NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

Transkript

1

2 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

3

4 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

5 Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

6 Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Vores fælles forhistorie TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Nordsøen i forandring Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Lyset og synet under vand Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen Dykkende svin og hvalers oprindelse Skarven: En fugl vi elsker at hade Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser Krabber Hajer og deres sanser Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

7 Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

8 Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Marco Brodde og Lisbeth Christiansen Naturpark Vesterhavet, Varde Kommune, Danmark. Placeret i det vestligste Danmark mellem Ringkøbing Fjord og Vadehavet har Filsø oprindeligt haft status af landets næststørste sø med et areal på over 2000 hektar. Søen var inden den sidste store afvanding i midten af 1900-tallet kendetegnet ved et rigt dyreliv med især et storslået fugleliv og en fiskefauna, som lokalbefolkningen havde stor nytteværdi af. I dag er Filsø genoprettet og indgår nu igen i en perlerække af vådområder langs den dansk-tyske kyst som en betydningsfuld fuglelokalitet. AFVANDINGER AF FLERE OMGANGE Filsø havde oprindeligt et areal på over 2000 hektar. Søen var inden den sidste store afvanding i midten af 1900-tallet kendetegnet ved et rigt dyreliv med især et Oplev et storslået fugleliv og et skønt natur område ved Filsø mellem Ringkøbing Fjord og Vadehavet storslået fugleliv og en fi skefauna, som lokalbefolkningen havde stor nytteværdi af. De omkringliggende arealer har siden stenalderen været beboet, og søens og dens afl øb til havet har haft afgørende betydning for levevilkårene og den lokale økonomi. Allerede i 1852 sænkede man vandstanden i Filsø med lidt over tre meter. Søen blev meget mindre, og store dele af den fl ade søbund blev omdannet til enge, hvor man kunne høste hø. Modstanden mod denne første Mange fuglearter, heribandt grågæs, er vendt tilbage til Filsø. Foto: Rasmus Bendixsen. 30 Land og vand

10 Filsø indgår nu igen i den perlerække af vådområder langs kysten med de vestjyske fjorde, de naturgenoprettede Skjern Enge og Vadehavet som andre internationalt meget betydningsfulde fuglelokaliteter. Foto: Rasmus Bendixsen. afvanding af Filsø var stor fra de lokale bønders side, da de delvist ernærede sig ved fi skeri i søen. I begyndelsen af 1900-tallet tilhørte Filsø en godsejer, Olufsen, og han brugte området til jagt og rørhøst (til stråtage) Olufsen tjente i 1930erne ikke ret meget på at eje Filsø. Derfor søgte han i 1941 om tilskud til at afvande det, der var tilbage af søen, så han kunne udnytte området til landbrug. Protester fra befolkningen hjalp ikke, og i årene efter 2. Verdenskrig blev der med en ny og effektiv teknologi igangsat utallige tørlægningsprojekter for at gøre Danmark selvforsørgende. Afvandingerne af Filsø betød således også, at vandfl aden svandt ind til kun 45 hektar. Efter et kompliceret sagsforløb fredede man dog den tilbageværende del af søen samt et hedeareal vest for den nu tørlagte søbund. Filsø blev i efterkrigstiden et moderne landbrugsområde, og Nordens største korntørreri blev opført på ejendommen. For at kunne dræne jorden, måtte næsten 700 km drænrør lægges i jorden samtidig med opførelsen af tre pumpestationer, hver med en kapacitet på liter vand i minuttet. Det mangfoldige fugleliv led under inddæmningen, og nogle arter forsvandt helt fra området. Gæssene lærte dog med tiden at udnytte landbrugsjorden, som blev besøgt under forårs- og efterårstrækket. I 2010 købte Aage V. Jensen Naturfond Filsø A/S med det formål at genoprette søen. Efter et stort arbejde med myndighedsgodkendelser, dialogmøder med naboer og selve anlægsarbejdet stod søen færdig i efteråret Anlægsarbejdet bestod blandt andet i nedrivning af korntørreriet og svinestaldene, nedlægning af kanaler og oprensning af forurenet jord. I juli 2012 blev der åbnet for vandet til den sydlige del af søen, mens den nordlige del fortsat blev klargjort. Allerede i oktober 2012 brød vandet ind i den nordlige del, kort før den offi cielle indvielsesfest, og i slutningen af oktober samme år genopstod Filsø endelig i sin nuværende form med sine 915 hektar. Fugle reagerer prompte på genetablerede søer. Selv midlertidigt oversvømmede marker tiltrækker straks fugle af forskellig slags. Bare en smule fugtighed eller et areal med pytter kan gøre en markant forskel for fuglene i landskabet. Dræningen af over 90 % af agerlandets vådområder op gennem 1900-tallet er en af de største negative enkeltfaktorer for ikke bare fuglene, men for den samlede biodiversitet. Danmark besøges dog stadig af et meget stort antal trækfugle fra Nordskandinavien, Rusland og Arktis, da vi ligger centralt placeret på den såkaldte østatlantiske trækrute, som mange arter følger. Trækfuglene er i sagens natur meget mobile og opdager hurtigt, hvis et nyt område kan tilbyde føde, ro og plads. Mange arter trækker langs den jyske vestkyst eller raster her en tid, inden de fortsætter, og Filsø indgår nu igen i den perlerække af vådområder langs kysten med de vestjyske fjorde, de naturgenoprettede Skjern Enge og Vadehavet som andre internationalt meget betydningsfulde fuglelokaliteter. Allerede da det første vand igen løb ind over markerne i den sydlige del af den tidligere søbund midt på Filsø havde oprindeligt et areal på 2000 hektar cirka lige så meget som 4000 fodboldbaner. Afvandingen af søen betød at arealet svandt til kun 45 hektar (90 fodboldbaner). I dag er store dele af Filsø genetableret og har et arial på 915 hektar (1830 fodboldbaner. Land og vand 31

11 sommeren, kunne man observere skandinaviske og arktiske fuglearter som hvidklire og islandsk ryle vadefuglearter, der netop var ankommet fra yngleområderne mod nord. Hos fl ere vadefuglearter forlader hunnerne hurtigt magen og ungerne og trækker mod syd. Derfor ser vi på vore breddegrader allerede fugle på efterårstræk fra omkring månedsskiftet juni/juli. Vadefugle holder af lavt vand. Deres ben er godt nok lange, men da de hverken dykker eller svømmer, er der en grænse for, hvor dybt vandet må være. Derfor passede det disse arter godt, at genopfyldningen af Filsø i juli 2012 kun lige var begyndt. Vadefuglene vil stadig besøge Filsø, selvom søen nu er fyldt og mange steder er for dyb for f.eks. rylerne. Men især omkring Langodde, hvor vandstanden er lavest, og hvor fordampningen om sommeren resulterer i en endnu lavere vandstand, raster mange forskellige arter af vadefugle som præstekraver, bekkasiner og ryler af forskellig slags. Det er også her, klyderne søger til med deres unger, der er kommet til verden ude på de anlagte øer, men som selv skal søge føde fra det øjeblik de forlader reden og derfor begiver sig ud på en vandring mod de lavvandede dele af søen. Vadefuglene er dog ikke den fuglegruppe, der antalsmæssigt fylder mest op i Filsø. Som besøgende vil man oftest lægge mærke til fl okkene af ænder og gæs. Inden afvandingen af søen husede søen store forekomster af både svømmeænder, dykænder, gæs og svaner, og noget tyder på, at søen har genvundet sin tidligere betydning for disse fugle. I hvert fald har antallet af krikænder, hvinænder, gråænder, taffelænder og de andre andearter ikke skuffet i de to første efterårssæsoner. Også antallet af blishøns nåede rekordhøjder allerede det første efterår. Ornitologerne vil dog med en vis spænding følge udviklingen de kommende år, da det før er set, at naturgenoprettede søer har en imponerende og måske endda unaturlig tiltrækningskræft på vandfugle de første 5-10 år for så derefter at lande på et noget lavere niveau. Ofte gemmer den oversvømmede mark på næringsstoffer efter mange års landbrugsproduktion, eller der kan ligger frø og andre plantedele på søbunden. Begge dele er tilfældet ved Fil- Smuk natur omkring Filsø. Foto: Rasmus Bach. 32 Land og vand

12 Foto: Geodatastyrelsen. sø, og det bliver interessant at følge med i, om den ekstra næringsmængde afløses af en mere naturlig bundvegetation, der som fødekilde er helt afgørende for flere arter af både insekter, fisk og fugle. TILPASNINGSDYGTIGE GÆS Gæssene spiller en særlig rolle på Filsø. Gæssene har både inden og efter den sidste store afvanding været en karakteristisk del af luftrummet og lydkulissen på egnen. Efterhånden som mange af gæssenes rastepladser i vådområder og på strandenge blev tørlagte og opdyrkede, har flere gåsearter skiftet diæt og søger i dag føde på landbrugsarealer. Således husede landbrugsjorden på Filsø faktisk kortnæbbede gæs i en størrelsesorden, der gjorde jorden til en rasteplads af international betydning med dertil hørende forpligtelser til at beskyttelse af bestanden. Også bramgæs og grågæs, hvis bestande er vokset særdeles meget gennem 20 år benyttede sig af landbrugets jord og afgrøder. Øvelsen har derfor paradoksalt nok været at sikre gæssene plads omkring den genskabte sø og forhindre, at gæssene blev presset ud på de omkringliggende marker på egnen, hvor de kunne ødelægge naboejendommenes arealer. Ved fortsat at dyrke noget af jorden omkring søen udelukkende til glæde for gæs og krondyr er det håbet at kunne tage hensyn til både gæs og naboejendommene. UDDØEN OG GENKOMST Filsø er kendt som et af de sidste steder i landet, hvor urfuglen ynglede. Den var knyttet til det åbne og vidtstrakte hedelandskab. Selvom en del af heden på Filsøs vestbred blev fredet i forbindelse med den sidste store afvanding og ved første øjekast kunne se ud til at passe urfuglen fint, bør man ikke have forhåbninger om en Foto: Geodatastyrelsen. Illutration af hvorledes arealet af Filsø har ændret sig gennem tiden. Foto: Varde Kommune. Land og vand 33

13 1. Levede der rensdyr ved Filsø i 1913? 2. Lever der stadig urfugle i Danmark? 3. Hvor mange svanearter er der i Danmark? genindvandring. Urfuglen trækker ikke og kommer således ikke tilfældigt forbi. Selvom den gjorde, ville den næppe etablere sig. Hedeområderne er, selv herude mod vest, for små og for opsplittede. Tilgroning, manglende landskabsdynamik og ikke mindst store plantagedækkede arealer gjorde langsomt, men sikkert pladsen for trang til den danske urfugl. Paradoksalt nok udgjorde militære øvelsesterræner de sidste levesteder for urfuglen. Her fandt arten det meget varierede hedelandskab, som den var afhængig af. Andre spektakulære fuglearter har dog fundet den genskabte sø og har haft ynglesucces. Således yngler havørnen nu i plantagen i umiddelbar nærhed af søen. Det unge par havørne fi k en enkelt unge på vingerne i 2013, og anvender søen som spisekammer året rundt. Via skriftlige kilder ved vi, at havørnen, inden den forsvandt som dansk ynglefugl, gæstede søen i vinterhalvåret, men pga. bekæmpelse ynglede arten ikke i Danmark i hen ved hundrede år. Den genindvandrede i 1990 erne, men endnu er Vestjylland tynd besat. Endnu mere overraskende var det, da et par sandterner etablerede sig på en af Filsøs kunstige øer i foråret Sandternen har ikke ynglet regelmæssigt i Danmark de seneste 15 år og udover en lille bestand i det tyske opholder sig i Danmark om vinteren. hele året. Sangsvaner og pibesvaner er trækfugle, og de 3. Tre. Knopsvanen er en standfugl, som lever i Danmark 2. Urfuglen uddøde i Danmark omkring år ud på heden for at lave en rensdyrfarm. 1. Ja, en kort periode, for en købmand havde sat nogle dyr vadehav, skal vi til Middelhavet for at fi nde den. Sandternen er afhængig af varme og tørre lokaliteter som heder, klitter eller enge, hvor der er en tilstrækkelig stor fødemængde i form af insekter og krybdyr. Heden skal derfor være lysåben, engen skal være usprøjtet og klitterne må gerne have vindbrud med blotlagt sand, hvor temperaturen bliver høj. Sandternen fi nder åbenbart forvaltningen af Filsø Hede tilfredsstillende. I hvert fald kan det siges at være en blåstempling, at fuglene fi k tre unger på vingerne ude på yngleøen, der viste sig at kunne holde ræve og andre landlevende rovdyr på afstand. Filsø, i dag, er noget andet end de tidligere udgaver. Genskabt natur vil aldrig blive, som det var, men tage form i et samspil mellem menneskets ønsker og praktiske forvaltning, vores skiftende natursyn og naturens egen dynamik, som nu igen har fået lov at spille en stor rolle. Foto: Rasmus Bendixsen 34 Land og vand