Swine Innovation Centre Sterksel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Swine Innovation Centre Sterksel"

Transkript

1 Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning? Anne-Marie van Bussel van Lierop (BSc)

2 Præsentation Organisation SIC Sterksel Fodring af smågrise: Udfordringer Mælkefodring efter fravænning: forebyggelse af tarmskade Hvordan lærer vi pattegrise at æde?

3 Organisationen Wageningen UR

4 Swine Innovation Centre Forsknings-og udviklingscenter Validering Innovation: inspiration ved realisering! Viden og business center besøgende/år Forskningsfaciliteter (ingen mønster gård) 370 søer, 2400 slagtesvin Mange forskellige systemer 18 Årsværk Forskningsbudget 1,5 mill. 1/3 Offentligt 1/3 Landbrugs organisationer 1/3 Pivate virksomheder Flexibel gård Alet er muligt, gården bliver ombygget hvert 7. år

5 % besætninger Udfordringen Tilvækst ved smågrise og slagtesvin har været stagnerende over de seneste år Stor variation i tilvækst 21% (1109 farms, Agrovision) % 19% 18% Gns. tilvækst (g/dag)

6 Tilvækst, g/d Betydning af fødselsvægt på grises vækst (Binnendijk, 2007) suckling piglets rearing piglets growing pigs ,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Fødselsvægt, kg

7 Betydning af fødselsvægt på grises vækst i klima og slagtesvine stald (Knol, 2012) Lav Høj Fødselsvægt (kg) 1,18 1,66 Tilvækst smågrise (g/d) Fravænningsvægt (kg) 7,1 8,1 Tilvækst slagtesvin(g/d) Alder ved slagt Foderudnyttelse slagtesvin 2,37 2,31 Foderforbrug Fe/kg.tv 2,60 2,54

8 Selektion på indeks og effekt af fødselsvægt Lav indeks Høj indeks Lav fødselsvægt Høj fødselsvægt Fødselsvægt 1,34 1,36 1,13 1,56 Fravænningsvægt 7,9 7,7 7,3 8,3 Start vægt i slagtesvinestald 24,0 24,3 22,8 25,5 Slutvægt 114,1 116,7 114,6 116,3 Daglig tilvækst fravænningsgrise Daglig tilvækst slagtesvin Foderudnyttelse 2,58 2,52 2,55 2,55 Kød% 59,0 59,3 59,0 59,3 Rygspæktykkelse 13,8 13,3 13,8 13,4 Euro pr. Smågris 23, , , , Euro pr. slagtesvin 23, , , ,

9 Overlevelse, % Betydning af fødselsvægt og råmælksoptag og overlevelse (Leenhouwers et al., 2001) BW 0.75 BW 1.25 BW Tid for første råmælksoptag, min.

10 Betydning af fravænningsvægt på vækst efter fravænning Fravænningsvægt Lav Høj Vægt: Fødsel (g) Fravænning (kg) 7,0 8,7 Dag 35 efter fravænning (kg) 21,3 24,9 Tilvækst efter fravænning (g/d): Uge Uge Uge Uge

11 Konsekvens af fravænning Separation fra soen (og kuldsøskende) Social stress og tab af maternel beskyttelse Nyt miljø Ukendt staldsystem Sammenblanding agression stabilitet efter 48 timer Skifte i fodertype og konsistens Flydende fast Fedt Stivelse Vand og foder tildeles seperat (ofte)

12 Hvorfor er det vigtigt at få grise til at æde? En pattegris, der lærer at æde, vil fortsætte med at æde Skade i tarmvæggen (> 30%) Fravænning 5 dage efter fravæning Reduceret vækst (foderindtag lavere end behov til vedligeholdelse) Langsigtede konsekvenser Permanent skade? Passage af patogener?

13 Vilushøjde (mu) Betydning af energioptag for tarmvæggens sundhed (målt på villi-højde) Sammen med soen 2 Kun tørfoder 3 Lidt mælk 4 Mælk som hos soen dage efter fravænning Results Pluske

14 Hvorfor er foderoptag vigtigt? Undgå skade på tarmen Tarm permabilitet ved højt og lavt foderniveau

15 A D FI day 0-34, g/d A D G day 0-34, g/d Hvorfor er foderoptag vigtigt? Foderoptag i den 1. fravænningsuge er afgørende for 40 % af foderoptaget og tilvækst gennem fravænningsperioden!!!! y = 1.097x R 2 = y = x R 2 = A D FI day 0-8, g/d A D F I day 0-8, g/d

16 spiser versus ikke-spiser før fravænning Forsøgsopsætning: Afprøvning for at teste: at æde eller ikke at æde Tørfoder, opstart ved grise 7 dage gamle Anvendelse af foder tilsat farvestof Grise kategoriseres som æder eller æder ikke Fravænning ved 4 uger Fodertildeling 5 kg pr kuld

17 Resultaterne viser vigtigheden af foderoptag før fravænning æder æder ikke Antal grise Vægt: Fødsel (g) Fravænning (kg) 7,9 7,9 ved 4 uger Dag 35 efter fravænning (kg) 23,8 22,0 Tilvækst efter fravænning (g/d): Uge Uge Uge Uge

18 æder versus æder ikke Forskellen i tilvækst er STOR (404 g/d versus 456 g/d) Andel af grise der ikke æder før fravænning er... 40%!!!!

19 æder versus æder ikke 40% af grisene er ikke klar til at forlade soen! To grise der begge vejer 7.5 kg ved fravænning kan være meget forskellige!

20 Foreløbig konklusion: Bedre reultater kræver fokus på: Højere fødselsvægt Øget råmælksforsyning Foderoptag hos alle grise i farestalden Øget fravænningsvægt Sundhed har stor betydning Tidligt foderoptag er afgørende for tarmens opbygning og funktion

21 Basal management Meget interessante ideer vil blive introduceret. MEN: de vil ikke fungere, hvis basis ikke er på plads!!! - Hygiejne - Sammenblanding af grise - Råmælk til alle grise (splitmalkning af de første 6 grise) - Tørre og varme sektioner efter fravænning - Friskt og tilgængeligt foder og vand - Samme foder i farestalden som efter fravænning - Minimere stress - Tændt lys efter fravænning i 3 dage - Plads ved yveret

22 Fravænning med mælk Realistisk Eller Visionært?

23 Kan perfekt fodring forhindre infektion med Streptococcus Suis? Teori: Undersøgelser af Bruininx: timer efter fravænning har 50% ikke haft noget foderoptag: ødelæggelse af tarmvæggen Undersøgelser af Pluske: Højt energiindtag efter fravænning (>2,5 x vedligehold) ved tildeling af mælk: ingen skade af tarmvæggen!

24 To afprøvninger Afprøvning 1: 6 dage med mælk versus ingen mælk Afprøvning 2: 3 dage med mælk versus ingen mælk Kombineret med tørfoder før og efter fravænning Opstart med mælk 2 dage forud for fravænning (smagstilvænning)

25 Mælken: Mælkeerstatning sammenlignelig med somælk. Energi = 1,86 Fe Fedt = 30% = 16,4 MJ NE = 23,3 MJ ME

26 Tørfoder (afprøvning 1)

27 Tildeling af mælk Mælkeblander Afmålt dosis Udfodret til trug

28 Total energioptag (gange behov til vedligehold) Afprøvning 1 (6 dage tildelt mælk) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Dage efter fravænning Melk Milk (6 (6d) Geen No milk melk

29 Resultater efter fravænning: afprøvning 1 Mælk (6d) Ingen mælk Resultater første uge efter fravænning (uge 1) Fravænningsvægt (kg) 8,0 8,0 Daglig tilvækst (g/d) Energioptag (Fe/dag) 0,49 0,31 Resultater fra fravænning til 5 uger efter fravænning (uge 1-5) Daglig tilvækst (g/d) Slutvægt (kg) 25,7 24,6 Energioptag (Fe/dag) 0,81 0,75

30 Total energioptag (gange behov til vedligehold) Afprøvning 2 (3 dage tildelt mælk) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 melk Milk (3d) geen No milk melk 0, Day after weaning

31 Resultater efter fravænning: Afprøvning 2 Mælk (6d) Ingen mælk Resultater 1 uge efter fravænning (0-1 uge) Fravænningsvægt (kg) 7,9 7,9 Tilvækst (g/d) Energioptag (Fe/day) 0,32 0,18 Resultater 5 uger efter fravænning (0-5 uger) Tilvækst (g/d) Slutvægt (kg) 23,9 22,7 Energioptag (Fe/dag) 0,72 0,66

32 Konklusion ved at fravænne med tildeling af mælk 1 Utilstrækkeligt optag af tørfoder => skade på tarmvæggen Tildeling af mælk efter fravænning øger energioptaget => skade på tarmvæggen kan forhindres!!

33 Konklusion ved at fravænne med tildeling af mælk 2 Tildelingsmetode af foder / mælk har stor betydning for foderoptaget Introducer mælk før fravænning Brug ikke krybber af rustfrit stål (???) Anvend samme fodertrug til tørfoder efterfølgende (i blot nogle dage) Er det dyrt at tildele mælk? Fokus på hygiejne...og vådt foder/væske? Meget svært!

34 Træning af pattegrise forbedrer foderoptaget Næste generation af fodersystemer Projekt: Vitale slagtesvin I samarbejde med:

35 Formål? Udvikle et fodersystem der lærer grisene at æde og fortsætte med at æde efter fravænning: Efter 4 timer skal alle grise have ædt tørfoder! Teorien er, at grise lærer at æde af soen Video fra Wageningen University Anvendelse af Pavlovs betingede refleks Adfærd fortsætter efter fravænning

36 Hvordan gør vi det? Tildeler foder til alle grise på samme tid, og på samme tidspunkt som soen Fodring 3 gange dagligt Kaldelyd Fodring i langtrug Vigtigt! Gentag dette princip efter fravænning Fodring 8 gang dagligt Se video

37 Foreløbige resultater (udvikles stadig!) Success rate : Ca % af kuldene lærer at fungere med systemet før fravænning Stor variation mellem kuld! Hvis grisene er modtagelige før fravænnig, så er de også modtagelige efter fravænning Effekten i de første 7 dage efter fravænning? Ivan Pavlov

38 Status? Success rate : Ca %% van de tomen leert het systeem voor spenen Zie voorbeeldfilmpje Variatie tussen rondes en tomen Reactie voor spenen = reactie direct na spenen Momenteel: effect eerste 7 dagen na spenen

39 Respons før fravænning Respons før fravænning af kuldene (i % af kuld) Observations nummer (Farestien)

40 Respons før/ efter fravænning Ingen / lavt respons Ægte respons Gruppe Respons før fravænning 0-10% 11-30% 31-50% % Antal kuld Foderoptag dag Vækst første uge

41 Konklusion træning af pattegrise Træning af pattegrise øger foderoptaget den første uge efter fravænning Træning af pattegrise øger tilvæksten den første uge efter fravænning Stor variation mellem hold! Jo bedre respons før fravænning, jo bedre foderoptag efter fravænning Fokus før fravænning er vigtigt!!!

42 Eksempel på system til at træne pattegrise, alle kan æde sammen...

43 Konklusion Forbedrede resultater for tilvækst kræver fokus på: Fødselsvægt, råmælksoptag, foderoptag før fravænning, fravænningsvægt, sundhed Foderoptag straks efter fravænning er nøvendigt for en velfungerende tarm Tildeling af mælk øger energioptaget Tildelingsmetode har stor indflydelse på foderoptaget Træning af pattegrise øger foderoptag og tilvækst den første uge efter fravænning Stor variation mellem hold! Fokus på perioden før fravænning

44 HKonklusion vigtigt er det at få grisene Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning? Det er meget vigtigt!! Sult ved fravænning = tarmskade Foderoptaget 1. uge er afgørende for 40 % tilvæksten af hele fravænningsperioden Mælk 3/6 dage efter fravænning Kontinuitet ved fravænning Samme foder, Samme trug, Samme tildeling Det er naturligt soen, der lærer grisene at æde

45 Tak for opmærksomheden! Anne-Marie van Bussel Newsletter (in Dutch & English) Subscribe at: Swine Innovation Centre Sterksel Vlaamseweg PK Sterksel The Netherlands

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

GOD FARING OG GODT I GANG

GOD FARING OG GODT I GANG GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er

Læs mere

Soens produktion af råmælk og mælk

Soens produktion af råmælk og mælk Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET

Læs mere

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger Klasseprodukter til svin Fokus på optimale løsninger SowCid Glycerolbundne fedtsyrer 1 smågris mere pr. årsso Mere energi til soen Mere råmælk Færre ammesøer Brug af SowCid kræver ikke HACCP SowFix Caps

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Pigger Cream. - Et unikt flydende koncept til avanceret opdræt af pattegrise

Pigger Cream. - Et unikt flydende koncept til avanceret opdræt af pattegrise - Et unikt flydende koncept til avanceret opdræt af pattegrise Et innovativt flydende mælkeprodukt til livskraftige pattegrise Velsmagende UHT-mælk i flydende form er et unikt produkt på markedet og noget

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., [email protected], Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen, 48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, [email protected] Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET 21. marts 2018 Fredericia EN SUND SO MED STÆRKE GRISE Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen 2.. SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET 1. Sund so klar

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen 37 grise pr. årsso Fokus på optimale løsninger Piglet Saver Patenteret viden, der hjælper svagfødte grise godt i gang Positiv invirkning på grisens energiniveau,

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK [email protected] Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere