Sprogø havmøllepark. Sprogø havmøllepark

Transkript

1 Sprogø Havmøllepark

2 Sprogø havmøllepark Sprogø havmøllepark I en tid hvor klimaet står højt på dagsordenen, er transport og dermed infrastruktur udpeget som områder, der belaster klimaet meget. Som ejer af flere infrastrukturanlæg vil Sund & Bælt gerne sætte en grønnere dagsorden og bidrage til øget fremstillingen af grøn energi. Derfor har vi taget initiativ til at skabe en havvindmøllepark ved Storebæltsbroen. CO2 neutral fremtid Opstillingen af de syv havvindmøller nord for Sprogø vil årligt producere 66 mio. kwh. Det dækker det samlede energiforbrug til drift af alle Sund og Bælts infrastrukturanlæg. Sund & Bælt bliver hermed et af de første infrastrukturselskaber i Danmark, hvis anlæg er CO2 neutrale. Hensyn til miljø og natur Det målrettede klimahensyn er ikke et nyt fokus for Sund & Bælt. Vi har siden selskabets etablering arbejdet aktivt for at tage størst muligt hensyn til både miljø og natur. Byggerierne af forbindelsen over Storebælt og Øresund er derfor gennemført på miljømæssig forsvarlig vis, og det bliver den kommende Femern-forbindelse også. Medlemskab af Global Compact Det står Sund og Bælt helt klart, at klimaproblematikken er en global udfordring og at koncernen derfor ikke kan stille sig tilfreds med et nationalt fokus. Derfor har vi i april 2009 tilmeldt os Global Compact; verdens største frivillige FNinitiativ for virksomheders samfundsansvar mere end 132 lande er tilsluttet dette FN-initiativ. Sund & Bælts tilslutning skal helt konkret medføre et endnu større fokus på virksomhedens samfundsansvar og på videreudviklingen af en ambitiøs CSR-strategi. tegning af kort over bro og møller - langt oppefra, men mere 3D. Evt. med hvid baggrund, fritlagt

3 Tegninger nederst: Udgravning Installation Udlægning af søkabler Installation møller Test (eller COP15 logo) Syv store møller Tegning, hvor man kan se både højbroen og møllerne. Stil: blød men faktuel 3D-stil. Som vindmøller til venstre. Evt. med møller i forgrunden og broen og sprogø i baggrunden. Har vi et forlæg fra arkitekterne til tegneren, så proportioerne kan blive korrekte? Vestas leverer de syv store møller, som tilsammen danner Sprogø Havmøllepark. Møllerne er placeret parallelt med Østbroen nord for Sprogø på en ret linje med en indbyrdes mølleafstand på 450 meter. De er malet i en lys grå farve, der er tilpasset Storebæltsbroens arkitektur og sikrer, at de falder naturligt ind i omgivelserne Sikkerhed Møllerne er udstyret med synkroniseret, blinkende lys på naceller og rækværk, som skal sikre fly- og skibssikkerheden i Storebælt omkring mølleparken. Strøm til parcelhuse Hver mølle kan yde 3 megawatt. Parkens samlede effekt vil ved fuld last være 21 megawatt Den forventede årlige produktion er 66 mio. kwh, svarende til det årlige elforbrug i mere end parcelhuse Tidsplan for opførelse af Sprogø Havmøllepark Fra 10. august slutning af august: Udgravning til fundamenter til de syv møller. Udgravning til søkabler, som føres i land på Sprogøs nordspids og kobles sammen med landkablerne Første halvdel af september: Installation af fundamenter Midt september midt oktober: Udlægning af søkabler. Ballastering af fundamenter og etablering af erosionsbeskyttelse. Start oktober start november: Installation af vindmøller Midt oktober start december: Test af møller. De forventes færdige til COP15 i starten af december Så store er de Navhøjde: 70 meter Vingelængde: 44 meter Rotordiameter: 90 meter Hastighed: 8,6 18,4 omdrejninger pr. minut Vægt pr. mølle: 219 ton

4 Specialbyggede skibe baner vejen Fotos fra opsætningen af møllerne Forud for opstillingen af havvindmøllerne har specialbyggede skibe arbejdet på at gøre området klar til de store vindmøller. Skibene graver ud til fundamenterne og sejler den opgravede havbund over til Vestbroen, hvor den bruges til opfyldning i huller omkring bropillerne. Betonfundamenter fra Swinoujscie Havmølleparkens mægtige betonfundamenter skal placeres ca. 2½ meter under havbunden i de udgravede huller. Fundamenterne bliver produceret i den polske havneby Swinoujscie. Herfra fragtes de til Sprogø på en specialbygget pram, hvor de placeret på en pude af skærver og efterfølgende fyldes op med sten som ballast. Møllerne sættes op Delkomponenterne til møllerne er produceret flere forskellige steder i Danmark. Møllerne bliver delvist samlet på havnen i Kalundborg og sejles ud én af gangen. Mølletårnet er delt i to sektioner, som løftes på plads og samles på selve fundamentet. Til sidst bliver nacellen placeret på tårnet, og de tre vinger påsat. Fra montering til grøn energi: Møllerne forbindes med 10 kv søkabel, der er gravet en meter ned under havbunden To stk. 10 kv kabler føres i land på Sprogøs nordlige spids til en samlehytte Et landkabel sørger for, at den producerede el kommer til en teknikbygning og videre til en transformer på Sprogøs sydside. I transformeren hæves spændingen inden strømmen - via eksisterende 60 kv kabler overføres til transmissionsnettet på Fyn.

5 Foto med mennesker og bro i baggrund alternativt noget med fugle Hensyn til miljø Omfattende miljøundersøgelser ligger til grund for den tilladelse, Sund & Bælt sidste år fik af Energistyrelsen til at opføre Sprogø Havvindmøllepark. Miljøundersøgelserne belyser, i hvilken udstrækning møllerne vil påvirke områdets flora og fauna både i anlægs- og driftsfasen. Miljøet vil blive overvåget i anlægsfasen, og undersøgelser vil fortsætte efter parken er etableret. Marsvin I miljøundersøgelserne har der i særlig grad været fokus på påvirkninger af marsvin, da en af Europas største bestande af marsvin findes i Storebælt. Det forventes, at marsvinene kun vil blive påvirket i begrænset omfang og fortrinsvis i anlægsperioden. For at tage størst muligt hensyn til dyrene bliver arbejdet med opsætning af møllerne derfor først sat i gang efter marsvinenes yngleperiode midt i august. DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) gennemfører for Sund & Bælt i hele anlægsfasen et overvågnings-program for marsvin for at registrere påvirkninger af dyrenes levevilkår i området. Fugle Der er stort fokus på påvirkninger af områdets mange fugle, særligt de trækkende edderfugle og ynglende splitterne. Disse arter udgør grundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 98, som grænser op til vindmøllerparken og dækker hele Sprogø og farvandet rundt om øen. Miljøundersøgelserne har vist, at påvirkningen af fuglene vil være så lille og kortvarig, at det er uden væsentlig betydning for områdets fuglebestande. På Sprogø bliver der især taget hensyn til de beskyttede dyrearter såsom grønbroget tudse. Der er etableret et tudsehegn i forbindelse med gravearbejdet for at holde tudserne væk fra graveudstyr og udgravninger. Påvirkning af havbunden Udgravning til fundamenter og kabler vil medføre et midlertidigt tab af bunddyr og muslinger. Når parken er færdig vil dyrelivet dog hurtigt være genetableret. Som det er set på Storebæltsbroens bropiller, kan møllernes fundamenter være med til at styrke havmiljøet, fordi de giver god grobund for alger og muslinger, der er føde for dyr højere oppe i fødekæden.

6 Sund & Bælt Holding A/S Foto fra Øresund skal vi finde Sund & Bælt Holding A/S was established on 10 December 1991 as a 100 per cent state-owned limited company enacted for the construction of the fixed link across Øresund. The holding company Sund & Bælt owns the shares of A/S Storebælt, A/S Øresund, Femern Bælt A/S, Sund & Bælt Partner A/S and BroBizz A/S. The majority of the 137 employees at Sund & Bælt are involved with the Storebælt link. In addition, approx. 200 colleagues are employed by private contractors that carry out operational and maintenance tasks on the Storebælt link. Sund & Bælt s 100 per cent owned subsidiaries A/S Storebælt owns the Storebælt link, road and railway and is responsible for technical operations and maintenance of the road link as well as maintenance of the rail link. A/S Øresund owns and operates the Øresund motorway that connects to the Øresund Bridge. A/S Øresund owns the Øresund railway with technical operations and maintenance undertaken by Banedanmark. A/S Øresund owns 50 per cent of Øresundsbro Konsortiet which operates the fixed link between Denmark and Sweden. Femern A/S, on behalf of the Ministry of Transport, is responsible for the preparatory works for a fixed link across the Fehmarnbelt between Denmark and Germany. The aim is to open the fixed link to traffic in For further information, please visit: Sund & Bælt Partner A/S primarily undertakes assignments outside Denmark. Partner s area of expertise is consultancy specialising in relations between clients and authorities. This includes special conditions governing projects involving several countries with different legislation and cultures. BroBizz A/S is charged with business development focused on the use of BroBizz as a payment method for parking, petrol and other transportrelated payment services.

7 Sund & Bælt Holding A/S, Vester Søgade 10, 1601 København V, Tlf: ,