Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune

Transkript

1 Bilag ll Miljøvurderi af affaldssystemet i Århus Kommune en præliminær opgørelse over energi og emission af drivhusgasser i forbindelse med håndterien af dagrenovation i Århus Udført af: Janus Torsten Kirkeby og Thomas Højlund Christensen Miljø og Ressourcer DTU Danmarks Tekniske Universitet

2 FORORD Dette er en præliminær miljøvurderi af håndterien af dagrenovationen i Århus Kommune. Arbejdet er udført i tæt samarbejde mellem DTU og Århus Kommunale Værker og Århus Miljøcenter. Denne præliminære miljøvurderi bør betragtes som et internt arbejdspapir. Styregruppe: Michael Johansson Århus Kommunale Værker Bjarne Munk Jensen Århus Kommunale Værker Poul Lieberknecht Århus Miljøcenter Dorthe Hamann Århus Kommunale Værker Lars Ottosen Århus Kommunale Værker Karsten Randrup Århus Kommunale Værker Niels Jørgen Ravn Århus Kommunale Værker Frede Markussen Magistratens 5. Afdelis sekretariat Erwin Giovanelli Århus Kommunale Værker Thomas H. Christenen Miljø & Ressourcer, DTU Janus T. Kirkeby Miljø & Ressourcer, DTU side 1

3 INDHOLD: 1 Indledni Formål med vurderi Afgrænsni Systembeskrivelse til beregnismodel Introduktion til model og beregnier Indsamli Optisk sorteri og forbehandli på Dewaster Bioforgasni og gødnisværdi Forbrændi Slaggegenanvendelse Papir- og glasgenanvendelse Transporter Referencescenarier for al dagrenovation i Århus Kommune Forbrændi af organisk dagrenovation med nuværende energiudnyttelse Bioforgasni med forbehandli på Dewaster og nuværende forbrændi Sammenligni af resultater for al dagrenovation Følsomhedsscenarier for ca ton organisk dagrenovation Beskrivelse af referencescenarier og følsomhedsscenarier Forbrændireference Biogasreference Følsomhedsscenarier Resultater og diskussion af væsentlige parametre Konklusion og perspektiveri Referencer Bilag side 2

4 1 Indledni 1.1 Formål med vurderi Denne vurderi har 2 hovedformål: først at vurdere den samlede energi- og drivhusgasbalance for al dagrenovation indsamlet i Århus Kommune for to scenarier med forskellig behandli af den organiske fraktion. Det andet formål er, ved at betragte den organiske fraktion alene, at vurdere en række parametre, som har indflydelse på resultaterne. 1.2 Afgrænsni Ved behandli af dagrenovation betragtes de væsentligste processer i selve affaldssystemet såvel som processer udenfor affaldssystemet. De processer, som er i affaldssystemet er bla. indsamli og transporter, forbehandli på optisk sorteri og Dewaster, biogasanlæg, forbrændisanlæg, anvendelse af gødni og slagger og endelig sorteri af genanvendelige materialer som papir og glas. Processer, som er udenfor selve affaldssystemet, er bl.a. el- og varmeproduktion baseret på kraftvarme fra kul, erstatni af NPK handelsgødni, erstatni af grus, samt og jomfruelige produktioner af glas og papir, se Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. og bilag 1 for nærmere beskrivelse af afgrænsnien, som anvendes til efterfølgende beregnier. ORGANISK AFFALD OG RESTAFFALD PAPIR GLAS INDSAMLING INDSAMLING INDSAMLING OPTISK SORTERING + DEWASTER SORTERING SORTERING BIOFORGASNING FORBRÆNDING ANVENDELSE AF AFGASSET BIOMASSE ANVENDELSE AF RESTPRODUKTER GENVINDING (UMIP) GENVINDING (UMIP) Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: System afgrænsni for affaldssystemet i Århus Kommune side 3

5 2 Systembeskrivelse til beregnismodel Denne systembeskrivelse er en kort opsummeri af de mest relevante data fra systembeskrivelsesdokumenterne /Miljø & Ressourcer, 2003/. 2.1 Introduktion til model og beregnier Denne rapport bygger på beregnier foretaget i en Excel-model, som er opstillet på baggrund af det eksisterende affaldssystem i Århus Kommune, samt nogle snarlige ændrier, som vil blive implementeret dette efterår (2003). Der lægges hovedsagelig vægt på alle energiforbrug og produktioner såvel som emissioner af drivhusgasser (carbon dioxid, metan og lattergas). Vurderien baseres på dagrenovation fordelt på 5 kilder, som enten menes at have væsentlig forskellig indsamlissystemer eller indvirkni på dieselforbruget til indsamli. De fem kilder er: 1. Enfamilieboliger uden papirhenteordni 2. Enfamilieboliger med papirhenteordni 3. Etageboliger uden for city 4. Boliger i city 5. Enfamilie boliger på landet og i landsbyer Fordelien mellem de fem kilder for de ca husstande og personer (Danmarks Statistik, 2002) fordeler er vist i Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser de genererede affaldsmæder per person, samt indsamliseffektiviterne, som er vurderet ud fra modtagede mæder og affaldsanalyser. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser de faktisk indsamlede mæder i Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Antal af boliger fordelt på fem kilder samt gennemsnitlige husstandsstørrelser Villa Villa henteordn. Etage City Land Antal boliger Personer per bolig 2,62 2,62 1,74 1,74 2,62 Dagrenovation, kg per person Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Potentialer og sorteriseffektiviteter for organisk affald, papir og pap, glas og restfraktion for enfamlie- og etageboliger i Århus Kommune Organisk Papir og affald 1) pap 2) Glas 2) Rest 1) I alt Potentiale, kg/pers/år Indsamliseffektivitet, enfamilieboliger, % Indsamliseffektivitet, etageboliger, % ) Beregnet ud fra Tønni (2003) 2) Beregnet ud fra Tønni (2003) med gennemsnitlige værdier for etage og enfamilie boliger for særskilt indsamlet mæder (64 kg papir/pap per person og 16 kg glas) side 4

