Landsmøde Danske Gymnasieelevers Sammensluning Høje Taastrup Gymnasium d april. Landsmøde 2014_2.indd 1 14/03/14 12:14

Transkript

1 Landsmøde 2014 Danske Gymnasieelevers Sammensluning Høje Taastrup Gymnasium d april Landsmøde 2014_2.indd 1 14/03/14 12:14

2 Indhold Kære Elevråd 4 Praktisk information 6 Tilmelding og betaling 7 Rutevejledning 8 Kontaktoplysninger 9 Guide til elevrådsdebatter 10 Vedtægter 44 Kapitel 1 45 Kapitel 2 46 Kapitel 3 Landsmødet 48 Kapitel 4 Aktivitetskonferencen 50 Kapitel 5 - Myndigheder 51 Kapitel 6 Regioner 54 Kapitel 7 Diverse 55 Bestyrelsens beretning 12 Hovedkampagne 1 13 Hovedkampagne 2 Hvor er virkeligheden? 15 Elev- og Studenterbevægelsen 16 Finanslov 16 DGS sætter fortsat den politiske dagsorden 16 DGS sætter fortsat den politiske dagsorden 18 Principprogram 56 Uddanelse vejen frem 57 Uddannelse uden ulighed 57 Sammenhæng i uddannelsessystemet 58 Et gymnasie med plads til alle 60 En ansvarlig ungdom kræver indflydelse på egen hverdag 62 Afslutning 64 Budget 22 Indtægter 23 Udgifter 23 Faste udgifter 26 Udløbne udtalelser 66 U35 67 Arbejdsplan 30 Kampagner 32 Tidsplan 36 Politiske fokusområder 37 Organisatorisk udvikling Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

3 Kære Så er tiden kommet til årets Landsmøde. Landsmødet er Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings vigtigste begivenhed. Det er både slutningen på et DGS-år og starten på et nyt. elevråd Dette brev er også jeres officielle indbydelse til årets Landsmøde. På landsmødet skal vi diskuterer en masse politik. Vi skal vedtage en ny arbejdsplan, diskuterer politikpapir for fremtidens gymnasium og vælge en ny bestyrelse. Alle disse diskussioner kommer til at være omdrejningspunktet for et Landsmøde, hvor vi elever, skal starte en debat der i al for lang tid har ligget i dvale. Sammen skal vi lave workshops, debatter, stille politiske forslag, og generelt gøre opmærksom på vigtigheden af diskussionen om gymnasiet og fremtidens uddannelsessystem. Udover en masse spændende debatter, skal vi selvfølgelig også lære hinanden at kende. Landsmødet er DGS vigtigste stormøde. Her mødes vi over 200 elever fra landets STX, HF og IB skoler. Det er også en oplagt mulighed for dig og dit elevråd, til at møde nye mennesker, der også kæmper for et bedre uddannelsessystem og som også er aktive i deres elevråd. Vi håber på at se rigtig mange af jer til årets Landsmøde Phillip Dimsits Lerer Formand Rasmus Holme Nielsen Næstformand Cecilie Rosholm Oksbjerg Kasserer phillip@dgsnet.dk phillip@dgsnet.dk phillip@dgsnet.dk På vegne af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 4 5 Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

4 Praktisk information DGS 52. landsmøde nærmer sig og derfor fremsendes 5 ugers posten til landets gymnasieelevråd. Kompendiet indeholder bestyrelsens politiske og organisatoriske beretning, bestyrelsens forslag til arbejdsplan for skoleåret 2014/2015, budget 2014, principprogram, vedtægter og udløbne udtalelser. Tilmelding og betaling Tilmelding til landsmødet foregår på billetto.dk/da/events/dgslm14, der vil man blive bedt om at udfylde hvilken skole man går på, hvilken region man tilhører og eventuelle specielle spisevaner. Det koster 350,- pr. elev at deltage på DGS landsmøde, dette beløb dækker for kost og logi. Beløbet dækker ikke transport. Det skal fremhæves, at der er mulighed for at få refunderet rejseomkostningerne, hvis dette ønskes skal der sendes en mail til kasserer Cecilie Rosholm Oksbjerg, på cecilie@dgsnet.dk. Har man, som elev eller elevråd, problemer med at få sin deltagelse til landsmødet finansieret kan man søge DGS aktivitetsfond, dette skal også ske ved henvendelse til kasserer Cecilie Rosholm Oksbjerg på mail cecilie@dgsnet. 6 7 Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

5 Rutevejledning Kontaktliste Høje Taastrup ligger på InterCity linjen og InterCity Lyn linjen mellem Aalborg og København. Når man ankommer til Høje Taastrup ligger skolen kun 500 m. fra stationen Sekretariat Phillip Dimsits Lerer Formand Skagensgade Høje Taastrup Gymnasium Frøgård Allé Halland Blvd. Høje Taastrup st. Rasmus Holme Nielsen Næstformand Cecilie Rosholm Oksbjerg Kasserer Cecilie Beg Katholm Team aktivitet Andreas Michaelsen Team intern, IB Amalie Rytter Jensen Team aktivitet Gå 450 m, 5 min Fra Høje Taastrup st. 1. Gå mod nord på Banestrøget Anna Lindqvist Team intern anna@dgsnet.dk Sigrid Fauslet Leth Teamaktivitet, sigrid@dgsnet.dk HF 2. Drej til venstre mod Frøgård Alle 3. Lidt til venstre og følg Frøgård Alle Pernille Grau Team pernille.g@dgsnet.dk kommunikation, klagesager - Høje Taastrup Gymnasium vil ligge på højre hånd 8 9 Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

6 Guide til Det er vigtigt at man som elevråd får dannet sig en holdning til de papirer der skal behandles på landsmødet, så man kan være med til at præge DGS politik. Her kommer en guide til hvordan man kan diskutere papirerne, elt efter hvor meget tid man har. elevrådsdebatter Kort tid (5-15 min.) - Vælg hvem der skal deltage på vegne af elevrådet - Skim vedtægter, pricipprogram og arbejdsplan - Tag en runde hvor elevrådets medlemmer kan komme med deres holdning - Skriv kommentarer og ændringer ned - Sørg for at de delegerede får referatet med Mere tid (15-30 min.) - Vælg hvem der skal deltage på vegne af elevrådet - Læs vedtægter, pricipprogram og arbejdsplan - Debatter elevrådets holdninger til papiret - Skriv elevrådets ændringsforslag ned - Sørg for at de delegerede får referatet med God tid (45-60 min) - Vælg hvem der skal deltage på vegne af elevrådet - Læs vedtægter, principprogram og arbejdsplan - Del elevrådets op i grupper og lad grupperne diskutere papirerne - Lad grupperne fremlægge deres kommentarer og ændringer - Diskuter eventuelle ændringer og skriv dem ned - Sørg for at de delegerede får referatet med Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

