PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune November 2003

Transkript

1 PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003 November 2003

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Profil af eksisterende fleksjob s. 6 Personer s. 6 Virksomheder s. 10 Jobbene s. 14 Trivsel s. 18 Støtte og rådgivning s. 21 Kommunens indsats s. 24 Borgere, som har søgt om førtidspension s Afsluttende konklusion s. 32 Fleksjobprofilen s. 32 Særlige opmærksomhedsfelter s Bilag Bilag A, Stillingsbetegnelser fordelt på områder s. 42 Bilag B, Fordeling på fagforeninger s. 47 Bilag C, Anvendte frekvenstabeller s

3 1. Indledning Baggrund Koordinationsudvalget i Københavns Kommune har i november 2002 igangsat en undersøgelse af såvel afbrudte som eksisterende fleksjob i kommunen. Det primære formål var at få belyst årsagerne til afbrydelser. Herunder at få indkredset de borgere samt virksomheds- og jobtyper, hvor risikoen for afbrydelse er størst, og hvor en ekstra forebyggende indsats mod afbrydelser kan være nødvendig 1. Undersøgelsen af de afbrudte fleksjob bestod af tre undersøgelsesdele: en kortlægning af fleksjob på baggrund af datakørsler i kommunens registrering, en spørgeskemaundersøgelse blandt såvel afbrudte som eksisterende fleksjob samt interviews med udvalgte borgere, virksomheder og jobkonsulenter 2. I undersøgelsen af afbrudte fleksjob indgik spørgeskemaundersøgelsen om eksisterende fleksjob kun som sammenligningsgrundlag for de afbrudte fleksjob. Der blev ikke lavet en selvstændig analyse af besvarelserne fra personer i de eksisterende fleksjob. Formål med analysen af de eksisterende fleksjob Formålet med her at lave en selvstændig analyse af besvarelserne fra personer i de eksisterende fleksjob er at tegne en fleksjobprofil i Københavns Kommune. Da besvarelsesprocenten er usædvanlig høj (86%), er dette en unik mulighed for at tegne en dækkende profil, der omfatter en lang række områder, som kommunens kvartalsmæssige fleksjobstatistik ikke kan belyse. Udgangspunktet for fleksjobprofilen er, at den skal være anvendelsesorienteret. Dvs. at kommunens jobkonsulenter og sagsbehandlere og de øvrige samarbejdspartnere kan gøre brug af profilen i den daglige indsats på fleksjobområdet. Profilen er derfor fremlagt på en temadag for alle medarbejdere i Københavns Kommunes Center for Job på særlige Vilkår, JSV, og deres samarbejdspartnere, så den nye viden hurtigt omsættes. Profilen er desuden tilgængelig på koordinationsudvalgets hjemmeside. Metode Fleksjobprofilen, som tegnes i nærværende rapport, bygger på spørgeskemaundersøgelsen i februar-marts 2003 blandt ansatte i alle eksisterende fleksjob i Københavns Kommune. 811 ud af 973 mulige personer i eksisterende fleksjob har besvaret spørgeskemaet til tiden. Yderligere 26 besvarelser er kommet ind efter deadline og indgår i det datamateriale, som anvendes her. Dvs. at besvarelsesprocenten er 86%. 1 Undersøgelsen sammenfattes i Undersøgelse af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob - samlet konklusion med guidelines, Discus A/S, august Undersøgelsens tre dele beskrives i Undersøgelse af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob de tre undersøgelsesdele, Discus A/S, august

4 Udover besvarelser på de ca. 40 afkrydsningsspørgsmål er der kvalitative besvarelser på 20 spørgsmål, fx angående informanternes stillingsbetegnelser og deres fagforeningstilhørsforhold. De kvalitative besvarelser er her medtaget i det omfang, de er udfyldt korrekt og er relevante for den bearbejdede tematik. Desuden bliver enkelte spørgsmål, fx informanternes etniske tilhørsforhold og det kommunale løntilskud, belyst på baggrund af kortlægningen, som også indgår i den førnævnte undersøgelse af afbrudte fleksjob i Københavns Kommune. Der er på baggrund af besvarelserne fra de i alt 837 personer udarbejdet frekvenstabeller på alle undersøgelsens spørgsmål samt godt 80 krydstabeller. Krydstabeller afrapporteres altid kun i prosa, mens frekvenstabellerne er vedlagt rapporten som Bilag C. I bilaget er tabellerne tematisk oplistet i samme rækkefølge, som de anvendes i nærværende afrapportering. Hvad angår vores læsning af krydstabeller, er forskelle på under 10% normalt ikke medtaget. Hvis der dispenseres herfra, omtales forskellene som tendenser. Præsentation af resultaterne læsevejledning Denne rapport suppleres af en skematisk oversigt over fleksjobprofilen, som kan anvendes som opslagsværk 3 i den daglige sagsbehandling. Målgruppen for den skematiske fleksjobprofil er primært JSV s medarbejdere. I nærværende rapport er fleksjobprofilen opdelt i syv tematiske underafsnit med egne delkonklusioner og afslutningsvist en perspektiverende konklusion. Underafsnittene relaterer sig til følgende temaer: Personer s. 6 Personer karakteriseres mht. deres køn, alder, familieforhold, nationalitet, uddannelse, begrundelserne for fleksjobbet, om de har søgt førtidspension tidligere, størrelsen på det offentlige løntilskud, deres forsørgelse før nuværende fleksjob og deres evt. tidligere ansættelser i fleksjob. Virksomheder s. 10 Virksomhederne belyses mht. type (offentlig eller privat), størrelse og antal fleksjob, om fleksjobbet er anvendt til arbejdspladsfastholdelse eller indslusning på en ny virksomhed, de anvendte afklaringsredskaber (arbejdsprøvning/praktik, jobsamtale) samt de fleksjobansattes samarbejde og samvær med hhv. nærmeste leder og kolleger. Jobbene s. 14 Jobbene belyses mht. deres længde, den aftalte arbejdstid, transporttiden til og fra arbejde, hvorvidt der er udarbejdet en jobbeskrivelse, om der følger en stillingsbetegnelse med jobbet, om det er muligt at anvende uddannelses- og/eller joberfaringer, antal - variation og udfordringer i arbejdsopgaver samt opgavernes lighed med kollegernes, forholdet mellem arbejdsmængde og tid samt mulighed for indflydelse i fleksjobbet. 3 Fleksjobprofil, København 2003, oversigtsskema

5 Trivsel s. 18 De fleksjobansattes jobtrivsel kortlægges på baggrund af deres motivation og aktuelle jobtilfredshed, hvordan hverdagen fungerer med fleksjob og andre gøremål, fleksjobbets betydning samt personlige ønsker til fremtiden. Støtte og rådgivning s. 21 Opbakning fra omgivelserne belyses på baggrund af den fleksjobansattes støtte på hjemmefronten, rådgivningsmuligheder på arbejdspladsen og i kommunen, fagforeningen, hos lægen o.a. Ligesom det belyses, hvornår disse rådgivere og støttepersoner optræder i et fleksjobforløb. Kommunens indsats s. 24 Kommunens indsats belyses på baggrund af den kommunale opfølgning i form af besøg på arbejdspladsen og besøgenes hyppighed ift. lovpligtig opfølgning, de fleksjobansattes egen kontakt til kommunen, deres vurdering af besøgene og tilfredshed med den kommunale indsats samt de fleksjobansattes forslag til forbedringer. Borgere, som har søgt om førtidspension s. 26 Borgere, som har søgt om førtidspension før nuværende fleksjob, kortlægges særligt mhp. at undersøge om denne gruppe udskiller sig fra de øvrige fleksjobansatte mht. person-, virksomheds-, job- og trivselsprofil. Afsluttende konklusion s. 32 I den afsluttende konklusion opsamles først fleksjobprofilens væsentligste pointer i forhold til ovennævnte undertematikker (personer, virksomheder, job m.v.). Dernæst indkredses de problemfelter, som JSV bør yde særlig opmærksomhed fremover

6 2. Profil af eksisterende fleksjob Personer Køn, alder Der er en overvægt af kvinder blandt de fleksjobansatte (54,8% mod 45,2%). 7 ud af 10 fleksjobansatte er midaldrende oftest i 50 erne: 29,2% er i 40 erne 43,7% er i 50 erne 5,7% er over 60 år. 2 ud af 10 er under 40 år: 5,3% er under 30 år (svarende til 44 personer) 16,1% er i 30 erne (svarende til 133 personer). Der er ingen forskel på aldersfordelingen i sammenligning af mænd og kvinder. Nationalitet, hjemmeboende børn Næsten alle i fleksjob har dansk statsborgerskab (95,5% viser kortlægning via datakørsler). 3 ud af 10 fleksjobansatte har hjemmeboende børn (26,4%), oftest 1 barn (62,4%) eller 2 børn (29,5%). Uddannelse 4 ud af 10 i fleksjob har kun en folkeskolebaggrund: 36,8% har en folkeskolebaggrund 26,4% har en erhvervsfaglig uddannelse 25,8% har en kort eller mellemlang videregående uddannelse 11% har en gymnasial eller lang videregående uddannelse. Kvinderne har som tendens lidt oftere end mændene en mellemlang videregående uddannelse (24,6% mod 15,9%). Sammenligner man ovenstående tal med landsopgørelse fra , ligner fordelingen på de forskellige uddannelsesniveauer fordelingen blandt befolkningen som helhed. Unge (under 30 år) har sammenlignet med de øvrige fleksjobansatte væsentligt oftere kun en folkeskolebaggrund (53,7% mod 35,9%). De unge har desuden sjældnere taget en mellemlang, videregående uddannelse (4,9% mod 21,6%). 4 Kilde: Befolkningens uddannelse 2002, Danmarks Statistik nr. 21, januar

7 Over halvdelen af de unge under 30 år har altså kun en folkeskolebaggrund. Det er tre gange så mange som blandt unge på år i befolkningen som helhed. Årsag til fleksjob Fleksjob er først og fremmest begrundet i fysisk sygdom. Hyppigt er det en kombination af flere årsager (informanterne har i gennemsnit sat 1,4 kryds): 70% svarer fysisk sygdom 24% svarer nedslidning 18% svarer psykisk sygdom 12% svarer ulykke 5% svarer, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. Andre mulige årsager til fleksjob (13,3% kvalitative besvarelser): mange års fravær fra arbejdsmarkedet sociale indikationer (alkoholmisbrug, dødsfald eller sygdom i familien) handicaps (ordblind, døv, nedsat syn) flygtning eller udlænding alder. Unge under 30 år afkrydser langt hyppigere end de øvrige fleksjobansatte manglende arbejdsmarkedserfaring som en årsag til fleksjobbet (24% mod 4%). Mens årsagen for de unge sjældnere er fysisk sygdom og/eller nedslidning. Løntilskud og tidligere ansøgning om førtidspension 6 ud af 10 fleksjobansatte (61,7%) får i Københavns Kommune bevilget 1/2 løntilskud, mens 3 ud af 10 (32,4%) får bevilget 2/3 løntilskud (ifølge kortlægning via datakørsler, se indledning). Sammenligner man med andre store, danske kommuner som Århus og Roskilde, ser man væsentlige forskelle, hvad angår løntilskuddet. Hvor der i København er 3 ud af 10 med 2/3 løntilskud, er der i Århus 6 ud af 10 5 og i Roskilde 5 ud af 10 6 fleksjobansatte, som får 2/3 løntilskud. 1-2 ud af 10 (13,5%) har søgt om førtidspension. Denne gruppe behandles særskilt i rapportens afsluttende konklusion. Forsørgelse før fleksjob 5 ud af 10 fleksjobansatte kommer fra ledighed før nuværende fleksjob - primært ledighed i tilknytning til det kommunale system: det gælder for 48,7% 12,2% sygemeldte ledige 12,3% var i revalidering og 7,1% var i jobtræning 8,1% var i aktivering og 9% var på passiv kontanthjælp 1,5% modtog arbejdsløshedsdagpenge. 5 Kilde: Arbejdsmarkedsnetværk, Århus Kommune. 6 Kilde: Discus er pt. i gang med at bearbejde en spørgeskemaundersøgelse blandt alle fleksjobansatte i Roskilde Kommune, hvor bl.a. dette spørgsmål indgår

8 4 ud af 10 var i beskæftigelse primært i ordinære job: 37,2% var i ordinære job, heraf de 13,3% sygemeldte, og 3% i fleksjob. Eksempler på andet tidl. forsørgelsesgrundlag (12,5% kvalitative besvarelser): ledighedsydelse, skånejob, selvstændig virksomhed, uddannelse/kursus delvist sygemeldt, fuldtidsarbejde med mange sygedage. Tidligere ansættelse i fleksjob 1 ud af 10 (9,5%) har tidligere været ansat i andet fleksjob, oftest i 1 fleksjob (71,6%) eller 2 fleksjob (27%). Mulige årsager til afbrydelser (9% kvalitative besvarelser): konkurs, omstrukturering, udlicitering, egen flytning samarbejdsproblemer for meget sygefravær intet at lave, manglende udfordringer. Kvalitative besvarelser vidner om, at årsager, til at fleksjob afbrydes, ofte ligner årsager til ophør af ordinære job: omstrukturering, udlicitering, flytning m.v