6 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Potentialer og indsamlede mæder for Århus Kommune i 2002 Organisk Papir og pap Glas affald Potentiale, ton/år Kildesorterede mæder, ton/år Indsamlede mæder 2002, ton/år 7660 * * Mæde af udsorteret organisk affald efter optisk sorteri 2.2 Indsamli Dieselforbruget udregnes for selve indsamlien samt for transporten mellem indsamlisområde og behandlisanlæg. Dieselforbruget til transportdelen afhæer af mæden der transporteres og afstandene. Læsstørrelserne er ca. 1/3 større såfremt dagrenovation køres direkte til forbrændi end i de tilfælde, hvor dagrenovation skal sorteres på det optiske sorteri. Dette skyldes, at der tages hensyn til den mindre komprimeri, som er nødvendig, for ikke at beskadige de sorte og grønne poser inden sorteri. Af Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. fremgår de estimerede værdier for læsstørrelser og indsamlisforbrug af diesel. Yderligere indgår tomkørsel mellem garage og indsamlisområde, returkørsler og tilbagekørsler til garage i beregnierne. og Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser de beregnede totale dieselforbrug i tilfælde af at dagrenovationen skal sorteres. Størstedelen af forbruget opstår dog ved selve indsamlien, som typisk udgør ca. 2/3 af det totale forbrug. El og varmeforbrug ved garage og administration indgår også med værdier fra Århus Miljøcenter 2002, svarende til 8 kwh el og 24 kwh varme per ton indsamlet dagrenovation /Århus Miljøcenter, 2003/. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Gennemsnitlig læsstørrelser og specifikke dieselforbrug til selve indsamlien uden transport mellem indsamlisområde og behandlisanlæg Gennemsnitlige vægt af læs Villa Villa henteord. Etage City Land Til optisk sorterisanlæg 4,7 4,7 4,7 4,7 3,3 ton Til papir sorteri 7,8 6,6 6,6 6,6 7,8 ton Til glas sorteri 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 ton Til forbrændi 6,3 6,3 6,3 6,3 4,5 ton Dieselforbrug til indsamli: Til optisk sorterisanlæg 3,6 3,6 1,7 3,0 6,0 l/ton Til papir sorteri 4,9 4,1 2,2 2,2 4,9 l/ton Til glas sorteri 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 l/ton Til forbrændi 3,6 3,6 1,7 3,0 6,0 l/ton Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Beregnede dieselforbrug per indsamlet og transporteret ton dagrenovation Dieselforbrug per ton Villa Villa henteord. Etage City Land I alt Til optisk sorterisanlæg 5,43 6,07 3,09 4,38 9,32 4,96 l/ton Til papir sorteri 6,31 6,84 3,52 3,53 6,75 5,09 l/ton Til glas sorteri 6,61 7,38 6,52 6,49 7,20 6,74 l/ton Til forbrændi 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 l/ton 2.3 Optisk sorteri og forbehandli på Dewaster På det optiske sorterisanlæg foregår to processer: først føres dagrenovationen gennem det optiske sorterisanlæg, hvor sorte og grønne poser separeres og hvor de grønne poser oprives. Derefter føres side 5

7 det organiske dagrenovation til et Dewaster system, som yderligere sortere fejlsorterier fra. Det optiske sorterisanlæg anvender 7,9 kwh per ton affald og antages fremover at sortere 53 % af de grønne poser fra til Dewasterne, når rullesigten ikke tages i betragtni. Dewasterne sorterer derefter ca. 33 % fra med et tørstof indhold på ca. 32%, mens den Dewastede biomasse har et tørstof indhold på ca. 28 %. På grund af den optiske sorteri, kræves det at poserne er hele, når de når til sorterien. Derfor udleverer Århus Kommunale Værker (ÅKV) både sorte og grønne affaldsposer i kraftig plastkvalitet, for at optimere sorterien. Herved skabes muligvis et merforbrug af plastic, da indkøbsposer frarådes anvendt til affaldsposer samt at flere hele ruller ikke anvendes i mindre husholdnier, og smides ud i hele ruller. Størrelsesordnen af merforbruget er vanskeligt at vurdere, men er i referencescenarierne vurderet til 211 ton plastic per år. Den totale vægt af sorte og grønne poser, som er talt ved det optiske sorterisanlæg beregnes til 582 ton ved en vægt på 13,4 g per sort pose og 16,0 g per grøn pose. Hertil kommer vægten af andre ukurante poser. Såfremt de sorte og grønne poser havde været standardposer med en vægt på 9 g/pose vil den totale vægt af poser være på 371 ton (Ottosen, 2003). Derved er merforbruget af plast på mindst 211 ton per år. Hertil kan lægges ca. 135 ton plast, såfremt at alle de ukurante poser skulle erstattes af sorte 9 grams poser, og med denne betragtni er merforbruget på ca. 350 ton per år. 2.4 Bioforgasni og gødnisværdi Biomassen som tilføres biogasanlægget har et tørstofindhold på ca. 28 %, heraf er glødetabet (VS) ca. 88 %. Potentialet for metanproduktionen er bestemt til 465 Nm 3 per ton VS, men heraf opnås typisk 75 % i et fuldskala anlæg /MST, 2003/. Der produceres således 86 Nm 3 metan, eller 122 Nm 3 biogas med 70 % metan per ton biomasse. Egetforbruget af el og varme på biogasanlægget er oplyst til hhv. 13,3 kwh og 39 MJ per ton forbehandlet dagrenovation. El og varme produktionen per Nm 3 biogas er beregnet til hhv. 1,88 kwh og 2,16 kwh 1, hvilket medfører en produktion på 230 kwh og 265 kwh per ton biomasse, se Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Der kan med den afgassede biomasse tilbageføres nærissalte og gødnisværdi til landbrugsjorden. Der kan tilbageføres 9,7 kg N, 1,4 kg P, og 2,8 kg K per ton forbehandlet dagrenovation, som tilføres bioforgasni. Den samlede energibesparelse ved ikke at anvende denne nærisværdi i form af handelsgødni er opgjort til ca. 330 MJ per ton forbehandlet dagrenovation. Desuden tilføres ca. 70 kg kulstof, hvoraf 15 % antages at tilbageholdes i jorden, medvirkende til undgået CO 2 -emission på ca. 37 kg per ton forbehandlet dagrenovation. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiregnskab for bioforgasni af 1 ton forbehandlet organisk dagrenovation Bioforgasni af 1 ton organisk dagrenovation (TS=28 %) Metan produktion 86 Nm 3 CH 4 /ton Elforbrug 13 kwh/ton (4,7 MJ/ton) Varmeforbrug 39 MJ/ton Elproduktion 230 kwh/ton (830 MJ/ton) Varmeproduktion 954 MJ/ton Primær energibesparelse 2 2,23*10 3 MJ/ton 2.5 Forbrændi Størstedelen af dagrenovationen føres til forbrændi fra det optiske sorterisanlæg, dels restfraktionen i de sorte poser, dels den del af de grønne poser, der fjernes som rejekt. 1 Dette giver en samlet energivirknisgrad på 58%, da 1 Nm 3 biogas indeholder 0,7 Nm 3 CH 4, som har en brændværdi på 36 MJ/Nm 3. 2 Her tages der hensyn til forskellig energivirknisgrader ved kraftvarmebaseret el- og varmeproduktion. side 6

