Høringssvar tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009

Transkript

1

2 Indhold 1. Offentlige myndigheder Kystdirektoratet DSB Ejendomsudvikling 5 2. Organisationer og foreninger Netværk for Ro- og Dykkersport i Århus v/ Tayo Lill Andreasen Ejerforeningen Dronning Margrethes Vej 21 v/ Paul Erikstrup Hansen Ejerforeningen Langelinieparken v/ Birgit Harving Idrætssamvirket Århus v/ sekretariatschef Henrik Stampe Aarhus Roklub og Sportsdykkerklubben Kvak v/ Flemming Niebuhr Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Træskibsforeningen i Aarhus v/formand Jørgen Bargisen Århus Sejlklub Enkeltpersoner Kirsten Lynderup Kirsten Hansen Claus Hansen Beboerne Skovvejen 6 v/ Jens Erik og Gurli Hougesen Ole Refsgaard Ivan Carsten Petersen Virksomheder Byggeselskab Olav de Linde Udvalg Bevaringsudvalget Bemærkninger, henvist til debatten om forslaget til dispositionsplan, 105 forud for offentliggørelsen af forslaget 6.1 F tech ApS v/ Jens Friis Jensen Idrætssamvirket Århus v/sekretariatschef Henrik Stampe Advokat Flemming Dahl Hørlyck & Steffensen Advokatfirma v/ Flemming Huess 136 2

3 3

4 Lone Møller Dupont (lmd) yst.dk> :22 To: cc: Subject: Den vedhæftede er blevet behandlet af Sikker Postkasse. Modtaget af Sikker Postkasse: :22:51,584 CEST Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej signatur verificeret: Bemærkninger: Øvrige oplysninger: Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering Besked fra Lone Møller Dupont (lmd) på Wed, 30 Jun :22: Til: Ved Høringssvar til forslag til Dispositionsplan for Fisker i-, Træskibs- og Lystbådehavnen. r.: Tillæg nr. 2 til KP 2009, Århus Kommune Kystdirektoratet har modtaget kommunens offentlige fremlæggelse af forslag til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen i Århus. Vi skal gøre opmærksom på, at de dele af planen der omfatter anlæg, opfyldning samt uddybning på søterritoriet kræver tilladelse af Kystdirektoratet jf. 16a i kystbeskyttelsesloven og 3 stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v.. Kommunen kan ikke planlægge for arealer på søterritoriet. Herudover har vi ingen bemærkninger til planen. Med venlig hilsen Lone Dupont AC-fuldmægtig, landskabsforvalter Myndighed & Jura (45) [email protected] 4

5 Notat Forsinket indsigelse fra DSB Ejendomsudvikling A/S vedrørende til forslag til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen mv. DSB og DSB Ejendomsudvikling har fulgt planarbejdet med de bynære havnearealer, og har løbende kommenteret på de dele af planen, der har betydning for anvendelsen af DSB Ejendomsudviklings Østbanearealer mellem Skovvejen og havnen. Desværre ser det ud til, at høringsmaterialet vedrørende dispositionsplanen er bortkommet enten i DSB eller DSB Ejendomsudvikling, således at der ikke er afgivet høringssvar herfra. Derfor dette forsinkede høringssvar. I den dialog der fandt sted mellem Kommunen og DSB vedrørende de bynære havnearealer, blev man opmærksom på, at etablering af en kanal og en promenade langs den gamle kystlinie ville betyde, at Grenåbanen skulle sidetrækkes mod vest, hvilket med sikkerhedsafstande mv. ville betyde bredden på DSB s i forvejen lange smalle Østbaneareal ville blive reduceret med 6 9 m. En reduktion af bredden ville betyde, at det ville blive vanskeligt at etablere en attraktiv bebyggelse på arealet. DSB Ejendomsudvikli ng 01. september 2010 DSB Ejendomsudvikling A/S Kalvebod Brygge 32, 3. sal DK-1560 København V ejendomsudvikling@d sb.dk Telefon CVR-Nr [email protected] Direkte Dispositionsplanens ide med at markere den gamle kystlinie med et kanalmotiv, virker udmøntet i praksis i planerne for området ikke velvalgt. Etableringen betyder at banens nye trace æder sig ind på Langelinieparken, DSB s areal, og på den bevaringsværdige Østbanegård. Herudover vil kanal og promenade beslaglægge areal, der anvendes af bådeklubber og virksomheder beliggende langs kajerne. Dette vil begrænse mulighederne for fremover at udvikle disse aktiviteter og virksomheder. Endelig skal det nævnes, at kanal og promenade vil kunne medvirke til, at den barrierevirkning Grenåbanen udgør muligvis forstærkes. DSB har med erfaringer fra Nyborg, hvor der blev etableret ny kanal i den nye havneplan oplyst, at anlægget af kanal, promenade samt flytning af spor med følgearbejder ifølge vores priserfaringer vil medføre en anlægsudgift af en størrelsesorden på mio. kr. Dvs. en meget stor investering der ikke kan finansieres af at der genereres byggeret (i nærområdet). 5

6 Det er ikke vores opfattelse at området vil tabe rekreativ værdi, hvis kanal og promenade udelades. Cykelruter vil kunne føres parallelt i andre traceer, promenaden vil kunne henlægges til kajkanten og være med til at skabe liv omkring virksomhederne, søsport på kanalen vil kunne føres ud i havnebassinet ved Østbaneparken, som det er set andre steder f.eks. i Københavns havn. Endelig vil man kunne gennemføre en fortætning i området, der vil understøtte eksisterende og nye funktioner i området. Side 2/2 01. september 2010 På den baggrund skal DSB Ejendomsudvikling A/S anbefale at man undlader at etablere kanal og promenade mellem Østbanegården og Riis Skov, og vi kan give vores principielle tilslutning til principperne i de to planalternativer der er benævnt A. Morten Bendtsen Afdelingsleder DSB Ejendomsudvikling A/S 6

7 7

8 "Tayo Lill Andreasen" k> :22 To: cc: Subject: Den vedhæftede er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune. Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej Bemærkninger: Besked fra "Tayo Lill Andreasen" på Wed, 23 Jun :22: Til: Vedr. VS: Netværk for Ro- og Dykkersport i Århus : Hørings svar til dispositionsplan og til : Lokalplan Kære plan og byg Forsøger at sende denne mail, men den kommer retur, forsøger derfor igen og beklager, hvis I får den flere gange. Med venlig hilsen Tayo Lill Andreasen Fra: Tayo Lill Andreasen [mailto:[email protected]] Sendt: 23. juni :12 Til: 'planlæ[email protected]'; '[email protected].' Cc: [email protected]; 'Christian Jacobsen'; 'Claus Pape' Emne: Netværk for Ro- og Dykkersport i Århus : Høringssvar til dispositionsplan og til Lokalplan Til Planlægning og Byggeri - Teknik og Miljø - Århus Kommune Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C Sport og Fritid Århus Kommune v/kontorchef, Niels Rask Til orientering til DKF- Dansk kano og kajakforbund, Dir. Christian Jacobsen Klubberne i Netværk for Ro- og dykkersport i Århus Høringssvar vedr. Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

9 Høringssvar til lokalplanforslaget Sport og Fritid Netværk for Ro og Dykkersport i Århus fremsender hermed høringssvar DEN BLÅ RAMBLA vedr. Dispositionsplan og Lokalplan for Århus. Bilag vedlagt: Vejle Kajakklub: projektering af Den flydende kajakklub i Vejle Havn et eksempel til vedtagelse af byggetilladelse med henblik på projektering af lignende projekt i Århus Havn. Netværk brev: tidligere fremsendt ideer og forslag, med flere detaljer. Læserbrev marts Vi er naturligvis til rådighed med yderligere informationer og viden. For yderligere orientering vedr. projektet i Vejle henvises til: Kontaktperson i Vejle Kajakklub er formand John som er den primære person på dette projekt. Han kan træffes hjemme eller mobil Med venlig hilsen Tayo Lill Andreasen, Repræsentant for Kajakklubben Skjold og HEIRosprt, Egå Marina / Claus Pape, Århus Kano og kajakklub. Havbankevej Risskov tayo [email protected] 9

10 Planlægning og Byggeri - Teknik og Miljø - Århus Kommune Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C Sport og Fritid Århus Kommune Kontorchef, Niels Rask Høringssvar vedr. Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Høringssvar til lokalplanforslaget Sport og Fritid Netværk for Ro og Dykkersport i Århus fremsender hermed høringssvar DEN BLÅ RAMBLA vedr. Dispositionsplan for Fiskeri, træskibs og lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/ Risskovstien, (herefter benævnt: Dispositionsplan) samt til Lokalplan for Sport og Fritid, Århus Kommune. Netværk for Ro og Dykkersport i Århus finder at den foreliggende Dispositionsplan i store træk, som forelagt på Orienteringsmøde den 31. maj 2010 udgør en godt gennemtænkt helhedsplan for området. På ovennævnte møde har vi tillige fået forelagt indkomne alternative forslag til Dispositionsplan. Vi mener ikke, at nogen af de stillede forslag som helhed udgør et alternativ til Dispositionsplan. Vi vil dog ikke afvise, at der kan være delelementer, som kan være fornuftige, såfremt de passer ind i Dispositionsplanen og de visioner, der ligger bag. Vi støtter som helhed op om den foreliggende Dispositionsplan, men vil gerne bidrage med elementer vedr. ro og dykkersport, som en del af Den blå Rambla. Visionerne for havnearealet finder vi er tidssvarende og rummer perspektiver for fremtiden bl.a. i henhold til lokalplan nr. 294, der omfatter udvidelse af Fiskeri og Lystbådehavn hvis formål bl.a. er at sikre, at havnen bevares til de nuværende formål samt at muliggøre indvinding af nye landarealer til fiskeri og lystbådehavneformål (s. 3). Især er vi glade for, at området først og fremmest tænkes som borgernes rum med liv og mangfoldighed i de offentlige rum (s.3) og i aktiviteter både på land og på vand. Samtidig mener vi, at der i planen lægges stor vægt på træskibe og lystbåde og i mindre omfang på mindre både som kajak og robåde, og vil gerne gøre opmærksom på, at havnen er en del af vores daglige rofarvand. Vi har derfor deltaget i flere dialog møder og borgerhøringer, og vi har 1. marts 2010 Fremsendt henvendelse til Århus Kommune, til følgende instanser: 1 10

11 Teknik og Miljø De Bynære Havnearealer Kommuneplanafdelingen Byplanafdelingen Kultur og Borgerservice Sekretaritatet for Multimediehuset Sport og Fritid, hvori vi fra Netværk for Ro og Dykkersport i Århus har fremsat vores ønsker til faciliteter, der kan styrke elite og bredden i rosporten i Århus, samt kan være publikumsvenligt i forhold til events, erhverv og turisme. Indholdet i henvendelsen om Den blå Rambla er fortsat gældende i forhold til vores ønsker, (henvendelse er vedlagt). Den Blå Rambla omfatter i store træk: 1. Flydende rosports klub et eksempel fra Vejle er vedlagt. 2. Forbindelse og adgangsveje fra hav til Å og videre til Brabrand sø og rostadion. 3. Forbindelse og adgang fra Den permanente i nord til Tangkrogen i syd, igennem havnen. 4. Småbåds venlige adgangsveje til og fra land/vand, kajkanter højde og belægning. 5. Kajakpolobane og 1000 meters kortbane. Ad 1 Flydende Klubhus/rosportshus Vi vedlægger et projekteringsplan, som der konkret arbejdes på i Vejle og som i store træk rummer den ide vi har til Dispositionsplan. (vedlagt som vedhæftet pdf fil, findes også på dette link: ( hl=en Kræver google adgangskode). Vi mener ideen bidrager yderligere til helheden og tankerne bag Dispositionsplanen, og ser det som et yderligere element til at styrke visionen og Dispositionsplanen for Århus by og havn. Den flydende klub for rosport mener vi i henhold til Dispositionsplan kan placeres i bunden af havnen på østsiden af bassinet i området langs Dagmar Petersens Gade, hvor der er afsat areal til nye bebyggelser bl.a. klubhuse, oplag og parkering. Kort sagt: Klubben eller Rosports huset har til formål at: Fremme ro og dykkersporten i Århus både for breddesporten og på eliteplan. Udbrede mulighederne for borgere i Århus til at prøve sportsgrenenes muligheder. Udbrede mulighederne for erhverv og turisme Århus er en aktiv by. Åbent for handicap sport. Vi indgår gerne i at finde midlerne og henleder opmærksomheden på, at dette kun er muligt, såfremt der foreligger en positiv tilkendegivelse i form af en byrådsbeslutning og en byggetilladelse. Og henviser i øvrigt til følgende: Jf. Efter byrådets vedtagelse af dispositionsplanen vil der kunne udstedes tilladelser til om og nybygninger indenfor planens rammer, i det omfang disse i øvrigt er i overensstemmelse med den gældende lokalplan nr. 294 (s. 5) 2 11

12 Vi er helt klar over, at det er en lang proces, der tillige kræver professionel projektering (arkitekter, ingeniører mv.), men vi finder det er en mulig og overkommelig opgave og stiller os frivilligt til rådighed med de ressourcer, kompetencer og netværk vi besidder. Ad 2 Adgangsveje Det vil også være meget vigtigt, at der er ro adgangsveje fra hav til å og vejen helt til Brabrand Sø og Ro stadion. Vi er på borgermødet orienteret om, at der arbejdes på ideen. Hvilket vi værdsætter højt. Ad 3 Adgang nord/syd. Vi er blevet gjort bekendt med, at der er tekniske problemer med adgang gennem havneanlægget pga. bl.a. nivelleringsforhold. Vi vil dog gerne fremsætte ønsket, da det vil være betydningsfuldt, at kunne forbinde rosporten og klubberne, der ligger nord og syd for havnen. Det vil bidrage til at skabe en rekreativ forbindelse mellem nord og syd. Det vil yderligere styrke det gode samarbejde, der er klubberne imellem. Alternativt bør der tænkes i faciliteter, der gør det muligt at have let adgang via land med overbæring og ophold. Det skal være muligt at lægge sikkert til kaj og parkere med båd og udstyr, gå op i byen / Multimedihuset. Dvs. aflåsnings muligheder. Dette kan dog afhjælpes af, at der etableres en flydende klub/rosportshus. Ad 4 Småbåds venlige adgangsveje til og fra land/vand, kajkanter højde og belægning. Træ og gummi er venlige materialer for småbåde. Tur og kap Kajakker vejer mellem 7 16 kg. Og er af et let glasfiber eller kevlar kulfiber materiale. Havkajakker er tungere omkring kg og i et mere solidt plastmateriale. Stenbelægning og granit er meget glat og hårdt materiale og kan være farligt med våde fødder /neoprensko. Vi ønsker det tages med i betragtning, ikke nødvendigvis over det hele, men der hvor det vil være naturligt og muligt for småbåde at lægge til kaj. Ad 5 Kajakpolobane og 1000 meters kortbane faciliteter ude i havnebassinet. Til konkurrence og træning. Netop havnebassinet er ideelt, da det vil gøre det muligt at træne hele året rundt, fordi der er læ for større bølger. Havet og vejr og vind er stærk medvirkende faktor til rosport udøvelsen. Det er bestemt muligt at ro i al slags vejr hele året rundt, men vejret bestemmer hvordan, der kan roes og kan begrænse systematiske og strukturerede træningspas. Brabrand Ro stadion og Brabrand sø kan også være svær tilgængelig specielt i de koldere måneder og er ofte tilfrossen. I henhold til ro og dykkersportens interesser, behov og ønsker har vi følgende bemærkninger til de 4 løsningsmodeller jf. Dispositionsplanen (s. 16 og 17): Løsning 1 og 2 ser fra vores tilgang bedst ud, da der vil være plads til såvel robåde, der har et åreomfangs areal på min. 12,5 meter og til kajakker. Løsnings model nr. 3 forkastes, fordi, der som nævnt giver begrænsede muligheder for at robåde kan sejle igennem. Løsning 4 er også en mulighed. Dog finder vi at en kanalbredde på 36,5 meter kan være for stort og tabe udsigten og det publikumsvenlige fra land til vand. Men valg af model vil være afhængig af etableringen af flydende klub/rosportshus. Såfremt en kanalbredde på 36,5 meter er forudsætning rent teknisk for at kunne etablere en flydende klubfaciliteter, er dette natur 3 12

13 ligvis langt at foretrække. I så fald vil det også ophæve argumentet imod bredden, som beskrevet ovenfor, idet klubhus og omgivende faciliteter vil fylde bredden ud. Med venlig hilsen Netværk for Ro og Dykkersport i Århus Claus Pape Århus Kano og kajakklub Søsportens Hus / Tayo Lill Andreasen Kajakklubben Skjold v/risskov HEIRosport v/ Egå marina Havbankevej Risskov tayo [email protected] 4 13

14 DEN FLYDENDE KAJAKKLUB DISPOSITIONSFORSLAG TIL VEJLE KAJAKKLUB OKTOBER

15 SKITSEMODELLER 15

16 BRO - forbindelse ud i fjorden 2 VOLUMENER - et klubhus og en bådhal VINKEL - skaber rum og giver udsigt DÆKFLADE - kontakt med vandet TAGFLADE - cirkulation DEN FLYDENDE KAJAKKLUB I VEJLE HAVN Ud fra et ønske om at give Vejle Ro- og kajakklub separate klubfaciliteter er her udarbejdet et skitseprojekt til en flydende kajakklub i Vejle havn. Det er hensigten dels at fremhæve og styrke kajakklubbens fællesskab, og dels at give kajakroerne optimale rammer om kajaksejladsens rutiner. Som de fleste danske havnebyer står Vejle i de kommende år overfor en reaktivering af de bynære havnearealer. De industrielle havnearealer gentænkes med boliger, erhverv og rekreative områder, og det er målet at området over tid bliver attraktivt for beboere såvel som besøgende. Med en ny flydende kajakklub startes denne udvikling med temaet sport og fritid. Placeringen på vand, frigjort fra land, fremhæver bygningen som skulpturelt objekt og sætter fokus på kajaksport som udendørs sportsgren. Da bygningen flyder, er relationen mellem bygningen og vandet så tæt, at brugeren får den fulde oplevelse af at dyrke sport i naturen. 16 4

17 VEJLE HAVN Med en unik placering i det jyske morænelandskab ligger Vejle havnearealer i overgangen mellem by og landskab. Området er tilgængeligt fra Vejle centrum: to min. i bil og min til fods, og det er derfor oplagt at skabe en forbindelse til byen på dette sted. Havnen er byens forside set fra Vejle Fjordbroen. Synet fra broen er domineret af store massive industribygninger i forgrunden og bycentrummet i baggrunden i bunden af tunneldalen. Den flydende kajakklub placeres, så den er tilgængelig fra bycentrummet og omvendt er et synligt ikon set fra Vejle Fjordbroen. VEJLE BYTERRITORIUM VEJLE NORDLIGE HAVNEAREALER SKOV RØDKILDEVEJ JERNBANE RØDKILDE GYMNASIUM BOLIGER BØLGEN SEMIPRIVATE GRØNNE MELLEMRUM OFFENTLIGT GRØNT OMRÅDE SPORTSAREAL SKYTTEHUSBUGTEN PRIVAT VEJ OFFENTLIG PROMENADE NATURSTI INDUSTRI ROKLUB NY KAJAKKLUB ROKLUB NY KAJAKKLUB TILFARTSVEJ ROKLUB NY KAJAKKLUB LYSTBÅDHAVN LYSTBÅDHAVNEN PROGRAMMERING REKREATION INFRASTRUKTUR 17

