D OM STOLSST YR E LSE NS ÅR SB E R E T NING

Transkript

1 DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 D OM STOLSST YR E LSE NS ÅR SB E R E T NING

2 INDHOLD BERETNING... 3 SIKKERHEDSINITIATIVER VED DE DANSKE DOMSTOLE DET KOMMENDE ÅR... 4 DIGITALISERING AF CIVILE RETSSAGER... 6 KVALITET GENNEM VIDENDELING... 8 TASKFORCE BEKÆMPER SAGSBUNKER I GRØNLAND ÅRETS GANG I TAL FOKUSOMRÅDER Udgivet af Domstolsstyrelsen 2015 Grafisk opsætning: Bysted Foto: Kristian Brasen ISBN: DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

3 BERETNING I 2014 behandlede de danske byretter sager, landsretterne sager og Højesteret 333 sager. På flere områder behandlede retterne flere sager, end de modtog. Det er en del af domstolenes vision at træffe rigtige afgør elser i rette tid, og der er fortsat fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved retterne. TEGN PÅ STAGNATION I 2014 nedbragte byretterne den generelle sagsbehandlingstid, navnlig for civile sager, mens der var tegn på stagnation i sagsbehandlingstiderne for straffesager og fogedsagers vedkommende. Således var sagsbehandlingstiderne for disse sagstyper stort set de samme i 2014 som i Tendensen gælder dog ikke for nævning esager, som er et mindre, men tungt sagsområde ved retterne. Her steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 143 dage i 2013 til 171 dage i SÆRLIG INDSATS I LANDSRETTERNE Landsretterne modtog færre straffesager og civile sager end i Samtidig afsluttede de flere sager, end de modtog, og formåede dermed at nedbringe antallet af verserende sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffeankesager ser nu ud til at være stabiliseret, mens sagsbehandlingstiderne for civile 1. instanssager, civile ankesager og nævningesager steg i Der er planlagt en særlig indsats i 2015 og 2016 for at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved landsretterne. MARKANT KORTERE SAGSBEHANDLINGSTID Højesteret modtog færre civile sager i 2014 end i 2013, mens antallet af straffesager lå på nogenlunde samme niveau som de foregående år. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager var tre til fire måneder i 2013 og Det er næsten en halvering af sagsbehandlingstiden sammenlignet med perioden Også sagsbehandlingstiden for civile sager er blevet markant kortere i de seneste år. Den er således faldet støt med godt otte måneder siden TINGLYSNINGSSAGER AFSLUTTES PÅ FÅ MINUTTER Tinglysningsretten i Hobro behandlede i alt sager i 2014, hvoraf 99,97 procent af sagerne blev afsluttet inden for 10 arbejdsdage. Omkring tre fjerdedele af sagerne blev behandlet automatisk på få minutter, mens der i resten af sagerne var behov for en manuel efterbehandling, som i gennemsnit var afsluttet efter 16 timer. Samme billede har tegnet sig i de seneste tre år. DER VIL ALTID VÆRE FORSINKELSER Efter grundige overvejelser blev målene for korte sagsbehandlingstider revideret i 2014, så udgangspunktet nu er, at de mere ambitiøse mål skal gælde for 80 procent af sagerne, idet der altid vil være nogle sager, som forsinkes af årsager, retterne ikke har indflydelse på. Selv om sagsgangen ved retterne optimeres, vil der altid være sager, som bliver forsinket på grund af sygdom, manglende forkyndelse eller udeblivelse. Desuden sætter hensynet til retssikkerheden en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelserne på at sikre korte sagsbehandlingstider. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

4 SIKKERHEDSINITIATIVER VED DE DANSKE DOMSTOLE DET KOMMENDE ÅR Der skal anvendes 30 millioner kroner fra domstolenes opsparing til at øge sikkerheden ved retterne. Sikkerheden ved de danske domstole har været et tilbagevendende emne i de seneste år. Drøftelserne har blandt andet handlet om balancen mellem tryghed for retternes ansatte og brugere og det forhold, at domstolene skal fremstå åbne og tilgængelige. En balance, som det desværre blev nødvendigt at genoverveje i forbindelse med den tragiske hændelse ved Københavns Byret i september 2014, hvor en person blev skudt og dræbt. Hændelsen skabte betydelig utryghed, som naturligvis skal tages alvorligt. ØNSKE OM FAST ADGANGSKONTROL Efter skudepisoden kortlagde Domstolsstyrelsen retternes ønsker og drøftede med retterne, hvordan forskellige initiativer ville kunne øge sikkerheden. Det højest prioriterede ønske var indførsel af permanent adgangskontrol ved alle retsbygninger et ønske, som kræver mange ressourcer. Domstolsstyrelsen har derfor drøftet ønskerne med Justitsministeriet. TIDSBEGRÆNSET ORDNING Der blev ikke afsat ekstra midler til domstolene på finansloven for 2015, men Domstolsstyrelsen har fået adgang til at bruge omkring 30 mio. kr. af domstolenes opsparing til at øge sikkerheden. Heraf er 15 mio. kr. afsat til at etablere en tidsbegrænset ordning i fem større byretter for at indsamle erfaringer med fast adgangskontrol. Formålet med ordningen er blandt andet at finde ud af, om en sådan kontrol øger de ansattes og brugernes følelse af tryghed i retterne. Domstolsstyrelsen forventer, at ordningen skal løbe i ca. et år for at give et brugbart evalueringsgrundlag. Herefter skal der tages stilling til resultaterne. I nogle af retterne er der allerede ansat vagtpersonale. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

