Analyse af tekstgenrekonventioner i foreningsblade med hovedvægt på makrostruktur

Transkript

1 CLM, tysk, speciale Udarbejdet af: Susan Houmøller Vejleder: Marianne Grove Ditlevsen Analyse af tekstgenrekonventioner i foreningsblade med hovedvægt på makrostruktur - med henblik på undersøgelse af forskelle og ligheder Tysk Institut Handelshøjskolen i Århus

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Genre Ditlevsen et al Frandsen et al Nielsen 1998b i Netværk LSP/SSP Sammenfatning Genre i denne opgave 9 3. Model til analyse af genre i denne opgave Teksteksterne faktorer Tekstinterne faktorer Sprogeksterne faktorer Omfang Format Papirkvalitet Indbinding Sproginterne faktorer Makrostruktur Kösler Göpferich Schmitt Nielsen Van Dijk Makrostruktur Superstruktur Sammenligning makrostruktur Sammenfatning Tilgang anvendt i denne opgave Korpusbeskrivelse Politikens Nudansk Ordbog Lauridsen/Lauridsen Repræsentativt korpus Eksemplarisk korpus Sammenfatning korpusbeskrivelse Korpus i denne opgave Kriterier Afgrænsning Grundmængden Delmængden Tölt Das Islandpferd Teksteksterne kriterier.. 29

3 6. Analyse af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer Tölt Omfang Format Papirkvalitet Indbinding Samlet indtryk af Tölt Das Islandpferd Omfang Format Papirkvalitet Indbinding Samlet indtryk af Das Islandpferd Sammenligning tekstinterne, sprogeksterne faktorer Omfang Format Papirkvalitet Indbinding Sammenfatning Analyse af makrostruktur Afgrænsning af tekst Afgrænsning af analyse Makrostrukturanalyse - opdeling i teksttype Tölt Tölt nr. 6/ Tölt nr. 7/ Tölt nr. 8/ Tölt nr. 9/ Tölt nr. 10/ Sammenligning Tölt Das Islandpferd Das Islandpferd Das Islandpferd Das Islandpferd Sammenligning Das Islandpferd Sammenligning Tölt og Das Islandpferd Makrostrukturanalyse - opdeling i tema Opdeling af temaer i grupper Afgrænsning Opdeling efter tema Tölt Hovedtema Subtema Underordnet subtema Underordnet subtema af 2. grad Sammenfatning Tölt.. 59

4 Das Islandpferd Hovedtema Subtema Underordnet subtema Underordnet subtema af 2. grad Sammenfatning Das Islandpferd Sammenligning makrostrukturanalyse Teksttype Tema Sammenfatning sammenligning makrostruktur Sammenligning Tekstinterne, sprogeksterne faktorer Makrostruktur Generelt Konklusion Litteraturliste 11. Deutsches Resümee Bilagsliste Bilag

5 Forord Jeg takker BEC Herning for velvilligt at have stillet printer og kopimaskiner samt indbindingsmaterialer til rådighed for mig i forbindelse med klargøring af dette speciale. Jeg takker også Dansk Islandshesteforening for at have sponseret et eksemplar af hver af de fem Tölt-blade, der er brugt i dette speciale. Susan Houmøller

6 1. Indledning Højt mod nord ligger der en lille ø, der, trods navnet, ikke er spor hvid. Den ligger lidt afsides - isoleret, og landskabet er præget af det vindomsuste klima. Kendetegn for øen er jøklerne (isbræer) og gejserne (varme kilder). Øen hedder Island. Island er kendt for flere ting, men det, de fleste mennesker tænker på, når man siger "Island" er hestene. Island har en helt speciel hesterace, den islandske hest (eller blot "islænderen"), som er renavlet uden indblanding af andre racer i 1000 år. Det er en meget robust og nøjsom hesterace - det skal den være for at klare klimaet på Island - og så har den en helt særegen personlighed, som sammen med dens behagelige vilje til at gå, og dens to ekstra gangarter gør den særligt populær. For islænderen kan noget, andre hesteracer ikke kan: islænderen kan tølte og gå flyvende pas. Få andre hesteracer har en gangart, der minder om tølten, men det er kun islænderen, der kan tølte så hurtigt og så sikkert. Der er andre hesteracer, der også kan gå pas, men igen: kun islænderen har det høje tempo (op til cirka 50 km/t). Gennem sin isolation på Island og den "manglende" indblanding af andre racer har islænderen udviklet sig til det, den er den dag i dag: en robust lille hest med to ekstra gangarter og en dejlig personlighed. Tølten (en firtaktet gangart, hvor hesten hele tiden har en eller to hove på jorden) har den udviklet ved at færdes i det kuperede terræn i Island. Ved hele tiden at have en eller to hove på jorden, har hesten let ved at holde balancen og derved bevæge sig sikkert henover jorden. Firtakten gør også gangarten meget behagelig for rytteren, som kommer til at sidde helt stille. Passen er en totaktet, lateral gangart, som mest bruges til væddeløb. Den har derfor størst værdi, hvis den er rigtig hurtig - deraf navnet "flyvende pas". Godt nok ligner islænderen bare en langhåret pony, men der gemmer sig noget mere bag den viltre pandelok og de skælmske øjne. Der gemmer sig en unik hesterace med en særegen personlighed og vilje. Og med sådan en speciel hesterace, så er der selvfølgelig oprettet specielle konkurrencediscipliner for islændere. Der er konkurrencer i firgang (for de islændere, der har skridt, trav, galop og tølt), femgang (for de islændere, der har skridt, trav, galop, tølt og pas), tølt såvel som pasløb, galopløb, travløb og terrænspringning - altsammen i forskellig sværhedsgrad så det passer til hestens og rytterens evner. Der er også Alrid, som er en slags "islændermilitary". I stedet for springningen, der 1

7 hører til ved storhestemilitary, er der gangartsridning for islænderen. Islændere i Danmark Når man først er faldet for islænderen, så er det de færreste mennesker, der holder sig helt væk fra den. Der er en helt speciel atmosfære til islænderarrangementer. Man bliver det, som vi kalder "en islænderven". Alle disse islændervenner samles i foreninger. Den største er Dansk Islandshesteforening (DI), som dækker hele landet. Derudover er der lokalklubber, som hver især dækker en del af Danmark. Der er cirka 50 af dem, hvoraf et par stykker er "interesseklubber", for eksempel Kong Valdemars Venner, der går meget op i at præsentere islænderen som vikingehest, med alt hvad dertil hører i udklædning. At islænderen er blevet populær i Danmark ses bestemt, når man ser på DI's størrelse. DI er Danmarks næststørste avlsforening - kun overgået af Dansk Varmblod. DI blev stiftet i 1969 af en gruppe islænderentusiaster og havde i 1999, 30 år efter stiftelsen, omkring 6500 medlemmer fordelt på 2800 medlemskaber. Dertil skal regnes de medlemmer, der kun er medlem af en lokalklub 1. Med så mange medlemmer skal man have en måde at kommunikere med hinanden på. I DI er der et medlemsblad, Tölt, som udkommer 10 gange om året; Tölt indeholder meget forskelligt, for eksempel artikler om avl, sport, naturridning, stævneresultater, annoncer (køb/salg af islændere) og hingsteannoncer. Islændere i andre lande Det er naturligvis ikke kun i Island og Danmark, der er islændere. De er at finde i det meste af Europa, og faktisk også i Amerika! I Europa er Tyskland meget fremtrædende, når det drejer sig om islændere, og landet tegner sig for det største antal islandske heste udenfor Island. Tyskerne importerer også rigtig mange heste direkte fra Island, og de var igang med konkurrencer før danskerne 2. I Tyskland har man også en overordnet forening à la DI, nemlig IPZV e.v. - der Islandpferdereiter- und Züchterverband e.v. IPZV e.v. blev startet på grund af den stigende import af islændere til Tyskland. Importen begyndte i 1960'erne, og i 1967 var der nok islændere i Tyskland, til at det kunne betale sig at stifte en forening, og IPZV e.v. blev stiftet 3. 1 Jonsson 1999: 8 2 Jævnfør Jonsson 1999: 8 [om 1969] "Reglerne kom fra Tyskland, hvor man i fire år havde afholdt lignende konkurrencer" 3 Jævnfør 2

8 Idag består foreningen af godt medlemmer fordelt på 140 rideforeninger i 12 lokalforeninger (Landesverbände) 4, og 35 år efter sin stiftelse er IPZV e.v. det stærkeste forbund af alle europæiske og oversøiske islænderforbund. Ligesom Danmark har Tyskland også et medlemsblad, Das Islandpferd. Bladet udkommer 6 gange årligt, og indeholder - ligesom Tölt - mange forskellige artikler, for eksempel om avl, sport, ungdom, annoncer, stævneinvitationer, og hvert Landesverband får et par sider. 1.1 Problemformulering Med to foreninger, der begge har fokus på den islandske hest og dennes korrekte anvendelse, er det nærliggende at tro, at de to foreningers blade er opbygget ens. Men er de nu også det? For at kunne finde ud af det, er en sammenligning af de to blade nødvendig. For at kunne sammenligne de to blade, vil jeg foretage en analyse af dem, for derudfra at kunne udlede forskelle og ligheder bladene imellem og derefter sammenligne dem. Hovedformålet med denne opgave er at finde ud af, om der er forskel på de to foreningsblade Tölt og Das Islandpferd, eller om de er ens. Dette vil jeg forsøge at finde ud af gennem en analyse med derpå følgende sammenligning af to delkorpora, et dansk og et tysk, med henblik på at undersøge genrekonventionerne i dem. Til grund for dette ligger en genrebeskrivelse, en beskrivelse af anvendt analysemodel med speciel fokus på makrostruktur, samt en beskrivelse af de to delkorpora. Genstanden for ovenstående analyse og sammenligning er to foreningsblade, der begge har den islandske hest i fokus. Det drejer sig om det danske foreningsblad Tölt, der er foreningsbladet for DI, og det tyske foreningsblad Das Islandpferd, der er foreningsbladet for IPZV e.v.. For at kunne finde ud af om der er forskel på de to blade, eller om de er ens, vil jeg anvende Martin Nielsens analysemodel, som han præsenterer i sin ph.d. fra Modellen blev oprindeligt udviklet til analyse af genrekonventioner i bryggeribrochurer, og da jeg har til hensigt at analysere genrekonventioner, er modellen anvendelig for mig. Nielsens model er temmelig omfattende, og der er også en pladsfaktor at tage hensyn til, hvorfor jeg er nødt til at begrænse mig. For alligevel at kunne lave en fornuftig analyse, har jeg valgt at fokusere på udvalgte kriterier fra Nielsens model, nemlig nogle af de tekstinterne sprogeksterne faktorer samt makrostruktur. Hovedvægten bliver lagt på makrostrukturen. 4 ibid. 3

9 Opbygningen af opgaven bliver derfor som følger. En genrebeskrivelse indleder opgaven; under genre arbejdes med tre tilgange, nemlig Ditlevsen et al., Frandsen et al. og Nielsen i LSP/SSP. Derpå præsenteres Nielsens analysemodel fra hans ph.d. og uddybes på det tekstinterne niveau med hovedvægt på makrostruktur. Efter præsentation og beskrivelse af Nielsens model vil jeg definere og afgrænse korpus, for derefter at anvende ovennævnte model til analyse af genrekonventionerne for Tölt og Das Islandpferd, med hovedvægt på de tekstinterne sprogeksterne kriterier og makrostrukturen i bladene. Efter analyserne vil jeg udlede forskelle og/eller ligheder mellem bladene samt sammenligne bladene på tekstinterne ligheder og/eller forskelle. Denne sammenligning vil blive foretaget i forlængelse af analyserne. Resultatet af analyserne skulle gerne kunne bringe klarhed over: - om bladene følger bestemte genrekonventioner - om disse genrekonventioner er de samme i begge bladene - om bladene har udviklet hver sine genrekonventioner Dette søges opnået gennem besvarelse af følgende spørgsmål: - Hvilke forskelle og/eller ligheder er der mellem opbygningen i Tölt og Das Islandpferd, det vil sige mellem de tekstinterne sprogeksterne faktorer? - Hvilke forskelle og/eller ligheder er der mellem de to blades indre opbygning, det vil sige deres makrostrukturer? Svarene på ovenstående spørgsmål sammenfattes herefter i en konklusion. 2. Genre For at kunne komme til at analysere de to førnævnte foreningsblade, Tölt og Das Islandpferd, med henblik på genrekonventioner, er det nødvendigt først at definere begrebet genre. Dette gøres i det følgende ud fra forskellige lingvisters synspunkter. 2.1 Ditlevsen et al I Ditlevsen et al. defineres genrebegrebet som en "prævidenskabelig, intuitiv og erfaringsmæssig inddeling af de tekster, vi kommer ud for til dagligt, i grupper" 5. Vi inddeler altså tekster i grupper (genrer), og bruger intuition og erfaring til at gøre det. Dette betyder ifølge Ditlevsen et al., at vi allerede efter kort tid kan se eller høre på en tekst, hvilken genre den 5 citat Ditlevsen et al. 2003: 26 4

10 tilhører. Desuden nævner Ditlevsen et al., at vi hverken kan producere eller recipiere en tekst uden at opfatte den som en del af en genre, fordi vores opfattelse af tekster er gennemsyret af genrebegrebet 6. Ditlevsen et al. ser alle tekster som et individ, der passer præcis til sin situation og sit/sine formål, hvorved enhver tekst bliver unik 7. Men selvom teksterne er unikke, så betyder det ikke, at der ikke er ligheder tekster imellem. For som Ditlevsen et al. også gør opmærksom på, så ligner tekster andre tekster i større eller mindre omfang, så selvom de er unikke, er de ikke nødvendigvis helt selvstændige 8. Disse ligheder teksterne imellem, som gør dem mere eller mindre ens, er de træk, der er med til at dele teksterne op i genrer. Om en teksts tilhørsforhold til en genre skriver Ditlevsen et al., at der til genre er tilknyttet en bestemt mønstertype, og at det netop er det grundliggende prototypiske mønster eller en slags sproglig DNA-kode, som mange tekster er opstået på basis af, der gør, at man kan sige, at en tekst hører til en bestemt genre 9. Der eksisterer dermed et grundliggende mønster for teksters opbygning, et mønster, som karakteriserer tekster, og som danner baggrund for deres opståen. I forbindelse med undersøgelser af genre nævner Ditlevsen et al., at man ser på mange enkelttekster og "på den baggrund opstiller regelmæssigheder, der gælder i forbindelse med bestemte situations- og formålstyper" 10. Det vil sige at man ud fra mange tekster kan opstille en slags retningslinier for, hvordan teksternes opbygning er, og dermed se, hvilke regelmæssigheder (hvilke genrekonventioner) der eksisterer for tekster med bestemte situationer og formål. Ditlevsen et al. ser altså genre som en inddeling af tekster i grupper, og mener, at der til genre er knyttet en bestemt mønstertype, efter hvilken en tekst opbygges, mens den bliver skrevet, ligeså vel som der ved undersøgelse af genre kan opstilles regelmæssigheder for genre. 2.2 Frandsen et al Selvom Frandsen et al. arbejder med genrebegrebet i forbindelse med reklametekster, så behandles genre også uden at forbinde genre med reklametekster. Frandsen et al. arbejder med en genreteori, der opfatter 6 op.cit. 2003: 26 7 op.cit. 2003: 54 8 op.cit. 2003: 54 9 op.cit. 2003: citat op.cit. 2003: 54f 5

11 genre som en integreret del af kommunikationsprocessen, det vil sige andet og mere end blot tekster 11. Frandsen et al. nævner således om genre, at den er bundet af bestemte medievalg og af en bestemt kultur og situationel kontekst 12. Med hensyn til inddeling i genrer nævner Frandsen et al., at der er forskel i udvælgelsesmetoden, idet der er nogle, der vælger udelukkende at arbejde ud fra et enkelt sæt af kriterier til inddeling i genre (det kan så være for eksempel tekstens funktion eller tekstens dominerende træk). Dette betegnes unikriteriel fremgangsmåde. Den multikriterielle fremgangsmåde derimod dækker over et helt udvalg af tekstinterne og teksteksterne kriterier, der skal være opfyldt 13. Ligeledes gøres der opmærksom på, at det også spiller en rolle, om man genrebestemmer ud fra formatet, ud fra hele teksten, eller blot ud fra en del af teksten 14. Som en decideret definition på genre bruger Frandsen et al. Bhatia fra 1993, og definerer genre som værende genkendelig og "karakteriseret af et sæt kommunikative formål, der er identificeret og gensidigt forstået af medlemmerne af det profesionelle eller akademiske fællesskab, i hvilket genre regelmæssigt forekommer" [egen oversættelse, SH]. For det meste ses der strukturering og begrænsning på vilkår af intention, anbringelse, form og funktionel værdi 15. Når det kommer til genreinddeling, nævner Frandsen et al., at både Swales 1990 og Bhatia 1993 ser en teksts kommunikative formål som det langt vigtigste kriterium, selvom de dog mener, at der er andre forhold, som for eksempel indhold, udtryk og modtager, der også spiller en vis rolle 16. De kommunikative formål uddybes i Frandsen et al. med, at de er identificerbare og forståelige af genrens afsendere og modtagere, ligeså vel som de kommunikative formål er bestemmende for genrens retorik (sproglige og visuelle strategier). På den måde bliver de kommunikative formål en velegnet størrelse med henblik på kategorisering af en gruppe tekster i en bestemt genre. Frandsen et al. gør opmærksom på, at en ændring af disse formål vil føre til, at der vil opstå en ny genre 17. Desuden nævnes, at en tekst ifølge Bhatia er strukturet i en række træk ('moves'), 11 Frandsen et al. 1997: op.cit. 1997: op.cit. 1997: ibid. 15 Bhatia 1993/13 i Frandsen et al. 1997: Frandsen et al. 1997: ibid. 6

12 som alle hjælper til med at opfylde tekstens kommunikative formål 18, og at sammensætningen af disse træk giver genren sit kendetegn, og dermed gør det muligt for læseren at identificere teksten som en del af genren. Realiseringen af de enkelte delformål i træk gør det muligt at opfylde de kommunikative formål 19, lige såvel som at ændringer i trækkene kan føre til skift i genre og undergenre 20. Ifølge Frandsen et al. skal der altså være bestemte træk til stede, for at der kan være tale om en given genre. Der er tre niveauer i forbindelse med analyse af genre, nemlig kommunikativ(e) formål, trækstruktur samt forskellige sproglige og ikke-sproglige retoriske strategier; de sproglige og ikke-sproglige retoriske strategier bidrager til at synliggøre tekstens formål og trækstrukturen Nielsen 1998b i Netværk LSP/SSP I Nielsens artikel i Netværk LSP/SSP 1998 arbejder han med Hoffmanns analysemodel til tekstanalyse, og kommer senere i artiklen ind på metodiske problemer i forbindelse med denne model. Under disse metodiske problemer kommer han ind på genrekarakteristika og hvad der definerer en genre. Nielsen stiller spørgsmål ved, om man kan udvinde genrespecifikke karakteristika uden at sammenligne med mindst en anden genre, og til det kommer han med modargumenter, hvori jeg finder det, som er interessant for genre i denne opgave, nemlig at der ingen kendetegn er, der udelukkende er karakteristiske for en genre 22. Dette uddyber Nielsen med, at det snarere er en bestemt kombination af sproglige fænomener (sproglige træk), der kendetegner genrer, det vil sige udgør en genres "profil" 23. Går man ud fra det, Nielsen skriver her, så skal der mere end et træk til, for at udgøre en genre, idet der ikke kun er et træk, der karakteriserer genre. På den måde kan man altså ikke bare bruge ét træk til at analysere efter, men bør udvælge flere. Med hensyn til udvælgelsen af træk til at analysere genre skriver Nielsen, at Hoffmanns model er svær, nærmest umulig, at anvende i praksis, fordi Hoffmann mener, at udvælgelsen af relevante kategorier skal bygges på en fuldstændig analyse af et par teksteksemplarer, hvilket vil være for 18 Frandsen et al. 1997: ibid. 20 op.cit. 1997: 112ff 21 op.cit. 1997: Nielsen 1998b: ibid. 7

13 ressourcekrævende, hvortil Nielsen tilføjer, at kategorierne må udvælges intuitivt 24. Han foreslår dertil, at man udvælger relevante kategorier efter intuitive antagelser og hypoteser, og så be- eller afkræfter relevansen efterhånden som de empiriske analyser skrider frem 25. Dette forekommer mig meget fornuftigt, i og med at en komplet analyse af et par teksteksemplarer for at finde ud af, hvad der er vigtigt, selvfølgelig vil give det mest rigtige billede, men også vil være utroligt tidskrævende og muligvis delvist spild af tid, hvis det viser sig, at der kun er få kategorier, der er vigtige. Omvendt, så mener jeg også at man, efter at have kigget lidt på materialet, vil kunne fornemme, hvilke kategorier der er af størst vigtighed for undersøgelsen/ analysen. Som Nielsen skriver, så skal der udvælges et givent antal træk, der er relevante for undersøgelsen, ligeså vel som han gør opmærksom på, at kriterierne for udvælgelsen må findes uden for analysemodellen, det vil sige ved hjælp af intuition, erkendelsesinteresse, formål og i tidligere undersøgelsers resultater 26. På den måde udvælges de kategorier, som skønnes at være bedst til formålet, eller som der tidligere har vist sig at være interessante resultater i. Som noget af det sidste i sin artikel om Hoffmanns tekstanalysemodel gør Nielsen opmærksom på, at man kan tage udgangspunkt i modellen, men at den må tillempes, tilpasses og især reduceres, alt efter eget formål og erkendelsesinteresse, ligeså vel som den først kan appliceres på en tekst eller et korpus efter udvælgelse af de kategorier, der skal undersøges, på baggrund af kriterier, der er formuleret eksplicit og meget bevidst 27. Det er godt nok Hoffmanns model, Nielsen snakker om, men jeg synes, at det kan bruges på andre modeller også. Når man skal anvende en allerede udviklet model til analyse, så kan der meget vel være kategorier, der ikke nødvendigvis passer til eget formål. Derfor finder jeg det både logisk og fornuftigt at udvælge kategorier til analyse - og at gøre det bevidst. 2.4 Sammenfatning Som det ses af ovenstående arbejder Ditlevsen et al. med genrebegrebet som en inddeling af tekster i grupper. Ligeledes arbejdes der med, at hver tekst er unik, men ikke nødvendigvis selvstændig, det vil sige der er ligheder til andre tekster, men selve teksterne er unikke. Derudover ses genre som et mønster til opbygning af en tekst. Teksterne bliver "puttet ind i" mønsteret, mens de bliver lavet. I forbindelse med undersøgelse af genre mener Ditlevsen et al., at mange enkelttekster bør undersøges, hvorefter der kan opstilles regelmæssigheder for teksterne, hvorudfra det 24 op.cit. 1998b: op.cit. 1998b: op.cit. 1998b: op.cit. 1998b: 164 8

14 kan ses, hvilke regelmæssigheder, der eksisterer for tekster med bestemte situationer og formål, og dermed, hvilken genre teksterne tilhører. Frandsen et al. ser genre på en lidt anden måde end Ditlevsen et al. idet Frandsen et al. arbejder med Bhatias genretilgang. Frandsen et al. nævner, at der er to forskellige måder at arbejde med genre på: den unikriterielle fremgangsmåde og den multikriterielle fremgangsmåde. Den unikriterielle fremgangsmåde, som i øvrigt er Bhatias fremgangsmåde, arbejder med, at der anvendes et træk ved en tekst (for eksempel funktion) ved inddeling af genre, mens den multikriterielle fremgangsmåde gør brug af både tekstinterne og -eksterne faktorer. Frandsen et al. nævner tekstens formål som Bhatias vigtigste kriterium ved inddeling af tekster i genrer. Nielsen præsenterer måske mere en tilgang til analyse af genre, men han gør dog opmærksom på noget vigtigt, nemlig at der skal mere end ét kriterium til for at definere genre, eller rettere: At der ikke er ét kriterium, der er kendetegnende for en genre. Han gør desuden opmærksom på, at kriterier til udvælgelse af analysekategorier kan udvælges ud fra intuition og tidligere analysers resultater. Går man ind og sammenligner Nielsens synspunkter med hensyn til udvælgelse og analyse af genre med Bhatias tilgang (her præsenteret i Frandsen et al.), så opstår der en konflikt, idet Bhatia mener, at det er tekstens formål, der er vigtigst ved inddeling af tekster i genrer. Han arbejder altså med et enkelt kriterium, hvor Nielsen siger, at der ikke findes kendetegn, der udelukkende er karakteristiske for en genre - der skal altså mere end et kriterium til for at karakterisere genre. Sammenligner man Bhatia i Frandsen et al. med Ditlevsen et al., så ses det, at Ditlevsen et al også arbejder med flere faktorer, end det ene Bhatia arbejder med. Ditlevsen et al. snakker om ligheder mellem tekster med bestemte situationer og formål - hvilket må siges at være mere end bare formålet med en tekst. Ditlevsen et al. og Nielsen arbejder altså begge med flere faktorer end Bhatias ene hovedfaktor. Bhatia nævner da også andre faktorer, men det vigtigste for ham forekommer at være den ene faktor: tekstens formål. Dette mener jeg personligt er forkert, da en teksts formål kan være meget bredt, og dermed kan der sagtens falde forskellige teksttyper ind under formålet. Jeg mener ikke, at et enkelt kriterium er nok til at afgrænse genrer fra hinanden, hvorfor jeg gerne vil have nogle flere kriterier med ind i analysen. 2.5 Genre i denne opgave I denne opgave vil jeg gå ud fra Ditlevsen et al.s genretilgang, det vil sige se på genre som en inddeling af tekster i grupper, ligeså vel som at se genre som et mønster for opbygning af en tekst. Jeg mener ikke, at der 9

15 kun er et kriterium eller en faktor, der har betydning for en genre, som Bhatia præsenteret i Frandsen et al. mener, ligesom jeg heller ikke mener, at det er tekstens formål, der er det vigtigste ved en genrebeskrivelse. Jeg mener, der er flere faktorer, der har betydning for en genre, hvilket både Ditlevsen et al. og Nielsen arbejder med, og jeg mener også, at de ydre faktorer for teksten har betydning for, hvordan en genre ser ud. Desuden ser jeg hver tekst som unik, hvilket Ditlevsen et al. også arbejder med. Desuden arbejder Ditlevsen et al. med at man ud fra mange tekster kan opstille en slags retningslinier for, hvordan teksternes opbygning er, og dermed se, hvilke regelmæssigheder (genrekonventioner) der eksisterer for tekster med bestemte situationer og formål. Dette passer godt med mit formål med denne opgave, nemlig at finde ud af, om der eksisterer bestemte genrekonventioner indenfor de to blade, Tölt og Das Islandpferd, som jeg har til hensigt at analysere, samt om de har udviklet bestemte regelmæssigheder. Jeg vil foruden Ditlevsen et al.s tilgang applicere Nielsens tilgang idet han mener, at der skal flere træk (det vil sige ikke kun ét) til for at udgøre en genre, hvilket jeg bestemt er enig i, samt at kriterierne for udvælgelsen af analysekategorierne kan udvælges på baggrund af intuition og tidligere analysers resultater. Efter denne præsentation af genre vil jeg gå videre med beskrivelsen af Nielsens model til analyse af genrekonventioner. 3. Model til analyse af genre i denne opgave For at kunne analysere genren i de to nævnte foreningsblade, er det nødvendigt med en model, et udgangspunkt, så analysen af bladene bliver ensrettet og dermed muliggør en sammenligning. Som model for analyse af genren i min opgave har jeg valgt at bruge den model, som Nielsen i sin ph.d. 28 har anvendt til analyse af genrekonventioner i bryggeribroschurer. Nielsen har udviklet et "raster" (en slags struktur) med henblik på at undersøge genrekonventioner i bryggeribrochurer, og dette raster (denne model) vil jeg anvende, omend kun udvalgte kategorier/kriterier derfra, til at analysere genrekonventioner i Tölt og i Das Islandpferd med henblik på at finde ud af, om bladene følger bestemte genrekonventioner, om det er de samme i begge blade, og/eller om de har udviklet hver sine. Nielsens model beskæftiger sig med teksteksterne faktorer og tekstinterne 28 Nielsen, Martin: Die Unternehmensbroschüre als Textsorte: Versuch eines Textogramms - dargestellt anhand von dänischen und deutschen Brauereibroschüren; Handelshøjskolen i Århus

16 faktorer, hvoraf de tekstinterne er opdelt i sprogeksterne og sproginterne faktorer. Nielsens model er vedlagt som bilag 9. Nu er Nielsens model jo meget omfattende, og den er også udviklet med henblik på bryggeribrochurer, hvorfor der uværgerligt vil være kategorier/kriterier, der ikke matcher foreningsblade, som jeg har til hensigt at analysere. Men rammen og grundopbygningen er god, så jeg har udvalgt nogle af Nielsens kriterier og anvende dem til analyse af genrekonventioner i Tölt og i Das Islandpferd, for, på den måde, at kunne skabe et ensartet grundlag for analysen, således at en sammenligning af de to blades genrekonventioner bliver mulig. I det følgende vil jeg præsentere de kategorier fra Nielsens model, som jeg har valgt at anvende til analyse af genrekonventionerne i de to føromtalte blade. 3.1 Teksteksterne faktorer Som ordet "tekstekstern" henleder tankerne på, så er de teksteksterne faktorer faktorer udenfor selve teksten, det vil sige situationen omkring teksten. Ifølge Nielsen forsynes de teksteksterne kategorier ikke eller næsten ikke af de empiriske analyser af teksteksemplarerne, men derimod snarere af teorien, af litteraturen og endvidere af den analyserendes verdens-, fag- og tekstgenreviden 29. Dette viser ikke kun, at faktorer udenfor teksten er med til at definere genren, men også at visse af faktorerne kan være subjektive, idet det er forskelligt, hvilken verdens-, fag- og tekstgenreviden, de forskellige personer har. På den måde er det muligt, at de tekster, der regnes ind under en genre, er farvet af læserens kategorisering. Nielsen nævner kategorierne kommunikationsintention, kommunikationsgenstand, afsender, modtager, udgivelsesmåde og distribution under teksteksterne faktorer 30. Disse (til tider delvist subjektive) faktorer er med til at bestemme, hvad hver person regner under genre, og disse faktorer har også haft indflydelse på udarbejdelsen af korpusbeskrivelsen. Faktorerne bliver behandlet under korpusbeskrivelsen i afsnit 5.4.3, og bliver derfor ikke yderligere behandlet her. 3.2 Tekstinterne faktorer Disse faktorer er at finde i selve teksten 31. De tekstinterne faktorer bliver af Nielsen opdelt i sprogeksterne og sproginterne faktorer, som uddybes i det følgende. 29 Nielsen 1998: op.cit. 1998: 29 (i skema) finden". 31 op.cit. 1998: 74 "[...] hier sind die zu analysierenden Erkenntnis desiderata im Text zu 11

17 3.2.1 Sprogeksterne faktorer Ifølge Nielsen omfatter de sprogeksterne faktorer billeder, layout, farver, formater og så videre, og så er det de faktorer, som læseren først lægger mærke til 32. Det er altså faktorer ved materialets udformning, der her er tale om, det vil sige faktorer i materialet, som ikke vedrører selve teksten. Nielsen beskriver dem som "ganske vist i eller ved teksten og derfor at regne ind under tekstinterne faktorer, men liggende udenfor de sproglige iagttagelser er brochurens sprogeksterne kendetegn" 33. Nielsens model er udviklet til analyse af brochurer, hvorfor han naturligvis henviser til brochurens opbygning, men om det er en brochure, et hæfte, en bog eller et blad - de sprogeksterne kendetegn er stadig de tekstinterne faktorer, der ligger udenfor de sproglige iagttagelser i selve teksten Omfang Jeg mener, at omfanget er vigtigt. Ikke kun fordi det ifølge Nielsen udstråler seriøsitet, men også fordi et foreningsblad på mange sider som regel er noget mere interessant at læse end et med få sider. Selvfølgelig kan et foreningsblad med få sider være ganske interessant at læse, (det er trods alt ikke størrelsen, det kommer an på, men indholdet), men et tykkere blad er tit mere inspirerende at tage i hænderne og gå i gang med at læse. Desuden danner omfanget (sammen med formatet) den ydre ramme for bladet, hvilket jeg synes er endnu en god grund til at tage det med Format "En af de mest indlysende faktorer at nævne her er sideantallet". Dette nævnes som noget af det første af Nielsen, som også bemærker, at et vist sideantal (sammen med format, papirkvalitet og indbinding) kan ustråle seriøsitet. Derudover nævner Nielsen, at omfanget og sideantallet er under stor indflydelse af både trykketekniske og økonomiske faktorer. Dette betyder for mig at se, at jo større et firma er, og dermed jo bedre økonomi firmaet har, desto større og flottere kan materialet laves - og på den måde udstråle seriøsitet. Under format nævner Nielsen, at dette hænger tæt sammen med omfanget af materialet. Men han nævner også, at selve signalvirkningen af formatet er forholdsvis begrænset, omend et specielt stort, lille eller anderledes format kan give indtrykket af selvstændighed eller noget enestående 34. På den måde vil afsender kunne signalisere til modtager, at det her er noget specielt - det vil sige fortælle, at den bagvedliggende forening, firma eller lignende er stort, lille eller skiller sig ud fra mængden. 32 op.cit. 1998: citat op.cit. 1998: 74 [egen oversættelse, SH] 34 op.cit. 1998: 76 12