9 Delkonklusion - personerne i fleksjob Fleksjob benyttes først og fremmest til midaldrende borgere (primært i 50 erne) og til begge køn. 2 ud af 10 fleksjobansatte er under 40 år. Fleksjob bruges kun yderst sjældent til integration eller fastholdelse af flygtninge eller indvandrere. Uddannelsesniveauet er næsten parallelt til befolkningens som helhed. Hos de unge under 30 år er det markant lavere end hos de øvrige, og iøjnefaldende lavere end hos unge mellem 20 og 30 år generelt, idet de unge i fleksjob tre gange så ofte kun har en folkeskolebaggrund. Fleksjob bevilges først og fremmest pga. fysisk sygdom, men det er ofte en kombination af to eller flere problemer. Hos en fjerdedel af de unge under 30 år (svarende til 10 personer) er mangel på arbejdsmarkedserfaring en årsag til fleksjob det kan dog være kombineret med andre årsager. 6 ud af 10 får 1/2 løntilskud, mens 3 ud af 10 får 2/3 løntilskud. Fordelingen afviger fra andre store kommuner som Århus og Roskilde, hvor hhv. 6 og 5 ud af 10 fleksjobansatte modtager 2/3 løntilskud. 1-2 ud af 10 fleksjobansatte har tidligere søgt om førtidspension. Halvdelen af alle fleksjobansatte kommer fra ledighed langt overvejende med en forsørgelse fra kommunen. 4 ud af 10 kommer fra beskæftigelse næsten altid fra ordinære job. 1 ud af 10 har tidligere været ansat i andet fleksjob oftest kun i ét

10 Virksomheder Type, størrelse og antal fleksjob 7 ud af 10 (69,3%) virksomheder er offentlige, de øvrige er private. Der er ingen forskel på fordelingen på hhv. offentlige og private arbejdspladser, når unge under 30 år sammenlignes med øvrige fleksjobansatte. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob: 34,3% er oprettet på store virksomheder (over 100 ansatte) 29,7% på mindre (11-50 ansatte) 18,9% på små (under 10 ansatte) 13,9% på mellemstore ( ansatte). Fordelingen af fleksjob på de små virksomheder med under 10 ansatte viser, at de små private har næsten dobbelt så mange fleksjob (95 stk.) som de må offentlige virksomheder (55 stk.). Til gengæld viser fordelingen blandt de største virksomheder med over 100 ansatte, at de store offentlige har næsten 5 gange så mange fleksjob (230 stk.) som de store private virksomheder (47 stk.). Der er næsten lige hyppigt enten 1 (36,4%) eller 2-5 (35%) fleksjob på en virksomhed. En fjerdedel af de små arbejdspladser med fleksjobansatte har mere end ét fleksjob. Der ses en tydelig tendens til, at jo større arbejdspladsen er, des flere fleksjob er der oprettet. Arbejdspladsfastholdt eller indsluset Mere end halvdelen af fleksjobbene (54,7%) er anvendt til indslusning af en borger på en ny arbejdsplads. Når fleksjob anvendes til arbejdspladsfastholdelse, sker det primært i samme afdeling (36,9% af de i alt 44,1%). Der er ingen forskel på de to gruppers fordeling på offentlige og private arbejdspladser. Det er der heller ikke, hvad angår fordelingen på virksomhedsstørrelser. Vægtningen af årsager til fleksjob er relativt ens i de to grupper. Kun psykisk sygdom indgår som tendens hyppigere i begrundelserne hos indslusede end hos arbejdspladsfastholdte (22% mod 13%). Sammenlignes tidligere forsørgelse hos de to grupper, kommer en langt større andel af de arbejdspladsfastholdte direkte fra ordinært arbejde (69% mod 12,8%). Anvendte afklaringsredskaber Knap halvdelen (46%) af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik og de fleste på samme sted, som fleksjobbet er oprettet

11 Andre eksempler på afklaringsforløb (20,1% kvalitative besvarelser): (for)revalidering, kommunal aktivering (fx BETA) fleksjob, skånejob uddannelse, kursus ordinært job på nedsat tid eller delvist raskmeldt. Jobsamtale er et hyppigt benyttet redskab, som er anvendt hos 8 ud af 10 (77,9%) af de fleksjobansatte. Virksomhedens ledelse og kommunens jobkonsulent har deltaget i samtalen hos hhv. 70% og 56% tillidsrepræsentanten deltager kun hos 16%. Andre eksempler på deltagere i jobsamtalen (24,9% kvalitative besvarelser): REVA, A-teamet, BETA arbejdspladsens kolleger og/eller andre ledelsesrepræsentanter fagforeninger læger, BST, invalideorganisationer pårørende. De kvalitative besvarelser vidner om, at også kolleger af og til deltager i samtalerne, hvilket forekommer relevant set i lyset af, at disse ofte er den fleksjobansattes nærmeste samarbejdspartnere. Af og til deltager eksperter fra sundhedsområdet, hvilket indikerer, at netop skånebehovet er et vigtigt dagsordenspunkt i jobsamtalen. Forhold til nærmeste leder Flere end 9 ud af 10 fleksjobansatte har et positivt forhold til deres nærmeste leder (93,5% svarer godt/meget godt ). Det er uanset virksomhedsstørrelse, og om man er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset her er altså ingen forskel, hvad angår det positive forhold til ledelsen. Flere end 7 ud af 10 (74%) svarer ja til, at de mærker påskønnelse fra nærmeste leder. Derudover er der: 74%, som svarer ja til, at de snakker med nærmeste leder om sygefravær 70%, som taler med nærmeste leder om arbejdsopgaver 62%, som får tilbudt medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 45%, som snakker med nærmeste leder om lovgivning og rettigheder i fleksjob. Mht. disse svarkategorier er kryds ved nej ikke nødvendigvis et negativt svar. Det kan dække over, at personen måske aldrig har været syg? Måske er ansat på arbejdspladser, hvor ingen tilbydes MUS? Og/eller måske snakker om lovgivning og rettigheder med den kommunale sagsbehandler? 2 ud af 10 (20,3%) fleksjobansatte vurderer, at nærmeste leder kan forbedre sig. Det er 2 ud af 10, hvad enten der er tale om en offentlig eller privat arbejdsplads og uanset arbejdspladsens størrelse

12 Eksempler på hvordan lederen kan forbedre sig (20,1% kvalitative uddybninger): selv opnå større viden om fleksjob og konsekvenserne selv blive bedre til at håndtere stress generelt og specifikt i forhold til kolleger informere kolleger om bl.a. skånehensyn og sygefravær sikre aflastning ved den fleksjobansattes sygefravær i forhold til den fleksjobansatte mere indføling, interesse, ros flere udfordringer, mere variation, flere opgaver mindre særbehandling. De kvalitative besvarelser aktualiserer et væsentligt skisma ved fleksjob: forholdet mellem normalisering og marginalisering. Nogle ønsker således mere opmærksomhed og interesse fra lederens side, mens andre ønsker mindre særbehandling. Forhold til kollegerne Næsten samtlige fleksjobansatte har et positivt forhold til kollegerne (96,3% svarer godt/meget godt ). Det gælder uanset arbejdspladsens størrelse, og om man er fastholdt eller indsluset. 7-8 ud af 10 mærker påskønnelse fra kollegerne, 7 ud af 10 er ikke usikre på kollegernes forventninger. De fleksjobansatte har normalt samvær med kolleger i arbejdstiden: 83% svarer ja til, at de samarbejder med kolleger 76% deltager i personalemøder 75% snakker åbent med kolleger 74% deltager i fælles kaffepauser 66% taler jævnligt med kolleger 62% mødes ikke med kolleger efter arbejdstid. Nej -svar er her ikke entydigt negative. Fx kan det tænkes, at nogle personer ikke ønsker et tæt fagligt samarbejde med kolleger? Måske deltager de ikke i personalemøder, fordi møderne afvikles efter den aftalte arbejdstid? Eller måske ønsker man ikke at deltage i socialt samvær på eller uden for arbejdspladsen? Kun 3 ud af 10 (31%) er i dialog med en tillidsvalgt på arbejdspladsen. Det lave tal kan til dels skyldes, at der slet ikke er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen grundet virksomhedens størrelse. Godt 1 ud af 10 (13,4%) vurderer, at kollegerne kan forbedre sig. Og det er uanset virksomhedstype (offentlig eller privat) og størrelse. Eksempler på hvordan kolleger kan forbedre sig (14,1% kvalitative uddybninger): selv opsøge mere viden om fleksjob (mhp. at undgå misundelse, frygt for trussel m.v.)

13 i forhold til den fleksjobansatte: vise større respekt og hensyn (især ved ikke synlige sygdomme) informere om beslutninger/hændelser uden for den fleksjobansattes arbejdstid udvise mere interesse og respekt (undgå nedladende bemærkninger) tage mere fra arbejdsmæssigt minus særbehandling, fortsat være som tidligere. De kvalitative besvarelser vidner igen om, at det er vanskeligt at balancere mellem normalisering og særlige foranstaltninger (marginalisering). Nogle ønsker således, at kollegerne udviser større respekt og hensyn, mens andre ønsker mindre særbehandling. Delkonklusion om virksomheder med fleksjobansatte 7 ud af 10 virksomheder med fleksjob er offentlige Unge under 30 år fordeler sig på offentlige og private arbejdspladser som øvrige fleksjobansatte. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob. 3 ud af 10 er på en virksomhed med over 100 ansatte der er ca. 5 gange så mange fleksjob på store offentlige som på store private virksomheder (230 vs. 47 stk.) 2 ud af 10 er på en lille virksomhed med under 10 ansatte der er dobbelt så mange fleksjob på små private som på små offentlige virksomheder (95 vs. 55 stk.) 3 ud af 10 små arbejdspladser har mere end ét fleksjob. Der er en tydelig tendens til, at jo større arbejdsplads des flere fleksjob. Godt halvdelen af alle i fleksjob er indsluset på en ny arbejdsplads. Knap halvdelen arbejdspladsfastholdes næsten altid i samme afdeling. Der er ingen forskel på hhv. arbejdspladsfastholdte og indslusedes fordeling på virksomhedsstørrelse og type (privat eller offentlig). Som tendens er psykisk sygdom hyppigere nævnt som årsag til fleksjob hos indslusede end blandt arbejdspladsfastholdte. 7 ud af 10 arbejdspladsfastholdte kommer direkte fra ordinært arbejde - kun 1 ud af 10 indslusede kommer direkte fra ordinært arbejde på anden virksomhed. Knap halvdelen af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik - oftest på samme arbejdsplads som fleksjobbet oprettes. 8 ud af 10 har været til en jobsamtale - oftest deltager arbejdspladsens ledelse og/eller den kommunale jobkonsulent, mens tillidsrepræsentanten betydeligt sjældnere er med. Kolleger og/eller eksperter fra sundhedsområdet deltager af og til i jobsamtalen, hvilket indikerer at arbejdets tilrettelæggelse og skånehensyn ofte er dagsordenspunkter i jobsamtalen. fortsættes

14 9 ud af 10 fleksjobansatte har et positivt forhold til deres nærmeste leder - uanset virksomhedsstørrelse, og om de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 7 ud af 10 mærker påskønnelse fra deres leders side. 2 ud af 10 vurderer, at nærmeste leder kan forbedre sig og det uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat). Næsten alle fleksjobansatte har et positivt forhold til deres kolleger - uanset virksomhedsstørrelsen og om de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 7-8 ud af 10 mærker påskønnelse fra deres kollegers side. Kun 3 ud af 10 er i dialog med en tillidsvalgt på arbejdspladsen. 1 ud af 10 vurderer, at kollegerne kan forbedre sig og det uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat). Ønsker til såvel ledelse som kolleger vidner om, at forholdet mellem normalisering og marginalisering er et vanskeligt balancepunkt ved fleksjob. Jobbene Etablering og længde År for oprettelse af eksisterende fleksjob (ifølge kortlægning via datakørsler): 14,6% oprettet før % oprettet i ,2% oprettet i ,1% oprettet i Længden på eksisterende fleksjob (pr. februar/marts 03): 13,9% eksisteret i mere end 3 år 17,8% eksisteret i 2-3 år 32,2% eksisteret i 1-2 år 36,1% eksisteret i under 1 år. Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Københavns Kommune har været støt stigende siden Denne tendens gælder også på landsplan. Arbejdstid og transporttid Mere end 8 ud af 10 ansatte i fleksjob har en reduceret arbejdstid: 50% arbejder 1/2 3/4 tid 23,2% arbejder under 1/2 tid 11% arbejder 3/4 - fuld tid 1-2 ud af 10 (15,8%) arbejder fuld tid eller mere

15 19% af de fuldtidsarbejdende (svarende til 24 personer) har aldrig haft et normalt arbejde mod nogle få procent af de fleksjobansatte på reduceret tid (3%). Fuld arbejdstid i fleksjobbet anvendes meget oftere over for borgere uden arbejdsmarkedserfaring. 40 borgere angiver som en årsag til fleksjobbet, at de ikke har arbejdsmarkedserfaring (5 % af alle i fleksjob). 60% af dem arbejder på fuld tid. Fleksjobansattes transporttid er relativ kort set i lyset af, at Københavns Kommune er en storby: 74,5% har under 1 times transport 23% har fra 1-2 timers transport. Jobbeskrivelse og stillingsbetegnelse 7 ud af 10 (70,8%) fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret i en jobbeskrivelse e.l. 16,8% har ikke og 12,5% ved ikke, om de har. På offentlige arbejdspladser er det mere almindeligt, at fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret, end på private (74,4% mod 62,8%). Det er desuden mere almindeligt ved indslusning end ved arbejdspladsfastholdelse (75,9% mod 64,9%). 9 ud af 10 (90,9% svarende til 761 personer) har en stillingsbetegnelse. Ca. 700 har uddybet hvilken stillingsbetegnelse. Med sigte på at skabe en form for overblik, er stillingsbetegnelserne blevet opdelt i en række ( rummelige ) områder (for en uddybning se bilag A): kontorområdet (234 stk.) social- og sundhedsområdet (105 stk.) køkken-/kantine-/rengøringsområdet (44 stk.) håndværkere (45 stk.) undervisningsområdet (39 stk.) butiks- og salgsområdet (19 stk.) medie- og IT-området (16 stk.) diverse (38 stk.) servicejob (159 stk.). Anvendelse af job- og/eller uddannelseserfaringer 7 ud af 10 (68%) fleksjobansatte anvender joberfaringer fra tidligere job 5 ud af 10 (48%) anvender deres uddannelseserfaringer. Som vi har set tidligere er det 4 ud af 10, som kun har en folkeskolebaggrund. 1 ud af 10 (12%) bruger hverken uddannelses- eller joberfaringer. Sandsynligvis har de fleste af dem ingen erfaringer