5 UDDANNELSE OG SIKKERHEDSORGANISATION De resterende 15 mio. kr. til øget sikkerhed skal blandt andet bruges til at uddanne alle medarbejdere ved retterne, som har borgerkontakt, i konflikthåndtering og håndtering af psykisk syge. Domstolsstyrelsen forventer, at stort set alt personale såvel kontormedarbejdere som jurister skal gennemgå uddannelsen, som begynder i Der er også afsat et beløb til etablering af en sikkerhedsorganisation, som skal varetage den overordnede sikkerhed ved Danmarks Domstole. Sikkerhedsorganisationen bliver forankret i Domstolsstyrelsen og skal bestå af en medarbejder i styrelsen og de allerede eksisterende sikkerhedskoordinatorer fra hvert enkelt ret. Sikkerhedsorganisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende sikkerhed på tværs af retterne og samtidig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne om sikkerhed. SIKKERHEDSUDSTYR Domstolsstyrelsen har, på foranledning af bestyrelsen, i slutningen af 2014 fordelt midler til retterne til indkøb af sikkerhedsudstyr. Der bliver i 2015 afsat et beløb til supplerende indkøb af sikkerhedsudstyr i det omfang, retterne lokalt finder det nødvendigt. I starten af 2015 går Domstolsstyrelsen desuden i gang med at undersøge, om foged- og skiftesager i visse situationer kan afvikles via videolink. En sådan løsning vil kunne mindske risikoen for de involverede parter væsentligt. RISIKOVURDERING Herudover vil der i løbet af 2015 blive arbejdet videre med en række yderligere initiativer, der kan øge sikkerheden, og som ikke skønnes at kræve ekstra tilførsel af ressourcer. Det drejer sig blandt andet om bedre udveksling af informationer med andre myndigheder (risikovurdering af sagerne) og styrkelse af retternes beredskabsplaner. Der vil desuden blive taget initiativ til en dialog med Kommunernes Landsforening om sikkerheden i forbindelse med møder i Børne- og Ungeudvalgene. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

6 DIGITALISERING AF CIVILE RETSSAGER Projektet om digitalisering af retsprocessen for civile sager kom godt i gang i Der var fokus på grundig analyse og involvering af brugerne, så det var den helt rigtige løsning, der blev sat i udbud ved årets udgang. I 2014 lød startskuddet for projektet Den digitale retsproces - Civil, som er første projekt i rækken af flere digitaliseringsindsatser, der vil berøre alle fagområder i retterne i de kommende år. Resultatet bliver en portal, hvor man kan udveksle oplysninger og dokumenter til sagen med eksterne parter, og hvor sagen ved domstolene kan behandles digitalt fra start til slut, både i byretterne, landsretterne og Sø- og Handelsretten. I marts mødtes projektets nye arbejdsgruppe for første gang. Projektet blev bemandet med deltagere fra Domstolsstyrelsen og fra retterne, og alle kræfter er sat ind på at sikre en god digitalisering af den civile retsproces. FIRE ELEMENTER 14 forskellige retter, repræsentanter for alle faggrupper og Bedste Praksis er en fast del af projektorganisationen, som har besluttet, at digitaliseringen af civilområdet skal indeholde fire elementer: 1. Et sagsbehandlingssystem til retterne, der gør domstolene i stand til at behandle sager digitalt fra start til slut i byretterne, landsretterne og i Sø- og Handelsretten. 2. En selvbetjeningsportal til professionelle og ikke-professionelle brugere af domstolene, hvor oplysninger i sagen udveksles via sagens hjemmeside. 3. Et digitalt betalingsmodul, hvor retsafgifter betales online. 4. Et tekstbibliotek til retterne med nye standardtekster og koncepter, der kan automatisere kommunikationen på portalen, herunder standardvejledninger til brugerne. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