18 Selvom selve formatet af et blad måske ikke har den store signalvirkning, som Nielsen også gør opmærksom på, så siger han dog, at et specielt stort, lille eller anderledes format kan give indtryk af selvstændighed eller noget enestående (se ovenfor). Jeg har medtaget formatet som et analysekriterium, fordi jeg finder det vigtigt, da det - sammen med omfanget - er med til at danne den ydre ramme for bladet Papirkvalitet Nielsen nævner om papirkvaliteten, at denne kan sidestilles med vægten af materialet, og nævner, at overfladekvaliteten giver et subjektivt optisk indtryk 35. Han mener, at overfladekvaliteten kan inddeles i kategorier (Nielsen nævner rå, glat, glinsende, pap-agtig, tung, højglinsende med mere), og nævner, at papirkvaliteten er vigtig for billeder, da glansen stort set afhænger af papirets overfladekvalitet 36. Det ses altså, at papirkvaliteten kan tilskrives en forholdsvis stor betydning for især billeders kvalitet, men også for læserens indtryk af bladet. Et blad på ru papir kan give indtryk af, at firmaet bag udgivelsen for eksempel er miljøbevidst (bruger miljørigtigt papir), hvorimod et blad på specielt glinsende papir kan give indtryk af, at firmaet bag udgivelsen er et seriøst firma, altså et firma med god økonomi. I min opgave har jeg valgt at medtage papirkvaliteten, da jeg finder det interessant, at papirkvaliteten kan have så stor betydning. "Papir er vel papir", har jeg altid tænkt, men noget tyder på, at det ikke er så enkelt. Derfor finder jeg det interessant at medtage papirkvaliteten som en del af genreanalysen af de to føromtalte blade. Desuden nævner Nielsen vigtigheden af papirkvaliteten i forbindelse med læsers indtryk af bladet, hvilket gør det relevant at medtage her Indbinding "Under indbinding ser jeg måden, hvorpå siderne er sammenføjet". Således skriver Nielsen som det første om indbindingen af materialet, hvorpå han nævner forskellige former for indbinding (indbinding, hæftning og limning) og tilføjer, at disse kan give associationer til publikationsformen "bog", som udstråler en vis seriøsitet. Det ses altså, at indbindingen ikke er helt ligegyldig, hvis man ønsker at signalere noget om sit firma til omverdenen. Eftersom indbindingen for et blad ikke er helt ligegyldig, alt efter hvad man som udgiver har lyst til at signalere til omgivelserne, synes jeg det er interessant at finde ud af, hvordan indbindingen er for henholdsvis Tölt og Das Islandpferd. Alt andet lige, så er der jo forskel på, om et blads indbinding leder tankerne i retning af en bog, et hæfte, en brochure eller 35 op.cit. 1998: op.cit. 1998: 76 13

19 noget helt fjerde Sproginterne faktorer De tekstinterne, sproginterne faktorer omhandler de sproglige fænomener, som er at finde i teksten. Disse faktorer omfatter i Nielsens model makrostruktur, isotopie, fagsproglighed, inddragelse af afsender, inddragelse af modtager samt ellipser. Da jeg har valgt at uddybe makrostrukturen nærmere, det vil sige inddrage andre lingvister, samt analysere i denne opgave, vil makrostrukturen ikke blive beskrevet her, men derimod i et separat afsnit, se afsnit 4. Makrostrukturen er medtaget som analysepunkt, fordi jeg finder den central indenfor genre. Som det også vil fremgå af afsnit 4, så er makrostrukturen en hierarkisk opdeling af tekster i deltekster og deltekstsegmenter såvel som - fra nogle af lingisternes synspunkt - i temaer, subtemaer og underordnede subtemaer. Dette er for mig at se en vigtig ting med hensyn til genre, da disse inddelinger er med til at "bygge" en tekst, og dermed kan komme til at få stor betydning for genrekonventionerne. Hvad der regnes som en tekst, skal naturligvis defineres nærmere. Dette vil blive gjort i forbindelse med selve analysen af makrostrukturen, som er at finde under afsnit 7. I det følgende vil jeg præsentere makrostruktur ud fra forskellige lingivsters synspunkter. 4. Makrostruktur Der er flere forskellige tilgange til makrostruktur og hvad dette begreb dækker over. Som eksempler kan nævnes Brinker, Kösler, van Dijk, Gülich/Raible, Göpferich, Schmitt og Nielsen. I min opgave har jeg valgt at se på fem lingvisters tilgange, nemlig Kösler, Göpferich, Schmitt, Nielsen og van Dijk. De fem lingvisters tilgange bliver præsenteret og diskuteret i det følgende, hvorefter jeg udvælger den tilgang, jeg vil benytte i min opgave som baggrund for analysen af makrostruktur i de to blade, Tölt og Das Islandpferd. 4.1 Kösler 1992 Kösler, der i det i denne opgave anvendte værk arbejder med brugsanvisninger, kalder makrostruktur for superstruktur, men definerer begrebet på følgende måde: "Den formale opbygning af meddelelser er i de fleste tilfælde hierakisk indordnet, og betegnes som superstruktur" 37. Han mener, at tekster er hinanden over- og underordnet (som i et hierarki), og mener desuden, at det er lettere for læseren at læse og 37 citat Kösler 1992: 72 [egen oversættelse, SH] 14

20 forstå en tekst, hvis forfatteren af teksten holder sig til den for genren normale superstruktur 38. På den måde skulle meddelelser, der er tilpasset superstrukturen, være lettere at forstå, end de der ikke følger den. Ifølge Kösler er det, fordi læseren allerede ved begyndelsen af læsningen finder den velkendte superstruktur for den pågældende genre frem i hukommelsen, og derefter indordner oplysningerne fra teksten i den velkendte struktur. Kösler kalder det at "fylde de tomme steder i strukturen" 39. Noget andet, og - synes jeg - vigtigt, er, at Kösler mener, at superstrukturen er uafhængig af tekstens indhold 40. Det betyder, at superstrukturen ikke har noget med selve indholdet i teksten at gøre, men derimod blot giver afsenderen af teksten et redskab til at opstille indholdet, så læseren får de bedste forudsætninger for at modtage tekstens budskab. Hvis det modsatte er tilfældet, nemlig at afsenderen benytter en struktur, som er læseren helt eller delvist ubekendt, er det ifølge Kösler ikke til at sige, hvad læseren husker Göpferich 1998 Göpferich indgangsvinkel til makrostruktur er, at "de fleste tekstgenrer har udviklet en mere eller mindre fast inddelingsstruktur, en såkaldt makrostruktur eller superstruktur" 42. Göpferich mener, ligesom Kösler, at makrostrukturer er uafhængige af det indhold, der er i teksten 43, hvilket åbner mulighed for, at emnerne i for eksempel foreningsblade, som jeg har til hensigt at analysere, kan variere uafhængigt af bladenes opbygning, da de så ikke nødvendigvis behøver at følge makrostrukturen i bladene. Ifølge Göpferich har makrostrukturer i løbet af tiden udviklet sig til faste konventioner 44. Dette fører, ifølge Göpferich, til dannelse af en slags forventninger hos læseren, således at denne automatisk, når en tekst forelægges ham, finder den pågældende genres makrostrukturskema frem 38 Kösler 1992: 72, 75, op.cit. 1992: 76 "[...] und beginnt beim Lesen damit, sogenannte Leerstellen der Superstruktur mit den entsprechenden Informationen des Textes aufzufüllen". 40 op.cit. 1992: 78 "Eine Superstruktur ist unabhängig vom Textinhalt [...]" 41 op.cit. 1992: 76 "Findet der Leser dagegen eine Darstellungsform vor, die ihm nicht geläufig ist, so ist nicht vorauszusagen, was er im Gedächtnis behalten wird". 42 Göpferich 1998: 100 "Für die meisten Textsorten hat sich eine mehr oder weniger feste Gliederungsstruktur, eine sog. Makrostruktur oder Superstruktur [...], herausgebildet" [fremhævet i originalen; ordet Superstruktur synes taget fra flere værker af Kösler] 43 op.cit. 1998: op.cit. 1998:

21 fra hukommelsen, og derefter indordner informationerne fra teksten heri, så forståelsen af teksten lettes 45. Desuden sammenligner Göpferich makrostruktur med en kommode, hvori informationerne i en tekst kan indordnes, så de passer til strukturen. Jo fastere makrostrukturen for en given genre er, og jo mere forfatteren holder sig til den for en given genre specifikke struktur, des lettere bliver det for læseren at recipiere teksten korrekt Schmitt 1999 Ifølge Schmitt har tekstgenrer karakteristiske kulturspecifikke kendetegn, som gør det muligt at identificere genren 47. Tekstgenrer udviser altså bestemte kendetegn, og Schmitt mener, at en tekst, der produceres, bør udvise de kendetegn, der gælder for den pågældende genre i målkulturen, det vil sige teksten skal tilsvare konventionerne for genren 48. Schmitt ser makrostrukturen som værende et af disse kendetegn, og han definerer makrostrukturen som værende "inddelingen af den primære tekst i deltekster (hoved- og hjælpetekster) og deres indbyrdes rækkefølge" 49. Han nævner det ikke direkte i omtalte værk fra 1999, men det kunne tyde på, at han opdeler teksterne hierarkisk. I og med, at han opdeler sin primærtekst i hoved- og hjælpetekster, så kunne det for mig godt se ud som om, at hovedteksterne har større betydning end hjælpeteksterne, og hvis dette er tilfældet, så opstår der automatisk en hierarkisk ordning af teksterne. (Jeg læser det som om, at primærteksten opdeles i hovedtekster, som så består af hjælpeteksterne). Schmitt beskriver desuden makrostrukturen som en "ordning af den enkelte tekst", hvor det handler om inddelingen/dispositionen af teksten 50. Hvis "den enkelte tekst" er synonym med hans primærtekst, så bliver "inddelingen/dispositionen" synonym med hoved- og hjælpeteksterne, og så er vi tilbage ved den formodede hierarkiske inddeling. Alt andet lige, så er det svært at inddele en tekst i deltekster, uden at disse deltekster får en lavere rang end selve primærteksten, som de "tages ud af". Mit bud er altså, at Schmitt bruger en hierarkisk inddeling, selvom han ikke direkte skriver det. 45 op.cit. 1998: op.cit. 1998: Schmitt 1999: ibid. 49 op.cit. 50 Schmitt 1999: 181: "Mit Makrostruktur ist hier die Abfolge der einzelnen Texte gemeint; es geht also um die Gliederung". 16

22 4.4 Nielsen 1998 Martin Nielsen kommer i sin ph.d.-afhandling fra blandt andet ind på makrostrukturen og dennes betydning. Ifølge Nielsen tilskrives makrostrukturen stor betydning, fordi den bidrager til en tekstgenres konstitution 52. Nielsen ser makrostruktur som "den specifikke, individuelle opdeling af et teksteksemplar i deltekster (deltekster af første grad) [...], som så igen lader sig inddele i deltekstsegmenter (deltekster af anden, tredje, fjerde grad og så videre), altså en 'konventionaliseret kompositionsmåde af en tekst'", og arbejder altså med den primære tekst (Globaltext), deltekster (Teiltexte) og deltekstsegmenter (Teiltextsegmente). Nielsen mener desuden, at makrostruktur (især i deskriptive tekster) hænger tæt sammen med temaet i teksten, hvorimod Kösler og Göpferich ser makrostrukturen som værende uafhængig af temaet i teksten. Nielsen mener desuden, at temaer - ligesom makrostruktur - kan opdeles hierarkisk i hovedtema, subtemaer og underordnede subtemaer. Dette adskiller sig fra de tre tidligere nævnte lingvister, der slet ikke nævner temaer og inddeling i temaer i forbindelse med makrostruktur. 4.5 Van Dijk 1980 Van Dijk adskiller sig fra de andre fire i og med, at han arbejder med både begrebet makrostruktur og begrebet superstruktur, hvor de andre fire kun arbejder med et begreb hver; Kösler arbejder med superstruktur, Göpferich med superstruktur (som hun betegner makrostrukturen), mens Schmitt og Nielsen arbejder med makrostruktur Makrostruktur Makrostruktur beskriver van Dijk som "sammenhænge, som beror på teksten som en helhed, eller i hvert fald på større enheder af teksten. Disse nærmest globale tekststrukturer kalder vi makrostruktur". Han uddyber det senere med, at den samlede teksts mest almindelige og mest globale makrostruktur kan betegnes makrostrukturen ("die Makrostruktur"), mens dele af teksten kan have deres egen makrostruktur, hvilket muliggør en hierarkisk struktur i makrostrukturen på forskellige niveauer. 51 Nielsen, Martin: Die Unternehmensbroschüre als Texsorte: Versuch eines Textogramms - dargestellt anhand von dänischen und deutschen Brauereibroschüren; Handelshøjskolen i Århus 1998; Ph.d. 52 op.cit. 1998: 86 17

23 Van Dijk nævner desuden, at makrostrukturen kan kaste lys over tekstens tema, i og med at sprogbrugeren skal kunne huske, hvad teksten handler om, også selvom det ikke fremgår eksplicit af teksten. Som van Dijk skriver, så skal sprogbrugeren kunne udlede temaet af teksten. Makroregler kalder han den formale rekonstruktion af denne "temaudledning", hvorved tekstens tema er det, som han har benævnt makrostruktur eller en del af denne 53. Det tyder altså på, at van Dijk ser en sammenhæng mellem tema og makrostruktur. Hvis temaudledning betegnes makrostruktur (eller en del af denne), så må det betyde, at temaerne er med til at danne en makrostruktur, hvorfor det kunne tyde på, at der er en sammenhæng mellem makrostrukturen og temaet/temaerne i teksten. Van Dijk mener dog, at det, en sprogbruger finder vigtigt i en tekst, er subjektivt 54, så det er altså ikke kun på grund af makrostrukturen at indholdet i en tekst bliver husket af sprogbrugeren. Van Dijk gør desuden opmærksom på, at en bestemt makrostruktur i princippet kan ligge til grund for et utroligt stort antal tekster, og skriver, at en makrostruktur "definerer en tekstmængde, nemlig alle de tekster, der har den samme globale betydning" 55. Ifølge van Dijk er makrostrukturen altså den globale betydning/indholdet og sammenhængen i tekster 56. For van Dijk handler makrostruktur altså om indholdet ("genstanden" 57 ) i teksterne og deres strukturering Superstruktur Hvor makrostrukturen ifølge van Dijk omhandler indholdet (genstanden) i teksten, så omhandler superstrukturen en række af specielle globale strukturer. Disse specielle globale strukturer kalder han for superstrukturer, da der for sådanne strukturer endnu ikke er opstået et alment begreb for dem 58. Van Dijk skriver, at genrer ikke kun er forskellige på grund af deres forskellige kommunikative og sociale funktioner. De har også forskellig slags opbygning, og globale strukturer, der kendetegner tekstens type, kalder han for superstrukturer 59, men nævner også, at de specifikke 53 op.cit. 1980: op.cit. 1980: op.cit. 1980: op.cit. 1980: Jævnfør op.cit. 1980: "Textgegenstand" 58 op.cit. 1980: op.cit. 1980:

24 superstrukturer kan påtvinge teksternes form begrænsninger 60. Dette belyses måske bedre set i lyset af, at han andetsteds beskriver superstrukturerne som en slags abstrakt skema, til hvilken en tekst tilpasses. Skemaet fastlægger den globale ordning af en tekst, og kan bestå af en række kategorier, der kan kombineres 61. Superstrukturerne bestemmer på den måde den globale placering af tekstdelene 62. Van Dijk nævner desuden, at en sprogbruger kan skelne mellem tekster, der følger en konventionel superstruktur, og tekster, der ikke gør det 63. Dette er meget lig det, som Kösler og Göpferich nævner, nemlig, at det er nemmere for læseren at genkende og forstå tekster, der følger superstrukturen. Forskellen på van Dijk og Kösler og Göpferich er dog, at van Dijk ikke nævner, at det er lettere for sprogbrugeren at recipiere teksten, men kun nævner, at han kan skelne mellem dem, der følger strukturen og dem, der ikke gør det. Med hensyn til forskellen på makrostruktur og superstruktur skriver van Dijk selv, at "en superstruktur er en slags tekstform, hvis genstand, tema, det vil sige makrostruktur, er tekstindholdet" 64. Ligheden imellem dem er så i stedet, at de begge ikke defineres på isolerede sætninger eller sekvenser af tekster, men derimod for teksten som helhed eller for bestemte fragmenter af teksten 65. Det ses altså, at både makro- og superstruktur defineres for hele teksten (eller bestemte dele af denne), og at makrostrukturen, ifølge van Dijk, er en del af den form, superstrukturen udgør. 4.6 Sammenligning makrostruktur Når ovenstående punkter (4.1 til 4.5) betragtes, ses det, at lingvisterne er forholdsvis enige om, hvad makrostruktur er, nemlig en inddeling af tekster. Dog er der tre lejre blandt de nævnte fem lingvister, nemlig Kösler og Göpferich overfor Schmitt og Nielsen, mens van Dijk står lidt for sig selv, i og med, at hans tilgang har lidt af Kösler/Göpferichs og lidt af Schmitt/Nielsens. Først og fremmest er der en forskel i anvendelsen af begreberne. Kösler og Göpferich benytter begge begrebet superstruktur, som dækker over meddelelsernes rækkefølge i teksten. Göpferich sidestiller dog begrebet 60 op.cit. 1980: op.cit. 1980: op.cit. 1980: op.cit. 1980: citat op.cit. 1980: 128 [fremhævelser i original; SH] 65 op.cit. 1980:

25 superstruktur med begrebet makrostruktur. Hos Kösler og Göpferich er det en vigtig detalje med hensyn til superstrukturen, at det er lettere for læseren at modtage teksten korrekt, hvis afsenderen af teksten holder sig til den makrostruktur, der hører til den genre, hvori teksten bliver offentliggjort. Dette er van Dijk delvist enig i, da han mener, at læseren kan genkende tekster, der er opbygget efter superstrukturen. Kösler og Göpferich mener desuden, at læseren fremkalder den for genren normale superstruktur i hukommelsen, når han læser, og "fylder hullerne i makrostrukturen ud" med de informationer, der mangler. Dette nævner van Dijk intet om. Göpferich sammenligner det direkte med en kommode, mens Kösler indirekte får det til at lyde som en sådan. Schmitt og Nielsen benytter begge begrebet makrostruktur, og arbejder begge med en teksts inddeling i deltekster. Nielsen skriver direkte, at det handler om en hierarkisk inddeling af hovedteksten i deltekster og deltekstsegmenter, hvor Schmitt ikke direkte benytter ordet "hierarkisk", men opdeler primærteksten i hoved- og hjælpetekster. Dette ligner meget Nielsens tilgang, idet det for mig forekommer kun at være begreberne til forskel. Van Dijk mener, ligesom Schmitt og Nielsen, at makrostrukturen kan struktureres hierarkisk. Nielsen mener desuden, at temaerne i tekster kan opdeles hierarkisk. Ligeså vel som en tekst kan opdeles i deltekster og deltekstsegmenter, kan tema opdeles i hovedtema, subtema og underordnet subtema. Ligesom Nielsen mener van Dijk, at temaet hænger sammen med makrostrukturen, men han nævner ikke direkte, at temaer også kan opdeles hierarkisk. Midt mellem Kösler/Göpferich og Schmitt/Nielsen står van Dijk så som en slags mellemled. Han arbejder med begge begreberne, idet superstrukturen dækker over en teksts globale strukturer, mens makrostrukturen dækker over indholdet i teksterne og dettes strukturering. Han gør desuden opmærksom på, at makrostrukturen er en del af superstrukturen. Grunden til, at jeg kalder van Dijk for et mellemled mellem de to andre lejre er, at van Dijks superstruktur stemmer overens med Köslers og Göpferichs tilgange, nemlig at superstruktur er "kommoden", hvori alle informationerne indordnes, så læser har størst mulighed for at recipiere den pågældende tekst. Det lyder for mig som en form for "udvendig struktur", hvilket van Dijks superstruktur også er, i og med, at det er tekstens globale strukturer. Schmitt/ Nielsen står på den anden side med deres makrostruktur som en teksts inddeling i deltekster og deltekstsegmenter (hoved- og hjælpetekster), altså en indre opbygning af teksten, hvilket van Dijk ser makrostrukturen som. Det tyder altså på, at der er en lille forskel i det, de forskellige begreber 20

26 dækker over. Kösler og Göpferich synes meget enige i hvad superstruktur består af og hvilke funktioner den har, hvilket måske ikke er så mærkeligt, taget i betragtning, at Göpferich i det i denne opgave anvendte værk faktisk tager udgangspunkt i Kösler Dog er de delvist uenige i betegnelsen. Kösler bruger udelukkende begrebet superstruktur, mens Göpferich sidestiller makrostruktur med superstruktur. Dette er en interessant indgangsvinkel, og også en af grundene til at jeg har valgt at anvende Göpferich, på trods af at hun ligger så tæt op af Kösler i opfattelsen af makrostruktur. For i og med, at hun sidestiller makrostruktur og superstruktur, så er det muligt at sammenligne Kösler/Göpferich med Schmitt/Nielsen og van Dijk. Göpferich går ind og sætter lighedstegn mellem begreberne superstruktur og makrostruktur, men efter min undersøgelse af hvad makrostruktur er, har jeg fundet ud af, at de to begreber, makrostruktur og superstruktur, faktisk ikke dækker over helt det samme. Der er en lille nuanceforskel. Det beviser van Dijks undersøgelser, hvor han siger, at makrostrukturen er en del af superstrukturen. Og ser man på Köslers superstruktur, så dækker den praktisk talt over det samme som van Dijks superstruktur gør, ligeså vel som Scmitt og Nielsens makrostruktur tilsvarer van Dijks makrostruktur. Dette tyder på, at makrostruktur og superstruktur ikke er det samme. Dette set i lyset af, at van Dijk ser makrostrukturen som del af superstrukturen, at Schmitt og Nielsen ser makrostrukturen som værende en del af en teksts opbygning, (at teksten har bestemte kendetegn, hvoraf makrostruktur er en af dem), mens Kösler og Göpferich ser makrostruktur som selve opbygningen. Schmitt og Nielsen inddeler selve teksten i mindre dele - de arbejder ikke med meddelelsernes rækkefølge i teksten, som Kösler og Göpferich gør det. Selvfølgelig kan det diskuteres, hvad der skal regnes som en deltekst, og hvad der skal regnes som en information eller meddelelse i en tekst 66. For mig at se er en meddelelse et begreb (og forholdsvis abstrakt, i øvrigt), mens en deltekst er en genstand. Derfor mener jeg ikke, at de to ting kan sidestilles. Van Dijk gør, som tidligere nævnt, opmærksom på, at makrostrukturen er en del af superstrukturen, og sådan som det ser ud nu med super- og makrostruktur, så kunne det godt tyde på, at Schmitt og Nielsens makrostruktur kan puttes ind i, altså være en del af, Kösler og Göpferichs superstruktur. Udover forskellen i begrebsanvendelsen (og dybest set også, hvad begreberne dækker over), så er der den detalje med sammenhængen mellem tema (her set som indhold, ikke som emne) og makrostruktur. 66 Da jeg beskæftiger mig med genrekonventioner og makrostruktur vil jeg ikke gå yderligere ind på diskussionen af, hvad der regnes under en deltekst og hvad der regnes under en information eller meddelse; SH 21

27 Lad os gå ud fra, at alle fem lingvister var enige om, hvad begrebet dækkede over. Så opstår der uenighed nu, hvor temaer bringes på banen. Van Dijk antyder, at der er en sammenhæng mellem tema(er) og makrostrukturen, i og med, at læseren skal kunne udlede temaet af teksten, og til dette formål benytter makroregler, som hænger sammen med makrostrukturen. Nielsen mener, at makrostrukturen hænger tæt sammen med temaet (især i deskriptive tekster), og går endda et skridt videre end van Dijk og siger, at temaerne ikke alene hænger sammen med makrostrukturen, men faktisk også kan opdeles i hovedtema, subtema og underordnet subtema. Tager man så Kösler og Göpferich, så mener de, at superstrukturen er uafhængig af indholdet i teksten. Dette er sådan set den diametrale modsætning til mest Nielsen men også van Dijk. Schmitt nævner ikke temaerne, så her er det ham, der "står imellem de to lejre". Men så er det igen, at forskellen i begrebsanvendelsen kommer til at få indflydelse. For hvis superstruktur og makrostruktur ikke dækker over det samme, det vil sige ikke er det samme, så kan deres sammenhæng (eller mangel på samme) mellem tema og makrostruktur heller ikke sammenlignes. Sådan lidt firkantet: hvis A og B ikke er det samme, så kan man heller ikke sidestille eller sammenligne deres brug af C. Det kan jo meget vel være, at selve den globale opbygning af en tekst (superstrukturen) ikke hænger sammen med tekstens tema, mens den indre opbygning (makrostrukturen) gør det. Alt andet lige, så er der jo forskel på indre og ydre. Tilbage er der kun den detalje, som kun Göpferich nævner, nemlig at makrostruktur igennem tiden har udviklet sig til konventioner. Dette nævnes ikke af nogle af de andre fire lingvister. Jeg synes dog det er en interessant indgangsvinkel at have, da det åbner op for muligheden af, at makrostrukturer kan udvikle sig, og ikke kun er statisk. 4.7 Sammenfatning Det må altså siges, at van Dijks tilgang bragte et mere nuanceret syn på banen med hensyn til makrostrukturer, da han opdeler i både superstrukturer (tekstens form) og makrostrukturer (tekstens indhold), og i øvrigt strukturerer makrostrukturen hierarkisk. Hans superstruktur passer med Kösler og Göpferichs superstruktur (som Göpferich sidestiller med makrostruktur), da de arbejder med den ydre opbygning, og hans makrostruktur passer med Schmitt og Nielsens makrostrukturer, der beskæftiger sig med tekstens indhold og dettes hierarkiske strukturering. Man kan egentlig sige, at van Dijk knytter bånd imellem de fire andre lingvister, og på den måde får sat det hele lidt i relief. Det viste sig, efter at van Dijk kom til, at den makrostruktur, som Kösler og Göpferich taler om, ikke er helt den samme som den, Schmitt og Nielsen taler om. Men helt firkantet set er de alle enige: det handler om teksternes opbygning og disses hierarkiske strukturering i forhold til hinanden. 22

28 4.8 Tilgang anvendt i denne opgave Efter at det i afsnit 4.6 kom frem, at Kösler og Göpferichs tilgang ikke omhandler makrostruktur, men derimod i realiteten et andet begreb, nemlig superstruktur, så er der et par ting, der skal revurderes. Både Kösler og Göpferichs superstruktur og Schmitt, Nielsen og van Dijks makrostruktur handler om en hierarkisk opdeling af teksterne, altså et bestemt mønster af informationer i teksterne. Forskellen er dog, at Kösler og Göpferich har fokus på, at informationerne indordnes hierarkisk i forhold til hinanden - og kalder informationerne for meddelelser i teksten - mens Schmitt, Nielsen og van Dijk ser makrostrukturen som en del af tekstens opbygning. Nielsen deler desuden teksten op i deltekster og deltekstsegmenter, som også er indordnet hierarkisk, hvilket Schmitt tilslutter sig med sin opdeling af primærteksten i deltekster, nemlig hoved- og hjælpetekster, selvom han ikke direkte siger, at de er hierarkisk indordnet. Derudover nævner både Nielsen og van Dijk, at temaet i teksten hænger sammen med makrostrukturen, og Nielsen går tilmed et skridt videre og siger, at temaerne også kan opdeles i hovedtema, subtema og underordnet subtema. I min opgave vil jeg gå ud fra Nielsens tilgang til makrostruktur, nemlig at en tekst består af deltekster og muligvis også deltekstsegmenter, og at temaet i teksten hænger tæt sammen med makrostrukturen og tilmed også kan opdeles. Grunden til at jeg har valgt at benytte Nielsens tilgang er, at han netop har denne opdeling af temaerne også. Jeg mener, at temaet må hænge sammen med makrostrukturen i en tekst, og jeg synes det kunne være interessant at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem opdelingen af hovedteksten i deltekster og temaerne i foreningsbladene. Jeg vil, foruden Nielsen, også implementere lidt af Göpferichs syn på makrostruktur, idet jeg finder det spændende, at tekstgenrer kan udvikle deres egen mere eller mindre faste inddelingsstruktur. Da jeg har til hensigt at finde ud af, om Tölt og Das Islandpferd følger samme makrostruktur eller om de har udviklet deres egen, tiltaler Göpferichs tilgang mig på dét punkt, selvom jeg ikke vil benytte hendes tilgang til makrostruktur. Efter denne præsentation af makrostruktur vil jeg gå videre med beskrivelse af korpus og definition af det i min opgave anvendte korpus. 5. Korpusbeskrivelse Som baggrund for en analyse ligger materiale, skriftligt og/eller mundtligt, hvilket betegnes som korpus. I dette afsnit vil jeg beskrive korpus set ud fra forskellige lingvisters synspunkt, og afgrænse det i min opgave anvendte korpus. 23

29 5.1 Politikens Nudansk Ordbog 1999 I Politikens Nudansk Ordbog defineres korpus som "en samling af tekst el. materiale, som danner grundlag for et videnskabeligt arbejde" 67. Nu er "en samling af tekst eller materiale" imidlertid et temmelig vidt begreb, og det indeholder hverken beskrivelse af selve indholdet i, eller af omfanget eller antallet af teksterne eller materialet, hvilket komplicerer en tydelig definition af korpus. En tydeligere afgrænsning er altså nødvendig. 5.2 Lauridsen/Lauridsen 1989 Lauridsen/Lauridsen definerer korpus som en "delmængde af en grundmængde af samtlige ytringer på det foreliggende sprog" 68. Dette adskiller sig fra Nudansk Ordbog, idet der deri arbejdes med den samlede mængde af tekster eller materialer, mens Lauridsen/Lauridsen arbejder med en delmængde af det samlede antal tekster/materialer. Lauridsen/Lauridsen mener også, at korpus kun kan anvendes i afgrænset form, da det ikke umiddelbart er muligt at indsamle alle tekster/ytringer på et givet sprog 69. Umiddelbart lyder dette måske mærkeligt, men tænk på, hvor mange mennesker der er på Jorden - og tænk så på, hvor svært det ville være at optage alle menneskers ytringer i en given periode. Selv en meget kort periode. Eller hvor svært det ville være at indsamle alt skrevet materiale for en given periode. Udover at det fysisk ville være svært at indsamle det, så vil en del af det være private skrivelser (notater, memoer, breve og så videre), som folk måske slet ikke vil være interesseret i at lade indsamle (eller anvende, for den sags skyld) Repræsentativt korpus En anden ting, som Lauridsen/Lauridsen nævner med henblik på anvendelse af korpus er repræsentativitet. Dermed menes, at indholdet i korpus skal repræsentere det samlede korpus. Lauridsen/Lauridsen nævner blandt andet, at der i statistisk forstand kun kan være tale om en delmængdes repræsentativitet, hvis den grundmængde, hvori delmængden indgår, klart kan defineres, hvorfor et givet korpus naturligvis må opfattes som en delmængde 70. Dette gør, ifølge Lauridsen/Lauridsen, at det er umuligt at tale om repræsentativitet, når en række muntlige og/eller skriftlige tekster udvælges til et korpus 71, for hvis det er umuligt at definere grundmængden, som Lauridsen/Lauridsen mener, så må det alt andet lige også være umuligt at definere delmængden, da denne jo er en del af grundmængden. Dog nævner 67 Politikens Nudansk Ordbog 1999: Lauridsen og Lauridsen 1989: op.cit. 1989: op.cit. 1989: op.cit. 1989:

30 Lauridsen/Lauridsen, at et korpus skal have et sådant omfang, at det kan udgøre en pålidelig empirisk basis for lingvistiske undersøgelser 72, og tilføjer, at hvis der ses bort fra leksikografisk arbejde, så har det i praksis vist sig, at et korpus på 1 million ord er af en håndterlig størrelse og samtidig danner et rimeligt grundlag for lingvistisk arbejde 73. Det ses altså at det, (ifølge Lauridsen/Lauridsen), ikke er nok at afgrænse sit korpus, men derimod skal man også passe på, at det ikke bliver for lille, da det så ikke er repræsentativt i forhold til grundmængden af samtlige ytringer (skriftlige som mundtlige). Korpus bør altså være af en vis størrelse, og Lauridsen/Lauridsen finder 1 million ord passende for et korpus Eksemplarisk korpus Eftersom man ifølge Lauridsen/Lauridsen ikke kan sammensætte et repræsentativt korpus, må der findes en anden løsning. Lauridsen/Lauridsen mener, at et eksemplarisk korpus kan etableres. Med eksemplarisk korpus mener de: - "et korpus baseret på en plausibelt lydende, hypotetisk fordeling af bestemte tekster i den objektive, altså den virkelige verden" - "et korpus baseret på en veldefineret, eller, som det reelt vil blive, en approximativt defineret delmængde af et sprog" 74. På den måde kan et korpus etableres, hvis det defineres på fornuftig måde. Lauridsen/Lauridsen tilføjer dog, at en teoretisk velfunderet øvre eller nedre grænse for omfanget af korpus ikke kan fastsættes, og at det tidligere nævnte antal på 1 million tekstord kan anses som værende et tilstrækkeligt empirisk grundlag 75. Det viser sig altså, at det er muligt at opstille et fornuftigt korpus at arbejde med, selvom man ikke kan gøre korpus repræsentativt. I stedet må man etablere et eksemplarisk korpus. Dette er måske ikke helt ukompliceret at gøre, og Lauridsen/Lauridsen diskuterer da også problemer forbundet med et eksemplarisk korpus. Blandt andet nævnes, at fagsprog er en "ikke i enhver henseende let håndterlig og uden videre definerbar delmængde" 76, og at resultater af undersøgelser på korpus kun vil have gyldighed for selve korpus, men ikke nødvendigvis for sproget som helhed op.cit. 1989: op.cit. 1989: citat op.cit. 1989: op.cit. 1989: citat op.cit. 1989: 119f 77 op.cit. 1989:

31 5.3 Sammenfatning korpusbeskrivelse Som det fremgår af ovenstående, så er et korpus en samling af tekster eller materiale, der danner grundlag for et videnskabeligt arbejde. Disse tekster eller dette materiale kan betegnes en delmængde af en grundmængde (det samlede antal eksisterende tekster eller materiale). Det er så godt som umuligt at gøre korpus repræsentativt, idet det er mere eller mindre umuligt at indsamle alt skriftligt og/eller mundtligt materiale for en given periode, også selvom perioden er meget kort, men i stedet kan et eksemplarisk korpus etableres, som udgøres af en approximativt defineret mængde af tekster eller materiale fra den virkelige verden. Man skal holde sig for øje, at resultaterne kun har total gyldighed for korpus selv. 5.4 Korpus i denne opgave Som det ses i de ovenstående afsnit om korpusbeskrivelse og definition af korpus, så er der en grundmængde af tekster eller materiale, ud fra hvilken man vælger tekster eller materiale - en delmængde - som så udgør selve korpus for en given opgave Kriterier For at afgrænse korpus, det vil sige for at kunne udvælge en delmængde til min opgave, har jeg valgt at opsætte nogle kriterier. Disse kriterier skulle gerne være med til at skaffe en ensretning af det for min opgave tilgrundliggende korpus: 1. Alle tekster i korpus skal stamme fra foreningsblade. Da det, som det også fremgår af problemformuleringen, er min hensigt, ved hjælp af en analyse, at sammenligne to foreningsblade, er dette kriterium nærmest selvskrevet. Når de to delkorpora er af samme type, er det lettere at sammenligne dem, og da det er min hensigt at finde ud af, om to blade ligner hinanden eller ej, er det en nødvendighed, at det er af samme type. (Se i øvrigt afsnit angående valg af korpus). 2. Der skal være et dansk delkorpus og et tysk delkorpus. At der skal være to korpora er valgt ud fra, at det er min intention at lave en sammenligning af to blade. Det er alt andet lige svært at sammenligne, hvis der ikke er mindst to. At det ene skal være dansk og det andet tysk, hænger sammen med, at jeg godt kunne tænke mig at lave en analyse af to blade på tværs af landegrænser; desuden findes der ikke et andet dansk blad om islandske heste, der kan sammenlignes med Tölt, da Dansk Islandshesteforening er hovedforeningen for islandske heste i Danmark og kun udgiver et foreningsblad. Jeg kunne godt have valgt at sammenligne Tölt med et foreningsblad fra en af de danske lokalklubber for islandske heste, men så ville de ydre rammer ikke stemme overens. For at få så ensartet et grundlag for en analyse som muligt har jeg derfor valgt bladene fra to foreninger, der udadtil har så godt som de samme rammer 26

32 (se afsnit 6 om analysen af de teksteksterne faktorer) og altså er sammenlignelige, nemlig Tölt fra Dansk Islandshesteforening og Das Islandpferd fra IPZV e.v. 3. Korpus skal være publiceret i 2002 og dække en periode på et halvt år. At året 2002 er valgt, hænger sammen med, at materialet, der bliver analyseret, er forholdsvis nyt. På den måde er både materialet og sprogbrugen i korpus forholdsvis up-to-date, hvilket giver et forholdsvis godt nutidigt billede. En periode på et halvt år er blevet valgt ud fra, at det vil være svært at sammenligne materiale, der udkommer med forskellig frekvens, da der så er "perioder", der kommer til at gå igen, ligeså vel som en eventuel ulige publiceringsfrekvens for det analyserede materiale vil gøre en sammenligning svær, hvis korpus udvælges tilfældigt. Godt nok vil forskellige "sæsoner" for materialet blive bedre repræsenteret, men sammenligningsgrundlaget vil nok blive en anelse uens. For at gøre sammenligningsgrundlaget så ens som muligt, har jeg altså valgt en periode på et halvt år Afgrænsning Da jeg så godt som altid har interesseret mig for heste, og i 1997 begyndte at interessere mig specielt for den islandske hest, har jeg valgt, at "hovedtemaet" i mit korpus skal være den islandske hest. Dette medfører, at korpus bliver foreningsbladet Tölt fra Dansk Islandshesteforening, og foreningsbladet Das Islandpferd fra IPZV e.v. Dermed er både kriteriet om, at det skal være et foreningsblad, og kriteriet om både et dansk og et tysk delkorpus opfyldt. Som det også nævnes tidligere (under kriterium to), så kunne jeg godt have valgt at analysere Tölt og et foreningsblad for en lokalklub under DI, men da de ydre rammer så ville blive uens, faldt valget på det danske Tölt og det tyske Das Islandpferd, da deres ydre rammer har noget mere til fælles, end et blad fra en hovedforening og et blad fra en lokalklub tilknyttet denne hovedforening. (Se i øvrigt afsnit angående ligheder mellem de ydre rammer for Tölt og Das Islandpferd). I henhold til kriterium tre, at der skal vælges en periode på et halvt år i 2002, vælges juli til og med december Dette synes fornuftigt ud fra den betragtning, at sommerferie og juleferie nærmest "deler året i to". Ikke kun med hensyn til heste, men også generelt. Når det er forår, og der stadig ligger snesjap hist og her, går man og længes efter sommer og de lange varme dage. Efter sommerferien, når sommeren går på held, og efteråret viser sig med de mange flotte farver, bliver det koldt, og man går og længes efter julen, som ikke alene byder på familiesammenhold, men oftest også er den "næste store ferie" efter sommerferien. Sommerog juleferie er de to store ferier (som regel da), der skiller året i to. Derfor forekom det relevant at skille ved sommer og jul. At det blev efterårsperioden, og ikke forårsperioden, er tilfældigt. 27

33 Grundmængden Grundmængden af materiale for min opgave består i samtlige udgivne numre af foreningsbladet for Dansk Islandshesteforening, Tölt, og samtlige udgivne numre af foreningsbladet for IPZV e.v.,das Islandpferd. Da både Dansk Islandshesteforening og IPZV e.v. har eksisteret længe og også udgivet deres medlemsblade i mange år (Tölt er på 35. årgang, mens Das Islandpferd er på 17. årgang), så er der mange blade. For Tölts vedkommende må der eksistere lige omkring 340 blade, mens der for Das Islandpferds vedkommende i skrivende stund eksisterer 100. Grundmængden er selvfølgelig forholdsvis veldefineret, og selvom man - ifølge Lauridsen/Lauridsen - kan tillade sig at kalde delmængden for repræsentativ, når man kender hele grundmængden, så vil jeg alligevel anse mit eget korpus som værende eksemplarisk. Dette ud fra det af Lauridsen/Lauridsen fremførte perspektiv, at et eksemplarisk korpus er baseret på en "plausibelt lydende, hypotetisk fordeling af bestemte tekster i den objektive [...] verden" og på en "[...] approximativt defineret delmængde af et sprog". Men også ud fra den betragtning, at mit korpus er udvalgt efter blandt andet en tidsperiode. Dette gør, at det bliver (henholdsvis) fem og tre på hinanden følgende numre af bladene, og så er det ikke længere tilfældigt udvalgte numre, hvilket ville repræsentere grundmængden på bedste vis, men derimod bevidst udvalgte numre, som ikke nødvendigvis repræsenterer hele korpus' variation af tekster. Mit korpus er derfor eksemplarisk, da det ganske vist repræsenterer en bestemt del af en veldefineret grundmængde, men da de forskellige blade, som korpus indeholder, ikke er udvalgt tilfældigt, men derimod delvist bevidst, kan korpus kun blive eksemplarisk Delmængden Delmængden, det vil sige det korpus, der kommer til at ligge til grund for min analyse, kommer til at bestå af følgende: Tölt nr. 6, 7, 8, 9 og 10/2002 og Das Islandpferd nr. 88, 89 og 90. Den valgte periode på et halvt år medfører, at der bliver fem eksemplarer af Tölt, da dette udkommer 10 gange årligt, og tre eksemplarer af Das Islandpferd, da dette udkommer seks gange årligt. Bladenes forskellige publiceringsfrekvens (se afsnit og ) giver altså en forskel i antallet af blade. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at antallet af blade i de to delkorpora varierer, kan diskuteres. Ved at vælge perioden, kommer antallet af blade til at variere, mens indholdet i teksterne vil repræsentere den samme periode og dermed have nogenlunde samme indhold. Ved at vælge antallet af blade, det vil sige vælge et ens antal af Tölt og Das Islandpferd, vil Tölt (hvis antallet sættes til 10 blade) komme til at dække en periode på 12 måneder, mens Das Islandpferd (ved samme antal blade) vil komme til at dække 20 måneder. På den måde vil sammenligningsgrundlaget blive skævt, da det skæve antal vil betyde, at bladet med det 28

34 største antal måneder (her: Das Islandpferd) vil have to eksemplarer af de blade, der repræsenterer starten af perioden for det blad, der har det lave antal måneder (her: Tölt). Ved at vælge perioden undgår jeg, at der bliver overlapning af teksttyper, hvorved resultatet af analysen bliver mere retvisende Tölt Tölt er foreningsbladet for Dansk Islandshesteforening. Bladet udgives 10 gange årligt (hver måned undtagen januar og august), og indeholder artikler af varierende art, der er skrevet af forskellige forfattere. Bladet har den islandske hest som hovedtema, men der er også indimellem artikler om heste generelt. Formålet er at informere medlemmerne af DI om den islandske hest, om hvad der rører sig i islænderverdenen (primært i Danmark, men også internationalt), samt hvad der sker af nyt indenfor blandt andet hestehold. Bladet udsendes kun til medlemmerne, det vil sige man skal være medlem af DI for at kunne modtage bladet. Bladet distribueres til medlemmerne via postsystemet Das Islandpferd Das Islandpferd er foreningsbladet for IPZV e.v.. Bladet udgives seks gange årligt (hver anden måned), og indeholder - som Tölt - artikler af varierende art, der er skrevet af forskellige forfattere. Bladets hovedtema er den islandske hest, men det sker, omend forholdsvis sjældent, at der sniger sig en artikel ind, der vedrører heste generelt. Formålet med bladet er at informere modtagerne (medlemmer af IPZV samt de, der abonnerer på bladet) om islandske heste, om hvad der rører sig i islænderverdenen (primært i Tyskland, men også internationalt), samt om nyheder indenfor diverse produkter vedrørende den islandske hest (hegn, udstyr til ryttere, udstyr til hestene og så videre). Bladet udsendes til medlemmer af IPZV samt til dem, der abonnerer på bladet. Man behøver altså ikke være medlem af IPZV for at modtage bladet. Bladet distribueres til modtagerne via postsystemet Teksteksterne kriterier I henhold til Nielsens model under afsnit 3 og hans teksteksterne kriterier, vil jeg kort opliste, hvordan udvælgelsen af kriterier til afgrænsning af korpus hænger sammen med Nielsens teksteksterne faktorer. Nielsens teksteksterne faktorer består af kommunikationsintention, kommunikationsgenstand, afsender, modtager, udgivelsesmåde og distribution (jævnfør afsnit 3.1). Går man ind og analyserer disse (overordnet), så er kommunikationsintentionen for både Tölt og Das Islandpferd at informere om islandske heste, kommunikationsgenstanden er et foreningsblad (med den islandske hest i centrum), afsenderne er henholdsvis Dansk Islandshesteforening og IPZV e.v., modtagerne er medlemmer af disse to foreninger (eller - for Das Islandpferds vedkommende - interesserede i bladet). Tölt udgives 10 gange årligt, Das 29

35 Islandpferd seks gange årligt, og begge blade distribueres via postsystemet. Der er altså hovedsageligt ligheder mellem de to blades teksteksterne faktorer (undtagelsen er modtager). Sat op i et skema ser det sådan ud: Kommunnikationsinten tion Kommunikationsgenst and Afsender Tölt informere om islandske heste foreningsblad Dansk Islandshesteforening (forening med islandske heste i fokus) Das Islandpferd informere om islandske heste foreningsblad IPZV e.v. (forening med islandske heste i fokus) Modtager medlemmer af DI medlemmer af IPZV e.v. og folk, der abonnerer på bladet Udgivelsesmåde 10 x årligt 6 x årligt Distribution via postsystemet via postsystemet Skema 1: Teksteksterne faktorer, Tölt og Das Islandpferd Ser man herefter på de kriterier jeg har udvalgt til korpus, nemlig: 1. Alle tekster i korpus skal stamme fra foreningsblade. 2. Der skal være et dansk delkorpus og et tysk delkorpus. 3. Korpus skal være publiceret i 2002 og dække en periode på et halvt år. ses det, at Nielsens faktorer udgør basis for kriterium et og to. Det, der karakteriserer de teksteksterne faktorer for både Tölt og Das Islandpferd, er, at de begge er foreningsblade, at det ene er dansk og det andet tysk, og at de begge udgives af en forening, der har den islandske hest i fokus. Dertil kommer godt nok en lille forskel i modtageren og udgivelsesmåden, men ellers er kommunikationsintentionen, kommunikationsgenstanden, afsenderen og distributionen faktisk det samme. Begge blade arbejder med islandske heste, begge blade er foreningsblade, afsenderen af begge er en forening med den islandske hest i fokus, og begge blade distribueres via postsystemet. Kriterium tre er ikke som sådan del af Nielsens teksteksterne faktorer, i og med, at han ikke definerer en bestemt 30

36 tidsperiode. Dette ville også være ulogisk at gøre for en analyse af brochurer, som Nielsen arbejder med. I det hele taget bør tidsperioden ikke være en del af et analysekriterie, hvilket det heller ikke er her, da tidsperioden skal ses som en afgrænsning af korpus, så det samlede korpus ikke skal analyseres, men så der derimod kan udvælges et eksemplarisk korpus til analysen. Tidsperioden hjælper med til dette. Som Nielsen 1998b skriver om genre, så udvælger man tit de teksteksterne faktorer ud fra subjektive skøn, hvilket også her er tilfældet, men som det ses, så passer det subjektive skøn i hvert fald her overens med to af tre kriterier, og har dermed dannet baggrund for kriterium et og to. Efter denne præsentation af korpus vil jeg gå videre med analyse af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer. 6. Analyse af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer Som det fremgår af Nielsens model i afsnit 3, så omfatter de tekstinterne, sprogeksterne faktorer, som jeg har til hensigt at analysere, omfang, format, papirkvalitet og indbinding. De fire faktorer vil alle blive analyseret generelt for Tölt og generelt for Das Islandpferd, det vil sige jeg vil kigge på alle blade i henholdsvis det danske og det tyske delkorpus, sammenfatte resultaterne i et skema og analysere derudfra. Under omfanget regnes alle nummererede sider i bladene fra og med side et. Omfanget bliver optalt individuelt per blad, for at se, om det varierer fra blad til blad. Inden selve sammenligningen (mellem Tölt og Das Islandpferd) bliver gennemsnittet af sideantallet for de henholdsvis fem og tre blade udregnet, da jeg så vil se alle Tölt som en enhed og alle Das Islandpferd som en enhed. På den måde er det lettere at sammenligne dem. Formatet bliver opmålt som et fælles tal for henholdsvis Tölt og Das Islandpferd, da alle bladene i hvert delkorpus, med ret stor sandsynlighed, har den samme størrelse. Det bliver naturligvis tjekket, men jeg forventer ikke at finde forskel internt mellem de fem numre af Tölt og internt mellem de tre numre af Das Islandpferd. Under sammenligningen er der naturligvis kun et tal at sammenligne, det vil sige bladene ses som en enhed. Papirkvaliteten bliver bedømt ud fra de kategorier, som Nielsen opstiller i sin analysemodel (se afsnit ), nemlig rå, glat, glinsende, pap-agtig, tung og højtglinsende, eventuelt med tillæg af "lidt", "meget" eller "delvist", hvis papiret ikke lige passer præcist på en af kategorierne. Ligesom formatet bliver papirkvaliteten set generelt for de to blade. Igen skulle det undre mig, hvis der var forskel i selve papirkvaliteten mellem de 31

37 forskellige individer af delkorporaene, men det bliver naturligvis undersøgt. I sammenligningen er det igen ud fra et generelt synspunkt. Indbindingen bliver, som formatet og papirkvaliteten, undersøgt overordnet, i og med, at jeg tvivler på, at der vil være forskelle mellem individerne i de forskellige delkorpora. Naturligvis undersøger jeg det, men jeg forventer ikke at finde forskelle her. Under sammenligningen ses der igen overordnet på selve indbindingstypen for de to blade. 6.1 Tölt Delkorporaet Tölt består, som nævnt i afsnit , af Tölt nr. 6, 7, 8, 9 og 10 fra Disse vil i de følgende afsnit blive betegnet T6, T7, T8, T9 og T10, og står naturligvis for Tölt nr. 6, Tölt nr. 7, Tölt nr. 8, Tölt nr. 9 og Tölt nr. 10. T6 er udgivet i juli 2002 og dækker over juli-august samme år. T7 er udgivet i og dækker over september 2002, T8 er udgivet i og dækker over oktober 2002, T9 er udgivet i og dækker over november 2002, mens T10 er udgivet i og dækker over december T6 dækker altså over to måneder, mens de fire andre blade dækker over en måned. Under omfang vil hvert enkelt individ af delkorporaet blive kommenteret, mens de under format, papirkvalitet og indbinding vil blive set på som en gruppe Omfang Omfanget omfatter det antal sider, som hvert blad består af. Omfanget er udregnet eksklusiv omslaget, da omslaget ikke er nummereret, og da jeg ikke opfatter omslaget som en del af indholdet i et blad. Antal sider Skema 2: Omfang, Tölt T6 T7 T8 T9 T Som det ses af ovenstående skema, så består T6, T9 og T10 hver af 48 sider eksklusiv omslag, mens T7 og T8 består af 40 sider eksklusiv omslag. Der er altså forskel i det indbyrdes antal af sider i de fem Töltblade, omend forskellen ikke er særlig stor. Der er dog stadig ligheder mellem bladene, idet der er to grupper, når man ser på antallet af sider i bladene. Der er to blade med 40 sider og tre blade med 48 sider. Går man ind og udregner det gennemsnit for Tölt-bladene, som skal bruges til at sammenligne med Das Islandpferd-bladene, så giver det 44,8 side i gennemsnit per Tölt-blad Format 32

38 Formatet for Tölt er 24 cm i højden gange 17 cm i bredden. Alle fem blade har det samme format, det vil sige der er her stor lighed mellem de fem Tölt-blade, og der er ingen af de fem blade, der skiller sig ud fra de andre ved hjælp af formatet. Nielsen nævner, at formatet hænger tæt sammen med omfanget (se afsnit ), men nævner også, at selve signalvirkningen er forholdsvis begrænset. Dog gør han opmærksom på, at et specielt stort, lille eller anderledes format kan give indtryk af selvstændighed eller noget enestående (afsnit ). Det format som Tölt har, er et format, som jeg personligt ikke ret tit har set. Det er et forholdsvis specielt format at se på og holde ved, da det er større end det "sædvanlige" A5-format, som normalvis benyttes til lokalklubblade indenfor DI, og som Tölt faktisk også havde, indtil for få år siden, og det er mindre end A4, som for mig at se, tyder på noget stort og måske lidt prangende. Formatet er altså lidt specielt, hvilket egentlig passer ganske godt til foreningen (afsenderen), i og med, at islandske heste skiller sig ud fra mange andre hesteracer, fordi de islandske heste har fire eller fem gangarter, hvor de fleste andre hesteracer kun har tre. Om valget af format er truffet bevidst (for at DI skal skille sig ud fra andre foreninger), eller det er en tilfældighed, foreligger der ikke oplysning om Papirkvalitet Papirkvaliteten for de fem Tölt-blade er forholdsvis tynd, og billederne fremtræder i et forholdsvis glat look. Papirkvaliteten er altså forholdsvis fin med et let glinsende look, som får bladet til at fremtræde indbydende og spændende. Nielsen mener, at overfladekvaltiteten af papiret giver et subjektivt optisk indtryk, hvilket også her er tilfældet. Billederne fremtræder pæne og let glinsende (ikke så man bliver blændet af deres genskær, men hvis lyset falder rigtigt, så kan man godt få et skær i øjet), og papiret er behageligt at røre ved, det vil sige ikke ultratyndt, så det krøller og "forsvinder mellem hænderne på én", og heller ikke så tykt, at det slet ikke er til at bøje. Papirkvaliteten giver altså et forholdsvis professionelt indtryk af bladet Indbinding Indbindingen for de fem Tölt-blade er hæftning med almindelige hæfteklammer, det vil sige de er samlet i "ryggen" ganske som en - omend temmelig tynd - bog. Alle fem blade har to hæfteklammer i ryggen, og er vel dybest set almindelige hæfter af forholdsvis stort format. Under afsnit nævner Nielsen, at både limning, hæftning og indbinding kan give indtryk af en bog og dermed seriøsitet. Dette er også tilfældet med Tölt, der er hæftet og giver indtryk af en - omend tynd - 33

39 bog. Dog vil jeg mene, at selvom indbindingsformen udstråler "bog" og ifølge Nielsen dermed også seriøsitet, så er det lige før, at det lave antal sider næsten gør for meget opmærksom på, at det er et hæfte og ikke en bog Samlet indtryk af Tölt Tages ovenstående punkter (6.1.1 til og med 6.1.4) i betragtning, så ses det, at Tölt er et 40 til 48 siders blad, der består af ikke alt for tyndt papir, der er let glinsende. Tölt er sammenføjet i ryggen ved hjælp af hæftning, og formatet er B5, et lidt specielt format. Ifølge Nielsen skal både det glinsende papir, hæftningen og det specielle format udstråle seriøsitet, at foreningen bag bladet (det vil sige DI) er speciel, adskiller sig fra andre. Formatet gør, at man får øje på bladet, da formatet ikke er som alle andre, og selvom indbindingsformen udstråler "bog" og dermed - ifølge Nielsen - seriøsitet, så forstyrres denne seriøsitet en smule af det forholdsvis lave antal sider, som gør bladet en kende tyndt i forhold til, hvis det skulle ligne en bog. Om det er intentionen fra afsenders side, at bladet skulle ligne en bog, foreligger der ingen oplysninger om, men set ud fra Nielsens synspunkt, så leder hæftning tankerne i retning af en bog. Jeg synes dog personligt, at en bog som regel bør være limet; er den hæftet i ryggen, ser jeg den mere som et hæfte, og dermed ikke helt så seriøs som en decideret bog. Generelt ses det, at der er temmelig stor lighed de fem Tölt-blade imellem, idet det faktisk kun er antallet af sider, der varierer, og dette varierer kun med 8 sider fra de tre blade med det højeste antal sider til de to blade med det laveste antal sider. De tekstinterne, sprogeksterne faktorer for de fem analyserede Tölt-blade udviser altså primært ligheder. 6.2 Das Islandpferd Delkorporaet Das Islandpferd består, som nævnt i afsnit , af Das Islandpferd nr. 88, 89 og 90 (udkommet august til december 2002). I de følgende afsnit vil disse blade blive betegnet som DIP 88, DIP 89 og DIP 90, hvilket står for Das Islandpferd 88, Das Islandpferd 89 og Das Islandpferd 90. DIP 88 er udgivet i juli 2002 og dækker over juli og august På samme måde er DIP 89 udgivet i september 2002 og dækker over september og oktober samme år, mens DIP 90 er udgivet i november 2002 og dækker over november og december dette år. Hvert blad dækker altså over to på hinanden følgende måneder. Under omfanget vil hvert enkelt blad af det tyske delkorpora blive kommenteret, mens de under de andre tre kategorier vil bliver kommenteret som en gruppe. 34

40 6.2.1 Omfang Omfanget omfatter - som ved Tölt - det antal sider, som hvert blad består af. Omfanget er også her udregnet eksklusiv omslaget, da omslaget ikke er nummereret, og da jeg ikke opfatter omslaget som en del af indholdet i et blad. Antal sider (ekskl. omfang) Skema 3: Omfang, Das Islandpferd DIP 88 DIP 89 DIP Som det fremgår af ovenstående skema, så består DIP 88 og DIP 90 af 124 sider, mens DIP 89 kun består af 120 sider. Der er altså en lille forskel på antallet af sider i de tre analyserede DIP-blade, omend en forskel på fire sider ikke forslår det helt store, når sideantallet i forvejen er så højt, som det er. Jeg mener derfor, at der er ret stor lighed mellem de tre analyserede DIP, i og med, at en forskel på fire sider ikke er en særlig stor forskel, når vi snakker 120 eller 124 sider. Af hensyn til sammenligningen med Tölt, skal der udregnes et gennemsnit for DIP; dette ligger på 122,67 side pr. blad. Dette ligger temmelig tæt på både de 120 sider i DIP 89 og de 124 sider i DIP 88 og 90, men nu er der heller ikke særlig stor forskel mellem disse to antal sider. Generelt viser sideantallet i de tre analyserede DIP, at der ikke er synderligt stor forskel på omfanget af dem. Jeg mener derfor, at der er ret stor lighed på omfanget af de tre blade Format Måles DIP op i cm, så har bladene målene 28 cm i højden gange 21,1 cm i bredden. Størrelsen ligner umiddelbart en A4, men A4 er faktisk 29,6 cm høj, og dermed en anelse højere end DIP. Bredden for DIP og en almindelig A4 er dog den samme. Formatet for DIP er altså ikke så sædvanligt, hvorfor jeg vil kalde det for specielt. Som Nielsen gør opmærksom på under , så kan et specielt format udtrykke selvstændighed eller at afsender er noget specielt, skiller sig ud fra mængden. Det specielle format, som DIP har, kunne tyde i retning af, at afsenderen er noget specielt. Det specielle format gør i hvert fald opmærksom på sig selv, i og med, at det er ligeså bredt, men lidt mindre end en almindelig A4, og sammenholdt med det høje antal sider i bladene, så bliver bladet også ret tykt. Dette udstråler for mig at se selvstændighed og seriøsitet Papirkvalitet 35

41 Papiret i DIP må betegnes som værende forholdsvis tyndt, det vil sige papirkvaliteten må betegnes som fin. Derudover må papiret ses som værende glat og let glinsende; billederne skinner i øjnene (især dem i farver), og hvis lyset falder rigtigt på siderne, så skinner selve papiret også lidt i øjnene. Alt i alt må det siges, at papirkvaliteten giver et forholdsvis professionelt look - bladet fremstår flot og tiltalende. Som Nielsen gør opmærksom på, så kan specielt glinsende papir give indtryk af seriøsitet (at firmaet bag udgivelsen af bladet er seriøst, har god økonomi). Ses DIP i lyset af dette, så giver papirkvaliteten (sammen omfang og format) et seriøst og selvstændigt indtryk af foreningen bag bladet, nemlig IPZV e.v Indbinding Indbindingen for de tre analyserede DIP er limning. Når limningen nærstuderes nedefra (eller oppefra), ses det, at det er små samlinger af papir, der er lagt sammen og så er disse samlinger af papir lagt i en et omslag, holdt sammen og limet i ryggen. Bladet har en fold fem-seks milimeter fra ryggen, som letter "bladringen" i bladet. Som Nielsen gør opmærksom på, så leder limning, sammen med hæftning og indbinding, tankerne hen i retning af en bog, hvilket udstråler seriøsitet. Det ses altså, at selve indbindingen af bladet tyder på seriøsitet Samlet indtryk af Das Islandpferd Når man ser på de ovenstående kategorier for analysen af DIP, så ses det, at resultatet af alle fire faktorer leder tankerne i retning af seriøsitet. Omfanget er forholdsvis stort, også selvom bladet kun udkommer hver anden måned, formatet er specielt og skiller sig ud fra mængden, papirkvaliteten er fin, glat og glinsende, og bladet er samlet ved hjælp af limning. Alle disse faktorer leder tankerne i retning af seriøsitet, og samlingen leder tilmed tankerne i retning af en bog. DIP er altså et seriøst blad at kigge på. Det indtryk får man nu også, når man tager bladet i hænderne, idet det faktisk er ret tykt. Det minder mest af alt om en stor paperback-bog. Det seriøse indtryk man får af bladet kan hænge sammen med, at selve foreningen IPZV e.v. er temmelig stor. Den er faktisk en af de største udenfor Island. Derudover er den islandske hest pænt udbredt i Tyskland, hvilket også kan have indflydelse på bladets størrelse. Dertil kommer, at man ikke behøver være medlem af IPZV e.v. for at modtage bladet. Man kan ganske simpelt abonnere på bladet. Når et blad skal ud af landet og bladet dermed repræsenterer en forening internationalt, så er det muligvis også vigtigere at bladet gør en god figur. Det må siges at være opnået for DIP. Bladet tager sig godt ud, udstråler seriøsitet og - synes jeg - er meget præsentabelt for IPZV e.v. 6.3 Sammenligning tekstinterne, sprogeksterne faktorer 36

42 I de ovenstående punkter er de to blade, Tölt og Das Islandpferd, nu blevet analyseret på tekstinterne, sprogeksterne faktorer. I det følgende vil de to blades tekstinterne, sprogeksterne faktorer blive sammenlignet. Resultaterne af de to analyser er sammenfattet i følgende skema: Tölt Das Islandpferd Omfang (antal sider ekskl. omslag) Format (højde i cm x bredde i cm) 44,8 side 122,67 side 24 x x 21,1 Papirkvalitet forholdsvis tynd, lidt glinsende fin, glat, glinsende Indbinding hæftet med hæfte-klammer limet Skema 4: Tekstinterne, sprogeksterne faktorer, Tölts og Das Islandpferd Omfang Starter vi med omfanget, så ses det, at det gennemsnitlige omfang for Tölt-bladene ligger på 44,8 side per blad. Dette stammer fra henholdsvis 40 sider i to blade og 48 sider i tre blade (se afsnit 6.1.1). Internt er der altså en forskel mellem bladenes omfang på otte sider. Hos Das Islandpferd ligger gennemsnittet af omfanget pr. blad på 122,67 side, hvilket stammer fra et internt antal sider hos DIP på henholdsvis et blad med 120 sider og to med 124 sider. Internt er der altså en så lille forskel, at det faktisk kan betegnes som en lighed. Sammenligner man de to blade, må det siges, at der er forholdsvis stor forskel på gennemsnittet af omfanget. Regner man antallet ud i sider, så ligger forskellen på 77,87 sider, hvilket i sig selv er en hel del. Tager man de to Tölt-blade med det lave antal sider, nemlig 40 sider, og sammenholder med det DIP-blad, der har det lave antal sider, nemlig 120, så ses det, at der faktisk er tre gange så mange sider i DIP som i Tölt. Dette må siges at være en forskel, der vil noget. Godt nok er forskellen ikke helt så stor, hvis man tager Tölt-bladene med det høje antal sider (48) og regner op i DIP-bladene med det høje antal (124), så er der kun 2,58 gange så mange sider i DIP som i Tölt, hvilket også må siges at være en forskel. Det må altså konstateres, at der er (forholdsvis stor) forskel i omfanget af Tölt og Das Islandpferd Format Ses der på formatet af de to analyserede blade, så ses det, at Tölts format 37

