NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
|
|
- Tina Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
3
4 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur
5 Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox
6 Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Vores fælles forhistorie TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Nordsøen i forandring Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Lyset og synet under vand Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen Dykkende svin og hvalers oprindelse Skarven: En fugl vi elsker at hade Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser Krabber Hajer og deres sanser Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84
7 Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor
8 Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7
9 Hajer og deres sanser Tue Skovgård Larsen Fjord&Bælt, Kerteminde, Danmark. Hajer er dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, også selv om det kun er de færreste, der har set en haj i naturen. Hajer kan indgyde alt fra frygt til beundring, men der er ingen tvivl om, at de fascinerer. I Danmark er der set 16 arter af hajer, nogle af dem er kun blevet set her ganske få gange, mens andre er meget almindelige. De første hajer opstod for 420 millioner år siden, og siden da er mange arter opstået og uddøde igen. I dag kendes 506 arter, hvor den største er hvalhajen. Den største hvalhaj man kender med sikkerhed var over 12 meter lang og vejede mere end 21 ton. Langt over halvdelen af alle arter af hajer er dog under en meter lange. Den mindste er den lille sorthaj, som bliver knap 20 cm lang. Der er set 16 forskellige hajarter i Danmark, af hvilke den mest almindelige haj i Storebælt er den småplettede rødhaj. HVAD GØR EN HAJ TIL EN HAJ? Hajer er, sammen med rokker og havmus, bruskfisk. Det vil sige, at deres skelet er lavet af brusk og ikke af kalk som hos os mennesker eller benfiskene (som f.eks. torsk og fladfisk). Et skelet lavet af brusk gør hajen lettere end en fisk med kalkskelet. Det gør dem også i stand til at lave ret skarpe sving. Den mest almindelige haj i Storebælt er den småplettede rødhaj. Den kan ses ved Fjord&Bælt i Kerteminde og Multimar i Tönning. Benfisk har et låg, der dækker og beskytter gællerne. Sådan et låg har hajerne ikke der er fri udsigt til gællerne gennem gællespalterne. Gællespalterne er åbninger ind til gællerne, hvor vandet kan komme ud efter at have været forbi gællerne. De fleste arter af hajer har fem af disse gællespalter, men der findes også arter med seks eller syv. En anden ting, der adskiller hajerne fra benfiskene er, at hajerne ikke har skæl. I stedet er kroppen dækket af hudtænder. Hudtænderne ser forskellige ud, alt efter hvor på kroppen de sidder, og hvilken funktion de har. Nogle har en beskyttende funktion, andre leder vandstrømme forbi næsen, og andre igen mindsker vandmodstanden for hajen, når den svømmer. Det er også hudtænderne der gør, at en haj føles silkeglat, hvis man stryger den fra hovedet ned mod halen, mens den føles som sandpapir, hvis man stryger den anden vej. TÆNDERNE Det første man tænker på, når nogen nævner ordet haj, er nok en mund fuld af skarpe og spidse tænder. I På fotoet ses rækkevidden af hajens forskellige sanser. Tegning: Benjamin Wædeled, Fjord&Bælt. 78 Flora og fauna
10 Hvidhaj, Foro: Shutterstock, David P. Stephens. virkeligheden er tænderne hos forskellige arter lige så forskellige som hajerne selv. Tændernes udseende afhænger af, hvad hajen spiser. En brugde har bittesmå tænder, som den ikke bruger til noget, da den spiser ved at filtrere vandet for smådyr med sine gæller. Port Jackson hajer, som spiser krabber, muslinger og søpindsvin, har spidse fortænder til at gribe med og flade knusetænder bagerst. Sildehajens tænder er spidse og vender bagud, så de er gode at fange fisk med. Hvidhajens tænder er trekantede, skarpe og savtakkede, der kan flå lunser af f.eks. søløver. Hajernes tænder har samme hårdhed som stål, og hajerne har også den fordel, at de hele tiden får nye tænder. Kigger man på en hajkæbe, kan man se flere rækker tænder. De nederste rækker er de ufærdige tænder, som med tiden vil rykke fremefter, komme i brug og til sidst falde ud. En haj kan skifte flere tusinde tænder i sin levetid. HAJENS SANSER For at kunne finde sin føde, finde vej og undgå farer, er hajerne udstyret ikke blot med fem sanser som os mennesker, men syv. Ud over at sanse forskellige indtryk, som sanser nu gør, er de forskellige sanser også virksomme på forskellige afstande, som fotoen herunder viser. Høresans Hajer har