7 DIALOG MED BRUGERNE Undervejs sørger projektledelsen hele tiden for at være i dialog med brugerne. Fra august til oktober blev der gennemført en høring blandt retterne, personaleorganisationerne og de professionelle brugere i civile sager. Der var gennemgående positive tilbagemeldinger fra høringsparterne, som alle meget gerne vil involveres i de kommende faser af projektet. Alle høringsparternes bemærkninger, forslag til initiativer eller ændringer blev efterfølgende behandlet af projektets forretningsteam og vil blive brugt i hele det videre projektforløb. I første omgang blev høringssvarene brugt til at kvalitetssikre den kravspecifikation, som i november blev sendt til de fem it-leverandører, som var blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på projektet. UDBUD OG KONTRAKT I januar 2015 modtog Domstolsstyrelsen tilbud fra leverandørerne, og der blev indgået en kontrakt med vinderen af udbuddet, så nu er det egentlige arbejde med design og udvikling af systemet gået i gang. Efter planen skal systemet tages i brug i de første retter i januar I de kommende år vil flere sager blive behandlet digitalt ved domstolene. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

8 KVALITET GENNEM VIDENDELING I disse år sætter domstolene fokus på, hvordan man arbejder struktureret med at udvælge, kvalificere og formidle domstolsspecifik viden til gavn for ret og retfærdighed. Der er ingen, som ved mere om domstolenes arbejde end medarbejderne ved Danmarks Domstole, men en stor del af den viden er gemt og fordelt på mange forskellige måder, som gør det umuligt at få den fulde fælles nytteværdi. Vigtig og relevant viden findes hos enkeltpersoner og faglige grupper, i mailkorrespondancer, på fællesdrev, i fysiske mapper og på skriveborde. Med det nye fælles intranet, som blev lanceret i maj 2014, har domstolene imidlertid rammerne til at opbygge en brugbar vidensbase for medarbejdere på tværs af retterne og Domstolsstyrelsen. Kvalitet gennem videndeling er et toårigt indsatsområde, som i 2014 og 2015 sætter særligt fokus på, hvordan man arbejder struktureret med at udvælge, systematisere, kvalificere og formidle domstolsspecifik viden, så den tekniske platform kan blive til en fælles videndelingsplatform. VIDENDELING I HVERDAGEN Der skal for det første være fokus på videndeling i hverdagen. Det betyder, at alle ved domstolene er forpligtet til at tænke videndeling ind i relevante faglige grupper, både på tværs af retterne, i de enkelte retter og i Domstolsstyrelsen. For at markere dette fokus blev der den 11. september 2014 holdt en Videndelingsdag i Aarhus med repræsentanter fra alle 24 byretter, Sø- og Handelsretten, begge landsretter, Højesteret, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Grønlands Domstole og Retten på Færøerne. Om formiddagen var der fælles oplæg og mulighed for at vælge mellem tre forskellige spor inden for videndeling, mens der om eftermiddagen var afsat tid til, at deltagerne kunne skrive en handlingsplan for videndeling i egen ret. I september deltog ca. 200 medarbejdere i domstolenes videndelingsdag. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

9 Handlingsplanerne blev efterfølgende skrevet sammen til et idékatalog, så retterne kan lade sig inspirere af hinandens gode idéer. JURIDISK VIDENDELING For det andet blev der i 2014 sat gang i en fælles indsats om juridisk videndeling med domstolenes jurister som den primære målgruppe. Det handler blandt andet om at indsamle og kvalificere eksisterende materiale og identificere og skrive det, der mangler. Det arbejde kan kun gøres af juristerne selv, så på den måde bliver de både bidragydere til og brugere af intranettets vidensamling. Den juridiske videndeling blev for alvor skudt i gang i maj måned på det jyske og det østdanske dommermøde. Efter et indledende oplæg blev dommerne delt i grupper, hvor de skulle drøfte, hvordan videndeling fungerer ved retterne i dag, hvad der er behov for, og hvordan retterne kan bidrage med fagligt indhold. Efter dommermøderne blev der nedsat fire arbejdsgrupper, en for hvert af sagsområderne fogedsager, skiftesager, civile sager og straffesager. Grupperne har den praktiske opgave med at sørge for, at det kvalificerede materiale bliver indsamlet, produceret og lagt ud på intranettet i form af for eksempel praksisoversigter, hjælpebilag, eksempler på gode retsbøger mv. Alle retter arbejder videre med både videndeling i hverdagen og juridisk videndeling i PROJEKT VIDENDELING DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

10 TASKFORCE BEKÆMPER SAGSBUNKER I GRØNLAND Domstolsjurister og retssekretærer hjælper sammen med udstationerede anklagere Grønlands Domstole med at gøre indhug i de mange verserende sager, der har hobet sig op ved kredsretterne. Der er gennem mange år sket en ophobning af sager ved de lokale grønlandske retter, kredsretterne. Efter reformen af den grønlandske retspleje i 2010 blev det værre, og selvom der har været gennemført flere initiativer, og der har været tegn på forbedringer i de seneste år, har kredsretterne ikke kunnet afslutte lige så mange sager, som de har modtaget. Ved udgangen af 2013 var der således omkring verserende sager ved retterne i Grønland, heraf omkring kriminalsager (domsmandssager). Til sammenligning var der verserende domsmandssager i Danmark, hvor der er mere end hundrede gange så mange indbyggere som i Grønland. 20 MILLIONER TIL TASKFORCE I august 2013 fik Domstolsstyrelsen og dommeren ved Retten i Grønland ved et møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen opbakning til to typer indsatser. For det første skal antallet af verserende sager bringes ned til et Den fantastiske natur er med til at gøre udstationering til Grønland attraktiv. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

