Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN

Transkript

1 Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN

2 Mobning Definition Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Mobning er en systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Hvad gør vi? Mobning tages alvorligt og bekæmpes. Skolen er et sted, hvor mange børn og voksne er sammen dagligt. Alle skal respektere og tolerere hinanden, så alle kan lære noget, og så det er trygt at være på skolen. Lærer man det i barndommen, tager man det med sig ud i sit videre liv. Det skal være trygt og rart at gå i skole De voksne tager børnene alvorligt man kan stole på, at de vil hjælpe Der bliver grebet ind over for uacceptabel adfærd Det er vigtigt med et positivt samarbejde mellem hjem og skole De voksne i skolen har et ansvar ikke blot for børnenes indlæring, men også for deres sociale relationer. Mobning angår alle! Alle møder i løbet af opvæksten begrebet mobning, enten som mobningsoffer, som mobber eller som passiv/aktiv tilskuer. Alle skal lære at opdage, når det foregår Alle skal lære at fortælle, når det foregår Alle skal lære at handle, når det foregår

3 Fare på færde! For den mobbede er det ofte svært at tale om, hvad der foregår. Man kan være bange for at blive mobbet endnu mere, bange for at være en sladrehank, bange for at bekymre sine forældre og måske skamme sig over ikke at kunne klare sig selv. Derfor må alle forældre, børn og voksne omkring barnet i skolen - være meget opmærksomme på signaler om, at der er noget galt hvis f. eks.: Bliver barnet meget alene Barnet får let til gråd eller bliver indadvendt Barnet får kort lunte og bliver nemmere aggressiv Barnet vil ikke i skole eller SFO Barnet får hyppigt ondt i hovedet Barnet sakker bagud fagligt. Hvem kontaktes, hvis man bliver opmærksom på mobning i skolen? Tag kontakt til den person, som du bedst kan tale med. Tag kontakt, også selvom barnet er imod det. Klasselæreren eller en anden af barnets voksenpersoner på skolen. Skolelederen Hvad sker der så? Skolen har forskellige handlemuligheder, afhængigt af den aktuelle situation: Samtaler med de involverede børn og eventuelt med klassen Samtaler med forældrene til de involverede børn Samtaler mellem involverede børn og forældre til involverede børn Hjælp til børn og forældre (psykolog, sociale myndigheder). Brug af elevråd/trivselsråd Der tages udgangspunkt i at ændre situationen, så det er rart for alle at være på skolen (ikke kun placering af skyld). Uddybning af handlemuligheder:

4 Mobning inden for klassens rammer det er primært klasselæreren eller en af teamlærerne, der tager sig af problemet. Er der tale om en speciel alvorlig affære med behov for at konfrontere parterne, kan det være nyttigt at være 2 voksne. Tag udgangspunkt i kendskabet til det enkelte barn. Samtaler med forældre klasseteamet fortæller eller lytter åbent det er vigtigt at have handlemuligheder med i rygsækken. Samtalerne skal være fremadrettede for at finde handlemuligheder (ikke for at placere skyld). Forebyggelse af mobning! Der er ressourcepersoner på skolen, som kan hjælpe kolleger og børn, inden eller når det går galt. I hver afdeling findes uddannede AKT-medarbejdere (adfærd, kontakt, trivsel), som kan bistå med deres viden og erfaring. Frikvartererne tilsyn såvel inde som ude. Der foreligger plan for tilsyn i frikvartererne, fordelt på de enkelte team. Generelt: Forældremøder tages op i de nye 0. klasser ved første forældremøde. Ved efterfølgende forældremøder i skoleforløbet tages punktet på som en del af klassens sociale liv De voksne skal altid være opmærksomme på tegn på mobning. Det er den voksne, som har ansvaret for at handle, hvis mobning finder sted. Ledelsen inddrages, når det skønnes nødvendigt. Mobning tages op i skolens forskellige fora, når det skønnes nødvendigt. Forældrearrangement med emnet mobning tages op løbende i forbindelse med møder i 0./1. og 7. klasse. Den enkelte klasse: Klasseregler laves fra starten af skoleåret offentliggøres på skrift i klassen revideres løbende det er vigtigt, at reglerne laves i fællesskab, så man føler ejerskab. Emnearbejde om godt klassemiljø med det formål at gøre eleverne bevidste om mobning og forebyggelse heraf Klassemøder jævnligt gennem skoleforløbet. Faste punkter kan være børnenes indbyrdes forhold og andre ting, der kan have relevans for mobning. (skolebiblioteket har materiale). Fællesaktiviteter

5 Klasseforældremøder og enkeltsamtaler. Gode råd: Sorter, hvad der er sladder, og hvad det er vigtigt, der siges videre af hensyn til alles velbefindende At også de ensomme børn kommer med i gruppen At vide, hvad man vil gøre, når noget lykkes, og når noget går galt (ros og ris) At få det positive sagt med det samme, ikke kun til forældrekonsultationerne.