Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Transkript

1 Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen:

2 Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på, at de bedste uddannelser er præget af høj studenterinddragelse og indflydelse, og derfor tror vi også på, at det bedste uddannelsessystem er præget af det samme. Dette er vores visioner, men da uddannelser er samfundets, stiller vi nu vores visioner til debat hos alle, der vil. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Danske Studerendes Fællesråd Erhvervsskolernes Elevorganisation Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Pædagogstuderendes Landssammenslutning Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Studenter Rådet ved Københavns Universitet Lærerstuderendes Landskreds 2 3

3 Overordnet vision Vores vision er, at alle uddannelser skal have mere fokus på at uddanne til det aktive demokrati og på, at alle mennesker får bedre rammer for at tage en uddannelse og hermedfå samfundsindflydelse. Når vi uddanner os i dag, uddanner vi os dels til samfundet og dels for os selv. Men uddannelse i dag, er også vejen til indflydelse i samfundet; Desto længere uddannelse, desto mere indflydelse. I dag ser vi også en klar skævvridning af, hvem der tager en uddannelse, og hvilke uddannelse de tager. Vi mener, at alle uddannelser har en rolle i samfundet, og at uddannelse er meget vigtigt. Men uddannelse skal være noget, vi tager, fordi vi har lyst, fordi vi vil bidrage til samfundet, og fordi vi vil udvikler os som mennesker, ikke fordi vi vil have mere indflydelse. Indflydelse er noget, man bør arbejde sig til og ikke uddanne sig til. Ligegyldigt om du har en ph.d. eller er ved at uddanne dig som lærer, skal alle have lige muligheder. Derfor mener vi også, at uddannelse i langt højere grad skal øge den sociale mobilitet og mindske skel mellem mennesker. Alle uddannelser, uanset niveau, skal i højere grad være med til at skabe lighed mellem borgeres samfundsindflydelse. Det betyder, at vi skal fjerne uddannelsessnobberiet, men også sidestille uddannelsesinstitutioner og retninger. Vi mener, at der ikke skal være en politisk, systemisk værdisætning af uddannelser, men at alle uddannelser skal have samme samfundsmål og forskellige faglige mål. Uddannelser er vidt forskellige, og mange har forskellige kvalitetsparametre, men vi har også en masse fælles i uddannelserne; dannelsen til det aktive demokrati og rammerne for uddannelse. 5

4 Kvalitet i uddannelser Vores vision er, at kvalitet måles på indhold og rammer, og at høj kvalitet giver den enkelte person kompetencerne til et helt arbejdsliv. Vi ønsker højere fokus på sammenhængen og rammerne for alle aktiviteter i hele uddannelsen. Uddannelser skal give os evner og kompetencer til arbejdslivet, men det skal være til alle jobs og ikke kun det første. Det betyder bl.a., at uddannelser skal give os kompetencerne til at indgå i et udviklende samfund, hvor alle borgere har indflydelse, og hvor vi kan varetage jobs i et konstant forandret arbejdsmarked. Uddannelser skal hermed ikke blot uddanne til demokratiet, men også udvikle demokratiet. Kvalitet i uddannelser kan derfor ikke bare måles på det første job eller på karakterer, men på indholdet og rammerne for uddannelserne. Hvis vi skal uddanne flere, er vi også nødt til at have forskellige former for uddannelse. Ikke alle lærer ens. Den gamle elitære uddannelsesform, med høj vægt af selvstudie og auditorieundervisning, er kun gavnlig for en lille del af de studerende. Tidligere uddannede vi kun eliten, men hvis vi skal uddanne hele befolkningen, er vi nødt til at gentænke uddannelser. En højere grad af studenterindflydelse i udviklingen af uddannelserne og af institutionernes kvalitetssystemer vil sikre en bredere dækning af de studerendes tanker og behov. I dag har vi kun en undervisningsmiljølov, men den er hverken bred nok eller rettighedssikrende. Vi mener, at undervisningsmiljøet skal sikres, men ikke blot handle om fysisk og mentalt undervisningsmiljø, men hele rammesætningen for uddannelserne og deres opbygning. Vi vil have en uddannelsesmiljølov, som sætter fælles standarder for uddannelser og definerer hvilke rammer, der skal sikres gennem studiet. En uddannelsesmiljølov skal sikre kvalitet for de studerende og i højere grad være brugbart redskab i uddannelsespolitikken. 7

5 Finansiering og studieøkonomi Vores vision er, at alle studerende har et studie på fuldtid med leveomkostninger, der gør det muligt at fokusere på at gøre sit bedste på studiet uden at behøve at arbejde ved siden af. Vi mener ikke, at uddannelser er en forretning, og derfor ønsker vi at ændre finansieringssystemet af uddannelserne, så det i højere grad giver incitamenter til at sikre målet om, at flere unge får en kvalitetsfyldt uddannelse i hele Danmark. Danske uddannelser er underfinansieret. Det betyder, at uddannelsesinstitutioner igennem flere år udelukkende har lappet huller og udviklet centraliseringsstrategier i stedet for at udvikle kvaliteten. Der kommer flere og flere studerende i undervisningslokalerne, men stadig færre timer. Ligeledes bliver der færre uddannelsessteder i landet, fordi alt samles i store campusløsninger. Det er væsentligt, at uddannelserne kan holde et højt niveau, men årsagen til at de små steder må lukke, er grundet besparelser. Besparelserne er i høj grad sket gennem taxametersystemet og markedsgørelsen af uddannelsessystemet. Uddannelser er ikke en forretning, som skal sælge produkter eller services. Uddannelser er en del af samfundsudviklingen og dannelsen til samfundet og hele arbejdslivet. Vi ønsker at gøre op med en finansieringsmodel, som belønner de bedste og i stedet skabe lighed og understøtte målet om, at alle skal have en god kvalitetsfyldt uddannelse. Besparelserne deler Danmark mere over og sætter store dele af Danmark udenfor samfundsindflydelse, fordi der kun er lange- og mellemlange videregående uddannelser i de få store byer. Det skaber en ulighed i uddannelsesmulighederne for unge, ligesom det på sigt kan skabe endnu større skævvridning på arbejdsmarkedet og på samfundsindflydelsen i hele landet. Besparelserne betyder altså centralisering af viden og en øget ulighed imellem borgere og landsdele. Besparelserne på uddannelser er også tydeligt gået ud over studieintensiteten. Flere og flere uddannelser formår ikke at skabe en studietid med aktiviteter på fuld tid. Vi ønsker at have fuldtidsuddannelser, som rent faktisk er på fuldtid. Som studerende er vores vigtigste prioritet at tage en uddannelse. Derfor er det useriøst at have et SU-system, som baserer sig på, at studerende skal arbejde ved siden af studiet, samtidig med at vi skal have fuldtidsstudier. Alt arbejde i forbindelse med med uddannelsen bør være praktik og ske i vejledning og sammenhæng med det teori, man lærer på uddannelsen. Selve SU-satsen skal være tilpasset studerendes leveomkostninger og muligheder. Desto lavere satsen er, jo billigere skal det ligeledes være, at være studerende; studiebolig, direkte og indirekte brugerbetaling (bøger, kurser o.l.), m.m. 8 9

6 Sammenhænge i Uddannelsessystemet For at skabe lige muligheder for alle i uddannelsessystemet, er det vigtigt med bedre sammenhænge vertikalt. Man skal altid have en mulighed for at uddanne sig videre. Barriererne mellem uddannelser horisontalt er der af en årsag, og større horisontale sammenhænge må ikke blot ske af økonomiske årsager (eks. studieskift), men skal altid ske gennem berettiget meritering. Det må dog aldrig være den studerende selv, som skal finde vej igennem uddannelsessystemet, hvorfor vi ønsker en markant bedre uddannelsesvejledning både mellem uddannelsesvalg og på selve uddannelserne. Ligesom man kan skifte job i sit arbejdsliv, skal det være muligt at skifte uddannelse. Det må aldrig ses som noget negativt, at man har lært tidligere, men hvis det ikke kan meriteres til en ny uddannelse, må man ikke blive straffet på SU eller anden vis. Vores vision er, at uddannelser aldrig må være en stopklods for at udvikle sig videre i livet. Der er klare forskelle på de forskellige uddannelsesformer, og ikke alt kan meriteres. I stedet mener vi, at det i højere grad skal være muligt at videreuddanne sig inden for de forskellige retninger/fagområder. 11

7 Visioner til debat Dette er vores visioner i Elev- og Studenterbevægelsen i Vi erkender, at store samfundsinvesteringer i uddannelser kræver konstant fokus fra både politikere, borgere og erhvervslivet, men vi tror ikke på konkurrencestaten som idelogi. Uddannelser er mere og andet end et middel til vækst og beskæftigelse. Vi håber med disse visioner at få skabt en debat i Danmark om, hvad kvalitet er for samfundet og ikke kun for erhvervslivet. 13

8 Egne noter

9