11 rimeligt niveau, og for det andet skal sagsbehandlingen stabiliseres, så kredsretterne kan behandle de sager, der kommer ind, og der ikke opstår nye bunker. Regeringen afsatte 20 millioner kroner til etablering af en taskforce af danske domstolsjurister, kontorfuldmægtige og anklagere, som skal udstationeres i Grønland for at bringe bunken af ophobede sager ned på et normalt niveau. Domstolsstyrelsen nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med repræsentanter for retterne, Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten, som gennem vinteren og foråret 2014 beskrev grundlaget for etablering af taskforcen. REKRUTTERING OG PRAKTISKE FORBEREDELSER Herefter gik rekrutteringen til taskforcen i gang, og det gik over al forventning. Der var mange interesserede, og der blev ansat jurister, anklagere og retssekretærer til hele perioden , hvor forventningen er, at taskforcen får nedbragt antallet af verserende sager betydeligt. De første hold i taskforcen bestod af to retssekretærer, som tog til Grønland i juli 2014 for at beramme sager, men der var også en masse andre praktiske ting, der skulle ordnes. Der skulle skaffes ekstra boliger og arbejdspladser med alt fra it-faciliteter til kaffemaskiner. Desuden blev der holdt møder med og udpeget flere domsmænd, ligesom der blev lavet nye vagtplaner og aftaler med de lokale forsvarere for at forberede dem på og inddrage dem i indsatsen for at nedbringe sagsbunkerne. STATUS EFTER DET FØRSTE ÅR Antallet af verserende sager ved kredsretterne var ved udgangen af 2014 nedbragt med ca sager til omkring verserende sager. En væsentlig del af forklaringen på den markante reduktion af sagsbunkerne er, at ca civile sager er overført fra kredsretterne til Retten i Grønland. Den øvrige reduktion i antal verserende sager skyldes, at taskforcen har hjulpet med at afslutte et stort antal kriminalsager, men også at kredsretterne generelt har afsluttet flere sager, end de har modtaget. Udviklingen er meget positiv, og det er på nuværende tidspunkt forventningen, at bunken af kriminalsager vil være nedbragt ved afslutningen af taskforcens arbejde medio Parallelt med taskforcens arbejde er Domstolsstyrelsen og Grønlands Domstole ved at beskrive andre initiativer til et idékatalog over, hvordan man kan stabilisere sagsbehandlingen ved kredsretterne. Foruden overførslen af civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland gøres der også en ekstra indsats for at få uddannet flere kredsdommere. De første kredsdommerkandidater til uddannelse er ansat pr. 1. februar DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

12 ÅRETS GANG NY KØBERVEJLEDNING TIL TVANGSAUKTIONER Tidligere modtog fogedretterne ind imellem henvendelser fra personer, der jævnligt byder på tvangsauktioner, og som ønsker mere ensartethed i retternes praksis på området. På det grundlag nedsatte domstolene en arbejdsgruppe med repræsentanter for fogedretterne, som i januar 2014 var klar med en ny fælles vejledning til alle, der overvejer at byde på en tvangsauktion. Købervejledningen til tvangsauktioner skal bidrage til at skabe klarhed og ensartethed, så man kan forberede sig bedst muligt og imødekomme rettens krav, uanset i hvilken ret auktionen afholdes. DOMSDATABASE PÅ VEJ Domstolsstyrelsens bestyrelse traf i februar 2014 beslutning om etablering af en offentligt tilgængelig domsdatabase. Tanken bag domsdatabasen er, at alle kan få nem og direkte adgang til domme afsagt af Højesteret, landsretterne, Sø- og Handelsretten og byretterne. Dommene vil blive lagt ind i databasen løbende og vil for størstedelens vedkommende være anonymiserede i varierende omfang. Domstolsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for retterne og medarbejdere fra Domstolsstyrelsen, som inden udgangen af marts 2015 skal komme med forslag til det nærmere indhold af domsdatabasen og forslag til struktur, rubricering, anonymisering, brugervenlighed mv. Styrelsen har også nedsat en ekstern referencegruppe, som består af repræsentanter for de professionelle brugere, som løbende vil blive holdt orienteret om arbejdet, og som kommer med input til arbejdsgruppen. Domsdatabasen skal opbygges i takt med implementeringen af retternes nye sagsbehandlingssystemer. Det betyder, at databasen i første omgang vil komme til at indeholde domme i civile sager. Der er på finansloven for 2015 bevilget midler til etablering af en domsdatabase. INGEN KORRUPTION VED DE DANSKE DOMSTOLE Domstolene skal sikre alle lighed for loven og beskytte den enkelte mod magtmisbrug. I den sammenhæng er domstolenes og dommernes uafhængighed en afgørende faktor. I 2013 fik Danmarks Domstole besøg af Group of De karakteristiske kapper, som dommerne bærer i Højesteret. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