8 Forbrændisanlægget har et egetforbrug af elektricitet på 55 kwh per ton affald og et olieforbrug på 0,23 l/ton. Med de antagede brændværdier for affaldsfraktionerne, er el- og varmevirknisgraderne justeret i modellen således, at der produceres i gennemsnit 330 kwh elektricitet og 7,4 GJ (=2000 kwh) varme per ton blandet affald afbrændt, og den totale energivirknisgrad er på knap 78 % af affaldets nedre brændværdi. På det fremtidige forbrændisanlæg forventes en bedre elektricitetsudnyttelse, som udgør 1/4-del af den totale virknisgrad. Det estimeres ud fra /Århus Amt, 2001/, at den totale virknisgrad er på 80 %, hvoraf 20 % er til el-produktion og 60 % til fjernvarmeproduktion. Den nedre brændværdi af affaldet beregnes på baggrund at den nedre brændværdi på tørstofbasis fratrukket fordampnisvarmen af vandindholdet (2,44 MJ/kg vand). For organisk dagrenovation med tørstofindhold på 28 % og en brændværdi på 18,5 MJ/kg TS, beregnes brændværdien til 3,4 MJ/kg. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser energiregnskabet ved forbrændi af organisk dagrenovation med 28 % TS for både det nuværende forbrændi og med den fremtidige forbrændisanlæg med højere el-udnyttelse. Tørstofindholdet på 28 % er valgt, for at kunne sammenligne med energiregnskabet ved bioforgasni. Den kildesorterede dagrenovation antages at have et højere tørstofindhold, men ved forbehandli på Dewaster-systemet, bliver biomassen vådere, da Dewasterne har tendens til at lave en biomasse med lavere TS-% end i rejektet. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiregnskab for forbrændi af organisk dagrenovation på nuværende og fremtidig forbrændisanlæg (tørstofindholdet er sat til 28 % for at kunne sammenligne med Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.) Forbrændi af 1 ton organisk dagrenovation (28 % TS) Elforbrug 55 kwh/ton (198 MJ/ton) Olieforbrug 0,23 l/ton (8,3 MJ/ton) Elproduktion 103 kwh/ton (370 MJ/ton) Varmeproduktion 2280 MJ/ton Primær energibesparelse 2,32*10 3 MJ/ton Forbrændi af 1 ton organisk dagrenovation (fremtidig anlæg) Elforbrug 55 kwh/ton (198 MJ/ton) Olieforbrug 0,23 l/ton (8,3 MJ/ton) Elproduktion 190 kwh/ton (680 MJ/ton) Varmeproduktion 2050 MJ/ton Primær energibesparelse 2,68*10 3 MJ/ton 2.6 Slaggegenanvendelse Størstedelen af råslaggen er harpet slagge, som potentielt kan udnyttes i bl.a. vejbygni. Energiforbruget til harpni og sigtni af råslaggen ses i Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Af råslaggen er produceres ca. 73 %, se Figur Fejl! Ukendt argument for parameter., til harpet slagge, som kan udnyttes og erstatte grus i eksempelvis bundsikrislag i en vej. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energibalance for oparbejdni af slagge beregnet pr. ton råslagge behandlet /Rasmussen, H., 2003a/. Forbrug af el og diesel til harpni og sigtni af råslagge Råslagge Elforbrug, i alt 1 ton 3,02 kwh/ton råslagge Dieselforbrug, i alt 1,14 l/ton råslagge Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Masseflow for 1 ton råslagge til slaggeoparbejdni Slaggeoparbejdni Harpet slagge 0,728 ton Stor jernfraktion 0,097 ton side 7 Lille jernfraktion 0,012 ton Sigterest 0,073 ton Fordampet til atmosfæren 0,09 ton

9 2.7 Papir- og glasgenanvendelse Glas og papir føres til sorteri, hvor der er et forbrug af hovedsageligt energi, Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Herfra føres materialerne videre til sindustrien. Af Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. fremgår forbrug og emissioner ved jomfruelig produktion og af papir og glas. Emissionerne indeholder ikke emissionerne ved produktion af den forbrugte el og varme disse bliver indregnet i modellen ved opgørelsen af de øvrige el- og varmeforbrug. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiforbrug til sorteri af indsamlet papir- og glasfraktioner Papir Elforbrug Varmeforbrug Olieforbrug Glas Elforbrug Varmeforbrug Olieforbrug Gas forbrug 9.82 kwh/ton 18.9 MJ/ton 0 l/ton 11.8 kwh/ton MJ/ton 0 l/ton 0.6 m3/ton Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Livscyklusopgørelse for papir og glas per ton produceret mæde (midlertidig opgørelse indtil nye data på papirproduktion modtages) Unit Jomfruelig produktion af papir per ton 1) af papir per ton 2) Jomfruelig produktion af glas per ton 3) Genindvindi af glas per ton 3) Affald (papir hhv. ton 0 1, glas) Electricitet, kwh kwh Varme, MJ MJ 0 0 Olie liters Kul kg 1,15 0,64 Naturgas Nm 3 4, ,8 Jern kg 0,014 0,011 Aluminium kg 0,020 0,011 vand kg træ kg 2214 Luft emissioner CO2 (excl. El) kg ,20 CO kg 0,033 0,07 SOx kg 3,07 2,29 NOx kg 2,375 1,73 PM kg 17,770 0,443 CH4 kg 0,000 0,0005 N2O kg 0,078 0,003 HCl kg 0,075 0,007 HF kg 0,001 0,024 HC kg 0,575 0,377 NMVOC kg 0,000 0,018 1) StoraEnso: Environmental statements 2001 from Skutskär Mill and Grycksbo Mill 2) Dalum Papir: Miljøredegørelse ) UMIP database side 8

10 2.8 Transporter Transporter af organisk dagrenovation til biogasanlægget samt afgasset biomasse til landbrugsjorden medtages i beregnierne. Transporten fra optisk sorteri til forbrændi er sat til 0. Den forbehandlede dagrenovation føres ca. 8 km fra Affaldscenter Århus til Århus Biogasanlæg, og den afgassede biomasse køres i gennemsnit 8 km ud til landbrugsjordene, som modtager denne. Tomkørsel er ikke inkluderet, idet det antages, at lastvognene medtager gylle tilbage til Århus Biogasanlæg. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser som eksempel dieselolie forbruget ved transporter af biomasse og rejekter. Ved forbrændisscenarierne er der ien ekstra transporter. Transporter af sorterede mæder glas og papir, som føres videre til sindustrien er ikke medtaget, idet transporter for jomfruelige materialer ligeledes ikke er medtaget i den samlede vurderi. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Olieforbrug til andre transporter Transporter af restprodukter afstand dieselforbrug mæde Dieselforbrug km l/ton/km ton l Forbehandlet dagrenovation fra optisk sorteri til bioforgasni Restaffald fra optisk sorteri til forbrændi Afgasset organisk husholdnisaffald til landbrugsjord I alt side 9

