Nr årgang

Transkript

1 Nr årgang 8

2 MINDFUL COMPASSION 5-stjernet kursus og retreat i Thailand med Dr. Chris Irons i november 2018 Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Det primære fokus er lagt på anvendelse af Mindful Compassion i forhold Afrejse: 16. november kr. inden den 15. juni Herefter er prisen kr. til personlig udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket kan overføres til deres kliniske arbejde. Retreatet består bl.a. af oplevelsesorienterede øvelser med udgangspunkt i Mindful Compassion. Dette Mindful Compassion retreat er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv., Lisette Bjerregaard, Personlig udviklingsgruppe for psykologer Med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion vil gruppen have fokus på arbejdet med og udviklingen af compassion i os selv, for os selv og andre. Det primære fokus er lagt på anvendelse af Mindful Compassion i forhold til personlig udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket både kan overføres til deres kliniske arbejde og bidrage til at skabe større selvindsigt og balance både privat og professionelt. Omfanget er 48 timer, der kan anvendes både til specialistuddannelse og autorisation. Gruppen mødes 4 hele dage á 6 timer, samt til et intensivt 3-dages retreat på Fyn. Nye grupper oprettes løbende. 02 Parent Development Interview I samarbejde med psykolog Michelle Sleed fra Anna Freud Centeret udbyder Mindwork dette 3-dages kursus i Parent Development Interview og kodning af Refleksiv Funktion (PDI- RF). Kurset har til formål at give deltagerne en grundlæggende forståelse af forældres refleksive funktioner/mentalisering og giver samtidig deltagerne mulighed for træning og certificering i kodning af Parent Development Interview (PDI). PDI bruges til at vurdere: forældrenes repræsentationer af barnet forældrenes repræsentationer af relationen til barnet forældrenes mentaliseringsevner særligt i situationer med høj intensitet og affekt kr. inkl. retreat på Gl. Avernæs Næste gruppestart: 27. august kr. inkl. forplejning (certificering 1000 kr.) Kursdage: september 2018

3 Når vi som samfund giver grønt lys til, at big data kan bruges systematisk i alt fra sundheds- til socialpolitikken, endda uden borgernes samtykke, er det udtryk for et eklatant fravær af respekt for det enkelte menneskes ret til egen krop og eget sind. 28 Freud på kontoret Interview: Annemette Hasselager og Birgitte Bonnerup har skrevet en bog om, hvordan psykodynamiske teorier kan give større indblik i, hvad der er på spil i arbejdslivet. 18 Rundt om autismedebatten Flere og flere børn får en autismediagnose, men hvad dækker det stigende antal over? Magasinet P ser på debatten. 8 Den bedste alder? Midaldrende mænd begår oftere selvmord end næsten alle andre aldersgrupper, viser ny dansk undersøgelse. Men vi mangler viden om, hvilke problemer, de bokser med. 4 Indhold 3

4 ENS LIV SLUTTER HER Midaldrende mænd begår oftere selvmord end næsten alle andre aldersgrupper, viser ny dansk rapport, og det er især faktorer som arbejdsløshed og ensomhed, der forbindes med selvmordsadfærd blandt årige mænd, viser undersøgelsen. Svend Aage Madsen, der forsker i mænds sundhed, efterlyser mere viden om, hvilke tanker og problemer, mænd i den bedste alder går rundt og bokser med. Af Henning Due, journalist 4 Selvmordsforskning

5 At mænd fylder mere end kvinder i selvmordsstatistikkerne, er et fænomen, som har været velkendt i årtier inden for den gren af socialforskningen, der beskæftiger sig med selvmord. Alligevel løftede det et par øjenbryn blandt Lilian Zøllner og hendes kolleger på Center for Selvmordsforskning, da de for nyligt kunne konstatere, at midaldrende danske mænd er i højere risiko for at begå selvmord end stort set alle andre aldersgrupper i befolkningen. Statistikken indgår i en nyere rapport fra Center for Selvmordsforskning, som blev udgivet i januar med titlen Selvmordsadfærd blandt mænd i alderen år. I undersøgelsen gjorde vi noget andet, end man typisk gør. Vi har kun kigget på selvmordsadfærd blandt mænd i års alderen, og det viste sig altså, at lige præcis den her gruppe har store problemer, siger Lilian Zøllner, der er Centerleder på Center for Selvmordsforskning. Chefpsykolog Svend Aage Madsen, en af landets førende forskere i mænds sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet, mener, at tallene bringer ny viden på bordet. Det er interessant, at så mange mænd begår selvmord lige præcis der i livet, siger han. I rapporten regner Center for Selvmordsforskning sig frem til, at 450 af de 600 selvmord, der årligt begås i Danmark, begås af mænd, og at omkring 200 af dem begås af mænd mellem 40 og 59 år. Det betyder, at cirka 30 % af alle selvmord i Danmark begås af mænd mellem 40 og 59 år. Selvom tallet lyder højt, er det sådan set ikke overraskende, da mænd mellem 40 og 59 år i dag udgør den største befolkningsgruppe i Danmark. Statistisk set er det altså helt forventeligt, at mænd fra lige præcis den aldersgruppe også begår flest selvmord. Når rapportens konklusion alligevel vækker opsigt, er det fordi, midaldrende mænd relativt set også dukker oftere op i selvmordsstatistikkerne end stort set alle andre aldersgrupper. I 2015 lå selvmordsraten (antal selvmord pr personer i aldersgruppen, red), kun højere blandt mænd på over 70 år, viser beregningerne fra Center for Selvmordsforskning. Og mens selvmordstaten blandt de ældste mænd i Danmark næsten blev halveret i rapportens undersøgte periode - fra 50 til godt 25 selvmord pr steg selvmordsraten blandt årige mænd - som den eneste aldersgruppe - fra 20 til 25 selvmord pr i perioden. Problemerne undrer Og hvorfor så det? Som et led i rapporten forsøgte Center for Selvmordsforskning selv at finde svar på spørgsmålet ved at sende et spørgeskema ud til 141 danske mænd i aldersgruppen, som blev bedt om at give deres bud på, hvorfor mænd i aldersgruppen ofte begår selvmord, og hvordan de kan beskyttes mod selvmordsadfærd. Vi lavede spørgeskemaundersøgelsen, fordi vi undrede os over, at der er så store problemer for den gruppe. Vi taler jo om mænd i deres bedste alder. Mænd, som ved, hvem de er, og som ikke har identitetsproblemer som fx mange unge mænd har, siger Lilian Zøllner. Hun understreger, at svarene fra undersøgelsen ikke kan bruges til at drage generelle konklusioner ud fra, da mænd med mellemlange og lange videregående uddannelser er overrepræsenterede i undersøgelsen. Det forbehold peger Svend Aage Madsen også på, men han mener alligevel, at undersøgelsens resultater er værd at hæfte sig ved. Svend Aage Madsen bider bl.a. mærke i, at de mænd, der begår selvmord inden for aldersgruppen, ofte ikke har en partner og er uden arbejde. Ifølge tal fra Danmarks Statistik og Register for Selvmordsforsøg udgør førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere omkring 50 % af de 40 til 59-årige mænd, der foretog et selvmordsforsøg i perioden 2012 til Center for Selvmordsforsknings egen spørgeskemaundersøgelse tegner et lignende billede. Deri svarer 54 % af de mænd over 40 år, som ikke er i arbejde, at de har haft selvmordstanker. Generelt fremhæves ensomhed i undersøgelsen som den største enkeltstående risikofaktor, som kan føre til selvmordsadfærd, mens det at have et job og en partner fremhæves som de stærkeste beskyttelsesfaktorer. At ensomhed kan lede til selvmordstanker beskriver en af deltagerne i spørgeskemaundersøgelse sådan her: Selvmordsforskning 5

6 Tanken om at blive gammel og dø ensom. At den dag, man er væk, er der ingen, der savner en og græder eller er ked af, at man er væk. Ens liv slutter her. Svend Aage Madsen fremhæver også, at nære relationer betyder meget for de adspurgte mænd i undersøgelsen, og at de er meget afhængige af få relationer. Har ofte selvmordstanker Noget så simpelt som at se sine venner en gang i mellem kan altså betyde forskellen på liv eller død for midaldrende mænd, tyder det på. 43 % af de mænd, der svarer, at de ser deres venner sjældnere end en gang om måneden, har haft selvmordstanker, efter de er fyldt 40 år. Til sammenligning har blot 25 og 19 % af de mænd, der ser vennerne ugentligt eller månedligt, haft selvmordstanker. Men generelt er selvmordstanker et fænomen, som præger hele gruppen, viser undersøgelsen. Næsten halvdelen 45 % af de adspurgte svarer, at de på et tidspunkt i livet har tænkt alvorligt på at begå selvmord, og her spiller det sociale liv, eller mangel på samme, en stor rolle, mener Svend Aage Madsen. I mit arbejde møder jeg rigtig mange mænd, som ikke har nære relationer, og som ikke har nogen, de kan dele deres problemer med. Når de så endelig indgår i sociale relationer, sker det typisk på arbejdet, hvor de ikke taler fortroligt, siger han. Her kommer en afgørende kønsforskel i spil, mener Svend Aage Madsen, og den forklarer, hvorfor langt færre kvinder generelt og i aldersgruppen fylder op i selvmords- og selvmordsadfærd-statistikken. Kvinder indgår i mange andre fortrolige relationer end med deres partner, og det er bare ikke så let for mænd. Kvinder overtager typisk også de sociale relationer, når en kvinde og en mand flytter sammen. Kvinderne laver aftalerne med andre venner, mens mænd ikke er særligt gode til at sige, skal vi ses?. Derfor er mænd enormt udsatte, hvis de fx bliver skilt, siger han. Men de høje selvmordsrater blandt midaldrende mænd har også en sociologisk dimension, vurderer Svend Aage Madsen. Flere lever single-tilværelsen Han peger på, at cirka 25 % af alle mænd i dag lever hele livet som single, og at flere mænd i dag strækker ungdommens uforpligtende livsstil helt ind i 40 erne. Når de mænd så rammer slutningen af 40 erne og 50 erne, og de endnu ikke har fået en partner eller børn, går det op for dem, at de sandsynligvis kommer til at leve alene resten af livet. Andre faktorer gør sig også gældende, fandt Center for Selvmordsforskning ud af, da centret som en indledende øvelse før spørgeskemaundersøgelsen talte med mænd inden for aldersgruppen for at blive klogere på, hvad de tænker på. Det viste sig, at de ofte rammes af den berømte 40-års-krise. Mange har været i uddannelsesforløb, har fået et job og en karriere, og så går det op for dem, at det kan være svært med et karriereskift og at skifte til anden arbejdsplads, siger Lilian Zøllner. Svend Aage Madsen mener derfor, at vi som samfund bør tage 40-årskrisen mere alvorligt. Det er jo lidt tarveligt, at vi som samfund nærmere gør grin med den, når nu så mange mænd reelt kæmper med den, siger han. Efterlyser viden En anden risikofaktor, som fremhæves i undersøgelsen og som kom bag på Lilian Zøllner, er forestillingen om, at mænd skal være macho. Mænds og kvinders roller i samfundet har aldrig været mere debatteret end i dag, og alligevel viser vores rapport ejendommeligt nok, at mænd stadig føler, at de skal forsørge familien, og at de skal være den stærke. Det er jo en gammeldags opfattelse, der ikke nødvendigvis afspejler samfundets opfattelse af mænd. Når mænd så ikke lever op til de normer og den selvopfattelse, ender nogle af dem altså med at tage livet af sig, siger Lilian Zøllner. Den slags fund bør forskere begynde at interessere sig mere for, mener Svend Aage Madsen. Han efterlyser mere viden om, hvad der sker for mænd midt i livet, når de beskyttende faktorer ikke er tilstede og især for dem, som ikke har så mange muligheder. Vi ved ikke nok om, hvordan midaldrende mænd ser livsperspektivet, og hvad det er for problemer, de oplever i den fase af livet. De oplever tilsyneladende en slags vildrede á la: er der ikke er andet i livet end det her? Måske er de bange for at blive overhalet indenom af yngre kræfter på jobbet, og måske de splittet mellem arbejds- og familielivet, siger Svend Aage Madsen. 6 Selvmordsforskning

7 Ny attraktiv sundhedsordning Medlemspris 795,- årligt Sund på job og i fritid Vil du vide mere ring Det er nemt og trygt... Sundhedsordningen hos Falck Healthcare giver dig Behandlinger hos fysio terapeut og kiropraktor Digitalt sundheds tjek Psykologisk krisehjælp Guide til Sundhedsvæsenet mppension.dk

8 BAG OM AUTISME AF BERIT VIUF, JOURNALIST ILLUSTRATION AF CACHETE JACK Antallet af børn, der får en autismediagnose, har været støt stigende de seneste årtier. Derfor har fagfolk længe været optaget af, hvad tallet dækker over. Det kan fx være meget vanskeligt at finde ud af, om et barn har autisme, der er medfødt, eller en tilknytningsforstyrrelse, der har rødder i omsorgssvigt, fordi symptomerne ligner hinanden. Magasinet P ser på debatten. 8 Diagnoser