13 States against corruption (GRECO), som er en institution under Europarådet. Det resulterede i en rapport, offentliggjort i april 2014, hvor GRECO roser Danmark for de mange initiativer, der er taget for at sikre åbenhed og gennemsigtighed ved domstolene. Evalueringsrapporten fremhæver blandt andet det uafhængige Dommerudnævnelsesråd og de særlige regler, Danmark har for dommeres bibeskæftigelse. ET GODT OMDØMME Domstolene indtog fjerdepladsen i Reputation Institutes omdømmeundersøgelse blandt de 40 mest synlige offentlige organisationer og ministerier i Danmark i Undersøgelsen placerede Danmarks Domstole i kategorien af organisationer med et stærkt omdømme med en score på 75,9 ud af 100 mulige og blev kun overgået af politiet med 78,1, Folketingets Ombudsmand med 82,9 og Forbrugerombudsmanden med 83,3. UNDERVISNING OM RETSSYSTEMET OG KRIMINALITET I foråret 2014 gennemførte Domstolsstyrelsen et pilotprojekt, hvor tre byretter sammen med tre gymnasier udviklede et nyt undervisningsforløb om Retssystemet og kriminalitet til samfundsfag i gymnasier. Retterne fik lejlighed til at udbrede kendskabet til deres arbejde og domstolenes rolle i samfundet, og evalueringen viste, at både elever og lærere syntes, at det havde været et spændende og lærerigt forløb. I 2015 udbyder 22 ud af 24 byretter et eller flere undervisningsforløb. Hvert forløb indeholder 10 moduler, hvor eleverne i nogle moduler har traditionel klasseundervisning, mens de i andre moduler skal ud af klasseværelset og ind i retten. Retten tilrettelægger indholdet i undervisningen sammen med samfundsfagslæreren, så klassen i et modul får Gymnasieelever deltager i et undervisningsforløb i Retten i Hillerød. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

14 besøg af en dommer, eventuelt sammen med en anden juridisk medarbejder fra retten eller en forsvarsadvokat og/eller anklager. I et andet modul overværer klassen en straffesag i retten og får efter sagen mulighed for at stille spørgsmål til dommeren og eventuelt også til forsvareren og anklageren. Undervisningsforløbet slutter med, at klassen gennemfører et rollespil i retten, hvor eleverne spiller rollerne som dommer, domsmænd, anklager, forsvarer, tiltalte og vidner. Under rollespillet er der to dommere eller jurister til stede, som kan understøtte rollespillet og indlæringen. Domstolsstyrelsen lancerede i januar 2015 et website til undervisningsforløbet Retssystemet og kriminalitet, hvor lærerne kan hente vejledninger, undervisningsmaterialer, video, quizzer og oplæg til debat. Websitet er andet led i domstolenes læringsunivers kenddinret.dk, der også indeholder et website til undervisning om retssystemet i folkeskolens 8. og 9. klasse. NYT INTRANET I maj lancerede Domstolsstyrelsen et nyt, fælles intranet (Intra), hvor medarbejderne ved Danmarks Domstole kan dele og søge viden på tværs af retterne. På den måde er løsningen med til at understøtte domstolenes mål om tidssvarende kommunikation og større ensartethed i opgaveløsningen. Intra er designet, så brugeren tager udgangspunkt i den opgave, der skal løses, når han eller hun søger efter viden. Desuden er der indbygget forskellige funktioner i den nye portal, som forhindrer, at Intra sander til. For eksempel modtager forfatteren automatisk og regelmæssigt besked om at opdatere en tekst eller slette den, hvis den ikke længere er relevant. I forbindelse med lanceringen blev der gennemført undervisning, navnekonkurrencer og andre aktiviteter, som hjalp brugerne med at blive fortrolige med den nye videndelingsportal. I maj 2014 lancerede domstolene et nyt, fælles intranet. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