43 er 24 x 17 cm, mens DIPs format er 28 x 21,1 cm. Der er altså forskel på de to blades formater, både i højden og i bredden. Dog skal det siges, at begge formaterne er lidt specielle, det vil sige ikke et format man falder over hvor som helst, så ligheden mellem de to blades formater er, at de er specielle. Da det ikke er det, analysen går på, men derimod selve størrelsen af formatet, må det konstateres, at der er forskel på formaterne på Tölt og Das Islandpferd, omend forskellen ikke er ligeså rammende som forskellen mellem bladenes omfang er Papirkvalitet Når papirkvaliteten for de to blade betragtes, ses det, at Tölts papir er forholdsvis tyndt og lidt glinsende, mens DIPs papir er fint, glat og glinsende. Begge blades papir er altså tyndt, men DIPs papir er faktisk en anelse tyndere end Tölts papir. Begge blades papir er også glinsende, men igen: DIPs papir glinser en anelse mere end Tölts gør det. Generelt set, så giver begge blades papir indtryk af seriøsitet, omend det må siges, at DIPs papirkvalitet er lidt finere end Tölts. Det må altså konstateres, at der primært er lighed mellem papirkvaliteten i Tölt og papirkvaliteten i DIP Indbinding Når indbindingen af de to blade betragtes, ses det, at Tölt er samlet ved hjælp af hæftning, mens Das Islandpferd er samlet ved hjælp af limning. Selve indbindingsmetoden for de to blade er altså forskellig. Går man derimod ind og ser på det, Nielsen skriver om indbinding, nemlig at indbinding, limning og hæftning alle kan lede tankerne hen i retning af en bog, så har bladenes indbinding pludselig en hel del til fælles, for begge deres indbindingsmetoder er ifølge Nielsen med til at lede tankerne i retning af en bog. Begge bladene giver altså indtryk af en bog, hvis man betragter dem ud fra Nielsens tilgang. Det må altså konstateres, at indbindingen på de to blade - set ud fra Nielsens synspunkt - er forholdsvis ens. Dog vil jeg mene, at der er ret stor forskel på, om et blad er hæftet eller det er limet; en limning kan, efter min erfaring, "holde på" mange flere sider, end en hæftning kan. Efter min mening er der altså ret stor forskel på de to blades indbinding Sammenfatning Betragtes de ovenstående punkter fra sammenligningen af omfang, format, papirkvalitet og indbinding af Tölt og Das Islandpferd, ses det, at der primært er ligheder mellem de to blade. Det eneste sted der rigtig er forskel, er faktisk i omfanget, omend det må siges, at forskellen også er temmelig stor. Omfanget af DIP er to en halv til tre gange så stort som omfanget at Tölt. Begge bladene har et specielt format, DIPs en anelse større end Tölts, og begge bladene har en fin og glinsende papirkvalitet, DIPs lidt tyndere og lidt mere glinsende end Tölts, ligeså vel som de to blades indbinding begge giver indtryk af en bog. Det samlede indtryk af de to blade er altså, at DIP er større og 38

44 forekommer mere seriøst end Tölt, hvilket tydeligst afspejles i formatet og især omfanget. DIPs større format og især større omfang giver indtryk af større seriøsitet end Tölt. Selvom begge blades indbinding giver indtryk af en bog, og dermed - ifølge Nielsen - seriøsitet, så forekommer Tölt en anelse klein i det sammenlignet med DIP. Dette kan naturligvis hænge sammen med, at afsenderen for DIP, nemlig IPZV e.v., er en noget større forening end afsenderen for Tölt, nemlig DI, og at IPZV e.v. udbyder DIP til andre end lige medlemmerne af foreningen, hvor DI kun udbyder Tölt til medlemmer. Når foreningen er større og tilmed har indtægter fra abonnenter, så vil økonomien alt andet lige være bedre, hvilket giver mulighed for et større, mere "prangende" blad. Der må altså siges, at der er forholdsvis stor forskel på bladenes tekstinterne, sprogeksterne faktorer. Men nu er det jo ikke kun det ydre, det kommer an på - indholdet har også en betydning. Dette vil jeg herefter analysere i form af først makrostrukturen i bladene, og derefter fagsprogligheden i bladene. Efter denne analyse af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer vil jeg gå videre med analyse af den ene af de i min opgave udvalgte tekstinterne, sproginterne faktorer, nemlig makrostrukturen. 7. Analyse af makrostruktur Som nævnt under punkt 4, så har jeg til hensigt at anvende Nielsens tilgang til analyse af makrostruktur i min opgave. Dette betyder, at jeg vil analysere Tölt og Das Islandpferd med henblik på at finde ud af bladenes opdeling i primærtekster, deltekster og deltekstsegmenter, samt undersøge, om der er en tilsvarende opdeling af tekster, deltekster og deltekstsegmenter i temaer, subtemaer og underordnede subtemaer. Men før jeg gør det, er der et par ting, der skal lægges fast. 7.1 Afgrænsning af tekst Før jeg kan opdele bladene i primærtekster, deltekster og deltekstsegmenter samt i tema, subtema og underordnede subtemaer, er jeg nødt til at definere, hvad jeg regner som værende en tekst. For en tekst kan være meget forskelligt. Således regner Ditlevsen et al. en tekst som det sted, hvor sproget udfører sin funktion 78, og skriver endvidere, at det stammer fra det latinske textere ("væve") og textum ("det vævede"). I Ditlevsen et al. gøres også opmærksom på, at den oprindelige betydning illustrerer en vigtig egenskab for en tekst, nemlig at den skal være sammenhængende (på latin: kohærent) 79. Nielsen definerer i sin ph.d. ikke begrebet "tekst" som sådan, men han 78 Ditlevsen et al. 2003: op.cit. 2003: 12 39

45 definerer det, som han i sin ph.d. vil bruge som en tekst. Han går ud fra Göpferich 1995, nemlig at globalteksten (primærteksten) er den enhed, hvis funktion har den højeste rang 80, og skriver, at han forstår det samme under en globaltekst (primærtekst) som Göpferich, det vil sige "tekster, som opfylder en autonom kommunikativ funktion, det vil sige en funktion i en sprogekstern kontekst og ikke er med til at udgøre en del af et størrere tekstuelt hele" 81. Dette er godt nok kun definitionen på globalteksten (det jeg ser som primærteksten, altså den overordnede tekst, der indeholder deltekster), men det er stadig brugbart, i og med, at Nielsen ud fra Göpferich 1995 definerer en primærtekst som noget, der ikke er del af noget andet - det vil sige det er det overordnede, der indeholder noget andet. På den måde må deltekster og deltekstsegmenter være noget, der ER del af en overordnet (en anden) tekst. Indirekte har Nielsen (og Göpferich) altså defineret en deltekst også. En tekst kan altså være meget forskelligt, fra en enkelt sætning til et helt blad. Det kommer an på, hvordan man definerer det. Således kan en tekst være fra punktum til punktum, fra punktum til komma (eller omvendt), fra overskrift til overskrift, fra side til side, eller sågar et helt blad eller en hel bog - det ligger i definitionen. I min opgave vil jeg definere "tekst" som den del af en tekst, som går fra første bogstav i overskriften til det sidste punktum i artiklen. På den måde kommer hver tekst godt nok til at bestå af flere sætninger, og selvom en sætning kan ses som en lille tekst, så vil jeg alligevel vælge at se på en tekst som værende den samling af sætninger, der omhandler det emne, om hvilket de er skrevet. En tekst bliver på den måde - i min opgave - en samling af sætninger (og dermed en samling af små tekster), der er med til at danne en artikel. "Tekst" bliver på den måde ikke defineret ud fra omfang (at den skal indebefatte et bestemt antal ord), eller ud fra sætningslængde eller indhold, men sådan set ud fra den artikel, sætningerne og indholdet er med til at danne. I min opgave vil jeg, som tidligere nævnt, opdele i primærtekst, deltekst og deltekstsegment. For at kunne gøre det, er jeg nødt til at definere, hvad hvert begreb dækker over. Dette vil jeg gøre i det følgende: Som primærtekst (Nielsens globaltekst) vil jeg se den overordnede tekst, den der indeholder eventuelle andre tekster. Ifølge Ditlevsen et al. er teksten der, hvor sproget udøver sin funktion. Primærteksten er den tekst, der har den mest overordnede funktion, hvilket Nielsen og Göpferich også benytter den som. Som primærtekst vil jeg altså se den tekst, der er mest overordnet i sin funktion, den, som indeholder eventuelle andre tekster, 80 Göpferich 1995: 44 i Nielsen 1998: 8 81 op.cit. 1995: 57 i Nielsen 1998: 8 40

46 den, som har den "højeste rang" (Nielsen og van Dijk arbejder med hierarkisk opbygning af makrostruktur, og hvis noget er hierarkisk, så må der alt andet lige også være en (eventuelt flere) elementer, der er højest, så nogle andre kan underordnes dem). Som deltekst forstår jeg den eller de tekster, der er underordnet primærteksten, det vil sige der i hierarkiet ligger lavere end primærteksten, men som ligger på niveauet lige under primærteksten. Bruges Göpferichs tilgang, hvor globalteksten er den tekst med den funktion, der har den højeste rang, så må delteksterne være den eller de tekster, der har den funktion med den næsthøjeste rang. Nu er det ikke funktionen, jeg har til hensigt at analysere i min opgave, men derimod makrostrukturen, så jeg vil ikke opdele mine tekster efter funktion. Funktionsopdelingsprincippet bliver kun nævnt for at illustrere, at det her drejer sig om noget, der er underordnet det primære, altså at det handler om noget, der er underordnet det, det hele handler om. Hermed mener jeg, at det drejer sig om de deltekster, som primærteksten består af. Ligesom delteksten er den eller de tekster, som primærteksten består af, så er deltekstsegmenterne det, som delteksterne består af. Deres tema(er) er på den måde underordnet det tema, der er i delteksterne. Og som Göpferich nok ville sige, hvis hun brugte den samme inddeling, så har deltekstsegmenternes funktion den tredjehøjeste rang. 7.2 Afgrænsning af analyse Når jeg nu i det følgende giver mig til at analysere makrostrukturen i de fem udvalgte numre af Tölt og de tre udvalgte numre af Das Islandpferd, så er der flere ting, jeg vil se på i forbindelse med makrostrukturen. Det første jeg vil se på, er hvori primærteksten, delteksterne og eventuelt deltekstsegmenterne består. Se på antallet af dem, det vil sige finde ud af, hvor mange der er af hver slags og hvordan deres hierarki er, det vil sige om delteksterne er hinanden over- eller underordnet (det vil sige deltekster og deltekstsegmenter), eller om de ligger på det samme niveau, det vil sige har den samme hierarkiske værdi. Derefter vil jeg se på, i henhold til Nielsens tilgang til makrostruktur og temaopdeling, om temaerne også er opdelt i hovedtema, subtemaer og eventuelt underordnede subtemaer. På den måde skulle det gerne blive muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem temaet i teksterne og makrostrukturen i teksterne - som Nielsen og van Dijk mener, der er. De mener alle, at der er en sammenhæng mellem tema og strukturering af teksten, hvilket jeg vil finde ud af, om er tilfældet i Tölt og Das Islandpferd også. Når både teksternes indbyrdes forhold og det indbyrdes forhold mellem temaerne er blevet klarlagt, vil jeg undersøge forekomsten af temaer i bladene for at se, om der er specielle typer at teksttemaer, der går igen i 41

47 bladene, og om der eventuelt er en speciel fordeling af temaerne i bladene - både individuelt mellem bladene i henholdsvis det danske og det tyske sprog, og også i sammenligning mellem de danske blade og de tyske blade. 7.3 Makrostrukturanalyse - opdeling i teksttype Både Schmitt, Nielsen og van Dijk mener, at en teksts makrostruktur er hierarkisk struktureret, og Nielsen nævner muligheden af at opdele i primærtekst, deltekster og deltekstsegmenter. Dette vil jeg i det følgende gøre Tölt For at kunne analysere makrostrukturen i Tölt ud fra teksttype, vil jeg først definere hvilke teksttyper, hvert blad indeholder. Dette sammenfattes i følgende skema, der viser resultatet af opdelingen af Tölt i primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og deltekstsegmentsegmenter. Det samlede skema med oversigt over alle deltekster, deltekstsegmenter og deltekstsegment-segmenter 82 er at finde i bilag 10. T6 T7 T8 T9 T10 Primærtek st hele bladet hele bladet hele bladet hele bladet hele bladet Deltekster Deltekstse gmenter Fordelt på antal deltekster Deltekstse gmentsegmenter Fordelt på antal deltekstsegm enter Skema 5: Fordeling af primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og DTSS, Tölt Tölt nr. 6/ Deltekstsegment-segmenter tilsvarer Nielsens deltekstsegmenter af 2. grad, jævnfør afsnit

48 Primærteksten for T6 er hele bladet, det vil sige den enhed, der omfatter og samler alle delteksterne, deltekstsegmenterne og deltekstsegmentsegmenterne. Bladet består af 39 deltekster, som indeholder 51 deltekstsegmenter fordelt på 11 deltekster. Der er altså en hierarkisk struktur til stede, i og med, at alle delteksterne er på samme niveau, og der til nogle af delteksterne er tilknyttet et yderligere (lavere) niveau, nemlig deltekstsegmenterne. Nogle af teksterne går altså mere i dybden i sin struktur end andre, men en underordning af visse af teksterne under andre tekster er tydeligvis at spore Tölt nr. 7/2002 Primærteksten for T7 er hele bladet. Dette blad består af 30 deltekster, som indeholder 47 deltekstsegmenter fordelt på fire deltekster. Også her er der altså en hierarkisk opbygning til stede, i og med, at der er deltekster underordnet primærteksten og deltekstsegmenter underordnet nogle af delteksterne. På den måde bliver nogle af delteksterne uddybet med et ekstra, et lavere niveau. Den hierarkiske strukturering, som blandt andet Nielsen arbejder med, er altså også til stede i T Tölt nr. 8/2002 Primærteksten for T8 er hele bladet, som her består af 28 deltekster indeholdende 39 deltekstsegmenter fordelt på syv deltekster. Af disse syv delteksters deltekstsegmenter er der så seks, der har en yderligere uddybning, hvilket jeg har valgt at kalde deltekstsegment-segmenter (i det følgende betegnet DTSS), det vil sige stykker af deltekstsegmenter. De deltekstsegmenter, der er opdelt i DTSS, består af 21 DTSS fordelt på 6 deltekstsegmenter. Der er altså i dette blad en yderligere uddybning end der er i de andre, da dette blad faktisk er det eneste nummer af Tölt, der har DTSS. Dette er ikke at finde hos de andre fire numre af Tölt. Den hierarkiske strukturering som Nielsen arbejder med, kommer altså især til syne i dette blad. Det bør dog nævnes, at Nielsen selv ikke opdeler i DTSS, i hvert fald ikke i det i denne opgave anvendte værk. Alligevel synes jeg det er værd at nævne, at dette blad har et yderligere niveau i forhold til de andre numre af Tölt Tölt nr. 9/2002 Primærteksten for T9 er hele bladet. T9 består af 34 deltekster, som indeholder 45 deltekstsegmenter fordelt på seks deltekster. Der er altså igen tale om en hierarkisk strukturering af teksterne, da T9 også har en opdeling af primærtekst i deltekster og nogle af disse i deltekstsegmenter, og da der er en niveauforskel mellem deltekstsegmenter og deltekster og mellem deltekster og primærtekst. Nielsens hierarkiske strukturering af tekster er altså også til stede i T Tölt nr. 10/2002 Primærteksten for T10 er, ligesom hos de øvrige Tölt, hele bladet. T10 43

49 består af 33 deltekster, som indeholder 46 deltekstsegmenter fordelt på ni deltekster. Igen ses en hierarkisk opbygning af primærteksten i deltekster og deltekstsegmenter, ligesom det er tilfældet med de andre fire numre af Tölt. Nielsens hierarkiske opbygning af tekster er altså også til stede i T Sammenligning Tölt Som det fremgår af ovenstående punkter ( til ), så er der både forskelle og ligheder mellem de fem sammenlignede Tölt-blade. For alle bladene gælder, at primærteksten er det pågældende blad, og at bladet er opdelt i deltekster og deltekstsegmenter. T8 skiller sig dog ud fra de andre fire ved også at have en opdeling i deltekstsegmentsegmenter, hvilket de fire andre blade ikke har. Det gælder for alle de analyserede numre af Tölt, at de består af en primærtekst, et antal deltekster og et antal deltekstsegmenter. Delteksterne er underordnede primærteksten, mens deltekstsegmenterne er underordnet delteksterne. T8 indeholder desuden et antal DTSS, som er underordnet deltekstsegmenterne. Under forskellene ses især antallet af deltekster og deltekstsegmenter. Antallet varierer fra 28 deltekster i T8 til 39 deltekster i T6. Derimellem ligger T7 med 30, T10 med 33 og T9 med 34. De fire af Tölt ligger altså forholdsvis tæt, når man ser på antallet af deltekster, mens T6 skiller sig ud ved at have fem deltekster mere end det blad med næstflest deltekster. Der er altså hovedsageligt lighed mellem de fem analyserede blade, hvad angår deltekster, selvom der er et blad, der skiller sig lidt ud ved at have et noget højere antal end de andre fire. Kigges der så på antallet af deltekstsegmenter, så tegner der sig følgende billede: Antallet af deltekstsegmenter svinger fra 39 i T8 til 51 i T6. Imellem disse ligger T9 med 45, T10 med 46 og T7 med 47. Det ses her, at der igen er fire blade, der ligger meget tæt (T6, T7, T9 og T10), mens et enkelt, nemlig T8, skiller sig ud med et forholdsvis lavt antal deltekstsegmenter. Der er dermed primært lighed mellem de fem analyserede blade, hvad angår deltekstsegmenter, i og med, at de fire af bladenes antal deltekstsegmenter kan findes indenfor et antal på seks deltekstsegmenter. Der er så et blad, der ligger noget lavere, men det har muligvis sin forklaring. For det blad, der skiller sig ud med det lave antal deltekstsegmenter i forhold til de andre fire blade, er nemlig T8, der, som det eneste af de fem analyserede Tölt-blade, også har en opdeling af deltekstsegmenter i DTSS. T8 er det ene blad, der har en yderligere opdeling af tekststrukturen under en deltekst, der udover at være opdelt i deltekstsegmenter, også er opdelt i DTSS under denne deltekst. Når der er en yderligere opdeling af et deltekstsegment i DTSS, så er det ikke 44

50 usandsynligt, at det har indflydelse på antallet af deltekstsegmenter i primærteksten, hvilket også ses her: Det lave antal af deltekstsegmenter i T8 kan meget vel skyldes opdelingen af seks af deltekstsegmenterne i DTSS. Der er jo ikke nødvendigvis flere sider i et blad, og dermed mere plads til flere deltekstsegmenter, bare fordi et eller flere deltekstsegmenter uddybes. Dette er tilfældet for T8, der, som det fremgår af skema 2 under afsnit 6.1.1, er et af de analyserede Tölt-blade, der har et lavere antal sider, hvilket også kan være med til at medføre, at der er et lavere antal deltekstsegmenter. Betragtes antallet af deltekster i hvert blad, der er opdelt i deltekstsegmenter, så ses det, at det ikke er det samme antal tekster i bladene, der er uddybet, det vil sige opdelt i deltekstsegmenter. Antallet svinger helt fra fire hos det blad med det laveste antal opdelte deltekster til 11 i det blad med det højeste antal opdelte deltekster. Dette må siges at være noget af en forskel. Generelt er antallet af uddybede deltekster ikke særlig højt, når der sammenlignes med det samlede antal deltekster i hvert blad, men det der falder i øjnene er, at antallet varierer så meget bladene imellem. For der er stor forskel på fire tekster og 11 tekster. Ligheden på dette punkt er, at alle fem analyserede Tölt-blade har deltekster, der er opdelt i deltekstsegmenter, mens forskellen er antallet af opdelte deltekster, der svinger meget. Opdelingen af de fem analyserede Tölt-blade i deltekster, deltekstsegmenter og for et enkelt blads vedkommende også i DTSS viser, at den hierarkiske strukturering, som Nielsen arbejder med som værende makrostruktur, er til stede i samtlige analyserede Tölt-blade. Det ses, at makrostrukturen for de fem analyserede Tölt-blade er forholdsvis ens, idet alle bladene kan defineres som selve primærteksten og desuden opdeles i deltekster og deltekstsegmenter. Makrostrukturen i Tölt analyseret på teksttype er altså ens. Om noget andet er tilfældet, når bladene undersøges med henblik på tema, vil vise sig senere, men først vil jeg gå videre med Das Islandpferds makrostruktur analyseret på teksttyper Das Islandpferd Indenfor DIP vil jeg igen starte med at definere primærteksten for derefter at opdele denne i deltekster og disse eventuelt i deltekstsegmenter. Følgende skema viser opdelingen af DIP i primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og DTSS. DIP 88 DIP 89 DIP 90 Primærtekst hele bladet hele bladet hele bladet Deltekster Deltekstsegmen

51 ter Fordelt på antal deltekster Deltekstsegmen t-segmenter Fordelt på antal deltekstsegment er Skema 6: Fordeling af primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og DTSS, Das Islandpferd Das Islandpferd 88 Primærteksten for DIP 88 er hele bladet, nemlig den enhed, der omfatter og samler alle delteksterne, deltekstsegmenterne og deltekstsegmentsegmenterne. DIP 88 består af 120 deltekster, som indeholder 48 deltekstsegmenter fordelt på syv deltekster. Derudover er der 157 DTSS fordelt på 13 deltekstsegmenter. Nielsens hierarkiske strukturering kommer her til syne. Der er opdeling i deltekster og deltekstsegmenter, såvel som i DTSS, som godt nok bunder i et forholdsvis lavt antal deltekstsegmenter, nemlig 13, men faktisk omfatter 157 DTSS. Nielsen hierarkiske strukturering af makrostrukturen er her til stede Das Islandpferd 89 Primærteksten i DIP 89 er hele bladet. Primærteksten omfatter 96 deltekster, der indeholder 38 deltekstsegmenter fordelt på otte deltekster. Ud af de 38 deltekstsegmenter er der 25, der er opdelt i 233 DTSS. Som i DIP 88 ses det, at DIP 89 også er struktureret hierarkisk. Der er tydeligvis en opdeling af teksterne, og det er også tydeligt, at de er under- og overordnet hinanden. Nielsens hierarkiske strukturering er altså også her til stede Das Islandpferd 90 Primærteksten i DIP 90 er hele bladet. Primærteksten omfatter 101 deltekster, der indeholder 47 deltekstsegmenter fordelt på syv deltekster. Af disse 47 deltekstsegmenter er der 13, der er opdelt yderligere i 220 DTSS. Også her ses en hierarkisk opbygning, idet det er tydeligt, at de forskellige tekster er underordnet hinanden. Nielsens hierarkiske opbygning i forbindelse med makrostruktur er altså også her til stede Sammenligning Das Islandpferd Når ovenstående tre punkter ( til ) betragtes, ses det, at der er visse ligheder mellem de tre analyserede DIP. Alle tre har selve bladet som primærtekst, og alle tre blade er delt op i deltekster, deltekstsegmenter og DTSS. Alle tre blade har også et forholdsvis højt, men dog varierende, antal deltekster og især et højt antal DTSS, selvom 46

52 DIP 88 på sidstnævnte punkt ligger væsentligt lavere end de andre to. Antallet af opdelte deltekster i deltekstsegmenter er også meget ens. Forskellene består primært i antallet af tekster; for delteksternes vedkommende er der en forholdsvis stor forskel: DIP 89 ligger på kun 96, mens DIP 88 ligger på hele 120. DIP 90 ligger imellem de to med 101, hvilket er forholsvis tæt på DIP 89. Deltekstsegmenterne varierer fra 38 hos DIP 89 til 48 hos DIP 88, hvilket ikke er en voldsomt stor forskel, men dog en forskel. DIP 90 ligger med 47 imellem dem, men klart tættest på DIP 88. Deltekstsegmenternes fordeling hos de tre blade ligger på henholdsvis syv, otte og syv, hvilket må siges at være meget ens. En forholdsvis stor forskel ses derimod i antallet af DTSS, hvor DIP 88 ligger klart lavest med 157, mens DIP 89 topper med 233 tæt forfulgt af DIP 90 med 220. Antallet af DTSS i DIP 89 og 90 ligger altså noget tættere på hinanden, og noget højere end antallet i DIP 88. Dette ødelægges dog lidt, når man kigger på det antal deltekstsegmenter, DTSS'erne er fordelt på, da det her er DIP 88 og DIP 90, der "holder sammen" med 13 mod DIP 89, der har hele 25, hvilket er næsten dobbelt så mange. Blandt de tre analyserede DIP-blade ses altså ret store ligheder mellem DIP 89 og 90. Antallet af deltekster, fordelingen af deltekstsegmenter på antal deltekster og antallet af DTSS ligger forholdsvis ens, mens DIP 88 her skiller sig ud fra de to andre. Ses på antallet af deltekstsegmenter og fordelingen af DTSS på deltekstsegmenter, så består ligheden mellem DIP 88 og 90. Generelt vil jeg sige, at DIP 89 og 90 har en del til fælles i deres makrostruktur, set ud fra Nielsens tilgang til makrostruktur, nemlig i deres hierarkiske strukturering, mens DIP 88 skiller sig ud. Men udover det, så tilsvarer opbygningen i DIP, det vil sige opdelingen i deltekster, deltekstsegmenter og DTSS, det, som Nielsen i sin ph.d. arbejder med, nemlig at makrostruktur er en hierarkisk strukturering af teksterne Sammenligning Tölt og Das Islandpferd Som det fremgår af ovenstående er der primært ligheder mellem de fem analyserede Tölt-blade, men der er to blade, der skiller sig lidt ud fra de andre. T8 har som det eneste Tölt-blad DTSS, og T6 har et højere antal deltekster og deltekstsegmenter, ligeså vel som disse er fordelt på et højere antal deltekster, end det er tilfældet hos de andre fire blade. Udover dette ses det, at alle fem blade er opdelt i et forholdsvis ens antal deltekster, et forholdsvis ens antal deltekstsegmenter og at disse er fordelt på et varierende antal deltekster. Der er altså en tydelig hierarkisk strukturering i de fem analyserede Tölt-blade. DIP udviser ligeledes primært ligheder, selvom der er et blad, der skiller sig lidt ud. Således har DIP 88 et noget højere antal deltekster og et noget lavere antal DTSS end de andre to. Derudover ses det, at antallet af 47

53 deltekster er nogenlunde ens, at antallet af deltekstsegmenter er ret ens, og at antallet af DTSS varierer en del, men stadig ligger højt hos alle tre blade. Der er altså også hos de tre analyserede DIP primært ligheder at finde, ligesåvel som der der eksisterer en klar hierarkisk strukturering af bladene. Sammenligner vi på selve struktureringen af bladene, så er der altså bestemt ligheder at finde. Hos begge bladene defineres primærteksten som hele bladet, og alle bladene er opdelt i et forholdsvist ens antal deltekster og et forholdsvis ens antal deltekstsegmenter. Antallet af deltekster, der er opdelt i deltekstsegmenter varierer en del hos Tölt, mens det hos DIP ligger ret fast. Der er dog en forholdsvis vigtig forskel, idet der hos Tölt kun er et blad, der har DTSS, mens alle tre DIP har DTSS - og tilmed et ret højt antal af dem! Dette viser, at begge blade har deltekster, der er opdelt i deltekstsegmenter, men med undtagelse af T8 så er det kun DIP, der har en klar opdeling af deltekstsegmenter i DTSS. Der er altså lighed mellem bladenes opbygning, men DIP har et niveau mere end Tölt. Opbygningsprincippet for Tölt og DIP er altså ens: De følger begge en hierarkisk strukturering à la Nielsens strukturering for makrostruktur, det vil sige opdeling i primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og - for især DIPs vedkommende - i deltekstsegment-segmenter. Makrostrukturen for både Tölt og DIP følger altså Nielsens principper for makrostruktur, nemlig den hierarkiske strukturering. Der er forskel i antallet af deltekster, deltekstsegmenter og deltekstsegment-segmenter, men opbygningen af bladene er hierarkisk, ligesom Nielsen præsenterer den i sin ph.d. 7.4 Makrostrukturanalyse - opdeling i tema Når selve makrostrukturen i bladene nu er blevet fastlagt ud fra Nielsen tilgang, det vil sige opdeling af primærteksterne i deltekster og disse i deltekstsegmenter og eventuelt deltekstsegment-segmenter, vil jeg gå videre med opdelingen af delteksterne i temaer Opdeling af temaer i grupper Før jeg går igang med selve analysen af temaer, vil jeg først definere, hvad jeg regner under de forskellige temakategorier, jeg har medtaget. Kategorierne er udvalgt på baggrund af at have skimmet et eksemplar af henholdsvis Tölt og DIP igennem. Under sport regner jeg artikler, der enten har bund i sporten eller omhandler sporten. For ridning og omgang af islandske hestes vedkommende omhandler sport stævner (ovalbanediscipliner, alrid), stævneresultater, uddannelse af sportsdommere, undervisning med henblik på dygtiggørelse af rytter og hest samt sportsbegivenheder i indog udland. 48

54 Under avl regner jeg artikler, der enten har bund i avlen eller omhandler denne. Når det handler om islandske heste, så omfatter avl kåring, træning med henblik på kåring, kåringsresultater, uddannelse af avlsdommere samt avlsbegivenheder i ind- og udland. Natur omfatter ridning i naturen. Herunder regnes turridning, langtursridning, distanceridning, ridespor og fritidsridning generelt, der har noget med natur at gøre. Ung omfatter artikler, der primært beskæftiger sig med ungdomsryttere. Dette betyder, at et stævne for juniorer eller ungryttere vil blive indregnet under ung, fordi det er de unge, der er i fokus. På den måde kan kategorien ung dække over alt fra stævner og undervisning til fritidsridning og ungskuer. Invitationer dækker over de tekster, hvori der er en invitation til et stævne, en kåring, en udflugt eller bare et arrangement vedrørende islandske heste (som regel). Annoncer dækker over rubrikannoncer, der er blevet indrykket i bladene af læsere til læsere med henblik på at købe, sælge, bytte eller give noget væk. De annoncer, som sponsorer, forretningsmænd og private, der har en ydelse at tilbyde (generelt set: en annonce for et produkt, som et firma sælger), regnes IKKE herunder. (Se i øvrigt afsnit for yderligere afgrænsning). Resultater dækker over resultater fra stævner, kåringer og begivenheder i det hele taget, der vedrører islandske heste og/eller deres ryttere i ind- og udland. Under denne kategori regnes resultater fra forskellige arrangementer samlet på ét sted, det vil sige ikke en del af en artikel, men en del af en "resultatsamling". Alment dækker over artikler, der ikke umiddelbart falder ind under nogle af de ovennævnte artikeltyper, og artikler, der er for alle læsere. Det betyder bl.a., at der ikke er noget gennemgående tema i disse artikler, da sport vil blive regnet under sport, avl under avl, ung under ung og så videre. Det er altså artikler, der omhandler den islandske hest (i ganske få tilfælde kun heste generelt), men som ikke har noget gennemgående tema, som for eksempel sport, avl eller ung. Diverse er småinformationer, som er for alle, men som ikke nødvendigvis kan ses som en decideret artikel. Det kan for eksempel være små informationer, som redaktionen vil gøre læserne opmærksomme på, som for eksempel hvornår sidste frist for indlevering af annoncer er, hvor et møde holdes, hvem bestyrelsen i foreningen består af og lignende. 49

55 7.4.2 Afgrænsning I min analyse af makrostrukturen for bladene Tölt og DIP har jeg valgt at udelade tre ting. Det drejer sig om brugen af kommercielle annoncer i foreningsblade, brugen af billeder i foreningsblade, ligeså vel som brugen af formularer til udfyldelse og eventuel indsendelse (som tilmelding til et arrangement eller lignende). Dette er gjort ud fra følgende argumenter: Jeg ønsker at lave en undersøgelse af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer i foreningsblade samt af makrostruktur i samme. Brugen af billeder hører ganske vist til de tekstinterne, sprogeksterne faktorer (ifølge Nielsen, se skema i bilag 9), men i min opgave har jeg valgt at lægge vægt på ikke-visuelle elementer, det vil sige tekstopbygningen. Brugen af annoncer i foreningsblade hører, for mig at se, mere hjemme i en opgave omhandlende Public Relations eller et andet marketing-relateret emne, og da denne opgave ikke beskæftiger sig med marketing, vil brugen af annoncer heller ikke blive undersøgt. Brugen af formularer til udfyldelse og eventuel indsendelse som tilmeldig til et arrangement eller lignende vil ikke blive medregnet som en analysekategori, da det er færdigtrykte tekster, der ikke som sådan indeholder et tema, men derimod er lavet for at gøre tilmeldingen til for eksempel et arrangement lettere for læseren Opdeling efter tema Som beskrevet i afsnit 4.4 mener Nielsen, at temaerne i en tekst kan opdeles i hovedtema, subtema(er) og underordnede subtema(er), og at tema(erne) i en tekst hænger tæt sammen med en teksts makrostruktur. Dette er jeg enig i, hvorfor jeg nu vil undersøge, om det er tilfældet for de udvalgte eksemplarer af Tölt og DIP. Jeg vil undersøge temaerne i de tidligere undersøgte deltekster og deltekstsegmenter, for derefter at gruppere dem efter tema, så det kommer til at fremgå af min opgave, om der er et eller flere temaer, der går igen i de forskellige eksemplarer af bladene. Hvis hver deltekst, hvert deltekstsegment og hvert DTSS har et tema, så burde det også være muligt at gruppere dem og dermed se, hvilket/hvilke tema/temaer, der går igen i bladene. Selve opdelingen i temaer vil følge Nielsens opdeling i hovedtema, subtema og underordnet subtema af 2. og 3. grad. Temaerne i alle delteksterne (det vil sige subtemaerne) vil være underordnet hovedtemaet (i primærteksten), ligesom de underordnede subtemaer i deltekstsegmenterne - som ordet også siger - vil være underordnet subtemaerne, og dermed være med til at udgøre subtemaerne Tölt Som det fremgår af analyserne ovenfor, så kan Tölt opdeles i primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og deltekstsegmentsegmenter. I det følgende vil jeg kategorisere disse førnævnte deltekster og deltekstsegmenter efter subtema og underordnede subtemaer. 50

56 Hovedtema Hovedtemaet i alle fem analyserede Tölt er heste, og nærmere betegnet den islandske hest. Indholdet i bladene omhandler den islandske hest og arrangementer vedrørende denne, det vil sige hvad der foregår omkring den, hvilket indikerer, at hovedtemaet er den islandske hest. Titlen på bladet leder også tanken hen i retning af islandske heste; "Tölt" er den gangart, som den islandske hest nok er mest kendt for, og som der ikke er ret mange andre hesteracer, der besidder, i hvert fald ikke i det tempo, som de islandske heste kan komme op i. Der er altså lighed mellem hovedtemaet i bladene, men andet skulle også undre mig, eftersom det er forskellige eksemplarer af et foreningsblad fra en forening, der har det samme i fokus Subtema Jeg vil begynde med at analysere brugen af subtemaer i delteksterne. Disse kan stilles op i følgende skema: Subtema T6 T7 T8 T9 T10 Sport Avl Natur Ung Invitation er Rubrikann. Resultatfo rmidling Alment Diverse Skema 7: Fordeling af subtemaer, Tölt Når ovenstående skema betragtes ses det, at der generelt er en forholdsvis lige fordeling af subtemaerne i de fem analyserede Tölt-blade. Delteksterne vedrørende sport varierer en del, idet T6 har et antal på ni deltekster, mens T10 slet ikke har nogle. Betragtes skemaet, ses det, at antallet af sport-deltekster falder jævnt gennem de fem analyserede blade, nemlig fra ni, over otte, seks og tre for at ende på nul. Der er altså forholdsvis stor forskel på antallet af sport-deltekster i de fem blade. At 51

57 antallet er så svingende, og at det er højst i T6 og lavest i T10, kunne godt hænge sammen med, at stævnesæsonen slutter omkring september. Derefter er der ikke rigtig nogle stævner før april. Det forekommer mig logisk, at der ikke skrives så meget om sport om vinteren, hvor der selvsagt ikke er ret mange stævner, da stævner for islandske heste hovedsageligt foregår på en udendørs ovalbane og ikke i en ridehal. Der er altså ret stor forskel på antallet af sport-deltekster i de fem analyserede Tölt-blade. Delteksterne omhandlende avl varierer også en del, omend forskellen ikke er så stor som ved sport-delteksterne. I T6 er der fire avl-deltekster, mens der er fem i både T7 og T8. T9 topper avl-deltekster med hele otte af slagsen, mens T10 ligger lavest med tre. Der er altså en nævneværdig forskel på højeste og laveste indenfor avl, men hvis man fraregner det højeste antal, de otte, så er niveauet af avl-deltekster i de fem analyserede Tölt-blade faktisk ret ens. Dette kan hænge sammen med, at den primære avlsaktivitet i foreningen ligger i forår, sommer og lidt i efteråret, hvorfor de sidste kåringsresultater og lignende kommer i bladet omkring november, hvor T9 udkommer. Derfor måske også det forholdsvis høje antal avl-deltekster i T9. At der i T10 er tre avl-deltekster, men ingen sport, er ikke til at sige. Det kan for eksempel være de sidste rettelser i forbindelse med kåringer, mens der for sportens vedkommende er ved at være lukket ned for aktiviteten. Der er altså også forholdsvis stor forskel på antallet af avl-deltekster i de fem analyserede Tölt-blade. Delteksterne vedrørende natur er forholdsvis ens, idet antallet i T6 ligger på tre deltekster, mens de fire andre blade kun har to. Antallet af naturdeltekster er ikke særlig stort, men til gengæld er det ret ens. En grund til at antallet ligger konstant kan være, at naturridning (eller fritidsridning) ikke er årstidsbestemt, men derimod noget, der finder sted hele året. Islænderfolket er meget hårdført hvad det angår, men nu er hestene også vant til koldt klima fra Island (det ligger i generne), så kulde og regn og rusk er ikke noget, der forhindrer islænderfolket i at ride i naturen. At antallet generelt er lavere end for eksempel sport og avl, selvom der er flere fritidsryttere end der er sportsryttere og avlere (der fremstiller heste til kåring), kan hænge sammen med, at der er flere store arrangementer vedrørende sport og avl, end der er for fritidsryttere. Desuden er både sport og avl ret showpræget, mens der ikke er meget show i at ride en tur sammen. Fællesskabet er stort, og muligvis større end for nogle af sportsrytterne, men skovture er ikke showprægede - enten rider man med på turen, eller også er det en kende uinteressant (ihvert fald som tilskuer). Som det ses er der altså lighed mellem antallet af naturdeltekster i de fem analyserede Tölt-blade. Antallet af deltekster med ungdommen i fokus er på samme tid forholdsvis ens og forholdsvis uens. Forholdsvis ens, fordi der kun er en tekst i de blade, der har tekster med ungdommen i fokus, og en eller nul er ikke den 52

58 store forskel, men uens, fordi det kun er to af de fem analyserede blade, der rent faktisk har deltekster med ungdommen i fokus. Der er ret stor forskel på om der er nogle deltekster med ungdommen i fokus, eller der ikke er. Generelt kan man sige, at der står forholdsvis lidt om ungdommen i de fem analyserede Tölt-blade. Om det hænger sammen med, at der ikke er så stort et juniorarbejde i DI, eller de unge og deres resultater "bare" bliver bragt sammen med de andre deltekster med sporten i fokus, det er ikke til at sige 83. Selv tror jeg mest på, at det hænger sammen med sidstnævnte. Der er altså primært lighed mellem antallet af deltekster med ungdommen i fokus i de fem analyserede Töltblade. Antallet af deltekster, der indeholder invitationer, er også forholdsvis ens, idet T6, T8 og T10 alle har en deltekst indeholdende invitationer, mens T7 og T9 ikke har nogle. Her gælder det dog igen, som ved delteksterne med ungdommen i fokus, at et lavt antal er tæt på ingen tekster, men omvendt så er der faktisk ret stor forskel på, om teksttypen er repræsenteret eller ej. Det lave antal af invitationer kan hænge sammen med, at der ikke er så voldsomt mange stævner og kåringer om vinteren, hvorfor der heller ikke er så mange invitationer. Delteksten indeholdende invitationer i T10 kan hænge sammen med en tidlig indbydelse til næste års første stævner, hvilket nogle gange forekommer, hvis det er et stort arrangement eventuelt med en tidlig tilmeldingsfrist. Generelt udviser antallet af deltekster indeholdende invitationer i de fem analyserede Töltblade lighed. Antallet af deltekster med temaet rubrikannoncer er for de fem analyserede Tölt-blade ens. Der er en deltekst med rubrikannoncer i hvert blad, hvilket må siges at være en stor lighed. At der kun er en deltekst med rubrikannoncer kan hænge sammen med, at alle rubrikannoncerne samles samme sted i bladet, hvilket alt andet lige gør det lettere at finde hvad man leder efter. I hvert fald letter det søgningen, hvis man ikke først skal til at lede efter alle rubrikannoncerne. Når alle rubrikannoncerne samles det samme sted, og der kun er et sted i hvert blad, så vil antallet af deltekster omhandlende rubrikannoncer alt andet lige også være det samme. Der er altså stor lighed mellem antallet af deltekster indeholdende rubrikannoncer. Antallet af deltekster indeholdende resultatformidling fra stævner, arrangementer og så videre i de fem analyserede Tölt-blade må siges at være meget ens, da der ikke er nogle overhovedet. Alle fem blade har ingen resultater under resultatformidling, men dette hænger højst sandsynligt sammen med, at resultaterne fra arrangementer bliver bragt i 83 Det er med vilje jeg nævner ungdommen i forbindelse med sporten, da det som regel er inden for sporten man ser ungdommen opdelt i grupper for sig selv, da ung- eller juniorryttere ikke får "egne klasser" i forbindelse med kåringer, hvor det er hesten, der er i fokus. I sporten handler det om hest OG rytter, hvorfor det er muligt at opdele i senior-, junior- og ungryttere. 53

59 forlængelse af den eller de artikler, der vedrører selve arrangementerne. Et eksempel herpå kan ses i T6, hvor der er referat af både det sjællandske og det jyske pinsestævne. I forlængelse af begge referater står de tilsvarende resultater fra stævnet (se bilag 10, skema 1, ved sidetallene 40-46). Der er altså lighed mellem antallet af resultater samlet under resultatformidling i de fem analyserede Tölt-blade. Den almene del er den del, der er hyppigst repræsenteret i alle fem blade, og i de fleste af bladene ligger andelen af almene deltekster noget over det tema, der har den næststørste andel. Antallet af almene deltekster varierer en del - fra 10 stk i T7 og T8 over 15 i T6 og 17 i T9 til 18 i T10. Det ses altså, at antallet af almene deltekster er højest i slutningen af året og at det ligger væsentligt højere lige efter sommerferien. Det forholdsvis høje antal i T6 kan hænge sammen med, at bladet er det eneste af de fem analyserede Tölt-blade, der faktisk dækker over to måneder, hvor de andre dækker en måned. Det høje antal sidst på året kan hænge sammen med, at der, som tidligere nævnt, er færre deltekster, der omhandler sport og avl, og når disse to temaer begynder at aftage, bliver der plads til det mere almene, der ikke er "farvet" af et specielt tema. Det forholdsvis lave antal deltekster med almene emner i T7 og T8 kan hænge sammen med, at de to blade, er de to blade med det laveste antal sider i alt. Når der er mindre plads, og der stadig er en del deltekster tilknyttet sport og avl, så er der, alt andet lige, ikke så meget plads, og så har det måske været det almene subtema, der har måttet vige pladsen for andre subtemaer. Alt i alt må det konstateres, at der er forholdsvis stor forskel på antallet af deltekster omhandlende subtemaet alment i de fem analyserede Tölt-blade. Diverse-deltekster ligger ret ens i de fem blade. T6 har fem deltekster tilhørende kategorien diverse, mens de andre fire blade har tre af den slags deltekster. Dermed må det siges, at anvendelsen af diversedeltekster i de fem analyserede Tölt-blade er ens. Ser man på fordelingen af temaerne i delteksterne generelt, så er der flest ligheder mellem fordelingen af subtemaer i de fem analyserede Tölt-blade. De subtemaer, der udviser størst forskelle, er sport, avl og alment, men det er også de største kategorier, det vil sige de kategorier af subtemaer, der indeholder flest deltekster. Der er størst forskel på indholdet af subtemaet sport i de fem blade, idet der ses en forskel fra ni til nul. Avlen ligger forholdsvis konstant, men har et stort udsving i T9, hvor den pludselig ligger noget over de andre fem blade. Det almene subtema er i forvejen ret godt repræsenteret i bladene, når man ser på antal, men der er også en stor variation. Det svinger fra 10 deltekster med det almene subtema til 18 deltekster med det almene subtema - det må siges at være en ret stor forskel. Der er nogle af bladene, der end ikke er repræsenteret i kategorierne ung og invitationer, og selvom de andre blade kun har en deltekst med det pågældende subtema, hvilket ikke er meget, så vil jeg 54

60 alligevel mene, at det skal regnes som en forskel. Men ser man på de andre kategorier indenfor subtemaer, nemlig natur, ung, invitationer, rubrikannoncer, resultatformidling og diverse, så udviser de stor lighed, idet de alle er forholdsvis sparsomt repræsenteret, og idet de - for natur, rubrikannoncer og diverse - også ligger det meste af konstant. Så alt i alt må det konstateres, at der i brugen af temaer i delteksterne er lighed mellem de fem analyserede Tölt-blade. Godt nok varierer antallet af deltekster indenfor de forskellige subtemaer, men det er de samme subtemaer, der er repræsenteret med enten et højt, et mellem eller et lavt antal deltekster indenfor de pågældende subtemaer. Således har alle fem blade et mellemhøjt antal avlsrelaterede deltekster, et højt antal almene deltekster og et forholdsvis lavt antal deltekster indenfor subtemaerne natur, ung, invitationer, rubrikannoncer, resultatformidling og diverse. Den eneste kategori, der egentlig skiller sig ud, er sporten, som så svinger en del. Med lighed på antallet af deltekster indenfor otte af ni subtemaer, må det konstateres, at der er lighed de fem analyserede Tölt-blade imellem, når vi ser på fordelingen af subtemaer Underordnet subtema Efter at have analyseret brugen af subtemaer indenfor delteksterne vil jeg nu gå videre med en analyse af brugen af underordnede subtemaer i deltekstsegmenterne i de fem Tölt-blade. Underord net subtema T6 T7 T8 T9 T10 Sport Avl Natur Ung Invitation er Rubrikann. Resultatfo rmidling Alment Diverse

61 Skema 8: Fordeling af underordnede subtemaer, Tölt De underordnede subtemaer er de temaer, som hører under et subtema og dermed er med til at "danne" temaet, det vil sige ligger til grund for det. Som det fremgår af ovenstående skema, så er der underordnede subtemaer af kategorierne sport, avl, invitationer, rubrikannoncer, alment og diverse. Der er slet ingen underordnede subtemaer, der hører ind under natur, ung og resultatformidling. Dette er i sig selv forholdsvis logisk, eftersom natur og ung var to af de kategorier, der ikke var repræsenteret med et særlig højt antal deltekster indenfor subtemaer, og eftersom resultatformidling slet ikke var repræsenteret. Ikke at det nødvendigvis bør hænge sammen, men hvis der ikke skrives meget om natur og ungdommen, og hvis resultatformidlingen ikke er repræsenteret, så er chancen for underordnede subtemaer indenfor disse kategorier, alt andet lige, også lavere men ikke umuligt. Der er eksempler på, at et subtema indeholder underordnede subtemaer, som ikke er det samme, som det de selv består af. Et eksempel på dette ses i skema 1 vedlagt i bilag 10, hvor der under "Muleposen" (hvis tema er alment) i T6 er to deltekstsegmenter, der hører under temaet avl, mens der er tre andre deltekstsegmenter med temaet alment. Ser vi på kategorien sport indenfor de underordnede subtemaer, så er der fire ud af fem Tölt-blade, der har underordnede subtemaer indenfor denne kategori. T10 har ingen deltekstsegmenter med det underordnede subtema sport, men der var heller ingen deltekster indenfor subtemaet sport, så chancen for deltekstsegmenter indenfor det underordnede subtema er, alt andet lige, ikke så stor (men det er ikke umuligt, se ovenfor). I de andre fire blade ligger antallet af deltekstsegmenter indenfor det underordnede subtema sport på henholdsvis tre, tre, fire og to, hvilket må siges at være forholdsvis jævnt. Der er altså fortrinsvis lighed i antallet af deltekstsegmenter med det underordnede subtema sport i de fem analyserede Tölt-blade. Indenfor kategorien avl er der også variation i antallet af deltekstsegmenter med det underordnede subtema avl. To af bladene, T9 og T10 har ingen deltekstsegmenter med det underordnede subtema avl, mens T7 har et enkelt deltekstsegment indenfor denne kategori. T6 og T8 ligger med henholdsvis fem og seks deltekstsegmenter indenfor denne kategori forholdsvis højt i sammenligning med de andre tre blade, hvorfor det må konstateres, at der er forholdsvis stor forskel på antallet af deltekstsegmenter med det underordnede subtema avl. At der i T9 intet deltekstsegment med det underordnede subtema avl er, er egentlig lidt kuriost, da T9 faktisk er det nummer af Tölt, der har det højeste antal deltekster med subtemaet avl. Alt i alt er der altså forskel i fordelingen af deltekstsegmenter, hvor det underordnede subtema er avl. Kategorien invitationer indenfor underordnede subtemaer er kun 56

62 repræsenteret hos et af de fem analyserede Tölt-blade, nemlig T6, som så til gengæld har seks deltekstsegmenter under denne kategori. At antallet er så højt i T6 kan hænge sammen med, at der i det blad lige netop er mulighed for at invitere til de sidste arrangementer i løbet af efterår og eventuelt vinter. At de to andre numre af Tölt, der har deltekster i kategorien invitationer, nemlig T8 og T10, ikke har deltekstsegmenter indenfor denne kategorie, kan hænge sammen med, at der måske ikke har været så mange invitationer i de to blade, at der var nok til at de kunne samles under en hel underkategori 84. Da kategorien slet ikke er repræsenteret hos nogle af de andre fire blade, må der siges at være en forholdsvis stor forskel på antallet af deltekstsegmenter indenfor kategorien invitationer under de underordnede subtemaer. Kategorien rubrikannoncer er den kategori indenfor de underordnede subtemaer, der uden sammenligning har det største antal deltekstsegmenter tilknyttet. Antallet varierer dog fra 22 i T8 til hele 38 i T7. Derimellem ligger T6 med 23, T10 med 25 og T9 med 27 deltekstsegmenter. Det ses altså, at T7 med sine 38 rubrikannoncer faktisk ligger væsentligt højere end de andre fire. At tallet i T7 er så højt, kan hænge sammen med det faktum, at konkurrence- og kåringssæsonen er ved at være slut, og folk, der har intention om at sælge for eksempel deres konkurrencehest eller deres nykårede hest, annoncerer oftere i slutningen af sæsonen, hvor hesten har vist, hvad den kan, end i starten af sæsonen før hesten får mulighed for at vise, hvad den kan på banerne. De andre fire blades forholdsvis jævne niveau viser, hvor mange rubrikannoncer, der plejer at være (det vil sige viser det generelle niveau for rubrikannoncerne), og udover T7's noget højere antal, så må det konstateres, at der er lighed mellem de fem analyserede blades antal af deltekstsegmenter indenfor det underordnede subtema invitationer. Indenfor det underordnede subtema resultatformidling er der ikke deltekstsegmenter i nogle af de fem analyserede blade. Dette kan godt hænge sammen med det faktum, at der heller ikke var nogle deltekster med resultatformidling; selvom det selvfølgelig ikke er umuligt, at der kunne være nogle deltekstsegmenter med resultatformidling, når der ikke er deltekster med det, så er det stadig ret usandsynligt, eftersom kategorien - som tidligere beskrevet - faktisk ikke findes indenfor Tölt. Men den manglende repræsentation af deltekstsegmenter med resultatformidling i alle fem blade, gør, at der er lighed mellem de fem analyserede Tölt-blade på dette punkt. Indenfor det underordnede subtema alment er der forholdsvis stor 84 Der er i begge blade en enkelt invitation, men eftersom jeg ikke mener, at én enkelt tekst kan regnes som værende både deltekst og deltekstsegment (hvilket ville have været nødvendigt, da der kun er den ene invitation under det punkt i de to blade), er hver tekst her (det vil sige i de to blade) regnet som en deltekst. 57

63 variation, idet T7 ikke har et eneste deltekstsegment indenfor denne kategori, mens T10 har hele 13. Imellem disse ligger T8 med to deltekstsegmenter, T9 med syv deltekstsegmenter og T6 med otte deltekstsegmenter. Der er altså forholdsvis stor spredning på antallet af deltekstsegmenter indenfor denne kategori. Det høje antal almene deltekstsegmenter sidst på året kan hænge sammen med, at der i T10 slet ikke er nogle deltekster eller deltekstsegmenter vedrørende sport, kun få avlsrelaterede deltekster og ingen avlsrelaterede deltekstsegmenter, hvilket gør plads til mere alment relaterede deltekstsegmenter. Det forholdsvis høje antal i T6 kan hænge sammen med at T6 og T9 begge hører til i gruppen af Tölt-blade med det høje antal sider, hvilket giver plads til flere tekster. Eftersom der ikke er et usædvanligt stort antal af andre deltekster eller deltekstsegmenter i disse blade, er der plads til flere tekster, som så åbenbart er blevet almene. Det nærmest modsatte kan være tilfældet i T7 og T8, der har henholdsvis ingen og kun to almene deltekstsegmenter. Disse to blade har kun 40 sider (mod de andre tre blades 48 sider), hvilket gør, at der alt andet lige er færre sider til rådighed, og hvis der bruges cirka det samme antal sider på sport, avl og så videre som der bruges i de andre blade, så er der mindre plads til de almene. Der er altså generelt forholdsvis stor forskel på antallet af deltekstsegmenter tilhørende kategorien alment under de underordnede subtemaer. Antallet af deltekstsegmenter indenfor kategorien diverse under de underordnede subtemaer varierer også, men alligevel ikke så meget. T7 og T8 har begge fem, T6 har seks, T10 har otte og T9 har ni. Der er altså en variation i antallet. Da denne kategori indeholder diverse småoplysninger, som det kan være godt at vide, det vil sige små informationer, der for eksempel omhandler frister for indsendelse af annoncer, afholdelsessted for mødet og så videre, så er det svært at sige, hvorfor det ligger forholdsvis konstant de første tre blade for derefter at stige. Det kan hænge sammen med at der er flere småoplysninger sidst på året (som for eksempel at kontingentet, som forfalder primo januar, skal betales inden en vis dato), hvorfor antallet så hæves. Alt i alt er der forskel på antallet af deltekstsegmenter indenfor kategorien diverse under de underordnede subtemaer i de fem analyserede Tölt-blade. Som det ovenstående viser, så er der fire kategorier indenfor de underordnede subtemaer, hvor der er forskel, og fem, hvor der er lighed. Sporten er repræsenteret for fire af fem blades vedkommende, og antallet af deltekstsegmenter er forholdsvis ens, hvilket må ses som en lighed. Natur, ungdom og resultatformidling er slet ikke repræsenteret indenfor de underordnede subtemaer, hvilket også er en lighed. Det høje antal af rubrikannoncer i alle bladene er også en lighed. Selvom de udviser en vis forskel i antallet, så ligger de alle fem så meget højere end de andre syv kategorier, at det må ses som en lighed. De sidste fire kategorier, avl, invitationer, alment og diverse, udviser alle fire en forskel i antallet af 58

64 tekster, og faktisk en ret stor forskel for nogles vedkommende. Selvom der er lighed mellem fem af ni af kategorierne indenfor de underordnede subtemaer, så er de tre af kategorierne kategorier, der faktisk slet ikke er repræsenteret. Med så stor forskel i de andre fire kategorier, må der siges at være forholdsvis stor forskel på antallet og grupperingen af underordnede subtemaer i de fem analyserede Tölt-blade Underordnet subtema 2. grad T8 er - som tidligere nævnt - det eneste eksemplar af de fem analyserede Tölt-blade, der indeholder DTSS. Disse DTSS indeholder naturligvis også et tema, og i dette tilfælde (på grund af den hierarkiske struktur og DTSS' plads deri) bliver deres tema til underordnede subtemaer af 2. grad. For alle DTSS i T8 er det underordnede subtema af 2. grad dog det samme, nemlig avl. Men nu er alle 21 DTSS også underordnet den samme deltekst (men seks forskellige deltekstsegmenter), så at temaet er det samme overrasker mig ikke. Det er dog påfaldende, at alle temaerne i alle DTSS er det samme som temaet i det deltekstsegment, de er underordnet. Der er altså lighed mellem de underordnede subtemaer af 2. grad i T Sammenfatning Tölt Som det fremgår af ovenstående analyse, så er der forholdsvis stor lighed mellem temaerne i de fem analyserede Tölt-blade. Der er lighed indenfor hovedtemaet, der er ens for de fem blade, nemlig den islandske hest og hvad der foregår omkring den. Der er lighed indenfor subtemaer, idet det er de samme otte subtemakategorier, der er repræsenteret, nemlig sport, avl, natur, ung, invitationer, rubrikannoncer, alment og diverse, ligeså vel som der er lighed indenfor antallet af deltekster indenfor otte af de ni subtemakategorier, der er anvendt i bladene. Kun sporten skiller sig ud. Indenfor antal og gruppering af de underordnede subtemaer i de fem analyserede Tölt-blade er der godt nok forholdsvis stor forskel på de fem analyserede Tölt-blade, men der er trods alt lighed mellem de fire af ni kategorier. Indenfor de underordnede subtemaer af 2. grad, som godt nok kun er repræsenteret i T8, er der også stor lighed, idet de alle har samme tema. Det viser sig altså, at der internt mellem de fem analyserede Tölt-blade er lighed mellem hovedtema og subtemaer (og sådan set også de underordnede subtemaer af 2. grad), mens der indenfor de underordnede subtemaer er forskel. Og med lighed mellem tre af fire kategorier, må det konstateres, at der hovedsageligt er lighed mellem de fem blade Das Islandpferd Som det fremgår af afsnit 7.3.2, så kan DIP - ligesom Tölt - opdeles i primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og DTSS. I det følgende vil jeg undersøge temaet i primærtekst, i deltekster, i deltekstsegmenter og i DTSS samt kategorisere temaerne i deltekster, deltekstsegmenter og DTSS. 59

65 Hovedtema Indenfor DIP er det også den islandske hest, der er i fokus. Alle artikler omhandler den islandske hest og arrangementer vedrørende denne, det vil sige hvad der foregår omkring den islandske hest. Der er altså lighed mellem de tre analyserede DIP, hvad angår hovedtemaet Subtema Jeg vil også her begynde med at analysere delteksternes temaer, det vil sige subtemaerne i bladene. Disse bliver - ligesom ved analysen af Tölt - sat op i et skema, men skemaet for DIP skiller sig lidt ud fra det for Tölt, idet der indenfor DIP, ved gennemgangen af bladene, fremkom en opdeling, som ikke var at finde i Tölt. Indenfor IPZV e.v. er der, som tidligere nævnt, lokalforeninger - de såkaldte Landesverbände (LV). Nogle tilsvarende findes også i DI (lokalklubberne), men i DIP er der afsat dele af bladene til de LV, der ønsker at offentliggøre noget i DIP. Dette betyder, at der i de tre analyserede DIP findes en opdeling, som delvist vanskeliggør en sammenligning, da kategorien som sagt ikke findes indenfor Tölt. Der er ikke tale om en temaopdeling, for det er ikke et decideret tema, da det ikke er tekster, der omhandler LV, men derimod tekster, der omhand-ler arrangementer, der foregår i de forskellige LV. For at kunne sammen-ligne Tölt og DIP på subtemaer, har jeg valgt at opdele delteksterne i DIP efter samme princip som i Tölt, nemlig efter decideret tema, og så angive, hvor mange af delteksterne indenfor det pågældende tema, der forekom-mer i LV-delen i bladene. Delteksterne indenfor subtemaerne bliver derfor grupperet på samme måde som i Tölt, så det også i DIP bliver muligt at se, om der er subtemaer, der går igen og i hvilket omfang (antal). Skemaet for subtemaer i DIP ser altså ud som følger: Subtema DIP 88 DIP 89 DIP 90 Antal heraf LV Antal heraf LV Antal heraf LV Sport Avl Natur Ung Invitationer Rubrikannoncer Resultatformidli

66 ng Alment Diverse Skema 9: Fordeling af subtemaer, Das Islandpferd Af ovenstående skema fremgår det, at det samlede antal af deltekster med subtemaet sport ligger forholdsvis højt i de tre analyserede DIP. Der er dog forskel mellem de tre blade: DIP 89 ligger højest med 29 sportsdeltekster, efterfulgt af DIP 88 med 25, og DIP 90 ligger lavest med 17 af slagsen. Antallet er altså højest i DIP 88 og falder jævnt mod slutningen af året. Antalsmæssigt kan man altså ikke sige, at der er lighed mellem de tre blade, da variationen i antallet faktisk er ret stor. Dertil kommer, at andelen af sportsdeltekster, der er at finde i LV-delen, faktisk også er ret stor. Således er de 17 af 25 sportsdeltekster i DIP 88 at finde i LV-delen, mens det kun er 12 af de 29 i DIP 89. I DIP 90 ligger antallet også forholdsvis højt, nemlig 11 ud af 17 i alt. Som det ses, så er antallet af sportsdeltekster i LV-delen væsentlig mere ens end det samlede antal sportsdeltekster. Det fremgår også, at antallet af sportsdeltekster under LV i DIP 88 ligger noget højere end i de andre to, hvilket kan hænge sammen med, at DIP 88 er udgivet midt i stævnesæsonen, hvor der begynder at foreligge referater efter sæsonens første stævner. Det høje antal sportsdeltekster i DIP 89 kan hænge sammen med, at bladet er udgivet lige i slutningen af stævnesæsonen, og så kommer der flere referater til, ligesom referater fra midten af sæsonen muligvis også offentliggøres her. Det noget lavere antal sportsdeltekster i DIP 90 kan hænge sammen med, at stævnesæsonen er slut, og så er det muligvis stævnereferater fra de sidste stævner, der offentliggøres. Det ses altså, at der er forholdsvis stor forskel på både sportsdelteksterne og på antallet heraf, der stammer fra LV. Ses der på antallet af deltekster med subtemaet avl, så ses det, at antallet ligger forholdsvis lavt. Der er tre avlsdeltekster i DIP 88, fem i DIP 89 og hele ni i DIP 90. Dette må siges at være en forskel, omend ikke så stor en forskel. Antallet af avlsdeltekster er generelt ikke så højt, men det stiger fra DIP 88 med det laveste antal og frem til DIP 90, som har det højeste antal. Dette kan måske skyldes, at sportssæsonen - og dermed stævne-referaterne - er ved at aftage i antal, hvilket giver plads til andre typer tekster. Ses der så på andelen af avlsdeltekster fordelt på LVdelene, så varierer denne også. I DIP 88 er to af tre avlsdeltekster placeret i LV-delen, i DIP 89 er ingen af avlsdelteksterne placeret i LV, og i DIP 90 er det fem ud af ni. Dette giver en forholdsvis stor forskel, idet det ene blad slet ikke har nogle avlsdeltekster placeret i LV-delen. For de to blades vedkommende, der har avlsdeltekster, ses det, at det er over halvdelen af disse tekster, der er offentliggjort i LV-delen, hvilket kan være på grund af en kåring eller lignende avlsbegivenhed. Det ses altså, 61

67 at antallet af avls-deltekster i de tre analyserede DIP varierer noget, ligeså vel som antallet af disse, der er placeret i LV-delen, varierer en del. Der er altså forskel på antallet af avlsdeltekster i de tre analyserede blade. Betragtes antallet af deltekster med subtemaet natur, ses det, at dette antal varierer meget. DIP 89, der har det laveste antal, har tre naturdeltekster, mens DIP 88 har 12, og DIP 90 topper med 15. Dette er noget af en forskel, idet DIP 90 har fem gange så mange som DIP 88. Godt nok er fritidsridning ikke begrænset til en bestemt årstid, men om sommeren har mange mennesker bedre tid til at dyrke fritidsinteresser som for eksempel ridning (når de har ferie), og rideturene bliver også refereret i DIP, hvilket kan være med til at forklare det høje antal i DIP 88. At antallet er lavt i DIP 89 kan hænge sammen med, at man har villet have de sidste sportsreferater med, mens stævnesæsonen stadig stod i forholdsvis frisk erindring, og det er så gået ud over antallet af naturdeltekster. Det høje antal i DIP 90 kan hænge sammen med, at stævne- og avlssæsonen nu er færdig, og der derfor er bedre plads til andre emner. En af overskrifterne i DIP 90 understøtter dette: "Ovalbahn hat Ruh'" - ovalbanen får ro (pause), det vil sige man kan koncentrere sig om noget andet end lige stævner (og kåringer). Antallet af naturdeltekster fordelt på LV-delene i bladene varierer også en del, nemlig fra tre i DIP 89 og 90, mens DIP 88 har hele ni. Denne forskel kan måske hænge sammen med, at der i LV har været deciderede arrangementer med hensyn til fritidsridning i løbet af sommeren, som så bliver offentliggjort i DIP 88. Derefter aftager antallet af naturdeltekster i LV til tre i både DIP 89 og 90, hvilket må siges at være konstant. Det kuriose herved er så, at antallet af naturdeltekster indenfor LV i DIP 89 faktisk stemmer overens med antallet af naturdelteksterne i det hele taget i DIP 89. I dette blad har der simpelthen ikke været andre tekster om natur/fritidsridning, hvilket muligvis kan hænge sammen med at der har været nogle stævnereferater, der skulle "skippes af", det vil sige offentliggøres i halen af stævnesæsonen. At naturdelteksterne så i DIP 90 udgør tre ud af 15 tyder så på, at den "almene interesse" i natur/fritidsridning er steget kraftigt i ikke-lv-delen i bladet, hvilket tyder på, at fritidsridningen opprioriteres, når stævnesæsonen alligevel er slut. Uanset grund, så er en ting i hvert fald sikker: Antallet af naturdeltekster i de tre analyserede DIP varierer meget. Der er altså forskel i antallet af naturdelteksterne. Antallet af deltekster med subtemaet ung er ikke så højt, men det varierer en smule. DIP 90 har det laveste antal med tre styk, mens DIP 88 har seks og DIP 89 har syv. Denne forskel kan være relateret til det faktum, at flere af ung-delteksterne er relateret til stævner, det vil sige omhandler stævner for unge ryttere, og at stævnesæsonen som sagt slutter omkring september, hvilket måske betyder, at der er flere ung-deltekster i de to første blade end i det sidste. Andelen af ung-deltekster, der er placeret i LV-delene ligger forholdsvis ens, nemlig på henholdsvis to, tre og to, hvilket må siges at være konstant. Her er der altså en lighed. Denne 62

68 lighed kunne tyde på, at de unge ryttere har cirka lige stor prioritetet for LV uanset årstid/sæson. At antallet generelt ligger lavt kunne tyde på en lighed mellem de tre blade, men der er alligevel nogen variation i antallet af ung-deltekster, hvilket må siges at betyde en forskel mellem de tre analyserede DIP. Betragtes antallet af deltekster med subtemaet invitationer, så ses det, at det kun er to ud af de tre analyserede DIP, der indeholder dette subtema. DIP 88 og DIP 89 har begge en enkelt invitationsdeltekst, mens DIP 90 ikke har nogen. Der er altså her en forskel på bladene. De to af bladene ligger - med deres ene invitationsdeltekst - ens, mens DIP 90 skiller sig ud ved slet ikke at have nogen. At DIP 90 ikke har nogle invitationer kan hænge sammen med, at det er sidst på sæsonen, og der derfor ikke er flere stævner eller andre arrangementer. Det lave antal i de to andre DIP kan hænge sammen med, at alle invitationer i DIP er samlet det samme sted, hvorfor antallet af invitationsdeltekster forbliver ens, mens det bliver spændende at se, hvad der sker indenfor de underordnede subtemaer, da det er her, eventuelle variationer indenfor selve antallet af invitationer vil fremgå. Inden for invitationsdelteksterne er der altså lighed mellem to af bladene, mens det tredje skiller sig ud ved slet ikke at have nogle. Der er altså forskel på de tre analyserede DIP hvad angår invitationsdeltekster. Antallet af deltekster med subtemaet rubrikannoncer i de tre analyserede DIP må siges at være ens: Alle tre blade har en deltekst indeholdende rubrikannoncer. Det ens antal indenfor deltekster med subtemaet rubrikannoncer kan skyldes, at rubrikannoncerne er samlet på et sted i DIP, hvorfor der kun kommer én deltekst med dette subtema. Her bliver det igen spændende at se, hvad analysen af de underordnede subtemaer viser, da det, som ved invitationerne, vil være her, eventuelle forskelle og/eller ligheder i antallet af rubrikannoncer vil fremgå. Men af analysen af subtemaer fremgår det, at der er lighed mellem antallet af deltekster med subtemaet rubrikannoncer. Antallet af deltekster med subtemaet resultatformidling er også ens. Som ved delteksterne med subtemaet rubrikannoncer er der her en deltekst med subtemaet resultatformidling i hvert af de tre analyserede DIP, hvilket indikerer lighed mellem de tre blade. At antallet af resultatformidlingsdeltekster er ens kan hænge sammen med, at resultater fra arrangementer og så videre bliver offentliggjort det samme sted i DIP. På den måde bliver resultaterne samlet samme sted, og dermed bliver der kun en resultatformidlingsdeltekst. Der er altså lighed mellem antallet af deltekster med subtemaet resultatformidling i de tre analyserede eksemplarer af DIP. Når antallet af almene deltekster betragtes, ses som noget af det første, at antallet af disse tekster generelt ligger en del højere end deltekstantallet i de andre subtemakategorier. Således ligger DIP 89, som har det 63

69 laveste antal almene deltekster, på 36, mens DIP 90 har tre mere, nemlig 39, mens DIP 88 topper med 47. Egentlig er der ikke så stor forskel på dem, fordi antallet er så højt i forhold til de andre kategorier, men en forskel på 11 tekster er alligevel en forskel og ikke en lighed. Niveauet af dem må siges at være ret ens, mens antallet varierer. Men selvom det antal varierer, så ses der en endnu større variation i antallet af almene tekster, der er offentliggjort under LV-delen, idet der i DIP 88 er hele 23, hvilket også er det højeste antal i denne kategori, hvorpå DIP 90 følger med 12 deltekster, og lavest ligger så DIP 89 med kun tre. Denne forskel må siges at være temmelig stor. Hvad det skyldes kan man kun gisne om, da den almene kategori sådan set dækker over alt det, der ikke umiddelbart falder ind under de andre kategorier, hvorfor det tyder på, at det kan have en sammenhæng med det samlede antal subtemaer i bladene. I hvert fald ses det, at der er en forskel i antallet af almene deltekster (størst indenfor antallet indenfor LV), men eftersom det generelle antal ligger så højt som det gør, vil jeg mene, at der er lighed mellem antallet af almene deltekster i de tre analyserede DIP. Betragtes kategorien af deltekster med subtemaet diverse, ses en forskel i antallet af deltekster. DIP 89 ligger lavest med 13 deltekster, hvorpå DIP 90 følger med 16, mens DIP 88 ligger klart højest med 24 deltekster. Denne variation fra at være høj i første analyserede blad til at være lav, og derefter en smule højere, kan hænge sammen med blandt andet det faktum, at der i DIP indimellem bruges små firkantede kasser med en "husk nu lige"-oplysning, hvis der er et sted i bladet, hvor der ikke lige er nogen tekst. Således er der en hel del af "Redaktionsschluß" og "Nächste Herausgabe erscheint am... " og lignende placeret hist og her i bladet, hvor der nu er lidt plads til overs. På den måde vil antallet af diversedelteksterne være afhængig af, hvor godt eller skidt pladsen i hele bladet bliver udnyttet til tekster. Ikke desto mindre fremgår det, at antallet af diverse-deltekster varierer i de tre analyserede DIP, hvilket viser, at der er forskel på de tre analyserede blade, hvad angår diverse-delteksterne. Ser man på fordelingen af subtemaer i delteksterne generelt, så er der flest forskelle. Kategorierne sport, avl, natur, ung, resultatformidling og diverse udviser alle forskelle i antal og fordeling af delteksters subtemaer, mens det kun er tre af kategorierne, nemlig rubrikannoncer, resultatformidling og alment, der udviser ligheder. Naturligvis kan man også sige, at kategorierne sport og diverse et eller andet sted har ligheder, idet de begge ligger forholdsvis højt (sammen med alment) i sammenligning med de andre kategorier, hvorfor man vil kunne argumentere for, at der er lighed mellem disse to også. Det samme er delvist tilfældet med delteksterne med subtemaet ung, idet antallet af deltekster med dette subtema er forholdsvis lavt i alle tre blade, men eftersom der er så store forskelle i antallet og i fordelingen af dem, så vil jeg mene, at der generelt er forskelle mellem de tre analyserede DIP. Det eneste, de virkelig har til fælles er, at det er de samme kategorier af subtemaer, der er repræsenteret i de 64

70 tre blade. Dette er jo et eller andet sted vigtigt, men der er ikke rigtig nogle ens niveauer, det vil sige en slags ensretning af antal eller fordeling, hvorfor jeg mener, der er forskel på de tre analyserede DIP Underordnet subtema Efter at have konstateret, at der er forskel i antal og fordeling af delteksterne subtemaer, vil jeg nu se på antallet og fordelingen af de underordnede subtemaer. Ved disse handler det om deltekstsegmenterne og deres underordnede subtemaer, såvel som de grupper de kan inddeles i, og hvor mange hver gruppe indeholder. Herunder var det ikke nødvendigt at inddele efter LV, da det viste sig, at alle de tekster, der forekom under LV, faktisk var deltekster, men de var ikke yderligere opdelt i deltekstsegmenter. (se skema 6 til 8 i bilag 10). Underordnet subtema DIP 88 DIP 89 DIP 90 Sport Avl Natur Ung Invitationer Rubrikannoncer Resultatformidli ng Alment Diverse Skema 10: Fordeling af underordnede subtemaer, Das Islandpferd Af ovenstående skema fremgår det, at det faktisk kun er tre af kategorierne, der er repræsenteret i alle tre blade under de underordnede subtemaer, ligeså vel som der er to kategorier, der slet ikke er repræsenteret her. Kategorien sport er en af dem, der er repræsenteret i alle tre blade. Antallet er dog ret varierende, nemlig fra to i DIP 88 til 14 i DIP 89. DIP 90 ligger med tre underordnede subtemaer indenfor sport tættest på DIP 88. Ses på repræsentationen, så er der her en lighed at finde, men ses der på antallet af deltekstsegmenterne omhandlende sport, så ses en forholdsvis stor forskel fra to til 14. At alle tre blade er repræsenteret indenfor det underordnede subtema sport, kan hænge sammen med det forholdsvis høje antal sportsdeltekster i alle tre blade, således at der er 65

71 mulighed for en hierarkisk strukturering af temaet sport i nogle tekster. Det høje antal i DIP 89 kan hænge sammen med, at der i dette blad er en omfattende beskrivelse af det tyske mesterskab (se skema 7 i bilag 10). Der må altså siges at være forskel i antallet af deltekstsegmenter med det underordnede subtema sport i de tre analyserede blade. Indenfor det underordnede subtema avl i deltekstsegmenterne i DIP er der også en forskel at spore, idet det faktisk kun er DIP 89, der har deltekst-segmenter med dette underordnede subtema, og så er kategorien kun repræsenteret med tre eksemplarer. De to andre DIP har ingen deltekst-segmenter med det underordnede subtema avl. Nu var delteksterne heller ikke de bedst repræsenterede indenfor subtemaet avl, men at der slet ikke er avlsrelaterede underordnede subtemaer kan godt undre lidt. Det der faktisk kan undre mere er, at det er DIP 89, der kun har fem avls-deltekster, der har en yderligere uddybning, det vil sige deltekstsegmenter med det underordnede subtema avl, men dette hænger sammen med, at det er en uddybning af en kendt, stor kåring på Island. Uanset årsag, så må det siges, at der er forskel indenfor antallet af avlsrelaterede under-ordnede subtemaer i de tre analyserede DIP. Det underordnede subtema natur er et af de temaer, der ikke er repræsenteret i de tre analyserede DIP. Dette kan skyldes en manglende uddybning (niveauforskel) indenfor naturdelteksterne, for der er faktisk en del af dem i de tre blade. Det kan undre, at der under deltekstsegmenterne i de tre blade ikke er nogle underordnede subtemaer indenfor natur, når der nu er en del subtemaer indenfor natur, men noget kunne tyde på, at naturdelteksterne bare er afsluttede, det vil sige ikke uddybede på et yderligere niveau. Men uanset grunden, så er der i hvert fald lighed mellem de tre analyserede DIP hvad angår de naturrelaterede underordnede subtemaer. Indenfor det underordnede subtema ung er der også variation, omend måske ikke så stor. DIP 88 har to deltekstsegmenter med det underordnede subtema ung, DIP 89 har et enkelt deltekstsegment med samme underordnede subtema, mens DIP 90 slet ikke har nogen. Denne fordeling kan skyldes, at ung-teksterne ofte hænger sammen med stævner, der - som tidligere nævnt - primært foregår om sommeren, og med aktiviteter for unge, hvilket også oftest foregår om sommeren. Der er altså en forholdsvis lille forskel i antallet af deltekstsegmenter med dette underord-nede subtema, men til gengæld er der et blad, der slet ikke er repræ-senteret, hvorfor det må konstateres, at der er forskel på antallet af deltekstsegmenter med det underordnede subtema ung. Betragtes antallet af deltekstsegmenter med det underordnede subtema invitationer, ses det, at der også her er forskel. DIP 88 har 18 invitationer, mens DIP 89 kun har to og DIP 90 slet ingen. Dette må siges at være noget af en forskel. Årsagen hertil kan være, at de fleste arrangementer 66

72 ligger i forårs-, sommer- og eventuelt efterårsperioden, hvorfor det er mest naturligt, at invitationerne offentliggøres i forbindelse med arrangementerne, det vil sige ikke efter de har fundet sted. Når der ikke er (ret mange) arrangementer om vinteren, så er det, for mig at se, også naturligt, at der ikke er invitationer på det tidspunkt. Men dybest set, så må det siges, at der er forholdsvis stor forskel på deltekstsegmenterne med det underordnede subtema invitationer i de tre analyserede blade. Antallet af deltekstsegmenter tilhørende det underordnede subtema rubrikannoncer må siges at være ret ens. Antallet varierer kun med én, idet DIP 88 og 89 hver har otte deltekstsegmenter under dette underordnede subtema, mens DIP 90 kun har syv. Her ses altså et forholdsvis jævnt tal, hvilket ikke forekommer ulogisk, eftersom DIPs rubrikannoncer er inddelt i kategorier, og disse åbenbart stor set går igen i de tre blade. (Selve antallet af rubrikannoncer vil først komme til syne, når der ses på de underordnede subtemaer af 2. grad). Det ses altså, at der her er en kategori indenfor de underordnede subtemaer med lighed mellem de tre analyserede DIP. Betragtes deltekstsegmenterne med det underordnede subtema resultatformidling, ses det, at der også primært er lighed mellem antallet af disse deltekstsegmenter. DIP 88 og 90 har begge syv deltekstsegmenter med dette underordnede subtema, mens DIP 89 kun har fem. Men det er ikke en stor forskel (ikke så stort et udsving), som det er set hos nogle af de andre kategorier. At antallet i denne kategori ligger forholdsvis ens, kan hænge sammen med, at resultaterne bliver offentliggjort, efterhånden som de kommer redaktionen i hænde, og ellers efterhånden som der bliver plads; jeg kunne nemlig godt forestille mig, at resultatformidlingen er en forholdsvis fast størrelse, der har et vist omfang per blad, som der så bliver fyldt op i, efterhånden som der er resultater til det. Antallet på syv, fem og syv deltekstsegmenter med det underordnede subtema resultatformidling forekommer mig ens niveaumæssigt, hvorfor jeg vil mene, at der er lighed mellem de tre analyserede DIP på dette punkt. Antallet af deltekstsegmenterne med det underordnede subtema alment i fokus er også ret varierende i de tre analyserede blade. Således har DIP 88 slet ingen almene deltekstsegmenter, mens DIP 89 har fem og DIP 90 hele 30. Dette må siges at være en forskel, der vil noget. Hvad den store forskel skyldes er svært at sige noget om, for en eventuel sammenhæng med antallet af almene deltekster skulle have givet overvægt af almene deltekstsegmenter til DIP 88, som slet ikke har nogle, da det er DIP 88, der har mange almene deltekster. Det høje antal i DIP 90 hænger sammen med to ting. Blandt andet at der er en del terminer, der offentliggøres. Disse terminer er måske mest at regne som sport, men da de ikke kun henvender sig til folk, der for eksempel har en sportsdommeruddannelse, men også til folk, der gerne vil have en sådan, så mener jeg, at det er at regne under alment, hvilket jeg også har regnet dem som i min 67

73 analyse. Hvis de havde været regnet under sport, ville de ikke have ændret meget i sportkategorien under deltekstsegmenter, da der i sportskategorien så ville have været to blade med et forholdsvis højt antal og et med et lavt, i stedet for to med lavt antal og et med højt. Der ville stadig have været forskel. Den anden ting, det høje antal hænger sammen med, er, at der i DIP 90 er anmeldelse af et vist antal nye produkter præsenteret bag i bladet. Disse nye produkter er for alle, hvorfor de går ind under alment. Antallet ville stadig have været pænt højt, selvom terminerne havde været regnet under sport. Så uanset placeringen af terminerne, så må det konstateres, at der er forholdsvis stor forskel på antallet af deltekstsegmenter med det underordnede subtema alment i de tre analyserede blade. Betragtes det underordnede subtema diverse, ses det, at dette er den anden kategori, der slet ikke er repræsenteret i de tre analyserede DIP. At dette er tilfældet kan hænge sammen med, at delteksterne med subtemaet diverse, som tidligere nævnt, ofte indeholder enkle småoplysninger, der bare er til for at informere læserne. Disse kan være svære, for ikke at sige unødvendige, at uddybe med en yderligere niveauinddeling, da småoplysninger er svære at uddybe på den måde, som for eksempel avlsdeltekster kan uddybes i avlsdeltekstsegmenter. Det må altså konstateres, at der er lighed indenfor deltekstsegmenterne med det underordnede subtema diverse i de tre analyserede DIP. Ses der generelt på de ni kategorier indenfor de underordnede subtemaer, så er der fem kategorier, der udviser forskelle, nemlig sport, avl, ung, invitationer og alment. Flere af disse kategorier udviser også forholdsvis store forskelle (sport, invitationer og alment). De fire andre kategorier (natur, rubrikannoncer, resultatformidling og diverse) udviser derimod ligheder, og også uden de store udsving. Således er der to af kategorierne, der slet ikke er repræsenteret, og to, hvor antallet kun svinger henholdsvis en og to i antallet. Ses der generelt på de underordnede subtemaer i deltekstsegmenterne i de tre analyserede DIP, må det konstateres, at der primært er forskel de tre blade imellem Underordnet subtema af 2. grad Som det fremgår af skema 6 under afsnit 7.3.2, så har alle tre DIP et ret højt antal DTSS, som er den teksttype, der skal undersøges for underordnede subtemaer af 2. grad. I DIP 88 er der 157 DTSS, som er fordelt på 13 deltekstsegmenter under to deltekster. Disse to deltekster er henholdsvis en diversedeltekst delt op i fem diverse-deltekstsegmenter, der igen er delt op i 117 DTSS, og en rubrikannoncedeltekst, som er delt op i otte rubrikannoncedeltekstsegmenter, der igen er delt op i 40 DTSS. Det er påfaldende, at alle DTSS under diversedelteksten også er diverse-dtss, ligeså vel som alle DTSS under rubrikannoncedelteksten er rubrikannonce- DTSS. Det ses altså, at DTSS har samme underordnede subtema af 2. grad som de deltekstsegmenter og de deltekster, de er underordnet. Der 68

74 ses her en hierarkisk strukturering. DIP 89 har i alt 233 DTSS som er fordelt på 25 deltekstsegmenter, der igen er fordelt på tre deltekster. Disse tre deltekster består af følgende: En avlsdeltekst, hvortil der er knyttet 10 avlsdeltekstsegmenter, der er opdelt i 10 avls-dtss, en almen deltekst, hvortil der er knyttet 5 almene deltekstsegmenter, der er opdelt i 39 almene DTSS og en rubrikannoncedeltekst, hvortil der er knyttet 10 rubrikannoncedeltekstsegmenter, der er opdelt i 184 rubrikannonce-dtss. Igen ses det, at de 233 DTSS har samme underordnet subtema af 2. grad, som det subtema deres pågældende deltekst har. Der er altså her en klar hierarkisk struktur. For DIP 90s vedkommende ligger antallet af DTSS på 220, der er fordelt på 13 deltekstsegmenter fordelt på to deltekster. Disse to deltekster er henholdsvis en almen deltekst, hvortil der er knyttet fem almene deltekstsegmenter, der er opdelt i 47 almene DTSS, og en rubrikannoncedeltekst, hvortil der er knyttet otte rubrikannonce-deltekstsegmenter, der er opdelt i 173 rubrikannonce-dtss. Her ses det, som ved de andre to DIP, at subtemaet fra delteksten går igen som underordnet subtema af 2. grad i DTSS under den pågældende deltekst, hvorfor en hierarkisk struktur tydeliggøres. Ses der generelt på disse underordnede subtemaer af 2. grad, så ses der stor lighed mellem de tre analyserede DIP. Hos alle tre blade er der enten to eller tre deltekster, hvortil der er knyttet deltekstsegmenter, der er opdelt i DTSS, og i alle DTSS går subtemaet fra den pågældende deltekst igen som det underordnede subtema af 2. grad. Så udover at antallet af DTSS under de forskellige deltekster varierer, og udover at der er forskellige antal deltekster med tilknyttede deltekstsegmenter med DTSS i de tre analyserede blade, så må det konstateres, at der er stor lighed mellem de underordnede subtemaer af 2. grad i de tre analyserede DIP, da selve den hierarkiske struktur under temaerne er ens Sammenfatning Das Islandpferd Som det fremgår af ovenstående analyse af inddeling i hovedtema, subtema, underordnet subtema og underordnet subtema af 2. grad i DIP, så er der både ligheder og forskelle imellem de forskellige kategorier. Hovedtemaet i alle tre analyserede DIP er ens, nemlig den islandske hest og hvad der foregår omkring den. Dette må ses som en lighed. Under både subtema og underordnet subtema er der store forskelle at spore, idet de fire ud af ni kategorier under både subtema og underordnet subtema udviser forskelle - og i nogle tilfælde temmelig store forskelle. Dette er klart en forskel mellem de tre blade. Under det underordnede subtema af 2. grad er der utrolig lighed mellem de tre analyserede blade, da den hierarkiske opbygning i alle tre blade - fra subtema til underordnet subtema af 2. grad - er ens. Dette må siges at være en lighed af karat. 69

75 Når disse forskelle og ligheder betragtes, er det let at se, at to ud af fire kategorier (her: hovedtema og underordnet subtema af 2. grad) udviser lighed, mens to ud af fire kategorier (subtema og underordnet subtema) begge udviser forskel. Det ligner således "dødt løb" i denne analyse. Men det synes jeg ikke rigtig man kan betegne det som, for godt nok er der ligheder mellem de to af kategorierne, men det er hovedtemaet, der er det tema, der går igen i alle teksterne i bladene, og det er struktureringen helt ned i DTSS. Men et eller andet sted, så mener jeg, at det er subtemaerne og eventuelt de underordnede subtemaer, der faktisk er vigtigst, da det er de to kategorier, der indeholder det største antal "læse"-tekster. Jo, antallet af DTSS er størrre, men med til dette antal hører, at mange af DTSS faktisk er små rubrikannoncer, der ikke fylder mere end en-to linier, hvilket, alt andet lige, ikke har lige så stor betydning for læseren, som en deltekst har det, idet delteksten er noget længere end en rubrikannonce, og idet det, der står i delteksten, alt andet lige, omhandler et emne. Jeg mener ikke, at indholdet af en rubrikannonce kan sidestilles (i vigtighed) med indholdet af en deltekst. Disse to er så i øvrigt også placeret to forskellige steder i den hierarkiske struktur. Jeg mener derfor, at subtema og underordnet subtema ender med at veje tungere, når man ser på vigtigheden af opdelingen under de forskellige kategorier, i forhold til hovedtemaet og især i forhold til de underordnede subtemaer af 2. grad. Og eftersom subtema og underordnet subtema udviser forskelle (nogle faktisk ret store), vil jeg mene, at der er forskel i bladenes makrostruktur, når den betragtes ud fra opdelingen i hovedtema, subtema, underordnet subtema og underordnet subtema af 2. grad Sammenligning makrostrukturanalyse Efter at have analyseret makrostrukturen i de to blade, Tölt og Das Islandpferd, både ud fra teksttype (primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og DTSS) og ud fra tema (hovedtema, subtema, underordnet subtema og underordnet subtema af 2. grad) er der fremkommet både forskelle og ligheder. Disse bliver sammenfattet i det følgende Teksttype Inden for primærteksten er der stor lighed mellem Tölt og Das Islandpferd. Af analysen af begge blade fremgår det, at primærteksten for både Tölts og Das Islandpferds vedkommende er hele bladet, hvorfor der er stor lighed på dette punkt. Inden for delteksterne ser det anderledes ud. Internt i Tölt er der forskel på antallet af deltekster i de fem blade, idet der er fire blade, der følges ad og et, der ligger højere end de andre. Internt udviser DIP også forskel i antallet af deltekster, men her er forskellen større end den er hos Tölt. Begge blade udviser altså forskel internt. Antallet af deltekster i Tölt varierer fra 28 til 39, mens det i DIP varierer fra 96 til 120, hvilket 70

76 bestemt må siges at være en forskel på de to blade. Inden for deltekstsegmenterne er der hos Tölt en lille forskel, idet der igen er fire blade, der følges ad, og så et, der ligger lavere end de andre. Internt i DIP er der også en lille forskel, idet antallet varierer lidt. Igen har bladene det til fælles, at der er forskel på antallet af deltekster. Antallet af deltekster i Tölt varierer fra 39 til 51, mens det i DIP varierer fra 38 til 48. I dette tilfælde ligger antallet af deltekster i de to blade altså ret ens (DIP dog en anelse lavere end Tölt). Her er der altså lighed mellem de to blade. Ses der på fordelingen af deltekstsegmenterne på antal deltekster, så er der internt hos Tölt forskel. Internt i DIP udviser antallet lighed. Antallet af deltekster, der indeholder deltekstsegmenter varierer fra fire til 11 i Tölt, mens det i DIP kun varierer fra syv til otte. Det ses altså, at antallet af deltekster, der har tilknyttet deltekstsegmenter er forholdsvis ens for de to blade. Godt nok varierer antallet i Tölt noget mere end det gør i DIP, men DIPs antal ligger "i midten" af det spektrum, som Tölt breder sig over. Der må altså siges at være lighed bladene imellem hvad angår antallet af deltekster med deltekstsegmenter tilknyttet. Betragtes antallet af DTSS i de to blade, så viser det sig, at der i Tölt kun er ét blad, der i det hele taget har DTSS. Antallet af disse ligger på 21. Internt i Tölt er der altså forskel, idet der kun er det ene blad, der har DTSS. Internt i DIP tegner der sig et noget andet billede. Alle tre blade har DTSS, og antallet er højt. Der er dog en forskel i antallet, der varierer fra 157 til 233, men fordi antallet af DTSS i alle tre blade ligger så meget højere end de antallet af de andre teksttyper, så mener jeg, at de udviser lighed. Internt i DIP er der altså lighed. Dette er for det første et meget højere antal end i Tölt, og for det andet er denne teksttype repræsenteret hos alle de analyserede eksemplarer af DIP, men kun hos et eksemplar af Tölt. Det må altså siges, at der er stor forskel på Tölt og DIP hvad angår antallet af DTSS. Når antallet af deltekstsegmenter med tilknyttede DTSS betragtes, ses det, at der internt i Tölt er stor forskel. Dette hænger fortrinsvis sammen med, at der kun er et eksemplar af Tölt, der faktisk indeholder DTSS, hvorfor det kun er et blad, der har deltekstsegmenter med tilknyttede DTSS. Når de andre fire blade ikke indeholder denne teksttype, så vil der være forskel på antallet. Internt i DIP er der et lidt andet billede. Alle de analyserede DIP indeholder DTSS og har dermed alle et antal af deltekstsegmenter med tilknyttede DTSS. Antallet varierer noget, hvorfor jeg vil mene, at der er forskel internt i DIP. Antallet varierer fra 13 til 25. Dette antal sat overfor de seks deltekstsegmenter indeholdende DTSS i Tölt, viser, at der også i forbindelse med antallet af deltekstsegmenter indeholdende DTSS er forskel på de to blade imellem. Generelt set viser sammenligningen af analysen af teksttype under 71

77 makrostruktur, at der er tre kategorier, der udviser lighed og tre, der udviser forskel. Lighederne består i primærteksten, antallet af deltekstsegmenter og disses fordeling på deltekster. Forskellene ses derimod i antallet af deltekster, i antallet af DTSS og i antallet af deltekstsegmenter, som DTSS er fordelt på. Går man ind og ser på selve bladenes struktur, så ses det, at begge bladene følger den hierarkiske strukturering, som Nielsen arbejder med i sin ph.d.. Begge bladene har en primærtekst, hvortil der er underordnet deltekster, der har underordnede deltekstsegmenter, der igen har underordnet DTSS. Der er altså i begge bladene en hierarkisk strukturering, der dog bliver tydeligst i de blade, der har alle fire niveauer, altså primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og DTSS, da strukturen bliver lettere at se, når der er flere niveauer. Så selvom antallet af deltekster, deltekstsegmenter og DTSS varierer i bladene og nok egentlig mest udviser forskelle, så er det alt sammen dele, der er med til at danne makrostrukturen i bladene. Den grundliggende struktur i bladene er altså den samme. Antallet af tekster indenfor makrostrukturen varierer, hvilket giver en lidt anderledes struktur i de to blade, men selve makrostrukturen er ens: Primærteksten indeholder deltekster, der består af deltekstsegmenter, der indeholder DTSS Tema Efter at have konstateret, at makrostrukturen set ud fra opdelingen i teksttyper udviser lighed, vil jeg nu koncentrere mig om makrostrukturen set ud fra temaanvendelsen i bladene. Betragtes hovedtemaet i de to blade, Tölt og Das Islandpferd, ses det, at hovedtemaet i begge bladene er det samme, nemlig den islandske hest og hvad der foregår omkring den. Der er altså lighed mellem de to blade, hvad angår hovedtemaet. Ses der på anvendelsen af subtemaer i bladene, ændres billedet en anelse. Internt i Tölt er følgende kategorier repræsenteret: sport, avl, natur, ung, invitationer, rubrikannoncer, alment og diverse. Ung, invitationer og sport er ikke repræsenteret i alle bladene, men det er tydeligt, at disse otte kategorier går igen i alle fem analyserede Tölt-blade. Antallet af tekster indenfor subtemaerne udviser også primært lighed, da der er lighed i antallet af deltekster indenfor syv af disse otte kategorier. Det er kun sporten, der udviser forskel. Der er altså lighed blandt Tölt-bladene hvad angår repræsentativitet og antal af subtemaer. Internt i DIP er følgende kategorier repræsenteret: sport, avl, natur, ung, invitationer, resultatformidling, rubrikannoncer, alment og diverse. Der er altså ni kategorier at finde i de tre analyserede DIP. Fordelingen af dem udviser dog flest forskelle, da de seks af ni kategorier udviser forskelle. 72

78 Således er der forskel i antallet og fordelingen af deltekster med subtemaet sport, avl, natur, ung, invitationer og diverse, mens der er lighed mellem de tre resterende, nemlig rubrikannoncer, resultatformidling og alment. Der er dog lighed i selve kategorierne, det vil sige at de samme kategorier, der går igen i bladene, og faktisk også er repræsenteret under subtemaerne i bladene. Eneste undtagelse er invitationer, der kun er repræsenteret i to af tre blade. Men eftersom der ikke er en ensretning som sådan af kategorierne (hermed mener jeg at antallet af delteksterne inden for de respektive subtemaer ikke er ens, således at man for eksempel ville kunne sige, at eksempelvis sporten ligger højt i alle eller avlen ligger lavt i alle eller lignende), så må det konstateres, at der internt i DIP er forskel. Ses der på antallet af subtemaer i bladene, så ligger DIP væsentligt højere indenfor sport, natur, ung, alment og diverse end Tölt, mens avl, invitationer og rubrikannoncer ligger forholdsvis ens. Kategorien resultatformidling er slet ikke repræsenteret i Tölt, men har sin egen kategori i DIP. Generelt kan man altså sige, at der er forskel på brugen af subtemaer (fordeling og antal) i de analyserede Tölt og DIP. Betragtes brugen af underordnede subtemaer i Tölt og DIP, ses det, at Tölt internt har en del forskelle i antallet og grupperingen af de underordnede subtemaer, idet fem af ni udviser forskelle. Det samme er tilfældet med DIP internt, hvor der også er fem kategorier, der udviser forskelle. Generelt er antallet af de underordnede subtemaer i Tölt ikke særlig højt, men rubrikannoncerne skiller sig ud derfra ved at ligge højt. Diversedeltekstsegmenterne ligger middel, mens sport, avl og alment varierer en hel del. Resten ligger forholdsvis jævnt. For DIP ser det anderledes ud, men der er stadig stor variation. Sport, avl, ung, invitationer og alment har et meget varierende antal deltekstsegmenter med underordnede subtemaer. Det store antal af rubrikannoncer i Tölt er ikke at finde på dette niveau indenfor DIP, idet der her (indenfor rubrikannoncerne) kun er otte. Men det er otte nye inddelinger, hvortil selve rubrikannoncerne er tilknyttet som underordnede subtemaer af 2. grad. Udover resultatformidling er der ikke nogle af de underordnede subtemaer i DIP, der decideret ligger på et niveau, men denne kategori er slet ikke repræsenteret i Tölt, så også der er der forskel. Generelt må det konstateres, at der også indenfor de underordnede subtemaer i de analyserede Tölt og DIP er forskel. Indenfor brugen af de underordnede subtemaer af 2. grad er der også forskel. Primært fordi der kun er et Tölt-blad, hvor der er DTSS med under-ordnede subtemaer af 2. grad, mens der hos alle de analyserede DIP er DTSS med underordnede subtemaer af 2. grad. I det Tölt-blad, hvor der er DTSS med underordnede subtemaer af 2. grad, T8, er temaet det samme som det subtema og det underordnede subtema, de er underordnet. Dette har de til fælles med DTSS i DIP, der også følger det subte- 73