ingen synlige ører som os, men de har dog to små åbninger på hovedet, som via to små rør af brusk har forbindelse til de indre ører inde i hovedet. Lyde i vandet menes blive ledt fra åbningerne, gennem bruskrørene og ned i en sæk fyldt med nerveceller, som opfanger lyden. Hajer hører bedst dybe lyde mellem 25 og 100 Hz, Hz står for Hertz, som er måleenheden for lydens frekvens hvis lyden er dyb er frekvensen lav (tænk bas), og hvis den er høj, er frekvensen høj (tænk fløjte). Til sammen- Vidste du Hajernes rygte som menneskedræbere er meget overdrevet. Hvert år dør i gennemsnit 4,4 menneske af et hajangreb. Til sammenligning bliver der hvert år dræbt flere hundreder mennesker af hvepse og bier. Flora og fauna 79
11 Opbygningen af hajens øre. På nogle punkter ligner det et menneskeøre, men fordi hajer lever i vand, behøver de ikke trommehinde, det ovale vindue, hammer, ambolt og stigbøjle, som hos mennesket overfører lyden fra luft til væsken i øret. Tegning: Benjamin Wædeled, Fjord&Bælt. ligning foregår en normal samtale mellem to mennesker i området mellem 200 og Hz. Da de dybe lyde er de mest almindelige lyde i havet, og desuden kan høres langt væk fra, gør det derfor muligt for en haj at høre sit bytte måske flere hundrede meter væk. Hajens øre har, som os mennesker, tre buegange som sidder i rette vinkler i forhold til hinanden. Opbygningen og placeringen af disse buegange gør, at hajerne ved, hvordan deres krop er placeret i vandet, og at de kan holde balancen. Lugtesans Den mest berømte af hajens sanser er uden tvivl dens lugtesans. De fleste ved nok, at hajer kan lugte meget små mængder blod i vandet, men det er ikke kun blod, som hajerne er gode til at lugte. De er også meget følsomme for andre stoffer fra andre dyrs kroppe, som urin og hormoner. Det er selvfølgelig heller ikke kun byttedyr, som hajerne kan lugte. De kan også lugte andre artsfæller, og f.eks. bestemme hvilket køn og seksuel modenhed den anden haj har. Hajerne har et næsebor på hver side af hovedet. Et næsebor består af en sæk, der ser ud som om den er delt i to af en hudfold. Når hajen svømmer, kommer vandet ind ad den ene åbning, gennem sækken og ud af den anden åbning. På indersiden af sækken er der folder, og når vandet kommer gennem sækken, løber det gennem folderne, hvor sansecellerne sidder, og hajen opfanger lugten. Hajens næsebor sidder forrest på hovedet (foto) og vandet løber hele tiden gennem hajens næsebor, når den svømmer (A) og hajen lugter således hele tiden med sansecellerne i folderne (B). Foto: Shutterstock, David P. Stephens. Tegninger: Benjamin Wædeled, Fjord&Bælt. 80 Flora og fauna
12 De røde prikker på tegningen viser, hvor sidelinjeorganet sidder på en haj. Som det kan ses, er det ikke kun ned langs siden, men også på hovedet. Når man kigger på en haj, er det dog tydeligst at se ned langs siden (foto). Tegninger: Benjamin Wædeled, Fjord&Bælt Foto: Småplettet rødhaj, Tue Skovgård Larsen, Fjord&Bælt. Hajer kan opfatte meget svage lugte, men man kan finde meget forskellige tal, når man leder. For at nævne nogle: En dråbe fiskeekstrakt fortyndet en milliard gange, eller ti milliarder gange fortyndet på 1,7 km afstand, eller fiskeekstrakt fortyndet 1/10 mia. eller en lugt fortyndet 10 millioner gange. Det er lidt forvirrende, men uanset hvilket tal, der er mest korrekt, er der ingen tvivl om, at hajer har en rigtig god lugtesans. Da hajerne har næseborene siddende på hver side af hovedet, kan hajerne finde vej til byttet ved at mærke tidsforskellen mellem en dufts ankomst til henholdsvis det ene eller andet næsebor (på samme måde som vi mennesker kan retningsbestemme en lyd). Dette kan måske også forklare hammerhajens udseende; ved at den har placeret næseborene så langt fra hinanden, bliver denne stereoeffekt forstærket. Sidelinje-systemet Alle fisk, både bruskfisk og benfisk, har et sansesystem kaldet sidelinje-systemet, der består af en række små, vandfyldte kanaler under huden, som er i forbindelse med havvandet via små huller. Kanalerne løber på hver side af kroppen og ud på hovedet, som det ses på tegningen herover. Inden i kanalerne er der sanseceller, der mærker de vandstrømme i kanalen, som opstår på grund af bevægelse af havvandet uden for hajen. Da al bevægelse i vand skaber en bevægelse af vandet (som de ringe, der opstår, når man kaster en sten i vandet), kan en haj mærke ikke bare bevægelsen, men også i hvilken retning bevægelsen sker, og hvor kraftig den er. Syn Hajernes øjne sidder på siden af hovedet, hvilket gør at de næsten kan se hele vejen rundt om dem selv. Øjet har en pupil (hvilket benfisk ikke har), som trækker sig sammen eller udvider sig alt efter hvor meget lys, der er til stede. Inde i øjet sidder der en gennemsigtig, rund linse, som kan flyttes frem og tilbage, så billedet kommer i fokus på nethinden bagerst i øjet. Tegningen viser de strukturer, der er nævnt i teksten. Det Lysende Tæppe er i øvrigt også det, som gør at hajers øjne i lighed med en lang række pattedyr, som også har et sådant skinner i mørke (foto). Foto: Hajøje, Wikimedia, Creative Commons, Takato Marui. Tegning: Benjamin Wædeled, Fjord&Bælt. Flora og fauna 81
13 1. Hvor mange mennesker i hele verden bliver angrebet af en haj på et år? 2. Kan man se forskel på en han- og en hun-haj? 3. Hvorfor er der ikke så mange forskellige arter af hajer i Danmark? ud gennem bælthavet, der er skyld i dette. ferskvandet, der tilføres Østersøen og som flyder videre for lav til, at hajerne bryder sig om at være her. Det er 3. I de indre danske farvande er saltholdigheden i vandet under en parring. også ses hos rokker). Palperne er hannens parringsorganer, og selv om han har to, bruger han kun en af dem 2. Ja. Hos en han kan man se to forlængelser af gatfinnerne. Disse to forlængelser kaldes palper (og kan i øvrigt sige skrid, er ved at give et nap i en hånd eller et ben. hajen føler sig truet, og den eneste måde, hvorpå den kan 1. Mellem 70 og 100. De fleste hajangreb er udtryk for, at På nethinden finder man to slags sanseceller: Tapceller og stavceller. Tappe giver et detaljeret syn i dagslys og, hvis man har mere end én type tappe, er det muligt at se i farver. Stavene, som er de mest almindelige i hajens øje, varetager synet i tusmørke og om natten. De giver et mindre detaljeret syn, men de er meget følsomme, når det er mørkt, og de er suveræne til at opfatte kontraster (dvs. overgange mellem lys og mørke), hvilket nok er hajøjets vigtigste evne under jagt. En anden tilpasning til havets mørke, er det såkaldte tapetum lucidum (latin for Lysende Tæppe ), der ligger bag nethinden i hajens øje. Det Lysende Tæppe virker som et spejl, som kaster lyset tilbage fra bagsiden af øjet, så det passerer øjets sanseceller igen. Hajen kan således udnytte det svage lys to gange, og sammen med de mange stavceller i øjet, gør det hajen i stand til opfatte lys, der er ti gange så svagt som det, vi mennesker kan opfatte. Æg af småplettet rødhaj. Ungen med blommesækken ses tydeligt inden i. Foto: Tue Skovgård Larsen, Fjord&Bælt. 82 Flora og fauna
14 Den elektriske sans sidder kun i hovedet (A - markeret med røde prikker), hvilket også giver mening set i forhold til rækkevidden af sansen. De gelefyldte kamre ses bag hullerne i huden (B). Fotografiet viser hullerne i snuden på en tigerhaj. Tegninger: Benjamin Wædeled, Fjord&Bælt. Foto: Wikimedia, Creative Commons, Albert Kok. Elektrisk sans Foran på hajens hoved kan man se en masse små huller. Bag hvert hul er der et lille kammer fyldt med gele. Disse kamre kaldes de Lorenzinske ampuller og bruges til at opfatte elektricitet. Den elektriske sans er så effektiv, at en haj kan mærke elektricitet helt ned til 5 nanovolt (5 milliardene-dele volt) på en centimeters afstand, så et batteri, der for et menneske vil virke totalt dødt, vil for en haj opfattes som en kraftig energikilde. Den elektriske sans fungerer dog kun på afstande under 30 cm, men til gengæld gør den det muligt for en haj at finde bytte, der ligger helt stille og begravet i sand, da de kan sanse byttets nerveimpulser. Det er også muligt, at hajerne kan bruge den elektriske sans til at opfatte Jordens magnetfelt, hvilket giver dem en form for kompassans, samt til at opfatte ændringer i temperatur. Selvom det er yderst sjældent at se en haj i den danske natur, kan man ofte finde deres æg skyllet op på stranden. Hajæggene er lyse i begyndelsen, som det ses på billedet, men de bliver mørkere med tiden. De æg man finder på stranden, er mørkebrune eller sorte, men meget genkendelige på deres facon. Vidste du Når en haj bider, skydes både over- og underkæbe fremad, så tænderne får størst mulig effekt. Selve biddet kan være meget kraftigt; f.eks. er biddet hos requiemhajer blevet målt til 3 ton pr. kvadratcentimeter. Flora og fauna 83
Hajer og deres sanser
Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereFjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren)
En ekskursion på Fjord&Bælt - Nedenstående mål for materialet er fundet på EMU, Danmarks læringsportal, ved at klikke på linket Biologi - FFM jan2016.pdf under Relaterede filer. Målene kan også findes
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereHajer. på Kattegatcentret og i verden
Hajer på Kattegatcentret og i verden Forord Dette hæfte er lavet til dig, der skal arbejde med hajer i skolen. I hæftet kan du lære om hajer - hvordan de er skabt fra naturens side, hvordan de lever, og
Læs mereSCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører
SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereOm tilpasning hos fisk
Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og
Læs mereSanseviften.
Sanseviften www.naturensdag.dk www.naturensdag.dk Sanseviften www.gronnespirer.dk Grønne Spirer Udgivet i 2019 af Friluftsrådet Fotos: Naturhistorisk Museum Århus, Pexels og Colourbox Redaktion: Ida Kryger
Læs mereLyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer
Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange
Læs mereFang en krabbe. Husk redningsvest!
Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i
Læs mereDer er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd
Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på
Læs mereHØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter
HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereSpørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval?
Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval? Som nyfødt kaskelot er du kun 4 lang og vejer omkring et ton, men du vil vokse op og blive et af verdens største dyr. Her er en top 10 over verdens største dyr.
Læs mereFANGET I BJØRNENS KLØER
FANGET I BJØRNENS KLØER OG ANDRE VILDE DYREANGREB ALVILDA INDLEDNING Hajer, tigere, slanger, bjørne Vilde dyr har altid fascineret mennesker. Men lige så smukke og majestætiske dyrene er, lige så farlige
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereæder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber
IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre
Læs mereKrabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning
Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012 spørgsmål til naturvejlederen fra Natur der Bevæger. Han hedder Martin
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde
Læs mereDet magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Det magiske spejl - At elske sig selv og bygge selvværd Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen
Læs mereInformation om ørekorrektion
Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie
Læs mereHavfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide
Læs mereBLADSKÆRERMYRER INSEKT
BLADSKÆRERMYRER Bladskærermyren lever i store kolonier på cirka 10 millioner myrer næsten dobbelt så mange, som der er mennesker i Danmark. Deres hule kan være helt op til 6 meter dyb, så dyb at en giraf
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereEMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Liv i vand H311 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER svær (7.-10. klasse) Danmarkshallens afsnit Kyst og hav Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum Ida Marie Jensen,
Læs mereBillednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag
Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,
Læs mereDet skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:
Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som
Læs mereNATURVIDENSKABELIGE FODSPOR
NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -
Læs mereLæringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven
Læringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven Dette forløb er egnet til de 4-5 årige børn Introduktion I skal nu i gang med at tegne og male portrætter. Forløbet er inddelt i fire faser, hvor den
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mere2016 Unkeldesign All rights reserved
Eevee 1 Materialer 100% bomuldsgarn 8/4 - Lys brun 90 g - Råhvid 25 g - Lidt mørk brun - Lidt sort - Lidt hvid Polyesterfyld (pudefyld) Hæklenål: str. 2,5 mm Forkortelser mr: magisk ring km: kædemaske
Læs mereKRANZTIERE Kranztiere
KRANZTIERE Kranztiere Du er velkommen til at sælge de færdige figurer, det er ikke et krav, men vil blive glad for en henvisning til designeren. Du må ikke kopiere, ændre, dele, offentliggør eller sælge
Læs mereTransducere H1. 2012 Lkaa
Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen
Læs merePAS PÅ DIT BARNS ØJNE
Værd at vide om børn og syn PAS PÅ DIT BARNS ØJNE MOTORIK- OG KONCENTRATIONS- BESVÆR? DET KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN Et velfungerende syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen, til sport og
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs mereVejledning Mundmotorisk spil
Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk
Læs mereSvar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.
Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og
Læs mereEdderkopper - symmetri
Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereSchæferhundens øre/hale SCHÆFERHUNDENS ØRE / HALE. En lang halelængde på en hund fra efm 1
SCHÆFERHUNDENS ØRE / HALE. En lang halelængde på en hund fra 2016. efm 1 Schæferhundens Øre/hale. KENNEL FRIIS E. FRIIS MIKKELSEN EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING (45) 61 66 83 03 ejfriism@gmail.com COPYRIGHT
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereNi Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)
Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige
Læs mereLUX BLOB TRØSTE MONSTER
LUX BLOB TRØSTE MONSTER Design og idé af Sofie Nygaard - LUX KREATIV Denne opskrift må ikke kopieres, sælges ellers distribueres hverken delvist eller helt. Du må sælge det færdige produkt med henvisning
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereChris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap
Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra
Læs merebuster i børnebiffen 2017
Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i
Læs mereHunden Walter Hækleopskrift
Hunden Walter Hækleopskrift Af @thildescrochetandknitting Find mig på Instagram 1 Hunden Walter Hækleopskrift Garn: 100% Bomuld fra garngruppe A i de ønskede farver Hæklenål: Str. 2,5mm-3mm Mål: L20cm,
Læs mereFlot stubmølle til haven
SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet
Læs mereSkoletjenesten på Fjord&Bælt
Skoletjenestens målsætning Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne erfare, hvord interessant det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager
Læs mereMennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.
Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker
Læs mereTeambuilding - på en øde Ø
Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde
Læs mereMargot Andreasen. Flugten. Illustreret af Sussi Bech. Lias Kamp 2 FANTASY LIX 13
Margot Andreasen Flugten Illustreret af Sussi Bech Lias Kamp 2 FANTASY LIX 13 1 Margot Andreasen Flugten Lias Kamp 2 Illustreret af Sussi Bech 3 Personer i bind 2 Lia gråulv Manu Khan Rane Marni 4 Gråulv
Læs mereBilly the Bat. Hækleopskrift
Billy the Bat Hækleopskrift Materialer 1 nøgle lys lilla bomuldsgarn 8/4 1 nøgle mørke lilla bomuldsgarn 8/4 En lille rest sort bomuldsgarn 8/4 En lille rest hvidt bomuldsgarn 8/4 2 sikkerhedsøjne, 6 mm
Læs mereJeg har altid en mellemopgave, til de hurtige børn. Ideer til spor som motiverer dem til at finde på nye og anderledes ideer.
Kan I tegne et menneske? At tegne er at forme og røre fortællingen med hånden. (et billede siger mere end 1000 ord) Om et tegne, male og collage-forløb med en gruppe 4-5 årige i Billedværkstedet på Brandts.
Læs mereFire Fantastiske Fisk
Opgaveark 1 Opgaven skal løses i Akvariet. BEMÆRK: Akvariet åbner først kl. 12:30. Ind imellem er der helt lukket for opgaveløsning, fordi akvariet bliver brugt til andre ting. Er det slet ikke muligt
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereMORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG
MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til
Læs mere120 ords-tæppet. På sporet af ordet
120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereNår jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.
Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mere