11 3 Referencescenarier for al dagrenovation i Århus Kommune 3.1 Forbrændi af organisk dagrenovation med nuværende energiudnyttelse Dette scenario omfatter hele den årlige mæde af dagrenovation i Århus Kommune, hvor det antages, at den organiske fraktion afbrændes, og det optiske sorterisanlæg nedlægges. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser de indsamlede mæder af dagrenovation til forbrændi, papirfraktion til sorteri samt glasfraktion til sorteri. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. viser de samme mæder grafisk. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Indsamlisfraktioner for al dagrenovation ved forbrændi af organisk dagrenovation Indsamlisfraktioner Villa Villa ton/år henteord. Etage City Land I alt Til optisk sorterisanlæg Til forbrændi Til papir sorteri Til glas sorteri I alt Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser energiforbruget opgjort i primær energi og emissioner af drivhusgasser for de processer, som er i affaldssystemet. Positive værdier repræsenterer et forbrug af energi hhv. emission, mens negative værdier repræsenterer en produktion af energi hhv. en undgået emission. Det ses af tabellen, at forbrændisanlægget er den største bidragsyder til energiproduktionen og samtidig til den undgåede drivhusgasemission, pga. en energiproduktion, som erstatter kulbaseret kraftvarme. 0 OPTISK SORTERING 0 0; 0; 0 ton N; P; K BIOFORGASNING A F F A L D PAPIR SORTERING 0 FORBRÆNDING SLAGGER 4125 GLAS SORTERING Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Masseflow for Århus affaldssystem (ton/år), ved forbrændi af organisk dagrenovation. side 10

12 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiforbrug og emissioner af drivhusgasser for al dagrenovation med forbrændi af organisk dagrenovation Primær energi ressourcer ind Total CO 2 udslip GJ ton CO 2 Indsamli Andre transporter 0 0 Optisk sorteri + DeWaster 0 0 Ekstra plastic forbrug 0 0 Biogasanlæg 0 0 Anvendelse af gødni 0 0 Forbrændi Anvendelse af slagger Papir Glas I alt -4,89*10 5-4,23* Bioforgasni med forbehandli på Dewaster og nuværende forbrændi Dette scenario beskriver affaldssystemet, som det ser ud på nuværende tidspunkt, med den tilføjelse, at et system med Dewaster indføres efter den optiske sorteri. Affaldsmæderne til glas og papir sorteri er de samme som i ovenstående scenario, hvor restmæden, som går til optisk sorteri indeholder 211 ton mere grundet et merforbrug af plastic til affaldsposer. Fra det optiske sorterisanlæg inkl. Dewastere, føres knap 6000 ton til bioforgasni på Århus Biogasanlæg. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser de indsamlede mæder til behandli, mens Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. viser de mæder, som behandles på hhv. biogasanlæg, forbrændi og papir- og glas-sorteri. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Indsamlisfraktioner for al dagrenovation ved bioforgasni af organisk dagrenovation Indsamlisfraktioner Villa Villa ton/år henteord. Etage City Land I alt Til optisk sorterisanlæg Til forbrændi Til papirsorteri Til glassorteri I alt OPTISK SORTERING ; 8; 17 ton N; P; K BIOFORGASNING A F F A L D PAPIR SORTERING FORBRÆNDING SLAGGER 4125 GLAS SORTERING Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Masseflow for Århus affaldssystem (ton/år), ved bioforgasni af organisk dagrenovation. Den lidt større mæde affald er en konsekvens af et større plastforbrug til poser. side 11

13 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. viser energiforbruget opgjort i primær energi og emissioner af drivhusgasser for de processer, som er i affaldssystemet. Forbrændisanlægget er igen den største bidragsyder til energiproduktionen og til den undgåede drivhusgasemission, mens energiforbruget til plastik overstiger produktionen ved biogasanlægget. Dette skal dog opvejes mod den øget produktion, som opstår ved forbrændi af den ekstra mæde plastic, hvor energi svarende til ca GJ primær produceres. Herved er energiproduktionen ved forbrændi stort set uændret i de 2 scenarier på trods af, at 6000 ton biologisk dagrenovation fraføres forbrændi og føres til bioforgasni. Mæden af nærissalte, som årligt tilbageføres til landbrugsjorden er opgjort til 58 ton kvælstof, 8 ton fosfor og 17 ton kalium. Dette svarer til gødnisbehovet for ca. 550 hektar landbrugsjord. 3.3 Sammenligni af resultater for al dagrenovation Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. og Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. viser at hverken på energibalancen eller på emissionen af drivhusgasser er der væsentlig forskel på om den organiske fraktion afbrændes eller bioforgasses. De små forskelle skyldes dels den forholdsmæssige lille del af det organiske dagrenovation som bioforgasses. Knap ton organisk dagrenovation ud af i alt ca ton dagrenovation har forskellig behandli i de to scenarier. For at sætte resultatet i perspektiv vurderes det, at begge scenarier producerer energi svarende til ca husstandes el- og varmeforbrug 3. Forbrændisscenarier producerer energi svarende til mindre end 200 husstande mere i forhold til biogasscenariet. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiforbrug og emissioner af drivhusgasser for al dagrenovation med bioforgasni af organisk dagrenovation Primær energi ressourcer ind Total CO 2 udslip GJ ton CO 2 Indsamli Andre transporter 62 5 Optisk sorteri + DeWaster Ekstra plastic forbrug Biogasanlæg Anvendelse af gødni Forbrændi Anvendelse af slagger Papir Glas I alt -4,75*10 5-4,17* En gennemsnitlig husstand bruger ca. 80 GJ/år til opvarmni og elektriske artikler i husstanden /Energistyrelsen, 2003/. side 12

