FARESTIER TIL LØSE SØER
|
|
|
- Ada Frederiksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FARESTIER TIL LØSE SØER Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker, VSP Innovation, Staldsystemer VSP
2 TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der er lovende produktionsresultater Pattegrise Kortvarig brug af boks redder pattegrise So Kortvarig brug af boks har begrænsede konsekvenser Tilskudsordning Finansieringsplan er et krav 2...
3 STATUS 95 % af diegivende søer i DK er opstaldet i kassestier % af dansk svinekød eksporteres globale marked For 10 år siden: Løsgående søer i farestalden HELT VILDT For fem år siden: Løsgående søer i farestalden VILDT Nu: Løsgående søer i farestalden en naturlig del af overvejelser 3...
4 TÆNK SØERNE SOM ELITEIDRÆTSUDØVERE Forbered dem på at producere mange, store og stærke grise Rammer - vores ansvar: Opstaldning Ernæring før, under og efter Fysisk form og undgå skader Behov og nytte søer/grise: Redebygning, rejse/lægge sig Muskler, foster, råmælk, mælk Bevægelse 4... INSTITUT FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE
5 SAMARBEJDE VSP/KU Niveauet for pattegriseoverlevelse ved høj-produktive danske søer som er i farestier udviklet til løse søer Hvis søerne er i traditionel fareboks fra dag 114 i drægtighed til dag 4 efter faring påvirkes faringsforløb og pattegriseoverlevelse Hvis søerne er kortvarigt begrænset i stier udviklet til løse søer, påvirkes deres adfærd, spyt-cortisol og pattegriseoverlevelse 5...
6 FORSØG 1 Sammenligning kassesti og løs indenfor besætning Pattegrisedødeligheden var højere i stier til løse søer end i kassestier En del af de løse søer producerede på niveau med søerne i kassestierne Stier til løse søer var endnu ikke robuste 6...
7 FORSØG 2 Faringsforløb og pattegriseoverlevelse ved løs/boks Brug af boks fra dag 114 påvirkede ikke faringsforløbet 50% af faringerne varede mere end 6 timer Brug af boks øgede pattegriseoverlevelsen Løs under faring og derefter brug af boks øgede tidlig pattegriseoverlevelse 7...
8 FORSØG 3 Kortvarig begrænsning i stier indrettet til løse søer Forbedret pattegriseoverlevelse? Påvirkning af søernes adfærd og stressniveau? 8...
9 FARESTI UDVIKLET TIL LØSE SØER 1. Hulen tæt på gangen Pattegrise skal tilses hver dag Sikkert Hurtigt Minimere smitte Skrå liggevæg 2. Leje-område i tilknytning til hulen Soen vælger ofte at lægge sig ved pattegrise Delvist fast gulv Miljø Billig ift. teknologiløsning Varme udtørring og pattegriseoverlevelse Fastholde og udnytte materiale 3. Soen går væk (vender væk) fra foder, når den gøder 9...
10 SWAP-STIEN FF = Free Farrowing SWAP= Sow Welfare And Piglet protection 10...
11 FORSØG Periode Opstaldning Indsættelse til drægtighedsdag 114 Løs Drægtighedsdag 114 til faring Løs Løs Boks Faring til laktation dag 4 Løs Boks Boks Laktation dag 4 til dag 7 Løs Løs Løs Gruppe Løs-Løs LL Løs-Boks LB Boks-Boks BB 11...
12 FORSØG Produktionsbesætning 700 kuld/gruppe Produktivitet Pattegrisedødelighed Obduktion Målinger på so Spyt cortisol (48 søer/gruppe) Bevægelsesmønster (20 søer/gruppe) Se mere: Hales, J., Loose housing or temporary confinement of sows in designed farrowing pens. PhD-thesis. Department of Large Animal Sciences. Faculty of Health and Medical Sciences, ISBN
13 PATTEGRISEOVERLEVELSE Begrænsning af soen øger overlevelse Større risiko ved løse søer i perioden indtil kuldudjævning Ift. pattegriseoverlevelse var det for sent at begrænse soen efter endt faring 13...
14 OPSAMLING - SO Kortvarig begrænsning af soens bevægelse Faringsforløb Uændret Bevægemønster Ligger stille det meste af tiden Mindre rulning Spyt cortisol Reduceret 14...
15 SAMLET KONKLUSION VSP/KU Højere pattegrisedødelighed, hvis søerne er løse under faring Farestier til løse søer er endnu ikke robust Begrænsning af soen fra to dage før faring ser ikke ud til at påvirke faringsforløbet Kortvarig begrænsning af søers bevægelsesmuligheder i stier indrettet til løse søer Kan øge pattegriseoverlevelsen Begrænsning fra dag 114 for at reducere total pattegrisedødelighed Påvirker soens adfærd i begrænset omfang Påvirker spyt-cortisol-respons 15...
16 KAN VI BARE ÅBNE KASSESTIER? Mens boksen er lukket, æder og gøder soen i samme position. Når boksen er åben, æder soen selvfølgelig stadig med hovedet i krybben. Men soen vender ofte modsat (med hovedet væk fra krybben), når den gøder. NEJ en kassesti er til en so, som ikke vender sig 16...
17 UDFORDRING Fra kassesti til løs eller fra friland til løs indenfor? Fast gulv eller høj hygiejne eller begge? Større stier større investering færre besætninger? Mindre stier fulddrænet billigere flere besætninger? Bygger kun en gang! 17...
18 EN DAGS KLIMA I FEM FULD SKALA ANLÆG Næsten samme udformning - forskellig grad af svineri Mulige årsager til svineri For varmt på det faste gulv søerne gøder på det faste gulv og ligger på spaltegulvet Manglende halm til rede bygning og soen starter med at bruge stien omvendt og fortsætter Mindre stier pattegrise gøder på det faste gulv, når de ikke kan komme forbi soen? Ikke markant nok hulkedel til at forhindre pattegrise-svineri 18...
19 MULIGE TILTAG Øget tildeling af halm ved indsættelse for at fremme rede bygning og undgå at soen begynder at gøde på det faste gulv Køling af soens lejeareal kræver at det tænkes ind fra starten Supplerende luftindtag mere direkte ned på det faste gulv i forbindelse for at gøre det mere attraktivt som lejeareal Mere markant hulkedel til at forhindre pattegrise-svineri 19...
20 SHOWROOM BESØG OG TEST Seks stier fra seks DK-firmaer samt 1-2 udenlandske Soens krav Pladsforhold, komfort, skader, fodertildeling, B&R, redebygningsmateriale. Pattegrisenes krav Pladsforhold, komfort, varme, skader, fodertildeling, B&R Personalet Adgang, justeringsmuligheder og venlighed, rengøringsbehov og venlighed, arbejdsforbrug Registrering af produktionsresultater i et mindre omfang 20...
21 FORLØB AF TESTEN Firmaerne udvikler og tester Etablering af stier i Showroom En faringsrunde mindre tilpasninger efter aftale Test ½ - ¾ år ingen tilpasninger Besøg af tekniker hver 14. dag Vurderingen tager fokus på følgende perioder: Før faring Omkring faring Midt og sidst i diegivningsperioden Testpanel sidst i testperioden
22 TILSKUDSORDNING indtil 19/5-15 Der er ikke krav om 2 tilbud ved ansøgning Der gives tilskud på kr. pr. faresti (tilskudsgrundlag kr.) Pointsystem mindst 8 point Størrelse på farestier, over 5 m 2 : 0-5 point Miljøgodkendelse opnået (eller kræves ikke): 1 point Byggetilladelse opnået (eller kræves ikke): 1 point Godkendt finansieringsplan: 8 point Ved pointlighed: højeste antal farestier 22...
23 FREMTIDIG TILSKUDSORDNING? Aftale om ramme for de næste tre år udmøntning er ikke kendt Behov er 30 millioner kr. om året Kan der bygges uden tilskud? ekttilskud/landdistrikter/farestalde/oversigt_pr_farestalde_2015.pdf ekttilskud/landdistrikter/farestalde/faq_1_farestalde_mar_2015.pdf ablering%20af%20loesdrift%20i%20farestalde.aspx 23...
24 HUMLEBIEN Investering Højere Produktivitet Lavere Merpris Ikke -eksisterende Investering Tilskudsordning Produktivitet Begrænse soen D114-D4 Merpris? 24...
25 TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der er lovende produktionsresultater Pattegrise Kortvarig brug af boks redder pattegrise So Kortvarig brug af boks har begrænsede konsekvenser Tilskudsordning Anbefalinger se: Finansieringsplan er et krav 25...
26 STALDSEMINAR - FARESTIER Projektchef Lisbeth Brogaard Petersen VSP Innovation, Staldsystemer 6. maj 2015
27 RESULTATER FRA: FIF Fravænning I Farestien Supplerende mælk i farestien Orientering om kommende Erfaringsindsamling: Varme bag soen ved faring maj 2015
28 FRAVÆNNING I FARESTIEN Fordele: Ulemper: Ingen sammenblanding Ingen stress ved flytning Forventet højere tilvækst Forventet bedre sundhed Stidesign Fodersystem so/grise Varmebehov efter fravænning Forventet større vægtspredning Totaløkonomi? maj 2015
29 FIF FORELØBIGE RESULTATER 2 besætninger Tilvækst fra 7-30 kg: 458 g/dag - besætning g/dag - besætning 2 Til sammenligning: 441 g/dag Landsgennemsnittet LD U maj 2015
30 FRAVÆNNING I FARESTIEN Det forventede vækstpotentiale synes bekræftet Løsdrift i farestien forenkler sti-designet Stadig udfordringer mht. løsninger til fodringsteknik til hhv. so og smågrise efter fravænning i samme sti Stor vægtspredning ml. kuld og grise [email protected] maj 2015
31 SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN maj 2015
32 FORUNDERSØGELSE, SUPPL. MÆLK ERFARING 1408 mælk 19 kuld + mælk 21 kuld Antal grise pr. kuld v. udjævning Vægt v. udjævning, gns. kg/gris 1,5 1,4 Dødelighed, % 10 5 Flyttede, % 4 2 Daglig tilvækst, gns. gram pr. gris/dag Mælkepulver, g/gris/dag rescue/smooth - 13/27 Forsøget er eksklusive grise < 800 g v. fødsel maj 2015
33 ØKONOMI Forudsat pris på 15 kr./kg (og afh. af energiindhold) 13 grise, ingen suppl. mælk versus 14 grise + mælk Kræver 2 pct. point færre døde fra kuldudjævning for at få samme økonomi Ved mangel på farestier til ammesøer vil suppl. mælk oftest kunne betale sig Hvis alternativet til mælkeerstatning er en nedgang i årssøer. Men først når alle andre muligheder for at udnytte farestalden bedst muligt er udtømt. Ekstra arbejde (mælkeblanding + rengøring), men sparet tid til flytning af grise og etablering af ammesøer maj 2015
34 AKTUELT FORSØG: FORELØBIGE RESULTATER, LÅSTE KULD 13,5 grise pr. kuld 16 grise pr. kuld Uden suppl. mælk Med suppl. mælk Antal kuld Grise/kuld v. kuldudjævning, antal 13,6 16 Fravænnede grise pr. kuld, antal 12,0 14,3 Døde + flyttede, pct. 11,8 10,6 Vægt/gris ved fravænning, kg 7,2 7,6 Efter fravænning: Smågrisestald, frem til 20 kg Tilvækst/gris/dag, gram maj 2015
35 HVILKEN BLANDING? Skal ligne somælk mest muligt Højt indhold af laktose Højt indhold af mælkeprotein Lavt indhold/ingen vegetabilske proteinkilder Blodplasma frarådes Skal kunne bruges i mælkeanlæg maj 2015
36 SUPPLERENDE MÆLK I FREMTIDEN Kommende forsøgsaktivitet Effekt v. 14 grise pr. kuld alm. kuld de mindste grise Test af mælkeblandinger Supplerende mælk vurderes at være en del af løsningen på, at soen passer flere af egne grise maj 2015
37 VARME BAG SOEN VED FARING Fokus på at sænke pattegrisedødeligheden Tidligere studier viser, at det er muligt at sænke pattegrisedødeligheden ved at tilsætte varme bag soen under faring maj 2015
38 ERFARINGSINDSAMLING - SENSOR-STYRING IR-sensor (Veng System A/S) Autotænd af lampe v. fødsel af 1. gris Lampe sluk via en timer [email protected]
39 INNOVATION PÅ OMRÅDET? Integreret i inventar/gulv, inkl. evt. strømforsyning Placering af sensor (undgå fejl-tændinger ) IR mere effektivt end strålevarme Tilpasning af evt. kurveforløb Skal ikke være til ulempe for staldpersonalet maj 2015
40 RESULTATER FRA: FIF Fravænning I Farestien Supplerende mælk i farestien Varme ved faring maj 2015
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende [email protected] Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker [email protected] Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN
MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede
Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Farestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., [email protected], Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?
LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Høj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Løse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK
Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Workshop Faresti med so i boks
En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Farestien til 15 og 20 grise
Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK [email protected] Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
FLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,
Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer
Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, [email protected] Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste Dias 1 Pattegriseoverlevelse
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Udnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER
GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1721 Via opsamlingsbakker under spaltegulvet blev afsætning af gødning fra løsgående, diegivende søer registreret
Valg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Bedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER
PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere
Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Pattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Swine Innovation Centre Sterksel
Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Reduktion af dødelighed
12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens
FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME
FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol
Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
IUGR og andre svagfødte grise
Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, [email protected] Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, [email protected] Slide
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 978 Kuldvis opstaldning i hele vækstperioden reducerede ikke forekomsten af halebid, når der
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger
Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen 37 grise pr. årsso Fokus på optimale løsninger Piglet Saver Patenteret viden, der hjælper svagfødte grise godt i gang Positiv invirkning på grisens energiniveau,
SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