7 Bestyrelsens skriftlige politiske & Følgende beretning er bestyrelsens skriftlige politiske og organisatoriske udsendt til landets elevråd for det forgangene år, beretningen tager udgangspunkt i den af LM13 vedtaget arbejdsplan som er at finde på DGS hjemmeside Vi håber rigtig meget, at elevrådene landet over vil debattere denne beretning ude i de enkelte elevråd og dermed tage stilling til DGS arbejde det seneste år. DGS-året har i sandhed været et begivenhedsrigt år. Ikke nok med at DGS i år har haft rekordstor kampagneaktivitet, så har DGS også formået at sætte den politiske dagsorden med adskillige forskellige politiske sager. DGS året har på mange måder sat både bestyrelsen men i særdeleshed også hele organisationen på prøve. En ambitiøs arbejdsplan har betydet ekstraordinært pres på sekretariatet og i særdeleshed regionerne. Et pres og et ansvar som vi overordnet set må siges at have løftet og det kan organisationen være stolte af. God læsning! Hovedkampagne 1 organisatoriske DGS efterårskampagne 2013, er i arbejdsplanen bygget op omkring 3 konkrete målsætninger, som ses herunder: beretning - Øge demokratiforståelsen og demokratideltagelsen blandt unge i forbindelse med kommnalvalget Fremme aktivitet i DGS - Fremme elevdemokrati Disse 3 målsætninger har dannet fundament for et efter med megen aktivitet, og faktisk udmøntet sig i hele 3 kampagner. Underkampagne 1 - Øge demokratiforståelsen og demokratideltagelsen: I slutningen af september skød vi i DGS vores kommunalvalgskampagne #UngeStemmer i gang. Det var en kampagne skal skulle aktivere og politisere gymnasieeleverne og sætte dem i stand til at kræve indflydelse i deres lokalområde. På baggrund af gymnasieelevernes holdninger blev der lavet aktiviteter i regionerne, som satte fokus på det som den pågældende region vægtede højest. Dermed blev den regionale autonomi endnu engang sat på prøve, hvilket førte til megen forskelligartet aktivitet. Nogen regioner havde fokus på offentlig transport og busruter, mens andre havde fokus på studieboliger og 16-års valgret Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

8 Kampagnen havde også et nationalt aspekt i form af en hjemmeside, hvilket tiltrak utrolig meget opmærksomhed fra de lokale kommunalvalgskandidater, da de på sitet kunne skrive under på krav stillet af DGS regioner. Endnu engang var regionerne den bærende kraft i kampagnen, som formåede at løfte kampagnen på yderst succesfuld vis. I alt fik kampagnehjemmesiden views og 526 kommunalpolitikere skrev under på de regionale krav. I skrivende stund bliver der yderligere planlagt lokale lobbyindsatser for at holde politikerne op deres løfter. Underkampagne 2 - Fremme aktivitet i DGS: Årets skolestartskampagne lå sideløbende med UngeStemmer. Skolestartskampagnes formål var at få nye og flere elever til at engagere sig i DGS. Her var regionerne også bærende kræfter, mens sekretariatet stod for organiseringen af kampagnen. For nogen regioner var kampagnen yderst vellykket, mens det for andre haltede lidt. Samlet set nåede man omkring 80 skolebesøg, hvilket er under de forgående års skolestartskampagner. At resultatet af årets skolestartskampagnen blev mindre vellykket, må forventes at skyldes et tætpakket efterår med kampagner som lå oven i hinanden. Hovedkampagne 2 Hvor er virkeligheden? Forårskampagnen - Hvor er virkeligheden er en kampagne, der i skrivende stund først lige er gået ud af den forberedende fase og man er nu så småt begyndt på udførslen. Vi har fået støtte til vores projekt fra hele sektoren, både politikere, ministeriet og andre interessenter - ydermere har vi også modtaget et økonomisk bidrag til kampagnen fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Kampagnen består af tre dele; forberedelse af papir til landsmødet gennem skolebesøg, udarbejdelse af en større rapport, der skal tage temperaturen på fagligheden i gymnasieskolen og sidst det udenomparlamentariske aktivistiske ben 1, som regionerne håber at kunne samarbejde med deres lokale studenterråd med. Vi planlægger i skrivende stund 1-2 to skolebesøg i hver region, som skal danne baggrund for det papir der oven på besøgene skal vedtages på landsmødet. Vi kommer ud og møder eleverne på den enkelte skole, hvor vi på en ny måde får hørt elevernes holdninger til fagligheden i gymnasieskolen, så vi ender ud med det bedst mulige papir. Rapporten vil blive udarbejdet efter kampagnens afslutning og er denne proces er dermed ikke påbegyndt. Underkampagne 3 - Fremme elevdemokrati: Den tredje underkampagne som også havde start i efteråret, var elevdemokratikampagnen Whymocracy. Kampagnen var et bredt samarbejde mellem alle elevorganisationerne på ungdomsuddannelserne. Kampagnebudgettet blev bevilliget af Undervisningsministeriet og udgjorde 1 million kroner, hvilket er et enormt stort kampagnebudget set i forhold til hvad DGS er vant til at arbejde indenfor. Kampagnen skulle gennem uddannelse og information sætte fokus på og styrke elevdemokratiet ude på uddannelsesinstitutionerne. Kampagnen blev organiseret af en ansat kampagnemedarbejder som i samarbejde med kampagnens styregruppe, der består af repræsentanter fra organisationerne, udviklede og udførte kampagnen. Kampagnen primære indhold var 5 fælles stormøder med mellem deltagere til hvert arrangement. Disse Whymocracy-dage skabte gennem oplæg og workshops rum og plads for erfaringsudveksling og opkvalificering både på tværs af organisationernes elevråd samt mellem lokale aktive. Desuden er der nu igangsat en fortsat indsats, som tænketanken SOPHIA arbejder videre med. Denne indsats har fokus på ledelserne og skal igennem ledelserne styrke elevdemokratiet på skolerne. Den sidste del af kampagnen er den aktivistiske del. Da kampagnens oprindelige elementer ikke lagde op til at særligt mange aktive i DGS var i stand til at deltage, er der blevet drøftet muligheden for at den enkelte region i samarbejde med deres nærmeste studenterråd sammen kan sætte et fælles fokus på fagligheden, indholdet og kvaliteten af vores uddannelserne den dag i dag. Der er i skrivende stund ikke blevet lavet noget udenomparlamentarisk arbejde endnu, men man er i gang med at starte samarbejder op med studenterrådene, så man er klar når det hele går for sig. DGS har allerede nu været i mange forskelligartede medier og har sat en dagsorden omhandlende fagligheden i gymnasieskolen, og synligheden af kampagnen i mediebilledet vil forstørres, når kampagnen intensiveres yderligere. 1 Aktioner, happenings, diverse regional aktivitet etc. 2 Forslag til Finanslov for finansåret 2014, Finansministeriet, Rosendahls - Schultz Distribution, side Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

