Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde
|
|
- Benjamin Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel: Vergleich fachsprachlicher Textsortenkonventionen, Engberg (1994)). Afhandlingen har som sit hovedformål at beskrive, forklare og sammenligne leksikalske enheder, som er omfattet af tekstsortkonventioner (TSK). Som genstandsområde valgtes tyske og danske landsretsdomme. Dette valg har flere grunde: - for det første er disse tekster relevante både for undervisningen i fagsproglig oversættelse og for den praktiske oversættergerning. - for det andet udmærker de sig ved, at de er handlingsdominerede, dvs. de har en dominant appelfunktion iflg. Bühler (1934). Dette træk gør dem til gode udgangspunkter for udvikling og afprøvning af en konkret analysemetode for tekster, der som en stor del af de fagsproglige tekster ikke har som hovedformål at informere, men at udføre handlinger, der opfordrer til eller begrænser handlinger hos modtageren. - for det tredje er landsretsdomme karakteriseret ved, at de består af tekstdele, som funktionsmæssigt adskiller sig væsentligt fra hinanden. Det er derfor ved undersøgelser af tekster fra denne genre muligt at undersøge den samme afsenders formuleringer i relation til variation af funktionelle faktorer. Jeg har udnyttet dette på den måde, at jeg har undersøgt et mindre antal konventioner inden for delteksterne RUBRUM (præsentation af sagens rolleindehavere), TENOR (dommens konklusion), SAGSFREMSTILLING (præsentation af sagen) og PRÆMISSER (domstolens argumentation) i danske og tyske landsretsdomme. Det er overalt undersøgt, hvordan bestemte handlinger udføres konventionelt, hvorfor de konventionelle sproglige midler anvendes, og hvor stor variationsbredden er inden for de enkelte deltekster. Tre aspekter af tekstsortkonventioner En væsentlig del af afhandlingens teoridel behandler TSKs status og deres relationer til andre lingvistiske størrelser. Termen tekstsortkonventioner er indført af Reiß (se f.eks. Reiß (1989)) som betegnelse for sproglige genreregelmæssigheder, som er medkonstituerende for disse genrer. Hovedpunkterne i diskussionen kan sammenfattes i følgende udsagn: De sproglige træk ved en tekst, hvis forekomst er styret af TSK, og som kan relateres til funktions- og
2 2 situationselementer, udgør sammen med disse et handlingsmønster efter definitionen hos Franke (1991), dvs. en konventionaliseret kombination af funktions- og situationselementer på den ene side og sproglige træk på den anden. Det drejer sig om hyppigt anvendte udtryk for disse kontekstuelle elementer. Dermed kan de sproglige træk siges at henvise konventionelt til funktions- og situationselementer. TSK er således udtryk for typiske (dvs. karakteristiske og hyppige) sproglige træk ved en genres tekster. Forekomsten af disse træk er ikke i sig selv nødvendig, for at en tekst kan siges at tilhøre en bestemt handlingsdomineret genre. En sådan genre (= en klasse af handlingsdominerede tekster, hvormed der udføres de samme handlinger i de samme situationer) er karakteriseret ved, at alle tekster, der hører til klassen, er realiseringer af et prototypisk handlingsmønster, og en tekst er allerede en realisering af et bestemt handlingsmønster, hvis den indeholder de indholdselementer, der er nødvendige for at udføre bestemte funktioner i bestemte situationer. Tekstsortkonventionerne bestemmer så de konventionaliserede udtryk for disse indholdselementer. De sproglige enheder, der er berørt af TSK, udgør dermed den sproglige del af genrens prototypiske kerne. Men på grund af deres prototypiske karakter er de blot signaler for tilhørsforholdet, deres forekomst er ingen ufravigelig betingelse. De prototypiske handlingsmønstre er endelig typisk bundet til bestemte grupper af afsendere. Dette ses af, at der ofte kræves en bestemt sproglig og faktuel viden for at kunne udføre de handlinger, der er defineret i handlingsmønstrene succesfuldt, og at der er tale om, at handlingsmønstrene er opstået, ved at bestemte grupper af afsendere rutinemæssigt anvender bestemte sproglige elementer til udførelse af handlinger i forbindelse med deres erhverv. Sådanne handlingsmønstre kan siges at høre til en bestemt teknolekt (definition: Det språkbruk som används i kommunikationen mellan experter på tal om det gemensamma fackområdet (Laurén (1993, 14)). Den henvisningsfunktion, som de berørte sproglige træk har (henvisning til genren, henvisning til funktions- og situationselementer), er dermed ikke af generel art, men derimod bundet til fagintern kommunikation. Man må mindst have viden om de funktioner, der kan udføres inden for det faglige handlingsområde, for at kunne afkode signalerne i overensstemmelse med afsenderens intention. Kontrastiv tekstologi som disciplin, hvormed sådanne studier kan udføres. I nogen grad i afhandlingen, men i endnu højere grad i den forelæsning, der indledte ph.d.-forsvaret, har jeg endvidere beskæftiget mig med metodiske problemstillinger, med de lingvistiske beskrivelsesmetoder, der må lægges til grund ved undersøgelser som dem, jeg har gennemført i mit ph.d.-arbejde.
