Når hukommelsen svigter

Transkript

1 I Danmark mener man, at ca lever med en demenssygdom. Hvert år får stillet diagnosen demens. I Greve Kommune er der ca. 800 borgere med en demenssygdom og tallet er stigende. Denne folder er tænkt som en information til borgere i Greve kommune. Folderen beskriver de tilbud, der findes i Greve Kommune samt relevante informationer om telefonisk kontakt og tider for henvendelse, hvis du har brug for råd og vejledning. Ingen bør være alene med problemer omkring demens. Du kan få en helt uformel samtale med en demenskoordinator, og din henvendelse sker uden registrering, og ønsker du anonymitet bliver det respekteret. Venlig hilsen Demensenheden Greve Kommune I Greve kommune er der ansat demenskoordinatorer og demensspecialister. Du er til enhver tid velkommen til at kontakte en af disse fag personer, hvis du har brug for råd og vejledning eller blot har brug for at få vendt nogle tanker. 1

2 Demens er en betegnelse for en række symptomer på svigtende hjernefunktion Vi kan alle glemme et eller andet en gang imellem. Det er helt almindeligt. Og det er ikke nødvendigvis tegn på, at du er ved at få en demenssygdom. Hvis du gentagende gange glemmer ting, du normalt husker, kan det være et tegn på, at noget er galt. Det er vigtigt, at du og din familie er opmærksom på det, hvis det fortsætter over en længere periode. Er det hukommelsessvigt eller demens sygdom? Demens viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. En demenssygdom kan komme snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Hvis der er tale om en demenssygdom, vil det efterhånden blive klart, at sygdommen gør det nødvendigt at drage omsorg for den demensramte og familien. Demens rammer fortrinsvis ældre, men yngre mennesker kan også få sygdommen. Det kan være svært at diagnosticere demens, da der findes flere hundrede demenssygdomme og at andre sygdomme har lignende symptomer. For at få den rette behandling, er det derfor vigtigt at blive nøje undersøgt. Hvorfor får man en demens sygdom? Svigtende hjernefunktion er den væsentligste årsag. Mange forskellige sygdomme kan føre til demens, og mange gange ved man ikke, hvorfor det sker

3 Ingen bør være alene med Frivillige organisationer Ældresagen Greve medlems-rådgivning mandag-onsdag-fredag telefon Røde Kors i Greve telefon Alzheimerforeningen mail: post@alzheimer.dk telefon Alzheimerforeningen Lokalafdelingen Østsjælland telefon Demenslinien Hjælper med spørgsmål om alt inden for demens, demenssygdomme, undersøgelser og behandling, personlige spørgsmål samt sociale og juridiske forhold. Demenslinien har telefon Demenskoordinator kan kontaktes via mail: demensenheden@greve.dk eller på telefon Pjecen er opdateret foråret 2018 Demensenheden Demens i hverdagen Her kan du få mere viden omkring demens, og hvilke tilbud, der findes i Greve Kommune