79 ma og underordnede subtema, de er underordnet. Men i antal skiller de underordnede subtemaer af 2. grad i DIP sig noget ud, idet der er væsent-lig flere af dem, end der er i Tölt. Dette er i sig selv forholdsvis logisk, eftersom Tölt kun har dem i ét blad, men antallet ligger også meget højere end i T8, idet antallet i DIP ligger på 157, 233 og 220. Disse høje tal hænger sammen med, at alle rubrikannoncerne i DIP ligger et niveau lavere end i Tölt, og dermed bliver rykket ned blandt de underordnede subtemaer af 2. grad. Det må altså konstateres, at der også indenfor de underordnede subtemaer af 2. grad er forskel på Tölt og DIP. Det ses altså, at hovedtemaet for både Tölt og DIP er ens, men derudover udviser bladenes brug af subtemaer, underordnede subtemaer og underordnede subtemaer af 2. grad faktisk kun forskelle, når bladene sammenlignes. Det er godt nok hovedsageligt de samme temaer, der er at finde i Tölt og DIP, men der er en kategori mere i DIP end i Tölt. Desuden er antallet og fordelingen af subtemaerne forskellig. For de underordnede subtemaer gælder, at der er lighed i de anvendte temakategorier, selvom DIP igen har en mere end Tölt, nemlig resultatformidlingen. Under de underordnede subtemaer af 2. grad er der også stor forskel på bladene, idet DIP har et meget højt antal af tekster på dette niveau, mens Tölt næsten ingen har. Det er blandt andet rubrikannoncerne, der i Tölt ligger på niveauet med de underordnede subtemaer, mens de hos DIP ligger på niveauet med de underordnede subtemaer af 2. grad. Generelt må det siges, at der er forskel på Tölt og DIP, hvad angår brugen af temaer og hierarkisk strukturering af disse. Efter analysen er det kommet frem, at DIP nærmest har et niveau mere end Tölt, nemlig de underordnede subtemaer af 2. grad. Men udover denne forskel, så er der også kategorien resultatformidling, som kun findes hos DIP og slet ikke hos Tölt. Dette er endnu en forskel mellem bladene, som analysen viste. Udover disse forskelle er der også opdelingen "Landesverbände" (lokalforeninger) i DIP, der heller ikke findes i Tölt. Denne kategori er ikke et tema som sådan, men en plads til offentliggørelse af tekster om arrangementer vedrørende den islandske hest i disse lokalforeninger. Det er endnu en forskel på bladene. Struktureringen af hovedtema, subtemaer, underordnede subtemaer og underordnede subtemaer af 2. grad eksisterer altså hos begge bladene, selvom den er tydeligst, når man kommer ned på det fjerde niveau (de underordnede subtemaer af 2. grad). Når man kommer ned på det fjerde niveau bliver det tydeligt, hvordan hovedtemaet deles op i subtemaer, som igen opdeles i underordnede subtemaer, som kan være opdelt i underordnede subtemaer af 2. grad. Antallet og fordelingen af tekster på de forskellige niveauer er ret forskellig, men selve strukturen eksisterer hos begge bladene. Den er noget mere udbygget hos DIP, men det skyldes det fjerde niveau, der hos Tölt kun er meget lidt brugt. Men efter 74

80 analysen af makrostrukturen ud fra brugen af hovedtema, subtemaer, underordnede subtemaer og underordnede subtemaer af 2. grad i de analyserede blade, er det blevet tydeligt, at den hierarkiske strukturering, som Nielsen arbejder med, også er til stede indenfor brugen af temaer Sammenfatning sammenligning makrostruktur Efter analysen og sammenligningen af makrostruktur er det blevet tydeligt, at den hierarkiske struktur, som Nielsen arbejder med i sin beskrivelse af makrostruktur, er til stede i begge bladene. Dette er tilfældet både indenfor teksttype (primærtekst, deltekst, deltekstsegment og DTSS) og indenfor tema (hovedtema, subtema, underordnet subtema og under-ordnet subtema af 2. grad). Sidstnævnte kommer bedst til udtryk i DIP, men er også til stede i Tölt. Der er altså lighed indenfor makrostrukturen i begge bladene, både indenfor teksttype og indenfor tema. Ses der på antallet af deltekster, deltekstsegmenter og DTSS, så er der forskel på bladene, idet DIP generelt ligger noget højere i antal end Tölt. Internt er der lighed mellem de fem analyserede Tölt-blade, hvilket også er tilfældet hos de tre analyserede DIP, omend der indimellem er udsving i antallet af teksterne under de forskellige teksttyper. Ses der på kategorier indenfor tema, så er der forskel på bladene. For det første har DIP en kategori mere end Tölt, nemlig resultatformidling. Derudover udviser de fem analyserede Tölt-blade hovedsageligt lighed indenfor hovedtema, sub-temaer og underordnede subtemaer, mens kun de underordnede subte-maer af 2. grad udviser forskel. Der er altså lighed internt mellem de ana-lyserede Tölt-blade. Internt i DIP er der to kategorier med lighed og to med forskel, men eftersom forskellene i kategorierne subtema og under-ordnet subtema er forholdsvis store, så vil jeg mene, at der internt i DIP er forskel. Makrostrukturen i DIP er altså ikke ligeså fast som den er i Tölt. Begge bladene følger altså den hierarkiske strukturering, som Nielsen arbejder med i sin ph.d., hvilket vil sige, at bladene har tekster, der er underordnet andre tekster i flere niveauer, og temaer, der er underordnet andre temaer i flere niveauer. Der er forskel i antallet og fordelingen af teksterne indenfor de forskellige kategorier, men den hierarkiske strukturering er til stede i bladene. 8. Sammenligning Tölt og Das Islandpferd Efter at have analyseret fem eksemplarer af foreningsbladet Tölt og tre eksemplarer af Das Islandpferd, vil jeg nu opsummere resultaterne af analyserne, og finde ud af, om der er lighed eller forskel mellem bladene. 8.1 Tekstinterne, sprogeksterne faktorer Gennem analysen af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer i Tölt og Das Islandpferd kom det frem, at der er forskelle bladene imellem. Omfanget 75

81 på bladene viser, at der internt blandt Tölt-bladene er en forskel på otte sider, hvilket er en forholdsvis stor forskel bladenes sideantal taget i betragtning. Internt i DIP er der en forskel på fire sider, hvilket må betragtes som en meget lille forskel eftersom bladenes omfang er forholdsvis stort. Når bladene sammenlignes med hinanden, må det konstateres, at der er stor forskel på bladenes omfang, idet omfanget af Tölt ligger på et gennemsnit på 44,8 sider, mens gennemsnittet af DIP ligger på 122,67 sider. Formatet på de to blade udviser lighed internt. Alle de fem analyserede Tölt-blade har samme format, nemlig 24 x 17 centimeter, ligeså vel som alle tre analyserede DIP har samme format, nemlig 28 x 21,1 centimeter. Når de sammenlignes, ses det, at DIP er både højere og bredere end Tölt, hvilket også er en forskel. Begge blade har et lidt specielt format (størrelsen ligger mellem A5 og A4 for begges vedkommende, hvor Tölt ligger tættere på A5 end DIP, og DIP ligger tættere på A4 end Tölt), hvilket er en lighed, men når selve formatet sammenlignes, er der forskel på bladene. Papirkvaliteten på bladene udviser lighed internt. For alle fem Tölt-blades vedkommende er papiret forholdsvis tyndt og lidt glinsende, mens det hos alle tre DIP er fint, glat og glinsende. Sammenlignes bladenes papirkvalitet, så ses det, at begge blade har forholdsvis tyndt papir, men DIPs papir er tyndere end Tölts, ligeså vel som begges papir er glinsende, men igen: DIPs papir er lidt mere glinsende end Tölts. Der er altså primært lighed mellem de to blades papirkvaliteter. Indbindingen på bladene udviser - ligesom formatet og papirkvaliteten - ligheder internt. Således er alle fem analyserede Tölt-blade hæftet i ryggen, mens alle tre DIP er limet i ryggen. Ifølge Nielsen giver begge disse indbindingsformer indtryk af en bog og han ser det som en lighed, men jeg mener, at der er ret stor forskel på bladenes indbinding. Set generelt er der forholdsvis stor forskel på de analyserede Tölt-blade og de analyserede DIP. Tölt er sider tyk, har et format på 24 x 17 centimeter, en forholdsvis tynd og glinsende papirkvalitet og er hæftet i ryggen, mens DIP er sider tyk, har et format på 28 x 21,1 centimeter, en tynd, glat og glinsende papirkvalitet og er limet i ryggen. Når man står med et Tölt i hånden, får man indtryk af et stort, lidt tykt hæfte, mens man med et DIP i hånden står med et forholdsvis stort, forholdsvis tykt magasin (blad) i hånden. Analysen af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer i Tölt og DIP har altså vist, at der er forholdsvis stor forskel på Tölt og DIP, hvad angår de tekstinterne, sprogeksterne faktorer. 8.2 Makrostruktur 76

82 Inden for makrostrukturen er der flere aspekter at se på. Det første er at undersøge, om bladene følger makrostrukturen, som Nielsen beskriver og arbejder med den, det vil sige, om teksterne i bladene er opdelt og hierarkisk struktureret som Nielsen gør det - både ud fra teksttype og ud fra brugen af temaer i bladene. Det andet aspekt er at finde ud af, om bladene har udviklet en makrostruktur, som Göpferich mener tekster kan gøre. Analysen af teksternes opbygning og strukturering i forhold til hinanden har vist, at der internt i Tölt er lighed i opdelingen i bladene efter teksttype. Således er der lighed mellem primærtekst, deltekster og deltekstsegmenter, mens opdelingen i DTSS udviser forskel. Da DTSS i Tölt kun er sparsomt repræsenteret og derfor ikke har den store betydning for sammenligningen, så kan det konstateres, at der er lighed indenfor de analyserede Tölt i denne opgave. Internt indenfor DIP er der primært forskel på bladene, idet de kun har inddelingen i primærtekst til fælles. Således er der forskel i antal og fordeling af delteksterne, deltekstsegmenterne og DTSS, omend sidstnævntes antal ligger så højt, at selvom der er forskel de tre blade imellem, så kan det betragtes som en lighed. Eftersom lighederne i DIP begrænser sig til primærteksten og DTSS, og forskellene er at finde blandt delteksterne og deltekstsegmenterne, som begge fylder mere, må det siges, at der er forskel internt på de tre analyserede DIP-blade. Begge bladene følger Nielsens hierarkiske strukturering af tekster. Således indeholder begge bladene en primærtekst, et antal deltekster, et antal deltekstsegmenter og (for seks af otte blades vedkommende) et antal DTSS. Dermed ses det, at der er lighed mellem selve makrostrukturen i bladene, mens der i antal og fordeling af teksttyperne indenfor bladene er forskel på Tölt og DIP. Tölt har sin egen makrostruktur, og DIP har sin egen makrostruktur, men de overordnede træk i makrostrukturerne er ens: Både Tölt og DIP består af en primærtekst, deltekster, deltekstsegmenter og DTSS, der er hinanden underordnet. Nielsens hierarkiske strukturering af teksterne er dermed til stede i begge bladene. Nu opdeler Nielsen ikke kun teksterne efter teksttype, men også efter tema i teksterne. Analysen af temaer og deres opdeling har vist et lignende billede af Tölt og DIP. Begge bladene kan deles op i hovedtema, subtemaer, underordnede subtemaer og (for seks af otte blades vedkommende) underordnede subtemaer af 2. grad. Temaopdelingen er også hierarkisk struktureret, hvilket kommer bedst til syne i DIP, der har et bredere fjerde niveau end Tölt. Under analysen af temaopdelingen kom følgende frem. Hovedtemaet for både Tölt og DIP er den islandske hest og hvad der foregår omkring den. Dette er en lighed mellem bladene. Subtemaerne og de underordnede subtemaer (samt dem af 2. grad) kan opdeles i kategorierne sport, avl, 77

83 natur, ung, invitationer, rubrikannoncer, alment og diverse for Tölts vedkommende og i sport, avl, natur, ung, invitationer, resultatformidling, rubrikannoncer, alment og diverse for DIPs vedkommende. DIP har altså en kategori mere end Tölt, hvilket må betragtes som en forskel. Antallet og fordelingen varierer for bladene, og internt i Tölt er der lighed mellem hovedtema, subtema og underordnet subtema af 2. grad, mens der indenfor de underordnede subtemaer er forskel. Alt i alt må det konstateres, at de fem analyserede Tölt er forholdsvis ens i antal og fordeling af tekster, når de analyseres ud fra tema. Internt i DIP er der lighed indenfor hovedtemaet, forskel indenfor subtemaer og underordnede subtemaer, mens de underordnede subtemaer af 2. grad udviser lighed. Da subtemaer og underordnede subtemaer udgør en noget større kategori end hoved-tema og underordnede subtemaer af 2. grad, må det siges, at der er forskel internt på de tre analyserede DIP. Desuden ses der hos DIP en inddeling i alle tre blade i Landesverbände som en slags samling af tekster, der stammer fra bestemte regioner i landet. Der er ikke tale om et tema, for teksterne under LV omhandler ikke LV, men derimod arrangementer indenfor LV. Denne opdeling ses slet ikke hos Tölt. Dette er endnu en forskel. De to blade er altså forskellige hvad angår makrostrukturen analyseret ud fra brugen af temaer. Hos Tölt er makrostrukturen ud fra tema ret fast, mens den hos DIP er forholdsvis løs. Her ses det, at Göpferichs tilgang med at tekster kan udvikle deres egen makrostruktur er til stede, i hvert fald, når der analyseres på tema. Tölts forholdsvis faste makrostruktur kan meget vel være en makrostruktur, der gennem tiden har udviklet sig til hvad den er i dag, og til det, den består af i dag, mens det for DIP er en mere løs makrostruktur. Det er de samme typer tekster, der er repræsenteret i bladene, men antallet og fordelingen af dem varierer. Så også på dette punkt udviser Tölt og DIP forskel. 8.3 Generelt Går man ind og ser på det samlede resultat af analysen i denne opgave, så ses det, at der er forholdsvis store forskelle på Tölt og DIP. Først og fremmest er der de fysiske rammer for bladene, dvs. de tekstinterne, sprogeksterne faktorer, hvor DIP er noget større, tykkere og tungere end Tölt. Derudover er der selve bladenes opbygning, hvor det er tydeligt, at antallet og fordelingen af tekster og temaer veksler en hel del. Selve makrostrukturen i bladene er forholdsvis ens, både når der analyseres på teksttype, og når der analyseres på tema. Der ses en hierarkisk strukturering af bladene med underordning af deltekster under primærteksten, og af deltekstsegmenter og DTSS under henholdsvis deltekster og deltekstsegmenter, ligeså vel som der ses en hierarkisk strukturering med hensyn til opdelingen af tekster i hovedtema, subtemaer, underordnede 78

84 subtemaer samt underordende subtemaer af 2. grad. Selve strukturen i bladene er hierarkisk og forholdsvis ens, mens selve indholdet i bladene (det vil sige antallet og fordelingen af teksterne og temaerne) varierer. De fem Tölt-blade er forholdsvis ens i deres opbygning og i brugen af temaer, det vil sige at makrostrukturen i bladene er temmelig ens, både hvad angår teksttype og tema. De tre analyserede DIP er mindre ens i deres opbygning og i brugen af temaer, selvom der er visse punkter i bladene, der går igen. I DIP findes der en temakategori, som ikke er at finde i Tölt, nemlig resultatformidling, hvilket også er en forskel på bladene. Her ses en tydelig forskel på opbygningen af bladene, idet DIP er så stor og omfattende, at der er mulighed for at lave en separat kategori i bladene, der formidler resultater fra arrangementer, mens Tölt bringer resultaterne på arrangementerne i forlængelse af det pågældende referat. Så alt i alt må det siges, at der er forholdsvis stor forskel på de analyserede Tölt og de analyserede DIP. Fysisk er der især forskel (omfang, format m.m.), men også i fordelingen af tekster og temaer i teksterne. Især springer den ekstra kategori resultatformidling i DIP i øjnene, ligeså vel som opdelingskategorien LV i DIP. Makrostrukturen for bladene er forholdsvis ens, både internt og sammenlignet med hinanden. Begge blade følger en forholdsvis fast hierarkisk strukturering, hvor Tölts er fastere end DIPs. Resultatet af den tekstinterne, sprogeksterne analyse er altså, at der er forskel mellem bladene, mens makrostrukturanalysen viser lighed mellem bladenes hierarkiske strukturering, men forskel i antallet og fordelingen af tekster og temaer i bladene. Analysen har desuden vist, at Nielsen har ret i, at makrostrukturen hænger sammen med tema i teksten. Den hierarkiske strukturering i bladenes makrostruktur går igen i analysen af brugen af temaer, der også er struktureret hierarkisk i bladene. 9. Konklusion Formålet med denne opgave var at undersøge et dansk delkorpus og et tysk delkorpus med henblik på at finde forskelle og ligheder i korpusets genrekonventioner. For at kunne gøre det, er det først blevet undersøgt, hvad begrebet genre dækker over, ligeså vel som en tilgang til genre i denne opgave er blevet udvalgt. Derefter er der blevet udvalgt en model til analyse af genrekonventioner. Valget faldt på Nielsens model til analyse af genrekonvetioner i bryggeribrochurer. Udvalgte faktorer af modellen er blevet beskrevet, og makrostrukturen er blevet uddybet med fire andre lingvister, hvorefter en 79

85 tilgang til anvendelse i denne opgave er blevet udvalgt. Valget faldt på Nielsens tilgang, da han definerer makrostruktur som den "specifikke, individuelle opdeling af et teksteksemplar i deltekster [...], som så igen lader sig inddele i deltekstsegmenter [...]", det vil sige en hierarkisk strukturering af teksteksemplarerne, og da han desuden mener, at makrostrukturen hænger tæt sammen med temaet i teksten. Efter fastlæggelse af tilgangen til makrostruktur i denne opgave, er korpus blevet udvalgt og beskrevet. Det opfylder følgende tre kriterier: 1. Alle tekster i korpus skal stamme fra foreningsblade. 2. Der skal være et dansk delkorpus og et tysk delkorpus og 3. Korpus skal være publiceret i 2002 og dække en periode på seks måneder. Ud fra disse kriterier begrænser korpus sig til Tölt nr. 6, 7, 8, 9 og 10/2002 samt Das Islandpferd 88, 89 og 90. Analysen af korpus omfattede tekstinterne, sprogeksterne faktorer såvel som makrostruktur, hvoraf sidstnævnte blev delt i to, nemlig teksttype og tema. Analysen af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer viste, at der var forskel på bladenes fysiske opbygning. DIP er således både større og tykkere end Tölt. Analysen af makrostruktur viste, at begge blade består af en primærtekst, et antal deltekster, et antal deltekstsegmenter og (for seks af otte af de analyserede blades vedkommende) et antal DTSS (deltekstsegment-segmenter). Der er altså en hierarkisk strukturering til stede i både Tölt og Das Islandpferd. Antallet og fordelingen af de forskellige teksttyper derimod varierer i de to blade. Analysen af temaernes makrostruktur viste, at begge blade består af et hovedtema, et antal subtemaer, et antal underordnede subtemaer og (for seks af otte analyserede blades vedkommende) et antal underordnede subtemaer af 2. grad. Også indenfor struktureringen af temaer i bladene er der en hierarkisk strukturering at finde i både Tölt og DIP, men igen varierer antallet og fordelingen af de forskellige temaer i de to blade. Kategorierne af temaer består af sport, avl, natur, ung, invitationer, rubrikannoncer, resultatformidling, alment og diverse, hvoraf alle er repræsenteret i DIP, mens resultatformidling mangler i Tölt. Analysen af makrostruktur har altså vist, at makrostrukturen i bladene følger samme slags hierarkiske strukturering, og at opdelingen i temaer følger samme slags strukturering. I selve strukturen er der altså ligheder mellem bladene. Men analysen viste også, at der indenfor tema var en kategori ved DIP, som ikke fandtes hos Tölt, nemlig resultatformidling, ligeså vel som DIP-bladene alle havde en opdelingskategori (LV) i bladene, som ikke kunne betegnes tema, men som var med til at kategorisere deltekster. Analysen af de to foreningsblade, Tölt og Das Islandpferd, har vist en forskel i bladenes fysiske opbygning (omfang, format, papirkvalitet og 80

86 indbinding), og en indre opbygning, makrostrukturen, for bladene, der grundliggende er ens. Selve strukturen er den samme, men antallet og fordelingen af teksttyper og temaer gør, at der ses forskelle i bladenes makrostrukturer. Temafordelingen i bladene er også grundliggende ens, men der er forskel i kategorierne indenfor temaopdelingen, idet der er en kategori, der slet ikke er repræsenteret hos de analyserede Tölt, mens den er at finde i alle tre analyserede DIP. Desuden er der opdelingskategorien LV i DIP, som heller ikke ses hos Tölt. I løbet af arbejdet med denne opgave er det blevet klart, at begge bladene følger bestemte genrekonventioner (deres fysiske opbygning samt deres makrostruktur), at disse genrekonventioner ikke er de samme i begge bladene (Tölt har hver sine, DIP har hver sine, og de er ikke ens), og at det ser ud som om, at Tölt efterhånden har fået udviklet et sæt genrekonventioner, som bladene er opbygget efter. Sidstnævnte ses igennem den noget fastere makrostruktur i Tölt end i DIP, der godt nok også har en fast makrostruktur, men ikke ligeså fast som Tölts. Opgaven viser altså en ens grundstruktur mellem bladene, både i struktureringen af teksttyper og i struktureringen af temaer, og den viser en forskel i bladenes fysiske opbygning. De to analyserede blade er altså udadtil forskellige, mens det indre udviser både ligheder og forskelle. 81

87 Litteraturliste Bhatia, Vijay K.: Analysing Genre: Language Use in Professional Settings 1993 (i Frandsen et al. 1997) van Dijk, Teun A.: Textwissenschaft. Eine interdisziplinäre Einführung; Tübingen 1980 (original 1978) Ditlevsen, Marianne Grove/Engberg, Jan/Kastberg, Peter/Nielsen, Martin: Sprog på arbejde - kommunikation i faglige tekster; Samfundslitteratur 2003 Frandsen, Finn/Halkier, Henrik: Erhvervssprog Kommunikation Samfund - Introduktion til den erhvervssproglige bacheloruddannelse; Systime 1995 Frandsen, Finn/Johansen, Winni og Ellerup Nielsen/Anne: International markedskommunikation i en postmoderne verden, Systime 1997 Frandsen, Finn: Kategoriseringsmodeller, typer af kriterier og gyldighedsområder - de tre niveauer i tekstgenreforskningen; Handelshøjskolen i Århus; I: Netværk LSP/SSP Nyhedsbrev nr. 10/1995, side Göpferich, Susanne: Interkulturelles Technical Writing; Gunter Narr Verlag Tübingen; 1998, s Göpferich, Susanne: Textsorten in Naturwissenschaft und Technik. Pragmatische Typologie - Kontrastierung - Translation, Narr, Tübingen (= Forum für Fachsprachenforschung. Band 27) 1995 Johansen, Winni: Tekstgenrer og virksomhedskommunikation; Handelshøjskolen i Århus; I: Netværk LSP/SSP Nyhedsbrev nr. 10/1995, side Kösler, Bertram: Gebrauchsanleitungen richtig und sicher gestalten - Forschungsergebnisse für die Gestaltung von Gebrauchsanleitungen; Forkel-Verlag 1992 Lauridsen, Karen M./Lauridsen, Ole: Tekstkorpora: En ny forskningsaktivitet ved Handelshøjskolen; Handelshøjskolen i Århus 1989; s Nielsen, Martin: Die Unternehmensbroschüre als Textsorte: Versuch eines Textogramms - dargestellt anhand von dänischen und deutschen Brauereibroschüren; Handelshøjskolen i Århus 1998; Ph.d. Nielsen, Martin: Hoffmanns kumulative tekstanalyse - metodisk stringens vs anvendelighed i Netværk LSP/SSP Nyhedsbrev 13/1998, s [Nielsen 1998b]

88 Schmitt, Peter A.: Translation und Technik; Stauffenburg Verlag 1999 Med hensyn til islandske heste: Jonsson, Marit: Over grus og græs, Dansk Islandshesteforening 1999 Kurzprotrait des IPZV - Baggrundslitteratur: Brinker, Klaus: Linguistische Textanalyse - Eine Einführung in Grundbegriffe und Methoden; Erich Schmidt Verlag GmbH & Co., Berlin 1992; s Ditlevsen, Marianne Grove: Business Communication with and in the Annual Report and Accounts in a Genre Perspective; ABC European Convention Aarhus May 2002 Ditlevsen, Marianne Grove: Den udvidede substantivfrase i udvalgte tyske økonomiske fagtekster - en receptionsgrammatisk analyse i intra- og intersprogligt perspektiv; Handelshøjskolen i Århus, maj 1996 PH.D Gülich, Elisabeth/Heger, Klaus/Raible, Wolfgang: Linguistische Textanalyse - Überlegungen zur Gliederung von Texten; Helmut Buske Verlag Hamburg 1979; s. V-II Gülich, Elisabeth/Raible, Wolfgang: Linguistische Textmodelle - Grundlagen und Möglichkeiten; Wilhelm Fink Verlag München 1977; (udvalgte sider) Heinemann, Wolfgang/Viehweger, Dieter: Textlinguistik - Eine Einführung; Max Niemeyer Verlag Tübingen 1991; s Kastberg, Peter: Kondensation und Expansion in der Fachsprache der Technik; Ph.d., s Lauridsen, Ole/Riiber, Theis/Søndergaard, Henning: Erstellung eines dänischen und eines deutschen Textkorpus - Fachsprache Gentechnik i "Hermes - tidskrift for sprogforskning" nr. 6/1991 (s ) Specialer: Hansen, Jan Damgaard: Den ledende artikel - en kontrastiv-komparativ analyse; Speciale, Juli 1999

89 Jensen, Jeannette Tøndering: Tekstekstern og tekstintern analyse af rejsebeskrivelser - med fokus på analyse og sammenligning af forskelle og ligheder i danske og tyske rejsebeskrivelser; Speciale, oktober 2003 Larsen, Birgitte Eklund: Brug og integration af Anglicismer i tysk computerfagsprog; Speciale 2001 Nielsen, Susanne: Kulturforskelle mellem danske og tyske brugsanvisninger - En komparativ analyse af makrostruktur og udvalgte deltekster; Speciale, Juli 2001; s Ponsaing, Margit Graves: Tekstlinguistisk analyse af miljøredegørelser - med hovedvægten på Mercedes-Benz anlægsområder; Speciale, Juni 1998 Sørensen, Allan Kjerstein: Kontrastiv analyse af danske og tyske reklamationer - En empirisk undersøgelse af danske og tyske reklamationers makrostruktur og denne makrostrukturs sproglige realisering på hhv. dansk og tysk; Speciale, 1996; s. 3-5

90 11. Deutsches Resümee Die vorliegende Arbeit befasst sich mit Textsortenkonventionen dänischer und deutscher Verbandsmagazine mit Hauptgewicht auf die Makrostruktur. Der Zweck dieser Arbeit ist es, herauszufinden, ob es zwischen dem dänischen Magazin Tölt und dem deutschen Magazin Das Islandpferd Unterschiede bzw. Ähnlichkeiten bestehen. Dies wird durch eine Analyse der innertextuellen außersprachlichen Merkmale sowie der Makrostruktur der zwei Magazine gemacht. Erst wird der Begriff Textsorte anhand von drei Lingvisten beschrieben, und festgestellt wird, wie Textsorte in dieser Aufgabe aufgefasst werden soll. Ein Textogramm wird für die Analyse ausgewählt und beschrieben, sowie auf relevante Stellen erläutert, z.b. die Makrostruktur. Diese wird in dieser Arbeit aus dem Gesichtswinkel von Nielsen gesehen, der die Makrostruktur als die spezifische, individuelle Aufgliederung eines Textexemplars in Teiltexte versteht, und darauf aufmerksam macht, dass Themen auf dieselbe Weise wie die Makrostruktur aufgegliedert werden können. Die Korpus der Arbeit wird danach ausgewählt und beschrieben. Sie wird anhand von drei Kriterien ausgewählt: 1. Alle Texte in der Korpus sollten aus Verbandsmagazine stammen. 2. Es sollte eine dänische und eine deutsche Korpus geben und 3. Die Korpus sollte in 2002 und über eine Periode von sechs Monaten veröffentlicht sein. Nach diesen Kriterien sieht die Korpus aus wie folgt: Die dänische Korpus besteht aus Tölt Nummer 6, 7, 8, 9 und 10/2002, und die deutsche aus Das Islandpferd Nummer 88, 89 und 90. Hiernach werden zuerst die innertextuellen, außersprachlichen Merkmale der zwei Korpus analysiert. Aus dieser ergibt sich, dass die zwei Magazine in ihren physischen Aufbau (Umfang, Format, Papirqualität und Bindung) von einander unterschiedlich sind. DIP ist somit sowohl größer als auch dicker als Tölt. Die Analyse der Makrostruktur zeigt, dass die beiden analysierten Magazine aus einem Pirmärtext, aus Teiltexten, aus Teiltextsegmenten und (dies ist für sechs aus den acht Magazinen den Fall) aus Teiltext-segment-segmenten besteht. Es gibt also eine hierarchische Aufgliederung in sowohl Tölt als auch Das Islandpferd. Die Anzahl und die Verteilung der verschiedenen Texttypen dagegen variieren in den zwei Magazinen. Aus der Makrostruktur der zwei Magazine in Themen aufgeteilt ergibt sich, dass die beiden Magazine aus einem Hauptthema, aus Subthemen, aus untergeordneten Subthemen sowie aus untergeordneten Subthemen des zweiten Grades bestehen. Diese Aufgliederung zeigt auch eine hierarchische Gliederung in sowohl Tölt als auch in Das Islandpferd, aber auch in dieser Kategorie gibt es eine unterschiedliche Verteilung der Anzahl und der Verteilung von Themen in den beiden Magazinen. Die Themenkategorien bestehen aus Sport, Zucht, Freizeitreiten, Jungreiter, Einladungen und Ausschreibungen, Kleinanzeigen, Ergebnisdienst, Allgemeines und

91 Diverses. All diese Kategorien sind in DIP vertreten, während Ergebnisdienst in Tölt nicht vertreten ist. Die Makrostrukturanalyse zeigt also dieselbe hierarchische Aufgliederung der Makrostruktur sowie dieselbe Aufteilung in Themenkategorien der beiden Magazine. Die Struktur selbst in den zwei Magazinen zeigt also Ähnlichkeiten auf. Aus der Analyse ergibt sich auch, dass die eine Themenkategorie (Ergebnisdienst) in Tölt nicht zu finden ist, und dass es eine andere Art Aufteilungskategorie in DIP gibt als in Tölt: In allen drei Exemplaren von DIP gibt es eine Art Kategorie, die als eine Art "Versammlungspunkt" gesehen werden sollte, nämlich die Kategorie LV. Sie ist kein Thema, und wird deshalb als eine solche nicht gerechnet. Sie ist nur eine Art Aufteilung, die das Lesen der Magazine erleichtert, weil die Leser das LV-Material schnell aussuchen können. Aus der gesamten Analyse ergibt sich also ein Unterschied der beiden Magazine im physischen Aufbau und Ähnlichkeiten im inneren Aufbau, der Makrostruktur, die sowohl mit Bezug auf Texttyp- und Themenaufgliederung der beiden Magazine dieselbe Strukturierung aufweißt, obwohl die Anzahl und Verteilung der Texttypen und der Themen unterschiedlich sind. Eine Kategorie ist in Tölt nicht vertreten, und es gibt die zusätzliche Kategorie LV in DIP. Beide Magazine folgen bestimmten Textsortenkonventionen, obwohl sie einandern nicht gleichen. Es kommt vor, dass Tölt ihre eigene feste Makrostruktur aufgebaut hat, während die von Das Islandpferd ein wenig lockerer ist. Die Grundstruktur der beiden Magazine zeigt sowohl Ähnlichkeiten als auch Unterschiede, während der physische Aufbau der Magazine unterschiedlich ist.