3 Med en term fra Spillner (1981) og Hartmann (1980) kan den anvendte metode kaldes for tekstologi. Herunder forstås en tekstuel lingvistik, der tager sit udgangspunkt i hele teksten og de funktioner, der udføres med den i dens formuleringssituation, og dernæst undersøger, hvilke sproglige midler der anvendes til at realisere disse funktioner. Der er dermed tale om en undersøgelsesmetode, hvor man primært arbejder ud fra en top-down strategi og derudfra sammenkæder viden om generelle træk ved sproglige elementer med viden om den specifikke ko- og kontekst, disse elementer anvendes i. Metoden er kraftigt inspireret af hermeneutikken og kan med Coseriu (1994) kaldes for Linguistik des Sinns. Hvor Coseriu imidlertid herunder forstår en lingvistik, der undersøger den individuelle teksts særkende og de specifikke betydninger, den individuelle tekst har, undersøger tekstologien de specifikke betydninger, som går igen i tekster, der tilhører en bestemt genre. Tekstologiens genstand er dermed undersøgelsen af, hvordan typiske specifikke betydninger realiseres i tekster fra en bestemt genre, og den kontrastive tekstologi har som yderligere mål at sammenligne realiseringen af disse betydninger interlingualt. Udgangspunktet i helteksten adskiller denne form for tekstuel lingvistik fra den mere traditionelle form for tekstlingvistik, som beskæftiger sig med de dele af en teksts sætninger, der bidrager til at skabe sammenhæng i tekster, og som bedst beskrives ud fra denne kohæsionsskabende funktion. Denne sidstnævnte form for tekstlingvistik (den transfrastiske lingvistik) tager i sidste ende sit udgangspunkt i sætningen, hvilket sat på spidsen betyder, at den har et ganske andet undersøgelsesobjekt end tekstologien: den transfrastiske lingvistik beskriver, hvilke betingelser der generelt gælder for en teksts dannelse som kæde af sætninger, tekstologien beskriver, hvorfor en bestemt tekst eller en bestemt gruppe af tekster fungerer i deres specifikke situationer. Diskussionspunkter fra forsvaret Blandt de kritikpunkter, der blev diskuteret under forsvaret, skal der her afslutningsvis fremhæves to punkter af mere generel interesse. I afhandlingen er der forsøgt skelnet mellem en pragmatisk og en leksikalsk orienteret fagsprogsdefinition. Efter den pragmatiske definition er et fagsprog lig med den sprogbrug (det subsprog), der anvendes ved udførelsen af faglige handlinger inden for et fagligt handlingsunivers. Faglig viden og afsenderens tilhørsforhold til en faglig gruppe er de vigtigste parametre for at definere denne type af fagsprog. Efter den leksikalske definition er et fagsprog en gruppe af ord, der statistisk set anvendes hyppigt eller udelukkende i en bestemt gruppe af faglige tekster. En vigtig forskel imellem de to typer af fagsprogsdefinition består i, at man ved den leksikalske definition kan antage et realiseret almensprog som værende den mængde af ord, der generelt anvendes i alle tekster inden for et sprogområde. Heroverfor er det ved den pragmatiske definition vanskeligt at 3
4 4 forestille sig et realiseret almensprog, idet enhver sprogbrug kan siges at være knyttet til handlinger inden for et bestemt handlingsunivers. Almensproget, dvs. det sprogsystem, der ligger til grund for udførelsen af de specifikke sproglige handlinger, må derimod opfattes som et udelukkende virtuelt system, dannet ved abstraktion ud fra de konkrete sproglige handlinger. Denne forskel mellem de to fagsprogsopfattelser kom ikke tilstrækkeligt klart frem i afhandlingen. Det andet punkt, der var genstand for mere dybtgående diskussion, var den måde, hvorpå betydning opstår i en tekst. Spørgsmålet er, om betydningen er indeholdt i teksten selv, eller om betydningen først opstår ved afkodningen. Ud fra den hermeneutisk inspirerede synsvinkel, der ligger til grund for projektet, er det klart, at jeg går ud fra, at betydning opstår ved afkodningen. Derfor antager jeg da også, at et udtryk som f.eks. det er bevist, at har forskellig betydning for en lægmand og for en jurist: lægmanden forstår i almindelighed dette som [det er sikkert, at ], mens juristen pga. sin fagviden forstår det som [domstolen var overbevist om, at ]. Teksten bærer altså på denne måde ikke selv på sin betydning, men giver signaler, som modtageren må afkode. Men det er dog specielt ved juridisk kommunikation vigtigt at fastholde, at der her er tale om en slags afkodningsproces, hvor erkendelsen af den af afsenderen intenderede betydning er af afgørende værdi for forståelsesprocessen, fordi der med denne intention er forbundet en række juridiske konsekvenser. Det, at betydning opstår ved afkodningen, betyder altså ikke, at enhver afkodning er lige korrekt i en juridisk kommunikationssituation. Det betyder derimod, at specifik fagviden er nødvendig, for at den intenderede betydning kan opstå ved afkodningen. Perspektiver En hovedintention med projektet var at udvikle et instrumentarium, som også kan indsættes i forbindelse med undervisning i fagsproglig kommunikation, herunder oversættelse af fagsprog. Gennem undersøgelser af sammenhængene mellem konkrete sproglige konventioner og funktioner udført med de tekster, hvori konventionerne gælder, kan der opbygges konkret viden, som kan være af betydning såvel for oversættere som for andre, der skal lære et fagsprog. Men vigtigere er måske, at de metodiske overvejelser, man skal igennem i et projekt som det, jeg har gennemført, kan danne grundlag for udvikling af rutiner, som oversættere kan følge, når de stilles over for tekster fra andre genrer end de, hvis konventioner de allerede kender. Projektet har dermed i hvert fald potentielt også en didaktisk side, og jeg ser det som en stor udfordring i den kommende tid at forsøge at udmønte den oparbejdede viden didaktisk.
5 Litteratur Bühler, Karl (1934/1982): Sprachtheorie. Die Darstellungsfunktion der Sprache. Neudruck, Stuttgart/New York: Fischer. Coseriu, Egenio (1994): Textlinguistik. 3. aufl. Tübingen: Francke. Engberg, Jan (1994): Vergleich von fachsprachlichen Textsortenkonventionen. Grundlegung einer kontrastiven Analyse von morpho-syntaktischen und syntaktischsemantischen Regelmäßigkeiten bei konventionell verwendeten Lexemen in deutschen und dänischen Landgerichtsurteilen. Upubliceret ph.d.-afhandling. Franke, Wilhelm (1991): Linguistische Texttypologie. In: Germanistische Linguistik 106/107; Hartmann, R.R.K. (1980): Contrastive Textology.. Heidelberg: Groos. Laurén, Christer (1993): Fackspråk. Form, innehåll, funktion. Stockholm: Studentlitteratur. Reiß, Katharina (1989): Textsortenkonventionen und Übersetzen. In: Hermes 2; Spillner, Bernd (1981): Textsorten im Sprachvergleich. Ansätze zu einer Kontrastiven Textologie. In: Kühlwein, Wolfgang u.a. (Hrsg.): Kontrastive Linguistik und Übersetzungswissenschaft. München: Fink;
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereNB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester
Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereVejledning om Studieprøven
Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereHvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereFaglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015
Faglig læsning Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Kom godt i gang! Undren, det er det vi vil! Curriculum Siw Krasnik Niels Brock Kommissionen i afsætning Lærebogsforfatter om faglig læsning 3
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereRetningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning
Læs mereKoblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)
Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereGenredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereElementerne udføres ikke rent hver for sig men er hele tiden dynamisk afhængig af hinanden.
Risiko vurdering Vi kender det alle sammen. Der sker altid noget uforudset i planlægningen eller i afviklingen af et arrangement. Det kan være hændelser der blot får indflydelse på afvikling af arrangementet,
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereOpgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel
Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereSvar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om producentskifte
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Center for Landbrug/Miljø & Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000004 Dato: 26. februar 2015 BAKA Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereOpsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet
Opsamling Respons på evaluering og eksamenforberedelse I Mødegange Burde Faktisk forberedelse 5 4 3 2 1 Aktvitet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Morten Rask 2 www.morten-rask.dk 1 Mig Samlet Praksis Inspirere
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereAf ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen
LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereSkal man være ung, allerede når man er 16?
Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi
Læs merePRAKSIS-designs projektbeskrivelser Fra problemstilling til opgave
2013 PRAKSIS-designs projektbeskrivelser Fra problemstilling til opgave Projektbeskrivelser bruges som arbejdsgrundlag og ansøgninger om ressourcer til realisering af ideer og projekter, der ikke indgår
Læs mereHar du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer
Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 96 Offentligt DACF 2016-02-01 Til Folketinget Skatteudvalget Kommentar til Skatteministeriets svar af 18. januar 2016, til Skatteudvalget omkring registreringsafgift
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereTysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereHandikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard
Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereBoosti danskfaget. Om at udvikle innovative og danskfaglige kompetencer
Boosti danskfaget Om at udvikle innovative og danskfaglige kompetencer Danskfaget hvordan og hvornår i Boostsammenhæng? Som redskabsfag i forhold til faglig læsning og skrivning kompetenceområder Læsning
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mere