9 Elev- og Studenterbevægelsen Det sidste år har i høj grad også stået i samarbejdets tegn. DGS har det seneste år styrket samarbejdet på tværs af elev- og studenterbevægelsen (ESB). Derudover har vi også forsøgt at udvide det mangeårige samarbejde; både via en delvis formalisering af samarbejdet, samt gennem en række nye aktiviteter i 2014, som skal sætte den politiske dagsorden. I februar blev der blandt andet afholdt et stormøde, hvor repræsentanter fra alle organisationerne, diskuterede hvilke visioner og forslag vi fælles har, til fremtidens uddannelsessystem. Disse visioner og forslag skal lede op til et større topmøde, som vi vil afholde d. 25. marts, hvor toppen af dansk uddannelsespolitik vil deltage, til en dialog om fremtidens uddannelsessystem. Alt dette, aktiviteter og strategier, som peger mod et bedre og endnu stærkere samarbejde i ESB. Finanslov I kraft af udtalelsen DGS mod besparelser på uddannelse vedtaget på Landsmødet 2013, blev der lavet en kampagne mod finanslovsforslaget, såfremt eleverne eller uddannelserne ville møde besparelser på denne. Og dette må vi desværre sige var tilfældet. Derfor indgik DGS i samarbejde med resten af ESB mod nedskæringerne. Der blev lavet en manifestation i København fælles for hele ESB, men der blev også afholdt en national aktionsdag i over halvdelen af DGS regioner, hvor alle regioner sendte omkring 2000 balloner op, for at vise hvor mange penge der hvis finansloven blev en realitet ville blive skåret pr. elev. Regionerne og ESB viste sig endnu en gang som et vigtigt redskab som protestplatforme mod nedskæringer i uddannelsessystemet. Vi fik udskudt en del af nedskæringerne på finansloven, men da nedskæringer stadig er bebudet på de næste mange finanslove, må vi sige at vi desværre kun har scoret et mål og altså ikke vundet kampen endnu. DGS sætter fortsat den politiske dagsorden DGS har det seneste år sat den politiske dagsorden op til flere gange, del regionalt og dels nationalt. Det har vi blandt andet gjort gennem en stringent kommunikation og en fokuseret indsats for at sætte eleverne problemer og vores svar på dagsordenen. Året startede med at DGS gennem en større undersøgelse satte den politiske dagsorden med et fokus på manglende vejledning i uddannelsessystemet. Først med fokus på vejledning mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse og senere på året med fokus på UU-vejledningen. Dette gjorde vi blandt andet gennem to forsider på landet to største dagblade. Samtidig må vi konstatere at DGS også fik stor opmærksomhed omkring den koordinerede tilmelding ifm. optagelse på de videregående uddannelser. Indsatsen førte endvidere til, at Uddannelsesministeren lovede at kigge på vejledningen, hvilket vi er i løbende dialog om. Også Socialt Taxameter har i det seneste år fyldt meget i uddannelsesdebatten, det betød blandt andet at DGS sammen med en række andre organisationer på uddannelsesområdet i 2013 offentliggjorde en rapport der klargjorde hvilke konsekvenser der er ved det taxametersystem vi har i dag. DGS har selvfølgelig fortsat fokus på indførelsen af et socialt taxameter og bruger rapporten aktivt i vores daglige arbejde. Vi forventer at regeringen kommer med til udspil til socialt taxameter engang før eller lige efter sommerferien. Som det også er skitseret i arbejdsplanen har DGS også haft fokus på efteruddannelse af lærere, et vigtigt emne som kræver stor opmærksomhed. Vi arbejder derfor i skrivende stund på en strategi for hvordan vi fortsat mod sommerferien kan sætte fokus på dette. Et af de helt store emner som DGS har haft fokus på det seneste halve år er stressede unge. En undersøgelse som DGS udarbejdede med mere end 5000 respondenter, viste af en stor del af de danske gymnasieelever dagligt eller ofte følte sig presset. Det valgte DGS at gå i offensiven med, hvilket blandet andet affødte en så massiv opmærksomhed fra offentligheden, at DGS undersøgelse nu ofte bliver refereret til i debatindlæg og politiske debatter. Men vigtigst af alt, har DGS fokus på pressede unge affødt politisk handling, som blandt andet er endt ud i, at Undervisningsministeren er blevet kaldt i samråd for at besvare, hvad regeringens planer er på området. Alt i alt må det siges, at være en kæmpe succes for organisationen og organisationens virke, at vi endnu engang har sat den politiske dagsorden og affødt politisk stillingtagen. En del af den store elevundersøgelse som DGS har foretaget beskæftiger sig også med brugerbetaling, hvilket vi forventer at have både national og regionalt fokus på frem mod sommerferien. Vi må dog konstatere at den udenomparlamentariske del i arbejdet med de forskellige fokusser desværre har haltet. Det er ikke kun emner som DGS selv har sat på dagsordenen der har fyldt meget i den uddannelsespolitiske debat, men også debatten om uge 7, unges alkoholvaner og Studieretningsprojekt (SRP) har været på dagsordenen det seneste år. Alle sammen emner hvor DGS fortsat blander sig i debatten og kommer med forslag til hvordan udfordringer skal løses. Endnu en af de store sejre som DGS har vundet i år, er en ny karakterskala på IB. DGS har de seneste mange år presset på, for at IB-elever fik den samme behandling som andre Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