4 Hyppigste demens former Alzheimers demens (ca % af alle med en demenssygdom) Demens som følge af mange blodpropper i hjernen (vaskulær demens ca % af alle med en demenssygdom) Pandelaps-demens (Frontotemporal demens, ca. 5 % af alle med en demenssygdom) Demens med parkinson symptomer, f.eks. Lewy-Body demens (ca % af alle med en demenssygdom) Hvordan føles demens? Der findes mange forskellige demenssygdomme, som udvikler sig forskelligt fra menneske til menneske. I begyndelsen kan man måske mærke, at man ikke husker så godt. Man kan godt være klar over, at der er noget galt. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan man have svært ved at have en fornemmelse af sin sygdom og blive påvirket sådan, at man mister indsigten i sin egen sygdom. Perioden frem til dette kan godt være ubehagelig og utryg. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan følgende symptomer vise sig: De 10 demenstegn 1. Svækket hukommelse Normalt: At glemme en aftale eller en kop kaffe, man har stillet fra sig. Ikke normalt: At glemme, hvor man er på vej hen, eller hvem man lige har talt med. værgemål, ferieophold eller andet relevant for en pårørende. Det er kommunes demenskoordinatorer, som er ansvarlig for afholdelse af møderne. Ved kontakt til demenskoordinator tilknyttes man en gruppe og får udleveret datoer for mødernes afholdelse. Pårørende sørger selv for transport til møderne. Andre informationstilbud Demenskoordinatorerne afholder tilbagevendende borgermøder med relevant information om sygdommen demens, kommunens tilbud samt anden nyttig viden. Disse tilbud annonceres i lokalavisen Sydkysten samt via Greve Kommunen informerer. Nyttige adresser og telefonnumre i Greve Kommune Visitationen som kan kontaktes via mail: disvisitatorer@greve.dk eller telefon mellem kl Forebyggende besøg via Sundhedsteamet Forebyggelseskonsulenterne kan kontaktes via mail: sundhedsteam@greve.dk eller telefon National Videncenter for demens Demensnet Region Sjælland

5 Forebyggende besøg Er du 75 år eller derover, vil du én gang om året modtage brev med tilbud om forebyggende hjemmebesøg. I brevet står navn og kontaktoplysninger på din forebyggelseskonsulent. Formålet med samtalen er at fremme din trivsel og tryghed i hverdagen. Hjælpemidler Der findes mange forskellige hjælpemidler, som er specielt rettet mod borgere med en demenssygdom. Hjælpemidlerne kan bevilliges i henhold til Lov om Social service 112. Her skal der rettes henvendelse til Hjælpemiddelafdelingen i Greve Kommune. GPS Ved behov for GPS kan demenskoordinator kontaktes for råd og vejledning, i forhold til om dette hjælpemiddel kan bevilges. GPS kan bevilliges efter godkendelse og i henhold til Lov om Social service 112. Plejebolig På et tidspunkt kan der være behov for pleje døgnet rundt, og borgere med en demenssygdom kan få behov for at flytte ind i en plejebolig. Borgeren skal altid underskrive en plejeboligansøgning, som bliver behandlet i visitationsudvalget. I Greve Kommune er der mulighed for at ansøge om en plejebolig, der er målrettet til borgere med en demenssygdom. Pårørendegrupper Som pårørende kan man have glæde af at tale med andre i samme situation, og få mere viden om de problemer, der opstår i hverdagen. Det vil være muligt at få informationer om praktiske forhold som fuldmagt, 2. Besvær med at udføre velkendte opgaver Normalt: I travlheden kan man servere middag for familien og komme til at glemme salaten i køkkenet. Ikke normalt: At tilberede et måltid og bagefter glemme, at man overhoved har tilberedt det. 3. Problemer med sproget Normalt: Vi kan alle have problemer med at finde det rigtige ord. Ikke normalt: At glemme helt enkle ord og erstatte dem med nogle andre, så det bliver uforståeligt. 4. Manglende orientering i tid og sted Normalt: Hvilken dato er det i dag? Hvad var det jeg skulle hente i stue? Ikke normalt: At fare vild i et kendt område, uden at vide, hvor man er, eller hvordan man finder hjem. 5. Dårlig eller nedsat dømme kraft Normalt: Man kan blive så op slugt, at man glemmer verden omkring sig. Ikke normalt: Mennesker med en demenssygdom kan helt glemme, hvad de skal, og hvor de er og tage vintertøj på, selv om det er sommer. 6. Problemer med at tænke abstrakt Normalt: Det er normalt, at vi kan bruge ironi og ordspil og kan forstå betydningen af dette. Ikke normalt: At tage et ordsprog helt bogstaveligt