15 SUCCES MED TELEFONFORKYNDELSE I 2013 fik retterne lovmæssig adgang til at forkynde via telefon, men det tog lidt tid for alvor at komme i gang med at bruge den nye mulighed, blandt andet fordi det ofte var svært at finde de rigtige telefonnumre. Derfor indgik Domstolsstyrelsen en aftale med TDC 118, som siden maj 2014 har givet retterne adgang til en udvidet database med telefonnumre, som også Beredskabsstyrelsen benytter. I 2014 har retterne fået og delt viden om telefonforkyndelse i mange forskellige typer sager, lige fra indkaldelse af skyldnere i fogedsager til tiltalte og vidner i straffesager. Erfaringerne viser, at telefonforkyndelse gør det lettere og hurtigere for retterne at forkynde, og at det også er en fordel for de indkaldte. De vil hellere ringes op end at indkaldes til at møde i retten via en stævningsmand, som møder op hjemme eller på arbejdspladsen. Fra 2015 bliver det ligeledes muligt for domstolene at indkalde til retsmøder digitalt via e-boks. NYE APPELBEGRÆNSNINGER Den 1. juli 2014 trådte nye regler om appelbegrænsninger i civile sager i kraft. Reglerne bygger på forslagene fra Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene fra Blandt de vigtigste ændringer er, at den beløbsmæssige grænse for appel fra byret til landsret er blevet hævet fra kr. til kr., og at byrettens kendelser og beslutninger, som afsiges under hovedforhandlingen eller under forberedelsen af hovedforhandlingen, ikke kan appelleres frit. Efter ansøgning til Procesbevillingsnævnet kan parterne dog opnå tilladelse til at appellere en sag. Formålet med disse regler har navnlig været at aflaste landsretterne og at sikre et hurtigere sagsforløb i byretten. TO NYE RETSBYGNINGER På bygningsområdet var 2014 historisk, fordi Danmark for første gang i næsten hundrede år fik en ny landsretsbygning. Den 15. september kunne retspræsident Bjarne Christensen byde velkommen til indvielsen af den nye smukke Vestre Landsret i Viborg. Byggeprojektet tog tre år. Det overholdt budgettet, og bygningen kunne oven i købet afleveres to måneder før planlagt. Også Roskilde fik en ny retsbygning, hvor retten blev samlet til stor glæde for både rettens brugere og de ansatte. Det tog 18 måneder at opføre bygningen, der blev indviet den 5. september. Både planlægningen og selve byggeprocessen var præget af forskellige udfordringer, der dog viste sig at have været besværet værd, da først bygningen stod færdig. Opførelsen af en retsbygning stiller særlige krav. Konstruktion og udformning kræver, at der tages hensyn til bygningens særlige formål. Bygningen skal inddeles i sikkerhedszoner, og alle ruter gennem bygningen skal gennemgås for at sikre, at for eksempel dommere og tiltalte ikke møder hinanden på vej til eller fra retssalen. Samtidig skal en retsbygning udstråle den værdighed og åbenhed, man forbinder med de danske domstole. Den nye retsbygning til Vestre Landsret blev indviet 15. september DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

16 I gennemsnit i FEM ÅR MED DIGITAL TINGLYSNING I september fejrede Tinglysningsretten 5-års jubilæum for den digitale tingbog. I løbet af de fem år er der lyst næsten 9 millioner dokumenter, heraf 70 procent automatisk. Godt halvdelen af anmeldelserne kommer ind fra systemløsninger, resten fra portalen tinglysning.dk, som hele tiden udvikles, så det i dag for eksempel også er muligt at tinglyse fra mobile enheder. 76 procent af dokumenterne blev tinglyst samme dag, som de blev anmeldt. Tinglysningsretten gennemførte i efteråret 2014 en brugerundersøgelse, som viser, at der er sket en positiv udvikling i brugernes vurdering af den digitale tinglysning. Det gælder både for de tekniske løsninger, ekspeditionstiderne for den digitale tinglysning og for de manuelt behandlede sager. FLOT PLACERING I INTERNATIONALE UNDERSØGELSER I 2014 offentliggjorde CEPEJ (European Commission for the Efficiency of Justice) sin femte rapport, som sammenligner 47 landes retssystemer. Rapporten, som bygger på tal fra 2012, viser, at Danmark sammen med Norge, Irland, Skotland og Island er blandt de fem lande, der bruger den mindste andel af BNP pr. indbygger på retssystemet. Udregnet i procent af BNP pr. person bliver 1 promille af en danskers BNP anvendt til domstolene, mens der gennemsnitligt blandt Europarådets medlemslande bruges 2,1 promille. Rapporten viser også, at der i Danmark kun er 0,5 retter i første instans pr indbyggere, mens gennemsnittet i de 47 lande er 2,37 pr indbyggere. I EU-Kommissionens rapport, Justice Scoreboard 2014, der sammenligner unionens retssystemer, indtager Danmark en flot førsteplads i sammenligningen af sagsbehandlingstider for civile sager i bred forstand, dvs. alt, der ikke er straffesager inklusive fogedsager, tinglysningssager med videre. 1 EU s Justice Scoreboard giver I Danmark den bruges femtebedste score i EU, hvad angår befolkningens opfattelse af domstolenes uafhængighed, og den internationale organisation World Justice Project offentliggjorde pr. indbygger det såkaldte Rule promille af BNP of Law-indeks, som for andet år på i træk retssystemet placerede Danmark på førstepladsen i en undersøgelse af befolkningernes opfattelse af retssamfundet som helhed i 99 lande. ANDEL AF BNP PR. INDBYGGER TIL RETSSYSTEMET I Danmark bruges 1 promille af BNP pr. indbygger på retssystemet I gennemsnit i Europa bruges 2,1 promille af BNP pr. indbygger på retssystemet Kilde: CEPEJ-analyse DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

17 KLAR-PARAT-DIGITAL Klar-Parat-Digital var i 2014 fokusområde for Danmarks Domstole. Formålet var at løfte de almene og domstolsspecifikke it-kompetencer op på et fælles niveau, blandt andet for at imødekomme den øgede digitalisering ved ophævelse af underskriftskravet 1. januar Alle medarbejdernes it-kompetencer blev testet i foråret, og resultatet viste, at ca. halvdelen af medarbejderne havde brug for undervisning i almen it. Undervisning med udgangspunkt i skræddersyet undervisningsmateriale i Word, Outlook og Windows blev gennemført ved alle retter i sensommeren, og efterfølgende modtog hovedparten af alle medarbejdere undervisning af Bedste Praksis i domstolsspecifik it. Evalueringerne viste, at langt de fleste vurderede, at de her havde lært noget nyt, og at niveauet for de domstolsspecifikke it-kompetencer blev hævet. Tablets er blevet en del af den digitale hverdag i retterne. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

18 ÅRSAGER TIL OMBERAMMELSE AF STRAFFESAGER Danmarks Domstole arbejder systematisk med at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derfor gennemførte by- og landsretterne i efteråret 2014 en undersøgelse af årsagerne til, at straffesager bliver omberammet og dermed forsinket. Undersøgelsen, der omfattede udsatte eller omberammede straffesager, viste, at sygdom og andet lovligt forfald var den hyppigste årsag til udsættelse - ca. 19 procent af de aflyste retsmøder. Næsten lige så mange sager blev udsat på grund af manglende forkyndelse, mens omkring 15 procent af sagerne blev forsinket, fordi den tiltalte eller vidner ikke dukkede op til det retsmøde, de var indkaldt til. Undersøgelsen viste også, at der af og til kan være behov for at finde en ny dato til et planlagt retsmøde, når politiet undervejs finder ud af, at der er behov for yderligere efterforskning, ligesom en straffesag kan blive for sinket, fordi den tiltalte benytter sig af sin ret til at skifte for svarer. VIDEO3 Inden udgangen af 2014 var videokonferencesystemet Video3 installeret og sat i drift i hele landet som planlagt. I alt er der opsat udstyr i mere end 200 lokaler på tværs af justitssektoren hos domstolene, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen. Anklagemyndigheden vil fremover som hovedregel begære retsmøder i fristforlængelsessager afholdt via videolink. Udstyret vil ligeledes blive brugt i forbindelse med afhøring af vidner og i øvrige sagstyper, der vurderes egnede. Foruden at gennemføre retsmøder over videolink kan udstyret anvendes som moderne av-udstyr og afspille gængse multimedier til at understøtte bevisførelse i retssager. Sygdom og andet lovligt forfald er den mest almindelige grund til, at en retssag må omberammes. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

19 2014 I TAL Hvert år behandler Danmarks Domstole mange forskellige typer af sager. Det drejer sig først og fremmest om civile sager, straffesager, fogedsager og skiftesager. Her kan du se de seneste års udvikling i statistikkerne. CIVILE SAGER Civile sager er sager, der handler om at få afgjort en uenighed mellem to parter. En civil sag kan for eksempel handle om mangler ved køb af fast ejendom, økonomiske mellemværender, ægteskabssager, nabotvister eller en virksomheds opsigelse af en medarbejder. En civil sag kan også handle om en borgers eller en virksomheds uenighed med en offentlig myndighed, fx en skattesag, en sag om sociale ydelser, en byggesag eller en miljøsag Modtagne civile sager Afsluttede civile sager STRAFFESAGER En straffesag er en sag, hvor retten afgør, om en person skal straffes for en lovovertrædelse. Tallene dækker alt fra sager om færdselsbøder til overlagt drab Modtagne straffesager Afsluttede straffesager FOGEDSAGER Fogedsager handler om gæld. Hvis en skyldner ikke betaler sin gæld, kan kreditor, hvis han har det nødvendige grundlag, få sagen behandlet i fogedretten. Tvangsauktioner og udsættelse af lejemål er nogle af de andre sager, som fogedretten behandler Modtagne fogedsager Afsluttede fogedsager SKIFTESAGER I skiftesager behandler skifteretten spørgsmål om skifte af formuer. Det vil sige de situationer, hvor der skal fordeles formue efter et dødsfald eller en konkurs Modtagne skiftesager Afsluttede skiftesager DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