14 Energibalance, alt dagrenovation per år I alt; I alt; Ekstra plastic forbrug Glas GJ primær energi Papir Anvendelse af slagger Forbrændi Anvendelse af gødni Biogasanlæg Indsamli Forbrændi Bioforgasni Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster I alt Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energibalance for behandli af al dagrenovation for forbrændis- og biogasscenariet På emissionen af drivhusgasser svarer den sparede emission af drivhusgasser til knap 5000 personækvivalenter 4 for begge scenarier. Forskellen på de to scenarier er ca. 100 person-ækvivalenter. Emission af drivhusgasser for behandli af al dagrenovation per år ton CO2-ækvivalentert Ekstra plastic forbrug Glas Papir Anvendelse af slagger Forbrændi Anvendelse af gødni Biogasanlæg Indsamli Forbrændi Bioforgasni Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Emissioner af drivhusgasser for behandli af al dagrenovation for forbrændis- og biogasscenariet 4 En personækvivalent for emissionen af drivhusgasser er 8700 kg CO 2 -ækvivalenter per år /Wenzel m.fl. 1997/. side 13

15 4 Følsomhedsscenarier for ca ton organisk dagrenovation 4.1 Beskrivelse af referencescenarier og følsomhedsscenarier Alle følgende scenarier er beregnet på den kildesorterede organiske fraktion af dagrenovationen i Århus Kommune på årsbasis. Dette svarer til en mæde på ca ton organisk dagrenovation per år i Århus Kommune Forbrændireference Der anvendes 4,64 l diesel per ton indsamlet dagrenovation, hvor den gennemsnitlige læsstørrelse er bestemt til 6,3 ton. Forbrændi af den organiske fraktion har med et tørstof indhold på 30,5 % en nedre brændværdi på 3,9 GJ/ton. Dette medfører en elproduktion på 119 kwh og en varmeproduktion på 2,6 GJ per ton brændt organisk dagrenovation. Der produceres 840 ton slagger, hvoraf ca. 600 ton antages at være harpede slagger til genanvendelse. Resultatet for energi og drivhusgasser fremgår af Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter Biogasreference Indsamli Der anvendes 4,93 l diesel per ton indsamlet dagrenovation, hvor den gennemsnitlige læsstørrelse er reduceret til 4,7 ton. Optisk sorteri Hele energiforbruget til optisk sorteri tillægges den organisk fraktion, da denne proces er til for at sortere den fraktion fra. Derfor bliver elforbruget til sorteri 27,8 kwh/ton organisk dagrenovation (7,9 kwh/ton bl.affald, hvor 28% er organisk fraktion). Herfra dannes 45% rejekt, mens de resterende 55% føres til forbehandli på Dewasterne. Her forbruges 28 kwh/ton, og der produceres biomasse med TS på ca. 27,7% og rejekt på 33% med tørstof på ca. 32%. Det antages, at der er et merforbrug på ca. 211 ton ekstra plastic, som også tillægges den organiske fraktion. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. viser masseflowet igennem den optiske sorteri og Dewaster-systemet. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiforbrug og emissioner af drivhusgasser for forbrændi af organisk fraktion Primær energi ressourcer ind Total CO 2 udslip GJ ton CO 2 Indsamli Andre transporter 0 0 Optisk sorteri + DeWaster 0 0 Ekstra plastic forbrug 0 0 Biogasanlæg 0 0 Anvendelse af gødni 0 0 Forbrændi Anvendelse af slagger 43 4 Papir 0 0 Glas 0 0 I alt -4,08*10 4-3,34*10 3 side 14

16 Mæder i ton Optisk sorteri 8901 DeWaster ton ekstra plastic 8104 Biogasanlæg Forbrændi Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Masseflow igennem optisk sorteri og Dewaster-systemet for organisk fraktion i biogasscenariet (ton/år) Biogas anlæg Egetforbrug på 13,3 kwh el og 39 MJ (11 kwh) varme per ton biomasse. Metan produktion på 85 Nm 3 og biogasproduktion på 120 Nm 3 per ton biomasse Metan procent på 70 % og en el-produktion på 1,88 kwh og en varme produktion på 2,16 kwh per Nm 3 biogas. Ca. 3 % af metanet slipper uforbrændt gennem gasmotoren. Anvendelse af gødni Der tilbageføres ca. 9,7 kg N, ca. 1,4 kg P og ca. 2,8 kg K per ton biomasse der tilføres biogasanlægget. Det giver en energibesparelse på ca. 330 MJ/ton. Kulstofbindi i jorden medvirker til at en emission på ca. 37 kg CO 2 er undgået per ton biomasse til biogasanlægget. Forbrændi Alle parametre er som i forbrændisscenariet. Da rejektet har et tørstofindhold på ca. 32 % produceres der 151 kwh elektricitet og 3,3 GJ varme per ton rejekt, hvor ca. 15 % stammer fra forbrændi af den ekstra mæde plasticposer. Der produceres ca. 590 ton slagger, hvoraf ca. 430 ton er genanvendelige harpede slagger. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. viser de behandlede mæder i scenariet, og Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. opgør energiforbruget og emissionen af drivhusgasser OPTISK SORTERING ; 8; 17 ton N; P; K BIOFORGASNING A F F A L D 0 0 PAPIR SORTERING FORBRÆNDING 589 SLAGGER 0 GLAS SORTERING Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Masseflow for bioforgasniscenario for organisk fraktion (ton/år) side 15

17 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiforbrug og emissioner af drivhusgasser for bioforgasni af organisk fraktion Primær energi ressourcer ind Total CO2 udslip GJ ton CO 2 Indsamli Andre transporter 62 5 Optisk sorteri + DeWaster Ekstra plastic forbrug Biogasanlæg Anvendelse af gødni Forbrændi Anvendelse af slagger 30 3 Papir 0 0 Glas 0 0 I alt -2,80*10 4-2,52* Følsomhedsscenarier Der henvises til Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.og Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. for resultaterne af de nedenfor beskrevne følsomhedsscenarier. Scenario 1: Biogas scenario hvor kildesorteret organisk dagrenovation har lavere tørstofindhold på 28 % TS i modsætni til 30,5 %, som er antaget i reference scenariet. Dette medfører en forriet miljøeffekt, pga. den lavere biogasproduktion, som beregnes på baggrund af TS, VS og metanpotentiale. Scenario 2: Biogas scenario hvor organisk dagrenovation har et metan potentiale på 500 Nm 3 per ton VS, som er ca. 10 % højere end i referencen, hvor potentialet er 465 Nm 3 /ton VS. Dette forbedrer kun resultatet marginalt. Scenario 3: Biogas scenario hvor der ikke tages hensyn til et merforbrug af plastposer. Dette er et spørgsmål om afgrænsni af affaldssystemet. Herved bliver de miljømæssige omkostnier for forbrændi og bioforgasni stort set ens. Scenario 4: Biogas scenario, hvor der tages hensyn til et merforbrug på 350 ton plast per år i stedet for 211 ton. Dette forrier miljøbelastnien væsentligt pga. det store energiforbrug til fremstilli af plast. Scenario 5: Biogas scenario, hvor alt organisk dagrenovation antages at blive udsorteret på det optiske sorteri inden Dewaster-systemet. I referencen antages at kun 53 % udsorteres korrekt. Dette er dog ikke reelt opnåeligt, men har til formål at vurdere effekten af en optimeri på dette område. Det viser sig dog ikke at have nogen reel indflydelse på resultatet. Scenario 6: Biogas scenario, hvor energiforbruget til optisk sorteri og Dewaster-systemet antages at være reduceret med 50 %. Dette medfører kun en marginal forbedri, da dette elforbrug er af sekundær betydni. Scenario 7: Biogas scenario, hvor Dewaster-systemet antages at producere ca. 20 % rejekt og en biomasse med et tørstofinhold på 25 % i modsætni til en rejektmæde på 33 %, og hvor biomassen har et side 16

18 tørstofindhold på ca. 28 %. Dette medfører en større biogasproduktion og en bedre forbrændi af rejektet, pga. det højere tørstofindhold, og det samlede resultat bliver an ca 5 % forbedret i forhold til referencescenariet med biogas. Scenario 8: Biogas scenario, hvor biogassens energi bliver udnyttet med ca. 90 % i modsætni til den estimerede effekt på ca. 56%. Dette har afgørende betydni for det samlede resultat for den organiske fraktion, som næsten bliver på højde med forbrændi. Scenario 9: Biogas scenario, hvor biogassen antages at have en gennemsnitlig metan indhold på 60%. Dette scenario er interessant idet metanprocenten svier over året, og værdien i referencescenariet på 70 % må tillægges en vis usikkerhed. Den dannede mæde metan er den samme i de to scenarier, men biogasmæden bliver større i scenario 9 pga. den lavere metanprocent. Beregnierne for den totale el- og varmeproduktion tager udgaspunkt i en specifik el- og varmeproduktion per Nm 3 biogas, som er beregnet ud fra data fra Århus Biogasanlæg, og derfor bliver den samlede produktion på biogasanlægget forøget med ca. 17 %, når der produceres en større mæde biogas. Dette scenario betyder ikke, at det skal tilstræbes at få en lav metanprocent, men skal vurdere konsekvensen af en lavere metanprocent i biogassen. Scenario 10: Biogas scenario, hvor 1% og ikke 3%af den dannede metan slipper uforbrændt igennem generatorerne. Dette har kun betydni for emissionen af drivhusgasser, som forbedres væsentligt. Scenario 11: Biogas scenario, hvor der tages hensyn til det fremtidige forbrændisanlæg med bedre el-udnyttelse. Dette forbedrer resultatet, men bør holdes op mod det forbrændisscenario, med det fremtidige anlæg, scenario 13. Scenario 12: Forbrændi med 28 % tørstof i det organisk dagrenovation. Dette giver et væsentlig dårligere miljøresultat i forhold til forbrændisreferencen, men bør sammenholdes med scenario 1, hvor samme affald bioforgasses. Scenario 13: Forbrændisscenario, hvor der tages hensyn til det fremtidige forbrændisanlæg med bedre eludnyttelse. Det samlede resultat forbedres med ca. 17 %. Scenario 14: Dette scenario er et tænkt eksempel til vurderi af en kombination af flere parametre, som kan ændre sig. I dette optimal (hypotetisk) biogasscenario, antages at 75 % af den organiske fraktion udsorteres på det optiske sorterisanlæg, energiforbruget til optisk sorteri og Dewaster-systemet er reduceret med 25 %, der tages hensyn til et merforbrug af plast på 150 ton/år (ved f.eks. reduktion posevægt), biogassen indeholder 65 % metan og der er en samlet energiudnyttelse på 90 %, 1 % metan slipper uforbrændt igennem generatorerne, samt der tages hensyn til det fremtidige forbrændisanlæg med bedre el-udnyttelse. Resultaterne viser en klar forbedri i forhold til biogas reference scenariet men også i forhold til scenario 13, hvor affaldet forbrændes på det fremtidige anlæg vurderes det, at der er opnået en lille forbedri, især mht. emissionen af drivhusgasser. 4.2 Resultater og diskussion af væsentlige parametre Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. og Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. viser energibalance og emissionen af drivhusgasser for de to referencescenarier samt for de 14 følsomhedsscenarier. Stjernen og den værdi over markerer en normaliseri i forhold til forbrændisreferencen. Det ses af figurerne, at virknisgraden på biogasanlægget og plastforbruget er af afgørende betydni for det samlede resultat. Den relative lave virknisgrad har indflydelse i alle følsomhedsscenarierne, da energiproduktionerne ved bioforgasni og forbrændi ligger på samme niveau, se Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter. og Tabel Fejl! Ukendt argument side 17

19 for parameter.. Såfremt energivirknisgraden øges, vil følsomheden for parametre som effektiviteten på optisk sorteri og forbedret Dewaster system også øges og resultaterne vil forbedres i disse scenarier. Forbrændisreferencescenariet for den organisk dagrenovation yder en energiproduktion svarende til ca. 500 husstande (ca. 3,8 af husstandene i Århus Kommune) hvor biogas referencescenariet producerer energi nok til at levere energi til ca. 350 husstande (2,6 af husstandene i Århus Kommune). Forskellen som på Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. virker stor, er i forhold til energiforbruget i de private husstande i Århus kun på ca. 1. Forskellen kan også gøres op i olie, hvor forbrændisscenariet sparer ca. 2,6 liter olie per husstand mere end bioforgasnisscenariet. Energibalance for al organisk dagrenovation per år GJ primær energi Forbrændireference Biogasreference 1. Biogas m. 28 % TS i kildesorteret org. dagrenovation 2. Biogas med metanpotentiale på 500 Nm3 per ton VS 3. Biogas uden ekstra plastik 4. Biogas med 350 ton ekstra plastic 5. Biogas m. 100% igennem optisk sorteri 6. Biogas med 50 % reduceret elforbrug til forbehandli 7. Biogas med 'forbedret' Dewaster Indsamli Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster Biogasanlæg Anvendelse af gødni Forbrændi Anvendelse af slagger Ekstra plastic forbrug i alt 8. Biogas m. 90% energi effektivitet 9. Biogas med 60 % CH4 10. Biogas 1% uforbrændt metan 11. Biogas med forbedret eludnyttelse v. forbrændi 12. Forbrændi med 28 % TS i kildesorteret org. Dagrenovation 13. Forbrændi med bedre eludnyttelse 14. Biogas optimal scenario % optisk, forbedret Dewaster, 25 % red. elforbrug til forbehandli, 150 kg plast, 90% energi eff., 65 % CH4, 1% udslip og fremtidig forbrændi Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energibalance for følsomhedsscenarier for organisk fraktion. Biogasreferencescenariet er det nuværende system. side 18

20 Emission af drivhusgasser for al organisk dagrenovation per år ton CO2-ækvivalenter Forbrændireference Biogasreference 1. Biogas m. 28 % TS i kildesorteret org. dagrenovation 2. Biogas med metanpotentiale på 500 Nm3 per ton VS 3. Biogas uden ekstra plastik 4. Biogas med 350 ton ekstra plastic 5. Biogas m. 100% igennem optisk sorteri Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Emissionen af drivhusgasser for følsomhedsscenarier for organisk fraktion. Biogasreferencescenariet er det nuværende system. 6. Biogas med 50 % reduceret elforbrug til forbehandli 7. Biogas med 'forbedret' Dewaster Indsamli Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster Biogasanlæg Anvendelse af gødni Forbrændi Anvendelse af slagger Ekstra plastic forbrug i alt 8. Biogas m. 90% energi effektivitet 9. Biogas med 60 % CH4 10. Biogas 1% uforbrændt metan 11. Biogas med forbedret eludnyttelse v. forbrændi 12. Forbrændi med 28 % TS i kildesorteret org. Dagrenovation 13. Forbrændi med bedre eludnyttelse 14. Biogas optimal scenario % optisk, forbedret Dewaster, 25 % red. elforbrug til forbehandli, 150 kg plast, 90% energi eff., 65% CH4, 1% udslip og fremtidig forbrændi side 19

21 5 Konklusion og perspektiveri Resultaterne fra miljøvurderien på behandli af hele dagrenovationen viser at hverken på energibalancen eller på emissionen af drivhusgasser er der væsentlig forskel på om den organiske fraktion afbrændes eller bioforgasses. Forskellene forsvinder i de samlede resultater pga. den forholdsmæssige lille del af det organiske dagrenovation som bioforgasses hhv. forbrændes. Knap ton organisk dagrenovation ud af i alt ca ton dagrenovation har forskellig behandli i de to scenarier. For at sætte resultatet i perspektiv vurderes det, at begge scenarier producerer energi svarende til ca husstandes årlige el- og varmeforbrug 5. Forbrændisscenarier producerer energi svarende til mindre end 200 husstande mere i forhold til biogasscenariet. Resultaterne fra behandli af organisk dagrenovation viser en større forholdsmæssig forskel på energibalance og emissionen af drivhusgasser for de to reference scenarier samt for de 14 følsomhedsscenarier. Det vurderes, at virknisgraden på biogasanlægget og plastforbruget er af afgørende betydni for det samlede resultat. Den relative lave virknisgrad, som umiddelbart synes at blive opnået på biogasanlægget, har indflydelse for alle følsomhedsscenarierne, da energiproduktionerne ved bioforgasni og forbrændi ligger på samme niveau. Såfremt energivirknisgraden øges, vil følsomheden for parametre som effektiviteten på optisk sorteri og forbedret Dewaster system også øges og resultaterne vil forbedres i disse scenarier. Forbrændisreferencescenariet yder en energiproduktion svarende til ca. 500 husstande (ca. 3,8 af husstandene i Århus Kommune) hvor biogas referencescenariet producerer energi nok til at levere energi til ca. 350 husstande (2,6 af husstandene i Århus Kommune). Forskellene som forholdsmæssigt virker store, er i forhold til energiforbruget i de private husstande i Århus kun på ca. 1 af husstandene i Århus Kommune. Forskellen kan også gøres op i olie, hvor forbrændisscenariet sparer ca. 2,6 liter olie per husstand godt 1 liter per person - mere end bioforgasnisscenariet. Det skal dog pointeres, at denne vurderi tager hensyn til energi og emission af drivhusgasser, og den medtager ikke andre miljøeffekter så som forsuri, nærissaltbelastni og økotoksiske effekter. Resultaterne, hvis disse effekter var inddraget, kunne meget vel give nogle andre konklusioner, da nogle af disse effekter sandsynligvis vil ramme forbrændisalternativet hårdere end bioforgasnisalternativet. Samtidig er der ikke taget højde for den mæde gylle, som bioforgasses med dagrenovationen, som alternativt enten ikke bioforgasses eller bioforgasses med industriaffald. Der er ligeledes ikke taget hensyn til hverken positive eller negative effekter af udbrini af afgasset dagrenovation på landbrugsjorden. Dette kan være at give struktur til jorden, akkumuleri af tumetaller og miljøfremmede stoffer i jorden, etc.. 5 En gennemsnitlig husstand bruger ca. 80 GJ/år til opvarmni og elektriske artikler i husstanden /Energistyrelsen, 2003/. side 20

22 6 Referencer Danmarks Statistik, 2002: Energistyrelsen, 2003: Energistatistik 2001, Århus Amt, 2001: Ny ovnlinje på Affaldscenter Århus Forslag til tillæg nr. 11 til Regionplanen 1997, Århus Amt juni 2001 Miljø & Ressourcer, 2003: Systembeskrivelsesdokumenter: 1. Affaldspotentialer og sorteriseffektiviteter i Århus 2. Indsamli af dagrenovation i Århus 3. Optisk sorteri af kildesorteret organisk dagrenovation i Århus 4. Forbehandli af kildesorteret organisk dagrenovation i Århus med Dewastere 5. Bioforgasni af kildesorteret organisk dagrenovation i Århus 6. Transport i forbindelse med bioforgasni på Århus Biogasanlæg 7. Forbrændi af affald på Århus Forbrændisanlæg 8. Oparbejdni af forbrændisslagge til genanvendelse i Århus 9. Eksternaliteter tilknyttet dagrenovation indsamlet i Århus Kommune MST, 2003: Basisdokumentation for biogaspotentialet i organisk dagrenovation, Danmarks Tekniske Universitet; Lunds Tekniske Högskola; Rambøll; VA-Verket Ottosen, 2003: personlig kommunikation med Lars Ottosen, ÅKV Rasmussen, H., 2003: Personlig kommunikation med Hanne Rasmussen, Århus Kommunale Værker, i februar-april Wenzel, H; M. Hauschild; L. Alti, 1997: Environmental assessment of products; Vol. 1, Methodology, tools and case studies in product development, Chapman & Hall. Århus Miljøcenter, 2003: Miljøredegørelse 2002 Århus Miljøcenter, udkommet august 2003 side 21