9

10

11 D a den norske specialpsykolog Gunn Stokke i midten af 00 erne skiftede job, opdagede hun, at hun i sit virke måske havde fejldiagnosticeret nogle af sine unge klienter. Hun havde i mange år arbejdet med børn med autisme, men da hun skiftede job og begyndte at vejlede personalet på et børnehjem, lagde hun mærke til, at flere af børnehjemsbørnene havde mange af de samme træk som børnene med autisme. De havde store vanskeligheder med sociale signaler, de havde svært ved at forstå andres behov, de havde svært ved at regulere følelser, og deres sprogudvikling haltede. Alle karaktertræk, som hun kendte fra sit tidligere job. Faktisk ville hun, hvis hun havde mødt de samme børn i habiliteringsteamet ved Molde sykehus, formodentlig have givet flere af dem en diagnose på autismespektret. Det gik op for mig, at jeg måske havde taget fejl både i mit gamle job og i mit nye job. Og så tænkte jeg: Det her må jeg bare finde ud af, fortæller Gunn Stokke i telefonen fra Bufetat Senter for foreldre og barn i Molde i Midtnorge. Hun kontaktede Nasjonal kompetanseenhet for autisme og spurgte, om de var interesserede i et samarbejde om et statusstudie om ligheder og forskelle mellem autismespektrumforstyrrelser og tilknytningsvanskeligheder 1. Og det var tiltrængt. Enheden havde fået mange henvendelser fra forældre, som ikke mente, at deres børn passede ind i den diagnose, de havde fået. Det kunne måske tyde på, at de fagprofessionelle simpelthen ikke havde nok viden om forskellen på autisme og på tilknytningsforstyrrelser? Gunn Stokke fandt dengang ingen direkte sammenligningsstudier af de to diagnoser, så den empiriske del af projektet måtte stykkes sammen af studier om henholdsvis autisme og tilknytningsforstyrrelser. I 2011 publicerede hun en status på området, og siden har hun jævnligt vendt tilbage til litteraturen for at finde forskning, der specifikt ser på forskellene og lighederne af de to diagnoser, hvoraf den ene (autisme) menes at have baggrund i biologien/ genetikken, mens den anden (tilknytningsforstyrrelser) skyldes en skadelig omsorgssituation. Ligesom årsagerne til de to diagnoser er forskellige, skal behandlingen naturligvis også gribes helt forskelligt an, som hun understreger. Det kan jo få meget store konsekvenser, når man konkluderer, at barnet har tilknytningsforstyrrelser, for så kan konsekvensen være, at barnet bliver fjernet fra familien. Hvis man tager fejl her, kan det jo føre til en kritisk ændring i børnenes liv, forklarer Gunn Stokke, der især mener, at det er svært at adskille Aspergers fra tilknytningsforstyrrelser. Siden undersøgelsen blev offentliggjort har hun modtaget mange henvendelser fra både forældre, psykologer og advokater, der har beskrevet vanskeligheder med at adskille kendetegnene fra de to diagnoser fra hinanden. I Norge er det ofte forskel- 1 Her bruges DSM-IV s samlede betegnelse for autismespektrumforstyrrelser ASD og tilknytningsforstyrrelser RAD, da det er de betegnelser, der er brugt i forskningen, som ligger til grund for status-studiet. lige faglige miljøer, der møder børn med autisme/asperger, og dem, der møder børn med tilknytningsforstyrrelser. Det betyder, at meget få fagfolk har ekspertise i begge diagnoser, noget, jeg mener er absolut nødvendigt for at skelne dem fra hinanden, forklarer Gunn Stokke, der af gode grunde ikke kan vurdere situationen i Danmark. Forskellige træk Autisme og reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) minder symptommæssigt om hinanden på en række områder. Det gælder særlige sociale funktionsnedsættelser, problemer med at regulere følelser og det at sætte sig i andres sted. Sprogligt kan begge grupper have svært ved det pragmatiske sprog, brugen af sproget i forskellige sociale situationer, og derved kan de komme med upassende udsagn, afbryde eller skifte tema på en meget forstyrrende og grænseoverskridende måde. Alligevel er det ifølge Gunn Stokke muligt at skelne mellem nogle træk. Ved autisme vil børnene knytte sig til bestemte omsorgspersoner, som de føler sig trygge ved, mens børn med RAD generelt undgår tilknytning til omsorgspersoner. Og den grænseløse adfærd, som ses både hos børn med autisme og børn med RAD, hvor de tager uopfordret kontakt, vil hos børn med autisme oftest komme til udtryk ved, at de henvender sig for at fortælle om deres egne faktabaserede interesser, mens børn med RAD kan være optagede af temaer, knyttet til deres egne oplevelser eller traumer. Netop særinteresser er noget, der ofte adskiller de to diagnoser, fortæller Gunn Stokke. Det kan være meget svært at se forskel på de to diagnoser ude i klinikken, og der er selvfølgelig mange situationer, hvor jeg også er usikker. Men særligt det med samtaletemaer udtrykker sig forskelligt. Hos børn med autisme eller Aspergers er samtalen meget informationsbaseret, fortæller hun. Børn med begge diagnoser kan vise lidenskab for at gå i detaljer med et specifikt emne, men børn med tilknytningsforstyrrelser vil oftere have mere følelsesladede indgangsvinkler, siger hun. Mange børn vil opleve, at nogen i familien dør, og det kan gøre dem interesserede i fx kirkegårde. Et barn med RAD vil måske kredse om, hvordan folk på en kirkegård er døde, mens et barn på autismespektret vil gå mere forskningsmæssigt til værks. Fx ved at kortlægge, hvilke århundreder, de forskellige folk på kirkegården er døde. Autisme anses i dag for at være en grundlæggende neurologisk udviklingsforstyrrelse, der indebærer, at børnene mangler specifikke evner, som børn med tilknytningsforstyrrelser i virkeligheden har, men som er svære at spore i deres adfærd. Fejlen er nok, at der er forskel på usikre tilknytningsmønstre og decideret udviklingsforstyrrelser, som er en patologisk tilstand, siger chefpsykolog Lennart Pedersen fra organisationen Center for Autisme. Diagnoser 11

12 Et barn med autisme kan godt have et usikkert eller selektivt tilknytningsmønster, der kan forveksles med en decideret tilknytningsforstyrrelse, forklarer han. Hvis barnets forældre ikke evner eller ved, hvordan de skal håndtere barnets manglende sociale og kommunikative kompetencer, kan det accelerere og så gå ud over barnets psykiske harmoni. Og så kan det være, at det bliver henvist med en mistanke om en adfærdsforstyrrelse snarere end autisme. Hvor et barn med en tilknytningsforstyrrelse som regel vil rette op, hvis det bliver anbragt i den rette omsorgssituation, vil et barn med autisme aldrig blive i stand til at aflæse og indgå i sociale situationer, og det er en frustrerende situation for forældrene, der risikerer at blive kastet rundt i systemet. Lennart Pedersen er derfor glad for Gunn Stokkes gennemgang af symptomer på de to diagnoser, for selvom han ikke selv finder det vanskeligt, grundet hans specifikke kendskab til autisme, er han klar over, at det kan være yderst vanskeligt for den mindre specialiserede fagperson. Fejldiagnoser Når et barn får en tilknytningsforstyrrelse, forstås det ofte som børn, der er vokset op under sårbare forhold, hvor deres basale behov for fysisk og emotionel nærhed er blevet negligeret. Men andre mindre drastiske former for omsorgssvigt kan også påvirke barnet så meget, at det kan udvise adfærd, der minder om autisme og derfor kan skabe tvivl om diagnosen. Måske kan det endda tænkes, at autisme i nogle tilfælde skyldes vanskeligheder i omsorgen for barnet, selv om en sådan sammenhæng ikke anerkendes af den etablerede psykiatri. Det mener i hvert fald privatpraktiserende børnepsykolog og specialist i klinisk børnepsykologi Lars Rasborg, der i en årrække har arbejdet med omsorgssvigtede børn og er forfatter til flere bøger om bl.a. miljøterapi. Når mange børn i dag får diagnosen autisme, hænger det bl.a. sammen med, at diagnosekriterierne alene drejer sig om adfærden. Det indgår ikke, om der er forhold i barnets historie og livssituation, som kan gøre autistisk adfærd forståelig. På baggrund af mine kliniske erfaringer har jeg en formodning om, at en stor del af de børn, som får diagnosen autisme, reagerer på et miljø, der fx er karakteriseret ved, at det er svært at aflæse forældrene, fordi de skjuler deres følelser, fortæller Lars Rasborg. Han nævner et eksempel, hvor et forældrepar, i bedste mening, anstrengte sig for at fremtræde som rolige og glade, men som bag facaden var bange for, at moderen, der var alvorligt syg, skulle dø. Deres barn havde svært ved at aflæse både dem og andre mennesker. Her var forældrenes håndtering af følelser måske en væsentlig grund til barnets vanskeligheder. Hos andre børn med lignende vanskeligheder er årsagen måske primært en række medfødte genafvigelser. Hos atter andre er psykosociale og biologiske årsagsfaktorer måske lige stærke, påpeger Lars Rasborg. Dermed peger han på, at mange fagfolk kun regner med biologiske årsager frem for også at tage psykosociale forhold i betragtning. - Børnepsykiatrien siger i dag, at autisme altovervejende har biologiske årsager, selvom man endnu ikke ved det. Den interesserer sig ikke for mulige faktorer i barnets historie eller livssituation. Jeg mener, at fagfolk burde tage både biologiske og psykosociale årsagsfaktorer i betragtning, siger Lars Rasborg. Adoptionsstudier Det er ikke et synspunkt, der harmonerer med den gængse opfattelse af autisme som en medfødt genetisk faktor. Men Lars Rasborg finder støtte for det i The English and Romanian Adoptee Study (ERA) et forskningsprojekt, der blev etableret i 1990 erne af den engelske psykolog Michael Rutter, og som er et sammenligningsstudie af den psykologiske og neurologiske udvikling af adoptivbørn, der var opvokset under forfærdelige vilkår på rumænske børnehjem under den tidligere rumænske statsleder Nicolae Ceaușescus styre modsat engelske adoptivbørn, der ikke havde oplevet samme sårbare opvækst. Hans resultater viste, at der blandt de rumænske børn var en klar overrepræsentation af børn med autistiske træk. Det kom totalt uventet, da autisme også dengang blev opfattet som stærkt genetisk betinget og dermed ikke var medtaget som et parameter i den oprindelige undersøgelse. I et separat studie fra 1999, der udelukkende fokuserede på autisme, fandt han, at 11 børn ud af en gruppe på 111 rumænske adoptivbørn viste tegn på autisme 2 et tal, der stod i skarp modsætning til den forekomst, man normalt regner med på én %. Da børnene nåede 11-årsalderen, viste omtrent 10 % af adoptivbørnene stadig autistiske træk. Michael Rutter og hans gruppe havde formodentlig forventet at se emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder samt kognitiv forsinket udvikling, men de tydelige tegn på autisme fik Rutter til at opstille en teori om quasi-autisme: Autisme opstået på grund af omsorgssvigt. Edmund Sonuga-Barke, der er ny leder af studiet på Department of Child and Adolescent Psychiatry på Kings College i London, Storbritannien, har fulgt op på Rutters studier og undersøgt de samme børn som voksne i årsalderen. Det var umuligt at forestille sig, at så mange børn med autisme kunne være på grund af genetiske faktorer, så i første omgang forestillede vi os, at disse træk formodentlig ville forsvinde, fordi de var miljømæssigt bestemt. Men det er ikke sket. Vi ser, at de unge mennesker stadig har trækkene. Særligt sprog og kommunikation, tvangsmæssig gentagende adfærd samt usædvanlige interesser, adfærd og handlinger, fortæller han. I februar 2017 publicerede gruppen en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor de giver en overordnet gennemgang af resultaterne, og Edmund Sonuga-Barke fortæller, at der er en yderligere artikel er på vej, hvor de ved hjælp af hjerneskanninger kan se, at der tydelige 2 onlinelibrary.wiley.com/doi/ / /abstract 12 Diagnoser

13

14 Mange forældre kan bedre acceptere, at barnet har en forstyrrelse i hjernen, end at det reagerer på det psykosociale miljø, som de jo selv er en vigtig del af. Lars Rasborg, specialist i klinisk børnepsykologi tegn på, at der er sket nogle grundlæggende fysiske ændringer i hjernen, der formodentlig er permanente. Bl.a. mindre hippocampus-volumen, en del af hjernen, der er sårbar over for stress. Så spørgsmålene, som forskerne stiller sig selv, er: Kan autisme alligevel opstå som resultat af et vanskeligt opvækstmiljø, og hvis det kan, er det så virkelig autisme i klassisk forstand? De havde tydeligvis de samme træk, som fortsatte op i voksenalderen, så i den forstand minder det om det klassisk autistiske barn. Men det er også anderledes på andre måder. Fx viste mange af børnene en tidlig kognitive svækkelse, som var blevet væsentlig forbedret i voksenalderen, hvilket er ret ekstraordinært, siger Edmund Sonuga-Barke. Konfliktskyhed ved udredning Udover sin skepsis over for hvorvidt man udelukkende kan tale om noget medfødt, når det handler om autisme, mener Lars Rasborg også, at det kan bidrage til, at mange børn får en autisme-diagnose, at der blandt nogle psykologer er en konfliktskyhed i forhold til forældrene. Mange forældre kan bedre acceptere, at barnet har en forstyrrelse i hjernen, end at det reagerer på det psykosociale miljø, som de jo selv er en vigtig del af. Forældrene i mit eksempel fra før kunne således bedre acceptere, at der var en biologisk begrundelse til deres barns adfærd end at begynde på at tale om frygten for sygdom og død. Og når selv en psykolog siger autisme, kan forældre med rette tænke, at de roligt kan udelukke psykosociale faktorer. I det hele taget er antallet af børn med en autisme-diagnose steget voldsomt gennem de seneste år. En medvirkende årsag kan være, at forældre presser på for at få en diagnose, fordi det kan lette adgangen til hjælp, hvis der er en psykisk diagnose frem for fx en psykologisk caseformulering. Det til trods for, at det er i strid med serviceloven at tillægge det betydning, om barnets vanskeligheder kan beskrives med en diagnose eller på anden måde. Jeg tror, det spiller ind, at psykiske diagnoser opfattes som mere sikre og objektive end psykologiske caseformuleringer. Og eftersom der i dag er mange fagfolk ud over psykiaterne, som tænker biologisk, blandt andre psykologer og kommunale sagsbehandlere og deres chefer, kan der være en tendens til at lægge vægt på den biologiske psykiatris diagnoser, fx autisme frem for vanskeligheder med omsorgen. 14 Diagnoser

15 En velkendt problematik På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers ambulatorium B291 i Glostrup, hvor børn mellem tre og syv år dagsindlægges til observation i forbindelse med udredning, kender personalet udmærket til vanskelighederne ved at skelne mellem tilknytningsforstyrrelser og autisme. Når den ambulante enhed, der i første omgang står for udredningen, er i tvivl, kan de henvise børnene til dagindlæggelse, grundigere observation og yderligere undersøgelser. Vi ser på, om børnene har evnen til at forstå sociale situationer, at de forstår sociale cues og kan aflæse, hvad der sker i sociale sammenhænge, og om i hvor høj grad de søger samspil og kontakt med andre. Børn med tilknytningsforstyrrelser har evnerne, selvom de ikke altid reagerer, mens børn med autisme har nedsatte kompetencer inden for disse områder, fortæller Sofie Wille Østergaard, der er psykolog på afdelingen. Sproget, den stereotype adfærd og særinteresser er også noget, som det tværfaglige team af læger, sygeplejesker, pædagoger og psykologer ser nærmere på, ligesom de vurderer, om barnet har evnerne til at opfatte det abstrakte og bruge fantasi i deres lege noget, som børn med autisme har svært ved. Og så er der den uhæmmede adfærd, som kan være et markant adfærdstræk for begge diagnoser. Det, som vi hyppigt ser, som adskiller ved uhæmmet eller ukritisk tilgang til fremmede, er, at børn med tilknytningsforstyrrelser er ambivalente med kontakten og bevist nedbryder den. Lidt forsimplet kan man sige, at de ødelægger det, som lige var godt. I modsætning til et barn med autisme, som forlader noget, der kortsigtet kan opfattes som samspil, fordi de ikke har en fornemmelse af det sociale, forklarer Sofie Wille Østergaard. Den længerevarende observation og muligheden for at tilføje ekstra undersøgelser, fx forældre-barn-observationer og observationer i hjemmet, giver et godt udgangspunkt for at skelne mellem vanskelighederne og dermed at kunne rådgive forældrene bedst muligt. Men det er jo langt fra alle børn, der henvises til dagindlæggelse, som også er en dyr form for udredning. Så sker der fejltagelser, når der skal differentieres mellem tilknytningsforstyrrelser og autisme? Når vi har at gøre med patienter med psykiske vanskeligheder, kan vi jo ikke tage en blodprøve eller et røntgenbillede, og derfor kan der være risiko for fejlvurderinger. Jeg har ikke mistanke om, at vi på netop dette område ser væsentlig fejldiagnostisk, fortæller Sofie Østergaard og fortsætter. Det er vigtigt at have for øje, at også en tilknytningsforstyrrelse kan stilles fejlagtigt. Hun er også forsigtig over for teorien om, at autisme kan fremprovokeres ved omsorgssvigt, før der er mere sikre forskningsresultater på området. De rumænske børnehjemsbørn, der fremstod med symptomer på quasi-autisme, havde været udsat for en helt ekstrem form for omsorgssvigt, som vi kun sjældent ser hos børn i Danmark, mener hun. Mødre til børn med autisme har i rigtig mange år skullet kæmpe med betegnelsen køleskabsmødre (en betegnelse, der refererer til, at årsagen til autisme findes i moderens afvisning af barnet, red.). Man skal virkelig passe på med at drage nogle konklusioner, før man er sikker. Hvis forskningen kommer frem til, at omsorgssvigt kan udløse quasi-autisme, bør man være meget opmærksom på at skelne mellem sådan en form for autisme og autisme, der er genetisk bestemt. Der er rigtig mange forældre, der kan få unødig dårlig samvittighed, og det er der ingen grund til. Sofie Wille Østergaard genkender ikke billedet af konfliktskyhed blandt fagfolk over for forældre. - I langt de fleste tilfælde, hvor vi har en mistanke om tilknytningsforstyrrelser, er det vigtigt, at der er en helt åben og ærlig dialog imellem os og forældrene. Vi begynder ikke med at sige, at vi tror, barnet har en tilknytningsforstyrrelse, men vi informerer om, at vi undersøger det, og forbereder forældrene på, hvad det er. Vi oplever ofte men ikke altid at forældrene sætter pris på, at vi ser det, og at vi også ser det, som er svært for dem som forældre. Måske fordi det giver dem et håb om, at de kan få hjælp til et bedre samspil med deres barn. Der er selvfølgelig også nogle, som er uenige med os, både når vi stiller en autisme-diagnose og en tilknytningsforstyrrelses-diagnose. Forældreskabet er jo sårbart, så når vi taler om det, skal vi også passe på forældrene. Det handler ikke nødvendigvis om konfliktskyhed, men måske om omsorg for samspillet mellem forældre og børn. Stigning i autisme-diagnoser Flere og flere børn får en autisme-diagnose, viste en meget omtalt undersøgelse fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed for fire år siden, hvor forskerne sammenlignede diagnosetal fra 1980 erne med tilsvarende tal fra 1990 erne. Den konkluderede, at mens cirka 20 ud af børn i 1980 erne fik en autismediagnose, inden de fyldte 20 år, var tallet et årti senere femdoblet til 100 børn ud af i 1990 erne. Forskerne forklarede, at en del af stigningen omkring 60 % kunne forklares med administrative ændringer. Dels blev der indført nye diagnosekriterier i 1994, så flere fik diagnosen. Bl.a. blev autismebegrebet udvidet, og man fik flere underkategorier, deriblandt diagnosen Aspergers. Og dels begyndte man i 1995 at registrere børn, som fik en autisme-diagnose, mens de var indlagt ambulant på en psykiatrisk afdeling. Men de resterende 40 % havde man ikke en forklaring på. Kilde: Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed Diagnoser 15

16 Ny forskning Kognitiv adfærdsterapi og selvmordsforsøg Der er megen diskussion om anvendelse af psykofarmaka, især medikamenter mod depression. Udskrivning af SSRI-præparater toppede i 2010, er siden gået nedad, men godt 4,5 % af befolkningen indløser stadig en eller flere recepter på SSRI-præparater i løbet af et år (Sundhedsdatastyrelsen, 2017). Det er det laveste tal i ti år. Men hvis man ikke skal tage piller, hvad skal man så gøre for at afhjælpe depression? Efterhånden tyder en del på, at psykoterapi har en effekt, og måske især kognitiv adfærdsterapi (om end det også er omdiskuteret). Et systematisk review fra 2017 kigger på effekten af CBT versus treatment as usual (TAU) på antal selvmordsforsøg, og finder, at personer, der fik psykoterapi, har færre efterfølgende selvmordsforsøg end dem, der modtog TAU. Det konkluderes bastant, at CBT halverer risikoen for gentagne selvmordsforsøg hos patienter, der har forsøgt selvmord tidligere, og bør derfor være den foretrukne behandling for alle patienter med depression (min oversættelse). Det sidste er en generalisering, der måske ikke er helt baggrund for i artiklens analyser; de har ikke undersøgt behandling af depressionspatienter generelt, men blot personer, der har forsøgt selvmord mindst en gang. To ting skal dog tages med i betragtning, inden man bliver alt for begejstret over, at CBT er bedre end TAU; 1) TAU varierede meget, og i flere studier fik disse patienter nærmest ingen opfølgning eller terapi. 2) CBT dækker i artiklen over en overraskende variation i tilgange (fx psykodynamisk interpersonel terapi). Og en lille statistisk krølle til sidst: De studier, der havde flest deltagere, viser mindst forskel mellem psykoterapi og TAU (ingen pålidelig forskel); det plejer at tyde på, at effekten enten er lille eller fraværende. Gøtzsche, P. C., & Gøtzsche, P. K. (2017). Cognitive behavioural therapy halves the risk of repeated suicide attempts: systematic review. Journal of the Royal Society of Medicine, 110(10), Bør børn med dysleksi øve sig i læsning i sommerferien? Antallet af børn, der har sværere ved at lære at læse end klassekammeraterne, ligger mellem 3 og 7 %. Et problem for børn med dysleksi er lange sommerferier, hvor læsefærdighederne kan blive dårligere. Et lille amerikansk studie har undersøgt, om mindre børn (6-9 år) med læsevanskeligheder kan forbedre deres læsning gennem et interventionsprogram i sommerferien. Den undersøgte behandling hedder Seeing Stars. Metoden fokuserer primært på visuel genkendelse og dannelse af forestillingsbilleder og ikke på fonologi, som ved de mest almindelige træningsformer ved dysleksi. De 24 børn i interventionsgruppen modtog 4 timers undervisning 5 dage om ugen i 6 uger. Kontrolgruppen var passiv og modtog ingen træning. En række forskellige mål for læsning og sprog blev anvendt før og efter i begge grupper. Ved slutningen af sommerferien var der flere forskelle mellem grupperne, og det overordnede fund var noget overraskende, at børnene i træningsgruppen beholdt sit læseniveau, medens børnene i kontrolgruppen blev dårligere i flere af læseopgaverne. Børnene i træningsgruppen blev dog bedre til to opgaver; en, der målte forestillingsbilleder for bogstaver (som træningen jo gik ud på), og tekstlæsning. Der var dog variationer inden for grupperne. Ca. halvdelen af interventionsgruppen blev bedre til at læse, resten blev lidt dårligere. I kontrolgruppen blev 95 % dårligere til at læse i løbet af sommeren. Det er svært at konkludere noget om den specifikke interventionsform på baggrund af studiet, men det tyder dog på, at en lang sommerferie uden læsetræning kan være et særligt problem for børn med dysleksi. Christodoulou, J. A., Cyr, A., Murtagh, J., Chang, P., Lin, J., Guarino, A. J., Gabrieli, J. D. E. (2017). Impact of Intensive Summer Reading Intervention for Children With Reading Disabilities and Difficulties in Early Elementary School. Journal of Learning Disabilities, 50(2), Videnskab

17 Af Randi Starrfelt, professor MSO i psykologi, Københavns Universitet. Kognitive forstyrrelser ved depression Forstyrrelser i tænkning og koncentration er kendte symptomer ved depressiv lidelse. Men forsvinder det eller varer det ved, når de affektive symptomer på depression forsvinder? Dette er vigtigt at afklare, bl.a. fordi kognitive forstyrrelser ved depression kan hænge sammen med (større) risiko for tilbagefald og generelt nedsat funktionsniveau også efter psykiatrisk behandling. To teoretiske modeller har forsøgt at forklare disse sammenhænge: Hypotesen om kognitiv reserve udsiger, at der er en kognitiv forskel mellem dem, der får en depression, og dem, der ikke gør, allerede inden første depressionsepisode. Groft sagt, at højere IQ giver mindre risiko for depression. Ar-hypotesen (the scarring hypothesis) hævder, at de fysiologiske og neurokemiske ændringer ved depression giver kognitive vanskeligheder, der varer ved ud over den depressive episode og forværres ved gentagne depressioner. I et længdesnitsstudie af over personer fra New Zealand (Dunedinstudiet) fulgte man personer, fra de var 3-38 år med målinger af bl.a. intelligens og psykopatologi. Herudover inkluderes data fra et stort studie fra England, hvor over tvillingepar blev fulgt over 13 år (the E-risk study). Ingen af disse studier tyder på, at lavere IQ har en årsagsmæssig sammenhæng med udvikling af depression (major depressive disorder). Der var dog en sammenhæng med mere alvorlig psykopatologi. Videre tyder undersøgelsen ikke på, at der er en sammenhæng mellem depressiv lidelse og senere kognitive forstyrrelser i eksekutive funktioner, hukommelse eller lavere IQ (the scarring hypothesis). Igen finder man i stedet en sammenhæng mellem vedvarende kognitive vanskeligheder og komorbid psykopatologi. Schaefer, J. D., Scult, M. A., Caspi, A., Arseneault, L., Belsky, D. W., Hariri, A. R., Moffitt, T. E. (2017). Is low cognitive functioning a predictor or consequence of major depressive disorder? A test in two longitudinal birth cohorts. Development and Psychopathology, Epub ahead of print. doi: /s x Manglende forestillingsbilleder og nedsat hukommelse Vi er vant til at kunne forestille os steder, objekter og personer og til at drømme og huske i billeder. Særligt ved hukommelse er disse billeder vigtige; de gør det muligt for os at rejse i tid og dermed huske tilbage til tidligere hændelser. Vi kan også forestille os fremtiden, hvilket er baggrund for mange af vores beslutninger og valg. Det er kendt, at hjerneskader kan påvirke ens visuelle forestillingsbilleder. Enkelte patienter mister evnen til at se noget for sig totalt og fortæller typisk, at de heller ikke længere drømmer i billeder. Dog har nogle aldrig haft evnen til at danne forestillingsbilleder, og hos nogle hænger dette sammen med meget nedsat selvbiografisk hukommelse. Mangel på forestillingsbilleder, aphantasia, er først nyligt blevet karakteriseret videnskabeligt. Men som med mange ting, videnskaben først nu har opdaget, er der beskrivelser langt tilbage i skøn- og faglitteratur. I en lidt usædvanlig artikel beskriver fysikeren Nicholas Watkins, hvordan det er at leve uden forestillingsbilleder og med dårlig hukommelse om ens egen livshistorie. Samtidigt introducerer han de videnskabelige perspektiver, der kan anlægges både ved aphantasia og alvorlig nedsat autobiografisk hukommelse (severely deficient autobiographical memory - SDAM). Det mest interessante er måske hans etiske og personlige overvejelser over spørgsmålet Har det gavnet mig at vide, at jeg mangler forestillingsbilleder, og at andre har dem? Han beskriver nærmest et eksistentielt savn af at kunne fremkalde billeder af personer og hændelser fra sit liv. Hans artikel ender dog positivt med beskrivelser af de hjælpemidler, der nu findes (især elektroniske) til at dokumentere sit liv ikke blot i ord, men i billeder, så han på den måde kan fremkalde dem, når han ønsker det. Watkins, N.W. (2017, in press). (A) phantasia and severely deficient autobiographical memory: Scientific and personal perspectives. Cortex. Epub ahead of print. doi: /j.cortex Videnskab 17

18 18 Organisationspsykologi

19 Hvis der ikke er kærlighed på en arbejdsplads, så har man et problem Foto: Unsplash/Frederic Kober Vi var måske sluppet lettere afsted ved at kalde det passion og engagement. Men vi insisterer på, at der er noget mere, fortæller organisationspsykologerne Annemette Hasselager og Birgitte Bonnerup. De har skrevet en bog om, hvordan psykodynamiske teorier kan give større indblik i, hvad der er på spil i arbejdslivet. AF ANITA FRANK GOTH, JOURNALIST Organisationspsykologi 19

20 Arbejdsliv har gode dage. Arbejdet fylder, mentalt, timemæssigt og i vores trivsel, i de flestes hverdag. Og hvert år spytter de danske forlag derfor også masser af bøger ud om arbejdsliv, ledelse, gruppedynamikker på arbejdspladsen og andre titler, der handler om, hvordan vi kan forstå og være i det moderne arbejdsliv. Mange af dem handler om, hvordan vi bliver mere glade medarbejdere og ledere. Mange er skrevet i regi af coaching. Få af dem hviler derimod på en psykoanalytisk tænkning. Endnu færre har ord som kærlighed og ensomhed i bogtitlen. Men det er lige præcis definitionen på en bogudgivelse, to organisationspsykologer står bag. Annemette Hasselager og Birgitte Bonnerup udgav nemlig i sommers bogen Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet. En bog, der ikke er bange for at bringe Freud ind i kontorlokalerne eller de varme eller for den sags skyld knugende følelser, der lever i vores personlige liv, men også dér, på arbejdet. I mine mange år som praktiserende organisationspsykolog har jeg oplevet, at psykoanalytisk og psykodynamisk tænkning er enormt praktisk og anvendelig, når enkeltpersoner eller en gruppe kommer til os for at få hjælp til at forstå, hvad der foregår, og når det, som allerede er forsøgt, ikke virker, hvad enten problemet er et stort sygefravær, et højt konfliktniveau eller generel mistrivsel, siger Annemette Hasselager, den ene af forfatterne. Her kan teoriapparatet om de ubevidste dynamiske processer belyse, at det, som umiddelbart ser underligt og mærkeligt ud, er der en mening i. Hun og kollegaen Birgitte Bonnerup, der begge er specialister og supervisorer i organisationspsykologi, har en fælles konsulentvirksomhed, hvor de rådgiver organisationer. Det er på den baggrund og med den erfaring, de har skrevet bogen. De vil gerne sætte fokus på, at de følelser og relationer, vi er vant til at tale om at have som mennesker i vores private liv, også gør sig gældende på arbejdspladsen, hvor vi ellers skal være professionelle, og at det kan være en nøgle til at forstå og arbejde med, hvordan arbejdspladsen fungerer. Det er også derfor, de bruger ordet kærlighed. Psykodynamisk tænkning kan give mening for folk både som forståelse og inddragende praksis. Det er anvendeligt. Når enkeltpersoner eller en gruppe kommer til os for at få hjælp til at forstå, hvad der foregår, og når det, som allerede er forsøgt, ikke virker, En hverdagserfaring For os er det et modigt forsøg at kalde det kærlighed. Vi havde måske sluppet lettere afsted ved at kalde det passion og engagement, som er relativt velbeskrevet. Men vi insisterer på, at der er noget mere, kærlighed, som hverken er romantisk kærlighed eller kærlighed til gud, siger Annemette Hasselager og fortsætter: Kærlighed er mere end følelser. Det er også ansvar, det er også at relatere sig til andre og opgaven. Kærlighed rummer ambivalens og sammensatte følelser, det modsatte er ikke had, men ligegyldighed. Og det er et begreb, som vi vil bruge som en ramme for, hvad der er vigtigt i arbejdslivet. 20 Organisationspsykologi

21 hvad enten problemet er et stort sygefravær, højt konfliktniveau eller generel mistrivsel, kan teoriapparatet om de ubevidste dynamiske processer belyse, at det som umid delbart ser underligt og mærkeligt ud, er der en mening i. tænkning, hvor vi tager udgangspunkt i Freuds tænkning om kærlighed og libido, og det er altså hverken romantik eller sex på arbejdspladsen, vi har skrevet om, tilføjer Birgitte Bonnerup. Vi er hele mennesker, når vi går på arbejde, følelser findes ikke mindst de ambivalente. Man kan både elske og hade sin chef, være bange for sine medarbejdere og stole på dem eller som chef godt lide dem som enkeltpersoner, men synes de er skræmmende som gruppe. Og alt det er fuldstændig normalt. Følelserne er legitime, selvom man måske ikke skal tale om dem ude i det åbne rum. Hvis der ikke er kærlighed på en arbejdsplads, så har man et problem men kærligheden kan også være skæv og ekskluderende. Med bogen vil vi altså gerne vise, hvordan vores relationer på arbejdet betyder noget, siger Birgitte Bonnerup og fortsætter: Fordi kærlighed findes og er en produktiv kraft, er det ikke det samme som, at noget kærlighed er godt, og meget kærlighed er endnu bedre. Vi er store fortalere for fornuftsægteskaber i arbejdslivet uden en overinvestering i arbejdet, hvor den enkelte bliver spist, som er risikoen for ildsjæle og iværksættere. Kærlighed koster noget og kan også være en flugt fra noget, og det er den dynamik, vi gerne vil vise i bogen. Foto: Unsplash/Rayi Christian Vi trækker også ømhed og evnen til at se og rumme den anden i en arbejdsrelation ind i begrebet. Også de ucharmerende sider, der nu engang hører med, tilføjer Birgitte Bonnerup. For forfatterne mener, at kærlighed i sit nærvær eller fravær er en hverdagserfaring i arbejdslivet, lige fra kærlighed til opgaven, organisationen og muligheden for at indgå i arbejdspar eller andre relationer. Alt sammen elementer, der øger den enkeltes livskvalitet og frembringer det bedste i det arbejde, som bliver udført. Kærlighed gør det samtidig muligt at overkomme konflikter, problemer og andre udfordringer. Vi synes, at libidobegrebet er spændende og oplagt at trække frem i den psykodynamiske Psykodynamisk fundament Psykodynamisk tænkning kan give mening for folk både som forståelse og inddragende praksis. Det er anvendeligt. Når enkeltpersoner eller en gruppe kommer til os for at få hjælp til at forstå, hvad der foregår, og når det, som allerede er forsøgt, ikke virker, hvad enten problemet er et stort sygefravær, højt konfliktniveau eller generel mistrivsel, kan teoriapparatet om de ubevidste dynamiske processer belyse, at det, som umiddelbart ser underligt og mærkeligt ud, er der en mening i, siger Annemette Hasselager. Hun tilføjer, at kærlighed og ensomhed er i alle typer job, både for kassedamen i Netto, skolelæreren, sosu-assistenten og i professorens arbejde. Bogen afholder sig fra at give anvisninger til praksis, men derimod ønsker den at skabe eftertænksomhed og eftertanke. Derfor har forfatterne også tilstræbt at kommunikere på mange Organisationspsykologi 21

22 forskellige måder i bogen. Åbningskapitlet præsenterer fx læseren for en buket af kærligheds og ensomhedsfølelser samlet i den opdigtede historie om familievirksomheden Food for Fridays, der sælger italienske madprodukter. Dernæst følger to store kapitler om henholdsvis kærlighed og ensomhed, og bogen afslutter med et teoretisk kapitel egnet til undervisningsbrug. Mellem hvert kapitel ses fotoværker af kunstneren Susanne Wellm. Perceptiv identifikation Ud over libido-begrebet og begrebet om det ubevidste, griber forfatterne fat i tre af psykoanalysen og den psykodynamiske teoris begreber: projektion, projektiv identifikation og perceptiv identifikation. Sidstnævnte er ifølge forfatterne ikke som de to andre procesbegreber udfoldet i en dansk psykodynamisk tænkning. Når man står alene med begreberne projektion og projektiv identifikation, ender man nemt med at stå i en spejlsal og kun se sig selv. Men kærlighedsforhold handler også om at se den anden som forskellig fra én selv med de ambivalenser, der så hører til, fx. vrede og irritationer, men også ømhed. Begrebet perceptiv identifikation bidrager her til at forstå, at kærlighed også er at se den anden som forskellig. Oplevelsen og nydelsen af denne forskel er en del af kærlighedsforholdet, siger Birgitte Bonnerup og fortsætter: Alle tre begreber projektion, projektiv, og perceptiv identifikation er centrale for, hvordan vi forholder os til hinanden og de dynamikker, der er i grupper og i par. På den ene side er der et udviklingspotentiale, fordi man kan spejle sig i den anden, men det er også grobund for destruktive processer, hvor syndebukke og idealiseringsprocesser finder sted. Dilemmaet ved pardannelse kan fx være, at parret er for lukket omkring sig selv eller det kan forhindre den enkelte i at udvikle sig, når den ene står og gemmer sig bag den anden. Ensom blandt mennesker I bogen skelner vi mellem alenehed og ensomhed. Hvor det første er positivt, er ensomhed mere slidsomt, hvor de fællesskaber, man rækker ud efter, ikke er tilgængelige. En veludviklet alenehedsevne er ingen garanti mod ensomhed, men det er en hjælp til at håndtere den ensomhed, som arbejdslivet og livet i al almindelighed altid vil rumme, siger Annemette Hasselager og fortsætter: Vi belyser ensomhed fra tre vinkler: Ensomhed som en individuel oplevelse, der er tabuiseret og skamfuld, ensomhed, som knyttet til rollen, og endelig ensomhed som gruppedynamik. Ensomhed kan være forbundet med rollen, både ledere og ansatte kan stå med følelser, de ikke kan dele. En kirurg skal fx ikke fortælle patienten, at de er nervøse for en operation eller en præst vise sin sorg til de pårørende ved en begravelse. Ensomhed som gruppedynamisk forhold er, når gruppen har et problem og fremfor, at problemet bliver håndteret i gruppen, bliver det projiceret over på en person, som kan føle sig mangelfuld, utilstrækkelig og vældig ensom, fortæller Annemette Hasselager. Stort engagement kan betyde sårbarhed Bogen er også skrevet til dem, der lægger et stort engagement, henter identitet og meningsfyldte relationer i deres arbejdsliv. Engagement er drevet af indre behov, men også af kærlighed til opgaven og opgaveløsning. Engagement kan tage overhånd, der er også noget, man går glip af, hvis arbejdslivet fylder det hele. For selvom nogle stillinger er meget rige i sig selv, sidder der måske en partner og tænker, at det der er ikke lige den person, jeg har valgt, eller nogle børn, som tænker, at betyder vi virkelig så lidt, tilføjer Birgitte Bonnerup. Det kan dog let blive normativt med en løftet pegefinger om, at vi arbejder for meget. Men vi er fortalere for en refleksion over, hvad folk arbejder med, og hvilket råderum, de har. Vi ser stor nedslidning og ulykke nogle steder, og noget af det, der så kan få den enkelte til at overleve, er kærlighed, hvor man fx i en ledergruppe kan stole på og har tillid til hinanden, og det er værdifuldt. Hvis jeg flytter over på en anden græsplæne, vil de umiddelbare vilkår ikke forandre sig meget, men der er måske ikke de samme primære bærende relationer. Og de gør en forskel, siger Annemette Hasselager. At overleve organisationen Bogen argumenterer for at have øje for fællesskaberne i en individualistisk samfundsstruktur, og altså ikke så meget hvad er der i det for mig, men hvad er det, jeg er en del af og hvad bidrager jeg med, siger Annemette Hasselager. Det er altså ikke bare er et spørgsmål om at passe på sig selv og sætte grænser, men også at passe på hinanden og et arbejdsfællesskab, slutter Birgitte Bonnerup. Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet af Birgitte Bonnerup og Annemette Hasselager er udgivet på Hans Reitzels Forlag. 22 Organisationspsykologi