18 RØDKILDE GYMNASIUM KAJAKOP- BEVARING CONTAINERS OFFENTLIG PROMENADE BØLGEN BÅDVINTERPLADS PARKERING ROKLUB SKYLLEPLADS SKYLLEPLADS DEN FLYDENDE KAJAKKLUB ISÆTNING ROBÅDE NÆRKONTEKST UDSIGT MOD VEJLE FJORD BROEN BÅDVINTERPLADS LYSTBÅDHAVN Revitaliseringen af havnearealerne begynder i området omkring Svineryggen i den nordlige del af Vejle havn. Med opførelsen af boligbebyggelsen Bølgen, anlægningen af en offentlig promenade langs kajkanten, en ny lystbådehavn og en ny kajakklub står området i de kommende år over for en større udvikling. Området der hidtil blot har fungeret som bagside til Rødkilde Gymnasium, vendes nu og gøres til byens forside. Det er målet at gøre området attraktivt og til et besøgsmål på søndagsturen. Placeret på vand, løsrevet fra kajkanten og det eksisterende klubhus vil den flydende kajakklub fremstå som en enhed, der i kraft af sin arkitektur bliver ikon på udviklingen af Vejles havnearealer. På trods af separeringen af ro- og kajakklub, placeres den nye bygning i tæt relation til det eksisterende klubhus. Det er målet, at der vil opstå synergi mellem de to klubber, som til hverdag vil fungere som separate enheder, men til stævner kan dele faciliteter. Kajakklubben designes og placeres således at beboerne i Bølgen og brugerne af roklubben stadig har den frie udsigt til fjorden. NÆRKONTEKST 4 18

19 FORENINGSLIV Foreninger skaber liv og aktivitet, og er samtidig et samlingspunkt for sociale kontakter i lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt, at foreningslivet synliggøres, blandt andet ved at de fysiske rammer afspejler den indsats og værdi som stederne repræsenterer. Den flydende kajakklub sætter fokus på vandet og kajakkerne, men det prioriteres ligeså højt at der dannes kvalitative rammer om foreningslivets sociale aktiviteter - som fællesspisning, fester og kurser - således at brugerne mødes og netværk skabes. MODELFOTO - FÆLLESRUM FÆLLESSKAB 19

20 SEJLADS I den flydende kajakklub kan man kombinere det sociale samvær med sport og friluftsliv. Sporten er pladskrævende - både ude og inde. Opbevaring af kajakkerne stiller krav til plads, beskyttelse mod vind og vejr og beskyttelse mod eventuel slitage / skader under opmagasineringen. Det er vigtigt at roeren kan manøvrere rundt uden de store problemer. Bevægelserne fra transporteringen af kajakkerne fra opbevaring til skylleplads og isætning skal foregå uden komplikationer. Også efter isætningen er målet en lineær sejlretning. Bygningen er et foreningshus der tegnes på kajakkernes præmisser. MODELFOTO - SKYLLEPLADS KAJAKSEJLADS 20 4

21 TAGTERRASSE FÆLLESRUM INDSKRIVNING FLOWDIAGRAM kajakrutiner ANKOMST OMKLÆDNING MOTION BADNING Bevægelsesmønstre og rutiner har været højt prioriterede designparametre. Det er bevægelsen, der binder bygningen sammen - formmæssigt og funktionelt. Overordnet er relationen mellem ankomst, omklædning, fællesrum (indskrivning) og kajakopbevaring vigtig, for at rumforløbet bliver så logisk og ukompliceret som muligt. Også kajakkens bevægelse, fra opbevaring over skylleplads til isætning i fjorden, er designet så lineært som muligt. Endelig er hensigten at skabe visuel kontakt mellem aktiviteterne. Fx at kunne sidde i fællesrummet og betragte skyllepladsen, eller sidde i sofaerne og kigge på, hvem der sejler ud i fjorden, og hvem der vender tilbage. SAUNA KAJAKOPBEVARING VÆRKSTED KLARGØRING KAJAK SKYLLEPLADS AFTØRRING KAJAK ISÆTNING OPTAGNING KAJAK SEJLADS 21

22 FORANDERLIGHED PÅ VAND Årstiderne spiller en stor rolle. Det optimale er, at kunne aktivere klubhuset hele året. Kajakroning har sin spidsbelastning om sommeren. Om vinteren vil det primært være indendørs aktiviteter som fitness, træning, teori osv., samt vinterbadning, der vil tiltrække besøgende. Den tætte kontakt til vandet vil være den dominerende oplevelse på færden i og på bygningen. Det handler om vand. Både på den varme sommerdag, den forblæste efterårsdag og på den blikstille vintermorgen. SANSELIGHED KONTAKT MED VAND VEJR ÅRSTIDER ATMOSFÆRE STEMNING 22 4

23 23

24 ARKITEKTONISKE OVERVEJELSER To volumener, det ene tilegnet brugerne, det andet kajakkerne, placeres omkring et vandrum og forbindes via ramper og trapper i et sammenhængende bevægelsesforløb. Det centrale vandrum styrker fællesskabet og signalerer klub. Rummet er vinklet således at brugerne får fuldt udbytte af den smukke udsigt til Vejle fjord-broen, samt en lineær sejlretning ud i fjorden. De kajakrelaterede udendørsaktiviteter har programmeret dækfladen, således at denne bliver så funktionel som muligt. Udendørsaktiviteter der omhandler fællesskab, træning og leg er hævet til tagfladen, der på forskellig vis er aktiveret med sportsbelægning, grillplads, udekøkken, spiseområde og soldæk. Imellem de to flader, taget og dækket, er indendørsprogrammerne placeret. MODELFOTO DE ØSTVENDTE TRIBUNER 24 4

25 KIG FRA BØLGEN Fotocollagen til højre viser hvordan Den Flydende Kajakklub indgår i havnelandskabet, (set fra boligbebyggelsen Bølgen s første sal). Bølgen Roklub Den flydende kajakklub Lystbådehavn PLACERING I HAVNELANDSKAB 25

26 Sportsarealer Rødkilde gymnasium SITUATIONSPLAN Cykelsti Legeplads Boligbebyggelse Bølgen Offentlig promenade Situationsplanen viser en mulig placering af den flydende kajakklub. Forslaget er lavet på baggrund af Vejle kommunes planer for området. Kajakklubben placeres frigjort fra land, på vandet i området mellem Bølgen og Roklubben. Bygningen er ikke til gene for roklubbens sejlretning og tager ikke udsigten fra beboerne i Bølgen. Området bindes sammen af den offentlige promenade, der strækker sig fra området foran Bølgen, forbi roklubbens skylleplads og terrasse, til den flydende kajakklub hen mod lystbådehavnen. Beachvolley Roklub Boliger Parkering Roog Kajakklub Skylleplads Roklub Boliger Den flydende kajakklub Dyrskuevej Boliger Boliger Boliger Boliger Lystbådehavn SITUATIONSPLAN 11:1000 :

27 20 stk. Polokajakker Herrer omklædning Wc Sauna Wc Dame omklædning Motionsrum Wc Hcp. wc Køkken depot Køkken +0,75 M. Depot Møderum/Kontor Indskrivning Fællesrum +0,30 M. Depot +0,75 M. Soldæk Depot Skylleplads +0,30 M. +0,30 M. Bådopbevaring 210 stk. +0,75 M. Værksted DÆKPLAN 1:200 27

28 Aktivitetsflade -gummibelægning Bænk +4,20 M. Opbevaring K4 +5,70 M. Udekøkken +4,65 M. Net Opbevaring (rumhøjde 120 cm.) Grillplads Flytbar møblering -borde og stole Soldæk +4,50 M. +4,20 M. +3,80 M. Net TAGPLAN 1:

29 SYDFACADE- bådhal Bag sydfacaden ligger bådopbevaringen. På grund af sydfacadens orientering mod lystbådehavnen og kajkanten, er det vigtigt, at den udover at beskytte kajakkerne mod vejret, uv-stråler og tyveri, også fortæller om livet i bygningen. Kajakkerne skal ikke gemmes væk i en mørk bådhal, men være synlige og en del af bygningens udsmykning. Facaden er af et semi-transparent materiale, der selvfølgelig beskytter kajakkerne, men samtidig giver forbipasserende mulighed for at fornemme de mange kajakker og deres forskellige farver. NORD FACADE 1:100 29

30 NORDFACADE - klubhus Bygningens indre afspejles i facadeopdelingen. Der er arbejdet med en vekselvirkning mellem åben og lukket, som tilfører facaden dybde. De lukkede sekvenser er beklædt med firkanter i blå nuancer, som refererer til overgangen mellem himmel og hav. Bygningens dynamiske form understreges af niveauerne på tagterrassen og ramperne mod vest - som et skib eller en bølge. SYD FACADE 1:

31 VESTFACADE - ankomst Vestfacaden modtager brugere og besøgende via to ramper, der favner ankomsten på hver sin side af broen. Den sydlige trappe hægter sig på ankomstbroen og leder folk op på tagfladen, mens der mod nord er dannet et mindre vandrum i kraft af poloslisken som lukker rummet. Inden ankomsten til bygningens atrium går brugeren under to ramper som forbinder henholdsvis klubhusets og bådhallens tagflade. Imellem disse ramper er udspændt et net som børn og voksne kan slappe af i. ØST FACADE 1:100 31

32 ØSTFACADE - ansigt mod fjorden Facaden er bygningens ansigt mod fjorden og Vejle Fjord-broen. De to trapper lukker bygningens atrium og indrammer udsigten. Skønt den symmetriske form, er volumenet mod nord gjort højere for at rette opmærksomhed mod den. Denne del af facaden, som hører til klubhuset, er transparent så man indefra rummet får det fulde udbytte af udsigten, men også omvendt: fra kajakken kan få et kig ind til fællesrum og køkken. VEST FACADE 1:

33 Tag depot Udekøkken Aktivitetsflade Kajak rampe 20 stk. Polokajakker Omklædning herrer Sauna Omklædning damer Motionsrum Køkken Fællesrum Toiletter Køkken depot TVÆRSNIT 1:100 Opbevaring K4 Soldæk Snittet viser hvordan atriummet samler bygningens to volumener omkring et vandrum. På den ene side ligger bygningsdelen, som rummer selve klubhuset, og på den anden side bådopbevaringen. De to trapper indrammer udsigten og lukker atriummet. Køkken Fællesrum Møderum/Kontor SNIT AA 1:100 33

34 Soldæk LÆNGDESNIT 1:100 Snittet skærer igennem omklædning, motion, køkken og fællesrum og viser vekselvirkningen mellem lukkede og åbne rum. Tagterrassens kontur understreger bevægelsen ud i fjorden Trappe Trappe Net Skylleplads Bådopbevaring Depot Isætning SNIT BB 1:

35 KLUBHUS Klubhuset er bygningens eneste opvarmede område, og indeholder omklædning, motionsrum, møderum, køkken og fællesrum. Det er i klubhuset at foreningslivet udspiller sig med fællesspisning, kurser, fester og lignende arrangementer. Motion- og fællesrum er fleksible og kan benyttes hver for sig, men også slås sammen ved behov. Ydermere kan fællesrummet opdeles med skillevæg under fx kurser eller undervisning. Ved indgangen til fællesrummet er indskrivningstavle og computer placeret, således at klubmedlemmerne bliver ledt omkring fællesrummet inden sejlads, og dermed får hilst på andre klubmedlemmer. MODELFOTO FÆLLESRUM Mobilvæg/rumdeler 4850 Herrer omklædning 33 Kvm. Dame omklædning 27 Kvm. Opbevaring Wc 2,2 Kvm. Forrum 4,1 Kvm. Hcp. wc 4,8 Kvm. Køkken depot 2 Kvm. Køkken 11,3 Kvm. 70 Spisepladser Sauna 7 Kvm. Motionsrum 64 Kvm. Skydedør Fællesrum 100 Kvm Wc 2,6 Kvm. Værdiskabe Wc 2,6 Kvm. Ovenlys Værdiskabe Gang 4,5 Kvm. Opbevaring Depot 3,7 Kvm. Teknikskab Møderum/Kontor 11,5 Kvm. Indskrivning 3 X Sofa Indgang Indgang PLAN KLUBHUS 1:100 35

36 OMKLÆDNING MOTION ADM. + KØKKEN FÆLLESRUM OPDELING FLEXIBILITET - motions- og fællesrum kan slås sammen ved større arrangementer. Derudover kan fællesrummet opdeles med en skillevæg ved eksempeltvis kurser. ORIENTERING MODELFOTO OMKLÆDNING MODELFOTO MOTION 36 4

37 BÅDHAL Bådhallen er den flydende kajakklubs sydlige bygningsdel og består af tre dele: et depot, kajakopbevaring og et værksted. Bygningsdelen er uopvarmet, men dog isoleret. Den ligger i forbindelse med skylleplads og isætningsdæk. Kajakopbevaringen har kapacitet til 210 turkajakker / havkajakker / K2-kajakker. Ved omklædningsrummenes vestlige facade er der plads til 20 polokajakker. På tagterrassen kan én K4-kajak opbevares. Bygningsdelen er designet på kajakkens præmisser, således at der er plads til ukompliceret at manøvre rundt med en kajak. Fra opbevaringen kan kajakken bæres ud på skyllepladsen, og videre ned på isætningsdækket. Herfra sættes kajakken i vandet i et bassin hvorfra der er lineær forbindelse ud i den åbne fjord. Værkstedet ligger i bygningsdelens østlige ende med adgang til et inderum og et overdækket areal hvorfra der er udsigt ud mod fjorden. I den vestlige ende findes bygningens primære depot hvor fx redningsveste og pagajer kan opbevares. SNITDIAGRAM MODELFOTO BÅDHAL MODELFOTO BÅDHAL 37

38 Skydedøre Skydedøre Skylleplads +0,75 M. Skydedøre Skydedør Bådopbevaring 210 stk. 180 Kvm. +0,75 M. +0,75 M. Depot 45 Kvm. Værksted +0,75 M Kajakreol Skydeportskinne Skydeportrulle Bæresele Kajak Bærestrop BÅDHALPLAN 1:100 Kajakreol Skydeportskinne Skydeportrulle Bæresele Bærestrop Skydeportskinne Skydeportrulle Kajakreol Kajak Bæresele Kajak Bærestrop TVÆRSNIT 1:10 SNIT 1:20 Bærestrop Kajakreol 4 Skydeportskinne Skydeportrulle Kajak Bæresele 38

39 TRIBUNE HÆNGENET HÆNGENET AKTIVITETSFLADE POLOSLISKE DEPOT BORDE + STOLE MV. GRILLPLADS + UDEKØKKEN BÆNK + OPBEVARNG K4 TRIBUNE+ TRAPPE TERRASSE TRIBUNE+ TRAPPE SOLDÆK PROGRAMMERING TAGFLADE 39

40 AKTIVITETSZONE OPHOLDSZONE ORIENTERING MOD KAJ UPROGRAMMERET FLADE - kan tages i brug ved stævner og lign. ORIENTERING MOD FJORDEN ZONER BEVÆGELSE OG CIRKULATION TRIBUNER OG ORIENTERING TAGFLADE Tagfladen udnyttes for at give ekstra kvadratmeter til de udendørsaktiviteter, der ikke omhandler sejlads. Dækket bruges til kajakaktiviteter (som skylleplads og isætning), og tagfladen bruges til andet socialt samvær. Klubhusets tagflade er såleds designet til henholdsvis ophold og aktivitet. Området mod øst er et aktivt sted med udekøkken, grillplads, spiseområde (fleksibelt med borde og stole) samt soldæk. I den vestlige ende er lærketræet erstattet med en gummilægning, som opfordrer til diverse former for idræt og aktivitet. De to områder adskilles af en forhøjning, som fungerer som opbevaring til fx borde og stole. Forhøjningen skaber desuden læ. På bådhallens tagflade er der ikke fastlagt bestemte aktiviteter, men den kan fx tages i brug ved stævner og andre større arrangementer. MODELFOTO TAGFLADE 40 4

41 MATERIALER Kodeordet for materialevalg er sanselighed. Dæk og tagflade er af lærketræ, som med tiden patinerer til en sølvgrå farve. Det gennemgående materiale giver bygningen et samlet udtryk. Facaderne skiller sig ud som et mellemlag mellem dækflade og tagflade, og de består derfor af materialer, der kontrasterer lærketræet. Der er arbejdet med en transparent facade af glas (motions- og fællesrum), som giver maksimal åbenhed. Bådopbevaringsfacaden er af translucent polycarbonat, som kun delvist viser bygningens indre og kajakkernes konturer. Og endelig er omklædningsrummene, administration mv. i klubhuset skjult bag en lukket facade beklædt med alu-plader i forskellige blå nuancer. På tagfladen er der også anvendt en sportsbelægning / gummibelægning som flade til udendørsaktivitete, som gymnastik, aerobics og yoga. OVENLYS POLYCARBONAT -anvendes til bådhallens translucente facade SPORTSBELÆGNING - GUMMI LÆRKETRÆ ANVENDES SOM DÆK OG TAGFLADE SANTA CATARINA, EMBT, BARCELONA LABAN DANCE INSTITUTE, H&D, LONDON PRISMEN, DORTHE MANDRUP, KØBENHAVN 41

42 Tag Hængsel MODELFOTO TRAPPER Stål vange Hjul Lærkeplanker på strøer Betonflyder Hængsel SNIT 1:50 Betonflyder Tag Hængsel TRAPPER OG TRIBUNER Stål vange Bygningens trapper og tribuner skaber cirkulation mellem dæk- og tagflade samt omkring bassinet. Formmæssigt binder de bygningen sammen og giver arkitekturen et mere dynamisk udtryk. De fungerer både som trapper og tribuner, hvorfra man kan sidde og nyde udsigten, og under stævner få det fulde udsyn over kapsejladsen. Lærkeplanker på strøer Betonflyder Betonflyder Hjul Depot Betonflyder Hængsel Stål udkragning Betonskrog DETALJER RAMPER SNIT 1:

43 OVERGANG MELLEM LAND OG VAND Det, at bygningen flyder på vandet, giver en minimal overgang mellem land (dækflader) og vand. Man er helt tæt på vandet, både når man opholder sig på udendørs på dækket og inde. Det er vigtigt både at kunne komme helt tæt på vandet, men samtidig at kunne sidde og nyde synet på behagelig og sikker afstand. Fribordet er 0,75 m over vandoverfladen, så for at minimere afstanden til vandet, løber der trapper og isætningsdæk langs kanten, maks. 0,40 m over vandspejl. Dette giver mulighed for at sidde og dyppe fødder i vandet, samt at isætte kajakker langs hele kanten. En ekstra detalje er en skohylde i et af trinnene, hvor roerne kan opbevare deres sko under sejladsen. Skohylde MODELFOTO OVERGANG LAND OG VAND Snit 1:5 Skohylde Snit 1:10 Lærkeplanker på strøer Lærkeplanker på strøer Polystyrenflyder Betonflyder Polystyrenflyder Betonflyder SNIT 1:50 SNIT 1:50 43

44 BÆREDYGTIGHED Da kajakklubbens ligger direkte på vandet, er der flere oplagte muligheder for at integrere bæredygtige installationer, og dermed spare på drifts- og CO2-regnskabet. Solceller og solfangere til udnyttelse af både direkte og reflekteret sollys kan fx placeres på ramper, lodrette vægge og, i begrænset omfang, også på tagfladen. Søvarme kan nemt udnyttes, og supplere energiregnskabet. SOLVARMEANLÆG Etablering af et solvarmeanlæg er en af de bedste muligheder for at minimere husets energiforbrug. Solvarmeanlæg producerer energi ud af en gratis naturressource. Ved køb af et solvarmeanlæg forudbetaler man så at sige for den energi, man skal bruge i årene fremover. Et solvarmeanlæg producerer varme og varmt brugsvand hele året rundt, men er mest effektivt i sommerhalvåret, hvor der er mange solskinstimer. Vi mener, at det vil være en god idé at installere et solvarmeanlæg i kajakklubben, da der vil være en direkte sammenhæng mellem brugen af badefaciliteter og solskinstimer. Tilbagebetalingstid: ca. 4-5 år. Pris: ca kr. ekskl. moms Størrelse: ca. 30 kvm. SOLCELLEANLÆG Solceller er støjfri og forurener ikke. De har en lang levetid (typisk er garantien på år), og da de producerer el helt uden bevægelige dele, er det en robust og driftssikker teknologi med lave vedligeholdelsesomkostninger. Solceller er stadig en meget dyr energiteknologi. Man regner med, at det koster ca kr. at installere et anlæg på watt. Ydelsen skønnes at blive ca. 800 kwh om året. Med en forrentning af investeringen på ca. 6 procent svarer det til en pris pr. kwh på ca. 3,50 kr. mod de ca. 1,75 kr., som private forbrugere betaler i dag. Men heldigvis er fremstillingsprisen for solceller på vej ned, og man regner med en halvering af prisen hvert syvende år. Der vil dog gå nogle år endnu, før solstrøm bliver konkurrencedygtig i forhold til andre energikilder. Tilbagebetalingstid: år. Pris: ca kr. ekskl. moms Størrelse: ca. 60 kvadratmeter VARMEPUMPEANLÆG Et varmepumpeanlæg kan udvinde energi fra enten jord, vand, luft eller ved at genanvende varmen i bygningen. Et varmepumpeanlæg er op til 60 procent billigere end elvarme, 50 procent billigere end oliefyr og 40 procent billigere end et naturgasfyr. Et varmepumpeanlæg kan producere tre en halv gang så meget energi, som det forbruger. Det er derfor afhængigt af strøm for at kunne fungere. Vi foreslår derfor, hvis man vælger denne løsning, at man kombinerer det med et solcelleanlæg til at producere strømmen til at drive anlægget. Tilbagebetalingstid: ca. 6 år. Pris: ca kr. ekskl. moms Størrelse: varmepumpen fylder ca. 60x60 cm 44 4