10 elever i Danmark mht. karakterer. Det har nu ledt ud i, at uddannelsesministeriet er i gang med at lave en ny og mere fair karakterkonvertering for elever der går på IB. DGS er selvfølgelig i løbende dialog med ministeriet så vi får den bedste løsning. DGS en organisation i fortsat vækst Nationale arrangementer: DGS har som altid afholdt både Weekendkursus i september, Aktivitetskonference i november og Regionstræf i januar. Ved de to første arrangementer viste vi som organisation, at vi ikke kan blæse med mel i munden. Vi oplevede at der ikke var særligt mange deltagende, men dette skyldes at DGS regioner havde et meget travlt efterår, hvor man i bund og grund nåede at lave 4 kampagner, hvilket satte sig sine spor på mobiliseringsindsatsen. Til regionstræffet kom regionerne stærkt igen, og vi havde flere deltagende på regionstræf, end vi havde til Aktivitetskonferencen. Dette er følgen af den stærkeste mobiliseringsindsats til et regionstræf i flere år. Alle elever skal med: DGS har haft en vision for det sidste skoleår; at elevrådene skal tage stilling til DGS og til vores politik. Derfor er målet heller ikke, at have flest muligt indmeldte elevråd, men derimod, at elevrådene bliver politiserede og tager stilling. Denne øgede stillingtagen har vi i år løftet til et niveau sjældent set i DGS. Der har i år været rekordmange udmeldelser og en rekordstor mængde indmeldelser, derfor er vi alt i alt samme høje organiseringsprocent på omkring de 90 %. Det at så mange har meldt sig ud og ind kan vi som organisation godt tage som et symptom på at det enkelte elevråd tager stilling til DGS. Om de melder sig ud eller ind, er som sådan i sig selv ikke så vigtigt - det vigtigste er, at vi i år er blevet noget som endnu flere elevråd tager stilling til. Som nævnt har vores medlemstal i år ligget på samme niveau som de foregående. Per 31. december havde vi 127 medlemsskoler, hvilket i realiteten er elever. Udbygning og optimering af kursussektoren: Udbygningen og optimeringen af kursussektoren har været et mål internt i DGS gennem flere år, og i år er vi for alvor lykkedes med at slå igennem på vores kursussektor. Den første og største udbygning af kursussektoren er skolingen af DGS interne organer, skolingen af regionerne er blevet langt mere formaliseret end nogensinde før, og for første gang i mange år lykkedes sekretariatet med at afholde 2 kurser i hver region. Dette alene må siges at være en stor udbygning og i den grad også en optimering af DGS kursussektor. Derudover er man indgået et samarbejde med Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) om at lave 2 skolebestyrelseskurser årligt. Foruden det arbejde som sekretariatet har gjort har fokuset på kursussektoren været rigtigt stort, og DGS skolings- og kursusudvalg (SKU) har som altid arbejdet hårdt med de nationale kurser og optimeret DGS kursussektor derigennem. En klar målsætning for SKU har været, gennem et mere opsøgende kursusarbejde, at engagere endnu flere i kursusarbejdet. På trods af en stor indsats har der dog kun i nogen grad været succes med at brede kursusarbejdet ud til regionalt aktive. Dette har forårsaget en manglende kontinuitet i mødedeltagelsen. VUC og HF: DGS har i år forsøgt at rykke på hvor mange organiserede og engagerede VUC og HF elever der er i DGS. HF-udvalget har således oplevet en stor vækst i deltagende i HFudvalgsarbejdet, hvilket skyldes dels HF-udvalgets og sekretariatets opsøgende arbejde for at få flere med. Der har dog fortsat været et stort problem med at organisere og engagere VUC-elever, men overordnet set må man sige at DGS er lykkedes bedre en før med at organisere og engagere elever på VUC og HF. HF-udvalget arbejder i skrivende stund med et katalog, der skal give regionerne konkrete redskaber til mobilisering af HF- og VUC-elever. Vidensplatform: DGS har i år haft en ambition om at være mere vidensgenererende gennem undersøgelser blandt gymnasieelever. Dette er vi i den grad lykkedes med. Der er i år blevet lavet en af de største elevundersøgelser i flere år på gymnasieområdet, hvor vi havde over respondenter. Det at vi er blevet en mere vidensgenererende organisation har betydet sindssygt meget for hvor proaktive, vi har kunnet være, vi har i år i kraft af de undersøgelser sekretariatet har udarbejdet kunnet sætte dagsordner i pressen i højere grad end før. Alt i alt må arbejdet mod et DGS med en vidensplatform været en kæmpe succes Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

11 Internationalt arbejde: I DGS har vi altid haft en god og land tradition for at engagerer os internationalt, og i år har ikke været en undtagelse. DGS har det sidste år blandet udvidet det internationale perspektiv, ved blandt andet at arrangerer en studietur til Bruxelles. EU og det internationale samfund har fortsat indflydelse på den danske uddannelsespolitik, hvilket også kræver at DGS er opmærksomme og har kendskab til dette. Derfor sendte DGS i november 38 frivillige aktive afsted på studietur til Bruxelles for at lære mere om EU og det internationale arbejde. Også vores nordiske indsats er blevet styrket det forgangne år, det betyder blandt andet at DGS nu er en aktiv spiller i vores nordiske netværk (NSSN) med andre elevorganisationer i norden. Her diskuterer vi fælles politiske dagsordener og sørge hele tiden for, at holde hinden ajour med uddannelsespolitiske debatter i norden. Sidst men ikke mindst er DGS også i skrivende stund i færd med, at arrangere en Europaparlamentskampagne ifm det nært forestående EP-valg. Regionerne: DGS regioner har i år været udfordret meget grundet en meget ambitiøs arbejdsplan for skoleåret 2013/2014. Efteråret 2013 har i særdeleshed presset regionerne til det yderste, med både en skolestartskampagne, en finanslovskampagne, en kommunalvalgskampagne, elevdemokratikampagnen Whymocracy og derudover alle kerneopgaverne som mobilisering, afholdelse af møder etc. Alt dette har gjort at det har været forskelligt, hvor godt det er gået med de enkelte elementer fra region til region. DGS regioner har for alvor også i år opnået regional autonomi, hvorved de selv har beslutningsdygtighed om både hvad, hvornår og hvordan dog med arbejdsplanen for øje. Alt dette har udfordret regionerne til det yderste, men regionerne har for alvor vist sig som DGS ryggrad og alle regioner er kommet styrket ud af et hårdt år og med masser af mod på det næste Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

12 Budget Indtægter Medlemskontigent ,00 Drifttilskud fra UVM ,00 Drifttilskud fra DUF ,00 Andre tilskud - Indtægter i alt: ,00 Udgifter Kerneaktiviteter: Regionstræf ,00 Landsmøde ,00 Sommerkursus ,00 Weekendkursus ,00 Aktivitetskonference ,00 Elevråds indsats og seminarer , Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

13 Reception Aktivitetsbudget 2014/ , ,00 Folkemødet Kampagner ialt: , ,00 Kursussektor ,00 Udvalg og netværk: IB netværk: Intern Kursussektor 5.000, ,00 HF udvalget Aktivitetsfond , ,00 Andre udvalg Aktiviteter ialt: 7.000, ,00 Bestyrelsen ,00 Kampagner: Hovedkampagne 2 Forretningsudvalget , ,00 Organisatoriske Fokusområder Elev- og studenterbevægelsen 5.000, ,00 Politisk Fokusomårder Eksternt samarbejde 5.000, ,00 DGS del af demokratikampagnen Whymocracy Internationalt arbejde , ,00 Finanslovskampagne 2014 Udvalg og netværk ialt: , ,00 Skolestartskampagne , Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

14 Regioner: Revision Regionstilskud , ,00 Regionslokaler Lønudgifter ialt: , ,00 Regionshjælp ,00 Sekretariat: Sekretariatsforplejning Regioner ialt: , ,00 Transport ,00 Faste udgifter Sekretariat ialt: Kommunikation: ,00 Visuel Identitet ,00 Kontigenter: Kommunikation ialt: DUF , ,00 Lønudgifter: OBESSU Pressemedarbejder , ,00 Operation Dagsværk Triumvirat 1.000, ,00 Kontigenter ialt: Hovedkampagne 2, ansat , ,00 Ansat Ejendomsudgifter: ,00 Sekretariat KBH ,00 Bogholder ,00 Ejerudgifter EH , Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

15 Vedligehold Vibevej Forsikring Ejendomsudgifter ialt: Adminstration: Telefon og internet Porto , , , , ,00 Diverse: Diverse Diverse ialt: Udgifter ialt: Årets resultat 9.000, , , ,00 Kopiering ,00 Abonnementer ,00 Anskaffelser ,00 Kontorartikler 2.000,00 Administrationssystem ,00 Renter og gebyre 5.000,00 Administration ialt: , Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

16 Arbejdsplan I Danmark har vi gennem de senere år oplevet en skærpet politisk debat og generelt en ny måde at føre politik på. Nogle af de områder, som det tidligere var en selvfølge, at vi investerede i som samfund, er ikke længere sikrede. Et af disse områder er uddannelsesområdet, hvor man nu ser de første markante besparelser efter mange år med enten stilstand eller tilførsel af midler, hvilket også gælder gymnasieområdet. Denne problemstilling sætter os i en position, hvor vi er nødt til at forsvare vores uddannelser for at kunne bevare et minimum af kvalitet, og den skærpede politiske udvikling giver os en situation, hvor vi må danne stærke alliancer, for at kunne stå imod det politiske ønske om besparelser. Mulige alliancepartnere er dog også et redskab til at sætte forskellige emner under debat. Den måde, man taler om ungdommen og om uddannelse på, præges fra politisk hold af nogle nye værdier. Dette kræver dog, grundet den politiske udvikling, flere steder at finde, og denne mulighed må vi gribe, for at sikre vort område og sikre en gymnasieuddannelse præget af kvalitet. Desuden må det være vores opgave, at det igen skal stå klart for politikerne, at en investering i uddannelse er en investering i samfundets fremtid. Den politiske udvikling omhandler øget opmærksomhed fra vores side, således at stigmatiseringer af ungdommen som værende doven eller sløset, ikke får lov til at vinde indpas. Det er os, der skal fortælle historien om, hvem ungdommen er, og ikke politikerne. Slet ikke når de gør det for at retfærdiggøre, og bane vejen for, besparelser. For at vi skal kunne stå så stærkt, at vi kan få politikerne til både at pakke besparelserne og tonen væk, så skal vi have en stærk organisation, som står på et solidt fundament. Derfor skal vi også blive ved med at udvikle på strukturerne i vores organisation, og vi skal turde gøre nye ting for at sikre, at vi kommer til at stå med fødderne endnu stærkere plantet blandt de danske gymnasieelever. Hvis vi sikrer dette, skaber vi også muligheden for, at de danske gymnasieelever kan være med til at definere, hvor gymnasiet skal bevæge sig hen som institution. Med rødderne plantet hos skolernes elevråd kan vi sikre en politikudvikling, som er rodfæstet hos vores medlemmer, og vi kan spille ind overfor politikerne med nye inputs, som konkret kan forbedre undervisningen på skolerne. Dette betyder, at vi kan sætte dagsordenen for politikerne, i stedet for at lade dem sætte den for os Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