23 7 Bilag Bilag 1: Afgrænsni og inputparametre til beregnier Bilag 2: Energiregnskab for al dagrenovation i Århus Kommune ved forbrændi af organisk dagrenovation Bilag 3: Emission af drivhusgasser for al dagrenovation i Århus Kommune ved forbrændi af organisk dagrenovation Bilag 4: Energiregnskab for al dagrenovation i Århus Kommune ved bioforgasni af organisk dagrenovation Bilag 5: Emission af drivhusgasser for al dagrenovation i Århus Kommune ved bioforgasni af organisk dagrenovation Bilag 6: Energiregnskab for forbrændi af organisk fraktion Bilag 7: Emission af drivhusgasser for forbrændi af organisk fraktion Bilag 8: Energiregnskab for bioforgasni af organisk fraktion Bilag 9: Emission af drivhusgasser for bioforgasni af organisk fraktion Bilag 10: Energi balance for følsomhedsscenarier for organisk fraktion Bilag 11: Emissioner af drivhusgasser for følsomhedsscenarier for organisk fraktion side 22

24 Bilag Fejl! Ukendt argument for parameter.: Afgrænsni og inputparametre til beregnier Kilder: - Villa - Villa henteordni - Etage - City - Land Fraktioner: - Organisk - Papir - Glas - Andet Behandli: - Optisk sorteri - Forbrændi - Glas sorteri - Papir sorteri Sorteri: - Organisk fraktion - Papirfraktion - Glasfraktion - Restfraktion Affaldsparametre: - TS/H2O - VS - Br. værdi - CH4 potentiale - N, P og K Indsamli: - Afstande - Forbrug til indsamli - Forbrug under transport - Kapacitet Optisk sorterisanlæg: - Energiforbrug - Optisk sorteriseff. - Merforbrug af plastposer - DeWaster sorteriseff.(ts/h2o) Biogas: - Nedbrydnisgrad af VS - Elforbrug - El/varmevirknisgrader - Uforbrændt metan % Anvendelse af afgasset - Substitution af NPK gødni biomasse - Kulstofbindi og undgået CO 2 -emission Forbrændi: - El/olie-forbrug - CaCO3 fobrug - El/varme-virknisgrader - Slaggeproduktion (% af VS uforbrændt + aske + CaCO3) Genindvindi: - El/gas/varme/olie forbrug til sorteri - Input/output faktor (kg/kg) - LCI for og for jomfruelig produktion Anvendelse af slagger: - LCI for oparbejdni og harpni og for jomfruelig grus Transporter: - Organisk affald fra optisk sorteri til bioforgasni - Restaffald fra optisk sorteri til forbrændi (0 km) - Afgasset organisk husholdnisaffald til landbrugsjord - Papir til sorteri - Glas til sorteri side 23

25 Bilag Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiregnskab for al dagrenovation i Århus Kommune ved forbrændi af organisk dagrenovation Indsamli Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster Ekstra plastic forbrug Biogasanlæ g Anvendelse af gødni Forbrændin g Anvendelse af slagger Papir Glas El ind MWh Varme ind GJ Olie ind l Andre energikilder ind GJ 99 Extra plastik ton 0 I alt El ud MWh Varme ud GJ Olie ud l Andre energikilder ud GJ Energi ud fra ekstra plastic GJ 0 side 24 El netto ind GJ Varme netto ind GJ Olie netto ind GJ Andet energi netto ind GJ Ekstra plastik ind netto GJ Primær energi resourcer ind GJ ,89*10 5

26 Bilag Fejl! Ukendt argument for parameter.: Emission af drivhusgasser for al dagrenovation i Århus Kommune ved forbrændi af organisk dagrenovation Indsamli Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster Ekstra plastic forbrug Biogasanlæ g Anvendelse af gødni Forbrændin g Anvendelse af slagger Papir Glas Fra el forbrug ton CO fra varmeforbrug ton CO Fra olie forbrug ton CO Fra andre energikilder ton CO Fra plastproduktion ton CO ton CO 2 El produktion ton CO Varmeproduktion ton CO Olie besparelse ton CO Besparelse af andre energikilder ton CO sparet CO2 fra energi fra plastic ton CO I alt side 25 El netto ind ton CO Varme netto ind ton CO Olie netto ind ton CO Andet energi netto ind ton CO Ekstra plastic ind netto ton CO CO2 tilbageholdelse ton CO 2 0 Metan udslip ton CH 4 0 Total CO2 udslip ton CO ,24*10 4

27 Bilag Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiregnskab for al dagrenovation i Århus Kommune ved bioforgasni af organisk dagrenovation Indsamli Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster Ekstra plastic forbrug Biogasanlæ g Anvendelse af gødni Forbrændin g Anvendelse af slagger Papir Glas El ind MWh Varme ind GJ Olie ind l Andre energikilder ind GJ 99 Extra plastik ton 211 I alt El ud MWh Varme ud GJ Olie ud l Andre energikilder ud GJ Energi ud fra ekstra plastic GJ 6931 side 26 El netto ind GJ Varme netto ind GJ Olie netto ind GJ Andet energi netto ind GJ Ekstra plastik ind netto GJ Primær energi resourcer ind GJ ,75*10 5

28 Bilag Fejl! Ukendt argument for parameter.: Emission af drivhusgasser for al dagrenovation i Århus Kommune ved bioforgasni af organisk dagrenovation Indsamli Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster Ekstra plastic forbrug Biogasanlæ g Anvendelse af gødni Forbrændin g Anvendelse af slagger Papir Glas Fra el forbrug ton CO fra varmeforbrug ton CO Fra olie forbrug ton CO Fra andre energikilder ton CO Fra plastproduktion ton CO ton CO 2 El produktion ton CO Varmeproduktion ton CO Olie besparelse ton CO Besparelse af andre energikilder ton CO sparet CO2 fra energi fra plastic ton CO I alt side 27 El netto ind ton CO Varme netto ind ton CO Olie netto ind ton CO Andet energi netto ind ton CO Ekstra plastic ind netto ton CO CO2 tilbageholdelse ton CO Metan udslip ton CH 4 11 Total CO2 udslip ton CO ,15*10 4

29 Bilag Fejl! Ukendt argument for parameter.: Energiregnskab for forbrændi af organisk fraktion Indsamli Andre transporter Optisk sorteri + DeWaster Ekstra plastic forbrug Biogasanlæ g Anvendelse af gødni Forbrændin g Anvendelse af slagger Papir Glas El ind MWh Varme ind GJ Olie ind l Andre energikilder ind GJ 0 Extra plastik ton 0 I alt El ud MWh Varme ud GJ Olie ud l Andre energikilder ud GJ Energi ud fra ekstra plastic GJ 0 0 side 28 El netto ind GJ Varme netto ind GJ Olie netto ind GJ Andet energi netto ind GJ Ekstra plastik ind netto GJ Primær energi resourcer ind GJ