23 Kulturblik Af redaktionen TV-serie Black Mirror, sæson 4 Netflix (2017) Den Emmy-vindende, dystopiske antalogiserie er tilbage med seks nye fortællinger, der kan ses uafhængigt af hinanden. Vi stifter bl.a. bekendtskab med et højteknologisk datingprogram, der sætter en udløbsdato på alle forhold, og en enlig mor, der med ny teknologi får mulighed for at give sit barn den ultimative beskyttelse. Black Mirror tager som altid fat i et utal af interessante tankeeksperimenter og problemstillinger, og transporterer os til en ikke så fjern, højteknologisk fremtid, hvor menneskehedens største nyskabelser og mørkeste instinkter kolliderer. Long read Gang raped at 17. Therapy at 65. Tampa Bay Times (2018) Evelyn Robinson blev voldtaget af fire mænd i Familien synes, at hun skal komme videre, men Evelyn har besluttet sig for, at hun nu, næsten 50 år senere, vil få bearbejdet voldtægten og de konsekvenser, den har haft for hendes liv. Dengang fejede Evelyns familie hændelsen under gulvtæppet, og lokalsamfundet bebrejdede den dengang 17-årige pige for at anmelde gerningsmændene. Evelyn føler, at hun er et levende eksempel på, hvad der sker, hvis man ikke søger hjælp. Nu er hun 65 år, på Medicare og har endelig råd til at besøge en psykolog. TED Talk Why I train grandmothers to treat depression Dixon Chibanda/TED (2018) Dixon Chibanda er en ud af 12 psykiatere i Zimbabwe et land med 16 millioner indbyggere. For at kunne hjælpe de mange borgere med psykiske problemer har Chibanda været med til at starte et initiativ, der tager utraditionelle ressourcer i brug: bedstemødre. Hør hvordan landets bedstemødre i The Friendship Bench-projektet bliver trænet i at give kognitiv terapi, og hvordan de spreder håb og glæde i et land, hvor ressourcerne er knappe, og man må tænke kreativt i behandlingen af angst og depression. Podcast En barsk barndom Mikrofonholder/Radio24Syv (2018) De to forfattere Sebastian Bune og Anne-Cathrine Riebnitzsky er begge vokset op med vold i hjemmet. I dette afsnit af Mikrofonholder mødes de til en samtale om, hvordan deres turbulente barndom har formet dem begge på godt og ondt. Om hvordan det har sat sine spor at vokse op med trusler og tavshed fx at de stadig som voksne altid har antennerne ude og er opmærksomme på andres kropssprog. Og om hvordan litteraturen har været et middel til at give stemme og give slip på fortiden. Long read Vi har lært at skamme os over misundelse og jalousi... Zetland (2018) Hvad gør vi med misundelse og jalousi? Det er smertefulde, besværlige og tabubelagte følelser. I parforholdet. I arbejdslivet. I vores digitale liv. En række toneangivende psykologer og parterapeuter taler nu for, at det er på tide at anerkende misundelse og jalousi som en normal og naturlig del af forholdet mellem mennesker. Og måske er der ligefrem fordele ved de forbudte følelser, hvis vi tør se dem i øjnene. Udgivelser 23

24 PH.D.-STAFET Af Maja Johannsen, postdoc, cand.psych., ph.d, Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital PH.D.-STAFET Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet, hvor stafetten i hvert nummer gives videre til en ny forsker på et andet universitet. Her skriver Maja Johannesen om sin ph.d. med titlen Mindfulness and persistent pain in women treated for breast cancer, der blev forsvaret 19. maj 2017 på Aarhus Universitet. Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) kan reducere smerter efter brystkræftbehandling Deltagelse i et forløb med manualiseret mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) kan reducere smerter blandt kvinder, som har senfølge-relaterede gener i form af smerter og give et mindre forbrug af sundhedsydelser 24 Ph.d.-stafet

25 PH.D.-STAFET Vedvarende smerter er en hyppig senskade efter brystkræftbehandling (1). På trods af dette tyder undersøgelser på, at smerter generelt er underbehandlede i onkologien (2). Denne udfordring blev udgangspunktet for mit ph.d.-projekt, hvis formål var at undersøge, om psykologisk behandling var effektivt mod smerter i denne patientgruppe. Selvom årsagerne til smerter blandt kvinder, behandlet for brystkræft, primært er relateret til selve brystkræftbehandlingen, understreger The International Association for the Study of Pain (IASP), at smerter bedst forstås som et flerdimensionelt fænomen, bestående af såvel fysiologiske som kognitive (tankemæssige) og affektive (følelsesmæssige) aspekter. Forskning peger eksempelvis på, at såkaldt smerterelateret katastrofetænkning, det vil sige en tendens til at fokusere på og tankemæssigt forstørre den faktiske eller forventede smerteoplevelse, er en væsentlig prædiktor for smerteoplevelsen (3). Psykologisk behandling, der fokuserer på at ændre denne type tænkning, bliver derved en mulig smertebehandlingsstrategi, hvilket understøttes af den foreliggende evidens for effekten af psykologiske behandlinger på smerter over for brystkræftpatienter (4). Specifikt forskede jeg i mit ph.d.-projekt i effekten af Mindfuness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) som behandling til kvinder, der efter deres brystkræftbehandling havde moderate smerter. Projektet blev udført fra Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, med professor Bobby Zachariae, lektor Maja O Connor og professor Anders Bonde Jensen som vejledere. Mindfulness mod smerter Mindfulness defineres ofte som en særlig måde at være bevidst på, som er kendetegnet ved en ikke-dømmende holdning til det, som udfolder sig fra øjeblik til øjeblik (5). Mindfulness som psykologisk intervention i form af MBKT er et manualiseret gruppebehandlingsprogram, der strækker sig over 8 uger, hvor deltagerne mødes 1 gang ugentligt a 2 timer. Overordnet set består MBKT af psykoedukation, meditationsøvelser, yogaøvelser og kognitive teknikker. Mellem møderne instrueres deltagerne i at gennemføre ca. 45 minutters daglig hjemmetræning (6). MBKT kan tænkes at være særligt relevant for patienter med smerter, da deltagerne træner nye måder at forholde sig til kropslige fornemmelser og følelsesmæssigt ubehag på, som i højere grad er kendetegnet ved åbenhed og accept, samt at MBKT specifikt indeholder kognitive elementer (fx registrering, identifikation af negative automatiske tanker, rumination), som patienterne psykoedukeres i. Ph.d.-projektet fra A til Z Vi havde 5 overordnede formål med projektet. Det første var at undersøge, hvor mange kvinder, der oplevede smerter i en dansk behandlingskontekst. Baseret på en stor national kohorte af kvinder fandt vi, at hver femte af disse oplevede smerter 7-9 år efter deres behandling, hvilket understøttede omfanget og kroniciteten af smerte i denne gruppe (7). Vores andet, og primære, formål var at undersøge MBKT som en potentielt effektiv behandlingsform til kvinder med smerter efter deres brystkræftsygdom sammenlignet med en venteliste-kontrolgruppe. Vi rekrutterede i alt 129 kvinder med moderate smerter, behandlet for brystkræft, som blev randomiseret til MBKT eller til en venteliste-kontrolgruppe. Deres smerteoplevelse blev målt før, umiddelbart efter, samt tre og seks måneder efter interventionen. Sammenlignet med kontrolgruppen rapporterede kvinderne i MBKT-gruppen en statistisk signifikant reduktion af smerteintensiteten over tid (8). Gennemsnitligt reducerede MBKT smerteintensiteten med 1,9 på en 11-punktsskala (0-10) tre måneder efter interventionen, som vurderedes klinisk signifikant efter gældende kriterier (9). Vores tredje formål var at undersøge de aktive ingredienser (såkaldt mediatorer ) i MBKT. Her identificerede vi smerte-relateret katastrofetænkning som en statistisk signifikant mediator. Dette peger mod, at reduktion af denne type smerte-specifik negativ tænkning er en vigtig faktor for den positive effekt af MBKT på smerter (10). Det fjerde formål var at undersøge, hvilke individuelle forskelle, der prædikterede mindre eller større behandlingsudbytte af MBKT for smerter (såkaldt moderatorer ). Vi undersøgte behandlingsrelaterede (fx stråleterapi vs. ingen stråleterapi, type af kirurgi) såvel som psykologiske karakteristika (fx alexitymi, voksen tilknytning). Vi fandt, at undgående tilknytning var en statistisk signifikant moderator, hvilket indikerede, at kvinder med en højere grad af undgående tilknytning fik et større udbytte af MBKT sammenlignet med kvinder med en lavere grad af undgående tilknytning (11). Endelig var vores femte formål at undersøge, hvorvidt MBKT var omkostningseffektiv i behandlingen af smerter fra et sundhedsøkonomisk perspektiv. Vi sammenholdt effekten af MBKT på smerter med deltagernes sundhedsydelsesforbrug, herunder brug af receptpligtig smertestillende medicin. Vi fandt, at MBKT var forbundet med et lavere samlet sundhedsydelsesforbrug, og at kvinder Ph.d.-stafet 25

26 PH.D.-STAFET i MBKT-gruppen havde 24 % større sandsynlighed for at opnå en klinisk relevant reduktion i deres smerteintensitet, hvilket indikerede, at MBKT var en omkostningseffektiv behandling (dvs. forbundet med bedre effekt og færre sundhedsydelsesomkostninger) sammenlignet med kontrolgruppen (12). Perspektiver Vedvarende smerter påvirker hver femte brystkræftpatient i adskillige år efter endt behandling. I lyset af den stigende forekomst af brystkræft og den forbedrede overlevelsesrate står sundhedsvæsenet over for et stigende antal kvinder behandlet for brystkræft med behov for behandling af senskade-relaterede smerter. MBKT tyder på at være en effektiv behandling af smerter blandt kvinder behandlet for brystkræft, og det tyder endvidere på, at MBKT kan være omkostningseffektiv for denne patientgruppe. Dette er vigtige fund, og på EPoS er vi aktuelt i gang med et projekt, der implementerer MBKT på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, således at resultaterne fra projektet kommer patienterne direkte til gode. Referencer 1. Wang L, Guyatt GH, Kennedy SA, Romerosa B, Kwon H, Kaushal A, et al. Predictors of persistent pain after breast cancer surgery: a systematic review and meta-analysis of observational studies. Can Med Assoc J. 2016;July 11: Kwon JH. Overcoming barriers in cancer pain management. J Clin Oncol. 2014;32(16): Kjogx H, Kasch H, Zachariae R, Svensson P, Jensen TS, Vase L. Experimental manipulations of pain catastrophizing influence pain levels in chronic pain patients and healthy volunteers. Pain. 2016;157(6): Johannsen M, Farver I, Beck N, Zachariae R. The efficacy of psychosocial intervention for pain in breast cancer patients and survivors: A systematic review and metaanalysis. Breast Cancer Res Treat. 2013; 138(3):p Kabat-Zinn J. Mindfulness-based interventions in context: Past, present, and future. Clin Psychol Sci Pract. 2003;10(2): Segal Z, Williams J, Teasdale J. Mindfulness- Based Cognitive Therapy for Depression. 2nd ed. New York: The Guilford Press; p. 7. *Johannsen M, Christensen S, Zachariae R, Jensen A. Socio-demographic, treatment-related, and health behavioral predictors of persistent pain 15 months and 7 9 years after surgery: a nationwide prospective study of women treated for primary breast cancer. Breast Cancer Res Treat. 2015;152(3): *M, O Connor M, O Toole MS, Jensen AB, Højris I, Zachariae R. Efficacy of Mindfulness- Based Cognitive Therapy on Late Post-Treatment Pain in Women Treated for Primary Breast Cancer: A Randomized Controlled Trial. J Clin Oncol. 2016;34(28): Dworkin RH, Turk DC, Wyrwich KW, Beaton D, Cleeland CS, Farrar JT, et al. Interpreting the clinical importance of treatment outcomes in chronic pain clinical trials: IMMPACT recommendations. J pain. 2008;9(2): *Johannsen M, O Connor M, O Toole MS, Jensen AB, Zachariae R. Mindfulness-Based Cognitive Therapy and persistent pain in women treated for primary breast cancer: Exploring possible statistical mediators Results from a Randomized Controlled Trial. Clin J Pain. 2017;34(1): *Johannsen M, O Toole MS, O Connor M, Jensen AB, Zachariae R. Clinical and psychological moderators of the effect of mindfulnessbased cognitive therapy on persistent pain in women treated for primary breast cancer explorative analyses from a randomized controlled trial. Acta Oncol. 2017;56(2): *Johannsen M, Sørensen J, O Connor M, Jensen AB, Zachariae R, O Connor M, et al. Mindfulness-based cognitive therapy (MBCT) is cost-effective compared to a wait-list control for persistent pain in women treated for primary breast cancer - Results from a randomized controlled trial. Psychooncology. 2017;26: *Artikler, der indgår i PhD-afhandlingen 26 Ph.d.-stafet

