Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark"

Freja Helle Jørgensen
8 år siden
Visninger:

1 Statuskonference for strategiske analyser november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S

2 Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen Overordnet sammenligning mellem a) Statsgarantimodellen og b) Det traditionelle offentlige udbud c) OPP modellen Fordele og ulemper ved de 3 modeller

3 Statsgarantimodellen - en kort beskrivelse Design, konstruktion, drift, finansiering etc. udføres af et statsejet selskab. Anlægsudgifter mm. er næsten 100 pct. finansieret af obligationsudstedelse/lån optaget på det internationale kapitalmarkedet eller ved genudlån Al finansiering på kapitalmarkedet har en statsgaranti (en uopsigelig garanti for den fulde og rettidige betaling af renter og afdrag) Gælden tilbagebetales med indtægter fra vej- og jernbaneafgifter. Tilbagebetalingsperioden er år

finansieret af obligationsudstedelse/lån optaget på det internationale kapitalmarkedet eller ved genudlån Al finansiering på

4 Statsgarantimodellen Primære flows Den danske Stat Egenkapital + statsgaranti Långivere Renter & afdrag Lån Statsejet aktieselskab Brugerbetaling Brugere Kontraktbetalinger Entreprenører (Design og byggeri) Entreprenører Drift og vedligehold

Statsejet aktieselskab Brugerbetaling Brugere

5 Eksempler på infrastrukturprojekter i Danmark Storebæltsforbindelsen (100 pct. dansk-ejet) Gæld ca. DKK 30 mia. Årlig omsætning DKK 3,3 mia. Forventet break-even-år: 2029 (31 år efter åbning)

6 Eksempler på infrastrukturprojekter i Danmark Øresundsforbindelsen (ejerskab: 50% dansk og 50% svensk) Solidarisk hæftelse for al gæld Gælden er ca. DKK 20 mia. Årlig omsætning DKK 1,5 mia Forventet break-even-år: 2034 (34 år efter åbning)

Solidarisk hæftelse for al gæld Gælden er ca. DKK 20 mia.

7 Femern Budget for de 3 projekter (2008 priser) Kyst-til-kyst forbindelsen Danske landanlæg Tyske landanlæg 5.5 mia. EUR 1.1 mia. EUR 840 m. EUR (2003 prisniveau)

8 Organisation Den danske stat Den svenske stat Sund & Bælt Holding A/S SVEDAB AB A/S Storebælt Sund & Bælt Partner A/S A/S Femern Landanlæg Brobizz A/S A/S Øresund 50 % 50 % Femern Bælt A/S Øresundsbro Konsortiet

Partner A/S A/S Femern Landanlæg Brobizz A/S A/S

9 Anvendelse af brugerfinansiering De store broprojekter Metroen (variant, hvor også stigende grundpriser inddrages) Havne og lufthavne Kørselsafgifter for lastbiler

10 Særligt om brugerfinansierede broforbindelser Nye og bedre muligheder for trafikanter Trafikanter vant til betaling (færger), men lavere priser på broerne Ingen gratis alternativer Mulighed for fuld brugerfinansiering Store investeringer traditionel skattefinansiering vanskelig

priser på broerne Ingen gratis alternativer Mulighed for fuld

11 Karakteristika ved Statsgarantimodellen Alle udgifter i forbindelse med projekterne betales af brugerne Gælden belaster ikke statsgælden (ØMU gælden) (Gælder dog ikke genudlån) Finansieringsomkostningerne er meget lave på grund af statsgarantien Staten tager den ultimative risiko i projektet Den reelle risiko er kun en del af det totalt garanterede beløb Projektet er organiseret i et statsejet aktieselskab, som varetager alle funktioner i forbindelse med anlæg, drift og finansiering

statsgarantien Staten tager den ultimative risiko i projektet Den reelle risiko er kun en del af det totalt garanterede

12 Beskrivelse af OPP modeller Mange definitioner, mange varianter (en pr. projekt)? Nøglefaktor privat deltagelse i den finansielle risiko Ofte baseret på en koncession, hvor OPP selskabet påtager sig ansvaret for anlæg, drift og finansiering OPP selskabets indkomst kan være brugerafgift, skyggeafgift, eller en fast betaling. Vigtig parameter: Påtager OPP selskabet sig helt eller delvist en markedsrisiko? OPP modellen kan være kombineret med en statsgaranti på finansiering og/eller indtægter (helt eller delvist)

for anlæg, drift og finansiering OPP selskabets indkomst kan være brugerafgift, skyggeafgift, eller en fast betaling.

13 Sammenligning af finansieringsmodeller Offentligt udbud Statsgaranti OPP Slutbetaler Skatteyderne Brugerne Omkostning på statsbudget Finansieringsomkostning Ja Lav Nej Lav Hvem har risikoen? Staten Staten Brugerne/ skatteyderne Nej (afhængig af risikofordeling) Høj (afhængig af risikoprofil) Organisation Offentlig Privat (statsejet) Privat Projektkontrol (takstniveau etc.) Staten Staten OPP-selskabet/ staten? OPP-selskabet (inden for visse grænser) Juridisk struktur Enkel Enkel Kompliceret

Staten Staten Brugerne/ skatteyderne Nej (afhængig af risikofordeling) Høj (afhængig af risikoprofil) Organisation

14 Erfaringer med statsgarantimodellen (konklusion) Generelt meget positive Sikker og billig finansiering på niveau med statsobligationsrenten Låntagning kan holdes ude af ØMU-gæld Forudsætter et finansielt robust projekt med egne indtægter (brugerfinansiering) Organisering i egne projektspecifikke selskaber en klar fordel

holdes ude af ØMU-gæld Forudsætter et finansielt robust projekt med egne

Relaterede dokumenter

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en