16 Lighed med kollegers arbejdsopgaver 3 ud af 10 (28,5%) fleksjobansatte vurderer, at de laver akkurat det samme som deres kolleger. 4 ud af 10 (38%) vurderer, at de laver det samme, men har færre opgaver og/eller arbejder i nedsat tempo. 3 ud af 10 (28,4%) vurderer, at de er de eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver. Eksempler på andre muligheder (8,4% kvalitative besvarelser): varetager både de samme opgaver og særlige opgaver varetager særlige opgaver, men i kollegiale teams 2 deler 1 fleksjob. Blandt de, som mener, at de udfører akkurat de samme opgaver som deres kolleger, arbejder kun 2 ud af 10 (21,7%) 36 timer eller mere om ugen. De 8 ud af 10 laver altså det samme som deres kolleger i den nedsatte tid, de er til stede. Arbejdsopgaver antal, variation og udfordringer 6 ud af 10 fleksjobansatte vurderer, at: antal arbejdsopgaver er fint (57%) der er en god variation i opgaverne (56%). 4 ud af 10 (36%) er tilfredse med deres arbejdsmæssige udfordringer. 1-2 ud af 10 vurderer, at de har: for mange forskellige opgaver (15%) for ensformige/rutineprægede opgaver (11%) for mange fysisk eller psykisk belastende opgaver (8%). Forhold mellem arbejdsmængde og -tid 8 ud af 10 (78,1%) er tilfredse med den tid, de har til at løse deres opgaver i fleksjobbet, mens 1-2 ud af 10 ofte føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Personer, som udfører akkurat de samme opgaver som kollegerne er lige hyppigt tidsmæssigt hårdt presset som ikke hårdt presset (de udgør omkring 30% af begge grupper). Indflydelse Flere end 8 ud af 10 (84,8%) er tilfredse med deres indflydelse på fleksjobbet, mens 8% mener, de har for lidt indflydelse. Andre eksempler på vurderinger (4,1% kvalitative besvarelser): har slet ikke nogen indflydelse det er vanskeligt at øve indflydelse, fordi man arbejder så få timer. Sidstnævnte kommentar vidner om, at indflydelsen er betinget af et vist tilstedevær på arbejdspladsen

17 Delkonklusion - selve jobbene Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Københavns Kommune har været støt stigende siden Denne tendens gælder også på landsplan. Mere end 8 ud af 10 ansatte i fleksjob har en reduceret arbejdstid de resterende 2 ud af 10 arbejder fuld tid eller mere. 19% af de fuldtidsarbejdende (svarende til 24 personer) har aldrig har haft et normalt arbejde mod kun ganske få procent på reduceret tid (3%). Fuld arbejdstid anvendes meget oftere over for borgere uden arbejdsmarkedserfaring. Blandt samtlige fleksjobansatte angiver 40 personer (5%) manglende arbejdsmarkedserfaring som en årsag til fleksjobbet. 60% af disse arbejder på fuld tid Fleksjobansattes transporttid er relativ kort set i lyset af, at der er tale om en storby. 7 ud af 10 fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret i en jobbeskrivelse e.l. På offentlige arbejdspladser er det mere almindeligt, at fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret, end på private. Det er desuden mere almindeligt hos borgere, som er blevet indsluset end arbejdspladsfastholdt. 9 ud af 10 har en stillingsbetegnelse der er mange inden for kontor- og serviceområderne (jf. bilag A). 7 ud af 10 fleksjobansatte anvender deres joberfaringer. 5 ud af 10 anvender deres uddannelseserfaringer (Husk, at 4 ud af 10 kun har en folkeskolebaggrund). 1 ud af 10 bruger hverken uddannelses- eller joberfaringer. Sandsynligvis har de fleste af dem ingen erfaringer. 3 ud af 10 fleksjobansatte mener, at de laver akkurat det samme som deres kolleger. 4 ud af 10 mener, at de laver det samme, men har færre opgaver og/eller arbejder i nedsat tempo. 3 ud af 10 mener, at de er de eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver. Blandt de, som mener, at de udfører akkurat de samme opgaver som deres kolleger, arbejder 8 ud af 10 på reduceret tid. 2 ud af 10 er på fuld tid. 6 ud af 10 fleksjobansatte vurderer, at antallet af arbejdsopgaver er fint, og at der er en god variation i opgaverne. 4 ud af 10 er tilfredse med deres arbejdsmæssige udfordringer. 1-2 ud af 10 vurderer, at de har for mange forskellige opgaver, for ensformige/rutineprægede opgaver og/eller for mange fysisk eller psykisk belastende opgaver. fortsættes

18 8 ud af 10 er tilfredse med den tid, de har til at løse opgaver i fleksjobbet, mens godt 1 ud af 10 ofte føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Personer, som udfører samme opgaver som kollegerne, udgør knap 1/3 af de, som føler sig tidsmæssigt hårdt presset men også knap 1/3 af de, som ikke føler sig tidsmæssigt hårdt presset. Samme arbejdsopgaver som kollegerne medfører altså ikke automatisk hårdt tidspres. Mere end 8 ud af 10 er tilfredse med deres indflydelse på fleksjobbet. Trivsel Motivation, tilfredshed 8-9 ud af 10 var oprindeligt motiverede for et fleksjob (86,6% svarer meget god idé/god idé ). 8-9 ud af 10 trives i deres fleksjob (84,9% svarer meget tilfreds/tilfreds ). 3,5% svarer utilfredse/meget utilfredse, mens 11,5% hverken er tilfredse el. utilfredse. Næsten samtlige vurderer, at fleksjob er den rigtige løsning for dem (95,4% svarer meget god løsning/god løsning ). Hvad har betydet mest ved at få et fleksjob? Tryghed, skånehensyn og lønnen er de vigtigste forhold i et fleksjob. Man har kunnet sætte tre kryds, og følgende emner får højeste score: 59% svarer, at usikkerheden om det fremtidige arbejdsliv er fjernet 49% svarer, at de er blevet mere tilfredse med tilværelsen 48% svarer, at jobbet tager hensyn til deres særlige situation 43% svarer, at de tjener deres egen løn. Hvordan fungerer hverdagen? Trods den høje trivsel har en relativ stor andel af de fleksjobansatte problemer med at få hverdagen til at fungere med: fritidsinteresser (32%) praktiske gøremål (31%) samvær med familie/venner (19%) behandling og lægebesøg (14%)

19 Ønsker til fremtiden Tryghed og hensyn til helbred er de hyppigste ønsker til fremtiden: 79% ønsker at blive på samme arbejdsplads. Der er her ingen forskel på, om de er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset på en ny arbejdsplads 45% ønsker at bevare nuværende opgaver. 32% ønsker, at der tages hensyn til evt. helbredsændringer. 1-2 ud af 10 ønsker dog forskellige ændringer: 16% ønsker flere udfordringer. Der er ingen forskel mellem de, som udfører særlige opgaver, og de, som udfører samme eller lignende opgaver som kollegernes. 14% ønsker færre timer. Hos personer med reduceret arbejdstid er tendensen klart, at jo flere timer man arbejder, des oftere ønsker man yderligere reduktion i arbejdstiden. Årsag til fleksjob spiller ingen rolle her. 13% ønsker helt nye opgaver. Det gør ingen forskel, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller som den eneste udfører særlige opgaver 11% ønsker at skifte til en ny arbejdsplads. Det gælder uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat)

20 Delkonklusion - trivsel i fleksjobbene 8-9 ud af 10 var oprindeligt motiverede for et fleksjob. 8-9 ud af 10 trives i deres fleksjob. Næsten samtlige vurderer, at fleksjob er den rigtige løsning for dem. Fleksjobbet har først og fremmest betydet større tryghed og tilfredshed samt muligheder for (fortsat) at tjene sin egen løn. Høj trivsel udelukker ikke, at der hos nogle kan være problemer med at få hverdagen til at fungere. 3 ud af 10 har problemer med fritidsinteresser og/eller praktiske gøremål. 2 ud af 10 har problemer med samvær med familie/venner, 1 ud af 10 med behandling og lægebesøg. Status quo og hensyn til helbredet er de hyppigste ønsker til fremtiden: 8 ud af 10 ønsker at blive på samme arbejdsplads, hvad enten de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 5 ud af 10 ønsker at bevare nuværende opgaver. 3 ud af 10 ønsker, at der tages hensyn til helbredsændringer. 1-2 ud af 10 ønsker en eller flere af følgende ændringer: Flere udfordringer - uanset, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller ej. Færre timer. Blandt personer på reduceret arbejdstid er tendensen, at jo flere timer de arbejder, jo oftere ønsker de yderligere reduktion i arbejdstid. Årsag til fleksjobbet gør derimod ingen forskel. Helt nye opgaver uanset, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller særlige arbejdsopgaver. Skifte til en ny arbejdsplads uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat)

21 Støtte og rådgivning Privat opbakning 8 ud af 10 (81%) fleksjobansatte bakkes op af familie og venner, 12,4% gør ikke. Rådgivere på arbejdspladsen Informanterne har i gennemsnit sat 1,2 kryds, hvilket indikerer, at nogle kan hente rådgivning hos flere forskellige på arbejdspladsen. 4 ud af 10 (41%) fleksjobansatte kan hente rådgivning hos den nærmeste leder. 2 ud af 10 (21%) kan trække på arbejdspladsens tillidsrepræsentant. 1 ud af 10 (9%) kan trække på kollegerne. 4 ud af 10 (43%) har ingen på arbejdspladsen, som kan rådgive og informere om fleksjob. Hvis man isoleret betragter de 43%, som ingen rådgivere har, viser det sig, at: i private virksomheder er der hyppigere ingen rådgivere end i offentlige (57% mod 40%) der er en klar tendens til, at jo mindre virksomheden er, des oftere er der ingen personer, som kan rådgive det sker lige ofte, at arbejdspladsfastholdte og indslusede ingen rådgivere har på arbejdspladsen. 3-4 ud af 10 (34,9%) vurderer, at der er behov for mere viden på arbejdspladsen. Andre 4 ud af 10 (37,9%) ved ikke, om der er behov for mere information til arbejdspladserne måske snakker man slet ikke om fleksjob her? Hvem foreslog fleksjob? I gennemsnit har informanterne sat 1,4 kryds, hvilket indikerer, at flere har mere end én forslagsstiller. Hos 6 ud af 10 (57%) fleksjobansatte er det kommunen, som foreslår fleksjob. 2 ud af 10 svarer: at de selv fik ideen (20%) at det var lægen (17%) og/eller at det var arbejdspladsens leder (16%). Fagforeningen og TR piller en meget begrænset rolle (kun forslagsstiller hos hhv. 7% og 3%). Rådgivere ved fleksjobbets oprettelse I gennemsnit er der sat 1,6 kryds, hvilket indikerer, at der i nogle tilfælde har været mere end én rådgiver ved fleksjobbets oprettelse. 8-9 ud af 10 (86%) bliver rådgivet af kommunen. Ca. 2 ud af 10 har hentet rådgivning:

22 på arbejdspladsen (20%) i fagforeningen (17%) og/eller hos lægen (15%). Fagforeningen er altså mere på banen, når fleksjobbet oprettes, end når personen skal afklares i forhold til, om fleksjob er en mulig løsning. Andre eksempler på rådgivere ifm. oprettelsen er (13% kvalitative besvarelser) A-team, kommunale projekter (BETA, Springbræt) REVA invalideorganisationer, patientforeninger, BST, hospitaler, smertecenter, distriktspsykiatri tidligere arbejdsplads (kolleger, ledelse) personen har selv opsøgt informationer via Internet, Social Brevkasse o.l. Jf. ovenstående er det tydeligt, at aktører fra diverse kommunale aktiveringsprojekter samt foreninger og institutioner inden for sundhedsområdet også spiller en vis rolle som rådgivere ifm. oprettelsen. Endvidere tegner de elektroniske medier (Internet, radio m.v.) perspektiver for, at borgeren selv kan opsøge relevante informationer. Fagforeningen Godt halvdelen (54,6% - svarende til 450 fleksjobansatte) er medlem af en fagforening (uddybes i Bilag B). 422 personer har anført navnet på deres fagforening. De 10 hyppigst anførte er: HK (120 medlemmer) SiD (55 medlemmer) FOA (33 medlemmer) DL (26 medlemmer) BUPL (20 medlemmer) LFS (16 medlemmer) KAD (11 medlemmer) Dansk Metal (9 medlemmer) DSF (8 medlemmer) DJØF (7 medlemmer). Medlemmer af fagforeninger er hyppigst arbejdspladsfastholdt (57,8% mod 41,3%), mens ikke-medlemmer langt hyppigst indsluses på en ny arbejdsplads (70,7% mod 27,7%). Blandt fagforeningsmedlemmer bliver 30% rådgivet af deres fagforening. Blandt ikke-medlemmer er det kun 1%. Tendensen er, at de fleksjobansatte sjældnest bliver rådgivet af fagforeningen, hvis de er ansat på små arbejdsplader med under 10 ansatte og dernæst helt store med over 100 ansatte. 2 ud af 10 (18,5%) vurderer, at der er behov for mere viden i fagforeningen (23,8% svarer nej )

23 Delkonklusion - støtte og rådgivning 8 ud af 10 fleksjobansatte får opbakning fra familie og venner. 4 ud af 10 fleksjobansatte kan trække på nærmeste leder. 2 ud af 10 kan trække på tillidsrepræsentanten. 1 ud af 10 kan trække på kollegerne. Nogle fleksjobansatte kan hente rådgivning hos flere forskellige på arbejdspladsen. 4 ud af 10 har ingen rådgivere på arbejdspladsen: I private virksomheder har man oftere ingen at rådføre sig med end på offentlige arbejdspladser. Der er en klar tendens til, at jo mindre virksomheden er, des oftere er der ingen, som man kan rådføre sig med. Det sker lige ofte, at arbejdspladsfastholdte og indslusede ingen rådgivere har. 4 ud af 10 vurderer, at der er behov for mere viden på arbejdspladsen. Kommunen foreslår fleksjob i 6 ud af 10 tilfælde. 2 ud af 10 fleksjobansatte får selv ideen. 2 ud af 10 får foreslået fleksjob af lægen. 2 ud af 10 får foreslået fleksjob af arbejdspladsens leder. Fagforeningen og tillidsrepræsentanten er meget sjældent forslagsstiller. Hos nogle fleksjobansatte har der været flere forslagsstillere. 9 ud af 10 fleksjobansatte er blevet rådgivet af kommunen ved fleksjobbets oprettelse. 2 ud af 10 har hentet rådgivning på arbejdspladsen. 2 ud af 10 har hentet rådgivning i fagforeningen. 2 ud af 10 har hentet rådgivning hos lægen. Der er i nogle tilfælde mere end én af disse rådgivere involveret ved oprettelsen. Aktører fra kommunale aktiveringsprojekter samt foreninger og institutioner inden for sundhedsområdet spiller også en vis rolle. Desuden tegner de elektroniske medier (Internet, radio m.v.) perspektiver for, at borgeren selv kan opsøge relevante informationer. Godt halvdelen af de fleksjobansatte er medlem af en fagforening: Medlemmer er oftest arbejdspladsfastholdt, mens ikke-medlemmer langt hyppigst er indsluset. Blandt medlemmer rådgives knap 3 ud af 10 af deres fagforening. Som tendens får fleksjobansatte på små arbejdspladser (under 10 ansatte) sjældnest rådgivning fra fagforeningen. Næst sjældnest er det de store med over 100 ansatte

24 Kommunens indsats Den kommunale opfølgning belyses i det følgende på baggrund af jobkonsulenternes/sagsbehandlernes besøg på arbejdspladsen. Opfølgning gennem besøg på arbejdspladsen Antallet af kommunale (opfølgnings)besøg fordeler sig således: 27,5% har aldrig haft besøg 54,9% har haft 1-2 besøg 15,3% har haft 3-5 besøg. Sammenholdes fleksjobbenes længde med antallet af opfølgningsbesøg, kan det afgøres, om der er foretaget den lovpligtige opfølgning i form af besøg efter først 1/2 år og siden en gang om året: I fleksjob, hvor der endnu ikke skal have været opfølgning i henhold til lovgivningen (her op til 7 måneders varighed), er der 43,6%, som aldrig har haft besøg, hvorimod 56,4% har haft 1 eller flere (ekstraordinære) besøg. I fleksjob, hvor der skal have været opfølgning 1-2 gange (her 8 32 måneders varighed), har 25,9% aldrig haft besøg, hvorimod 74,1% har haft 1-2 besøg eller mere. I fleksjob, hvor der skal have været opfølgning min. 3 gange (her 32 mdr. eller mere) har 68,3% ikke haft den lovpligtige opfølgning i form af besøg de 16,2% har endda aldrig haft besøg. Kun 31,7% har haft min. 3 besøg. Tendensen er, at jo ældre fleksjobbet er, des sjældnere har kommunen levet op til sine lovgivningsmæssige opfølgningsforpligtelser i form af besøg på arbejdspladsen. Til gengæld har over halvdelen af de nye fleksjob (her under 7 måneder) haft 1 eller flere kommunale besøg. Udviklingen i den kommunale opfølgning har således gået mod flere besøg på arbejdspladsen i forbindelse med opfølgning. Når en borger er blevet indsluset på en ny arbejdsplads, har kommunen indfriet sine lovgivningsmæssige forpligtelser i form af besøg på arbejdspladsen i 6 ud af 10 tilfælde (58,5%). Ved arbejdspladsfastholdelse derimod har kommunen kun levet op til lovgivningen i 4 ud af 10 tilfælde (41%). Vi ved dog ikke, om opfølgningen har fundet sted på anden vis (fx pr. brev eller telefon). Vurdering af besøgenes antal Generelt mener 4-5 ud af 10 (45,2%), at besøgene er hyppige nok. 5-6 ud af 10 (56,7%), som har haft opfølgningsbesøg inden for de lovgivningsmæssigt fastsatte tidspunkter, vurderer, at besøgene er tilpas hyppige. Generelt mener 2 ud af 10 (19,3%), at besøgene er for sjældne. Det gælder uafhængigt af, om man har haft opfølgningsbesøg inden for de lovgivningsmæssigt fastsatte tidspunkter eller ej

25 Egen kontakt til kommunen Næsten 4 ud af 10 (37,5%) har selv kontaktet jobkonsulenten, hvis der har været problemer. Tilfredshed med den kommunale indsats Knap 8 ud af 10 er tilfredse med kommunens indsats (77,5% svarer meget tilfreds/tilfreds'), mens 15,5% svarer utilfreds/meget utilfreds. Knap 8 ud af 10 borgere er tilfredse, hvad enten de er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset på en ny arbejdsplads, om de kommer fra ledighed eller arbejde umiddelbart før nuværende fleksjob, og hvad enten kommunen har levet op til sine lovgivningsmæssige forpligtelser eller ej. Forslag til forbedringer informere virksomhederne bedre om fleksjob (38%) informere personen grundigere om lovgivning (33%) indkalde til møder, hvor fleksjobansatte kan udveksle erfaringer (29%) informere grundigere, inden man skal i fleksjob (28%) flere opfølgningsbesøg (27%) samarbejde mere med fagforeningen (25%) udarbejde pjece om fleksjob til kolleger, familie og venner (23%) inddrage en person i rådgivningen, som selv er i fleksjob (22%) invitere familie eller ven med i rådgivningen (12%) 19% har ikke besvaret spørgsmålet. Der er ikke egentlige topscorere, idet ønsker til forbedringer fordeler sig nogenlunde jævnt over de mulige svarvariable. Dog peger 4 ud af 10 (38%) på bedre information til virksomhederne. Og 3 ud af 10 (25%) på mere samarbejde med fagforeningerne. Delkonklusion - kommunens indsats Der er en klar tendens til, at jo ældre fleksjobbet er, des sjældnere har jobkonsulentens opfølgning i form af besøg på arbejdspladsen været i overensstemmelse med loven. I over halvdelen af de nye fleksjob (her under 7 måneder) har der været 1 eller flere kommunale besøg. Størstedelen af disse besøg er sandsynligvis faldet før den første lovpligtige opfølgning efter 1/2 år. Kommunen har ved indslusning i 6 ud af 10 tilfælde lavet opfølgning i form af besøg i henhold til loven. Ved arbejdspladsfastholdelse har kommunen i 4 ud af 10 tilfælde lavet opfølgning i form af besøg i henhold til loven. Tendensen går i retning af flere besøg på arbejdspladsen i forbindelse med opfølgning (flere besøg i de nyere fleksjob). fortsættes

26 Blandt alle informanter mener 4-5 ud af 10, at den kommunale opfølgning i form af besøg er hyppig nok. Mens 5-6 ud af 10, som har haft lovpligtig opfølgning i form af besøg, vurderer, at besøgene var tilpas hyppige. Blandt alle informanter mener 2 ud af 10, at besøgene er for sjældne - uanset, om den lovpligtige opfølgning har fundet sted som besøg eller ej. Knap 4 ud af 10 har selv kontaktet kommunen, hvis der har været problemer i fleksjobbet. Knap 8 ud af 10 fleksjobansatte er tilfredse med kommunens indsats. Knap 2 ud af 10 er ikke tilfredse. Tilfredsheden gælder uanset om: de er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset på en ny arbejdsplads de kommer fra ledighed eller arbejde umiddelbart før nuværende fleksjob kommunen har aflagt besøg i henhold til den lovpligtige opfølgning eller ej. Der er ikke egentlige topscorere, hvad angår borgernes forslag til forbedringer. Forslagene fordeler sig nogenlunde jævnt over de mulige svarvariable. Dog peger 4 ud af 10 på bedre information til virksomhederne, og 3 ud af 10 peger på mere samarbejde med fagforeningerne. Borgere, som har søgt om førtidspension I undersøgelsen har vi specielt kortlagt gruppen af borgere, som har ansøgt om førtidspension før nuværende fleksjob. Det drejer sig om 13,5% af samtlige fleksjobansatte, svarende til 111 borgere. Formålet har været at undersøge, om denne gruppe udskiller sig fra de øvrige fleksjobansatte mht. person-, virksomheds-, job- og trivselsprofil. I det følgende sammenlignes borgere, som har søgt om førtidspension, med borgere, som ikke har ansøgt om førtidspension, før nuværende fleksjob. Personer Fleksjobansatte, som har søgt om førtidspension, adskiller sig ikke fra de øvrige, hvad angår kønsfordelingen - også her er knap 6 ud af 10 kvinder. De adskiller sig heller ikke, hvad angår hjemmeboende børn. Aldersmæssigt er de som tendens oftere i 50 erne (50,9% mod 42,3%) ellers er aldersfordelingen som hos de øvrige. De har generelt et lavere uddannelsesniveau, og ca. halvdelen har kun en folkeskolebaggrund (46,8% mod 35%)

27 Der indgår hyppigere nedslidning (36% mod 23%) og/eller ulykke (21% mod 11%) i begrundelserne for et fleksjob end hos de øvrige. De har oftere været ledige forud for fleksjobbet (77% mod 46,1%) - særligt mht.: revalidering (23,2% mod 10,7%) passiv kontanthjælp (17,9% mod 7,5%) og sygemeldt uden job (20% mod 11%). De skiller sig ikke ud fra de øvrige mht., om de har været i fleksjob tidligere og i givet fald hvor mange fleksjob. Virksomheder Borgere, som forud for nuværende fleksjob har ansøgt om førtidspension, er hyppigere ansat på private virksomheder (40,7% mod 28,9%). De er hyppigere ansat på små arbejdspladser med under 10 ansatte (29,1% mod 17,1%) og sjældnere på mindre med ansatte (22,7% mod 31%). De skiller sig ikke ud fra de øvrige, hvad angår antallet af fleksjob på deres arbejdspladser. De er væsentligt hyppigere blevet indsluset på en ny arbejdsplads (82% mod 50,4%). De har ikke hyppigere været i arbejdsprøvning eller praktik forud for fleksjobbet. Men de har hyppigere været til jobsamtale forud for fleksjobbet (90,7% mod 75,6%). Det sker som tendens sjældnere, at lederen (76% mod 85%) og/eller den tillidsvalgte (13% mod 21%) deltager i jobsamtalen end hos de øvrige. De adskiller sig ikke fra de øvrige mht. deres positive vurdering af nærmeste leder. Det gør de heller ikke i deres vurdering af samarbejde og dialog med ledelsen omkring fleksjobbet, opgaver, sygefravær m.v. De vurderer som tendens sjældnere, at ledelsen skal forbedre sig (13,9% mod 21,9%). De adskiller sig ikke fra de øvrige mht. deres positive vurdering af kollegerne. Hvad angår det kollegiale samvær, adskiller de sig dog ved sjældnere at deltage i mødeaktiviteter og kaffepauser samt ved sjældnere at snakke med kolleger, herunder også den tillidsvalgte. De adskiller sig ikke fra de øvrige i deres vurdering af, om kollegerne skal forbedre sig - det mener 6 ud af 10 heller ikke i denne gruppe. Jobbene Tendensen er, at der oftere har været ansøgt om førtidspension i de ældre fleksjob: i fleksjob på op til 1 år har 21,8% søgt om førtidspension (38,8% har ikke) i fleksjob på over 3 år har 23,6% søgt om førtidspension (12,6% har ikke)

28 Borgerne, som har søgt om førtidspension, adskiller sig ikke fra de øvrige mht. deres aftalte arbejdstid - også i denne gruppe arbejder 3 ud af 10 under 1/2 tid, halvdelen fra 1/2-3/4 tid og 1 ud af 10 arbejder fuld tid eller mere. De adskiller sig ikke fra de øvrige, hvad angår deres transporttid, som er relativt begrænset i forhold til storbymenneskers normale transporttid. 7 ud af 10 har deres arbejdsopgaver og skånehensyn skriftligt dokumenteret - her adskiller de sig ikke fra de øvrige. De gør sjældnere brug af deres erfaringer: uddannelseserfaringer (35% mod 51%) husk at flere kun har folkeskolebaggrund joberfaringer (59% mod 70%) husk at flere kommer fra ledighed. De er hyppigere den eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver (41% mod 26,8%). Og de udfører sjældnere de helt samme opgaver som kollegerne (18,1% mod 30,3%). De adskiller sig ikke fra de øvrige i deres overvejende positive vurdering af arbejdsopgaverne, hvad angår antal, variation og udfordringer. Det gør de heller ikke i deres langt oftest positive vurdering af forholdet mellem arbejdsmængde og tid. Og heller ikke i deres langt oftest positive vurdering af egen indflydelse på arbejdet. Trivsel 9 ud af 10 trives i deres fleksjob her adskiller borgere, som har søgt om førtidspension, sig ikke fra de øvrige. Som hos de øvrige opfatter et markant flertal i denne gruppe fleksjob som en rigtig løsning men begejstringen er lidt mindre udtalt (56,8% mod 66,6% svarer en meget god løsning ). Motivationen for et fleksjob har oprindeligt været god, men igen mindre udtalt end hos de øvrige (34,5% mod 52,2% svarer en meget god idé). De adskiller sig ikke fra de øvrige, når det gælder problemer med at få hverdagen til at hænge sammen med (i prioriteret rækkefølge) fritidsinteresser, praktiske gøremål i hjemmet, samvær med familie og venner samt behandling/lægebesøg. De økonomiske perspektiver ved et fleksjob har stor betydning for gruppen. Det, som har betydet mest - og mere end hos de øvrige - er: at man tjener sin egen løn (57% mod 42%) og at privatøkonomien er blevet bedre (41% mod 24%). Mht. fremtidsønsker adskiller prioriteringer sig ikke fra prioriteringerne hos de øvrige - det er stabilitet og hensyn til evt. helbredsændringer, som vægtes højest

29 Hensyn til helbredsændringer er dog som tendens et mindre udtalt ønske end blandt de øvrige (24% mod 33%). Måske skyldes det, at helbredet nu er stabilt? Støtte og rådgivning Som hos de øvrige oplever 8 ud af 10 borgere, som har søgt om førtidspension, at familie og venner bakker dem op. Som hos de øvrige har godt 4 ud af 10 ingen rådgivere på arbejdspladsen, der kan informere og rådgive om fleksjob, mens 4 ud af 10 kan trække på ledelsen. Men de kan som tendens sjældnere trække på en tillidsvalgt, når det gælder rådgivning om fleksjob (16% mod 24%). I forhold til de øvrige er det væsentligt hyppigere kommunens sagsbehandlere/jobkonsulenter, som har foreslået et fleksjob (72% mod 55%). Til gengæld er det sjældnere arbejdspladsens ledelse, som har været forslagsstiller (3% mod 18%). Det skyldes sandsynligvis, at færre er arbejdspladsfastholdt. I forbindelse med fleksjobbets oprettelse er det som hos de øvrige hele 9 ud af 10, som er blevet rådgivet af kommunen, mens knap 2 ud af 10 er blevet rådgivet af lægen. Men de er sjældnere blevet rådgivet af arbejdspladsen (7% mod 23%). Husk igen at færre er arbejdspladsfastholdt. Der er væsentligt færre, som er medlem af en fagforening (37,3% mod 58,2%). De er da også sjældnere end de øvrige blevet rådgivet af fagforeningen ved fleksjobbets oprettelse (8% mod 18%). Kommunens indsats Hvad angår antallet af kommunale besøg, er billedet som hos de øvrige: en fjerdedel har aldrig haft besøg halvdelen har haft 1-2 besøg og den resterende fjerdedel har haft flere besøg. De vurderer lidt oftere end de øvrige, at de kommunale besøg er tilpas hyppige (52,4% mod 44,1%). Som hos de øvrige har godt 4 ud af 10 selv kontaktet jobkonsulenten ifm. evt. problemer i fleksjobbet. 8 ud af 10 er som hos de øvrige tilfredse/meget tilfredse med kommunens indsats. Hvad angår forslag til forbedringer af indsatsen, adskiller de sig ikke fra de øvrige. Også her er topscorerne mere information til virksomhederne og den fleksjobansatte selv. De mener ikke så ofte, at fagforeningen skal have mere viden, men det skyldes sandsynligvis, at færre er medlemmer, og færre har brugt fagforeningen

30 Delkonklusion - borgere, der har søgt førtidspension før fleksjobbet I det følgende opsamles de forhold, hvor borgere, som har søgt om førtidspension, adskiller sig fra de øvrige fleksjobansatte. De senere år har der været en forholdsvist faldende andel borgere i fleksjob, som har ansøgt om førtidspension, inden fleksjobbets etablering. Personerne: Der er aldersmæssigt en større andel midaldrende (i 50 erne), og de har et lavere uddannelsesniveau. I begrundelser for fleksjob indgår hyppigere nedslidning og ulykke. De har oftere været i ledighed før fleksjob. Virksomhederne: De er hyppigere ansat på private virksomheder. Og hyppigere på små arbejdspladser med under 10 ansatte. De er væsentligt hyppigere indsluset på en ny arbejdsplads (8 ud af 10 er indsluset). Der har oftere været anvendt jobsamtale. Som tendens har lederen og/eller den tillidsvalgte sjældnere deltaget i samtalen end hos øvrige. De er også meget positive i vurderingen af nærmeste leder som tendens mener de endda sjældnere, at ledelsen skal forbedre sig. De er også meget positive i deres vurdering af kollegerne. De deltager dog sjældnere i mødeaktiviteter og kaffepauser og snakker sjældnere med kolleger, herunder også den tillidsvalgte. Jobbene: De gør sjældnere brug af uddannelses- og/eller joberfaringer. Husk at flere i denne gruppe kun har en folkeskolebaggrund og flere kommer fra ledighed. De er hyppigere den eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver, og de udfører sjældnere de helt samme opgaver som kollegerne. Trivslen: De har også en høj trivsel. Et stort flertal mener, at fleksjob er en rigtig løsning, men de er lidt mindre begejstrede end de øvrige. Også motivationen har oprindeligt være god men igen mindre udtalt end hos de øvrige. De økonomiske perspektiver at tjene sin egen løn og at privatøkonomien bliver forbedret - har større betydning i denne gruppe. Fremtidsønskerne er de samme. Dog er hensyn til helbredsændringer som tendens et mindre udtalt ønske - måske fordi helbredet nu er stabilt? Støtte og opbakning fra omgivelserne: De mangler ligeså hyppigt rådgivere på arbejdspladsen som tendens kan de endog sjældnere trække på en tillidsrepræsentant. Husk at de hyppigere er ansat på små virksomheder. De er væsentligt hyppigere blevet foreslået et fleksjob af kommunen og sjældnere af en arbejdspladsleder. Husk langt færre er arbejdspladsfastholdt. fortsættes

31 De er lige så hyppigt blevet rådgivet af kommunen og lægen - men sjældnere af arbejdspladsen ved fleksjobbets oprettelse. Husk færre er arbejdspladsfastholdt. Væsentligt færre er medlem af en fagforening, og de er også sjældnere blevet rådgivet af en fagforening ved fleksjobbets oprettelse. Kommunens indsats: Kommunale opfølgningsbesøg har ikke været afholdt hyppigere i denne gruppe men gruppen vurderer som tendens oftere, at de kommunale besøg er tilpas hyppige

32 3. Afsluttende konklusion Formålet med denne afsluttende konklusion er først at opsamle de væsentligste pointer fra alle delementer i fleksjobprofilen (personer, virksomheder, jobbene m.v.). Dernæst indkredses de problemfelter, som JSV bør yde særlig opmærksomhed fremover. Det er ensbetydende med, at visse delkonklusioner ikke omtales her. Alle fleksjobprofilens delkonklusioner er opsamlet løbende og tematisk i indeværende rapport, jf. indholdsfortegnelsen. Fleksjobprofilen Personer Fleksjob benyttes først og fremmest til midaldrende borgere (i 50 erne) af begge køn og næsten aldrig til borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 2 ud af 10 fleksjob er oprettet til personer under 40 år. Generelt er uddannelsesniveauet lavt. 4 ud af 10 har kun en folkeskolebaggrund, hvilket imidlertid ikke afviger bemærkelsesværdigt fra befolkningen som helhed. De unge under 30 år har dog et væsentligt lavere uddannelsesniveau end unge i befolkningen som helhed. Fysisk sygdom har været begrundelse for fleksjob hos 7 ud af 10 personer - eller én af flere begrundelser, da årsag til fleksjob ofte er en kombination af flere problemer. Hos en fjerdedel indgår nedslidning i begrundelsen for et fleksjob, hvilket ikke er overraskende set i lyset af den høje gennemsnitsalder. En femtedel har psykiske problemer. Psykisk sygdom er som tendens hyppigere at finde blandt de indslusede end blandt de arbejdspladsfastholdte. En tyvendedel, svarende til 40 personer, har aldrig haft et ordinært arbejde. 6 ud af 10 modtager 1/2 løntilskud, mens 3 ud af 10 får 2/3 løntilskud. Hvis løntilskuddet er en indikator for restarbejdsevnen, så er den højere hos fleksjobansatte i København end i andre storbyer som Århus og Roskilde, hvor vægtningen er den modsatte. Forskellen kan også udlægges som forskellig praksis for, hvornår man tilkender førtidspension i de respektive kommuner. Her viser undersøgelsen, at Københavns Kommune de senere år sjældnere har ansøgt om førtidspension for en borger, inden et fleksjob er blevet oprettet til vedkommende. Endelig kan det spille ind, at 7 ud af 10 fleksjob er oprettet på statslige arbejdspladser, hvor der i flere år var en pulje, som dækkede arbejdspladsens lønudgifter. Arbejdsgiverne har måske derfor været lettere at motivere til kun at modtage 1/2 løntilskud fra kommunen. 5 ud af 10 var ledige forud for deres nuværende fleksjob; oftest sygemeldte eller i revalidering. 4 ud af 10 var i beskæftigelse; langt hyppigst aktive i et ordinært job frem til fleksjobbets oprettelse

33 Af de arbejdspladsfastholdte kommer hele 7 ud af 10 direkte fra ordinært arbejde, mens kun 1 ud af 10 indslusede gør. 1 ud af 10 har tidligere været ansat i andet fleksjob og oftest kun ét andet. Virksomheder I Københavns Kommune er 7 ud af 10 fleksjob oprettet på en offentlig arbejdsplads. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob. 3 ud af 10 er ansat på store arbejdspladser med over 100 ansatte. Fem gange så ofte på store offentlige som på store private arbejdspladser. 2 ud af 10 er ansat på små arbejdspladser med under 10 ansatte. Dobbelt så ofte på små private som på små offentlige arbejdspladser. Godt en fjerdedel af de små arbejdspladser har mere end ét fleksjob. Der er en tydelig tendens til, at jo større arbejdsplads des flere fleksjob. Godt halvdelen af borgerne bliver indsluset på en ny arbejdsplads og knap halvdelen bliver arbejdspladsfastholdt. Denne fordeling gælder uafhængigt af virksomhedsstørrelse og type (offentlig eller privat). Bliver en borger fastholdt i et fleksjob på samme arbejdsplads, er det næsten altid i samme afdeling. Forskellige afklaringsværktøjer benyttes flittigt. 8 ud af 10 har været til en jobsamtale oftest med deltagelse af lederen og/eller jobkonsulenten. Tillidsrepræsentanten og fagforeningen deltager sjældent. Kolleger og eksperter fra sundhedsområdet (fx læger, BST eller invalideorganisationer) deltager af og til, hvilket indikerer, at arbejdets tilrettelæggelse og skånehensyn er på dagsordenen under jobsamtalen. Knap halvdelen af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik oftest på den arbejdsplads, hvor fleksjobbet oprettes. Næsten alle fleksjobansatte har et positivt samarbejde og samvær med nærmeste leder og kolleger. 7 ud af 10 mærker påskønnelse fra lederens side, mens 7-8 ud af 10 mærker påskønnelse fra deres kollegers side. 2 ud af 10 vurderer, at deres leder kan forbedre sig, og 1 ud af 10, at deres kolleger kan forbedre sig. I begge tilfælde uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat). Ønsker til såvel ledelse som kolleger vidner om, at balancen imellem normalisering (at arbejdssituationen ligner kollegernes) og marginalisering (at jobbet tager særlige hensyn) er vanskelig i et fleksjob. Jobbene Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Københavns Kommune har været støt stigende siden Denne tendens gælder også på landsplan. Mange fleksjob oprettes inden for kontor- og serviceområderne (jf. bilag A). Reduceret arbejdstid er et meget ofte benyttet skånehensyn i fleksjob. Mere end 8 ud af 10 har en reduceret arbejdstid, mens 2 ud af 10 arbejder på fuld tid. Den faktiske transporttid til og fra arbejde, er ikke så høj, at den forstyrrer billedet

34 Fuld arbejdstid i fleksjobbet anvendes meget oftere overfor borgere uden arbejdsmarkedserfaring end overfor borgere med arbejdsmarkedserfaring. 5 % af alle i fleksjob svarende til 40 borgere - angiver som en årsag til fleksjobbet, at de ikke har arbejdsmarkedserfaring, og 60% af dem arbejder på fuld tid. Når det gælder arbejdsopgaver, mener 3 ud af 10 fleksjobansatte, at de laver akkurat det samme som deres kolleger. Blandt disse arbejder 8 ud af 10 på reduceret tid. Dvs. at de laver det samme som kollegerne, når de er til stede. Mere skånsomt ser det ud, når 4 ud af 10 mener, at de laver det samme som kollegerne - men færre opgaver og/eller i nedsat tempo. 3 ud af 10 mener, at de udfører særlige arbejdsopgaver. 8 ud af 10 er tilfredse med den tid, de har til at løse opgaver, mens godt 1 ud af 10 føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Personer, som udfører samme opgaver som kollegerne, føler sig i lige stort omfang enten hårdt presset tidsmæssigt eller ikke presset. Samme opgaver som kollegerne betyder derfor ikke automatisk et hårdt tidspres. Mere end 8 ud af 10 er tilfredse med deres indflydelse på fleksjobbet. 6 ud af 10 vurderer, at antallet af arbejdsopgaver er fint, og at der er en god variation i opgaverne. 4 ud af 10 er tilfredse med deres arbejdsmæssige udfordringer. Et mindretal vurderer dog, at de enten har for mange forskellige opgaver, for ensformige/rutineprægede opgaver og/eller for mange fysisk eller psykisk belastende opgaver. I fleksjobbene er der gode muligheder for at anvende job- og uddannelseserfaringer. 7 ud af 10 bruger deres joberfaringer. 5 ud af 10 bruger deres uddannelseserfaringer - husk 4 ud af 10 har kun en folkeskolebaggrund. 1 ud af 10 bruger hverken uddannelses- eller joberfaringer de fleste har sandsynligvis ingen. 7 ud af 10 fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret i en jobbeskrivelse e.l. Jobbeskrivelser er mere almindelige på offentlige end på private arbejdspladser, og mere almindelige hos indslusede end hos arbejdspladsfastholdte. Trivsel Jobtrivslen er meget høj blandt fleksjobansatte i Københavns Kommune. 8-9 ud af 10 har oprindeligt været motiveret for et fleksjob, og 8-9 ud af 10 trives i deres fleksjob. Næsten samtlige vurderer, at fleksjob er den rigtige løsning for dem. Først og fremmest har fleksjobbet betydet større tryghed og tilfredshed samt muligheder for (fortsat) at tjene sin egen løn. Høj trivsel udelukker dog ikke, at der hos nogle kan være problemer med at få hverdagen til at fungere. 3 ud af 10 har problemer med fritidsinteresser og/eller praktiske gøremål. 2 ud af 10 har problemer med samvær med familie/venner og 1 ud af 10 har svært ved at indpasse behandling og lægebesøg

