Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Transkript

1 Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Soens energi- og næringsstofforsyning Soens sundhed Hvilken tilvækst skal man forvente i Produktion pr. diedag - stor variation Kuldtilvækst (kg pr. diegivningsdag),,,,, Kilde: Foreløbige resultater fra afprøvning Hvad afgør produktionen - det gør antallet af grise der dier Kuldtilvækst (kg pr. diegivningsdag),,,,, Fravænnede pr. fravænning (antal grise) Kilde: Foreløbige resultater fra afprøvning Flere grise i kuldet øger mælkeydelsen Daglig kuldtilvækst (kg),,,,,,,,,,, Kuldets tilvækst Tilvækst for den enkelte gris Kilde: DE Auldist, L Morrish, P Eason, RH King (): The influence of litter size on milk production of sows. Animal Science.,, Antal grise i kuldet (stk.) Daglig tilvækst af den enkelte gris (g)

2 Flere grise i kuldet øger altså mælkeydelsen Mælkeydelse (kg/dag) Antal grise i kuldet (stk.) Fravænningsvægt og -alder - hvad kan I forvente? Fravænningsvægt pr. gris (kg) Diegivningstid pr. kuld (dage) Kilder: Elsley (), King et al. (), Auldist et al. () Kilde: DB-Tjek -. De lokale svinerådgivninger. Fravænningsvægt og -alder - hvad kan du forvente? Fravænningsvægt pr. gris (kg) Diegivningstid pr. kuld (dage) Fravænningsvægt og -alder - hvad skal I forvente? Fravænningsvægt pr. gris (kg), frav. pr. frav frav. pr. frav.,,,, frav. pr. frav.,,,,,,,,,,,,, Diegivningstid pr. kuld (dage) Kilde: DB-Tjek -. De lokale svinerådgivninger. Kilde: Regneark udviklet af Per Tybirk Hvad kan ødelægge det hele

3 Modellering af mælkeydelse - kan vi lære noget? Avanceret model Baseret på litteraturstudier Modellen forudsiger soens mælkeydelse ud fra Antallet af grise ved soen Grisenes (kuldets) tilvækst Mælkeydelse når soen fravænner grise på, kg ved dage? grise? grise? grise? Modelberegninger - et bud på soens daglige ydelse Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) Top:, kg Top:, kg Top:,kg grise á, kg grise á, kg grise á, kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (): Predicting milk yield and composition in lactating sows Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (): Predicting milk yield and composition in lactating sows Modelberegninger - et bud på soens samlede ydelse Somælk - Hvad indeholder liter somælk? Total mælkeydelse (kg mælk) Samlet: kg Samlet: kg Samlet: kg grise á, kg grise á, kg grise á, kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (): Predicting milk yield and composition in lactating sows Energi til grisene - daglig mængde energi i mælken Energi til grisene - samlet mængde energi i mælken Daglig mængde energi i mælk (FEsv) Top:, FEsv Top:, FEsv Top:, FEsv grise á, kg grise á, kg grise á, kg Total mængde energi i mælk (FEsv) I alt: FEsv I alt: FEsv I alt: FEsv grise á, kg grise á, kg grise á, kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (): Predicting milk yield and composition in lactating sows Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (): Predicting milk yield and composition in lactating sows

4 eller grise i kuldet - marginal forskel på dødelighed Procentandel af kuldene (%) døde død døde døde Mere end døde grise efter kuldudjævning grise efter kuldudjævning Kilde: Foreløbige resultater fra afprøvning Vægttab i farestalden - data fra søer Vægttab i farestalden - data fra søer Antal søer Antal søer Mere Soens vægttab korrigeret for kuldets fødselsvægt (kg) Mere Soens vægttab korrigeret for kuldets fødselsvægt (kg) Kilde: Foreløbige resultater fra afprøvning Kilde: Foreløbige resultater fra afprøvning Et moderat vægttab er ønskeligt Studier fra Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet tyder på at et vis vægttab er ønskeligt Ingen indikationer omkring niveauet - kg vægttab er formodentlig helt ok Hvis der mobiliseres store proteinreserver giver det problemer Efterfølgende reproduktion kan påvirkes negativt Ved ekstrem mobilisering kan mælkeydelsen falde Tilvækst hos diegivende søer er uønsket Soen skal producere mælk og holde sit eget huld Mælkeproduktionen er (nok) kraftigt reduceret hos søer med egentilvækst Reduktion af vægttab Kræver fokus på foderjustering, fodersammensætning & mavesundhed

5 Hvornår skal der huldstyres? I kontrol- og drægtighedsstalden Eneste fornuftige sted at reetablere huld Fede søer kan slankes moderat i farestalden Hvad skal en fed so med FEso hvis den passer grise? Mulige løsninger Søer der ligger med - grise: Fodring semi ad libitum (vi mangler mere viden ) Søer der ligger med - grise: FEso til soen og dertil, FEso pr. gris Søer der ligger med grise eller mindre: Fravænnes Rygspækmålinger - anbefalinger Målet er at soen har - mm rygspæk ved faring For fede søer giver problemer med farefeber For magre søer giver problemer med skuldersår Scanningsproceduren Man skal sætte skannerens hoved på ryggen af soen uden at trykke Her er holdningerne delte Med et moderat tryk vil søerne fremstå tynder end de reelt er Scanning og reduceret sofoderforbrug Hvis scanning erstatter ingen huldstyring er det en succes Hvis scanning erstatter god huldstyring er effekten mindre Foderjustering Manuel justering Kurvefodring Manuel justering ud fra vejledende kurve Kurve + opjustering Kurve + nedjustering Foderjustering Manuel justering ++ For de bedste der får det gjort hver dag Kurvefodring Manuel justering ud fra vejledende kurve ++ For de fleste tørfoderbesætninger Kurve + opjustering ++ For de fleste vådfoderbesætninger Kurve + nedjustering Hvad siger anbefalingerne? - foderkurver + et bud til supersøer Foderstyrke (FEso pr. so pr. dag) Dag : Ca., FEso Dag : Knap FEso Dag : Ca. FEso Dage efter faring Top: Maks.,-, FEso Top: -, FEso pr. dag Top: Min. FEso pr. dag Kilde: Farestaldsmanagement (-), (-) og mit bud (-)

6 En klassiker man kan lære af Læringen skal være at søer er individer Foderoptagelse (FEso pr. so pr. dag) Foderoptagelse (FEso pr. so pr. dag) Dage efter faring Dage efter faring Foderjustering Foderjustering Mavesår Opstår i den hvide del af maven

7 Lettere beskadiget (forhornet) hvid del af maven Den sunde mave Mavesårsindeks: Graduering: - Mavesårsindeks: - Mere beskadiget (eroderet) hvid del af maven Beskadiget (blødende/sår) hvid del af maven Graduering: - Graduering: - Mavesårsindeks: - Mavesårsindeks: - Hvad ses i besætningen? Forsnævring af spiserøret pga. arvæv Problemet er stort i nogle besætninger Graduering: mm / mm Mavesårsindeks: - Kun toppen af problemet ses Blege søer (~ grad +) Søer der kaster op (~ grad -) Sort knoldet gødning (~ grad +) Forøget sodødelighed (~ grad?) Under overfladen Reduceret foderoptagelse i farestalden Elevatorsøer Reduceret mælkeydelse?

8 Kom til bunds i problemet Procentandel af søerne(%) somaver fra en besætning Totalt mavesårsindeks (sår + ar) Aktuelt mavesårsindeks (sår) idx idx idx idx idx idx idx idx idx idx idx Kom til bunds i problemet Procentandel af søerne(%) somaver fra en besætning Totalt mavesårsindeks (sår + ar) Aktuelt mavesårsindeks (sår) idx idx idx idx idx idx idx idx idx idx idx Procentandel af søerne(%) somaver fra en anden besætning idx idx idx idx idx idx idx idx idx idx idx Mavesårsindeks Kilde: Foreløbige resultater fra afprøvning Procentandel af søerne(%) somaver fra en anden besætning idx idx idx idx idx idx idx idx idx idx idx Mavesårsindeks Kilde: Foreløbige resultater fra afprøvning Indsats ved indkøbt foder Indsats som hjemmeblander Pelleteret foder ødelægger soens mave Eller er i hvert fald ringeste bud på en sund mave Løsninger der virker Piller + valset byg Ekspandat Ekspandat + valset byg Melfoder med struktur Tilskudsfoder + korn Løsninger der ikke er optimale Strukturformalet (oprevet) byg eller hvede i pillen Kontrol af sigteprofilen er vejen til succes Bygholm sigten (++mm) Bygholm sigten (+mm) Anbefalinger for søer og polte > mm: % - mm: % - mm: % < mm: % Husk Fin partikelstørrelse giver høj ydelse (god foderudnyttelse) Grove partikler giver god mavesundhed (dårlig foderudnyttelse) Indsats som hjemmeblander Hjemmeblanderens opgave At bruge Bygholmsigten og de øvrige hjælpemidler der findes

9 Fibre i foderet Det store hit lige nu Roepiller, fibermix, solsikke,. Lov i bl.a. Holland og Tyskland påvirker ikke soens mavesundhed Mavesundheden afhænger af foderets struktur påvirker tarmsundheden og stofskiftet Fibre fermenteres i tyktarmen Øget vandindhold i tarmindholdet Fodring af mikroorganismer giver også energi Mere jævnt niveau af blodsukker over døgnet Set og hørt omkring fibre Mindre forstoppelse færre dødfødte Reduceret sodødelighed vandoptagelse og tarmfunktion? Store mængder roepiller glatte gulve Fakta om fibre Mange typer af fibre I hovedreglen skelnes mellem Vandopløselige og ikke vandopløselige Kombination af fibre er formodentlig interessant Solsikke + roepiller Roepiller + lucernepiller Fibermix (typisk roepiller, sojaskaller, klid, pektin, æbleaffald) Havre (er i sig selv ikke tilstrækkelig) DLG, Aarhus Universitet og VSP arbejder med fibre Forventer størst effekt af fibre på råmælksproduktionen Forsøget er ikke designet til at undersøge sodødelighed Opsummering Mange grise ved soen øger mælkeproduktionen Udfordringen er at turde og derefter korrigere Mælkeydelsen kan være enorm Krav til fodring og vandforsyning Søer må/skal tabe sig moderat i farestalden Øger udnyttelsen og giver højere mælkeproduktion Kunsten er at vægttabet ikke hæmmer efterfølgende cyklus Foderjustering er det der skiller eliten fra gennemsnittet Daglig præcis justering Mavesundheden skal være i fokus Bygholmsigte & struktur er et muligt tiltag Kunne gavne mange søer