17 På disse tanker om den politiske og organisatoriske situation baseres følgende plan for Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings arbejde i skoleåret Den skitserer de kampagner, som skal afholdes, og ydermere det politiske og organisatoriske fokus for året. Kampagner Finanslovskampagne: Hvert år fremsætter regeringen et forslag til en finanslov for det kommende år. De seneste år har disse finanslove indeholdt besvarelser i den offentlige. Præcis som tidligere forventes der også i år store besparelser på uddannelsesområdet når regeringen til august fremlægger deres forslag til en finanslov for På STX og HF kan vi se på regeringens fremskrivninger, at det drejer sig om nedskæringer på ca. 2% i år 2015, 4% i år 2016 og hele 6% i år Nedskæringerne forekommer gennem besparelser i taxametertilskuddet til uddannelsesinstitutionerne. I DGS accepterer vi ikke, at der bliver skåret på vores uddannelser, og vi vil derfor føre en kampagne, der har til formål at få nedskæringerne taget af bordet, og som skal flytte fokus hen på investeringer samt højere kvalitet i uddannelse i stedet for besparelser. Som de tidligere år, er det ikke kun vores uddannelser, men også uddannelsesområdet i sin helhed, og resten af den offentlige sektor, der sandsynligvis står overfor markante nedskæringer. De seneste år har vist, at det sjældent nytter at stå alene når vi kæmper for vores uddannelser. Derfor er vi i DGS indstillede på at indgå i de nødvendige samarbejder, og på at stå i spidsen for dem for at opnå den mest optimale/effektive kampagne mod nedskæringerne. Finanslovsnedskæringerne er så stort et emne på det nationale plan, at vi er nødt til at lave en samlet indsats. Det er derfor vigtigt, at vi, på baggrund af regionernes arbejde, formår at styrke den nationale indsats. Det er i DGS regioner, vi formår at gøre kampen lokal, og kampagnen skal derfor også have fundament heri. Dette skal ske ved at give regionerne et økonomisk råderum, der skaber mulighed for at sparke regionen i gang efter sommerferien, såvel som deltage i kampen mod nedskæringerne. Kampagnen skal være med til at aktivere elevråd, såvel som regioner, i starten af det nye skoleår, da skolestartskampagnen er skudt til senere på året og er udformet på en ny måde. Gennem indsamling af konkrete eksempler på, hvad besparelserne vil have af konsekvenser på skolerne, sigter vi efter at gøre besparelserne virkelighedsnære og forståelige. For at understøtte dette vil DGS Sekretariat og en kampagnegruppe derfor udarbejde et oplæg, der kan ruste regionerne til kampagnen. Kampagnegruppen skal desuden stå for det overordnede overblik og fungere som tovholdere for kampagnen. 2 Forslag til Finanslov for finansåret 2014, Finansministeriet, Rosendahls - Schultz Distribution, Kickstartskampagne: Skolebesøg og undervisningsmetoder: Tidligere har rundturen til elevrådene været den første kampagne i et nyt skoleår med både større og mindre succes. Der ses dog et behov for at omtænke denne placering af rundturen, idet man ønsker at nå ud til et større antal skoler end det er set før, og at omtænke udformningen og organiseringen af kampagnen. Dette skal ske for at rundturen kommer til at engagere og aktivere en større mængde elever, både på skolerne og i organisationen, end tidligere set. Netop derfor skitserer dette afsnit også, hvordan man ønsker at sammenkoble denne tur rundt til skolerne med en kampagne om undervisningsmetoder, der fungerer som en fortsættelse og udbygning på kampagnen Hvor er virkeligheden fra foråret Således ønskes det, at rundturen ikke blot skal være informativ som tidligere, men også politiserende og aktiverende. Regionen: Hver regions kickstartskampagne opstartes med et kursus for de aktive i regionen. Her skal der være opkvalificerende oplæg, og man skal klædes på til at skulle ud og holde oplæg på skolerne. Dette er til for at sikre, at så mange aktive som muligt er i stand til at afholde skolebesøgene. Under dette kursus fastlægges desuden alle aftaler med regionens skoler. Alt dette i et forsøg på at opkvalificere skolebesøgene og forbedre det vigtige samspil mellem sekretariatet og regionerne for at kunne nå ud til flere skoler på en god og ny måde. Skolebesøgene: I oplægget, der holdes på skolerne, vil der være informerende elementer, som oplyser eleverne om organisationen og vores arbejde. Desuden skal oplægsholderne under besøget facilitere en dialog omkring de undervisningsmetoder, eleverne oplever på den enkelte skole. Endvidere skal der foretages et valg af repræsentanter fra hvert elevråd, som skal repræsentere skolen ved et efterfølgende arrangement i regionen. Arrangementer i regionerne om undervisningsmetoder: Arrangementet i den enkelte region, som de valgte repræsentanter fra elevrådene skal deltage i, omhandler undervisningsmetoder. Til disse arrangementer skal vi sammen finde ud af, hvordan der sikres en bedre undervisning på landets gymnasier. Vi ønsker en kickstart af undervisningen og de metoder, der benyttes i den. Dette vil vi, fordi de metoder, som benyttes i undervisningen, er afgørende for, at alle elever får en god uddannelse. I dag oplever vi som elever, at alt for mange timer foregår med én gennemgåede metode, nemlig tavleundervisning. Det er desværre ikke den måde, som gør, at alle elever kan lære noget. Der findes nemlig mange forskellige måder at lære på, side Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

18 og tavleundervisning er blot én ud af mange. I et forsøg på at kickstarte undervisningen og finde frem til gode undervisningsmetoder, ønsker vi, at der til disse arrangementer skal skabes debat og deles erfaringer fra alle skoler, med gode og dårlige eksempler på undervisningsmetoder. Fra hvert regionalt arrangement får repræsentanterne et konkret output med gode erfaringer omkring undervisningsmetoder med tilbage til den enkelte skole, som man efter ønske i elevrådene kan arbejde med at få indført på skolen. Det er hver region, der står for at planlægge og afholde arrangementet for at sikre, at det tilpasses den enkelte regions elevgruppe. Arrangementerne kommer til at ligge flydende, alt afhængigt af hvornår hver region vælger at lave skolebesøg. Tidsplanen for denne kampagne er i høj grad lagt ud til regionerne, således at vi kan få en kampagne med masser af overskud og aktivitet. De erfaringer, der indsamles i hver region, skal også benyttes til at skabe et nationalt overblik over, hvordan det gennemgående står til med undervisningen på landets skoler. Den status skal vi formå at bringe til debat, i samspil med interessenter og politikere, for at bringe elevernes erfaringer på banen og gøre dem gældende - også på det nationale plan. Således skal denne kampagne fungere som en kickstart af ny aktivitet i organisationen, og som en kickstart af vores undervisning og de metoder, den bygger på. Forårskampagne: undervisningsmiljø: Forårskampagnen skal være en kampagne båret af lokalt samarbejde og aktivitet, med det formål at skabe grobund for en debat på det nationale plan, hvor undervisningsmiljøets forhold og mangler bringes på dagsordenen. Når vi taler om undervisningsmiljø er det i en bred forstand; det omhandler rammerne for vores skolegang, både af psykisk og fysisk karakter. Det betyder, at kampagnen kommer til at omhandle meget umiddelbare emner såsom dårlige lokaler og gamle undervisningsmaterialer, der relaterer sig til de fysiske rammer. Med denne kampagne vil vi dog derudover også sætte fokus på fraværsordninger, lærerhåndtering og brugerbetaling, fordi de emner i høj grad også er med til at præge undervisningsmiljøet, blot i en mere psykisk forstand. Fraværsordninger: Den nuværende fraværsmodel skaber adskillige problemer for gymnasieeleverne. At elevernes fysiske og skriftlige deltagelse måles og gøres op imod en procentsats, er problematisk. Elevernes, såvel som skolens, fokus er på procentsatserne, og det betyder følgeligt, at der opstår et manglende fokus på årsagerne til fraværet. At dine problemer først bemærkes, efter du passerer en nedsat grænse, er absurd. Der er intet evidens for, at man ikke kan have reelle problemer før man når 5, 8 eller 10 % s fravær. Der er behov for, at gymnasieskolerne i højere grad indtænker individuelle løsninger så den enkelte elev får den nødvendige hjælp - uanset hvilken procentsats, man befinder sig på. Det kan være coachingforløb, psykologhjælp eller noget helt tredje, det afgørende er dog, at eleverne ikke stigmatiseres på baggrund af en procentsats for fravær. Den grundlæggende sammenhæng med fravær og psykisk undervisningsmiljø er flersidig. Elever, der ikke får den tilstrækkelige hjælp til deltagelse på lige fod med resten, har en negativ betydning for undervisningsmiljøet, men også mere konkrete ting, såsom elever, der møder syge i skole for at undgå fravær, spiller negativt ind på undervisningsmiljøet. Lærerhåndtering: I mange tilfælde kan elevers dårlige forhold til undervisningsmiljøet forklares ved en bestemt lærers problematiske tilgang til klassen eller en enkelt elev. Fordi gymnasiet er indrettet sådan, at læreren er autoriteten og giveren af karakterer, kan det være meget svært for eleverne at rejse problematikken på en fornuftig måde. Der er behov for, at eleverne får mulighed for at håndtere problemer med lærere på bedre måde. Det kan gøres ved at oprette velfungerende muligheder for håndtering af klagesager. Vigtigt er det dog, at muligheden for at klage ikke blot er formel, men at der reelt tages hånd om problemerne, og at eleverne bliver lyttet til og tages seriøst. En anden udfordring kan være, at man til tider bliver mødt af fastlåste lærere, der underviser på samme måde hver gang. For at imødegå dette, kan man arbejde med at indføre anonym evaluering af hvert enkelt undervisningsforløb og inddrage resultaterne fra kickstartskampagnen for at udvide paletten af anvendte undervisningsmetoder. Det er altså essentielt, at ingen elever føler, at de er fastlåste i uhensigtsmæssige lærerelev forhold, der ikke er til at rokke ved grundet lærerens status og funktion. Brugerbetaling: Brugerbetalingen på vores uddannelse påvirker i høj grad det psykiske undervisningsmiljø. Det gør det gennem en ulighed i muligheden for deltagelse, der er forårsaget af elevernes forskellige baggrunde. Et undervisningsmiljø med elever, der har været nødsagede til at tage på arbejde inden timestart/arbejde til sent på aftenen, bliver udfordret alvorligt. Det samme gør sig gældende ift. ekstra betalinger, til simple ting som printning. Det forholder sig tilmed sådan, at det langt fra er alle udgifter, der anerkendes som brugerbetaling. Når skolerne kræver, at eleverne medbringer computer, lommeregnere og selv betaler studieturen, så er det en lige så reel udgift. Det medfører, at nogle elever ikke har mulighed for at deltage og fordybe sig på samme måde som Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