92 Bilagsliste: Bilag 1: Tölt nr. 6/2002 Bilag 2: Tölt nr. 7/2002 Bilag 3: Tölt nr. 8/2002 Bilag 4: Tölt nr. 9/2002 Bilag 5: Tölt nr. 10/2002 Bilag 6: Das Islandpferd 88 Bilag 7: Das Islandpferd 89 Bilag 8: Das Islandpferd 90 Bilag 9: Skema fra Nielsen 1998, s Bilag 10: Skema over temaer i Tölt og Das Islandpferd

93 Tölt 6/2002 Primærtekst Tölt 6/2002 Bilag 10 Hovedtema Islandske heste DTSS Subtema /type S. Overskrift Deltekst Deltekstsegment Underordnet subtema Uo. subtema 2. grad 1 Indhold Div. Impressum Div. 2 Bestyrelsen Div. Hovedbestyrelse div. DI-Fælles div. DI-Avl div. DI-Sport div. Udenfor bestyrelsen div. Nyt om navne Div. 3 Kære læsere Sommerferie 4 Få dig en VM tjans Medhjælper og officialforplejnin g Sponsor og marketingarbejdere al. al. Miljøarbejdere al. Cafeteria, restauration al. Campingværter al. 5 Gunnars klumme 7 Optakt til Lands- Avl 1

94 mót Bilag Vejledende kåring i Sønderjylland Avl Afkomskåring for: DK Mýsla fra S.I.C. avl Domsord avl Avlsplakat Div. 14 Hingsterettelser Avl Orientering om chipsmærkning 16 Nyt udfald fra Fredericia 17 Dødsfald af forsikrede heste Avl <skema> al. 18 Islandske heste er på mange måder en god investering 20 Turen til YC i Herning Sport 21 Resultater YC Herning sport 22 Dansk pige hædret med "Fjeren" Ros til VM-komiteen for en fin generalprøve Ung Sport T-shirt div. 23 Invitationer Inv. Hildingurs høststævne inv. Nökkvis junior- inv. 2

95 weekend Bilag 10 Sjællandsstævnet inv. Åbent Jökull Stævne Stort breddestævne Stævne på Basselthof inv. inv. inv. 24 Praktikanter i den virkelige verden 26 Åbent hus på Høng 27 Personale på studietur 28 Hafdís er 35 år 29 Grána fra Siveldal blev 31 gode år 31 Kristi Himmelfarts Ridt 32 Spørg Marit 34 Spor i landskabet skifter spor Flere skovturspriser Velkommen til Ribe Amt Natur Natur Natur 35 Muleposen Sædeksport på vej 9,5 mill. til WorldFengur Et miljøministersyn avl avl al. 3

96 Mange hingste eksporteret al. Bilag 10 Bent Branderup på Island al. 37 Tid for de bedste Gæðingakeppnih este 38 Landskampen - det tredje opgør 39 Nordiske Mesterskaber Finland Hun er verdens hurtigste 40 Pinsestævne i en ny og slankere udgave Sport Sport Sport Sport Sport 42 Resultater fra Det Sjællandske Pinsestævne sport 44 Sund konkurrence i Svenstrup Sport 45 Resultater fra Det Jyske Pinsestævne sport 47 Kursus for sportsdommeraspiranter Sport 48 Rubrikannoncer Ann. 23 annoncer ann. 4

97 Tölt 7/2002 Primærtekst Tölt 7/2002 Bilag 10 Hovedtema Islandske heste DTSS Subtema /type S. Overskrift Deltekst Deltekstsegment Underordnet subtema Uo. subtema 2. grad 1 Indhold Div. Impressum Div. 2 Bestyrelsen Div. Hovedbestyrelse div. DI-Fælles div. DI-Avl div. DI-Sport div. Udenfor bestyrelsen div. Sidste nyt 3 Kære læsere 4 To guld, en sølv og to bronze ved NM i Finland 7 Kongehuset med til VM 2003 Private sørgede selv for landshold 9 Sådan kommer du med til DM 2003 Sport Sport Sport 10 DM Resultater Sport 11 Breve Stævne og kåring samtidig Skaber klæ'r ekvipager? - eller sport sport 5

98 bare kejsere! Bilag 10 Spat - og den islandske arv avl 13 Blandet fornøjelse i DM- Alrid Sport Resultater sport 15 En god debut i let Alrid 16 Sådan skæres en aktivitetsuge 17 Tak til "Aktivisterne" 18 Uddannelse og penge skal åbne de private skove Et ridestiprojekt over grænsen 19 FEIF Youth Cup i Sverige 20 "Islændere" med papirer 23 Avlshestene på Landsmót Sport Natur Natur Ung Sport Avl 26 Spørg Marit 28 Bedømmelser i Danmark Følmønstring i Sverige 29 Nye regler for hingste i udlandet Rettelser til Hingstelisten Avl Avl Avl Avl 30 Dyrskue i Varde 32 Sydjysk Mester- Sport 6

99 skab <resultater> Bilag Gunnars klumme 35 Varm anbefaling til grundridemærkekursus 38 Rubrikannoncer Ann. 22 (+16) ann. ann. 7

100 Tölt 8/2002 Primærtekst Tölt 8/2002 Bilag 10 Hovedtema Islandske heste DTSS Subtema /type S. Overskrift Deltekst Deltekstsegment Underordnet subtema Uo. subtema 2. grad 1 Indhold Div. Impressum Div. 2 Bestyrelsen Div. Hovedbestyrelse div. DI-Fælles div. DI-Avl div. DI-Sport div. div. Udenfor bestyrelsen Generalforsamling og klubmøde 3 Kære læsere 5 Alle gode gange tre Avl 6 Kåringsresultater Avl Hingste 7 år og ældre Kåringsbekræftel se Vallakker 5 og 7 år og ældre 1 avl 1 avl 2 avl Hopper 5 år 2 avl Hopper 6 år 7 avl Hopper 7 år og ældre 8 avl 8 Rettelser til Avl 8

101 Hingstelisten Bilag 10 9 De ved slet ikke, hvad de går glip af Ny udgave Avlermødet aflyst 10 Lad os få gang i avlsdebatten Avl 17 Spørg Marit 19 Et finsk eventyr Sport Landsholdet takker følgende sponsorer for [...] sport 20 Sverige - Danmark 3-0 Sport 22 Resultater Sverige - Danmark sport 24 Det var ikke en tilfældighed! 25 Distanceridt på Savannen 26 Publikum svigtede DM Gæðingakeppni Sport Natur Sport 28 Resultater DM Gæðingakeppni sport 29 Resultater Fynsmesterskab Sport Rettelse Sport 30 Udviklingen i kunsten at ride islandshest 32 Breve Ny redaktør af Tölt al. 9

102 Så nærmer sig tiden... Ingen brug for paraply al. sport Bilag Årsmøde i foreningen Store Bededagsstævnet 34 En hesteejers glæde, bekymring og sorg 36 Kolik er hestens værste fjende 37 Udskiftning i Naturudvalget Inv. Natur 38 Gunnars klumme 40 Rubrikannoncer Ann. 22 ann. ann. 10

103 Tölt 9/2002 Primærtekst Tölt 9/2002 Bilag 10 Hovedtema Islandske heste DTSS Subtema /type S. Overskrift Deltekst Deltekstsegment Underordnet subtema Uo. subtema 2. grad 1 Inhold Div. Impressum Div. 2 Bestyrelsen Div. Hovedbestyrelse div. DI-Fælles div. DI-Avl div. DI-Sport div. Udenfor bestyrelsen div. Rettelser til sidste nr. Klubmødet flytter adresse 3 Kære læsere 4 VM derudaf 6 Vi er villige til ændringer 7 Ja til bedømmelse af hingstesind Kåringer er for alle 8 Kåringer er en luksus Avl Avl Avl Avl Afskaf faktorerne Avl 11 Breve Dommerne bør sport 11

104 påvirke mere Bilag 10 Kommunikation er en svær en al. 12 Er De forvirret? al. DI's redaktørskifte forud for et VM-år! 13 Informations- og pressearbejde al. al. 14 Prisen på Tölt 16 Hingste 6 år Avl Rettelser til Hingstelisten Stor tak til sponsorer Avl Sport 18 9,5-9,5-9,5 Sport 19 Internationale dommere eksperimenterer Stedet for unge og ældre landbrugsinteresserede 20 Levende cargo fra Island til Billund Sport <kasse> s. 20 div. <kasse> s. 23 div. 24 Vil vi have en ny struktur nu? Ny formand måske en kvinde 25 Spørg Marit 26 Hestene fra Hindisvík Avl 12

105 31 Rideferie i Sverige med egen hest 33 En hektisk sommernat 35 Center for naturoplevelser 37 Bøje, dreje, strække - er det skadeligt? Natur Bilag 10 <kasse> s. 39 div. <kasse> s. 40 div. 42 Ridesporet i Rold Natur 43 Efterlysning 44 Gunnars klumme 46 Muleposen En historie om hestekræfter al. Ridning nr. 9 al. Istölt støtter sporten En solstrålehistorie sport al. 47 Rubrikannoncer Ann. 11 (+ 16) ann. ann. 13

106 Tölt 10/2002 Primærtekst Tölt 10/2002 Bilag 10 Hovedtema Islandske heste DTSS Subtema /type S. Overskrift Deltekst Deltekstsegment Underordnet subtema Uo. subtema 2. grad 1 Indhold Div. Impressum Div. 2 Bestyrelsen Div. Hovedbestyrelse div. DI-Fælles div. DI-Avl div. DI-Sport div. Udenfor bestyrelsen div. Nye amtsrepræsentanter 3 Kære læsere 4 Marathongeneralforsamlingen 6 Generalforsamlingen Medlem udelukket Molstur Inv. 9 Breve Vi kan stå inde for Susanne al. 10 Mange tak al. Boganmeldelser Forstå din islandske hest al. 14

107 11 Stambog 2001 al. Bilag Centreret ridning al. 13 Vil du være avlsdommer? 14 Vejledende bedømmelser for Midt- og Nordjylland Rettelser til Hingstelisten Avl Avl Avl Muleposen På det svenske tapet Svensk bedækningssæson al. al. 16 Spørg Marit 17 Hvis alle løfter i flok får vi penge nok 19 Rid med VMstafetten til Herning 20 Økologisk hestehold Økologi er en sund hestetilværelse 22 Økologisk drift er sjovere 23 Økologi- og hesteproduktion kan fint kombineres 25 Affaldssortering til VM VM VM Natur VM Økologi VM økologi VM økologi VM økologi VM økologi 26 Nye, bedre regler Natur 15

108 for ridning i landskabet Bilag Tema om sommereksem 29 Hvad er sommereksem 31 <kasse> To udbredte misforståelser 32 Mitten er et lille insekt med stor betydning 33 <kasse> Lav mitteforekomst <kasse> Høj mitteforkomst Behandling af sommereksem 36 Hestehold med sommereksem 38 Sommereksemheste kan yde flotte præstationer Hrammur frá Þóreyjarnúpi Galdur frá Þóreyjarnúpi Skyggsýn frá Meðalfelli div. 3 div. 3 div. 3 al. 3 al. 3 al. 3 Jón frá Hala al Sommereksemheste undersøgt for arv og miljø 41 Mere information om sommereksem 16

109 <kasse> Sommereksem i Parlamentet <kasse> Kært barn har mange navne Bilag 10 al. 3 al. 47 Rubrikannoncer Ann. 22 (+3) ann. ann. 17

110 DIP 88 Primærtekst DIP 88 Bilag 10 Hovedtema Islandske heste DTSS Subtema /type S. Overskrift Deltekst Deltekstsegment Underordnet subtema Uo. subtema 2. grad 1+2 omslag 3 Impressum/ Inhalt Nächste Ausgabe Redaktionsschluß 4 Eine 100-Tage- Bilanz 6 Ein internationaler Cup für die Jugend... Div. Div. Div. Ung 9. <kasse> Für den FEIF Youth Cup 2002 [...] 9. <kasse> Hahn im Korb ung ung 10 Wenn ein Meister vom Pferd fällt 12 Die Schönheit der natur sichtbar machen 14 Vom Mittagsschlaf bis zum Jahresurlaub 18 Bucktipp Div. 19 Körperbau, Körpergröße und Körperleistung 18

111 bei Pferden Bilag Alle haben an einem Strick gezogen 25 Internationales Jugendturnier in Dänemark 26 Für den Fall des Runterfalles 27. <kasse> Übungen vor dem Reiten 28 Oval- und Passbahn zogen die Zuschauer "magnetisch" an Ung Ung Ung Div. 34 Erklärung des LV Hannover- Bremen e.v. DIV will in die Revision gehen LV LV 35 Der Köder muss dem Fisch schmecken nicht dem Angler! 36 Rekorverdächtiges Wochenende Lizenzliste C für Richter Div. (In einem Wort!) LV 37 IPZV beruft 26 Sportreiter in den neuen A/B- Kader Sport <kasse> A/B- sport 19

112 Kader des IPZV Bilag 10 <kasse> Passkader des IPZV sport 38 <adresser> (10 stk) Ausbildungstermine Sport Sport Sachkunde + Trainer C + Trainer A/B + Bereiterausbildung + zentrale Prüfung Sport Div. Verbandschiedsgericht Sportrichterkurse + Sportrichterprüfung + Sportrichterfortbildung + Vorprüfung Sportrichter Trainer C-Fortbildung + Trainer B-Fortbildung Sport (Ausbildungstermine ) Sport (Ausbildungstermine ) 39 Der FEIF-Preis Horsemanship 2002 Pass Championat 2002 in Stadl Paura Deutsche Zuchtpferde glänzten durch Abwesenheit Redaktionsschluß Sport Sport Avl Div. 40 Wie einst Hanni- Natur 20

113 bal Bilag 10 Wanderreitercup 2002 Die nächste Equitana steht bereits vor der Tür 41 Die Tafelrunde Deutschland belebt die Wanderreitszene! 43 Wer ist der Größte im ganzen Land? Bilder des Monats Natur Natur 44 Großartige Zucht- und Sportpferde LV Redaktionsschluß 45 Und noch mehr Bilder... Div. <kasse> LV Westfalen-Lippe sucht Jugendkadertrainer Weltrekordhalter gibt Reitkurs 46 Sichtung für Landesjugendka der LV Sport LV Sport LV Ung Alle kamen an LV Natur 47 Auf's Pferd gelegt Kalt aber lehrreich LV LV 21

114 Erholung pur LV Natur Bilag Trächtige Stimmung LV Sport 49 Brenntermine LV Wanderritt zum Barther Badden LV Natur 50 Soeta - die Freundin von Laura 51 JHV Islandpferdefreunde Sachsen-Anhalt e.v. 52 Von einem Wanderritt, der keiner war LV LV Natur 53. <kasse> Keine Umwege! 53. <kasse> Redaktionsschluß Div. Div. 53 "Und keiner hat gemeckert!" 54 Jugendkader des LV Hannover- Bremen 55 API-Kurs auf dem Islandpferdehof Kasperczyk Sunnebarge Open "Fit for Fun" 56 International Sports Cup for Icelandic Horses Kronshofspecial mit LV Sport LV Sport LV Sport LV Sport LV Sport LV Sport 22

115 Bilag Wo man hinseiht LV 62 Das Islandpferd - das unbekannte Wesen LV Div. Energiearbeit und Reiten LV 63 Wichtig: Der Autor! Div. Rekordbeteiligung Redaktionsschluß Prüfungsmarathon bewältigt 64 Absage half allen in die Socken 65 Drei Tage durch die Täler der Jagst und des Kochers 66 Geschickt mußte man sein 67 Zweiter IPFK Orientierungsritt 68 "Waagemut" beim IPFK LV Sport LV Natur LV Natur LV LV Natur LV Ostereierritt LV 69 Im Wald und in der Halle 70 Es hätte auch Winter sein können Drei Nationen auf dem Hausturnier LV LV Natur LV Sport 23

116 71 Ein Vergnügen für's Auge Leere Sektflasche als Nabe 72 Trotz "Schlammschlacht" gute Stimmung LV Sport LV Natur LV Sport Bilag 10 Isis go West LV 73 Flohmarkt für eine gute Sache JHV Idstein- Taunus 74 JHV Zur Sommerweide LV LV LV <kasse> Digitale Bilder Div. HIM hH2O LV Sport 76 <kasse> Westdeutsche Meisterschaft Div. 2. Radevormwalder Jugendtag LV Ung LV <kasse> Wenn Sie umziehen... Div. 78 Reiten, zelten und tölten 77 Die Quellenhöfler auf Wattwegen Fohlenchampionat in Bad Segeberg LV LV Keine Umwege Div. 24

117 79 Otur, der Star, hat über 700 Abkommen in Island LV Avl Bilag Termine Div. Große Erfolge für die Zucht des Lipperthofes 82 Viel gelernt, viel geschwitzt und viel gelacht LV Avl LV Sport LV Sport 81 Besen-Polound andere Schrecken Redaktionsschluß Div. 83 Internionales Festival der Gangpferde an der Leichleite 84 Stalleinstellung und Frühjahrsritt in Windsbach LV Sport LV 85 Einladungen und Ausschreibungen Inv. Seniorenturnier auf dem Islandpferdehof Habichswald [...] Hausturnier des IPR Siegerland e.v. IPZV-Fohlenbeurteilung Westdeutsche- Meisterschaft der Islandpferde 2002 [...] inv. inv. inv. inv. 25

118 86 Internationales offenes Herbstturnier - Sport & Freizeit [...] IPZV Materialprüfung für Fohlen und Jungpferde IPZV-Fohlenbeurteilung [...] 87 IPZV-Materialprüfung für gerittene Islandpferde 8. Mühlenhof- Hausturnier [...] Breitensportturnier aller Rassen "Faszination Pferd" [...] 88 -OSI Basselthof- [...] IPZV-Materialprüfung [...] 11. Jugendländercup Freizreiterund Jugendturnier [...] Hausturnier für Islandpferde Jugendkadersichtung [...] 90 IPZV-Materialprüfung für Fohlen 1. Fohlenchampionat [...] inv. inv. inv. inv. inv. inv. inv. inv. inv. inv. inv. inv. inv. inv. Bilag 10 26

119 Termine Div. Bilag 10 Islandpferdefreunde Sachsen-Anhalt e.v. Islandpferdezüchter Rheinland-Pfalz/ Saarland Odenwald Mürlenbach e.v. 91 Reitsportvereinigung Kottenforst e.v. Islandpferdeverein Zur Sommerweide e.v. Fohlenmaterialprüfungen Westfalen-Lippe div. div. div. div. div. div. Neue Messe für die Freizeitreiter 92 Ergebnisdienst Res. Baden-Württembergische Jugendmeisterschaften Sunnebarge Open 2002 "Fit for Fun" 94 Turnierergebnisse Handorf 95 Materialprüfungen Handorf res. res. res. res. 96 Pontsheimerhof res. Ergebnisse res. 27

120 Urspringen Bilag 10 Internationale FEIF-Prüfung in Blankenheim res. 97 Redaktionsschluß Div. 98 Internettreff Div. Verkäufe 16 div. Zubehör 4 div. Verschiedenes 10 div. Urlaub und Wohlen auf dem Land 7 div. Platz für Pferde 3 div. 99 Keine Ahnung warum das Ding nicht verrutscht Bremsen ade! Neue Mikrofaser 100 Campivotor - Steigbügelmit dem "Sicherheits- Dreh" Niemöl - ein Helfer in vielen Fällen Angenehmes Milieu im Pferdemaul Sattelhalter, der nicht mehr stört 101 Kalt oder warm - gut für die Beine Gesünder geht's 28

121 kaum Bilag 10 Der Tölter auf allen Wegen 111 Anzeigenannahmeschluß 114 Redaktionsschluß Div. Div. 116 Kleinanzeigen Ann. Verkäufe 92 ann. 121 Zubehör 20 ann. Arbeit 4 ann. Kaufgesuche 2 ann. 122 Verschiedenes 24 ann. 123 Chiffre 5 ann. Urlaub und Wohnen auf dem Land 16 ann. 124 Platz für Pferde 14 ann. 29

122 DIP 89 Primærtekst DIP 89 Bilag 10 Hovedtema Islandske heste DTSS Subtema /type S. Overskrift Deltekst Deltekstsegment Underordnet subtema Uo. subtema 2. grad 1+2 Omslag 3 Impressum/ Inhalt Redaktionsschluß "Nächste Ausgabe" 4 Mit 40 Jahren im besten Alter 5 Frauen-Power beim Saisonhöhepunkt 7. Deutsche Meister Die Wettkämpfe der DIM 9 Die Rennpass- Prüfungen Div. Div. Div. Sport Sport Sport Sport 10 Die Töltprüfung Sport Die Stimme der DIM sport 12 Der Viergangpreis 13 Der Fünfgangpreis 14 Der Deutsche Töltpreis Sport Sport Sport 15 Das A-Finale Sport Richten und 30

123 16 Richterteam auf der DIM 2002 Sport Bilag 10 Vorstellung der Sportkader Sport 17 "Takkebilledeannonce" Sport 18 Tage für die ganze Familie Sport 19 DJIM-takkeannonce ung 20 Eine Jugendmeisterschaft der Superlative 28 Unbestehlicher Maßstab für die isländische Zucht ist und bleibt das Landsmót Ung Avl 39 Logi Laxdal Landsmótsieger im Interview avl Wenn Sie umziehen... Div. 40 Warum es wichtig ist, auf das Landsmót zu gehen 41 Richtersprüche auf dem Landsmót 2002 avl avl Hrynjandi frá Hrepphólum avl Rodi frá Múla avl Threnna frá Hólum avl Kolskör frá Gunnarsholti avl 31

124 Thorri frá Thúfu avl Bilag 10 Gustur frá Hóli II Oddur frá Selfossi Kormákur frá Flugumyri II avl avl avl Andvari frá Ey I avl Galsi frá Sauðárkróki avl 42 Abschied von Lippa frá Svignaskarð Aber Hallo! Die ersten Sonnenstrahlen des Lebens 43 Gelassenheit und Fröhlichkeit auf dem Euromot 2002 Sport 46 Sport Service Sport sport Trainer/-in C sport Trainer/-in B sport API-Prüfer sport API-Richter sport 47 Sportrichter/-in in C-Lizenz Fachübungsleiter/-in Jungpferdebereiter/-in Richtervorprüfung sport sport sport 32

125 Anschriftenänderung Trainer B/ API-Richer/ Bereiter sport Bilag 10 Anschriftenänderung Trainer C sport Termine IPZV sport Hessen-Termine Odenwald Islandpferdegestüt Vindfaxi sport sport Ausrichter gesucht Terminsetzung und Veranstaltertagung 48 Vergleich nach einem Jahr Kette unfreundlicher Entwicklungen Sport Digitale Bilder Div. 49 Kader Junge Reiter wird aufgestockt Sport Wir wurden Mitglieder einer internationalen Familie Ung 53 Mit dem "Aha- Blick" im Gesicht Ung Redaktionsschluß Div. 54 Islandpferde Zuchtchampionat 2003 in Avl 33

126 Kreuth Bilag 10 Kaum zu glauben: Deutsches Islandpferdezuchtchampionat in Kreuth nach FIZO 56 Schreckgespenst FIZO 57 Gedanken nach einer Fohlenprüfung ("Baby- FEIF") 58 Internet-Pferdebörse mit verbessertem Angebot IPZV-Gestütliste - Datenvergleich Neuauflage IPZV-Adressbuch und Generalisierung des Internet-Adressbuches 60 Dem Tölt auf der Spur Das Kreuz mit dem "frá" 61 Lingen erhält Prädikat "Pferdefreundliche Gemeinde 2002" Tücken beim Hängerverleih 62 Islandpferde vor großem Publikum Avl Avl Avl 63 Europäische 34

127 Islandpferdefreunde trafen sich in Semriach Bilag Skauri vom Wiesenhof vom "häßlichen Entlein" zum Deutschen Meister im Fünfgang 66 Reiterferien in der Kunstgalerie das kloine Pferdla so saua kennet Leser schreiben Dimbra und Drottning noch immer nicht gefunden 69 Ich war richtig stolz dabei zu sein 70 Eure Bilder des Monats und unsere Bilder des Monats Ung 71 Norddeutsche Sport-Meisterschaften mit Flair und guten Pferden 73 Verdienter Lohn für den Eichenhof 74 OSI und Süddeutsche Meisterschaft LV Sport LV LV Sport 35

128 75 Hausturnier Waldrennach 76 Hausturnier Waiblingen 77 Der Tag des Islandpferdes 78 Die 4. Pferderallye Welzheimer Wanderritt 79 Reitkurs mit high-tec 80 Reitkurs auf dem Riedenhof 81 OSI Wolfsburg 2002 kam als Landesverbandsmeisterschaft gut an Landesmeisterschaft der Ponyjungzüchter Lehrgang - einmal anders! 20 Jahre "IPZV- Bayern e.v." LV Sport LV Sport LV Sport LV Natur LV Natur LV Sport LV Sport LV Sport LV Ung LV Sport LV Bilag Ausrichter gesucht Div. 84 Kinder- und Jugendzeltlager der Islandpferdefreunde Wäller Wind e.v Tölten & Zelten in Rewesweiler LV Ung. LV 85 Redaktionsschluß Div. 36

129 Die zwei Gesichter des Hubertushofes LV Ung Bilag Termin IPRS e.v. Div. 87 Familientag in Roderath gut besucht Vereinsturnier der Reitsportvereinigung Kottenhorst e.v IPFO- Vereinsturnier Vatertagsritt bei den Islandpferdefreunden Odenwald e.v. LV Sport LV Sport LV Sport LV Natur Redaktionsschluß 90 Chemnitz ist immer eine Reise wert Einladungen und Ausschreibungen Div. Inv. IPZV Materialprüfung für [...] 7. Züchter- und Rennpaßwochenende [...] inv. inv. 91 Ergebnisdienst Res. DIM Havixbech 2002 Deutsche Jugend Islandpferdemeisterschaft 2002 res. res. 37

130 92 FEIF Youth Cup res. Bilag 10 Hausturnier Waiblingen 93 Hausturnier Waldrennach res. res. 94 Sanftes Repetitiorium Gesunde Umwelt 95 Vertraut, und doch ein wenig fremd 96 Verantwortung für Pflegepferd Einsteigen und Klappe schließen! Bøger Bøger Bøger Bøger Bøger Musik im Stall Bøger 97 Künstler auf vier Beinen Mitten im Jahr? (kalender) Bøger Bøger 98 Internettreff Verkäufe 15 al. Verschiedenes 10 al. Zubehör 6 al. Urlaub und Leben auf dem Land 6 al. Platz für Pferde 2 al. 110 Anzeigeannahmeschluß Div. 111 Kleinanzeigen Ann. Verkäufe 83 ann. 38

131 115 Zubehör 23 ann. Bilag 10 Arbeit 5 ann. 116 Kaufgesuche 5 ann. Verschiedenes 30 ann. 117 Chiffre 6 ann. 118 Urlaub und Wohnen auf dem Land Div. 13 ann. Platz für Pferde 19 ann. Anzeigen-Annahme-Schluß Anzeigen-Annahme-Schluß Div. 39

132 DIP 90 Primærtekst DIP 90 Bilag 10 Hovedtema Islandske heste DTSS Subtema /type S. Overskrift Deltekst Deltekstsegment Underordnet subtema Uo. subtema 2. grad 1+2 Omslag 3 Impressum/ Inhalt Nächste Ausgabe Dieser Ausgabe liegt [...] 4 Liebe Mitglieder im IPZV Div. Div. JHV 2003 Div. 5 Zwischen Islandpferden und Seehunden Ovalbahn hat Ruh' 6 Lachmuskel verbindet Natur Natur Erster Auftritt al. 7 HAMINGJA - Herbstritt mit Überraschungen 8 Fest der Islandpferdefreunde im "gläsernen Herzen" des Bayerischen Waldes 10 Schön ist es, auf er Lemp zu sein! Natur Natur Natur 11 Baden-Württem- Natur 40

133 bergische Freizeitmeisterschaften Bilag Redaktionsschluß 13 Ein Islandpferd auf Abwegen Div. Natur JHV 2003 Div. 14 Ein Traum wurde wahr Erste Rallye des IPZV Lüneberger Heide Freizeitreiterverein 16 Baienbacher Brattkartoffeln gehören dazu 17 Ich bin doch ein Herdentier 19 Urlaub mit Islandpferden in den Ardennen 22 Wichtig: Der Autor! Die Ehre der Freizeitreiter 23 Die Sache ist ernst 26 Roderath erlebte eine glanzvolle Meisterschaft 34 Island - Insel aus Feuer und Eis 35 Noch eine Freudenträne für Puki Natur Natur Natur Natur Div. Natur Sport 14 Gangsättel 41

134 gestohlen Bilag Entspannung ist der Weg 38 Kleine Zuchtstätte trauert um ihren Mittelpunkt Redaktionsschluß 39 Leistungsprofil beim Islandpferd 42 Selber buckeln oder andere machen lassen? 46 Ziehen was das Zeug hält 48 Die Schmiedekunst ist nicht entscheidend Div. 49 IPZV-Termine API-Prüfer sport Sportrichter C- Lizenz IPZV-Infostand auf der Equitana 2003 Ausbildungstermine sport al. sport 50 Kader Junge Reiter FEIF Richterseminar Startschuß für den IPZV Bundeskader Sport Sport Sport Sport 51 IPZV-Kader Sport 42

135 DIM 2003 auf Vindhólar Bilag WM-Qualifikation Junge Reiter 2003 Sport Prämienanpassung bei TRO- WE IPZV-Planungen zur Pferdemesse der Welt 54 Information zur Zuchtidee vom Züchter Avl Deutsche Nachzucht für Kreuth Avl 55 Einer Hermannson und Lif von Vindhólar Avl 56 Erkenntnisse und Ergebnisse - Zuchtausschusssitzung in Kassel Avl 57 Halb Europa trifft Islandpferd Ung 61 Bilder des Monats 62 Termine Ausbildung IPZV-Ausbilder (kasse) Sachkunde al. (term) Trainer C al. (term) Trainer A/B al. (term) 43

136 Sportrichter al. (term) Bilag 10 Zentrale Prüfung al. (term) API Einführung al. (term) API Fortbildung /Tagung Fortbildungen für Trainer A Fortbildungen für Trainer B Fortbildungen für Trainer C Zuchtrichterkurse Sportrichtervorprüfung Bereitereinführung al. (term) al. (term) al. (term) al. (term) al. (term) al. (term) al. (term) 63 Harmonie im Mondschein 64 Sponsor für Berliner Kader Neuer Schwerpunkt im Havelland Tiergerechte Pferdehaltung auf dem "Mittelalterhof" in Kaufungen 65 Mein erstes Turnier mit Snarfaxi auf dem Hirtenhof LV LV Sport LV LV LV Sport API-Kurs mit LV Sport 44

137 Susan Beuk Bilag Zucht kann wirklich spannend sein 67 Fohlen auf dem Hirtenhof 68 Gymnasiasten lieben ihren Bockholts-Hoff 70 Runa vom Störtal war erfolgreich API-Kurs auf dem Kronshof der Familie Schenzel Wiesenhöfler Spaßturnier 72 Show-Eistölt im Südschwarzwald 73 Der Schmied hatte gut zu tun LV Avl LV Avl LV Ung LV LV Sport LV Sport LV LV 74 Redaktionsschluß Div. 75 Am frühen Morgen konnte der Wirt nicht mehr 76 Die Niedersachsenmeisterschaft in Belm 77 Ein Saisonabschluß der besonderen Art 78 Reiter an Kirche verloren LV Natur LV Sport LV Sport LV Natur Geburtstag LV 45

138 80 Achtung, Frei laufende Kühe! Zeltwochenende auf dem Spielmannshof Fohlenbeurteilung 81 Fohlen und Jungpferdematerialprüfung [...] Hohe Starterzahl und gute Leistungen 82 Saar-Lor-Lux- Cup 83 Spass und Spannung auf dem "Lempsmot" 84 Geister aus der Achterbahn Urlaub mit Reiterfahrung LV LV LV Avl LV Avl LV Sport LV Sport LV Sport LV LV LV Bilag 10 Abschied von Odin vom Jungferntal Redaktionsschluß Div. 85 Cavalettiarbeit und Springen [...] Fohlen- und Jungpferdebeurteilung [...] 86 API Reitabzeichenkurs 87 Ritt ins Mittelalter LV Ung LV Avl LV Sport LV Natur 46

139 88 Ergebnisdienst Res. Bilag 10 Landesverbandsmeisterschaft [...] Niedersachsenmeister 2002 Weser Ems- Meister Lempsmot Hausturnier I.P.R. Siegerland res. res. res. res. res. Wiesenhof res. 90 Nachtag DJIM 2002 res. 91 Neues vom Markt Islandwolle ist etwas besonderes Ekzempflege in Herbst und Winter Müsli für Senioren Winterzeit: Kräuterzeit 92 Der neue Krämer ist da Die Videopost heißt jetzt PFERDIA- POST Masterklasse Meisterklasse al. al. al. al. al. al. al. Redaktions- Div. 47

140 schluß Bilag Wo beim Thor gibts eine gute Jacke? al. Warm zu Fuß al. Anzeigeannahmeschluß Div. Gutes Futter aus dem Hundsmoor al. 94 Frauen und Pferde Der Mensch will der Chef sein 95 Schemen im Schnee Bøger Bøger Bøger Keine Umwege! Div. 96 Internettreff Verkäufe 16 al. Zubehör 8 al. Verschiedenes 10 al. Reiten und Urlaub 10 al. Platz für Pferde 3 al. 106 Anzeigen-Annahmeschluß Div. 113 Kleinanzeigen Ann. Verkäufe 84 ann. 118 Zielgerichtet inserieren Div. Zubehör 26 ann. 119 Arbeit 8 ann. Kaufgesuche 3 ann. 48

141 Anzeigenschluß Div. Bilag Verschiedenes 21 ann. 121 Chiffre 7 ann. Urlaub und Wohnen auf dem Land 15 ann. Platz für Pferde 9... und tschüss, ade, tschöö, pfüad di, servus bis Mit gesunder Luft durchs ganze Jahr Div. 49