Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Transkript

1 Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk mainline evangelikalt pentekostalt Humanitære NGOer med kirkelig baggrund 1

2 Bibelen og lægetasken Klassiske missionsbevægelser har altid været diakonalt involveret Retfærdighedsbegrebet Retfærdighed teologisk frelses term i traditionel protestantisk mission Missionsselskaber et produkt af deres tid

3 Klassisk mission menighedsplantende diakonale, sundhed, hospitaler... udviklende, samfundsbyggende evangeliserende forkyndelse.. undervisende, skoler Protestantisk missionshistorie 1792: William Carey 1800 tallet: Protestantiske missionsbevægelser 1846: Evangelical Alliance oprettes 1910: Edinburgh World Mission Conference Status strategi Mobilisering International Missionary Council 1948: Kirkernes Verdensråd 1961: KV og Int. Missionary Council fusion 3

4 Mainline Evangelical udvikling 1900 : Social gospel fundamentalist movement 1910: Edinburgh formet af social liberal KFUM&K tradition i retning af polarisering Mainline tradition Konservative traditioner 1950erne : Billy Graham traditionen udvikles 1952: Mission som Missio Dei 1961: KV Int. Missionary Council fusion 1966: Berlin konferencen: Konservativ reaktion Evangelikal mission nyere tid 1968: KVs Uppsala generalforsamling Marxistisk inspireret social dagsorden Konservativ reaktion Evangelisering må være primær polarisering Kirkernes Verdensråd Evangelikale Social politisk/mellemkirkelig Evangeliserende 4

5 Evangelikal udvikling siden 1966 Dikotomi: social indsats evangelisering 1974: Lausanne konferencen og pagten Artikel 5: Socialt ansvar 5. Kristent socialt ansvar Vi erklærer, at Gud både er alle menneskers skaber og dommer. Derfor bør vi dele hans omsorg for retfærdighed og forsoning inden for det menneskelige samfund og for menneskers befrielse fra enhver form for undertrykkelse. Fordi mennesket er skabt i Guds billede, har hvert eneste menneske, uanset race, religion, farve, kultur, klasse, køn eller alder, i sig selv en værdighed, der gør, at det bør respekteres og tjenes, ikke udbyttes. Her udtrykker vi også anger både over vore forsømmelser og over, at vi undertiden har regnet med, at evangelisering og social forståelse gensidigt udelukker hinanden. Selv om forsoning med mennesker ikke er forsoning med Gud, og social handling ikke er evangelisering, lige så lidt som politisk frigørelse er frelse, erklærer vi ikke desto mindre, at evangelisering og deltagelse i socialpolitisk arbejde begge er en del af vor kristne pligt. Begge dele er nødvendige udtryk for vor lære om Gud og mennesket, og for vor kærlighed til vor næste og lydighed mod Jesus Kristus. Budskabet om frelse implicerer også et budskab om dom over enhver form for fremmedgørelse, undertrykkelse og diskriminering, og vi bør ikke være bange for at fordømme ondskab og uretfærdighed, hvor den end findes. Når mennesker modtager Kristus, fødes de på ny ind i hans rige og må søge ikke alene at vise, men også at udbrede dets retfærdighed midt i en uretfærdig verden. Den frelse, vi hævder at have del i, skulle forandre os fuldstændigt i vort personlige og sociale ansvar. Tro uden gerninger er død. 5

6 Evangelikal udvikling siden 1966 Dikotomi: Evangelisering social indsats Ideologisk udvikling: 1974: Lausanne konferencen og pagten Artikel 5: Socialt ansvar Evangelisering og socialt ansvar hånd i hånd Debat: Hvad er primært? Reel udvikling: Dikotomien opretholdes Ny vægt på folkegrupper, der ikke har mødt evangeliet Grand Rapids 1982 Lausanne Consultation on Evangelism and Social Responsibility Again, as in evangelism so in social responsibility, we discern the fundamental basis for our actions in the character of God himself. He is the God of justice, who in every human community hates evil and loves righteousness. He is also the God of mercy 6

7 Evangelikal udvikling siden 1966 Lausanne : Dikotomien opretholdes AD 2000 dynamik former 90 erne Parallelt: Ny tilnærmelse mellem KV og evangelikale: KV finder tilbage til klassisk missions dagsorden Evangelikale finder frem til Missio Dei dagsorden 1999 Opgør med managerial missiology 2000 Fortsættelse af udviklingen fra 90 erne Konvergens om mission KV Evangelikale Evangelikalt: Cape Town 2010 Cape Town erklæringen Økumenisk: Busan 2013 Sammen for livet Katolsk: Rom 2013 Glædens evangelium 7

8 Micah Network Latin American Theological Fraternity Missiones Integrales Sydamerikansk teologisk tradition FN mål Nye talsmænd i den evangelikale verden Fra Moral Majority til socialt bevidste Bidrager til evangelikal teologisk vægtning Cape Town erklæringen Hvad er nyt? 8

9 Opgør med den afgrundsdybe kløft Helligt Helligt Helligt Helligt Sekulært Sekulært Sekulært Sekulært Mission... Gå derfor ud i alverden og gør alle folkene til mine disciple idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn... 9

10 Opgør med indsnævret missionsbefaling Gå derfor ud i alverden og gør alle folkeslag til... Hvor I end er, så gør alle til mine disciple... Disciplenes sendelse Johs 20, 21 22»Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.«v22 Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde:»modtag Helligånden! «Se Guds mission fra skabelse til genløsning 10

11 Guds mission at gøre alting godt Gendanne kærlighedsrelationen Guds mission Skabelse Retfærdig hed Fællesskab Oprethol delse Frelse 11

12 Shalom Teologisk konsensus i dag Cape Town erklæringen Sætter socialt ansvar ind i teologisk helhedsforståelse af mission Sammen for Livet Rehabiliterer og legitimerer evangelisering som distinkt og nødvendig del af kirkens mission 12

13 Status En ny generation, der tænker integreret vokser frem Evangelisering (i traditionel forstand) i fare for underprioritering Nyt teologisk helhedssyn skal vokse til i menighederne De radikale konsekvenser? International diakoni Retfærdighed LFA? Hvad er locus for udfoldelse? 13

14 Kristnes hverdagsliv i personlige valg og konsekvenser Kristnes professionelle liv og civile engagement lokalt og globalt Special missioner på udvalgte særopgaver Kan man forestille sig?? Udvalgte udviklingsprojekter for diakoni og retfærdighed udvikler en twinning del i danske menigheder/facebookgrupper, som tydeliggør og kalder ind til retfærdighedsdimensionen i levet hverdagsliv?... Og for vores professionelle liv 14

15 Cape town erklæringen Ydmyghed Integritet Enkelthed Der er ingen, der skal komme og sige, at han holder sig på afstand af de fattige, fordi hans valg her i livet får ham til mere at rette sin opmærksomhed mod andre opgaver. Det er en ofte hørt undskyldning i akademiske kredse, i forretningsverdenen eller i faglige miljøer, ja, endda i kirkelige kredse... Ingen kan mene sig fritaget for at bekymre sig om de fattige og den sociale retfærdighed: "Den åndelige omvendelse, intensiteten i kærligheden til Gud og Næsten, nidkærheden for retfærdighed og fred, den evangeliske følsomhed for de fattige og fattigdommen det er et krav til alle". Jeg frygter, at disse ord bare vil afføde nogle få kommentarer uden virkelig at få praktiske konsekvenser. Men trods alt har jeg tillid til de kristnes åbenhed og rette holdning, og jeg beder jer om i fællesskab at eftersøge nye veje for at tage dette til jer, som jeg her på ny lægger jer på sinde. 15