45 OPDELING AF FLYDEELEMENTER Anlægget er delt ind i 9 moduler. Heraf er klubhuset det største og tungeste, og det er placeret på 6 sammenboltede, prefabrikerede skrog (flydeelementer). Resten af bygningen hviler på mindre flydeelementer, der er fordelt således, at der på trods af varierende belastning ikke opstår niveauforskelle eller skrånende dæk. Flydeelementerne er hængslet sammen. #1 I tilfælde af tilstrækkelig vanddybde vælges en konstruktion hvor klubhuset anskues som ét element. Dette er den valgte løsningsmulighed som også vises på planen til venstre. LØSNINGSMULIGHEDER Pga. den varierende vandstand i fjorden ud for Svineryggen, har vi undersøgt forskellige løsningsmodeller for en konstruktion, som kan tåle at gå på grund ved lavvande. Mulig udvidelse af bådopbevaringen M3016HPH M3016HPH M4016HPH M4016HPH M3016HPH 3900 #2 Hvis der er en lille risiko for at bygningen går på grund en gang imellem, kan klubhuset opdeles i flere moduler. Dvs. at hvis bygningen går på grund på en skrånende fjordbund er konstruktionen modtagelig overfor disse niveauforskelle. M3016HPH #3 Hvis der ofte er risiko for at bygningen kommer i berøring med fjordbunden udføres den som en stiv rammekonstruktion. Dette sikrer at bygningen ikke påvirkes af fjordbundens eventuelle niveauforskelle PLAN OVER FLYDEELEMENTER 1:400 45

46 MODELFOTO DEN FLYDENDE KAJAKKLUB 46 4

47 Bølgen Roklub Den flydende kajakklub Lystbådehavn FRA LYSTBÅDEHAVN Den flydende kajakklub ligger frigjort fra kajkanten, men indgår samtidig i samspil med boligbebyggelsen Bølgen og den offentlige promenade. VISUALISERING 47

48 Bølgen Roklub Den flydende kajakklub Lystbådehavn FRA ROKLUBBEN Fotomontagen til højre viser udsynet til Vejle Fjord fra roklubbens skylleplads. Den flydende Kajakklub ligger centralt placeret i panoramaet, dog uden at skygge for horisonten og Vejle Fjord-broen. VISUALISERING 48 4

49 Fællesrum 100 kvm Motionsrum 64 kvm Omklædning / bruserum herrer 33 kvm Omklædning / bruserum kvinder 26,7 kvm Møderum 11,6 kvm Køkken 11,3 kvm Sauna 7,2 kvm Hcp. wc 4,8 kvm Vindfang 4,5 kvm Depot 3,7 kvm Forrum wc 4,1 kvm WC 2,6 kvm Køk. depot 2 kvm WC 2,6 kvm WC 2,2 kvm KLUBHUS: Samlet indendørsareal 280,3 kvm Bådopbevaring 180 kvm Depot 45 kvm Værksted 38 kvm BÅDHUS: Samlet uopvarmet areal 263 kvm TAGAREAL: 852 kvm DÆKAREAL: 490 kvm ANKOMSTBRO: kvm I ALT: (Klubhus + Bådhus) 543,3 kvm 49

50 Vejle Kajakklub ALA Dato Dispositionsforslag - Version oktober Overslag Forudsætning: Prisniveau: Byggeomkostningsindeks 2007K4 for boliger 118,9 ekskl. moms 0.0 Grundomkostninger 0.1 Håndtering af forurenet jord kr. 0 kr Grund- og terrænarbejder: 1.1 Tilslutningsafgifter kr Terrænarbejder - ing., Fortøjring kr Terrænarbejder - ark. kr kr Bygningsarbejder: 2.1 Konstruktioner kr Bygningsarbejder - ark. kr kr Installationer: 3.1 Vvs-installationer kr ØKONOMI Anlægsbudgettet er beregnet ud fra husets enkelte bygningsdele, fra hvilke der er påregnet byggepladsudgifter, honorarer og uforudseelige udgifter i givne procentsatser. Normalt vil man på dette stade sætte de uforudseelige udgifter til %. Da den største enkeltpost, nemlig flydeelementerne, er en indhentet pris, giver dette lidt mere sikkerhed og vi har derfor skønnet de uforudseelige udgifter til 12 procent. De enkelte bygningsdele er prissat efter hhv. indhentede priser, generelle kvadratmeterpriser eller skøn. Projektet skønnes på nuværende stade at kunne bygges for godt 8 millioner kroner eksklusiv moms. Da projektet er på et tidligt stade, er der stadig mange usikkerheder som kan influere på anlægsøkonomien. I budgettet indgår ikke eventuelle energirigtige ressourcebesparende løsninger, som f.eks. solceller, varmepumper og solfangere. Disse er listet op andet steds i mappen med cirkapriser og tilbagebetalingstider. Drifts- og vedligeholdsbudgettet er fordelt på driftsrutiner, vedligeholdelsesarbejder og forsikring. Driftsrutinerne og vedligeholdsarbejderne er baseret på skønnet frekvens og pris, mens forsikringen er baseret på 0,4 % af anlægsudgifterne. Da der på nuværende tidspunkt stadig er stor usikkerhed omkring den endelige udformning af projektets tekniske løsninger, er der indlagt en post på 15% til uforudseelige udgifter i drifts- og vedligeholdsbudgettet. Forbrug er ikke taget med i denne beregning, men vi foreslår at man senere tager udgangspunkt i klubbens nuværende forbrug for at kunne se hvor meget der kan spares ved at indarbejde ressourcebesparende tiltag i projektet. 3.2 El- og mekaniske anlæg kr kr Inventar og udstyr kr Byggeplads- og vejrligsforanstaltn. (i alt ca. 7,0 % af byggeudgf. pos 1, 2 &3) kr Teknikerhonorar og omkostninger kr Uforudselige udgifter, ca. 12,0% af pos 1-6 kr Forventede anlægsudgifter i alt ekskl. moms kr års drifts- og vedligeholdelsesbudget for Vejle Kajakklub Indeks 118,9-2007K4 Sagnr Bygherre: Vejle Kommune Seneste revision: Side 1 Fra Bygningsdelskortet Årsbudgetter Bygningsejerens opfølgning PKT. VEDLIGEHOLDSAKTIVITET på bygningsdele TY Aktivitets-interval Bemærkninger til drift Udført dato / Initial Oversigt vedr. driftsaktiviteter Driftsrutiner D Vedligeholdelsesarbejder Forsikring 0,4% Uforudselige udgifter 15% Udgifter til driftsrutiner og vedligehold = hensættelser V Gennemsnitlig

51 Force4 Architects Ryesgade 19A, København N tlf.: [email protected] Force 4 51

52 Til Teknik og Miljø - De Bynære Havnearealer - Kommuneplanafdelingen - Byplanafdelingen Kultur og Borgerservice - Sekretaritatet for Multimediehuset - Sport og Fritid 1. marts 2010 Et samlet netværk for ro- og dykkersport opfordrer til aktivitet og tilgængelighed i havne-byrummet Ro- og dykkerklubberne i Århus-området har i efteråret 2009 dannet Netværk for Rosport. Vi ønsker med dette notat at redegøre for hvad ro- og dykkersporten drømmer om i forbindelse med udvikling af kanalforløb, havnefront, indre havnebassiner og sammenbinding til Århus Å. Netværket anmoder om, at vi bliver repræsenteret (eller hørt) i de borger/brugergrupper, der er nedsat eller nedsættes i forbindelse med udvikling af områderne, ligesom vi gerne vil være sparringspartner og komme med input til anlæg, tekniske detaljer og beregninger, så områderne gøres egnet til ro- og dykkersport. Den blå Rambla: Det attraktive samspil mellem vand, land og by I Netværk for Rosport samler vi vores vision i det, vi kalder "Den Blå Rambla". Den Blå Rambla er vandvejen nord/syd samt øst/vest. Fra Brabrand til Midtbyen og ud i Århusbugten. Den Blå Rambla danner et sammenhængende forløb for søsportsaktiviteter. Den blå Rambla vil på en og samme tid trække byen tættere på dens historiske rødder som en søfartsby ved havet og give storbypræg, hvor motionen foregår i bybilledet. Vi drømmer om, at der skabes mulighed for at sætte sin båd i havet, ro ind til byen, gennem havnen, op ad åen og lægge til ved Multimediehuset, hænge ud, gå på cafe og mødes med andre. Eller omvendt at byens borgere sætter sin kajak i åen, ror ud i havnen og syd på gennem en ny kanal for at spise is i Marselisborg Havn. Vi er ikke blinde for, at visionen både kræver handling og mange ressourcer. Nye kajanlæg, anløbsbroer og en kanal til Marselisborg Havn kommer ikke over natten. Men vi håber, at vi gennem dialog og eksempler kan vise, at vores vision holder vand. I første omgang skal havnebassinet gøres til et mere dynamisk aktiv. Det kan gøres for relativt små midler. Vi ønsker, at der åbnes op for, at havne-byrummet kan bruges mere aktivt til udøvelse af søsport, ikke mindst ro- og dykkersport. Vi vil kunne byde ind med events og mangfoldige aktiviteter for sportsudøvere og motionister, og det vil være til gavn for byens borgere og besøgende. Det vil samtidigt have en gavnlig spinoff effekt på erhvervsliv og turisme. På sigt kræver det større anlægs- og udstyrsinvesteringer. Her skal der tænkes flere muligheder ind, også finansielle - og klubberne vil genre inddrages. Man kunne forestille sig et flydende Søsportsmekka (med landgang) for byens borgere, hvor der er udlejning af kajakker og andre småbåde, omklædningsfaciliteter for byens borgere, søbad (som i Københavns Havn) og måske klubfaciliteter. Se mere nedenfor. Men allerede nu er det vigtigt, at kajkanter ved fx Multimediehuset og Navitas Park gøres tilgængelige for småbåde. Og at en mulig kommende tidevandssluse ved Multimediehuset tager højde for, at småbåde skal kunne ro hen over, når portene er nede. Det er tiltag, der ikke nødvendigvis koster mere end de allerede afsatte midler men som vil gavne søsportens muligheder og havnefrontens attraktivitet på en og samme tid. 52

53 Den blå Rambla: De konkrete udfordringer og ønsker Nordhavn/inderhavn Der skal sikres min. 12 meters bredde på kanaler, 2 meters dybde, 1,5 meters højde (pga. vandstrømning) De etablerede kanaler v/ Nørreport er kun 10 meter brede. Det er for smalt til rosport, idet to både uhindret skal kunne passere hinanden. Det er vigtigt at etablere forbindelsen ifm. Multimediehuset, så vi kan skabe liv i havnemiljøet - hele året rundt Kort og fremkommelig forbindelse fra FTL-havnen til Inderhavnen Afdækning af færdselsregler i Inderhavn Kanal langs med Fiskerivej er overflødig. Havnebassin - Multimediehus Det store "tomrum" skal fyldes med liv & miljø 1000 meters trænings- og stævnebane Kajakhotel Kabelbane Offentligt havnebad og klubfaciliteter Fritidsfaciliteter i dagtiden Events og introduktioner til forskellige typer af vandsport Omklædningsfaciliteter med opbevaringsbokse Permanent kajakpolobane med officielle mål Aktivitet året rundt også om vinteren! Inderhavn - Brabrand Sø Kajakklub på Ceres-grunden Let passage - også under broerne Kano-sejlads Omklædningsfaciliteter med opbevaringsbokse Marselisborg Havn - Inderhavn Vi ønsker en kanal fra Inderhavnen til Marselisborg Havn. Udbygningen af Østhavnen har betydet, at det både er risikabelt og langstrakt at komme fra inderhavn og sydpå. Yderligere planlagt udbygning vil blot forværre dette forhold. Det vil en kanal råde bod på og den vil samtidig den give en fantastisk puls i det kommende byomdannelsesområde, hvor der nu er industrihavn. Om Netværk for Rosport Netværk for Rosport i Århus er dannet på møde i Risskov Roklub den 10. november Netværk for Rosport arbejder for at skabe opmærksomhed om ro- og dykkersportens forhold i Århus. Vi ønsker, at de rekreative som maritime faciliteter og aktiviteter etableres og løbende udvikles. Dette gælder såvel sommer- som vinteraktiviteter, opbevaring, klargøring af både, stævneafvikling, events og dagsaktiviteter for de, der kommer forbi. Formålet her og nu er at bidrage med input og ønsker til specielt havnefronten, idrætsramblaen og å-åbningen. På længere sigt er det intentionen, at samarbejdet bruges til fælles events og aktiviteter. Netværk for Rosport i Århus udgøres af klubbestyrelser og/eller repræsentanter for klubberne udpeget af og valgt på generalforsamlinger. Ud over klubbernes repræsentanter er Netværk for Rosport i Århus et åbent virtuelt forum, som alle aktive rosport udøvere og dykkere kan tilmelde sig og deltage i. 53

54 Netværk for Rosport i Århus hovedkontakt person er Claus Pape ÅKKK og Tayo Lill Andreasen HEI og SKJOLD. Netværk for Rosport i Århus består af: (antal medlemmer opgjort nov. 2009) Deltagere på mødet ved Risskov Roklub 10.november 2009: Risskov Roklub (116) Århus Roklub (200) HEI Rosport 200) Kajakklubben Skjold (250) Århus Kano & Kajak Klub (170 Århus Studenter Roklub (250) Roklubben ARA (170) Njord Havkajakklub med (100) Århus Kajakpoloklub (70) Dykkerklubben Juggernaut (75) Dykkerklubben Bunden (25) Dykkerklubben Kvak (80) Claus Pape, ÅKKK Andreas Blinkenberg, Risskov Roklub. Tayo Lill Andreasen, HEI & Skjold. Niels Frederiksen, ÅKKK. Peter H. Larsen, ÅKKK. Niels Jørgen Sørensen, RR. Birthe Amnitzbøll, HEI. Lone Abbild, HEI. Bjørn Bisgaard, Roklubben ARA. Michael Troelsen, Århus Studenter Roklub. Palle Skov Rasmussen, Risskov Roklub. Kim Faurholdt, Risskov Roklub. [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] I alt omfatter klubberne ca medlemmer. På netværkets vegne Tayo Lill Andreasen Claus Pape [email protected] [email protected] 54

55 Den blå Rambla: Det attraktive samspil mellem vand, land og by - Et attraktivt søsportsmekka og welness område. Den Blå Rambla danner et sammenhængende forløb for søsportsaktiviteter og ses som en del af udviklingen af de bynære havnearealer. Den Blå Rambla vil trække byen tættere på dens historiske rødder som søfartsby og samtidig give det et moderne storbypræg, hvor motion og sport er en naturlig del af bybilledet. Et samlet netværk for kajak, ro- og dykkersport Netværk for Rosport 2009 opfordrer til aktivitet og tilgængelighed i havne-byrummet. Visionen er, at skabe aktiviteter på vandfladen, der gør det attraktivt både som sport og motion og samtidigt gør det attraktivt og tiltrækker publikum og dermed også erhverv, turisme. F.eks ved: at kunne ro ind til byen, gennem havnen, op ad åen og lægge til ved Multimediehuset, hænge ud, gå på cafe og mødes med andre. At byens borgere/turister sætter sin kajak i åen, ror ud i havnen og syd på gennem en ny kanal og nyder en is i Marselisborg Havn. Vi kan byde ind med events og mangfoldige aktiviteter for sportsudøvere, motionister og for byens borgere og turister. Allerede nu er det vigtigt, at kajkanter ved Multimediehuset og Navitas Park gøres tilgængelige for småbåde. at tidevandssluse ved Multimediehuset tager højde for, at småbåde skal kunne ro hen over, når portene er nede. Det er tiltag, der ikke nødvendigvis koster mere end de allerede afsatte midler men som vil gavne søsportens muligheder og havnefrontens attraktivitet på en og samme tid. Vi har fremsendt vores ønsker i et notat til Århus Kommune, der redegør for vores visioner med Den Blå Rambla i forbindelse med udvikling af kanalforløb, havnefront, indre havnebassiner og sammenbinding til Århus Å. Netværket anmoder også om, at vi bliver repræsenteret i de borger/brugergrupper, der er nedsat eller nedsættes i forbindelse med udvikling af de bynære havnearealer. Vi tilbyder også at være sparringspartner med input til anlæg, tekniske detaljer og beregninger, så vandfladen gøres egnet til kajak, ro- og dykkersport. Og er til rådighed med også at skaffe ressourcer. Der kan være flere trin i udviklingen og de første er mindre ressourcekrævende. Vi håber, at vi gennem dialog og eksempler kan vise, at vores vision holder vand. Netværk for Ro- og dykkersport i Århus ved Tayo Lill Andreasen og Claus Pape 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 61

62 62

63 63

64 Idrætssamvirket Århus Idrættens Hus Vest Stadion Alle Århus C Århus den 29. juni 2010 Planlægning og Byggeri Kommuneplanlægningen Kalkværksvej Århus C HØRINGSSVAR Høringssvar til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien. Idrætssamvirket Århus vil gerne med dette høringssvar give udtryk for, at vi ser mange positive elementer i den fremtidige udvikling af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen (FTL), samtidig ønsker vi også, at gøre opmærksom på nogle problematikker og udfordringer som vedrører de frivillige idrætsforeninger i FTL. Vi vil i første omgang tage udgangspunkt i Århus Kommunes Sport- og Fritidspolitik, som blandt andet fastslår at Århus Kommune skal tiltrække store sportsevent.. Sport og Fritidspolitikken beskriver at Århus Bugt er internationalt anerkendt som et meget velegnet sted for afvikling af sejlsportskonkurrencer, og at de kommende års udvikling af de bynære havnearealer åbner nye muligheder for afvikling af øvrige vandrelaterede events. Politikken beskriver, at det konkrete indsatsområde er, at der udarbejdes en analyse af mulighederne for at etablere en eventhavn. Det er Idrætssamvirkets opfattelse, at dette analysearbejde ikke er foregået og ikke er indarbejdet i forslaget til dispositionsplanen. Desuden mangler vi også en tidsplan for udviklingen af eventhavnen. Århus Sejlklub og Sejlklubben Bugten ønsker at etablere et nationalt/internationalt sejlsportscenter i FTL. Desuden har Århus Kommune tidligere afsat et millionbeløb til udvikling af en Idrætsrambla. Vi mener, at både sejlsportscenteret samt Idrætsramblaen skal indgå i udviklingen af eventhavnen, og begge bør indgå i det analysearbejde, som vi forventer igangsættes. Dette bør indarbejdes i den endelige dispositionsplan og ses i sammenhæng med den øvrige udbygning af de bynære havnearealer. Vi kan se, at der i appendiks A, fra Sport og Fritid, er foreslået opførelse af et nationalt sejlsportscenter på vinteropbevaringspladsen. Idrætssamvirket hilser dette forslag velkommen og håber på, at forslaget bliver en realitet til gavn for sejlklubberne, sejlsporten og Århus Kommunes borgere. I forbindelse med Søsporten placering i det fremtidige havnemiljø er der udarbejdet 4 forslag som får indflydelse på Søsportens fremtid. Gennem hele processen med udarbejdelse af dispositionsplan, har der været usikkerhed om Søsportens fremtid. Idrætssamvirket vil bede om, at der snart træffes en afgørelse, således at foreningerne i Søsporten kan igangsætte den udvikling, som de ønsker med deres foreninger. Idrætssamvirket er bekymret for, om der er afsat tilstrækkelige plads til vinteropbevaring af sejlbåde på østsiden af havnebassinet. Efter at salget af Vestgrunden er blevet en realitet, henvises bådene til det resterende areal på de nuværende opbevaringsarealer samt arealer mellem klubhuse og andre mindre arealer. Det er vigtigt for foreningsarbejdet at have sikkerhed og tryghed om mulighederne for vinteropbevaring. Ro- og dykkerklubberne som er hjemmehørende på Fiskerivej har i mange år levet et usikkert liv på havnen. De har ikke haft mulighed for at udvikle sine faciliteter, da de ikke ved om den nuværende placering bibeholdes. 64

65 Dispositionsplanen foreslår etablering af en kanal mellem Kystvejen og Fiskerivej. Denne kanal vil få indflydelse på roog dykkerklubbernes nuværende placering. Etableringen af kanalen og sideforskydningen af Grenåbanen vil ikke længere gøre det muligt at bevare faciliteterne på Fiskerivej. Gennem hele processen med udarbejdelse af dispositionsplanen har ro- og dykkerklubberne arbejdet på en udflytning til den foreslåede opfyldning i den vestlige del af bassinet. I det ene af to forslag i appendiks A, foreslås det at ro- og dykkerklubberne placeres i bunden af FTL på den nuværende toldstation ved Hjortholmsvej. Denne placering vil skabe en del problemer for ind- og udsejling med de store robåde, og desuden vil der ikke være tilstrækkelig plads på det foreslåede areal Vi vil gøre opmærksom på at dykkerklubberne ikke er nævnt i dispositionsplanen, men vi formoder at dette er en forglemmelse. Idrætssamvirket ønsker at ro- og dykkerklubberne, som i dag har til huse på Fiskerivej, placeres på den foreslåede opfyldning i den vestlige del af bassinet. Ligeledes ønsker vi sammen med foreningerne, at bidrage til og deltage i det videre arbejde om placeringen. Dispositionsplanen peger også på muligheden for at udflytte kajkanterne på såvel øst- som vestsiden af bassinet. Det vil selvfølgelig give mulighed for udvidelse af bådoplag samt mulighed for promenade. Idrætssamvirket ser ligeledes dette som en omfattende renovering af kajkanterne. Vores bekymring i forbindelse med denne renovering er, at regningen vil blive sendt til foreningerne. Det vil betyde yderligere omkostninger i den enkelte forening, som i forvejen er hårdt ramt økonomisk i forbindelse med ændringerne på FTL. Århus Kommune ønsker at bevare et fantastisk maritimt miljø på området, et miljø som er skabt af de brugere som til daglig færdes på FTL. Det ser dog ud til, at de som skal bidrage til bevarelse af dette miljø ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad. Beslutningerne bør træffes i et tæt samarbejde med idrætsforeningerne og Idrætssamvirket Århus, således at usikkerheden kan blive til klarhed over den fremtidige situation på FTL. Med venlig hilsen Nels Møller Formand Idrætssamvirket Århus Hans Skou Næstformand Idrætssamvirket Århus Johnny Kjeldbjerg Bestyrelsesmedlem Idrætssamvirket Århus 65

66 Søsporten den Til Fra Århus Kommune Aarhus Roklub Planlægning og Byggeri Sportsdykkerklubben Kvak Kommuneplanafdelingen Hjortsholmvej 2 Kalkværksvej Århus C 8100 Århus C Høringssvar vedrørende Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Hermed fremsendes i forlængelse af FTL havnens høringssvar en præcisering af Aarhus Roklub (AR) og Sportsdykkerklubben Kvaks (SK) indstilling. AR og SK bakker 100% op omkring det af TFL havnens fremsendte høringssvar. 1. AR og SK vil gerne pege på en løsning der bevarer Søsporten. Vi mener at Søsporten, der som en af de oprindelige bygninger fra da man byggede Lystbådehavnen i 30 erne, er med til at understrege kulturen og historien på Lystbådehavnen. De brugere der i dag bor i Søsporten (3 foreninger med små 500 medlemmer) er alle interesseret i et fremtidigt samarbejde omkring renovering og ombygning af Søsporten. Det vil betyde at Søsporten vil blive et bredt funderet hus der repræsenterer roning, kajakroning og dykkersport. Vi mener derfor samstemmende at man af de i Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009, 4 forslag omkring Søsporten og Beddinsområdet, skal vælge enten forslag 3 eller 2 i nævnte prioritet. Selvom forslag 3 kun levner 6m (7m med Bargisens forslag) vil det være tilstrækkelig til at passerer i en robåd da det kun drejer sig om en meget begrænset strækning hvor man skal ro med kvarte åre for at komme igennem. 2. Derudover vil vi gerne påpege at der med vedtagelsen af tillægget til Kommuneplanen skal træffes en endelig afgørelse for alle forhold vedrørende området. Både Søsportens og resten af områdets brugere kan ikke leve med ikke at kunne planlægge fuldt ud fremadrettet ved at der til stadighed står områder og bygninger som ingen ved om eksistere eller ej. Der er så store interesser på spil og alle har ventet i mange år på at få en løsning på deres boligsituation at det vil være urimeligt at udsætte det en gang mere. Med venlig hilsen Aarhus Roklub Flemming Niebuhr Sportsdykkerklubben Kvak Per Voss 66

67 Århus fra Planlægning og Byggeri Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C Høringssvar: Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Hermed fremsender Havneforeningen FTL Århus høringssvar vedr. Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen (tillæg nr. 2 til kommuneplanen 2009). 1. Præsentation af havneforeningen Havneforeningen FTL Århus er en sammenslutning af foreløbigt 15 ud af FTL-havnens 18 foreninger. Vi repræsenterer mere end 2000 aktive medlemmer og brugere af FTL havnen. Foreningerne er: Aarhus Studenter Roklub, Bådelauget Krogen, Dykkerklubben Bunden, Dykkerklubben Juggernaut, Dykkerklubben Kvak, Fiskerikajens Mooringslaug, Roklubben ARA, Sejlklubben Bugten, Spejderskibet Klitta, Træskibsforeningen i Århus, Århus Kano & Kajak Klub, Århus Roklub, Århus Sejlklub, Århus Strandjagtforening, Århus Beddingslaug. Havneforeningen mener, at der er mange gode muligheder for at udvikle FTL Havnen til et attraktivt område for borgerne i Århus. Havnens unikke miljø med mange forskellige foreninger og aktiviteter - dykkere, motorbåde, træskibe, jægere, roere, sejlklubber dækker et bredt udsnit af befolkningen og har aktiviteter for alle aldersgrupper, lige fra ungdoms- og elitearbejde, studenterliv over familieudflugter til seniorer, der pusler om deres skibe året rundt. Havneforeningens opgave er at repræsentere foreningerne for at sikre, at de fortsat kan udvikle sig og kan byde på interessante og attraktive oplevelser for brugerne og besøgende på FTL-havnen. Vi vil gerne medvirke til, at flere borgere bliver aktive brugere og besøgende på havnen. Hvis vi kan få skabt rum til det, kan vi tiltrække flere internationale events, flere unge og aktive sejlere, elitesejlere, roere, jægere og dykkere. Men det kræver, at miljøet får mulighed for at udvikle sig. Kun derigennem kan vi bevare det eksisterende miljø. Derfor hilser vi også planprocessen velkommen. 2. Generelle betragtninger i forhold til planprocessen Vi håber, at der nu kan tages de næste skridt til at sikre de eksisterende miljøer på FTLhavnen, og vi bidrager meget gerne til debat med de berørte parter. Det er vigtigt for os, at den endelige dispositionsplan giver klarhed for den enkelte forening og for den fremtidige udvikling på FTL havnen. Den usikkerhed om hvad fremtiden måtte bringe, der har hersket i området i mange år, har desværre skabt stor frustration blandt og mellem havnens foreninger. En række problematikker og ønsker - optimering af havnebassinet, arealplaner der tildeler foreningernes afgrænsede arealer med selvforvaltning, nyt klubhusbyggeri og etablering af et nationalt sejlsportscenter - har i denne periode været sat i stå pga. de uafklarede forhold i 67

68 Århus forbindelse med dispositionsplanen. Forventningerne til endelig at få en afklaring er derfor store og påtrængende. 3. Konsensus blandt foreningerne Vi har i Havneforeningen gennem en række møder fundet fællesnævnerne blandt foreningerne og set problemstillingerne fra helikopterperspektiv. Dermed udtrykker dette høringssvar også vores konsensus på følsomme områder på tværs af medlemsforeningernes egeninteresser. Der er til trods for forskellige holdninger og interesser i foreningerne en enighed om, at der er behov for at få truffet afgørelser om områdets fremtidige disponering nu, frem for at udskyde dem i år. Vi savner, at det foreliggende udkast til dispositionsplan forholder sig til en række af de forhold, vi blev præsenteret for i første udkast til dispositionsplan i Havneforeningens generelle bemærkninger Vi har følgende generelle bemærkninger til udkastet til dispositionsplan: a. Der er for mange ikke-løsninger på eksisterende problemstillinger: i. Muligheden for en kanal langs Fiskerivej, som ingen ønsker og som vil fjerne kostbart landareal. Uvisheden blokerer for udviklingen langs Fiskerivej, for arealerne vil ikke kunne bebygges varigt, så længe muligheden for en kanal ikke skrinlægges. ii. En varslet, men uafklaret kanalgennemføring under Hjortholmsvej, som påvirker Søsportens og beddingens fremtid: 1. Søsporten har behov for stillingtagen frem for udskydelse i yderligere 10 år. Bygningen forfalder og dens brugere plages af konstant uvished om deres udviklingsmuligheder. 2. Organisationen bag beddingen kan af samme grund heller ikke disponere. b. Derudover skyder udkastet til dispositionsplan desværre også en række nye usikkerheder ind i billedet: i. En promenade langs Auktions-/Fiskerikajen vil begrænse vandarealet og afkorte broerne, hvorved antallet af eksisterende havnepladser risikerer at blive begrænset. Det vil mindske foreningernes aktivitetsmuligheder. ii. Sports- og vinterpladsarealer bliver reduceret og fragmenteret, så mulighederne for at afvikle større events mindskes. iii. Toldstationens fremtid er uafklaret indtil 2020, men kan blive inddraget i FTL-havnen til den tid. Den anvendelsesmulighed kunne med fordel være indtænkt i disponeringen nu. c. Vi savner en grundlæggende redegørelse for arealer og faciliteter, der understøtter havnens rekreative funktion for offentligheden (offentlige toiletter, parkeringsforhold, forplejning etc.). d. Havneforeningen bakker op om det afsatte areal for kajak-, ro- og dykkerklubber (på opfyldet), som allerede er varslet med lokalplan 294. Derudover ønsker Havneforeningen ikke yderligere reduktion af vandarealet, da tabet af bådpladser vil betyde, at havnens driftsøkonomi forringes yderligere. 68

69 Århus e. Udkastet til dispositionsplan viser et opfyld af sejlklubbernes mini 12-havn og jollebedding. Disse funktioner er altafgørende for sejlsportens fortsatte eksistens på FTL havnen, og den endelig dispositionsplan bør i stedet give mulighed for, at denne aktivitet understøttes gennem bibeholdelse af funktionerne og mulighed for ekspansion, fx gennem nye bebyggelsesmuligheder. f. Havneforeningen anbefaler, at der snarest udarbejdes en masterplan for havnens vandarealer, der forholder sig til såvel en opgradering af havnens nedslidte broer som behovet for en fortætning af vandarealets udnyttelsesgrad. Kun med denne masterplan i hånden, kan man tage kvalificeret stilling til fremtidig placering af nye funktioner på land. 5. Hoveddisponering og retningslinjer for bebyggelse Udkastet til dispositionsplan savner mere præcise angivelser af arealernes anvendelse og bebyggelsesmuligheder, så vi kan sikre, at det eksisterende miljø kan bevares gennem nogle rammer for, hvordan det kan udvikle sig. Vi ønsker derfor, at den endelige dispositionsplan tager højde for nedenstående bemærkninger. De henviser til vedlagte kort Hoveddisponering. a. Lystbådehavnen: i. Arealet J1: Sejlklubbernes jolleplads og slæbested hvor ungdomsafdelingens joller søsættes og ligger på stativ, når de ikke er på vandet. Jolleplads og jollebedding anvendes året rundt til stævner og træning før og efter sejlads. Jollepladsen består af ca. 200 m2 belagt areal, og 200m2 græsarealer. Græsarealerne anvendes som teltplads under stævner og events. Arealet er ubebygget og friholdes for vinteroplag. I alt omfatter jolleafdelingens arealbehov ca m2. På nuværende tidspunkt anvendes dele af J1, S1 og S2. Såfremt S1/S2 ændrer anvendelse og bebygges, kan der opstå behov for at finde erstatningsarealer efter en nærmere analyse. ii. Havnearealet J2 er sejlklubbernes jollehavn og følgebådshavn. Her ligger fast 4 kølbåde, der anvendes til matchrace, sejlklubbernes afd. for handicapsejlads (mini 12) samt ungdomsafdelingens følgebåde i forbindelse med træning og events. Ud over broanlæg og ramper er arealet ubebygget. iii. S1 er arealreservation til et Nationalt Sejlsportscenter. Byggeriet vil omfatte op til m2 bådhal, undervisnings-, toilet-, omklædnings- og badefaciliteter. Bygningshøjde: max 14 meter. iv. S2 er byggefelt til eks. klubhusområde og grejhuse til sejlklubbernes ungdomsarbejde. Bygningsmassen omfatter ca. 500m2 bygning, fordelt på undervisnings-, toilet-, omklædnings-, bade- og grejfaciliteter. Bygningshøjde: max 5 meter. v. S3 er byggefelt til eks. klubhusområde og grejhuse til sejlklubberne. Bygningsmassen omfatter ca m2 bygning, fordelt på klubhus-, Toilet- og badefaciliteter. Bygningshøjde: max 8,5 meter. vi. Ø6 er sejlklubbernes vinterplads og eventareal på FTL havnens østside. Arealet anvendes til vinteropbevaring af Sejlklubberne (SBA og ÅSK) i halvåret fra 1. oktober til 1. juni, og som en del af havnens eventareal fra 1. juni til 1. oktober. Arealet er ubebygget. 69

70 6. Trafik Århus vii. Ø5 er en arealreservation til Sejlklubbernes kølbåde på trailere og opbevaring af kølbåde på land. Arealet er ubebygget. viii. Ø4 er P-areal/fælles eventareal på FTL havnens østside. Arealet er ubebygget. ix. Ø3 er motorbådsklubbens vinterplads og eventareal på FTL havnens østside. Arealet anvendes til vinteropbevaring af motorbådsklubbens både (AMK) i halvåret fra 1. oktober til 1. juni og som en del af havnens eventareal fra 1. juni til 1. oktober. Arealet er ubebygget. x. Område Ø2 er en arealreservation for motorbådsklubbens vinter og sommeropbevaring af motorbåde. Arealet er ubebygget. xi. Område Ø1 er en arealreservation for kajakklubbens klargøringsområde. Arealet er ubebygget. xii. Område A indeholder servicefunktioner for sejl- og motorbådsklubberne på FTL havnens østside. Bygningsmassen omfatter max. 800 m2 bygning, fordelt på maskinhus, grejskure og byggehal, miljøstation og masteskure. Bygningshøjde: max 8,5 meter. xiii. Område B indeholder eks. klubhuse, båd- og mastehuse, restaurant, samt toilet og badefaciliteter for gæstesejlere. Bygningsmassen omfatter max. 900m2 bygning. Bygningshøjde: max 8,5 meter. xiv. Område C indeholder eks. Klubhusfaciliteter, Bygningsmassen omfatter max m2 bygning. Bygningshøjde: max 8,5 meter. xv. b. Fiskeri og Træskibshavnen: i. Området V1, V3 og P1 anvendes til eksisterende klubhuse, bådoplag og sommerparkering (området skal ikke reserveres til en fremtidig kanal). ii. Område E er arealreservation til værksteds- og klubhusfaciliteter. Eksisterende kajlinje bibeholdes. Der ønskes ikke en opfyldning ud i havnebassinet. iii. Område F er arealreservation til klubfaciliteter for ro- og dykkerklubber med bebyggelse på op til 4000 m2. Bygningshøjde: max 8,5 meter. iv. Område G anvendes til klubfaciliteter. v. Område V2 anvendes til vinteroplag og eventareal/sommerparkering. c. Området ved skovvejen: i. (ingen bemærkninger) d. Disponibelt areal: i. Område D indeholder mulighed for klub- og bådhusfaciliteter. Bygningsmassen omfatter max. 600 m2 bygning. Bygningshøjde: max 8,5 meter. Vi savner også en præcis plan for de trafikale tilkørselsmuligheder i bil for havnens foreninger. Vi ønsker derfor, at den endelige dispositionsplan tager højde for nedenstående bemærkninger. De henviser til vedlagte kort Trafik. a. Lystbådehavnen (østsiden af havnen): i. Den fremtidige trafik på FTL havnens østside foreslås disponeret således: 1. Fordelingsvej via Dagmar Petersens gade. 70

71 Århus Tilkørsel til områderne BC via 3 separate biladgange til interne p-anlæg i forbindelse med de enkelte klubber og restaurant. 3. Adgang til klubhusområde S3, vinter- og eventplads Ø5 og 6 samt kran- og serviceareal område A, sker via ny vej fra Dagmar Petersens gade mellem Vestgrunden og FTL havnens østside. 4. Intern transport af både sker langs kajkanten. 5. Stitrafikken langs sejlklubbernes sportsarealer og jolleplads fastholdes af hensyn til sportsaktiviteterne til nuværende føring. 6. I den udstrækning at en forbindelse mellem FTL havnens øst og vestside fastholdes, bør dette ske fra yderste molehoved øst / vest via en tunnel, der bibeholder nuværende tilsejlingsforhold og vanddybder. 7. Såfremt Søsportens funktioner bibeholdes, skal der bibeholdes vejadgang ad Kystpromenaden til slæbestedet ved Søsporten. b. Fiskeri og Træskibshavnen (vestsiden af havnen): i. Reservation af parkeringsareal på opfyld til bådtrailere for ro- og dykkerklubber og parkeringsareal for klubmedlemmer. ii. Vejadgang langs beddingen fra Hjortholmsvej. c. Området ved skovvejen: i. Udvikling af byggefelt J indebærer en ny gangforbindelse, som går tværs over eksisterende klubfaciliteter (Aarhus Studenter Roklub). Stillingtagen til og evt. etablering af stiforbindelsen bør derfor afvente, at de eksisterende klubfaciliteter henlægges til område F. d. Disponibelt areal: i. (ingen bemærkninger) 7. Havneforeningens ønske om inddragelse som høringspart i den videre proces Vi uddyber gerne vores synspunkter og inddrages gerne i den videre proces, som forhåbentlig leder til, at både byens borgere og foreningslivet på FTL-havnen vinder ved udviklingen af området. På vegne af Havneforeningen FTL Århus Palle Holsting Formand Aarhus Motorbådsklub, dykkerklubben Aqua-Quick og foreningen Nordhavn har den 29. juni tilkendegivet, at de tilslutter sig dette høringssvar. 71