6 7. Ting forkerte steder Normalt: Alle kan glemme brillerne eller bilnøglerne. Ikke normalt: At lægge stryge jernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen. 8. Forandringer i humør og adfærd Normalt: Vi skifter alle humør af og til. Ikke normalt: At have pludselige humørsvingninger uden grund, nærmest fra sekund til sekund. 9. Ændringer i personligheden Normalt: Når vi bliver ældre, ændrer vi vores syn på mange ting. Ikke normalt: At ændre sig drastisk og f.eks. bliver meget forvirrede, aggressiv eller mistænksom. 10. Mangel på initiativ Normalt: Alle kan blive modløse over dagligdagens trummerum. Ikke normalt: At være meget passiv og have brug for opmuntring og støtte til at udføre selv enkle opgaver. Hvis du eller din familie oplever nogle af de 10 tegn, bør du kontakte din praktiserende læge og få en tid til en undersøgelse for dine symptomer. Lægen kan undersøge årsagen og evt. starte en behandling eller henvise til en speciallæge. Hvordan stiller lægen diagnosen? Først skal din læge sikre sig, at der faktisk er tale om en demens tilstand. Mange mennesker går og glemmer ting, uden der er tale om en demenssygdom. Ved en undersøgelse for Du kan ringe for råd og vejledning hos kommunens demenskoordinator. Der henvises til pjecen Café Lyset. Hyggekrogen og Møllehøj I Greve Kommune findes specielt daghjemstilbud Hyggekrogen, målrettet til borgere med en demenssygdom. Hvis man har behov for at komme i et andet daghjemstilbud, kan man komme i daghjemmet på Møllehøj. Til begge daghjemstilbud skal man visiteres via Kommunens visitation. Aflastningsophold Der kan være behov for døgnaflastning i en periode. Formålet med aflastningsopholdet aftales altid i samråd med borgeren, familien, demenskoordinatoren og visitator. Praktisk og personlig hjælp i hjemmet Der kan på et tidspunkt opstå problemer i hverdagen, hvor man kan få behov for støtte. I Greve Kommune er det visitatorerne, der kommer på besøg i hjemmet og visiterer til den hjælp, der er behov for i det enkelte tilfælde. Aktivitet og vedligeholdstræning Borgere, der har brug for at vedligeholde sine færdigheder og/ eller forebygge funktionstab, kan få vedligeholdelsestræning, som tilrettelægges ud fra den enkeltes ønsker og behov i samarbejde med Hjemmeplejen. Visitator vurderer i samarbejde med dig eller din pårørende hvilke aktiviteter, du kunne have brug for hjælp og støtte til at udføre

7 Muligheder i Greve Kommune Demenskoordinator Greve Kommune har tre demenskoordinatorer, som er højt specialiseret medarbejdere, der er uddannet til at give råd, støtte og vejledning igennem et demens forløb. Demenskoordinatoren har stor viden om det, der kan opstå, både hos den, som har en demenssygdom, hos familien og i forhold til andre forhold, der bør være fokus på, for at få et så godt sygdomsforløb som mulig. Demenskoordinatorerne kan tilbyde besøg i hjemmet tidligt i forløbet, og vil forsøge at finde muligheder, der kan støtte i hverdagen. Demensambassadør Demensambassadør er medarbejdere med et specialkursus i demens. Demensambassadør er ansat i plejegrupperne, og de har et tæt samarbejde med demenskoordinatorerne. Aktivitetstilbud I Greve Kommune har man mulighed for at komme i dagcenter, som er et åbent tilbud. Du kan kontakte demenskoordinator eller visitationen for mere information. Café Lyset Café Lyset er et Café tilbud i samarbejde mellem demensfrivillige og kommunes demenskoordinator. Formålet er at styrke og støtte demensramte familier i samvær med hinanden. Café Lyset holder møde i Cafeen på Nældebjerg Plejecenter, Kompetencecenter for demens, Rådhusholmen 8 A, 2670 Greve og mødes den 3. onsdag aften i måneden fra kl demens indgår bl.a. en samtale og en test af hukommelse og koordinationsevnen, blodprøver og en scanning af hjernen for at afklare, om symptomerne skyldes demenssygdom eller anden sygdom. Ud fra dette vil lægen bedømme om det skal undersøges nærmere hos en speciallæge via Hukommelsesklinikken. På hukommelsesklinikken En speciallæge vil foretage yderligere undersøgelser og stille den endelige diagnose. Det er speciallægerne, der igangsætter et behandlingsforløb med demensmedicin, hvis det vurderes, at der kan være effekt af dette. Udviklingen i en demenssygdom kan udsættes med medicin, men ikke helbredes. Ud over den medicinske behandling er sociale tiltag nødvendige, for at bibeholde så mange færdigheder som mulig. Du kan ringe for råd og vejledning hos kommunens demenskoordinator. Hvad kan man selv gøre? Det er en alvorlig sag at få af vide, at man lider af en demenssygdom,. Det gælder både for den demensramte og familien. Årsagen til Alzheimers demens er ukendt. Det er derfor vanskeligt at gøre noget for at forebygge sygdommen. Anderledes er det med vaskulær demens, der ofte opstår efter en eller flere blodpropper i hjernen. Her kan en sund levevis og behandling af risikofaktorer som forhøjet blodtryk eller kolesterol være med til at forebygge blodpropper og dermed sygdommen