35 Hvad angår fremtiden, er de hyppigste ønsker status quo og hensyn til helbredet. 8 ud af 10 ønsker at blive på samme arbejdsplads, hvad enten de er arbejdspladsfastholdt eller indsluset. 5 ud af 10 ønsker at bevare nuværende opgaver og 3 ud af 10 ønsker, at der tages hensyn til helbredsændringer. 1-2 ud af 10 ønsker ændringer. Enten ændringer i form af flere udfordringer - uanset, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller ej. Eller færre timer. Blandt personer på reduceret arbejdstid er tendensen, at jo flere timer de arbejder, jo oftere ønsker de yderligere reduktion i arbejdstid. Årsag til fleksjobbet gør derimod ingen forskel. Eller helt nye opgaver - uanset, om man udfører samme opgaver som kollegerne eller særlige arbejdsopgaver. Og/eller at skifte til en ny arbejdsplads uanset arbejdspladsens størrelse og type (offentlig eller privat). Støtte og rådgivning 8 ud af 10 fleksjobansatte får opbakning fra familie og venner. Helt så fint er billedet ikke, når det gælder rådgivere på arbejdspladsen. 4 ud af 10 har ingen rådgivere her. 4 ud af 10 fleksjobansatte kan trække på nærmeste leder, 2 ud af 10 på tillidsrepræsentanten og 1 ud af 10 kan trække på kollegerne. Nogle fleksjobansatte kan hente rådgivning hos flere forskellige på arbejdspladsen. De 4 ud af 10 uden rådgivere er lige så ofte arbejdspladsfastholdte som indslusede. De er oftere ansat på private end på offentlige arbejdspladser, og tendensen er, at jo mindre en arbejdsplads de er ansat på, des hyppigere har de ingen at rådføre sig med. Ikke så overraskende vurderer samme andel (4 ud af 10), at der er behov for mere viden på arbejdspladsen. Kommunens jobkonsulenter spiller en stor rolle både som forslagsstillere og som rådgivere ved fleksjobbets oprettelse. Kommunen foreslår fleksjob i 6 ud af 10 tilfælde, og 9 ud af 10 fleksjobansatte rådgives af kommunen ved fleksjobbets oprettelse. Lægen og/eller arbejdspladsens leder er også forslagsstillere (hos 2 ud af 10) og andre igen får selv ideen. Hos nogle fleksjobansatte har der været flere forslagsstillere. Fagforeningen og tillidsrepræsentanten er kun meget sjældent på banen som forslagsstillere til fleksjob. Rådgivere ved fleksjobbets oprettelse omfatter ud over kommunen fagforeningen og/eller lægen (hos 2 ud af 10). Der er i nogle tilfælde mere end én af disse rådgivere involveret ved oprettelsen. Desuden deltager af og til aktører fra kommunale aktiveringsprojekter samt foreninger og institutioner inden for sundhedsområdet (fx invalideorganisationer, distriktspsykiatri eller hospitaler). Endelig tegner de elektroniske medier (Internet, radio m.v.) perspektiver for, at borgeren selv kan opsøge relevante informationer

36 Godt halvdelen er medlem af en fagforening. Hvilke fagforeninger fremgår af Bilag B. Medlemmerne er oftest arbejdspladsfastholdte, mens ikke-medlemmer langt hyppigst er indslusede. Blandt medlemmer rådgives knap 3 ud af 10 af fagforeningen, og blandt ikke-medlemmer er det kun en meget lille andel (1%). Som tendens får fleksjobansatte på små arbejdspladser (under 10 ansatte) sjældnest rådgivning fra fagforeningen. Næst sjældnest er det de store med over 100 ansatte. Kommunens indsats Der er en klar tendens til, at jo ældre fleksjobbet er, des sjældnere har jobkonsulenten aflagt besøg på arbejdspladsen i henhold til lovgivningens rammer for opfølgning (efter 1/2 år og herefter én gang om året). Opfølgningen kan dog sagtens være foregået via brev eller telefon; det kan denne undersøgelse ikke afdække. I over halvdelen af de nyere fleksjob (her under 7 måneder) har der været 1 eller flere kommunale besøg. Størstedelen af disse besøg er sandsynligvis ekstra, og er faldet før den første lovpligtige opfølgning efter 1/2 år. Besøg som en del af opfølgningen er således blevet mere almindeligt i de nyere fleksjob. Kommunen har ved 6 ud af 10 indslusede og ved 4 ud af 10 arbejdsfastholdte lavet opfølgning i form af besøg i henhold til lovens tidsramme. Sandsynligvis er opfølgning i form af besøg knap så nødvendige ved fastholdelse, hvor den fleksjobansatte jo fungerer i kendte rammer. Blandt alle informanter mener 4-5 ud af10, at den kommunale opfølgning i form af besøg er hyppig nok. Mens 5-6 ud af 10 af de, som har haft lovpligtig opfølgning, vurderer, at besøgene var tilpas hyppige. Blandt alle informanter mener 2 ud af 10, at besøgene er for sjældne. Det gælder uanset, om den lovpligtige opfølgning har fundet sted i form af besøg eller ej. Tallene indikerer, at det ikke spiller nogen stor rolle for borgernes vurdering af kommunens indsats, om den lovpligtige opfølgning er effektueret gennem besøg på arbejdspladsen eller ej. 4 ud af 10 har da også selv fundet ud af at kontakte kommunen, hvis der har været problemer i fleksjobbet. Ovenstående underbygges af, at 8 ud af 10 fleksjobansatte er tilfredse med kommunens indsats. Det er 8 ud af 10, hvad enten de er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset på en ny arbejdsplads, om de kommer direkte fra ledighed eller arbejde umiddelbart før nuværende fleksjob og om kommunen har aflagt besøg i henhold til lovpligtig opfølgning eller ej. Hvad angår de fleksjobansattes forslag til forbedringer i den kommunale indsats, peger 4 ud af 10 på bedre information til virksomhederne, mens 3 ud af 10 peger på mere samarbejde med fagforeningerne

37 Særlige opmærksomhedsfelter Høj trivsel udelukker ikke problemer Der er blandt de fleksjobansatte en meget høj motivation og trivsel, og næsten samtlige vurderer, at fleksjob er en rigtig løsning for dem. Selvom undersøgelsen ikke afdækker de konkrete forudsætninger for jobtrivslen, så sandsynliggør den, at trivslen bl.a. kan være betinget af trygge jobrammer, positive relationer til kolleger og nærmeste leder samt/eller opbakning på hjemmefronten. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at høj trivsel ikke udelukker, at der kan være vanskeligheder med at få hverdagen til at fungere. Undersøgelsen viser, at man sagtens kan være meget glad for sit fleksjob, selv om man har problemer med overskud til fx fritidsinteresser eller samvær med familie og venner. Bevæggrunde herfor er sandsynligvis, at man er sig bevidst, at fleksjob er eneste mulighed for at blive på arbejdsmarkedet og forblive selvforsørgende. Unge i fleksjob 2 ud af 10 fleksjobansatte i Københavns Kommune (svarende til 177 borgere) er under 40 år, heraf er en fjerdedel under 30 år. Uddannelsesniveauet er lavere hos unge under 30 år end blandt øvrige fleksjobansatte. Det kunne forklares med, at de unge endnu ikke har påbegyndt en uddannelse. Men uddannelsesniveauet er også væsentligt lavere hos disse unge end hos unge i befolkningen som helhed. Unge under 30 år udgør en fjerdedel af de personer, for hvem manglende ordinær joberfaring indgår i begrundelserne for et fleksjob. Isoleret betragtet er det måske ikke så iøjnefaldende, alderen taget i betragtning. Men når det kombineres med det faktum, at over halvdelen af de unge kun har en folkeskolebaggrund giver det anledning til bekymring. Ovenstående sandsynliggør, at der er en stor andel unge, som ikke anvender jobog uddannelseserfaringer i deres nuværende fleksjob. Når fleksjob bevilges til unge med begrænset skolebaggrund og som derudover heller ingen arbejdsmarkedserfaring har, påhviler der kommunen og arbejdspladsen en ekstra stor opgave i at sikre, at kompetenceudvikling bliver en integreret del af fleksjobbet. Også mhp. at give reelle muligheder for jobudvikling og evt. jobskifte

38 Indslusning på en ny arbejdsplads Borgerne i Københavns Kommune bliver lidt oftere indsluset på en ny arbejdsplads end fastholdt på samme. Undersøgelsen af afbrudte fleksjob har vist, at risikoen for afbrydelse øges, når fleksjob benyttes til at indsluse en borger i en ny virksomhed 7. Dette bør give anledning til en særlig opmærksomhed omkring indslusning. Meget i denne undersøgelse tyder på, at arbejdspladserne og kommunen er gode til at håndtere indslusningsforløb. Et stort flertal af de indslusede ønsker således at blive på samme arbejdsplads, hvilket vidner om udbredt tilfredshed med arbejdsrammen. De indslusede har oftere en jobbeskrivelse, som dokumenterer arbejdsopgaver og skånehensyn. Ved indslusning er der desuden oftere kommunal opfølgning i form af besøg i henhold til lovens tidsramme, og et stort flertal er tilfredse med kommunens opfølgning. Den særlige opmærksomhed på indslusningsforløb bør dog stadig være til stede. Psykisk sygdom er hyppigere at finde blandt de indslusede, og borgere, som har søgt førtidspension er væsentligt oftest indsluset på en ny arbejdsplads. Desuden har 4 ud af 10 indslusede ingen rådgivere på arbejdspladsen. Borgere uden et fagforeningsmedlemskab er langt oftere indsluset og har dermed også sjældnere en fagforening at trække på, hvis der opstår problemer. Små overvejende private - virksomheder 2 ud af 10 fleksjob er oprettet på små langt overvejende private arbejdspladser med under 10 ansatte. Godt en fjerdedel af de små arbejdspladser har oven i købet mere end ét fleksjob. Især disse virksomheder bør have særlig opmærksomhed. Normalisering af arbejdsforholdet forudsætter som bekendt, at der er en overvægt af ordinært ansatte kolleger på arbejdspladsen. Nærværende undersøgelse peger på, at det især er på de private og de mindste arbejdspladser, at den fleksjobansatte ingen rådgivere har. Og at fleksjobansatte på de små arbejdspladser sjældnest bliver rådgivet af en fagforening (uddybes senere). Undersøgelsen af afbrudte fleksjob har desuden vist, at risikoen for afbrydelse er øget i de små private virksomheder. De små og ofte private arbejdspladser er dog også en ressource. Det er således hyppigst små private arbejdspladser, som indsluser borgere, der tidligere har søgt om førtidspension, og i dag stortrives i fleksjob. Samtidig er de fleksjobansattes forhold til kolleger og ledelse ligeså positivt på små private virksomheder som på øvrige arbejdspladser. 7 Se Undersøgelse af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob. Samlet konklusion med guidelines, Discus A/S, august

39 Når 4 ud af 10 fleksjobansatte peger på, at kommunen bør sikre mere information til virksomhederne, synes det relevant at fokusere særligt på de små private virksomheder. Et oplagt emne er jobbeskrivelsen ikke mindst i private virksomheder, som sjældnest har dokumenteret arbejdsopgaver og skånehensyn. Vi ved således fra undersøgelsen af afbrudte fleksjob, at det er vigtigt løbende at kunne justere i opgavesammensætning og -mængde. Et andet emne er fagforeningen, som kunne komme til at spille en noget større rolle. Ikke mindst på de små arbejdspladser, som ikke har en tillidsrepræsentant, der kan rådgive den fleksjobansatte. 3 ud af 10 fleksjobansatte foreslår da også, at kommunen øger samarbejdet med fagforeningen. Jobbets lighed med kollegernes Jobbets lighed med kollegernes samt en i videst muligt omfang normal relation til kolleger og leder er vigtige parametre for fleksjob-trivsel. Godt en fjerdedel af de fleksjobansatte vurderer selv, at de laver akkurat det samme som deres ordinært ansatte kolleger. Et meget stort flertal af disse arbejder dog på reduceret tid. Det betyder, at de laver det samme som kollegerne i den tid, de er til stede på arbejdspladsen. De er ikke oftere hårdt presset tidsmæssigt, end de er tilfredse med arbejdstid og opgavemængde. Samme opgaver som kollegerne medfører altså ikke automatisk hårdt tidspres. Godt en fjerdedel af de fleksjobansatte vurderer, at de er de eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver. Man kunne antage, at de særlige ofte servicebetonede fleksjob (jf. Bilag A) giver færre faglige udfordringer i jobbet, men det synes ikke at være tilfældet. Et mindretal (knap 1-2 ud af 10) ønsker enten flere udfordringer og/eller nye opgaver, hvad enten de udfører særlige opgaver eller samme opgaver som kollegerne. Undersøgelsen af afbrudte fleksjob viste imidlertid, at risikoen for afbrydelse øges, når borgeren som den eneste laver noget andet end sine kolleger. Faglig isolation behøver imidlertid ikke at være ensbetydende med social marginalisering. Men det er vigtigt, at virksomhederne gøres opmærksomme på, at de skal yde en ekstra indsats for at sikre social integration af den fleksjobansatte, der løser særlige opgaver. Kommunen bør sikre sig, at virksomhederne er opmærksom på, at normaliseringen af et fleksjob er en løbende justeringsproces. En proces, som kommunen også er aktør i. Normalisering af arbejdsforholdet vil således også være betinget af, at kommunen efterhånden fortrækker til kulissen og lader arbejdspladsens kolleger og ledere tage over. Men at kommunen kan tilkaldes så snart, der opstår behov for en særlig indsats fx ved helbredsforværring. En sjettedel af de fleksjobansatte arbejder fuld tid eller mere, hvilket måske kan forekomme problematisk. Fuldtidsarbejde kan dog være ønskværdigt, da det bidrager til en normalisering af fleksjobbet. Dette underbygges til dels af, at ønsker om færre timer oftere ses blandt personer på 1/2 og 3/4 arbejdstid end blandt de fuldtidsarbejdende

40 Fuld arbejdstid i fleksjobbet anvendes meget oftere overfor borgere uden arbejdsmarkedserfaring. 40 borgere angiver som en årsag til fleksjobbet, at de ikke har arbejdsmarkedserfaring (5 % af alle i fleksjob). 60% af dem arbejder på fuld tid. Netop for denne gruppe vil det typisk være meget vigtigt at opnå en så normal jobsituation som muligt. Ved fleksjob på fuld tid vil det dog ofte være ekstra vigtigt at få præciseret skånehensyn, og få dem gjort klart for kolleger og ledere. Profilering af arbejdspladsens tillidsrepræsentant Undersøgelsen af afbrudte fleksjob har vist, at risikoen for afbrydelse øges, hvis den fleksjobansatte ikke har rådgivere på arbejdspladsen. Nærværende undersøgelse viser, at 4 ud af 10 fleksjobansatte ingen rådgivere har på arbejdspladsen. Det er relevant at tænke arbejdspladsens tillidsrepræsentant (TR) som mentor og kontaktperson for fleksjobansatte. TR har flere roller: kollega til den fleksjobansatte, medarbejderrepræsentant, som kan vejre stemningen blandt øvrige kolleger, samt ledelsens nærmeste samarbejdspartner. Desuden kan TR, hvis denne i højere grad inddrages i jobsamtalen, være garant, for at der udformes en jobbeskrivelse, som løbende justeres ved tilretning af opgaver og skånehensyn. TR spiller imidlertid en meget begrænset rolle. TR er meget sjældent forslagsstiller til et fleksjob og deltager kun i 1-2 ud af 10 jobsamtaler. Desuden er der kun 3 ud af 10 fleksjobansatte, som siden hen snakker med den tillidsvalgte om fleksjobbet. En del fleksjobansatte arbejder på mindre arbejdspladser sandsynligvis uden en tillidsrepræsentant, men det er ikke hele forklaringen på, at den tillidsvalgtes rolle er så begrænset. En opprioritering af TR s rolle kan være med til at normalisere arbejdsforholdet, idet rådgivning og løbende opfølgning flytter ind på arbejdspladen. TR kan selvfølgelig aldrig erstatte den kommunale jobkonsulent men muliggøre, at sidstnævnte på sigt kan trække sig til kulissen, indtil der måske igen kan opstå behov for, at kommunen inddrages. Inddragelse af fagforeningen Også fagforeningens rolle er begrænset. Kun knap 2 ud af 10 fleksjobansatte bliver rådgivet af fagforeningen ved fleksjobbets oprettelse - selv om godt halvdelen er medlem af en fagforening. Fleksjobansatte, som ikke er medlem af en fagforening, bliver langt overvejende indsluset på en ny virksomhed. 4 ud af 10 indslusede har ingen rådgivere på selve arbejdspladsen, hvilket øger behovet for fagforeningen. Sandsynligvis har en stor andel af ikke-medlemmerne heller ikke megen erfaring med fagforeninger eller viden om, hvad en fagforening kan gøre for fleksjobansatte. Hvis fagforeningen skal mere på banen, nødvendiggør det, at kommunen ved oprettelse af fleksjob ikke mindst på de små virksomheder kontakter fagforeningen

41 Fagforeningen er allerede en central samarbejdspartner for Københavns Kommune omkring lønindplacering af de fleksjobansatte. Men samarbejdet kan i bedste fald blive meget mere udbytterigt for begge parter. Det er derfor meget positivt, at JSV allerede er i gang med at opbygge et tæt samarbejde med den meget relevante fagforening på fleksjobområdet, nemlig HK, der i København omfatter ca. en fjerdedel af alle i fleksjob. Borgere, som har søgt om førtidspension Borgere i de nyere fleksjob har sjældnere søgt om førtidspension end borgere i de ældre fleksjob. I alt har 13,5% - eller 111 borgere - søgt om førtidspension inden etablering af det nuværende fleksjob. Disse 111 borgere adskiller sig på nogle centrale områder fra øvrige fleksjobansatte, hvilket bør give anledning til særlig opmærksomhed. Denne gruppe borgere har oftere været ledige før fleksjobbet, og de er væsentligt hyppigere indsluset på en ny arbejdsplads. De er væsentligt hyppigere blevet foreslået et fleksjob af kommunen og ligeså ofte som de øvrige blevet rådgivet af kommunen (9 ud af 10). De har færre andre rådgivere. Andre grunde til at yde disse borgere særlig opmærksomhed er: De har et lavere uddannelsesniveau og gør sjældnere brug af deres uddannelses- og/eller joberfaringer. De er hyppigere ansat på private virksomheder og på små arbejdspladser med under 10 ansatte, hvor risikoen for afbrydelse er øget. De mangler ligeså hyppigt rådgivere på arbejdspladsen som tendens kan de endog sjældnere trække på en tillidsrepræsentant. De deltager sjældnere i kollegernes mødeaktiviteter og kaffepauser og snakker sjældnere med kolleger, herunder også den tillidsvalgte. De er hyppigere den eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver, og de udfører sjældnere de helt samme opgaver som kollegerne, hvilket også øger risiko for afbrydelse. Væsentligt færre er medlem af en fagforening, og de er også sjældnere blevet rådgivet af en fagforening ved fleksjobbets oprettelse

42 4. Bilag Bilag A. Stillingsbetegnelser fordelt på områder Område Kontorområdet (234 stk.) Social- og Sundhedsområdet (105 stk.) Stillingsbetegnelser Administrator Advokatsekretær Afregningschef Akademisk medarbejder Arkivmedarbejder Arkivmedhjælper Assistent Biblioteksmedhjælper Bookingmedarbejder Chefsekretær Depotleder Fuldmægtig Funktionær Informationsmedarbejder Journalfører Journalmedhjælper Kontorassistent Kontorfuldmægtig Kontormedhjælper Kontorpakmester Kundeservicemedarbejder Kvalitetsassistent Lægesekretær Overassistent Pensionsmedarbejder Regnskabsmedarbejder Sekretariatskoordinator Sekretær Servicekonsulent Skolesekretær Teknisk assistent Telefonassistent Afdelingsleder hjemmevejleder Beskæftigelsesvejleder Ergoterapeut Falckredder Handicaphjælper Hjemmehjælper Hjemmesygeplejerske

43 Hospitalsmedhjælper Klubassistent Klubmedarbejder Laborant Laboratorieassistent Massør Medhjælper Plejemedhjælper Portør Psykolog Pædagog Pædagogisk konsulent Reservelæge Sagsbehandler Samtaleterapeut / massør Socialarbejder Socialhjælper Socialpædagog Socialrådgiver SOSU assistent SOSU hjælper Støttepædagog Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tale- hørepædagog Zoneterapeut Køkken-, kantine- og rengøringsområdet (44 stk.) Cafémedhjælper Kantinemedhjælper Kok Køkkenmedhjælper Madmor Opvasker Rengøringsassistent Vaskerimedhjælper Håndværkere (45 stk.) Belysningsmester Bygningskonstruktør Ejendomsinspektør Elektriker Fotograf Frisør Gartner Håndværker Kabeltekniker Klejnsmed Laboratorietekniker Maler Maskinarbejder

44 Undervisningsområdet (39 stk.) Butik- og salgsområdet (19 stk.) Medie- og IT-området (16 stk.) Diverse (38 stk.) Maskiningeniør Montrice Montør Møbelsnedker Radiograf Rørsmed Snedker Specialarbejder Stenhugger Teatertekniker Tømrer Varmemester Værkmester Værkstedsleder Værkstedsmedarbejder Adjunkt Daghøjskoleleder Hørelærer / Audiologpædagog Lektor Lærer Overlærer Skolelærer VUC-lærer Butik Butiksassistent Butiksmedhjælper Ekspedient Kasseassistent Salgsassistent Tæppehandler / indkøber Billedredaktør / produktionskoordinator IT Specialist Lokalavismedarbejder Lydassistent Mediaassistent Printoperatør Redigeringstekniker Softwaredesign engineer Studietekniker TV-tekniker Webmedarbejder AF-konsulent Arkitekt Bibliotekar Domstolsjurist

45 Servicejob (159 stk.) Driftsassistent Dyreassistent Forskningsassistent Ingeniør Juridisk rådgiver Kemiingeniør Konsulent Kriminalassistent Lagerbestyrer Museumsassistent Museumsinspektør Musikmedarbejder Politiassistent Procesmedarbejder Produktionsassistent Produktionsleder Revisor Skibsmand Tekstforfatter Altmuligmand Arbejdsmand Arkivbetjent Betjent Betjentmedhjælper Biblioteksbetjent Buschauffør Chauffør Ejendomsfunktionær Gartnermedhjælper Gårdmand Inspektørassistent Kabinestewardesse Kirkegårdsbetjent Klargøringsmand af biler Klinikmedhjælper Kontorbetjent Kontorbetjentassistent Lagermedhjælper Materialassistent Materialforvalter Medhjælper Medhjælper - instruktør Ministerialbetjent Museumsbetjent Opsynsbetjent Parkbetjent Pedel Pedelmedhjælp

46 Ubrugelige (62 af i alt 761 svar) Post Påfyldningsassistent Receptionist Sanitør vicevært Servicemedarbejder Skolebetjent Staldmedhjælper Vagt- og sikkerhedsfunktionær Vagtmester Vicevært

47 Bilag B. Fordeling på fagforeninger Fagforeningens navn Afdeling Antal HK 100 HK 20 HK Stat 120 SiD 29 SiD 8 Lager og handel 6 Post 4 Chaufførerne 55 3 Jord og Beton 2 Gartnerne 1 Isolering 1 Mælkeriarbejdere 1 Miljø, energi, forsyning FOA Forbundet af Offentligt Ansatte 33 DL Danmarks Lærerforening 26 BUPL - Forbundet for pædagoger og klubfolk 20 LFS Landsforeningen for Socialpædagoger 16 KAD Kvindeligt Arbejderforbund 11 Dansk Metal 9 DSF Dansk Socialrådgiver Forening 8 DJØF Dansk Jurist- og Økonomiforbund 7 Øvrige (med 5-6 medlemmer) BF - Bibliotekarforbundet 6 DEF Dansk El-forbund 6 DM Dansk Magisterforening 5 DSR - Dansk Sygeplejeråd 6 FGL Frie Grundskolers Lærerforening 5 KF Kristelig Fagforening 6 LH Ledernes Hovedorganisation 5 PF - Politiforbundet 6 PMF 5 TKF - Telekommunikationsforbundet 5 VSL Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning

48 Øvrige (med 1-3 medlemmer) AAR - Ansatte Arkitekters Råd 1 DFL Danske Funktionærers Landsforening 3 DFF Dansk Funktionærforbund 3 DF Dansk Fængselsforbund 3 DNF Dansk Navigationsforening 1 DJF Dansk Journalistforbund 1 DP Dansk Psykologforening 1 EFF Ejendomsfunktionærernes Forbund 3 ETF - Ergoterapeutforeningen 2 Finansforbundet 2 FF Frie Funktionærer 2 FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 2 GL - Gymnasielærerforeningen 2 IDA Ingeniørforeningen 3 KKAF Københavns Kommunens Assistent Forening 3 LVU Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere 3 LF - Lægeforeningen 1 MF - Malernes Fagforening 2 NNF Nærings- og Nydelses Forbundet 1 PROSA 1 RBF - Restaurationsbranchens Forbund 2 Rør- og Blikkenslagernes Fagforening 1 SADL Sammenslutningen af Danske Lægesekretærer 1 SF Sanitørernes Fagforening 2 SL Socialpædagogernes Landsforbund 3 S81 Speciallærerfagforeningen af TEF - Teaterteknikerforbundet 1 TLF Teknisk Landsforbund 1 TIB Træ, Industri, Byg 3 Ubrugelige 28 Total

49 Bilag C. Anvendte frekvenstabeller Personer Køn: Antal Procent (valide) Valide værdier mand ,2% kvinde ,8% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 6 Alder: Antal Procent (valide) Valide værdier under 30 år 44 5,3% år ,1% år ,2% år ,7% over 60 år 47 5,7% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 9 Hjemmeboende børn: Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,4% nej ,6% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

50 Hvis ja, hvor mange hjemmeboende børn: Antal Procent (valide) Valide værdier ,4% ,5% ,2% 4 5 2,4% 5 1,5% I alt ,0% Manglende værdier Blanke 627 Hvad er din højeste afsluttede skole- eller erhvervsuddannelse? Antal Procent (valide) Valide værdier folkeskole ,8% gymnasial uddannelse 49 5,9% erhvervsfaglig uddannelse ,4% kort videregående uddannelse 43 5,2% mellemlang videregående uddannelse ,6% lang videregående uddannelse 42 5,1% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 11 Hvorfor kom du i fleksjob? (sæt gerne flere kryds) antal procent på grund af fysisk sygdom % på grund af psykisk sygdom % på grund af en ulykke % jeg var nedslidt efter flere år på arbejdsmarkedet % fordi jeg aldrig har haft et normalt arbejde 40 5% andet 78 9% ubesvaret 25 3% 141%