20 VERSERENDE SAGER Verserende sager er de sager, der er under behandling ved domstolene på et givet tidspunkt Skiftesager Fogedsager Civile sager Straffesager SAGSBEHANDLINGSTID Sagsbehandlingstiden er den tid, der går, fra retten modtager sagen, til den er afsluttet med en afgørelse. SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR STRAFFESAGER VED BYRETTERNE (ANTAL DAGE) Sager med domsmænd Sager uden domsmænd Tilståelsessager Nævningesager Note: Indførelsen af en forenklet praksis, hvor der afsiges dom uden retsmøde i bødesager har forkortet sagsbehandlingstiden markant for sager uden domsmænd. Det blev indført i efteråret 2011 og har påvirket de gennemsnitlige sagsbehandlingstider markant i 2012, 2013 og 2014 for sager uden domsmænd. SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR CIVILE SAGER VED BYRETTERNE (ANTAL DAGE) Almindelige sager Boligretssager Småsager Forældreansvarssager Ægteskabssager Note: Porteføljen for almindelige sager og boligretssager blev ændret i efteråret 2011 som følge af forhøjelsen af beløbsgrænsen for betalingspåkrav fra kr. til kr. En række mere ukomplicerede sager er derfor flyttet fra civile sager til fogedsagsområdet. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider er påvirket heraf. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

21 TINGLYSNING Ifølge tinglysningsloven skal en tingslysning være behandlet senest 10 dage efter, den er anmeldt. ANTAL SAGER VED TINGLYSNINGSRETTEN AFGJORT INDEN FOR 10 DAGE Tinglysningssager afgjort indenfor 10-dages-fristen 90 % 81 % 84 % 97 % 99,9 % 99,9 % 99,9 % Se flere tal for domstolenes sagsbehandling i Danmarks Domstoles årsrapport 2014 og på domstol.dk DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

22 FOKUSOMRÅDER 2015 Danmarks Domstole har i 2015 seks fokusområder, som skal bidrage til at understøtte og realisere de overordnede mål om korte sagsbehandlings tider, tidssvarende kommunikation, ensartethed i opgaveløsningen og en attraktiv offentlig arbejdsplads. 1. KVALITET GENNEM VIDENDELING ( ) Formålet med fokusområdet er at arbejde med kvalitet gennem systematisk videndeling på tværs af Danmarks Domstole samt at bidrage til faglig udvikling og mere ensartet opgaveløsning. Fokusområdet har haft en fuldtids projektleder i 2014 og går i 2015 ind i sit andet år, hvor etablerede arbejdsgrupper skal føre arbejdet med videndeling videre. 2. DIGITALE RETSMØDER ( ) Fokusområdet bidrager til en modernisering af retternes arbejdsgang og muliggør en hurtigere afvikling af retsmøder, når processkrifter og bilag er digitalt tilgængelige. Digitale retsmøder er en vigtig del af fornyelsen, når sager bliver digitale. Det arbejde fortsætter i DEN DIGITALE RETSPROCES ( ) Den digitale retsproces er grundlaget for digitaliseringen af retternes arbejde, idet den skal etablere mulighed for digital kommunikation med eksterne parter via en portal. Målet er fuld understøttelse af digitale sager fra start til slut til gavn for både brugere, dommere, øvrige jurister og sagsbehandlere. Fokusområdet afsluttes ved udgangen af RETS- OG FORLIGSMÆGLING ( ) Fokusområdet skal understøtte, at der er ensartethed i processen forud for, at en sag søges løst ved rets- eller forligsmægling, at flere sager kan blive afsluttet uden domsafsigelse samt et øget kendskab til rets- og forligsmægling ved retterne - både internt og eksternt. Det kan blandt andet ske ved, at der identificeres bedste praksis for området. 5. STYRKELSE AF IT-ORGANISERING OG -KOMPETENCER VED RETTERNE ( ) Fokusområdet er en paraply over forskellige indsatser, der skal styrke organisering og it-kompetencer ved retterne, dels gennem uddannelse og dels gennem samspillet mellem retterne og styrelsen. Fokusområdet har en varighed af to år, hvor der først skal ske en analyse af it-organiseringen ved retterne, herefter udvikles og gennemføres intern kompetenceudvikling ved retterne med udgangspunkt i it-organiseringen. 6. SIKKERHED ( ) Sikkerhed er en eksisterende og permanent opgave, men de kommende to år vil der være særlig fokus på at skabe sammenhæng, opmærksomhed og forankring af begrebet sikkerhed på tværs i organisationen. Der sker bl.a. ved etablering af en sikkerhedsorganisation, sikkerhedsmæssige initiativer i retsbygninger og uddannelse. DE NÆSTE SKRIDT ER VIGTIGE Fokusområderne bliver udmøntet i mere præcise indsatser og mål. Retterne vil i den forbindelse udarbejde individuelle handlingsplaner, og Domstolsstyrelsen vil udarbejde arbejdsprogrammer, der nærmere beskriver, hvilke indsatser der skal iværksættes. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

23 DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSTOLSSTYRELSEN Store Kongensgade København K DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING