Kommentarer til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Transkript

1 Side 1 af 8 Notat Kommentarer til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Med offentliggørelsen af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger har politikerne en unik chance for at skabe vækst og arbejdspladser i landbrug- og fødevareerhvervet. Med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger er der således lagt op til en ny, intelligent og målrettet regulering, der vil skabe mulighed for at producere flere råvarer i det danske landbrug. Det vil øge landmandens indtjening, og for samfundet øge væksten og eksporten. Landbrug & Fødevarer er derfor overvejende positiv over for anbefalingerne. Det er især det nyskabende forslag om en målrettet og differentieret regulering, der kan gøre det muligt for danske landmænd at dyrke deres jord mere optimalt. Det er centralt, at Natur- og Landbrugskommissionen forudsætter, at mindst 70 procent af danske landmænd dyrker robust jord, og dermed sagtens kunne øge næringstilførslen til planterne, uden at det vil få negativ miljøeffekt. Landbrug & Fødevarer vil insistere på, at anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen skal være startskuddet til at øge råvaregrundlaget for vores fødevarevirksomheder, der ifølge regeringens eget Vækstteam Fødevarer har potentiale til at øge eksporten med op mod 50 milliarder og sikre op til arbejdspladser. Der er andre gode takter i kommissionens anbefalinger om at forbedre forholdene for unge landmænd ved igen at tilbyde dem statsgaranterede lån, en mere offensiv satsning på produktion af bæredygtig biomasse samt øget fokus på forskning og innovation. Derudover ser Landbrug & Fødevarer positivt på anbefalingerne om at bevare og forbedre den bestående natur. Selvom Landbrug & Fødevarer helt overordnet tager positivt imod anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, understreger vi dog, at modulation af EU-midler er uacceptabel. Kommissionen lægger op til, at 6 procent af den direkte landbrugsstøtte skal tages fra landmændene og bruges på erhvervs- og miljørelaterede tiltag, samt at modulationen kan stige til 15 procent. Dansk landbrug kan ikke holde til, at Danmark som de eneste afvikler den direkte landbrugsstøtte, når de lande, vi konkurrerer med, ikke gør det samme. Rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen anviser en ny vej til vækst og beskæftigelse i landbruget. En vej der på helt centrale punkter imødekommer de forslag, som Landbrug & Fødevarer har stillet. Nu er det op til politikerne at handle, så vi hurtigst muligt kommer længst muligt ned af den vej. Landbrug & Fødevarer vil naturligvis presse massivt på for hurtigst muligt at realisere de mange gode forslag i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. Kapitel 3 Mere og bedre natur

2 Side 2 af 8 Kommissionen foreslår en række tiltag for styrke naturen i Danmark. Tiltagene skal først og fremmest sikre den eksisterende natur, men der lægges også op til at skabe mere ny natur og etablere sammenhæng mellem naturområder. Overordnet set peger Kommissionen på, at der er behov for at formulere et bredt mål og en strategi for naturen i Danmark og fastsætte tidsfrister for, hvornår målene skal opnås. Af mere konkrete tiltag foreslås det, at der etableres et nationalt naturnetværk, der kortlægger eksisterende og potentiel natur, og at dette netværk lægges til grund for en lang række indsatser på naturområdet fremover. Det foreslås endvidere, at nye tiltag på naturområdet blandt andet skal finansieres gennem en statslig naturfond, der skal modtage en startkapital på 300 mio. kr. fra blandt andet afgifter, brugerbetaling og tips / lottemidler. Landbrug & Fødevarer har den klare holdning, at en indsats på naturområdet først og fremmest skal målrettes den eksisterende natur. En meget stor del af de danske naturområder har behov for en indsats i form af pleje eller lign., og der er derfor behov for en prioritering af indsats og midler. Hvis man ønsker at gøre en indsats udover den eksisterende natur, skal det ske målrettet, der hvor der kan opnås størst effekt og med fokus på mulige synergier med miljø og klima. Landbrug & Fødevarer tager afstand fra en kortlægning af potentiel natur og udpegning af nye naturområder, da det vil have store konsekvenser for udviklingsmulighederne for landbrugsbedrifter. En evt. udpegning skal ske i etaper, når der er ressourcer til at gøre en konkret indsats, således at der ikke sker en fastfrysning af udviklingen. Kommissionen foreslår endvidere en række konkrete tiltag vedr. naturpleje, beskyttede naturarealer og småbiotoper i landbrugslandet. Landbrug & Fødevarer finder, at der er fornuftige elementer blandt disse, men tager dog skarpt afstand fra en række forslag, der vil gøre naturpleje mere kompliceret og mindre økonomisk rentabel - herunder et forbud mod brug af gødning og sprøjtemidler på 3-arealer og et forbud mod at fjerne småbiotoper i landbrugslandet. Kapitel 4 Målrettet miljøregulering Kommissionen slår fast, at den fremtidige miljøregulering skal være emissionsbaseret. Desuden anbefales det, at arealer og bygninger adskilles ved reguleringen af husdyrbrug. Fremtidens regulering skal forfølge opfyldelse af natur- og miljømål frem for at sætte begrænsninger for produktionen. Der lægges op til, at indsatsen skal gøres langt mere målrettet, og den skal gennemføres via udvikling af nye virkemidler og langt større fleksibilitet for den enkelte landmand. Ændringerne skal ske hurtigst muligt, og der skal ske en løbende optimering, i takt med, at kortlægning, vidensopbygning mm. forbedres. Strategien skal være langsigtet forbedringer i naturen og for landbrugsdriften er vigtigere end en hurtig indsats. Landbrug & Fødevarer finder det meget positivt, at den fremadrettede regulering skal gøres emissionsbaseret. Der skal være fokus på forbedringer i natur- og miljøkvaliteten, og vejen dertil skal være så omkostningseffektiv og fleksibel som muligt. Vi er meget tilfredse med, at der lægges op til en omlægning af kvælstofreguleringen, hvor der skal tages udgangspunkt i de faktiske udledninger og miljøets tålegrænse. Det er ligeledes

3 Side 3 af 8 positivt, at kommissionen anbefaler, at reguleringen hurtigst muligt skal baseres på målinger af de faktiske udledninger. Differentieret regulering betyder, at nogen skal gøre en større indsats end andre. Det er vigtigt, at der sikres hjælp til de hårdest ramte. Kommissionen foreslår øget modulation af EU s tilskudsmidler. Det er Landbrug & Fødevarer lodret uenige i, da det direkte vil reducere konkurrenceevnen. Kommissionen peger i flere sammenhænge på, at udtagning af landbrugsarealer skal være en væsentlig del af den målrettede indsats. Landbrug & Fødevarer er ikke enige i, at udtagning er den bedste løsning i mange tilfælde. Ofte vil tiltag ude i recipienten eller i randen af dyrkningsfalden være langt bedre for både miljø og landbrugsdriften, så udtagning står ofte et stykke nede på listen over løsninger. Landbrug & Fødevarer er meget tilfredse med, at kommissionen lægger sig i forlængelse af husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger, og at der i den forbindelse lægges op til, at der kan gives støtte til at teste og afprøve ny teknologi. Det er ligeledes glædeligt, at der lægges op til at se nærmere på den luftbårne kvælstofbelastning med inddragelse af andre kilder. Der bør i den sammenhæng inddrages den faglige dokumentation for tålegrænser. Landbrug & Fødevarer opfordrer kraftigt til, at anbefalingerne om en mere målrettet, emissionsbaseret regulering af både arealer og husdyrbrug, iværksættes med det samme. Kapitel 5 Mindre belastning med sprøjtemidler og bedre beskyttelse af drikkevand Kommissionen har ikke afgørende nye anbefalinger vedr. pesticider, men finder, at det er vigtigt, at der faktisk leveres på ambitiøse mål, som allerede er fastlagt. Landbrug & Fødevarer har gentagne gange advaret mod alt for rigide mål, der ikke er baseret på den faktiske belastning af natur og dyr. Selv ved en alt-andet-lige betragtning er de 40 pct. reduktion af den potentielle belastning meget ambitiøst. En række forhold som resistens, nye skadevoldere og færre midler trækker i den forkerte retning. Med hensyn til beskyttelse af drikkevand løfter NLK ikke sit kommissorium i forhold til vurdering af muligheden for etablering af obligatoriske beskyttelseszoner omkring vandboringer, men taler generelt for at forsvarlig arealanvendelse nær vandboringer skal sikres, og at der skal afsættes yderligere midler til kortlægning og kommunal opfølgning. Landbrug & Fødevarer finder det naturligvis betryggende, at Kommissionen ligeledes lægger vægt på en vidensbaseret og faglig tilgang i beskyttelsen af drikkevandet, men finder det samtidig kritisabelt, at det konkrete politiske opdrag om vurderingen af generelle obligatoriske boringsnære beskyttelseszoner ikke er løst. Dermed udestår afklaringen af fuld og reel erstatning for beskyttelsen omkring vandboringer. Kapitel 6 En sammenhængende klimaindsats

4 Side 4 af 8 NLK forudsætter at landbruget skal bidrage til at reducere klimabelastningen og argumenterer for udvikling af og pilotprojekter med frivillige regnskaber for drivhusgasemissioner på bedriftsniveau. Tilskudsmuligheder for udtagning og ændret arealanvendelse bør være en anden mulighed. For Landbrug & Fødevarer er frivillighed og sammentænkningen med regulering af andre emissioner afgørende, det er vigtigt at undgå dobbeltregulering mm. Det er vigtigt, at der ved stop for dræning af humusholdige jorder tænkes i løsninger for naboeffekter. Kapitel 7 Styrket planlægning i det åbne land NLK lægger op til, at der skal ske en styrket planlægning i det åbne land, som ud over naturnetværket (beskrevet under afsnit 3) skal sikre, at landbrugsinteresserne varetages og at dyrkningsarealet ikke indskrænkes så erhvervets udvikling begrænses. Samtidig lægges der op til, at det skal være muligt, at foretage lokalplanlægning for særligt store og koncentrerede husdyrproduktioner i lighed med industrien. For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at jordbrugets interesser ikke indskrænkes gennem en fragmenteret lag-på-lag planlægning. Der skal derfor være en helhedsorientering, så eksempelvis små områder af natur spredt i landskabet ikke indskrænker erhvervets udviklingsmuligheder. Ligeledes skal lokalisering af de helt store husdyrbrug ikke indskrænke mulighederne for at etablere og udvikle sig udenfor disse områder. Kapitel 8 Udvikling og afsætning af fremtidens fødevarer NLKs anbefalinger om udvikling og afsætning af fremtidens fødevarer støttes i overvejende grad. NLKs fokus på erhvervets markedsadgang globalt er velkommen, og Landbrug & Fødevarer ser gerne en mere strategisk og målrettet tilgang. Landbrug & Fødevarer ser også gerne, at Danmark arbejder for, at der laves frihandelsaftaler med strategiske markeder, hvor væksten er højest, herunder Asien, Mellemøsten og Afrika. Myndigheder og erhverv skal tillige opruste og søge indflydelse på de mange internationale initiativer omkring fastsættelse af målsætninger og kriterier for bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. NLK anbefaler en styrket kvalitets- og højværdiproduktion og peger i den forbindelse primært på hjælpeværktøjer i form af tilskudsordninger og rådgivning for små og mellemstore virksomheder. Landbrug & Fødevarer anbefaler at der også sørges for, at de større virksomheders udfordringer adresseres i forbindelse med den konkrete gennemførelse anbefalingerne, herunder i forhold til regulering og kontrol. Økologi er inddraget som en højt prioriteret driftsform i landbruget, og kommissionen understøtter regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2020 til ca. 15 pct.af landbrugsarealet. NLK anbefaler at styrke økologien på EU-niveau. Det er afgørende for erhvervet, at reguleringen videreudvikles på EU-fællesskabsniveau, så vi får styrket en fælles høj troværdighed bag EU s økologilogo og så fair konkurrence som muligt i alle medlemslande. De syv konkrete forslag til handlinger vil alle kunne bidrage til en fortsat udvikling af økologien. I den forbindelse er det særligt vigtigt, at der er fokus på en markedsdreven udvikling, at der er en ambitiøs forskningsindsats, og at alle aktører får lov at

5 Side 5 af 8 byde ind, så vi får de bedste løsninger. Desuden er det positivt, at kommissionen er opmærksom på også at bruge økologien som virkemiddel i sårbare områder. NLK anbefaler etablering af innovationsplatforme. Der findes i dag en lang række nationale, regionale og lokale innovationsinitiativer, som med fordel kunne tænkes bedre sammen uden at man må tage initiativet fra ildsjælene lokalt. Den danske fødevaresektor skal ses som en sammenhængende national klynge med en række delklynger. Regeringens klynge- og netværksstrategi peger på behovet for en professionalisering af klyngeindsatsen denne bør også følges op på fødevareområdet med henblik på at skabe en god innovationsplatform. Kapitel 9 Bedre muligheder for erhvervelse og finansiering Kommissionen ser den store gæld som en alvorlig trussel mod erhvervets fortsatte udvikling. Der reinvesteres ikke tilstrækkeligt til at sikre moderne rentable bedrifter, der kan sikre et råvaregrundlag til forarbejdningsindustrien samt indførelse af natur-, miljø- og klimavenlige produktionsmetoder. Samtidig er etableringsmulighederne for unge landmænd stærkt forringede. Kommissionen konkluderer, at erhvervet har behov for tilførsel af kapital og kompetencer for at få gang i en sund økonomisk udvikling. Metoder hertil er en fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse samt forbedrede muligheder for lånefinansiering af investeringer og etablering. F. eks anbefaler Kommissionen en ny låneordning for yngre jordbrugere samt forbedrede kautionsmuligheder i Vækstfonden til fremme af investeringer. Landbrugets Finansieringsbank kan nedbringe nødstedte bedrifters gældsbelastning. Den bør dog også modtage kunder fra andre banker end Finansiel Stabilitet. Og i lyset af gældsproblemets omfang kan der blive behov for at styrke bankens kapitalgrundlag, og pengene hertil bør komme fra finansieringssektoren. Mulighederne for ny selskabskapital vil være et bidrag til at lette generationsskiftet. Hertil bidrager også den foreslåede nye etableringsordning samt etablering af et organiseret marked for sælgerpantebreve. Bedre mulighed for succession for mindre landbrug trækker i samme retning. Der foreslås mulighed for at fratrække omkostninger til nedrivning af landbrugsbygninger allerede år 1, og jordfordeling ønskes fremmet ved fritagelse for tinglysningsafgifter. For at undgå en ny tilsvarende gældskrise foreslås en løbende overvågning af udviklingen i ejendomspriser i forhold til indtjeningsevnen, og hvert tredje år skal der foretages en vurdering af udviklingen i erhvervets konkurrenceevne. Kommissionens forslag passer godt sammen med de initiativer, som Landbrug & Fødevarer løbende har taget for at forbedre erhvervets fastlåste finansieringssituation. Der er også enkelte forslag, som forbedrer vilkårene omkring generationsskiftet. Men her mangler en række skattemæssige initiativer, som kunne mindske kapitaldrænet i forbindelse med generationsskiftet samt initiativer, der kan styrke egenfinansieringen i erhvervet. Kapitel 10 Intelligent udnyttelse af biomassens muligheder NLK anbefaler en offensiv satsning på de store muligheder, som der kan være i øget udnyttelse af biomassen, herunder fra ekstensive landbrugs- og naturarealer. Det knytter

6 Side 6 af 8 sig udover udviklingen af de eksisterende produkter og værdikæder til udnyttelsen af biomassen gennem nye bioraffineringsteknologier. Landbrug & Fødevarer finder det særligt positivt, at NLK finder at markedstrækket for disse produkter skal etableres både gennem europæiske og nationale rammevilkår. Kapitel 11 Fremme af ny teknologi Behovet for udvikling og ibrugtagning af ny teknologi anerkendes som en grundlæggende forudsætning, og NLK anerkender behovet for at støtte teknologiudviklingen med offentlige midler. Det er positivt, at man peger på behovet for at styrke koordineringen imellem de forskellige støttepuljer, og at man dermed sikrer, at man kan understøtte alle stadier i teknologiudviklingsprocessen. Det er positivt, at man ønsker at forbedre mulighederne for at opnå støtte til teknologiudvikling under landdistriktsprogrammet, og her er det vigtigt, at der både er fokus på små, mellemstore og store virksomheder. GTS institutternes og Videncentres centrale rolle i udvikling og afprøvning af ny teknologi burde have været understreget. Kapitel 12 Nye perspektiver på EU s Landbrugspolitik Det helt centrale element i forhold til EUs landbrugspolitik er forslaget om efter vedtagelsen af den kommende reform at overføre 5-6 pct. fra enkeltbetalingsordningen (søjle 1) til landdistriktspolitikken (søjle 2) og på sigt overføre 15 pct. Det svarer til, at man her og nu i runde tal reducerer landmændenes samlede indtægter med ca. 350 mio. kr. og på sigt knap én mia. kr. Ud over indtægtsvirkningen vil det også påvirke landmændenes formue i negativ retning med op mod ca. 30 mia. kr. med mulige negative konsekvenser også for dele af den finansielle sektor. Endelig vil det i den udstrækning andre lande undlader at overføre midler, eller vælger at overføre midler fra søjle 2 til søjle 1 påvirke landmændene konkurrenceevne negativt. I forhold til de konkrete forslag i relation til landdistriktspolitikken, så er vi generelt positive. Men jf. ovenstående, så er det helt uacceptabelt, at der lægges op til, at det er landbruget selv, der skal sikre de nødvendige økonomiske rammer. Endelig er vi meget positive overfor anbefalingerne vedrørende krydsoverensstemmelse, der blandt andet lægger op til mere proportionalitet i sanktionssystemet. De afspejler i vid udstrækning erhvervets holdning. Kapitel 13 Forskning, udvikling, innovation, kompetencer Forskning og innovation spiller en fremtrædende rolle igennem hele rapporten som en forudsætning for, at der kan skabes vækst og findes nye løsninger. Det er positivt, at man ønsker at sætte fagministeriernes resultatkontrakter med universiteterne ind i en vækstdagsorden, og at man ønsker at styrke det internationale forskningssamarbejde. Det, man kunne ønske sig, var en stærkere fokusering på forskning, som peger fremad og finder nye løsninger. F.eks. forædling af nye resistente plantesorter, som på en gang mindsker pesticidforbruget og øger udbytte og kvalitet, eller husdyr avl som kan øge fodereffektiviteten og samtidig mindske miljø- og klimaaftrykket.

7 Side 7 af 8 Uddannelse, kompetenceudvikling og rådgivning spiller en overraskende beskeden rolle i rapporten, men behovet for et uddannelses- og kompetenceløft anerkendes. I stedet for som foreslået af NLK - at foretage endnu en kortlægning og evaluering af uddannelsessystemet bør man tage fat i det reelle problem. Der er brug for et sammenhængende uddannelsessystem med veldefinerede uddannelser baseret på aftagernes behov. Der er behov for koordinering imellem uddannelsesinstitutionerne, så man undgår overlappende uddannelser, som konkurrerer om de samme potentielle studerende. Og der er behov for en fælles rekrutteringsindsats, så vi får tilstrækkeligt med unge mennesker gjort interesseret i at uddanne sig inden for landbrug og fødevarer. I stedet for at foretage en kortlægning og evaluering af rådgivningssystemet bør man anerkende og understøtte det unikke danske rådgivningssystem fx igennem de mulige virkemidler i landdistriktsprogrammet, der kan understøtte innovation og videnoverførsel. NLK anbefaler at Landbrugsfondene (produktions- og promilleafgiftsfonde) i højere grad skal være med til at løse samfundsmæssige udfordringer. NLK anbefaler derfor en justering og udvidelse af fondenes fokus, hvilket ifølge NLK forudsætter en ændring af Landbrugsstøtteloven. Landbrug & Fødevarer finder generelt ikke behov for at justere grundlaget for fondenes virksomhed, men finder at fondene allerede i dag bidrager til løse samfundsmæssige udfordringer, og at fondene har de nødvendige rammer til at understøtte mange af NLKs anbefalinger. Landbrug & Fødevarer støtter ikke, at offentlige interesser sikres en ekstra plads i bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene, selvom om erhvervsinteressernes majoritet ikke derved berøres. Kapitel 14 Mere effektiv forvaltning og kontrol Natur- og Landbrugskommissionen peger på, at lov- og regelkomplekset på miljø-, naturog landbrugsområdet er meget omfattende og komplekst. Det anføres, at det for den enkelte er umuligt at gennemskue reguleringen i sin helhed, og at der er behov for til stadighed at arbejde med afbureaukratisering og forenkling. Kommissionen fremhæver, at man bør se på behovet for en samlet lovreform på området, øget standardisering og mere tværkommunalt samarbejde om komplekse opgaver. Der bør udformes en offentlig kontrolstrategi og etableres mere helhedsorienteret, énstrenget kontrol byggende på risikovurderinger. Samlet set vurderes det, at Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger på dette område er fornuftige. Nogle af de anbefalede handlinger er dog formuleret på et overordnet niveau. Det er derfor centralt, at de gode hensigter følges op med konkrete initiativer. Kapitel 15 Effekter af kommissionens anbefalinger Kommissionen vurderer, at der samlet set vil være en positiv virkning på landbrugssektorens indtjening på mio. kr. frem mod De væsentligste positive effekter stammer fra den nye målrettede regulering. Det påpeges dog, at der vil kunne være store forskelle i betydningen for de enkelte landmænd.

8 Side 8 af 8 IFRO der har foretaget beregningerne angiver, at de er behæftet med usikkerhed, og at der er tale om skøn. Endvidere er der en række af kommissionens anbefalinger, der ikke indgår i beregningsforudsætningerne. Landbrug & Fødevarer mener, at beløbet altså den potentielle gevinst er væsentlig større end mio. kr. Det skyldes bl.a. følgende forhold: At beregningerne alene er baseret på Limfjordsoplandet. At beregningerne ikke inkluderer, at man kan flytte N fra sårbar jord til robust jord og på den robuste jord dyrke afgrøder med en højere værdi. At der er ikke medtaget værdien af protein, som Videncentret gjorde i deres beregninger fra januar i år. At der mangler mange grundlæggende data. Der findes fx ikke et retentionskort endnu. At der ikke er taget højde for, at hvis det nye regime implementeres ude fra og ind, vil der være et større potentiale (vi begynder i det marine miljø, så på randen og så til sidst evt. den dyrkede flade). At beregningerne ikke vurderer på den positive virkning, der er ved, at virkemidlerne er fleksible At retentionen godt kan være højere i fx Østjylland eller Sjælland end ved Limfjorden. Forskerne har anlagt en alt andet lige betragtning ud fra den nuværende regulering.