51 Ansøgte du om førtidspension, før du fik fleksjobbet? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,5% nej ,8% ved ikke 14 1,7% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 13 Hvad lavede du, lige før du blev ansat i dit fleksjob? Antal Procent (valide) Valide værdier arbejdede i et normalt job ,9% var sygemeldt fra mit job ,3% var sygemeldt uden job 92 12,2% modtog arbejdsløshedsdagpenge fra A- kassen 11 1,5% var i aktivering 61 8,1% var på passiv kontanthjælp 68 9,0% var i revalidering 93 12,3% var i jobtræning på en arbejdsplads 54 7,1% var i fleksjob på en anden arbejdsplads 23 3,0% andet 73 9,6% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 80 Har du været ansat i fleksjob tidligere? Antal Procent (valide) Valide værdier ja 79 9,5% nej ,5% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

52 Virksomheder Hvilken type arbejdsplads er du ansat på nu? Antal Procent (valide) Valide værdier på en offentlig arbejdsplads ,3% i en privat virksomhed ,7% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 28 Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads? Antal Procent (valide) Valide værdier under 10 ansatte ,9% ansatte ,7% ansatte ,9% over 100 ansatte ,3% ved ikke 26 3,1% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 10 Hvor mange er ansat i fleksjob (med dig selv)? Antal Procent (valide) Valide værdier ,4% ,0% ,8% ,5% over ,7% ved ikke ,6% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

53 På hvilken arbejdsplads er du ansat i fleksjob? Antal Procent (valide) Valide værdier på min tidligere arbejdsplads og i samme afdeling på min tidligere arbejdsplads, men i en anden afdeling ,9% 59 7,2% på en ny arbejdsplads ,7% ved ikke 10 1,2% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 18 Var du i arbejdsprøvning eller i praktik, inden du kom i fleksjob? Antal Procent (valide) Valide værdier ja, på den virksomhed, hvor jeg senere ,2% blev ansat i fleksjob ja, på en anden virksomhed, end den jeg 91 11,8% senere blev ansat i nej ,7% andet ,3% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 66 Var du til en jobsamtale på virksomheden før fleksjobbet startede? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,9% nej ,8% ved ikke 11 1,4% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

54 Hvem deltog i samtalen? (sæt gerne flere kryds) antal procent leder % tillidsrepræsentant % jobkonsulent % andre % ubesvaret % 180% Hvordan er forholdet til din nærmeste leder? Antal Procent (valide) Valide værdier meget godt ,7% godt ,8% dårligt 21 2,6% meget dårligt 8 1,0% ved ikke 25 3,0% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 14 Hvordan er samarbejdet med din nærmeste leder? ja nej ubesvaret Total jeg taler jævnligt med min leder om arbejdsopgaverne antal procent 70% 24% 6% 100% jeg taler med min leder om mine rettigheder i fleksjob, min fremtid m.m. antal procent 45% 44% 11% 100% jeg snakker åbent med min leder om mit evt. sygefravær antal procent 74% 17% 9% 100% jeg mærker påskønnelse fra min leders side antal procent 74% 17% 9% 100% jeg får tilbudt årlige medarbejdersamtaler antal procent 62% 27% 11% 100%

55 Er der noget, som din leder kan gøre bedre? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,3% nej ,5% ved ikke ,2% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 29 Hvordan er forholdet til dine kolleger? Antal Procent (valide) Valide værdier meget godt ,0% godt ,3% dårligt 9 1,1% meget dårligt 3,4% ved ikke 18 2,2% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

56 Hvordan er samværet med dine kolleger? ja nej ubesvaret Total jeg samarbejder med kolleger omkring opgaver antal procent 83% 12% 5% 100% jeg deltager i de fælles kaffepauser antal procent 74% 19% 7% 100% jeg deltager i personalemøder, gruppemøder og lignende antal procent 76% 18% 6% 100% jeg mærker påskønnelse fra mine kollegers side antal procent 76% 13% 11% 100% jeg snakker åbent med kolleger om mit fleksjob og evt. sygefravær antal procent 75% 18% 7% 100% jeg snakker med tillidsrepræsentanten om mit fleksjob antal procent 31% 57% 13% 100% jeg mødes med mine kolleger efter arbejde antal procent 29% 62% 9% 100% jeg er usikker på mine kollegers forventninger til mig antal procent 16% 72% 13% 100% jeg taler næsten aldrig med kolleger antal procent 17% 66% 16% 100% jeg passer helst mig selv antal procent 13% 74% 14% 100%

57 Er der noget, som dine kolleger kan gøre bedre? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,4% nej ,7% ved ikke ,9% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 31 Jobbene I hvor mange måneder var du været ansat i dit nuværende fleksjob? Gennemsnit=22,3 mdr.; minimum 0 md.; maksimum 300 mdr. Antal Procent (valide) Valide værdier 1-3 mdr. 30 3,7% 4-12 mdr ,4% mdr ,2% mdr ,8% mere end 37 mdr ,9% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 26 Hvor mange timer arbejder du om ugen? Gennemsnit=24,0 timer; minimum 0 timer; maksimum 70 timer Antal Procent (valide) Valide værdier under 10 timer 13 1,6% timer ,6% timer ,0% timer 89 11,0% 36 timer eller mere ,8% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

58 Hvor mange timers transporttid har du dagligt i alt til og fra arbejde? Antal Procent (valide) Valide værdier under 1 time ,5% 1-2 timer ,0% 2-3 timer 17 2,1% over 3 timer 4,5% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 14 Er dine arbejdsopgaver og skånehensyn beskrevet i et ansættelsesbrev, jobbeskrivelse e.l.? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,8% nej ,8% ved ikke ,5% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 37 Hvad er din stillingsbetegnelse? Antal Procent (valide) Valide værdier tekst ,9% ingen tekst 76 9,1% 100,0% I hvilket omfang gør du brug af tidligere erfaringer i dit nuværende fleksjob? (sæt gerne flere kryds) antal procent jeg bruger mine uddannelseserfaringer % jeg bruger mine tidligere joberfaringer % jeg bruger hverken mine uddannelseserfaringer eller tidligere joberfaringer 99 12% jeg har ikke tidligere haft et job 13 2% jeg har ingen uddannelse % ubesvaret 13 2% 144%

59 Hvilken type arbejdsopgaver udfører du? Antal Procent (valide) Valide værdier jeg udfører samme opgaver som mine kolleger samme opgaver som kolleger, men færre/i nedsat tempo jeg er den eneste, som udfører mine særlige arbejdsopgaver ,5% ,0% ,4% andet 41 5,2% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 44 Hvordan er dine arbejdsopgaver? (sæt gerne flere kryds) antal procent antallet af arbejdsopgaver passer mig fint % der er en god variation i mine opgaver % mine opgaver giver mig gode udfordringer % jeg har for mange forskellige arbejdsopgaver % jeg har for mange fysisk eller psykisk belastede opgaver 65 8% jeg har for ensformige og rutineprægede opgaver 94 11% andet 39 5% ubesvaret 14 2% 190% Hvordan passer din arbejdstid og dine arbejdsopgaver sammen? Antal Procent (valide) Valide værdier jeg har ofte svært ved at udfylde tiden på mit arbejde arbejdsmængden og tiden passer fint sammen 17 2,1% ,1% jeg er ofte hårdt presset tidsmæssigt ,3% andet 44 5,5% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

60 Hvordan er din indflydelse på dit arbejde? Antal Procent (valide) Valide værdier jeg har for lidt indflydelse på, hvad jeg skal lave jeg er tilfreds med indflydelsen, jeg har på mit arbejde jeg skal tage for mange beslutninger på egen hånd 65 8,0% ,8% 30 3,7% andet 28 3,5% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 29 Trivsel Syntes du dengang, at fleksjob var en god ide for dig? Antal Procent (valide) Valide værdier en meget god ide ,0% en god ide ,6% en dårlig ide 39 4,7% en meget dårlig ide 14 1,7% ved ikke 58 7,0% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

61 Hvordan trives du med dit arbejde? Antal Procent (valide) Valide værdier jeg er meget tilfreds med mit arbejde ,7% jeg er tilfreds med mit arbejde ,2% jeg er hverken tilfreds eller utilfreds med mit arbejde 95 11,5% jeg er utilfreds med mit arbejde 21 2,5% jeg er meget utilfreds med mit arbejde 8 1,0% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 12 Har fleksjob vist sig at være den rigtige løsning for dig? Antal Procent (valide) Valide værdier en meget god løsning ,3% en god løsning ,1% en dårlig løsning 7,8% en meget dårlig løsning 1,1% ved ikke 30 3,6% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

62 Hvad har betydet mest for dig ved at få et fleksjob? (sæt kryds ved de 3 forhold, som betød mest) antal procent usikkerheden om mit fremtidige arbejdsliv er blevet fjernet % jeg er blevet mere tilfreds med min tilværelse % jeg har fået mulighed for at indgå i en normal arbejdssammenhæng % jeg har kunnet blive på min oprindelige arbejdsplads % jeg har fået kolleger % jeg har fået et arbejde, hvor der er taget højde for min særlige situation % jeg har fået faglige udfordringer, som passer til mine ambitioner 90 11% jeg tjener min egen løn % min privatøkonomi er bedre end tidligere % andet 32 4% ubesvaret 6 1% 310% Er det let at få hverdagen til at hænge sammen rent praktisk: ja nej ubesvaret Total med transport til og fra arbejde antal procent 91% 8% 2% 100% med praktiske gøremål i hjemmet antal procent 64% 31% 5% 100% med fritidsinteresser antal procent 60% 32% 8% 100% med samvær med familie og venner antal procent 76% 19% 6% 100% med behandling og lægebesøg antal procent 79% 14% 6% 100%

63 Hvilke ønsker har du til et fleksjob i de kommende år? (sæt gerne flere kryds) antal procent blive på min nuværende arbejdsplads % skifte til en anden arbejdsplads 89 11% flere udfordringer i mit arbejde % beholde de nuværende opgaver % få helt nye opgaver % større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af mit arbejde 67 8% arbejde færre timer % kortere transporttid til og fra arbejde 64 8% hensyn til ændringer i mit helbred % mere samarbejde med kolleger 59 7% mere dialog med nærmeste leder 99 12% ved ikke 29 3% andet 44 5% ubesvaret 12 1% 252% Støtte og rådgivning Har du fået opbakning fra din familie og venner til din ansættelse i fleksjob? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,0% nej ,4% ved ikke 54 6,6% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

64 Hvem på din arbejdsplads kan informere og rådgive dig om fleksjob? (sæt gerne flere kryds) antal procent ledelsen % tillidsrepræsentanten % kollegerne 72 9% ingen % ubesvaret 32 4% 118% Er der på din arbejdsplads brug for en større viden om fleksjob? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,9% nej ,2% ved ikke ,9% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 25 Hvem foreslog, at fleksjob kunne være en mulighed for dig? (sæt gerne flere kryds) antal procent familie, venner eller bekendte 59 7% jeg fik selv ideen % sagsbehandler/jobkonsulenten/kommunen % fagforeningen 57 7% A-kassen 15 2% en læge % en kollega på min arbejdsplads 36 4% lederen på min arbejdsplads % tillidsrepræsentanten på min arbejdsplads 28 3% andre 91 11% ubesvaret 3 0% 144%

65 Hvem har informeret og rådgivet dig ved oprettelsen af dit fleksjob? (sæt gerne flere kryds) antal procent kommunen/jobkonsulenten/sagsbehandleren % fagforeningen % A-kassen 24 3% arbejdspladsen % lægen % andre % ubesvaret 19 2% 156% Er du medlem af en fagforening? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,6% nej ,4% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 13 Er der i din fagforening brug for en større viden om fleksjob? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,5% nej ,8% ved ikke ,6% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

66 Kommunens indsats Hvor mange gange har jobkonsulenten besøgt dig på din arbejdsplads? Antal Procent (valide) Valide værdier aldrig ,5% 1-2 gange ,9% 3-5 gange ,3% mere end 5 gange 19 2,3% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 14 Hvor tit kom jobkonsulenten på besøg på arbejdspladsen? Antal Procent (valide) Valide værdier jobkonsulenten kommer for tit på besøg 9 1,1% jobkonsulenten kommer tilpas ofte på besøg jobkonsulenten kommer for sjældent på besøg ,2% ,3% jobkonsulenten har ikke været på besøg ,3% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 41 Har du selv kontaktet jobkonsulenten eller sagsbehandleren om evt. problemer i fleksjobbet? Antal Procent (valide) Valide værdier ja ,5% nej ,4% ved ikke 9 1,1% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret

67 Hvor tilfreds er du med kommunens indsats i forbindelse med dit fleksjob? Antal Procent (valide) Valide værdier meget tilfreds ,0% tilfreds ,5% utilfreds 74 9,1% meget utilfreds 52 6,4% ved ikke 58 7,1% I alt ,0% Manglende værdier ubesvaret 20 Hvordan kunne kommunen forbedre sin indsats? (sæt gerne flere kryds) antal procent informere grundigere, inden man skal i fleksjob % aflægge flere jobkonsulentbesøg på arbejdspladsen, når fleksjobbet er oprettet % informere grundigere om lovgivning vedr. fleksjob % invitere at familiemedlem eller en ven med i rådgivningen % inddrage en person, som selv er i et fleksjob i rådgivningen % indkalde til møder, hvor personer i fleksjob kan udveksle erfaringer med hinanden % informere virksomhederne bedre om fleksjob % samarbejde bedre med fagforeningerne omkring fleksjob % udarbejde pjece om fleksjob til kolleger, familie og venner % ubesvaret % 256%