72 Riis Skov E Eksisterende Fiskerivej Eksisterende kystlinie Langelinieparken Risskovstien F Eksisterende kystlinie G H A J Kystpromenaden Skovvejen I C Dagmar Petersens Gade B Bernhardt Jensens Boulevard Hiortholmsvej (forlænget) K D hoveddisponering AREAL TIL VINTEROPLAG, P OG EVENTS AREAL TIL SOMMEROPLAG OG P AREAL TIL FREMTIDIG BEBYGGELSE FREMTIDIGT AREAL TIL BEBYGGELSE, BÅDOPLAG, P AREAL TIL EKSISTERENDE ERHVERV AREAL RESEVERET TIL KANAL/PROMENADE AREAL TIL BEBYGGELSE, BÅDOPLAG OG P EVT. UDFLYTTET KAJKANT / TRÆBRYGGE EVT. UDVIDET AREAL TIL SOMMEROPLAG OG P SIGTELINIE, FRIHOLDES FOR BEBYGGELSE EKSISTERENDE BYGNINGER EKSISTERENDE TRÆER AREAL TIL BLANDET BOLIG OG ERHVERV 6 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

73 Riis Skov Risskovstien Langelinieparken Fiskerivej Dagmar Petersens Gade Skovvejen Kystpromenaden Bernhardt Jensens Boulevard Hiortholmsvej (forlænget) TRAFIK BILADGANG INTERN FORDELINGSVEJ OVERORDNET STIFORBINDELSE EVENTUEL TVÆRFORBINDELSE FREMTIDIG REKREATIV FORBINDELSE RIISSKOVSTIEN 12 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

74 Jørgen Bargisen > :41 To: cc: Subject: Den vedhæftede er blevet behandlet af Sikker Postkasse. Modtaget af Sikker Postkasse: :42:18,271 CEST Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej signatur verificeret: Bemærkninger: Øvrige oplysninger: Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering Besked fra Jørgen Bargisen på Wed, 30 Jun :41: Til: cc: Vedr.: Høringssvar til Dispositionplan for FTL havnen Til Planlægning og Byggeri, Kommuneplanafdelingen (kopi: Sport og Fritid) Hermed Træskibsforeningens høringssvar på forslag til tillæg nr. 2 til kommuneplan Træskibsforeningen tilslutter sig det fælles høringssvar fra samtlige foreninger på havnen, og fremsender dette svar for at gøre opmærksom på, at Træskibsforeningen begrundet trækker forslag fra tidligere høring ved foretræde for Teknisk Udvalg i december 2009 tilbage. Med venlig hilsen Træskibsforeningen i Aarhus Jørgen Bargisen formand ================================================================ Træskibsforeningen i Aarhus Jørgen Bargisen Tlf Formand webmaster Forteledet 25 stv Mobil Risskov mailto:[email protected] 74

75 ================================================================== 75

76 Planlægning og Byggeri Jørgen Bargisen Forteledet 25 sttv Kommuneplanafdelingen 8240 Risskov Tlf Kalkværksvej 10 Mobil Århus C Juni 2010 Høringssvar: Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Træskibsforeningen anfører hermed, at der er brug for plads til vinteroplag, klargøring og reparation af fartøjer på land i nærheden af værkstederne. En del af dette areal vil også skulle bruges som reparationsplads for længerevarende restaureringsprojekter. En del af dette areal vil også kunne bruges til parkering i sommerhalvåret. Det af Kommunen forelagte Dispositionsforslag angiver en opfyldning af Træskibsbassinet med det formål, at sikre en lige promenade fra syd til nord i FTL havnen, samt skabe landplads. Med vedlagte tegning er dokumenteret, at denne opfyldning er unødvendig, såfremt opfyldningen til rosportsområdet gennemføres som tidligere planlagt og i henhold til Kvalitetshåndbogens angivelser. Vedlagt er foto af den i 2007 færdiggjorte brygge i overensstemmelse med Kvalitetshåndbogens angivelser af mulighed for promenade. Dispositionsforslaget i høring angiver denne brygge fjernet og området opfyldt. Træskibsforeningen har ved foretræde for Teknisk Udvalg i december 2009 foreslået rokeringer af andre klubber i forbindelse med en langsigtet plan for FTL havnen. Forslaget udsprang ikke af TSA s særinteresser. Det var blot et forslag til trafik- og idrætspolitisk bedre disponering af arealerne. Træskibsforeningen frafalder forslaget fra december 2009, idet roklubberne ikke kunne tilslutte sig, og området ved Grænsekontrollen på Hjortholmsvej endnu ikke hører til FTL havnen som angivet i oplægget. Træskibsforeningen tilslutter sig som medstifter af Havneforeningen FTL Århus det fælles høringssvar fra Havneforeningen. I overensstemmelse hermed andrager Træskibsforeningens høringssvar i det væsentligste kun to punkter: 1. Bevarelse af det nuværende Træskibsbassin s vestlige kant med allerede etableret promenade/brygge. 2. Andel af opfyldningen syd for Træskibshavnen som angivet på Dispositionsforslaget. Vi finder det hensigtsmæssigt, at fremføre ovenstående nu, men ser i øvrigt frem til gennem Havneforeningen at deltage i den berammede detailplanlægning af området efter vedtagelse af Dispositionsplanen. Med venlig hilsen Træskibsforeningen i Aarhus Jørgen Bargisen 76

77 77

78 78

79 "Torben Houborg" k> :40 To: "'Niels-Peter Mohr'" cc: Subject: VS: Vedr.: Århus Sejlklub - Ansøgning om byggetilladelse til pavillon, brygge og modernisering af slæbested... Kære Niels-Peter Mohr og Birte Gersbøll, Her er mit udkast vores ansøgning om byggetilladelse til forbedrede faciliteter på lystbådehavnen. Jeg ved ikke om den har det korrekte format/indhold, i forhold til den skal vedlægges indstillingen til dispositionsplanen. Hvis anmodningen skal skrives på en anden måde, så giv endelig besked. Jeg har prøvet at holde det kort men er det tilstrækkeligt? Med venlig hilsen Torben Houborg Århus Sejlklub Ansøgning om byggetilladelse til en pavillon, brygge og modernisering af slæbested Århus Sejlklub har kontaktet Teknik og Miljø, for at undersøge hvordan vi hurtigt for en byggetilladelse til en ny pavillon, en brygge og en modernisering af slæbestedet på den nuværende jolle- og eventplads. Forvaltningen har meddelt sejlklubberne, at den nuværende lokalplan formodentligt ikke vil give problemer i sig selv, men situationen er speciel, fordi der er en ny dispositionsplan på vej. Forvaltningen (T&M) har derfor anbefalet sejlklubben, at anmodningen om en byggetilladelse kan vedlægges indstillingen til dispositionsplanen for FTL Havnen, således at ansøgningen kan behandles/drøftes af byrådet, i forbindelse med behandlingen af dispositionsplanen. Sejlklubberne forventer at byggeprojektet laves i foråret 2011, for at have faciliteterne klar til den kommende sæson. Vi ønsker også at kunne udnytte tilstedeværelsen af et større byggefirma (MT Højgård) på havnen (de genopretter østkajen fra november til april), som har tilbudt at hjælpe med en del af opgaven. Projektbeskrivelse Århus Sejlklub har udarbejdet et forslag til en række meget nødvendige forbedringer af sejlsportsfaciliteter, på den nuværende jolle- og eventplads: opførelsen af en ny pavillon med moderne bade- og omklædningsfaciliteter. Pavillonen bliver meget miljøvenlig, bl.a. ved anvendelse af ny grøn teknologi, såsom varmepumper med havvand, varmeveksler til ventilation, solenergi m.m., således at sejlklubbernes driftsomkostninger (og CO2 aftryk), kan reduceres meget betydeligt. 79

80 Pavillonen er flytbar, således at den kan flyttes til en bedre placering, når SHIP byggeriet og detailplanlægningen for området, er afsluttet. opførelsen af en 235 meter lang brygge (lav gangbro), gående fra mini-12 meterhavnen - ind i slæbestedet - til det østlige fyr ved lystbådehavnens indsejling. Bryggen er ½ meter høj og 2,5 meter bred. en modernisering af det eksisterende slæbestedet, således at det kan integreres med den nye brygge, og slæbestedets funktionalitet og stævnekapacitet forbedres betydeligt. 80

81 Sydlige jolleplads og stævneareal med ny pavillon og træbrygge langs stenkastningen Med disse forbedringer vil sejlklubberne og Sailing Aarhus kunne: 81

82 tilbyde de nuværende brugere grupper (f.eks. børne- og ungdomsarbejdet, skolesamarbejdet, talent- og elitearbejdet, handicappede og matchrace) nogle moderne og tidssvarende faciliteter, og dermed lette hverdagen for alle, og dermed reducerer frafaldet. udvide flere afdelingers aktiviteter og medlemstal (særligt børne-, ungdoms- og talentarbejdet). Med flere sejlere at vi kan udvikle et kvalitativt bedre tilbud, pædagogisk og socialt, for de eksisterende og nye sejlere. tiltrække flere nationale og internationale stævner ved hjælp af bedre stævnefaciliteter, og med bedre permanente faciliteter og færre omkostninger til midlertidige faciliteter. tilbyde havnens gæster (byens borgere) et langt mere attraktiv og aktivitetsfyldt havnebassin, hvor man fra den nye brygge kan opleve havnens miljø med sejler, kajakker og robåde, på helt tæt hold. Bag bryggen er der et rekreativt område, hvor vi vil kunne tilbyde flere borgere en hyggelig stund med det bedste fra dansk sejlsport. Disse forbedrede faciliteter vil ikke kun gavne sejlklubbernes medlemmer, men også de mange udefrakommende brugere/sejlere, som folkeskoler, ESAA, kraftcenter og landsholdssejler, kajakker og roklubber m.fl., - som sejlklubberne samarbejder med. 82

83 Nordlige brygge og slæbested, i denne illustration med stenkanter tilpasset den nye brygge i venstre side (højre side som nu). Hvis der bliver mulighed for det, så vil vi formodentligt forskyde slæbestedet 8 meter ud mod vandet i ved omlægningen. Økonomi 83

84 Århus Sejlklub har modtaget et tilskud på 1 million fra kvalitetsfondsmidlerne, heraf til at renovere og/eller udvide vores bade- og omklædningsfaciliteter til børne- og ungdomsarbejde, og til etablering af en træbrygge langs jollepladsen og slæbestedet, der fleksibelt kan anvendes til børne- og ungdomsarbejde, samt i forbindelse med afvikling af store og små sejlsportsstævner. Vi har herudover søgt Århus Kommunes anlægspuljen om et tilskud på 1.1 million, Elitefacilitetsudvalget giver formodentligt kroner (25%), og Århus Sejlklub bidrage selv med kroner (plus frivilligt arbejde på kroner). Det samlede anlægsbudget er på kroner. Hvis forvaltningen/byrådet ønsker yderlige oplysninger, så kontakt venligst Århus Sejlklub. Med venlig hilsen Torben Houborg Århus Sejlklub

85 85

86 "Kirsten Lynderup" k> :55 To: cc: Subject: Den vedhæftede er blevet behandlet af Sikker Postkasse. Modtaget af Sikker Postkasse: :55:57,803 CEST Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej signatur verificeret: Bemærkninger: Øvrige oplysninger: Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering Besked fra "Kirsten Lynderup" på Tue, 8 Jun :55: Til: <[email protected]> Vedr.: bemærkninger - Tillæg nr. 2 til kommuneplanen 2009 Bemærkninger til Dispositionsforslaget for fiskeri-, træskibs og lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien. Tillæg nr. 2 til kommuneplanen 2009 Jeg er flittig gæst på området og ser frem til områdets forvandling. For mig at se er det vigtigt at bevare det gamle Bomhus og Søsporten. Begge dele er med til at gøre havnen til en gammel havn med historie. Jeg foreslår at Søsporten bliver det sted hvor klubberne evt. i fællesskab må drive kiosk / restaurant / cafeterier / spillested. Der efterlyses en model til at komme på tværs af vandet. Jeg foreslår en bemandet bådtaxa med plads til cykle/barnevogn. Et par holdepladser med en stander hvorfra man kan kontakte bådtaxaen. Gerne drevet af de klubber der har forstand på havnesejlads og opførsel i området. Med hensyn til små koisk/ishuse i området vil jeg foreslå en model hvor det feks. er Bruun s Galleri eller Føtex der har hovedansvaret for drift, bemanding samt et bredt og frisk udvalg. Jeg oplever at de mindre kiosker/ishuse Århus har rundt omkring, hurtigt bliver en sølle sag med dårlige is, gammel toasts og børnebetjening. Tak Mvh Kirsten Lynderup Lollandsgade 5, st. 86

87 8000 Århus C. 87

88 "Kitte" :45 To: cc: Subject: Den vedhæftede er blevet behandlet af Sikker Postkasse. Modtaget af Sikker Postkasse: :45:42,474 CEST Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej signatur verificeret: Bemærkninger: Øvrige oplysninger: Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering Besked fra "Kitte" på Wed, 23 Jun :45: Til: Vedr.: Kommentar Til Planlægning og Byggeri Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Aarhus C. Under henvisning til Kommuneplan 2009, Tillæg nr.2 - tillader jeg mig hermed at kommentere samme: 1) Hvor vil det være en god ide` at undlade opfyldning af område F lige syd for træskibshavnen. Opfyldning vil give alt for snæver plads til havnemanøvrer - og det vil begrænse oplevelsen af det eksisterende havnemiljø - som noget, der primært handler om hav! Og havnemiljø! 2) Det er ærgerligt, hvis den påtænkte kanal fra Østbanen til træskibshavnen bliver skrinlagt - men hvis en kanalanlæggelse er ensbetydende med flytning af Grenåbanen endnu længere ind i land, så hellere undvære kanalen. Grenåbanen er i forvejen tæt nok på - og spec. vil det da være dystre udsigter for beboere i Klintegården og Langelinieparken, hvis togtrafikken med alt det, den indebærer, kommer endnu tættere på. 3) Det er en dårlig ide` at bygge i 12 meters højde ovenpå parkeringsetage i område J. Det stemmer ikke overens med de tidligere fremførte visioner/løfter for beboere på Skovvejen om, at deres udsigtsmuligheder ikke skal begrænses/spoleres af det fremtidige havnebyggeri - heller ikke selv om der er stillet "udsigtslinier" i "udsigt". 4) Det er en rigtig god ide` at få fiskerihavnen`s "skraldeterminal" nedgravet - som det er idag generer den både hvad syn og lugt angår. 5) Hvad de mange planlagte træ-ny-beplantninger angår, er det at håbe, at man vælger træer, der ikke bliver mega-høje. Jeg er bestemt tilhænger af det grønne look. Som helhed synes jeg, at oplægget til / visionerne for de bynære havnearealer er spændende. Men som beboer på Skovvejen - med den dejligste udsigt i mere end 15 år, er der naturligvis nogle af 88

89 planerne, som vækker bekymring. Så det er mit håb, at projektet får en fremtidig udformning, som alle - eller i hvert fald hovedparten - kan være tilfredse med. Og skulle det færdige resultat til sin tid lede tankerne i retning af et "bette Venedig" - så ville det jo heller ikke være "så ringe endda!" Held og lykke med det fortsatte arbejde. Med de venligste hilsener Kirsten Hansen Skovvejen 69,2 8000, Aarhus C. 89

90 "Claus Hansen" dk> :53 To: cc: Subject: Den vedhæftede er blevet behandlet af Sikker Postkasse. Modtaget af Sikker Postkasse: :53:32,099 CEST Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej signatur verificeret: Bemærkninger: Øvrige oplysninger: Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering Besked fra "Claus Hansen" på Wed, 23 Jun :53: Til: Vedr.: kommentar til dispositionsplan Som beboer ved Århus Lystbådehavn og bruger af havnen igennem mange år har jeg følgende kommentarer: Det virker uhensigtsmæssigt først at bygge en havn og derefter formindske den igen ved opfyldning. Jeg tænker på arealet F i hoveddisponeringsplanen. Opfyldningen vil vanskeliggøre besejling af havnen og forvandle havnen til en kanalhavn. Følg appendix B eventuelt appendix A med udvidelse og uddybning til havnepladser (ikke nødvendigvis til træskibe) Som daglig betragter til Grenåbanen kan jeg konstatere at langt de fleste passager er med togfører og meget lille antal passagerer. Forslag nedlæg banen det vil gavne hele havnen. Venlig hilsen Claus Hansen Skovvejen 46 L 1.tv 8000 Århus C 90

91 Århus d. 28/6-10 Til Planlægning og Byggeri Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C. Vedr. forslag til dispositionsplan for fiskeri-, træskibs og lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien. Efter at have læst tillæg nr. 2 til kommuneplan 2009 for Århus Kommune og have deltaget i offentligt møde d. 31maj 2010 omkring samme emne, ser vi os nødsaget til at kommentere på nedenstående. Selvfølgelig skal der ske udvikling af et område som er så attraktivt for såvel beboere, brugere og byens borgere. Dog kan det ikke nytte, at der kun tænkes på kommende beboere og brugere af området ind. Såfremt man politisk vil tænke ORDENTLIG kommunalpolitik er man nødt til OGSÅ at indtænke nuværende beboere og brugere af området. En helt almindelig ting ved at bo på Skovvejen er belastningen fra trafikken og de gener der følger hermed. Trafikken på Langelinie er på det nuværende stadie af mindre betydning. Men at sideforskyde jernbanen op mod Skovvejen er nærmest det samme som at sige området er i forvejen så belastet, at det ikke kan have den store betydning. Men vi er faktisk mennesker som bor og lever her! Så sideforskydning betyder mere støj. I forhold til udsigtsmuligheder vil det lange havkig forsvinde på sigt med byggeriet af Lighthouse og Z-huset. Kigget ned i havneområdet vil forsvinde såfremt planerne med at ny bebyggelse i områderne e, f, g og j. Det vil være ønskeligt, at der tænkes nuværende beboere ind ved at reducere især højden, samt mængden af boenheder. De små skure i 2,5 meters højde som for nuværende er mødelokaler og klublokaler vil være det ønskelige Opfyldning af området ved skudehavnen vil ligeledes være at reducere et kig til vandet.. Det vil være skuffende og et stort tab såfremt man tænker udvikling og miljø ind i den nye plan, hvis de oprindelige tanker med kanalen fra skudehavnen til midtbyen og det miljø der i kraft af dette kan opstå, bliver nedprioriteret. 91

92 Vi kan undre os over forslaget i plan d, hvor der allerede p.t. er beskrevet en max højde på 8,5 meter, der ikke slår til. Alene af den grund må forslaget naturligvis udgå. Indenfor andre sportsgrene kan det lade sig gøre, at opbygge faciliteter til lejlighedvise arrangementer/events. Med venlig hilsen og med håb og et svar. Beboerne v/ Jens Erik og Gurli Hougesen Skovvejen Århus C. Mail: [email protected] Tlf

93 93

94 94

95 95

96 96

97 97

98 98

99 99

100 Planlægning og Byggeri Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C. Århus, den 30/ Forslag til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen med tilhørende arealer Vi har med interesse læst det fremsatte forslag forslag til Tillæg nr. 2 til kommuneplan 2009 og har følgende kommentarer: A) Skønt alle med aktivitet og interesse i arealerne ved nævnte havneområde finder det uhensigtsmæssigt og unødvendigt at etablere kanalen langs Grenåbanen, fastholdes denne og beskrives tilmed i flere udgaver. Kanalen er et produkt fra den overordnede helhedsplan og det har vi forståelse for, men den bør udgå eller nedtones til revurdering. Hvor er det nødvendige mod hos de ansvarlige? B) Anvendelsesmulighederne i delområde ER er alt for stramme og snærende hvis området skal have den nødvendige og ønskede aktivitet der giver området liv og charme. Vi finder det mere og mere oplagt at kreative erhverv som designvirksomheder o. lign. indenfor alle brancher giv en mulighed for at etablere sig på stedet. Vi forestiller os at disse virksomheder udstiller designprodukter, patenter og udadtil viser løste og eventuelt kårede opgaver. Design, kunst og udstilling er det der giver liv og inspiration i de unikke byrum og det er netop her de ønsker at lokalisere sig. Denne form for aktivitet passer optimalt ind i det gamle Lystbåde- og fiskerihavnområde. Vi har i kredsen af erhvervene på området tidligere ved henvendelse af til Århus Kommune, Sport & Fritid hhv. sekretariatet for De Bynære Havnearealer, foreslået følgende aktiviteter i stueetagerne, idet øvrige etager fortsat bør tiltænkes kontoranvendelse i generel forstand: Gallerier og showrooms Arbejdende værksteder for brugskunst med salgsaktiviteter Udstillinger/ museer for skibs- og havnehistorie Museer o. lign. Udstyr til sejl- og motorbåde Butikker med salg af fritids- og friluftsudstyr, kajakker, jagt & fiskeri o.lign. Salg af musikinstrumenter Fødevarehandel i form af specialbutikker Mindre dagligvarehandel/ skibsproviantering Lokaler til klubber og foreningsliv (unge og ældre) Lille hotel, sømandshjem Byens Vandrehjem Kontorhotel Restaurant og cafe Restaurationsskib Musik- og/eller jazzværtshus Torvehandel med temadage på gågade eller torvepladser 100