19 økonomisk bedre stillede elever. Derigennem forværres det psykiske undervisningsmiljø betragteligt. Det er derfor helt centralt for kampagnen om undervisningsmiljø, at der sættes fokus på brugerbetalingen og dens konsekvenser, både for den lige adgang til uddannelse og gennemførelsen af denne, men også af hensyn til det psykiske undervisningsmiljø, som udfordres når de dårligst stillede elever får stillet store økonomiske krav. Udførsel Kampagnen skal have et lokalt fundament, forstået sådan, at det er ude på de enkelte skoler, kampen om forbedring af undervisningsmiljøet skal stå. Det er derfor i særdeleshed elevråd, der udfører den aktivitetsbaserede del af kampagnen målrettet lokalområdet og den enkelte skole. Dette gøres med faciliterende hjælp fra DGSregionen, om det så er i kraft af oplæg om kampagneudførsel eller i form af deltagelse til aktioner. Dette giver mulighed for at løfte lokale kampe og samtidig sammenkæde DGSregionerne med de respektive elevråd, hvilket forhåbentligt medvirker til, at regionerne kan etablere den base af aktive, som fortsætter efter sommerferien. Den nationale del af kampagnen kommer til at supplere de lokale aktiviteter med dagsordensættende initiativer, der retter fokus mod kompleksiteten, som i den grad mangler, når der diskuteres undervisningsmiljø. På denne måde lykkes det forhåbentligt at skabe en samlende kampagne, der giver regionerne mulighed for at agere mindre som enkeltstående aktør og mere som igangsættende katalysator. Tidslinje Følgende er en tidslinje, der skitserer hvor på året, de forskellige kampagner og nationale kurser ligger. Nationale arrangementer: Weekendkursus Aktivitetskonf. Regionstræf Landsmøde Sommerkursus Kampagner: Finanslov Stormøder i regioner Rundtur - metoder/e.former Brugerbetaling/und.miljø Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Politiske fokusområder Den politiske debat - diskursen om unge: Hvordan der i offentligheden tales om ungdommen er afgørende for, hvordan ungdommen opfattes. Desværre er den offentlige debat præget af nogle bestemte fortællinger og diskurser, som alt for ofte indeholder ukorrekte stigmatiseringer af ungdommen. Det er vores opgave, som den organisation, der repræsenterer det bredeste spektrum af unge, at præge denne debat og at sikre et brud med fordommene - vi vil i stedet selv skabe fortællingen om, hvem ungdommen i virkeligheden er! Vi oplever i dag særligt to fortællinger omkring ungdommen i den offentlige debat. En af disse er relativt negativ, og den anden er relativt positiv. Den negative diskurs baserer sig på fortællingen om, at vores generation er curlingbørn, at vi er forkælede og fordrukne, at vi fjumrer og er dovne - og i øvrigt, at vi er meget uengagerede; altså at vi bør disciplineres. De ældre generationer lader til at se fuldkommen igennem fingre med, at vi viser os at være den mest engagerede generation siden 68 er generationen, at vi er den generation, som drikker mindst, og at vi generelt viser os at være meget målrettede. Det er vores opgave som organisation at råbe op og i stedet fortælle den rigtige historie om de unge i dag. Den anden diskurs, som kan ses som mere positiv, rummer nogle af disse mere korrekte elementer i fortællingen om ungdommen. Denne fortælling baserer sig på forståelsen af, at vi er generation målrettet - en generation med ekstremt høje ambitioner. Selvom denne fortælling umiddelbart er mere positiv, glemmes det i debatten, hvilken betydning dette har for ungdommen. Det glemmes, hvordan den indbyrdes konkurrence mellem eleverne er en daglig stressfaktor, og hvordan dette daglige og evige ræs om de højeste karakterer skaber et enormt præstationspres på unge. Altså er denne fortælling måske mere positiv, men det er vores opgave at sikre, at det ikke glemmes i debatten, hvilke negative konsekvenser alt dette også har for unge i dag. Såvel de gode som de dårlige fortællinger skal vi altså påvirke. Vi skal skabe vores egen fortælling om ungdommen, for også på dette område er det os, der har ekspertisen! Gymnasiet - for hvem? Da gymnasiet blev skabt i 1903, og mange af de efterfølgende år, var det en uddannelsesinstitution, som udelukkende var forbeholdt elitens børn. I løbet af de seneste år har elevgruppen i gymnasiet forandret sig utroligt meget, og der er i langt højere grad åbnet for, at elever fra forskellige hjem kan komme ind på gymnasiet. Denne udvikling er særligt sket på grund af et stort offentligt fokus på, at alle skal have en ungdomsuddannelse, og at der skal være lige adgang til uddannelserne, uagtet elevernes Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14

20 baggrund. Denne udvikling er meget positiv. Dog ser vi en ny drejning i den offentlige debat, eller rettere sagt, en tilbagevenden til den gamle fortælling om gymnasiet. Med det nye fokus på karakterkrav til gymnasiet, begrænser man adgangen til gymnasiet og påbegynder en tilbagevenden til et gymnasium forbeholdt eliten og de bedrestillede. Denne tilbagevenden kan vi ikke acceptere. Derfor er det vores opgave at bringe den offentlige debat på rette kurs, og sætte fokus på den lige adgang til uddannelse. Det er vores opgave, at sætte fokus på vigtigheden af, at alle unge har mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, uden barriere herfor. Uddannelsers rangering i forhold til hinanden skal gøres op med. STX skal ikke ses som en prestigeuddannelse men derimod ses som en uddannelse for en gruppe unge. På samme måde skal for eksempel erhvervsuddannelser ses som en uddannelse for én gruppe unge. De forskellige uddannelser har forskellige kvaliteter at byde på, og det er man nødt til at anerkende Socialt taxameter: I DGS mener vi, at alle elever skal have lige mulighed for at tage en god uddannelse, helt uafhængigt af, hvor mange ressourcer man har i hjemmet. I dag er opbygningen af taxametersystemet, der er det system, som staten tildeler gymnasierne midler efter, en hindring for, at alle kan få lige gode uddannelser. Det system, som eksisterer i dag, skaber nemlig et skel mellem gymnasierne, hvorved der dannes A gymnasier med store økonomiske overskud, og B gymnasier med økonomisk underskud. Dette sker særligt, fordi taxametersystemet indeholder et færdiggørelsestaxameter, som tildeles, når eleven er færdig med sin uddannelse. Dette betyder altså, at skoler med stort frafald får færre midler end skoler, hvor frafaldet er lavt. Det forholder sig samtidig således, at elever fra hjem, som er knappe på ressourcer, er langt mere frafaldstruede end elever fra ressourcerige hjem. Dette skaber altså en mekanisme hvor skoler, der har en udfordret elevgruppe, har underskud og ikke har råd til at skabe gode uddannelser, imens gymnasier med en ressourcestærk elevgruppe genererer overskud og har bedre forudsætninger for at skabe god undervisning. Der sker altså en skævvridning i, hvor gode uddannelser man kan få, afhængigt af hvilket gymnasium, man går på. Vi ønsker i stedet for færdiggørelsestaxameteret, at der indføres et socialt taxameter, som i fordelingen af pengene tager højde for elevgruppens forudsætninger, sådan at lige meget hvilket hjem man kommer fra, og hvilket gymnasium man går på, så kan man få en god uddannelse. Der har været forskellige forslag på bordet i drøftelserne om, hvilken form for socialt taxameter, man vil lave. Vi i DGS ønsker, at det sociale taxameter udelukkende skal dække over hver enkelt sektor, således, at det hos os bliver en omfordeling af pengene internt mellem gymnasierne. En model, hvor man indfører et socialt taxameter på tværs af alle ungdomsuddannelserne, ser vi ikke som ønskeligt. Vi ser i stedet et behov for, at man på hvert område etablerer sociale taxametre og tilfører penge, hvor behovet er. Derfor ønsker vi også at indgå i et bredt samarbejde med de andre elevorganisationer, for at sikre, at alle elever kan få en uddannelse i god kvalitet. Således også, at prioriteringen af en ungdomsuddannelse ikke bliver ensbetydende med en nedprioritering og besparelser på andre ungdomsuddannelser. Hvis vi skal sikre at det ikke sker, ser vi det nødvendigt at arbejde sammen, for sådan står vi stærkest. Handicaptillæg på SU en: Læser man på en videregående uddannelse, og har man en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, så kan man søge om at få et handicaptillæg ved siden af sin SU. Dette gælder dog ikke, hvis man er elev på en ungdomsuddannelse. I DGS tror vi ikke på, at ens handicap først giver ekstra udgifter, når man begynder på en videregående uddannelse. Derfor vil vi i år holde politikerne op på, at alle skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, også mennesker med handicap, og at denne elevgruppe derfor skal have mulighed for at søge handicaptillæg som supplement til deres SU. Meritoverførsel: Det er blevet mere hyppigt at være udvekslingsstudent inden og under gymnasietiden, for derefter at vende tilbage til sit gymnasium med nye faglige og individuelle kompetencer. De faglige kompetencer er ofte tilsvarende eller på højere niveau end de danske, og det kan derfor undre, i en tid, hvor globalisering og internationale relationer prioriteres højt i samfundet, at det er tilnærmelsesvist umuligt at få merit for visse fag fra udvekslingsopholdet, fordi langt de fleste ungdomsuddannelsers faglige niveau uden for Norden ikke er godkendt af undervisningsministeriet, eller fordi gymnasiets ledelse ikke accepterer udenlandsk merit. Endvidere udviklede uddannelsesministeriet i 2013 en såkaldt Internationaliseringshandlingsplan, som kraftigt opfordrer studerende på videregående uddannelser til at studere i udlandet, hvilket bl.a. inkluderer, at de studerende får tilskud til opholdet. Samtidig med dette, fravristede ministeriet i 2013 gymnasieelevernes mulighed for tilskud til deres ophold og sikkerhedsnettet i form af en kvalitetsrapport fra Cirius, som giver kommende udvekslingsstudenter mulighed for at se, hvilke udvekslingsorganisationer, de kan betro sig til. At få merit for et år eller for enkelte fag i gymnasiet, kan betyde en opkvalificering af elevens fremtidige faglige præstation i Danmark. I en tid, hvor der bebudes et hurtigere, bedre og mere sammenhængende uddannelsesforløb, skal også denne problemstilling rejses. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har i denne sammenhæng mulighed for at samarbejde bredt med de frivillige udvekslingsorganisationer i Danmark, Rektorforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening og internationale forbindelser Landsmøde 2014_2.indd /03/14 12:14