27 BØGER Vitnepsykologi 2.0 Af Svein Magnussen. Abstrakt forlag (2017). 361 s./485 kr. ( ) Magnussen er i den grad kommet med en forbedret og opdateret bog om vidnepsykologien, og jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der gerne vil have en indføring i vidnepsykologien, eller som gerne vil opdateres på den seneste forskning. Magnussens mål om at oplyse og at øge opmærksomheden på, hvad vi kan forvente af vidner, er bestemt lykkedes med denne bog ( ) Anmeldt af Trine Sonne, ph.d., psykolog, Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Aarhus Universitet Stofproblemer og hvordan man løser dem Af Peter Ege. Hans Reitzels Forlag (2018). 272 s./300 kr. ( ) Ege leverer en bredside mod psykiatrien for dennes manglende vilje og evne til at gøre en indsats for de ildestedte mennesker med såkaldt dobbelt diagnose, der ofte kommer i klemme, fordi de afvises fra psykiatrisk side på grund af deres misbrug. En kritik, der uden tvivl er udtryk for en begrundet frustration fra en fagperson, der i mange år har arbejdet i forreste led og set, hvordan systemet svigter. Men også en kritik, der ikke får mange nuancer med ( ) Anmeldt af Emil Hvidberg Christensen, psykolog, Psykiatrisk Center København Samtalen om sex Af Karina Kehlet Lins. Hans Reitzels forlag (2018). 160 s./250 kr. ( ) Det er naturligvis ikke sådan, at alle uden videre kan give sig i kast med sexologisk behandling, men alle kan spørge til det og evt. hjælpe med at få henvist videre ved behov. Pointen er, at vigtig viden kan gå tabt ift. de problematikker, klienten/patienten præsenterer, hvis dette aspekt ikke inddrages, og det er, understreger hun, behandlerens ansvar at spørge ind til dette, ikke klientens ( ) Anmeldt af Rikke Pristed, autoriseret psykolog og specialist i sexologisk rådgivning Dean: anbringelser, systemer og en helt særlig familie Af Kirsten Holm-Petersen (2018). Forlaget Frydenlund, 151 s./229 kr. ( ) Journalist Kirsten Holm-Petersen har mange års erfaring med anbringelsesområdet, og hun har fra mange forskellige vinkler undersøgt og beskrevet anbringelser. Det er ikke svært at finde historier, skæbner og sager, desværre. Derimod er det svært at få lov til at komme hele vejen rundt om en enkelt anbringelse, at få adgang til alle dem, der har været involveret i et barns anbringelse og opvækst, og høre historien fra mange sider ( ) Anmeldt af Charlotte Meldal, psykolog og leder af Rødovre Børnehus Læs boganmeldelserne i deres helhed på Magasinet P s bogside online: dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/ boganmeldelser/ Bøger 27

28 Etisk data Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening I marts vågnede verden op til nyheden om, at firmaet Cambridge Analytica har høstet personlige data fra 50 millioner Facebook-brugere, som efterfølgende blev brugt til at oprette psykologiske profiler til brug for målrettede politiske kampagner på sociale medier under den amerikanske præsidentvalgkamp i Den psykologiske profilering blev lavet på baggrund af data, som størstedelen af de 50 millioner brugere hverken havde været vidende om eller givet samtykke til måtte bruges eller videregives. Ved at høste data om brugernes adfærd på Facebook fx hvilke humørikoner, man bruger, hvilke sider, man giver et like, hvilke videoer i det daglige Facebook-feed, man stopper op ved og hvor længe, hvilke offentlige personer, man følger, hvilke billeder, man poster, og hvad der er på billederne, eller hvilke debatter og artikler, man kommenterer på, kan Facebook give et meget nøjagtigt billede af, hvem man er. Fx hvilke interessefællesskaber, man indgår i. Hvilken politisk holdning, man hælder mod. Om man er familiemenneske eller globetrotter. Om man er den bekymrede type, der fx frygter indvandring eller klimaforandringer eller den indignerede type, der råber op om social uretfærdighed. Alt sammen informationer, der er guld værd for virksomheder, meningsdannere og andre, der gerne vil markedsføre produkter, påvirke holdninger eller skabe stemninger hos særlige grupper i befolkningen. Og alt samme informationer, som Cambridge Analytica brugte til netop det formål. Tendensen er stærkt bekymrende. For i takt med at kunstig intelligens, algoritmer og big data skyller ind over os som følge af den næsten ustoppelige teknologiske udvikling, rejser der sig alvorlige og nye etiske spørgsmål om, hvor vi er på vej hen, og hvad konsekvenserne af udviklingen er. Både når det gælder, hvad vi selv tillader, men også når det gælder, hvad staten tillader på vores vegne. Det er på sin vis en selvmodsigende udvikling, vi står midt i. På den ene side set er der et massivt fokus fra myndighederne på beskyttelse af vores persondata. Det er baggrunden for EU s nye persondataforordning, som træder i kraft i år. Men på den anden side har vi borgere måske aldrig været mere ubekymrede og lemfældige med at give persondata rask væk og give køb på privatlivets fred end nu. Det sker hver gang, vi poster et feriebillede på Facebook, tillader vores smartphone at slå lokationer til, så vores trænings- eller rejseapps kan spore vores færden, eller giver Google adgang til vores kamera og fotoalbum. For kritikere af den teknologiske udvikling og brugen af big data har det især været spørgsmålet om overvågning og kontrol, der har stået i centrum. Og det med god grund. Men problemerne er langt mere vidtrækkende og udfordringen langt større. Vi er midt i udvikling, hvor udsigten til at kunne gøre alting bedre og mere effektivt ved hjælp af de nyeste teknologiske muligheder overskygger det faktum, at vi samtidig slækker kraftigt på etikken og langsomt er ved at give slip på noget af det mest fundamentale, vi har. Nemlig ejendomsretten til os selv. Den er vi så og sige i fuld gang med at ekspropriere. Vi ser skredet flere steder. Vi ser det, når Gladsaxe Kommune får ekstraordinært lov til at bruge big data fra offentlige registre til at profilere og pointgive børnefamilier for at finde ud af, om 28 Leder

29 der skal gribes ind med en indsats. Pludselig er ting som tandlægebesøg, at man er fraskilt eller har været sygemeldt med stress ikke længere blot registreringer, der findes, men bliver nu til data til myndighederne, der skal gribe ind. Vi ser det også med etableringen af det nye Nationalt Genom Center. Centret indgår i en national strategi for personlig medicin og skal indsamle dna fra borgerne, så man kan skræddersy behandlingen, når vi bliver syge, og forebygge sygdomme på baggrund af genetisk viden om os. Formålet er bedre sundhed og færre tilfælde af fejlbehandling, og det kan man næppe være imod. Men må myndighederne suverænt bestemme, hvad vores dna skal bruges til? Må de indsamle, opbevare og analysere vores dna, uden at vi giver samtykke? Forslaget om dna-registret indeholder nemlig hverken krav om samtykke eller beskrivelser af, hvad vores dna må bruges til fx om vores dna kan blive videregivet til andre myndigheder, kan sælges videre til kommercielle formål eller videregives til tredjeparter, der kunne have en interesse i at få indblik i vores personlige gener. Det krænker dermed vores helt basale ret til at bestemme over vores egen krop. Når vi ikke skal spørges om lov, betyder det jo, at vores kroppe ikke længere tilhører os selv, men samfundet. Det vidtgående skred, vi ser folde sig ud, vil også kunne få helt praktiske konsekvenser. Hvis tilliden mellem borger og samfund forsvinder, fordi vi som borgere ikke ved, hvad vores data bruges til, kommer der sprækker i det fortrolige rum, som er en forudsætning for at man som fagprofessionel, fx psykolog, kan opnå den viden, der er brug for, for at kunne udrede, diagnosticere og tilrettelægge den rigtige behandling for den syge eller lidende borger. Vi må ikke sætte retten til vores liv, krop og selv over styr i begejstringen for nye teknologiske eller forskningsmæssige landvindinger. Big data og komplicerede personrettede analyser på baggrund af data kan påvirke vores valg og liv på en utroligt indgribende og potent måde uanset om data en hedder dna, børnefamiliepoint eller Facebook-humørikoner. Så når vi som samfund giver grønt lys til, at big data kan bruges systematisk i alt fra sundheds- til socialpolitikken, endda uden borgernes samtykke, er det udtryk for et eklatant fravær af respekt for det enkelte menneskes ret til egen krop og eget sind. Den udvikling må vi stille os meget kritiske overfor. Vi skal begynde at stille de vigtige spørgsmål. Om hvilket samfund, vi gerne vil have og er i gang med at skabe. Og om hvem, der ejer dig og mig. Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 14. april Næste nummer: 19. maj Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Cachete Jack Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: Laura Silke Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 5: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 6: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 7: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Leder

30 Dansk Psykolog Forening Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi afholder Kursus i netbaseret dataindsamling med LimeSurvey For at kunne indsamle data over nettet til forskning og andre undersøgelser skal man bruge et program. Kurset omfatter undervisning i det stærke gratisprogram LimeSurvey. Mål med kurset: Deltagerne vil efter kurset være i stand til selvstændigt at designe webbaserede spørgeskemaer i LimeSurvey, at kunne udsende spørgeskema til potentielle respondenter, at vælge mellem muligheder for statistisk databehandling og feed-back til respondenter, samt at nedhente data til videre selvstændig behandling. Endvidere vil deltagerne efter kurset have en fungerende LimeSurvey-installation på eget webhotel i ½ år (som kan forlænges). Undervisere: Lektor, cand.psych., softwareudvikler Anders Bech Christiansen. Associeret forsker, cand.psych., ph.d. Jan Ivanouw Tid: 5. maj og 26. maj 2018, hver dag kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Deltagere: 5-15 medlemmer af PSF. Man kan indmelde sig samtidig med kurset: 100 kr. årligt (færdige), 50 kr. (studerende). GRUPPESUPERVISION FOR ERHVERVSPSYKOLOGER 3-5 deltagere med henblik på autorisation Gennemføres med start i maj gruppesupervision med indspark fra forskellige supervisions tilgange, som også inspirerer til deltagernes egen supervisionspraksis. Supervisionsforløbet foregår over 60 timer over hele dage, med start maj 2018 slut december 2018 Gruppen ledes af Lotte Lüscher, Cand.Psych.Aut.PhD. Yderligere oplysninger og tilmelding: Clavis Erhvervspsykologi P/S Pris: kr., som også dækker installation og brug af LimeSurvey i ½ år. Tilmelding: Senest fredag 20. april Se nærmere om kurset og tilmelding på Se flere kursustilbud på Runa Forsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre psykologer. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning. Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer. Et forsikringsfællesskab for dig, hos hvem navnet Pavlov ringer en klokke. Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på runa.dk/blivmedlem eller ring til os på Runa Forsikring en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr , Farvergade 17, 1463 København K 30 Annoncer

31 Kritik af den digitale fornuft i uddannelse NYHED! Af Jesper Balslev Kritik af den digitale fornuft i uddannelse handler om digitaliseringen af vores samfund og uddannelsessystem igennem de seneste årtier. Bogen stiller de enkle, men ofte ubesvarede spørgsmål: Lærer man bedre på en ipad end ved en tavle? Kan interaktive medier erstatte den gammeldags underviser? Udvikler man digitale kompetencer af at bruge mobiltelefoner og sociale medier meget? Er der nogen målbar læringseffekt af de massive investeringer i digitalisering, vi som samfund har foretaget? Jesper Balslev er lektor og underviser ved Københavns Erhvervsakademi samt ph.d.-stipendiat.han har en fortid som virksomhedsmedejer og selvstændig kon sulent inden for online-kommunikation, og han var i mange år selverklæret tech-nørd og digital frontrunner. I de seneste år har han udviklet en vis skepsis over for de vidtløftige, men fortsat uindfriede visioner, som den digitale teknologi- branche langt hen ad vejen er grundlagt på. Kritik af den digitale fornuft i uddannelse er et opgør med vores måde at tænke om det digitale på og et forsøg på at opstille et mere velovervejet alternativ til den panik, der synes at være blevet en permanent samfundstilstand: at enten holder vi os for øjnene og hopper ombord på det digitale højhastighedstog nu, eller også bliver vi efterladt for evigt på den forhistoriske perron. Pris: 180,- kr. inkl. moms Køb bogen på Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk

32 Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion VINGSTED 2018 TEMA: Vi skal længere ind Om intervention i praksis Hvad er det, vi psykologer gør, som skaber udvikling og trivsel for børnene og deres voksne? Hvordan bærer vi os ad? Hvad består psykologers praksis i? På dette års Vingsted-kursus sætter vi fokus på de kommunalt ansatte psykologers arbejdsredskaber, på vores kliniske og konsultative praksis. Rammerne for børne- og familieliv anno 2018 er komplekse, og der stilles mange nuancerede krav og udfordringer til udvikling og trivsel. En kompleksitet, der også kan afføde komplekse vanskeligheder og som fordrer et varieret udbud af interventioner. Som psykologer i kommunerne ved vi, at børns udvikling altid foregår i en kontekst, i fællesskaber, der præger det enkelte barn, dets psyke, hjerne og gener, helt ind i den enkelte celle. Derfor skal vi kunne intervenerer på mange måder og på mange niveauer. På Vingsted 2018 tager vi udgangspunkt i den kompleksitet og tilbyder workshops og kurser i interventioner, der kommer vidt omkring i psykologers daglige praksis. Den svære samtale med børn og familier. Arbejdet med at skabe fællesskab og sunde relationer i klasselokale. Indsatser, der støtter børn til at vende tilbage til skolen og hjælper familierne til at udvikle forståelsen af deres børn og samspillet i familien. Indsatser, der hjælper unge med at turde gå off-line og i stedet leve i fællesskaber. Individuel legeterapi, der arbejder med det traumatiserede barns psyke og hjerne i en kontekst af leg og sansestimulering. Kort sagt handler årets Vingsted om interventioner, der har fokus på børns udvikling i den komplekse kontekst fra samfund og helt ind i den enkelte celle på barnet. Tidspunkt: Tirsdag 25. september 2018 kl torsdag 27. september 2018 kl Sted: Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf KAPS arrangerer gratis bustransport fra/til Vejle St. Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer, men alle psykologer er naturligvis velkomne. Kursusafgift: 4695,00 kr. ekskl. moms - dvs inkl. moms. Tilmelding og info: Senest 29. maj Tilmeldingen skal ske via Følg herefter anvisninger på siden. Kursuspladserne fordeles efter først-til- mølle-princippet til både workshop og temadagene. Godkendelse: Kurset søges forhåndsgodkendt på det tværgående modul Spørgsmål: Se mere på Spørgsmål kan rettes til Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, tlf , eller via vih@dp.dk Læs mere: På kan du læse mere om de specifikke workshops, temadage og oplægsholderne. Program tirsdag den 25. september: : Ankomst kaffe og brød i forhallen : Velkomst v/niels Morre, formand for KAPS : Individuelt tema vælg 1 af følgende 3: 1.1) Maria Wiwe, Psychologist/Psychotherapist/Accredited MBT-A supervisor, Qualified MBT-A trainor Mentalising, mental health issues and adolescent Adolescence is a time in life characterised by unique vulnerabilites as well as unique potential for growth and progress. The adolescent life is permeated by social and neurobiological challenges. This is the time in life when we are at our utterly dependancy when it comes to peers and on the same time we re more vulnerable to rejection than ever. Today we do know that 50% of adult mental illness originate in adolescens. We also know the vital importance of how we relate to and resonate with our adolescents whom are struggling with mental health problems as well as the pivotal importance that they get the help they need in time. Could focusing on mentalising and epistemic trust provide a way for us to respond the needs of our young ones who are struggling and to start the collaborative work towards mental health? 1.2) Saara Salo, PhD, licenced psychologist and psychotherapist, Theraplay supervisor/trainer, MBT-F supervisor/trainer Mentalizing based treatment with children and families How to increase reflective functioning? This course will present mentalizing based models for working with children of different ages and their families. The goal is to demonstrate practical ideas about the focus of mentalizing based work, how it influences the therapists general way of approaching and working (sk. Mentalizing stance), and the use of specialized mentalizing techniques within the meetings. The use of videos and reflective videofeedback, and videoexamples of mentalizing based treatment sessions will be offered. Finally, a general discussion how mentalizing based treatment complements and is combined with other kinds of approaches is offered. 1.3) Rasmus Alenkær, cand.pæd.psych., aut. Ph.D. Intervention i kaosklasser Det ses i stigende omfang, at skoleklasser udvikler sig til kaos-klasser, hvor hverdagen præges af uro, problemadfærd og utryghed for alle. Sideløbende er der ofte kritik fra forældrenes side, ligesom skolens personale viser overbelastningssymptomer. Heldigvis kan kaos vendes til harmoni, men kun ved en målrettet og velkoordineret indsats, der involverer alle skolens organisatoriske niveauer, dvs. ledelse, personale, forældre og elever. Med udgangspunkt i en række konkrete cases, vil Rasmus Alenkær udfolde sine metodiske valg med primært fokus på arbejdet i praksis. Dette involverer elevinterview, pædagogisk iagttagelse, supervision, ledelsesrådgivning, forældrekontakt og samarbejde med PPR.

33 psykologens metoder, redskaber og legetøj : Frokost : Individuelt tema fortsat : Middag ca : Arrangement ved KAPS styrelsen. Mere info på når tiden nærmer sig... Program onsdag den 26. september: : Fælles temadag v/haldor Øvreeide, spesialist i klinisk psykologi NPF Samtalen om det vanskelige med barn og foreldre Hvordan kan vi kommunisere med barn også når det er krevende og følelsesmessige vanskelige livstema for barnet og/eller deres viktige voksne? Haldor vil vise hvordan vi kan engasjere barn til å samtale også om vanskelige erfaringer og livssammenhenger. Utviklingsstøttende kommunikasjon, det vil si åpenhet og rom for barnets undring over sine livserfaringer i en trygg ramme, er en forutsetning for psykisk helse og utvikling. Ved triangulert samtale med barn og foreldre, eller andre viktige voksne sammen om vanskelige livstema, kan vi bidra til realistiske og utviklingsfremmende fortellinger som styrker barnets selvrespekt. Samtidig kan vi, sammen med de viktige voksne, få bedre innsikt i barnets behov og egenskaper som sosial deltaker, og styrke den støttende kvaliteten i omsorgen for barnet som har levd, eller lever under krevende forhold : Frokost : Fælles temadag v/haldor Øvreeide - fortsat : Festmiddag Program torsdag den 27. september: : Individuelle workshops vælg 1 af følgende: 3.1) Jytte Mielcke er specialist, uddannet legeterapeut og supervisor Den legeterapeutiske undersøgelses- og behandlingsmetode Workshoppen vil give en praktisk indføring i legeobservationsmetoden som et vigtigt redskab i den børnekliniske undersøgelse samt introducerer legeterapiens særlige muligheder som behandlingsmetode i forhold til børn med forskellige relationelle og adfærdsmæssige problemstillinger og diagnoser. 3.2) Kristian Bech Arendt, cand.psych., ph.d. Tilbage til skolen Skolevægring hos børn og unge er et udbredt fænomen, som kan have alvorlige konsekvenser for barnets aktuelle og fremtidige trivsel. Denne workshop fokuserer på børn og unge, som udvikler bekymrende skolefravær på baggrund af psykiske problemer relateret til angst, depression og adfærdsforstyrrelser. Vi vil komme omkring udvikling, vedligeholdelse og intervention i forhold til skolefravær. 3.3) Saara Salo, Ph.D, licenced psychologist and psychotherapist, Theraplay supervisor/trainer, MBT-F supervisor/trainer Theraplay Nurture and play Sara Saalo gives a workshop on Nurture and Play: a short-term parent-child intervention based on Theraplay-therapy and mentalizing theory. Through active, playful interaction sessions utilizing embodied mentalizing, e.g., reciprocal activities focusing on synchronicity and mirroring, and explicit mentalizing through reflective videofeedback with the parents some of the aims are: To help parents to set limits and provide an appropriately ordered environment and encourage the child s agency through developmentally attuned play, to engage the child in interaction while being attuned to the child s state and capability of repairing, amongst other things. 3.4) David Madsen, psykolog & Mads Bank, psykolog, ph.d. Online afhængighed I USA bliver computerspilafhængighed diskuteret som en mulig ny diagnose. I Kina kalder de computerspilafhængighed det 21 århundredes største epidemi. I Europa overvejer WHO at gøre gaming addiction til en psykiatrisk diagnose. Det er med andre ord på høje tid, at fænomenet bliver taget alvorligt, og at de mennesker, som lider, kan få hjælp. Nærværende workshop giver en forståelse af computerspil- og onlineafhængighed, samt hvordan man guider og hjælper et ungt menneske, for hvem computerspil- og onlineuniverser er blevet altoverskyggende : Frokost : Fælles temaeftermiddag 3.5) Professor Dion Sommer Fra samfund til celle Udviklingspsykologien er under forandring. Fortidens stereotyper, f.eks. om det robuste barn eller curlingbarnet, er alt for simple forklaringsmodeller og kan ikke bruges til at hjælpe børn med at håndtere livets udfordringer i et komplekst samfund. Det beskriver Dion Sommer i sin nye bog: Udvikling fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab, hvor han argumenterer for udviklingspsykologien som en tværfaglig disciplin. Hovedprincippet er, at børns udvikling altid foregår i en kontekst familie, daginstitution og skole, altså i fællesskaberne omkring det enkelte barn. Miljøpåvirkninger der direkte præger det enkelte barn, dets psyke, hjerne og gener, helt ind i den enkelte celle : Farvel og på gensyn. v/niels Morre, formand for KAPS

34 4c fonden uddeler penge til projekter målrettet børn og unge med særlige behov Børneforeningen - Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge er nedlagt og midlerne overført til en ny fond, 4c fonden. Fonden ønsker at understøtte nytænkning og medvirke til at fremme initiativer omkring udsatte børn og unge. Fonden uddeler midler to gange årligt. Ansøgningsfrist for næste uddelingsrunde er den 15. maj 2018 og med uddeling medio juni Ansøgninger med fokus på nytænkende indsatser over for børn og unge med særlige behov vil blive prioriteret. Der anvendes særlige ansøgningsskemaer, som kan rekvireres pr. mail til bestyrelsesformand Bo Ertmann, 4cfonden@mail.com. Stor og indbydende klinik med hyggelig atmosfære har stort rum til leje pr. 1. juni Vi er 6 psykologer i en velfungerende klinik, der venter spændt på en ny kollega. Henvendelse for yderligere info: Psykolog Lene Bolvinkel Nørre Voldgade 68, 6. sal, 1358 København K Tlf: / mail: psykolog@lenebolvinkel.dk Dansk Psykolog Forening Kreds Frederiksborg Årsmøde med frokost, oplæg ved Mia O Toole og generalforsamling Fredag 4. maj 2018 kl på Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød Kredsen inviterer til frokost kl med efterfølgende oplæg ved Mia O Toole kl og generalforsamling kl Herefter kaffe og kage fra kl Lektor i klinisk psykologi Mia O Toole vil holde oplæg om emotioner og emotionsregulering i psykoterapi. Mias oplæg vil centrere sig om tre emner: Kroppens rolle i emotioner og emotionsregulering. Arbejdet med at udvikle og afprøve Emotionsreguleringsterapi (ERT). Erfaringer fra psykoterapi med pårørende til kræftpatienter. Dagsorden til generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent. 2. Fastsættelse af forretningsorden. 3. Beretning om kredsens virksomhed. 4. Fastsættelse af forslag til driftsbudget. 5. Valg af kredsstyrelse. 6. Evt. Vi opfordrer medlemmerne til at stille op til styrelsen, da vi mangler ere aktive. Se hele opslaget på kredsens hjemmeside under arrangementer. Se flere kursustilbud på 34 Annoncer

35 Dansk Psykolog Forening Selskab for Misbrugspsykologi afholder Narcissisme er vidt forekommende og strækker sig fra den sunde narcissisme, der tjener til at opretholde et godt og positivt selvbillede, til patologisk narcissisme, der hæmmer en person i sin livsudfoldelse. Gennem en spændende dag i narcissismens tegn vil vi uddybe og beskrive den fra ere vinkler. Oplægget vil bl.a. beskrive de historiske betragtninger om ophavet til begrebet narcissisme og beskrive forskellen på den sunde narcissisme og den patologiske narcissisme. Patologisk narcissisme er en mangelfuld regulering af selvfølelsen, der har udgangspunkt i et grandiost selvbillede. Yderligere vil vi tale om, hvordan man som kliniker tilgår behandling af en narcissistisk patient. Hvilke udfordringer møder man typisk som behandler og terapeut, og hvilke metoder kan man benytte sig af for at have succes med fastholdelsen og behandlingen af en narcissistisk patient. Underviser: Jane Fjermestad-Noll, Speciallæge i Psykiatri og specialist i Gruppeanalyse. Jane har arbejdet som kliniker og terapeut i ere år inden for personlighedsforstyrrelsesområdet, og er aktuelt i gang med et Ph.d.-projekt omkring narcissisme og depression. Tid: Mandag d. 30. april 2018 kl. 09:30-15:30 Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade København Ø. Pris: Medlemmer af Selskabet: kr. 500 (med forplejning) eller kr. 0 (uden forplejning). Ikke-medlemmer af Selskabet: kr kortgebyr. Tilmeldingsfrist: Den 23. april Tilmelding samt yderligere informationer på OBS: Arrangementet søges godkendt i forhold til specialistuddannelsen i psykoterapi. Se flere kursustilbud på Seniortræf 5. maj 2018 Følelser Seniortræf byder hermed velkommen til forårets 2. møde. Stedet er som altid i Dansk Psykolog Forenings lokaler i Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. - Filmen er (blevet) en del af vore børn og børnebørns forforståelse omkring følelser. Af hensyn til oplysning om dørkode samt bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske enten ved mail til Dansk Psykolog Forening, tlf eller via Sidste frist for tilmelding til mødet er onsdag 2. maj Anne O. Wilhelm-Hansen og Irene Ravn Sørensen Kursus BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode MÅLGRUPPE Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer). UDBYTTE Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om: Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z Skelnen mellem stress og andre problematikker Hjernen, fysiologi og stress Mindfulnessøvelser Sygemelding hvorfor og hvor længe? Depression og arbejdsnarkomani Motion ifm. stress Tilbage til arbejdet (TTA) de 10 trin Samarbejde med arbejdsplads/leder og andre faggrupper Helhedsorienteret tilgang krop og psyke arbejde og privatliv Framragende. Engageret og engagerende. Spændende forskningsresultater og letanvendelige værktøjer. Afvenkslende formidling og dialog og øvelser. Tak! Birgitte Seldorf, psykolog Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne. Marianne Byrgesen, psykolog FORM OG INDHOLD Kurset er 2 dage og veksler ml. oplæg, værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens erfaringer i 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, og et stort forskningsprojekt (Copestress) på BBH v. Bo Netterstrøm. GODKENDELSE Kurset er godkendt m. 12 timer til specialistuddannelsen: Anden teoretisk referenceramme og Arbejds- og Organisationspsykologi. UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i 15 år, underviser organisationer og har samtaler med stressramte i sit firma. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 4 bøger. PRIS Kr kr. ex. moms. Pris er inkl. 2 af underviserens bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning og kursusbevis. TID OG STED København: d. 23. og 24. august, 2018 eller Århus d. 4. og 5. oktober, TILMELDING pernille@growpeople.dk. Begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. KONTAKT , pernille@growpeople.dk. Annoncer 35

36 Dansk Psykolog Forening Selskab for Psykologisk Psykiatri afholder kursus: Supervision af andre faggrupper med særligt fokus på supervision af miljøterapi Ved chefpsykolog, Torben Schjødt specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi Kurset vil bestå af teoretiske oplæg ud fra et dynamisk grundlag med diskussion samt supervision in vivo. Deltagerne bedes medbringe klinisk materiale til fremlæggelse. Tid: Onsdag den 6. juni 2018 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Pris: (inklusiv forplejning): 700 kr. for medlemmer af Selskabet og 900 kr. for ikke-medlemmer. Tilmeldingsprocedure: Du skal sende en mail til: Psykologisk-psykiatri@hotmail.com Og skrive, at det omhandler tilmelding til supervision af andre faggrupper-kursus den samt dit navn og medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening. Såfremt dit arbejdssted skal betale og det skal ske via EAN, så skal du også skrive arbejdssted og deres EAN nummer, så sender vi en regning direkte. Skal du selv betale, så skal du indsætte kr. 700 kr. eller 900 kr. på vores konto i lån og spar og angive supervision juni 18. Frist for tilmelding: d. 20. maj Indmeldelse i Selskabet sker ligeledes ved mail til: psykologisk-psykiatri@hotmail.com med angivelse af medlemsnr. i Dansk Psykolog Forening, navn & adresse samt den mailadresse, du ønsker, vi benytter fremover, samt ved indbetaling af kr. 100 på ovennævnte konto i Lån & Spar Bank mærket Indmelding & eget navn. Kursusbevis udstedes. Kurset forventes godkendt i Dansk Psykolog Forening. Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og 2 Niveau: Begynder og letøvede i klinisk hypnose BEMÆRK: Early Bird Pris! Underviser: Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal Tidspunkter: Del 1: 6. og 7. oktober Del 2: 10. og 11. november Alle dage kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø Om underviser: Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. Læs mere om Inge Guldal på ingeguldal.dk Målgruppe: Psykologer, som er nybegyndere eller let øvede i klinisk hypnose. Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på sig selv og andre. Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske hypnoseøvelser og supervision. Skriftligt materiale: Der udleveres skriftlig materiale på kursusdagene. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelserne. Priser: 4500 kr. pr. del, hvis du er medlem af PSKH kr. pr. del som medlem og ved early bird tilmelding kr. pr. del, hvis du ikke er medlem af PSKH kr. og ved early bird tilmelding. Dato for early bird tilmelding: Del 1: 6. august Del 2: 10. september Forplejning: Priserne er inkl. frokost, kaffe/te, frugt og kage samt morgenmad på 1. dagen. Tilmelding og betaling: via klinisk-hypnose.org. Se det fulde opslag: på klinisk-hypnose.org Kontakt: PSKH formand Mimi Nettelbladt på miminettelbladt@gmail.com Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Social- og Beskæftigelsespsykologisk Selskab SBPS inviterer vores medlemmer og andre interesserede psykologer til en spændende temadag med fokus på traumer, traumeforståelse, hverdags- og arbejdsliv set fra det beskæftigelsespsykologiske perspektiv: Livet og kampen med traumesymptomer set igennem ACT prismet En temadag med psykolog Anne Agerbo, hvor der vil være fokus på, hvordan vi som psykologer, der arbejder indenfor feltet / i et beskæftigelsesrettet tilbud, kan arbejde med traumatiserede borgere og skabe et grundlag for en positiv og udviklende proces uden at behandle eller terapere. Dette er en dag hvor vi indtager forskellige perspektiver på livet med traumesymptomer, mødet med traumeroverlever og vores mulighed for at understøtte traumeoverleveres udvikling og trivsel. Der vil ikke være et prioriteret fokus på forsknings og diagnostiske aspekter af traume og PTSD forståelser. Dit udbytte af dagen Inspiration til at tænke nye vej at gå i samarbejdet med traumeoverlevere Indsigt i grundmodellen He a e og hvordan den kan anvendes i forståelsen af borgens måde at håndtere traumesymptomer på. Konkrete ideer/teknikker som kan anvendes i mødet med traumeoverlevere Mulighed for at være i dialog om vores egen (den professionelles) psykologiske eksibilitet og om det uundgåelige, at vi også handler med afsæt i psykologisk rigiditet, fra tid til anden. Tid / sted: tirsdag d. 22. maj 2018 kl First Grand Hotel, Jernbanegade 18, Odense Tilmelding gerne så hurtigt som muligt og senest 25. april Se hele opslaget og tilmeld dig på selskabets hjemmeside: Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH afholder kursus: Målgruppe: Grundkursus i hypnose BEMÆRK: Early Bird Pris! Underviser: Mentaltræner Jørgen Svenstrup fra rmaet EmpowerMind. Formål: Du lærer bl.a. om, hvad mentaltræning er og hvordan det anvendes. Hvordan du laver individuelt tilpassede mentaltræningslyd ler. Hvordan visualisering anvendes i Mentaltræningen. Mentaltræningens faser og effekter m.v. Form: Øvelser, demonstrationer, fakta m.v. Indhold: Mentaltræningen læner sig op ad hypnose som en konceptualiseret og struktureret form for selvhypnose. Mentaltræning anvender den anerkendende og tillidsbaserede metode, der er kernen i den coachende tilgang. Coaching og mentaltræning sammenkoblet er en ressource-fremkaldende kombination, der hos EmpowerMind hedder Neurocoaching. Denne kombinations-intervention vil vi på kurset også snuse til og eksperimentere med. Skriftligt materiale: Der udleveres materiale på kursusdagen samt kursusbevis. Tider: 25. og 26. august 2018, begge dage kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø Priser: 4500 kr. hvis du er medlem af PSKH kr. som medlem og ved early bird tilmelding kr. hvis du ikke er medlem af PSKH og 4000 kr. ved early bird tilmelding. Dato for early bird tilmelding er 16. juni Forplejning: Priserne er inkl. frokost, kaffe/te, frugt og kage og morgenmad på 1. dagen. Tilmelding: Sker via klinisk-hypnose.org. Betaling: Sker via klinisk-hypnose.org. Se det fulde opslag på: klinisk-hypnose.org Kontakt: PSKH formand Mimi Nettelbladt på miminettelbladt@gmail.com Se flere kursustilbud på 36 Annoncer

37 Annoncer 37

38 SPECIALIST-KURSER SUPERVISION AF ANDRE FAGGRUPPER I OG II Supervisionshuset udbyder 2 kurser, som er forhåndsgodkendt af Dansk Psykologforening med henblik på specialistuddannelsen. Kurserne giver dig praktisk og metodisk viden tilpasset netop dine erfaringer. Undervisere: Psykologerne Idun Brødsgaard Schmidt og Jakob Hassing Pedersen. SUPERVISION AF ANDRE FAGGRUPPER I Mandag 24. september og tirsdag 25. september kl Ref. nr / Pris: kr. + moms Afholdes i København / Tilmeldingsfrist: 20/6/18 SUPERVISION AF ANDRE FAGGRUPPER II Mandag 19. november og tirsdag 20. november kl Ref. nr / Pris: kr. + moms Afholdes i København / Tilmeldingsfrist: 15/9/18 KURSERNE ER I SPECIALIST-UDDANNELSEN GODKENDT SÅLEDES: 3.20 supervision af andre faggrupper, 12 timer 3.99 øvrige, 12 timer Flere oplysninger: Jakob Hassing Pedersen, tel Tilmelding per til: mail@supervisionshuset.dk Censorkorpset for socialrådgiveruddannelsen Censorkorpset for socialrådgiveruddannelsen skal nybeskikkes for perioden 1. september 2018 til 31. august Der søges censorer til: Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap Praktik Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Bachelorprojekt Ansøger skal fremsende en motiveret ansøgning, inkl. et CV. Yderligere information om krævede kvalifikationer m.m. kan findes på Censorformandskabets hjemmeside Der er ansøgningsfrist den 20. april Ansøgningsskema findes på i menuen til venstre. Tværgående Kurser i Kognitiv Adfærdsterapi 2018 Indhold Kompetencecenter for Psykoterapi afholder i 2018 tre tværgående kurser inden for området kognitiv adfærdsterapi (KAT). Første kursus blev afholdt i februar Kurserne er udformet i henhold til Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for det Tværgående Modul. De to undervisere - psykolog, konsulent og ekspert i kognitiv adfærdsterapi, Irene Oestrich, og klinikleder og psykolog, Nicole Rosenberg - har mange års erfaring med kognitive adfærdsterapeutiske metoder og er godkendte undervisere hos Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab. Det er muligt at deltage i både workshop 2 og 3 eller blot i en enkelt af disse to workshops. Workshop 2: Angst Tidspunkt: Fredag d. 4. maj 2018 kl Sted: PC Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte Underviser: Nicole Rosenberg Workshop 3: Sorg og krise Tidspunkt: Torsdag d. 4. september 2018 kl Sted: PC Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte Underviser: Irene Oestrich Målgruppe De tværgående kurser er målrettet psykologer, men psykiatere og tværfagligt personale har også mulighed for at deltage. Pris per workshop: For ansatte i RHP: 600 kr. For andre: 800 kr. Tilmeldingsfrist: 14 dage inden workshop. For ansatte i RHP sker tilmelding via Øvrige kan rette henvendelse til line.hammer.nonboe@regionh.dk Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi, PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk 38 Annoncer

39 Farvel til olie, kul og tjæresand MP Pension ekskluderer over fossile selskaber Læs mere i vores nye rapport om ansvarlige investeringer på mppension.dk/ansvarlig

40 NY UDGAVE AF HOVEDVÆRKET OM DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI En ny, stærkt udbygget og revideret udgave af Marsha M. Linehans hovedværk om dialektisk adfærdsterapi. De mange kursusinstruktioner, kursusark og arbejdsark der er blevet brugt i mere end to årtier af tusindvis af terapeuter og klienter over hele verden har gennemgået en betydelig revision og er blevet udvidet, så de afspejler seneste forskning og kliniske fremskridt. MANUAL og KURSUSARK & ARBEJDSARK er i to bind. Arkene kan desuden downloades. NYT I DENNE UDGAVE: Kursusark & Arbejdsark er revideret gennemgribende, og der er tilføjet mange nye ark mere end 225 i alt. Hvert modul er blevet udvidet med flere færdigheder. Adskillige nye arbejdsark til at følge den enkelte klients behandling. Flere udførlige kursusnoter med talrige kliniske eksempler. Planer for, hvordan man kan gennemføre adfærdstræning af forskellig varighed med grupper og med forskellige målgrupper, som fx unge og klienter med misbrugsproblemer. Oversat og tilpasset til danske forhold af Lone Grann, psykolog og specialist i psykoterapi og supervision og Dorte H. Silver. BØGER TIL UNDERSØGELSE, TERAPI OG BEHANDLING PÅ VEJ PÅ VEJ Af Alv A. Dahl og Ellen len Karine Grov PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK Af Poul Nissen Af Erik Simonsen Af Freja Filine in Petersen, en Laila Colding Lagermann og Anne Maj Nielsen Af Paul Gilbert KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 1210 KØBENHAVN K TLF.: INFO@DPF.DK