8 For de fleste der får stillet en demensdiagnose, kan det udløse en følelsesmæssig reaktion, tristhed, humørsvingninger, afmagt og vrede. Der kan opstå mange uafklarede spørgsmål om, hvad fremtiden bringer. Hvordan ser fremtiden ud? Det er en udfordring at lære at leve med en demenssygdom. Både for den der har fået en demenssygdom og familien. Det er vigtigt, at gøre sig klart, at det er en sygdom, som man ikke selv er skyld i, at man har fået. Og at man skal leve livet med alt det gode, det kan indeholde. Sygdommen vil give nogle forandringer i hverdagen, og man skal sammen med familien finde nye måder at fortsætte med at gøre de ting, du/i har lyst til at gøre. Det er vigtigt at fokusere på, hvad der giver livskvalitet for derved at fastholde ressourcerne længst mulig. Gode råd til pårørende Åbenhed om sygdommen kan afhjælpe mange misforståelser og skabe forståelse for den demensramte og for de nære pårørende. Som pårørende skal man undgå situationer, der skaber utryghed. Det handler om ikke at stille krav, som kan være vanskelige for en demensramt at udføre. At udvise tålmodighed og forsøge at forstå den demensramte, både af hensyn til den demensramte, men også i forhold til sig selv. Det er vigtig fortsat at holde sig i gang både fysisk og mentalt samt at være sammen med andre mennesker. Hold fast i det sociale liv og vedblive med at deltage i livet uden for hjemmet. Behov for støtte fra andre Hvis man lider af en demenssygdom, må man indstille sig på, at man kan få brug for mere og mere hjælpe til at klare dagligdagen. Når behovet for pleje og omsorg stiger, kan det blive nødvendigt, at få hjemmepleje, aktivitetstilbud, aflastningstilbud eller at flytte i en plejebolig, hvor der vil være fag personale, der kan yde den bedste pleje døgnet rundt. Det er vigtigt at modtage den støtte, man tilbydes både i forhold til den demensramte, men også i forholdt til familien. Det kan forlænge tiden, man kan have sammen og muligheden for at blive længst mulig i eget liv. Vigtige beslutninger Undervejs i sygdommen bør man overveje, hvem der skal træffe vigtige beslutninger, hvis man ikke selv er stand til dette. Det gør man ved at udarbejde en fuldmagt eller ved at få en værge, som handler på ens vegne, hvis man er ude af stand til at varetage og overskue sine interesser. En så vigtig sag bør man få styr på, så tidligt i sit sygdomsforløb som muligt. Det giver tryghed både for den demensramte og for familien. Du kan ringe for råd og vejledning hos kommunens demenskoordinator. Du kan selv - hellere i dag end i morgen få bragt frem, hvordan og hvem der skal varetage dine interesser, hvis du får problemer 8 9 9