101 C) Forslaget fra Sailing Århus, Sejlklubberne og Dansk Sejlunion om at opføre et større bygningskompleks på spidsen af den gamle vinteropbevaringsplads er vi ikke begejstrede for i den viste form, da den ødelægger attraktiviteten i vores SHiP-projekt på Vestgrunden. Et sådant byggeri vil med sin højde og ønskede aktiviteter på tagflader gøre det svært at udleje de arealer som er nødvendige for byggeriets gennemførelse. Sejlklubbernes påtænkte og ønskede aktiviteter er interessante for området, men da bygningerne primært skal bruges i forbindelse med store stævner, som afvikles med væsentlige tidsmæssige intervaller vil vi i stedet foreslå en investering i lette og demonterbare konstruktioner/ telte/ haller og mindre stationære klubhuse o. lign. i stil med det, der forefindes i dag. Disse faciliteter kunne også integreres i SHiP-projektet. Hvis Århus Kommune skulle beslutte sig for at give grønt lys for opførelse af et sejlsportscenter i stil med det foreslåede, mener vi ligefrem, at der er tale om bristede forudsætninger for salget af Vestgrunden. Det har aldrig ligget i kortene at den gamle vinteropbevaringsplads skulle bebygges i foreslåede omfang. Med venlig hilsen Byggeselskab Olav de Linde Ole Byriel 101

102 5. UDVALG 102

103 Til PoB, Kommuneplanlægning Den 10. november 2010 Århus Kommune Bevaringsudvalget Teknik og Miljø Bemærkninger til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Lystbådehavnens attraktivitet hænger nøje sammen med den kulturhistoriske udvikling af området. Lystbådehavnen er et af de sidste steder i Århus, hvor der er en nærmest intim kontakt til vandet, smalle passager langs kajkanter, gamle træhuse og interimistiske skure der dufter af tjære og syder af ro- og sejl- og træskibsklubbers frivillige indsats. Et "klondyke" der i høj grad er blevet en vigtig del af Århusianerens bevidsthed. Udvalget finder, at der er gode momenter i dispositionsplanen, specielt vil det være interessant for områdets udvikling og Århus som helhed, at et internationalt sejlsportscenter for enden af den gamle promenade kan tilføre ny dynamik i området. Vel at mærke aktiviteter der udnytter vandfladens potentiale. Ligeledes er kanalmotivet sammen med en gennemgående idrætsrambla fra Marselisskoven i syd til Risskov i nord et vigtigt hovedgreb, der ligeledes kan vitalisere "mellemrummet" imellem by og vand. Men disse tiltag må ikke ske på bekostning af allerede eksisterende kvaliteter. Rådhuset 8100 Århus C Sagsnr. POB/08/ Journalnr G00 Sagsbeh. Claus P. Navntoft Telefon Direkte telefon Telefax E-post [email protected] Udvalget finder således, at planen ikke tager højde for disse kvaliteter på trods af kommunens overordnede intentioner om bæredygtighed i planlægningen. Den sociale og kulturelle bæredygtighed kommer før den energimæssige, og det er særdeles vigtigt, at der tages højde for de iboende kvaliteter, så man ikke mister stedets ånd i den higen efter ikoner som ellers præger udbygningen af de nære havnearealer. Det er således uforståeligt, at man, på trods af Grenåbanens bevaring (et faktum der modvirker enhver form for tilknytning mellem by og vand og som ganske enkelt burde elimineres af ansvarlige politikere), insisterer på kanalens gennemførelse vest for Fiskerivej og dermed udraderer de eksisterende roklubbers fine træbebyggelser. Kanalen giver ingen mening, sålænge banen eksisterer, og kanalen bør placeres i banens trace, når denne fjernes. På samme måde virker det uforståeligt, at planlægningen ignorerer både "Søsporten" og de små gamle teglpavillioner omkring Hjortholmsgade. Disse bygninger kunne være fine elementer at indbygge i en kreativ planlægning, men i stedet forslås de revet og erstattet af nybyggeri, der som plejeboliger i kommunens regi aldrig vil kunne nå samme arkitektoniske standard, som de nuværende bygninger udstråler på trods af deres misligholdelse. Og her vil, ved Hjortholmsgades forlængelse, endnu et ikke-aktivt bassin være uønsket. 103

104 At udbygge bolværker og etablere stensætninger i den eksisterende havn er ikke i overensstemmelse med en bevaring af fiskeri- og lystbådehavnens særlige karakter. Langs bassinets vestlige afgrænsning, mod de eksisterende teglhuse i resterne af fiskerihavnen, vil det sløre de kulturhistoriske kvaliteter at fjerne den umiddelbare kontakt imellem bygning, passage, kajkant og båd. Netop den begrænsede plads udgør hele kvaliteten. Kommunen bør revurdere planen og evt. søge en mere progressiv rådgivning, der kan tilgodese, at områdets potentiale udnyttes på den bedst tænkelige måde. Med venlig hilsen P.u.v Bue Beck Udvalgsformand Side 2 af 2 104

105 6. BEMÆRKNINGER, HENVIST TIL DEBATTEN OM FORSLAGET TIL DISPOSITIONSPLAN, FORUD FOR OFFENTLIGGØRELSEN AF FORSLAGET 105

106 106

107 107

108 Else Torp :05 To: Planlægning og Kommune cc: Subject: Vidr.: Analyse i forbindelse med dispositionsplanen for De Bynære Havnearealer Fremsendes til Kommuneplanafdelingen til foranstaltning. Else Torp Århus Kommune - Teknik og Miljø Ledelsessekretariatet Rådhuset DK-8000 Århus C Telefon Officielle henvendelser pr. skal sendes til hovedpostkassen: [email protected] Videresendt af Else Torp/JTK/M2/AAK den : Karin Rathcke/MAG5/M5/AAK :15 Til cc Emne Teknik og Miljø/M2/AAK@Aarhus Kommune Vidr.: Analyse i forbindelse med dispositionsplanen for De Bynære Havnearealer Videresendt af Karin Rathcke/MAG5/M5/AAK den : "Henrik Stampe" <[email protected] > :51 Til cc Emne <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, "Hans Skou" <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]> Analyse i forbindelse med dispositionsplanen for De Bynære Havnearealer Til byrådspolitikerne 108

109 I forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsplanen for De Bynære Havnearealer Træskibs, Lystbåde. og Fiskerihavnen har Idrætssamvirket i samarbejde med arkitektfirmaet Hasløv og Kirkegaard udarbejdet en analyse af foreningernes behov og ønsker på området. Analysen indeholder også synspunkter fra foreninger, som ikke er medlem hos Idrætssamvirket. Jeg har vedhæftet et CV for arkitekt Dan Hasløv i forbindelse med vores forslag om at inddrage ham som rådgiver i det videre arbejde. Materialet er ligeledes tilsendt styregruppen for De Bynære Havnearealer. Med venlig hilsen Henrik Stampe Sekretariatschef Idrætssamvirket Århus Idrættens Hus Vest Stadion Alle Århus C Tlf

110 Idrætssamvirket Århus Tlf Høringssvar tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Idrættens Hus Vest Fax Stadion Allé 70 [email protected] 8000 Århus C. Til Byrådets politikere og Styregruppen for De Bynære Havnearealer Århus den 27. Oktober 2008 Ang. dispositionsplan fra Træskibs, Lystbåde- og Fiskerihavnen Idrætssamvirket Århus har i samarbejde med arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard udarbejdet en analyse over, idrætsklubbernes og foreningernes ønsker og behov for en kommende dispositionsplan på området. Synspunkterne dækker såvel Idrætssamvirkets medlemsforeninger samt de foreninger, som ikke er tilknyttet idrætten på havnen. Analysen er udarbejdet, fordi vi mener, at det er vigitgt, at grundlaget for en dispositionsplan inddrager brugerne af havnen. Ligeledes er analysen udtryk for en samlet tilkendegivelse fra klubber og foreninger på Træskibs, Lystbåde- og Fiskerihavnen. Hovedpunkter: Der er behov for en udviklingsplan for både land- og vandarealer Inddragelse af brugerne i en udviklingsplan En kanal vil beskære de i forvejen begrænsede arealressourcer Havnen er et dynamisk og foranderligt aktivitetsområde Analysen peger på enkelte løsningsforslag se oversigten over havnen -, og skal desuden opfattes som et sagligt stykke arbejde, som kan indgå i udarbejdelsen af den kommende dispostionsplan. Desuden som en del af grundlaget for den politikse debat. Idrætssamvirket har haft et godt og konstuktivt samarbejde med arkitekt Dan Hasløv. Han har stor erfaring med havne rundt om i Danmark og har været inddraget i mange udviklingsprojekter Vi vil anbefale, at han inddrages som rådgiver i udarbejdelsen af dispostionsplanen. Idrætsramblaen er ikke indeholdt i analysen, men Idrætssamvirket ser stadig Ramblaen som central i udviklingen af området. Vi står gerne til rådighed for yderligere oplysninger ang. analysearbejdet. Med venlig hilsen Henrik Stampe Sekretariatschef. Vi gør det nemmere at være idrætsleder i Århus 110

111 Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA Synspunkter på udvikling af Århus Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavn ÅRH Indledning Der er blevet gennemført en række interview med klubberne i Århus Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavn. I den følgende tekst er de vigtigste budskaber trukket ud. Lystbådehavnen som en attraktion for Århus by Lystbådehavnen er i dag et helt særligt sted i Århus med en enestående nærhed imellem by og lystbådehavn. Havnen rummer derfor mange særlige aktiviteter som sit særkende netop på grund af den tætte sammenhæng med byen. Samtidig har lystbådehavnen store potentialer til at udvikle sig til en attraktiv gæstehavn, fordi sommerens mange gæstesejlere, som kommer til Århus, får den tætte sammenhæng med Århus bykerne og dens mange spændende tilbud som en særlig attraktion. De mange stævner arrangeret af klubberne i havnen, trækker også mange gæster til havnen og dermed til byen. Forandringer Århus Lystbådehavn kan forandres i fremtiden, men det skal ske med stor respekt for det enestående miljø, som eksisterer i havnen. Havnen er billedrig og et spændende sted at komme, både for sejlere og landkrabber, men det er vigtigt at forstå det helt særlige kulturmiljø, som er grundlaget for havnens attraktion. Det er enestående, at havnen er bygget op om en lang række meget forskellige klubkulturer. En udvikling af havnen skal derfor have en stor forståelse for de forskellige sejladskulturer, og de økonomier, der ligger til grund for dem. Den store sociale rigdom og forskellighed, der er i området, bygger bl.a. på at det er muligt at komme til at sejle, også for små økonomier. Udviklingsplanens karakter I den hidtidige dialog omkring de ambitiøse planer for den tidligere Århus Havn har der i alt for høj grad været tale om forandringer og genplaceringer af funktioner i den nuværende havn. Der må meget mere fokus på at få en dialog med de maritime interesser om forandringer, der respekterer, at de maritime interesser til stadighed udvikles og skifter karakter. I det rige klubliv i Århus Lystbådehavn er der mange aktiviteter, som er dynamiske og som til stadighed forandrer sig med ambitiøse planer om nye tiltag, som en udviklingsplan skal kunne rumme ligesom der er foreninger, som for længst har fundet sin form og som ikke er interesseret i større forandringer. Der savnes helhedssyn på havnen i de nuværende planer. En helhedsplan for havnen bør baseres på klubbernes krav og interesser, ikke på omverdenens. Derudover bør planerne for havnens fremtidige udvikling også forholde sig til kapacitet, æstetik, funktioner og de fine eksisterende kvaliteter. 111

112 Plan for vandarealerne Det er en vigtig del af en kommende udvikling af Århus Havn, at der bliver gennemført en grundig planlægning af det, der er havnens grundlæggende ressource dens vandarealer. Der skal gennemføres en helhedsplan, som nøjere fastlægger fordelingen mellem broer, frie vandarealer, besejling mv. med hensyntagen til de enestående bybilleder, der er og kan udvikles omkring Århus Lystbådehavn, sejladssikkerhed mv. Der skal særlig fokus på forholdene omkring indsejlingen, som ikke alene er et livfuldt og spændende sted i havnen, men også et sted hvor sejladssikkerhed mv. skal i højsædet. Planer for delområderne særlige temaer Helhedsplanen skal også forholde sig til en række særlige problemer i delområder og temaer. Der skal omkring havnen udvikles attraktive promenader, hvor især promenaderne langs vandet er centrale. For sejlerne er det mødestederne på havnen, hvor livet koncentreres. For gæsterne er det muligheden for at komme tæt på det maritime miljø. Disse promenader skal ikke nødvendigvis have karakter af motorveje, de må meget gerne rumme store variationer og føje sig til de store og små rumforløb mv., som karakteriserer havnen. Der er ikke behov for at fritskære den eksisterende kyst ud for Århus Lystbådehavn. En kanal her vil i alt for høj grad tage fokus fra udviklingen af promenaderne omkring havnebassinet og beskære de i forvejen knebne arealressourcer. I stedet for skal kræfterne bruges på at skabe en kvalitetsudvikling af landarealerne mod land. I havnens mange delområder er der brug for en meget grundig bearbejdning af landarealressourcerne med rigtig mange formål. De enkelte klubbers ønsker om udvikling, forandring / flytning skal indarbejdes med stor forståelse for de specielle aktiviteter, de rummer. Landarealdiskussionen skal også forholde sig til, at havnen i dag kun fungerer så attraktivt, fordi der er arealressourcer, som kan bruges til mange forskellige anvendelser, præget af store variationer året igennem. Det er vigtigt at landarealerne er velfungerende i havnens hverdag og ved særlige begivenheder, f.eks. events, stævner m.v. Særlig fokus skal der være på at udvikle multianvendelige havnearealer på den nordøstlige side af havnen, men også i den indre del af havnen. En dybere forståelse for den meget komplicerede arealudnyttelse, hvor arealer udnyttes til flere forskellige typer brug, er meget vigtig for havnens overlevelse. Det bør også overvejes, om der kan inddrages andre arealer i umiddelbar nærhed til havnen for at sikre arealer til klubbernes videre udvikling, og dermed sikre havnens fremtidige liv. DBH / AFK 112

113 Koncentrat af samtale med Aarhus Studenter Roklub, Michael Troelsen og Lars Nautrup, den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 22. september 2008 Aarhus Studenter Roklub har en tæt forbindelse til universitetsmiljøet, og har derfor som en vigtig forudsætning at klubben ligger i tæt kontakt med universitetsområdet. Aktiviteterne fordeles dels på det fælles rocenter på Brabrand Sø, hvor bl.a. kaproningsaktiviteterne foregår, og dels det gamle klubhus på Århus Lystbådehavn. Klubben har ca. 300 medlemmer. Der er venteliste, og man har generelt et meget højt aktivitetsniveau. Der er ingen ungdomsafdeling tilknyttet klubben. Det nuværende klubhus er stemningsfuldt, lille og meget intensivt udnyttet, og der er helt klart brug for nye faciliteter og en mulighed for udvidelse. Manglen på en egentlig bådplads og passagen over den intensivt trafikerede lokale vej er et meget stort problem. Det er ikke en holdbar løsning, slet ikke i lyset af den stadig mere intensive offentlige færdsel, der kommer ned i området. Der er brug for en mere velfungerende sammenhæng imellem klubhus, bådplads og rampe / pontoner. Det nuværende anlæg bruges sammen med ARA og er på de normale aktivitetsaftener udnyttet til bristepunktet. Brugen af det store rampeanlæg til andre søsætningsaktiviteter trailerbåde mv. er uheldig. Risikoen for skader på de kostbare robåde er stor, og stedet får slet ikke den kvalitet i klubbens liv, som det burde få. Klubben har i mange år arbejdet for en ny klub placeret på et opfyldningsområde mellem fiskerihavnen og træskibshavnen. Det er klart den placering, der har klubbens præference. Ønskesedlen er et byggeri en søsportsby - med 1.800² m bebygget areal, og i alt ca m² bygninger til klubhuse med bådhaller, klublokaler mv., udearealer af størrelsesorden ca m² samt god plads til ramper. En enkelt roklub skulle heraf udgøre mindst ca. 600 m², og have en andel af fællesfaciliteterne på mindst 550 m². Der er nogle særlige ønsker til, hvordan området indrettes. Af hensyn til materiellet og funktionaliteten på bådpladsen ønskes der ikke en offentlig sti mellem bådhallen og søsætningsrampen. Man ser klart fordele i at få de to andre roklubber som naboer. Der peges på, som det allerede er belyst i tidligere udarbejdede skitseforslag, at nogle af roklubbernes faciliteter kan udnyttes i fællesskab af de tre klubber. Men det er vigtigt, at klubberne får lov at fastholde deres identitet og individuelle kvaliteter. Ved klubhuset har ASR, ud over ønsket om den tætte sammenhæng mellem rampeanlæg og bådhal, også et behov for, at der bliver skabt bedre udearealer med have / terrasse / gårdsplads og arealer, hvor man bl.a. kan have trailer og andet placeret. En udvikling af en samlet øsportsby rummer spændende udviklingsmuligheder med udvikling af fælles stævner og regattaer. Klubben har også overvejelser om fremtidige udviklingsmuligheder. Der er ingen tvivl om, at den tætte sammenhæng med universitetsmiljøet rummer nogle perspektiver, som bør indgå i den langsigtede udvikling af roklubben. Aktivitetsniveauet kan sandsynligvis blive markant udvidet i forhold til i dag. Klubben er åben for en diskussion, om fx kajakker skal indgå i bådparken. Man ser også meget gerne klubbens funktion som et samlingssted, ikke kun for den konkrete idrætsaktivitet, men også så det sociale samvær bliver udviklet. I dag er klubben for meget et aktivitetssted, som har sin opblomstring i sommerperioden. Man savner faciliteter, som gør at familier, børn, vinterliv, vintertræning mv. får meget bedre muligheder. Dette hænger også sammen med den ønskede tætte kontakt med vandet med bedre udearealer. 113

114 Der lægges ikke skjul på, at klubben er utålmodig. Man har i mange år vidst, at et nyt projekt skulle realiseres, men mener at en væsentlig del af det økonomiske grundlag nu realistisk kan skabes. Det har hidtil været et klart indtryk, at man havde fået sikret en ny placering. Der er også udarbejdet forskellige alternative forslag og senest et skitseprojekt for den nye placering. Derfor er det utroligt vigtigt for ASR, at arbejdet gennemføres målrettet, og at der ikke nu skabes fornyet usikkerhed om, hvordan roklubberne skal indpasses. Den aktuelle diskussion om placeringen af ÅR er et eksempel på en sådan usikkerhed. ÅR s ønske om f.eks. at flytte til Marselisborg er ærgerligt set i forhold til planen om en fælles søsportsby på det opfyldte område, men ikke nødvendigvis en ulempe, fordi det giver mere plads inden for det udviklingsområde, rosporten har og måske også for at der kan etableres en kajakklub i området. Det høje aktivitetsniveau giver også et stort behov for at råde over parkeringspladser, men det er mærkbart, at mange af de aktive studerende går og cykler til klubben. Placeringen af roklubberne i bunden af havnen har man været bekymret for og vandarealet ved rampeanlægget er for snævert. I dag fungerer sejladsen på lystbådehavnens store, åbne vandarealer med den nuværende placering rigtigt fint. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 114

115 Koncentrat af samtale med Dykkerklubben Juggernaut, Peter Madsen den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 8. september 2008 Klubben har ca. 100 medlemmer inkl. en ungdomsafdeling med ca. 25 unge. Klubben har et særligt profil og dykker for at få naturoplevelser og føler, at det profil giver en klar og forståelig karakter i forhold til de to andre klubber, der findes i området. I princippet har man igennem årene med et stort arbejde fået skabt de fysiske rammer, man har brug for. Klubhuset rummer alle de tekniske faciliteter depot og opbevaringsrum, kompressor mv. og samlingslokale, som gør at klubben både kan imødekomme klubliv i forbindelse med aktiviteter og et socialt liv, som klubben prioriterer meget højt bl.a. familierne og ungdommen er en del af klublivet. Som samlet areal ønskes ca. 200 m² bebyggelse samt udeareal og adgang til en bådplads. Udearealet skal have plads til terrasse, udeliv og så er det et helt særligt behov at få bedre fungerende parkering. Det almindelige behov er ca pladser, men i dag er parkerings- og adgangsforholdene til området ofte i sommermånederne ganske kaotiske. Dykkerklubben er helt åben for en dialog om en flytning af aktiviteten. Man har tidligere talt om et fælles klubhus med de andre dykker og roklubber. Man er åben for placering både på øst- og vestsiden af havnen. Det vigtigste er, at man får bedre adgangsforhold og god adgang til en trailerrampe til gummibåden, samt opretholder muligheden for en bådplads. På den nuværende placering har man et godt naboskab og lejlighedsvis samarbejde med træskibshavnen og med roklubberne. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 115

116 Koncentrat af samtale med Sejlklubben Bugten, Anne-Britt Kvist m.fl. den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 8. september 2008 Sejlklubben har 350 medlemmer. Der er ingen venteliste, og man råder over 89 pladser. Til bådpladser er der en venteliste på ca. 20. Sejlklubben har p.t. fire klubbåde; to folkebåde og to ynglinge. Sejlklubben har tidligere haft ungdomsaktiviteter, men de er langsomt døet ud, primært fordi klubben savner den tætte sammenhæng imellem klubhus og det vigtigste aktivitetssted for de unge en jollerampe. Men det diskuteres til stadighed i klubben, om man skulle prøve at gøre en indsats for både ledelsesmæssigt og socialt at få en ungdomsaktivitet på benene igen. Klubben har sin helt særlige profil. Den er meget aktiv, der sejles kapsejlads mv., men det er ikke en meget konkurrencebaseret kapsejladstradition, som den fx fungerer i Århus Sejlklub. Men ikke desto mindre har man et rigtigt fint samarbejde med Århus Sejlklub, og man finder, at de to klubber supplerer og støtter hinanden rigtig godt. De to klubber lever dør om dør med hinanden og hjælper hinanden med faciliteter i forbindelse med særlige arrangementer, stævner mv., og har et veletableret og mangeårigt fællesskab omkring vinterstandplads og søsætningskaj, servicefaciliteter, service for gæstesejlere med toiletter mv. Sammen har man også udviklet et optagningssystem, som giver en fleksibel og arealøkonomisk opstilling af bådene. Det nuværende hus ligger godt og giver en fin ramme for klubbens aktiviteter, men man savner større friarealer omkring huset. Man råder over en lille terrasse, og lidt grønne arealer som bliver brugt til at gøre master i stand o.l. Man har tilladelse til at udvide det nuværende klubhus med en 1. sal, men det vil sige, at man sandsynligvis på det nuværende bebyggede areal vil kunne indpasse de rum, der evt. måtte være nødvendige, hvis en ungdomsafdeling igen bliver aktuel. Klubben råder også over en lille byggehal med plads til to både, som bådejerne kan udleje på ugebasis i forbindelse med reparationer mv. Den ligger også som en latent mulighed for en udvidelse af det bebyggede areal for klubben. Klubben har behov for et skur til grejet fra klubbådene. Grejet opbevares for tiden i to containere bag klubhuset. Klubben ser meget gerne en udvidelse af brokapaciteten i lyset af, at den generelle forøgelse af bådenes størrelse. En lille tilvækst i antallet af pladser er også ønskelig, men der er ikke forventninger om en stor tilvækst. Klubbens adgang til vinteropbevaringsareal svarer til, at alle bådejerne bruger vinteropbevaringsplads på havnen dvs. en dækning på ca. 100 %. Dette er usædvanligt, men er en vigtig del af traditionen i Bugten. Ønsker til fremtiden omfatter også en forbedring af toiletfaciliteterne, bl.a. af hensyn til gæstesejlerne. Ideen i helhedsplanarbejdet om at udvikle en Langelinie til en endnu mere attraktiv promenade er sympatisk. Den skal dog respektere, at promenaden samtidig er klubbernes vigtigste friareal. Helhedsplanens idé om, at de sidste grønne enklaver mistes og udlægges til parkering og vinteropbevaringsareal er ikke sympatisk og støtter ikke ideen om at få promenaden til at fungere bedre. Det giver også nogle dårlige opstillingsmuligheder for de enkelte både. Der bliver også tekniske problemer med at transportere bådene på de meget snævre arealer fra søsætningskajen og til den lange standplads. I det hele taget virker det som om, at regnestykket mht. at etablere tilstrækkelig vinteropbevaringsplads på havnen slet ikke er undersøgt tilstrækkeligt i arbejdet med helhedsplanen. 116

117 Der er ikke i klubben noget ønske om adgang til grejskure, skabe mv., som man ser i andre havne. Det var noget, der hørte til tidligere tiders sejladskultur. Nu har man gode anbringelsesforhold ombord i bådene. Når landarealernes ressourcer beregnes, skal man også være opmærksom på, at de stadig større både også vil få konsekvenser her. Det blev diskuteret, i hvor høj grad ressourcerne for vinteropbevaring skal fordeles på de to sider af lystbådehavnen. I dag dækker arealerne kun akkurat de nuværende behov, og der er i fremtiden ikke ressourcer til at ændre på det selvom arealressourcerne på vestsiden af havnen også er små, bl.a. på grund af den planlagte kanal. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 117

118 Koncentrat af samtale med Roklubben ARA, Bjørn Bisgaard den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 4. september 2008 Klubben har 170 medlemmer og oplever et forholdsvis konstant aktivitetsniveau (har tidligere været lidt større). Oplever aktuelt en lille tilvækst igen. Forventer selv, at et medlemstal på ca. 200 er det optimale. Klubhuset er lille, meget intensivt udnyttet, ganske hyggeligt, men er en utilstrækkelig ramme for aktiviteterne. Klubben har ingen ungdomsafdeling. En del af dens aktiviteter ligger i det fælles rocenter på Brabrand Sø. Klubben har ikke problemer med at engagere medlemmerne til arbejde. Klubben glæder sig til en flytning til en ny placering. Som Århus Studenterne savner man den direkte kontakt til vandet. I dag skal man gå ca. 130 m af en stærkt trafikeret, snæver vej, hvor bådene skal rulles på vogne, inden man kommer frem til rampen. Det fungerer ikke godt med den stadig mere intensive parkering og trafik i området. Det er vigtigt for klublivet, at klubben kan fortsætte som en selvstændig klub med sit helt særlige profil. Udflytningen har været diskuteret i snart 50 år, og man troede at planerne nu var lagt fast. Fremhæver, at der er stort behov for at få skabt enighed om, hvilken udviklingsplan man skal forfølge. Øvelsen med at se, om klubberne kunne placeres ved Kystpromenaden i det østlige område understreger, at der ikke var arealmuligheder nok. Klubben har i sit samarbejde om placeringsmulighederne syd for træskibshavnen allerede formuleret arealkrav, funktionskrav mv. Klubben kunne f.eks. godt tænke sig at have mulighed for at have lokaler med plads til gæster, og bedre faciliteter for aktiviteter i vinterhalvåret. Generelt savnes en mere fremadrettet dialog om en vision for udviklingen af hele den gamle Århus Lystbådehavn. Det må være muligt at få en god og konstruktiv snak om de mange forskellige, men også spændende lokale kulturer, som de mange historiske klubber og foreninger på Århus Havn har. I den dialog, der hidtil har været i forhold til de nye havneplaner, savnes der også en dybere forståelse for, hvad der skaber den attraktive lystbådehavn med de mange og meget forskellige mennesker og klubber. Der burde for længst have været skabt en god dialog om de mange positive symbioser og ikke fortsatte slagsmål. En af de ting, der i langt højere grad burde til diskussion er, hvordan selve havneindretningen skal være. Der er måske rigtig god plads, som kan give nogle muligheder bl.a. har det været diskuteret, hvordan den gamle fiskerikaj, som tilsyneladende er ekstensivt udnyttet, kunne blive et større aktiv for havnen. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 118

119 Koncentrat af samtale med Århus Sejlklub, Per Risvang m.fl. den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 9. oktober 2008 Sejlklubben, der er en fusion imellem Århus Yacht-klub og Århus Sejlklub, har 600 medlemmer og råder over 150 pladser. Den har en stor, aktiv ungdomsafdeling og sejlerskole hver med ca. 80 elever / unge. Klubben har et meget højt aktivitetsniveau både i den daglige drift og i forbindelse med stævner. Klubben har udviklet et helt særligt profil i forhold til de pladser, klubben råder over. Man prioriterer således en række bådpladser på ventelisten, som er særligt rettet imod de kapsejladsaktiviteter, dvs. aktive klassebåde, som der er et intensivt nationalt og internationalt konkurrencemiljø tilknyttet. Dette er noget helt særligt og enestående for klubben. I denne sammenhæng er Århusbugten et helt særligt attraktiv. Bugten regnes for at være Danmarks bedste kapsejladsfarvand. De to fusionerede klubber havde tilsammen oprindeligt 500 medlemmer. Fusionen skabte vækst, så man i dag har 600 medlemmer, og de aktiviteter, man meget gerne vil udvikle, peger på en yderligere vækst på op til ca De visioner, der indgår i klubbens overvejelser, er en fordobling af antallet af junior/ungdomssejlere, udbygning af jolleaktiviteten for seniorer, nye aktive kapsejladsklasser med hovedvægt på, at bådene står på land, når de ikke bruges til sejlads og nye sejladskonkurrenceformer fx de publikumsvenlige match race. Man vil også satse på at udvikle en egentlig kapsejladsskole, som både kan være rettet mod ungdomssejlere og seniorer, og fortsat udvikle sejlads for handicappede. Århus Lystbådehavns fantastiske bynære placering understøtter klubbens særlige profil og aktivitetsmuligheder. Det er derfor helt centralt for Århus Sejlklub at pege på, at en kommende udvikling af Århus Lystbådehavn ikke blot må begrænse rammerne svarende til de nuværende. Der skal være plads til dynamik og udvidelsesmuligheder. Klubben har løbende en intensiv diskussion om visioner og udviklingsmuligheder. Der ønskes en helt ny organisering og kvalitetsudvikling af bygningsfaciliteterne med et klubhus placeret centralt i havneområdet og med tæt kontakt til jollepladsen. Som et selvstændigt hus ønskes etableret udvidede faciliteter for ungdomssejlerne og i forbindelse hermed en udbygning af faciliteterne med grej mv. Med bedre faciliteter vil klubben opnå kraftcenterkapacitet, samt bedre muligheder for at afholde større (internationale) stævner, træningssamlinger m.v. Det er Århus Sejlklubs klare opfattelse, at klubbens stærke profil kan udvikles i symbiose med de andre stærke havne- og sejladsmiljøer, som trives inden for Århus Kommunes rammer, bl.a. under paraplyorganisationen Sailing Århus. Men det ville være helt forkert at tro, at Århus sejlklubs aktiviteter kan erstattes af fx Kaløvig. Kaløvig har sit helt særlige profil knyttet til Team Danmark centret, men Århus Sejlklub har også sit knyttet til den store aktive gruppe af kapsejlere i mange aldersgrupper. Der er samtidig brug for en langt mere nuanceret diskussion i forbindelse med helhedsplanen af de nødvendige arealressourcer i sammenhæng med lystbådehavnen det gælder både Århus Sejlklubs aktiviteter og de aktiviteter, der er knyttet til sejlklubben Bugten. Det er ikke tilstrækkeligt med numerisk at opgøre, hvor meget landareal der skal bruges til vinteropbevaring. I det videre arbejde med helhedsplanen må der langt mere fokus på at se på de skiftende anvendelser, der er sæsonen igennem af havnens landarealressourcer for at sikre, at der herigennem skabes optimale rammer. Århus 119

120 Sejlklub har således en lang tradition, som man fortsat ønsker både at fastholde og udbygge, for at arrangere stævner, som bl.a. Ungdoms VM, som stiller helt særlige krav til landarealfaciliteterne. Det, der således er behov for, er en nuanceret diskussion, hvor de mange forskellige brugssituationer, der er sæsonen igennem, nøje vurderes og analyseres, inden der med udgangspunkt i de omliggende arealers behov fastlægges bindende og for sejladsaktiviteterne ødelæggende forudsætninger for havnens aktiviteter. Grundlæggende handler det om, at lystbådehavnen skal råde over multianvendelige arealfaciliteter, som er velindrettede og gerne af en væsentlig højere standard end de nuværende, halvfærdige opfyldninger. Indretningen af havnens vandarealer må også ind i diskussionen. Planerne om placering af et center for roklubberne i den ydre del af havnen kan sandsynligvis rumme sikkerhedsmæssige problemer, fordi tilsejlingen til roklubberne kommer til at ligge direkte til et af de intensivt trafikerede områder i havnen. Sejlklubbens store jolleplads skal også indgå i disse vurderinger, fordi der er behov for en revurdering af dens design den er ikke tilstrækkelig velfungerende. Der er også behov for at få en positiv drøftelse af motorbådsafdelingens adgang til landarealer i området. Det er motorbådsafdelingens areal, der nu er båndlagt til andre anvendelser hvor skal deres opbevaringsmuligheder sikres? For vandarealerne er der også behov for at få diskuteret en balance imellem hvor store arealer, der skal ligge som frie vandarealer, og hvor der kan etableres broer. Der har i mange år eksisteret en grænselinie for lystbådehavnens broanlæg. Men fiskerihavnens stadig mere ekstensive anvendelse bør føre til en diskussion om, hvorvidt broanlæggene fra lystbådehavnen bør kunne forlænges for at give mulighed for vækst her. Sejlklubben er meget åben for diskussioner om den grundlæggende positive idé om at gøre havnefronten til et endnu større aktiv for det maritime Århus dvs. at åbne for attraktive færdselsmuligheder for offentligheden, finde evt. nye maritime aktiviteter som kan passes ind i brugsmønstret, offentlige mål som fx restaurant, café, kiosk mv. som kan skabe nogle attraktive mål for færdsel i området, og nye sejladsaktiviteter som fx søspejdere som kan åbne for, at nye og bredere grupper af brugere kan få del i det maritime liv. Det er også vigtigt at få diskuteret åbent og fordomsfrit og i fællesskab de mange subkulturer, der trives på havnen og hvordan disse i fremtiden skal vokse sig bedre og stærkere. Skal man fx prøve at fortsætte den arbejdsdeling, der allerede er på østsiden så den bliver den idrætsprægede med aktiv sejlads af forskellig art, og at vestsiden i højere grad udfolder sig som et frodigt og mangesidigt lokalmiljø med mange forskellige blandede aktiviteter. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 120

121 Koncentrat af samtale med Aarhus Roklub, Flemming Niebuhr den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 5. september 2008 Klubben har boet i det nuværende hus siden 1935, men har i en lang årrække levet en omtumlet tilværelse pga. skiftende planer fra Århus Havn, som har ført til opsigelser mv. I dag står kommunen som ejer af bygningen, og Århus Roklub disponerer over en del af bygningen, mens en bordfodboldklub bruger et tidligere mødelokale på 1. sal, og dykkerklubben KVAK bor i en del af bådhallen og stueetagen. Klubben har ca. 250 medlemmer. Medlemstallet er nogenlunde stabilt. Heraf er de 50 aktive på Brabrand Sø med kaproning. Det er også her, ungdomsafdelingen fungerer. Der er i klubben overvejelser om at gøre en stærkere indsats for igen at opprioritere ungdomsarbejdet, selvom det rummer store organisatoriske udfordringer. De mange års usikkerhed omkring klubbens forbliven i huset har sat sit præg, og klubben har været igennem en lang række diskussioner om, hvilke løsningsmodeller der skal arbejdes på. Så længe en flytning var et forventet krav, har Aarhus Roklub støttet op omkring et fælles projekt ved træskibshavnen. Men debatten i klubben har nu peget på en anden prioritering. Man ønsker klart at forblive i det nuværende hus i dag. Det er et hus, som uanset det har haft en omtumlet skæbne og ikke er særligt godt vedligeholdt, er et velfungerende hus, der kan genoprettes til en velfungerende klubbygning for roklubben og andre maritime klubber. Placeringen er også et stykke kulturhistorie, som betyder noget i klubbens liv. De tidligere planer om at samle de tre klubber er man blevet skeptisk overfor. Reelt mener man ikke, at der er nogen symbiose de tre klubber imellem, bortset fra mulighederne for at drive et fælles bådværksted, som man stadig gerne vil være en del af, uanset om man bliver på den nuværende placering. Det man ser som en udfordring i at have tre roklubber liggende meget tæt sammen, er en zapperkultur blandt medlemmerne, som kan underminere de enkelte klubbers stabilitet og overlevelse man søger bogstaveligt talt derhen, hvor der er øjeblikkelige fordele ved at være. Hvis ikke det er muligt at fastholde den nuværende placering, er ønsket fra klubben at komme til Marselisborg. Men her er en vigtig forudsætning en placering inderst ved stranden, hvor man i givet fald kan etablere en tilsejling til klubben i et velbeskyttet farvand. Men en placering i en evt. udvidet Marselisborg Havn er ikke sejladsmæssigt og sikkerhedsmæssigt attraktivt. Et argument for placering i Marselisborg kan også være, at der mangler en roklub i den sydlige bydel. Den nuværende placering er god. Man oplever, at sejladsmulighederne i havnen er velfungerende. Blot er der lidt snæver plads pga. motorbådsklubbens sydligste pladser, og det fremtidige kanalmiljø kan også blive et stort aktiv for klubbens aktiviteter. Man ser meget gerne en åben diskussion, om hvordan huset Søsporten skal udvikles i fremtiden. Huset kan rumme mere end blot roklub og dykkerklub. Man er glad for samarbejdet med dykkerklubben, men bordfodboldklubben er der ingen symbioser med. Er det fx her, man skal forsøge at indpasse en kajakklub, eller er der andre fremtidige aktiviteter, der bør indpasses? Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 121

122 Koncentrat af samtale med Træskibsforeningen, Anne-Marie Dinesen og Jørgen Bargisen, den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 29. september 2008 Foreningen er startet i 1984 og den nuværende træskibshavn er indviet i Ideen om at samle træskibene i et særligt havneafsnit er enestående i Danmark og giver et meget malerisk miljø samtidig med at det støtter det vigtige samarbejde, der er imellem bådejerne. Foreningen løser rigtig meget med frivilligt arbejde og har efterhånden fået gode faciliteter med et klubhus og værksteder for træ, sejl og depoter mv. Foreningen har ca. 260 medlemmer, og der er i træskibshavnen ca. 70 både. Foreningen fastholder, at træskibe er hovedgruppen. Foreningens planer omfatter færdiggørelsen af træskibshavnen ved på nordsiden af det kommende opfyldte areal at anlægge en fortøjningsbro, opstilling af båd og mastekran samt flydebro i slæbestedet. Arealerne på land ligner ikke en almindelig lystbådehavn. I dag har man ca både på land om vinteren. Det drejer sig næsten alle om gamle lystfartøjer, som skal op af vandet om vinteren, mens alle de store, fortrinsvis ældre brugsfartøjer bliver i vandet året rundt og tages kun op i foråret / forsommeren i forbindelse med almindelig vedligeholdelse. Foreningen arbejder på på sigt at etablere et nyt klubhus, som man vil flytte helt op med kontakt til den nordre mole jvf. Dispositionsplanens fra juni Den nordre mole ser man gerne udviklet til et vigtigt promenadested for byen og baglandet. Allerede i dag er det tydeligt at se, hvordan turen langs kysten og skovene ned langs havnen er en yndet rute, som med en indretning af promenadestrøg på den nordre mole kan få endnu højere kvalitet. Molens bredde er forberedt på, at en sådan promenade kan etableres. Foreningen driver ungdomsarbejde og har anskaffet en juniorbåd til dette formål. Desuden støtter foreningen FDF søspejderkorps. Det er især vigtigt, at der er plads til, at skibe udefra kan deltage i de arrangementer, foreningen gennemfører. Det drejer sig om kapsejladser og navigationssejladser. Således er disse aktiviteter en del af festugen. Det er vigtigt, at der er plads i havnen til at understøtte events. Kajen ved fiskerihavnen er attraktiv for sådanne arrangementer, og der skal i tilknytning til havnepromenaden være plads til telte til de forskellige aktiviteter, der lejlighedsvis gennemføres. Parkeringsbehovet i tilknytning til træskibshavnen er forholdsvis begrænset. Man skønner, at det maksimale daglige brug er på ca pladser. Det areal, der er behov for til vinterpladser, svarer til ca m². Den gamle bedding er vigtig at sikre for træskibsmiljøet. Træskibshavnens brugere udgør ca. 50 % af beddingsbrugerne, og et nystiftet beddingslaug skal prøve at skabe et stærkere samarbejde om bevaring og vedligeholdelse af beddingen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at mange eksterne sejlere bruger beddingen, som efterhånden er et af de få almindeligt tilgængelige beddingsanlæg i Danmark, dvs. beddingsanlæg der ikke er ejet af en bestemt virksomhed og som forbeholder brugen af den til egne kunder. Meget tyder også på, at den fremtidige brug af beddingen kan udvise en god økonomi. Der er i den gældende lokalplan sikret mulighed for en bedding ved træskibshavnen, men det er klart at foretrække at bevare den nuværende. 122

123 Den kommende udvikling af området peger også på nogle vigtige diskussioner. Hvis kanalerne gennemføres, kunne det være interessant for foreningens brugere at trække vinterliggende både ind i kanalen, som det fx kendes i Nyhavn i København. Her ligger de væsentligt mere beskyttet. Indsejlingsforholdene i havnen er gode, og der er ingen aktuelle problemer. De nuværende svajeforhold ud for træskibshavnen er gode, også ud for den eksisterende T-bro. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på ved eventuelle ændringer af havneindretningen, at man fastholder de gode besejlingsforhold. Træskibshavnen ønsker at fastholde egen administration af ventelister mv. for at sikre, at det er et særligt bådmiljø, der ligger i denne havn. Det er også vigtigt at respektere den store frivillige arbejdsindsats, der ligger i foreningen, som er en helt central del af foreningens kultur. Foreningen har kontraktligt forpligtet sig til at udbygge anlægget og har foruden klubhus og værksteder anlagt fortøjningsbroer og brygger langs bassinets sider. Det er selvfinansieret med hjælp fra fonde og erhvervslivet i Århus, samt udelukkende udført ved frivillig arbejdskraft fra foreningens medlemmer. Administration og anlægsarbejder har siden ibrugtagningen ikke påført Århus Havn eller Kommune nogen udgift. Det betyder også, at foreningen ønsker at fastholde den eksisterende kontraktlige rådighedsret over området. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 123

124 Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA Koncentrat af samtale med Aarhus Motorbådsklub, Poul-Erik Poulsen, formand, Kurt Jønsson, sekretær, og Børge Ebbesen, fartøjsinspektør, den september 2008 Foreningen råder over 91 bådpladser og har 164 medlemmer. Der er ingen krav om at have plads på ventelisten for at være medlem / passivt medlem, men der er krav om, at det passive medlemskab primært rettes mod tidligere bådejere, som godt vil fastholde kontakten til klubben og for børn. Foreningen vil gerne have en udbygning af sine faciliteter. Også den mærker ønsket om at få større både, så en vækst på pladser vil være fint og vil stadig muliggøre at fastholde den nuværende kultur i motorbådshavnen. Der er stor interesse for at udvikle Århus Lystbådehavn som gæstehavn med dens fantastiske placering tæt på bykernen. Til gengæld får gæsterne i dag en stedmoderlig behandling med dårlige faciliteter i forhold til andre havne. Der er et forholdsvis begrænset antal gæster ca. 600, men der er ingen tvivl om, dette tal kan udvides til glæde for det samlede miljø. Klubhuset er velfungerende med en attraktiv placering og god sammenhæng med parkeringsmuligheder. Der er faciliteter omkring, container til master, haveanlæg, terrasseanlæg, og der savnes primært bedre arbejdsforhold i forbindelse med reparation og klargøring af både. Det kunne være en drøm at råde over en arbejdshal, hvor man for kortere eller længere perioder kunne leje plads, men ellers som minimum fastholde, at der kan etableres arbejdstelte over bådene. Man skal huske, at rigtig mange gennemfører deres arbejde som selvbyggeri. Vinteropbevaringspladserne er et kæmpe problem, når arealerne i nord inddrages. Ud over selve vinterpladsen er der værkstedsfaciliteter mv. det handler om, og man skal være klar over, at der er et vigtigt socialt liv omkring klargøring af bådene, som også har betydning for klublivet. Det føles ikke som noget problem i dag, at vinterstandpladsen ligger i stor afstand fra klubhuset, men der er ingen tvivl om, at det ville være helt ideelt, hvis der var en tættere sammenhæng imellem klubhus og plads. Man har et stort ønske om at se pladsen som en bagplads i tæt sammenhæng med klubhuset, hvor det sociale liv kan få lov at blomstre. Der peges på en mulighed, at arealerne mellem den sydlige del af Kystpromenaden og Sverigesgade, der ejes af Århus Havn, kunne indgå som en attraktiv bagplads for havnen med både halfaciliteter, et særligt reparationsområde om sommeren og samtidig tilbyde et velbeliggende areal, som kan bruges til gæsteparkering ved indkørslen til området. Samme mulighed kunne også tænkes at gælde for arealet syd for Hjortholmsvej, der tidligere har fungeret som oplagsplads. Vinteropbevaringspladsen bruges af alle bådene i klubben. Foreningen diskuterer selvsagt løbende fremtidige udviklingsmuligheder. Man har erkendt, at der ikke er kræfter til ungdomsarbejde. Man har også fravalgt motorbådssejlads som konkurrenceaktivitet. Her er det fredelig og rolig sejlads med stor vægt på det sociale, og godt naboskab til de andre brugere af havnen. I det hele taget skal man være meget opmærksom på den særlige kultur, der er knyttet til motorbådssejlerne. Pengene er ikke store. Man er meget påpasselig med det, man har. For mange af medlemmerne er økonomien af stor betydning. Det, der skal gøres, gøres i vid udstrækning ved frivilligt arbejde. Der er en tæt, social kontakt mellem medlemmerne af klubben. Man ønsker også stadig at fastholde retten til at formidle bådpladser. Man er ikke afvisende overfor ændringer i havnen, der må 124

125 bare under ingen omstændigheder ske det, at det helt særlige århusianske sejlermiljø bliver erstattet af et goldt og ensrettet marinamiljø. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 125

126 Koncentrat af samtale med Bådelauget Krogen, Lars Ole Vestergaard, den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 22. september 2008 Klubben har ca. 90 aktive og ca. 90 passive medlemmer. Klubben råder over ca. 70 faste pladser, hvortil kommer 14 midlertidige ekstra pladser. Foreningen formål er sejlads med og fiskeri fra mindre både, og der er således et max. på bådbredden på 2,5 m. for nye medlemmer. Klubben har få bredere pladser til rådighed, som tildeles medlemmer, som ønsker at opgradere til en lidt større båd. Klublivet er noget særligt. Der er mange, for hvem klubhuset er det faste sted på havnen. De kommer her stort set hver dag og snakker og diskuterer, og er en del af det gamle havnemiljø. Man oplever et socialt fællesskab som noget helt centralt. Det er et rustikt, ikke særligt poleret marinamiljø, og man ønsker grundlæggende ikke forandringer i det, man har. Man frygter den usikkerhed, som alle de mange nye planer kan give for foreningen, og man frygter også, at det kan blive for fint med alt for meget vægt på pæne promenademiljøer. Man har det fint med, at havnen allerede i dag er et vigtigt promenademål, som både kan og skal forbedres. En idé kunne være at få endnu en forbindelse for gående og cyklister over banen ud for den nordlige del af havnen. Man ønsker ikke et stort, moderne klubhus i forbindelse med en evt. flytning. Det skal have stemning og intimitet som det lille, sammenflikkede hus, man råder over i dag. Aktuelt er der for få P-pladser i området, og presset på vinteropbevaringspladsen, som man deler med flere andre aktiviteter, er stort. Krogen anbefaler at revurdere udnyttelsen af vandarealerne for at se, om der kan skaffes plads til flere både bl.a. for at kunne imødekomme en venteliste på ca. 35 pladser. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 126

127 Koncentrat af samtale med Mooringslauget, Lasse Magnussen m.fl., den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 19. september 2008 Mooringslauget har en helt særlig historie. De råder over 13 pladser, som er en rest af en individuel lejeaftale med Århus Havn. Man er placeret langs røgerikajen. Der er for nylig blevet tilført et lille antal bådpladser, så ventelisten er nu reduceret til 3. Mooringslaugets pladser er interessante i havnen, fordi de er de eneste, der giver plads til store både. Det er også her, der er flere, der bor i deres sejlbåde året rundt. Man savner toiletforhold på fiskeriområdet, både af hensyn til gæstesejlerne og de mange, der færdes i området. Almindelig urenlighed er et stort problem, fordi der kommer så mange mennesker i området. Vinterpladsen fungerer på Krogens plads og måtte også godt være lidt større. P-pladserne i området er et stort problem, bl.a. fordi der er tre, der bor i bådene. Mooringslauget vil meget gerne have 5-10 tilgængelige pladser tæt på bådene. Nye vedtægter er gennemført. De lægger vægt på, at lavets brugere skal være aktive, man accepterer ikke, at det blot er en parkeringsplads for en båd, der aldrig bliver brugt. Der er også krav om at deltage i det sociale samvær. Der er også synspunkter på udbygningen i øvrigt af havnen. Der er bekymring for, om kanalerne får den attraktion, som det påstås, eller om det bliver et samlingssted for affald og et sted med ringe vandkvalitet. Der er også bekymring om havnens behov for vinterstandpladser generelt bliver nedprioriteret urimeligt meget til skade for havnens funktion. Mooringslauget har ikke selvstændige optagningsfaciliteter, men bruger de tilgængelige kajer ved hjælp af vognmand eller sejlklubbernes anlæg. Der er nogen i havnen der benytter Egå som vinteropbevaringssted., da det kan ske med master på. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 127

128 Koncentrat af samtale med Strandjægerne, Arne Møbjerg Nielsen m.fl. den Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 19. september 2008 Strandjægerne ønsker ikke de større ændringer. Det er et sted, hvor der skal være plads til den lille mand, og man lægger meget vægt på at fastholde en helt særlig bådtradition dvs. motorbåde der er specialbyggede til jagt. De bruges året rundt, og der sejles selvfølgelig også almindelig lystsejlads med dem. Man føler, at det er stedet, som skaffer plads til den lille mand på havnen. Man råder over 19 bådpladser og har en venteliste på 2 pladser. Man har lige fået 5 nye. I alt er der 50 medlemmer, og der er som sagt en klausul om, at det er en særlig bådtype, der skal være adgangsbillet for en plads. Man bruger ikke vinteropbevaringspladser. Den særlige brug indebærer, at man klargør bådene kortvarigt i forårssæsonen. Dette sker ved Krogens arealer. Der er også brug for parkeringspladser i sammenhæng med, at der på aktivitetsdage er ca både ude samtidig. Klublokalet har man på 1. sal i fiskernes varmestue. Det er et attraktivt og velfungerende klublokale med udsigt. Man så selvfølgelig gerne, at man havde et klubhus tættere på bådpladserne, men foreningen har næppe råd til nybyggeri. Økonomien er meget snæver. Man har ingen ungdomsafdeling, der giver adgang til offentlige tilskud. Der er meget social aktivitet i foreningen, selvfølgelig i sammenhæng med at bådene bruges året rundt og adgangen til det attraktive klublokale. I området savnes der dog forskellige praktiske ting bedre affaldsstativer og adgang til offentlige toiletter. Generelt oplever man ikke nogen problemer på vestsiden af Århus Havn. Det er et spændende og varieret sted, som helst ikke må forandres alt for meget. Man er heller ikke tilhænger af en kanal, da man er bekymret for vandkvaliteten. Dog er man fuldt opmærksom på, at kanalen måske kan give nogle attraktive sejladsmuligheder imod syd, men det afhænger selvfølgelig af den frihøjde, der etableres under broerne. Man opfatter sig klart som den sjove side af havnen en kvalitet, der endelig må fastholdes. Herfra er der forslag om at prøve at genetablere vinteropbevaringspladser i den sydlige del af havnen, så man yderst på østsiden af havnen kan bruge arealerne til mere imødekommende aktiviteter. Det er et vigtigt sted på havnen, både for de gående på promenaden fra byen og for de sejlende. Dan B. Hasløv og Agnete F. Kjær 128

129 Synspunkter på udvikling af 10. oktober 2008 Århus Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavn Promenade mod havnebassinet styrkes mest muligt Ingen kanal Areal til vinteropbevaring og bagplads sikres Kystpromenade fokuseret på havn GÅRDSVEJ Ny opfyldning vurderes nøje i forhold til indsejlingen, arealbehov og stipassage over bådpladser Off. biltrafik stopper her TORDENSKJOLDSGADE TBANETORVET KYSTVEJEN SKOVVEJEN OVE GJEDDE Styrke forbindelsen til by Ny placering af kanal Visuel åbenhed mod nord fastholdes Det Blå Bånd føres hertil SANDGRAVVEJ HOLMSVEJ GYLDENLØVESG TRØJBORGVEJ EDOUARD NIELS JUELS GADE SKOVVEJEN DRONNING MARGRETHES VEJ LANGELINIEPARKE LANGELINIEPARKEN FISKERIVEJ RISSKOVSTIEN KYSTPROMENADEN PAKKERIVEJ FISKERIVEJ Høringssvar tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 RISSKOVSTIEN SVERIGESGADE KYSTPROMENADEN SVERIGESGADESVERIGESGADE RISSKOVS SVERIGESGADE Plan for havnens vandarealer der sikrer Udsigter Plads til besejling Gæstekajer m.v. Flere / større bådpladser Udbygning af broer Renovering af kajkanter Særlig plan for indsejlingen Sejladssikkerhed Plads til joller, roere, svajebassin m.v. Multifunktionel havneplads Stævner og events Nye klubhusfaciliteter Skabe et attraktivt sted for byen ved havn / vand Sommerparkering Vinteropbevaring Jolleplads Sikre funktionalitet og arealressourcer Afklare arealbehov Promenaden Plads til eks. havnefunktioner Plads til nye havnefunktioner Ikke egnet til vinteropbevaring Fastholde små, lokale rekreative områder Bevaring af Søsporten (kulturhistorie) Bedding (del af aktiv havn / kulturhistorie) HJORTHOLMSVEJ Udarbejdet for Idrætssamvirket Århus af Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA ØLANDSGADE METER Alternativ placering af areal for Sommerparkering Plads til begivenheder og events Vinteropbevaring - bagplads - plads til rep., vedligeholdelse m.v. Sikre funktionalitet og arealressourcer Afklare arealbehov 129 HALLANDSGADE

130 Lystbådehavne, referenceliste Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 27. oktober 2008 Ad Dammam KACC Saudi Arabia 2008 Ad Dammam, King Abdulla Water front development. Master planning Sæby Havn Frederikshavn Kommune 2008 Helhedsplan for havneområdet Bønnerup Havn Norddjurs Kommune 2008 Helhedsplan for havnefornyelse Horsens Havn Horsens Kommune Helhedsplan, parallelle opdrag Vejle Lystbådehavn Vejle Kommune Helhedsplan Fredericia Havn ADP Helhedsplan og miljøvurdering for lystbådehavn Ishøj Havn Ishøj Kommune 2007 Detailprojekt for udvidelse af eksisterende havn Helsingør Nordhavn Helsingør Kommune Helhedsplan Dannemare, Lolland MT-estate 2007 Design og planlægning af ny lystbådehavn Ishøj Havn Ishøj Kommune 2006 Lokalplan for lystbådehavnen Esbjerg Havn Esbjerg Havn Planlægning og projektering af ny lystbådehavn Amager Strandpark Amager Strandpark I/S 2005 Projektering af gæstehavn i Amager Strandpark Ishøj Havn Ishøj Kommune Brugerundersøgelser, program og planlægning for udviklingsmuligheder Prøvestenen, København Udviklingsselskabet Prøvestenen Planlægning og projektering af ny lystbådehavn på sydsiden af Prøvestenen Snekkersten Havn Snekkersten Havn 2003 Forslag til sandfanger / forhavn Udbygning af Hou Havn Århus Amt 2001 Planlægning og design af lystbådehavn Kolding Ny Lystbådehavn Kolding Kommune 2000 Idéskitser og planlægning af ny lystbådehavn Fredericia Ny Lystbådehavn Fredericia Havn / ADP 1999 Idéskitser til ny lystbådehavn Vordingborg Havn Vordingborg Kommune 1998 Kyst- og havneplanlægning for Oringe-området Lystbådehavn, Nykøbing Sjælland Nykøbing Sjælland Kommune 1997 Fornyelsesplan for lystbådehavn Nivå Havn Karlebo Kommune 1997 Planlægning og projekt for lystbådehavn, strand og klubhus Rungsted Havn Hørsholm Kommune 1997 Fornyelsesplan for lystbådehavn og projekt til ny strand L:\Funktioner\08 Kommuneplanafdelingen\De Bynære Havnearealer\Dispositionsplan for FTL-havnen\Indkomne bemærkninger\tidligere indsendte bemærkninger\lystbådehavne (2).docx 130

131 Strandpark og byfront, Kuwait City Kuwait Consulting & Investment 1997 Helhedsplan og design for byfront og strandpromenade, Kuwait City Roskilde Lystbådehavn og Museumsø Roskilde Kommune 1997 Helhedsplan for havnefront, lystbådehavn og museumsø / havn Haderslev Sydhavn Haderslev Kommune 1997 Omdannelse af Haderslev Sydhavn Søndre Frihavn, København Forslag til ny citymarina Nakskov Inderhavn Nakskov Kommune Fysiske, organisatoriske og økonomiske muligheder for øgning i antal af gæstesejlere Grenå Lystbådehavn Grenå Kommune Planlægning af ny kystlinie med rekreative områder, strand og lystbådehavn Marselisborg Havn Marselisborg Havn Planlægning og design af ny havn med rekreative områder Kaløvig Lystbådehavn Kaløvig Lystbådehavn Planlægning og design af lystbådehavn Frederiksværk Havn Frederiksværk Kommune Helhedsplan for nyt bykvarter med lystbådehavn, turistanlæg og offentlige anlæg Hundested Havn Hundested Kommune Idéforslag til byudvikling af nordligt havneområde Rørvig Havn Nykøbing-Rørvig Kommune Plan for ny indretning af havnens landarealer L:\Funktioner\08 Kommuneplanafdelingen\De Bynære Havnearealer\Dispositionsplan for FTL-havnen\Indkomne bemærkninger\tidligere indsendte bemærkninger\lystbådehavne (2).docx 131

132 132

133 133

134 134

135 135

136 136

137 137