Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Transkript

1 Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet eller ved at vifte lydbølger hen til ørerne - man hører mere og bedre ved at være mere stille. De andre sanser har et element at muskelaktivitet: Man snuser luft ind og spiler næseborene ud for at dufte, man stryger hånden over ting for at føle og man bruger en sværm af muskler for at bevæge og fokusere øjnene. Ørerne har ingen muskler som kan styres bevidst for at skærpe lytningen, den eneste mulige forbedring er at begrænse aktivitet - både udvendigt og indvendigt. Mennesker som sidder stille har mulighed for at være bedre lyttere end dem som farer rundt. De ser måske ikke helt så mange ting, men de kan høre mere. Eller rettere: "Vi" kan høre mere, for jeg er en af dem som tit sidder stille og lytter. Tit opdeler man mennesker i forskellige kategorier, og det vil jeg også gøre. At blive indplaceret i en kategori - eller at placere sig selv i en kategori - betyder ikke at man er skabt sådan, at det er bestemt genetisk eller at det er den eneste måde man kan agere på. Og det betyder ikke at man 7

2 fungerer bedre eller dårligere end mennesker i andre kategorier. Det betyder bare at der er nogle reaktionsmønstre som man tiere vil følge end dem, der er placeret i andre kategorier. Jeg tror at nogle mennesker samler en større del af deres sensoriske indtryk fra omverdenen via hørelsen end andre. Jeg vælger at kalde dem auditive, for det er den betegnelse som man bruger indenfor teorien om læringsstile. De øvrige typer af læringsstile er visuelle, taktile og kinæstetiske, så der er altså ingen kategori for mennesker som benytte duft eller smag som primær orientering. Men at jeg kalder os auditive betyder ikke nødvendigvis at den primære læringsstil også er auditiv. Læring handler i vidt omfang om at tilegne sig viden gennem ord - fortalte eller læste. Læsning er ikke specielt for de visuelle, for bogstaver danner symbolske repræsentationer af ord, som igen er abstraktioner af fysiske begreber. Læsning er så fjernt fra de primære sansninger så alle er stillet lige godt - eller skidt. Tag en situation: En ven eller kollega fortæller om en uretfærdighed som måske er ved overgå ham, og du bliver grebet af harme på hans vegne. Du kan sige: "Det stinker", "Det ligner en rævekage" eller "Det lyder mistænkeligt". De tre udtryk er ikke identiske og bruges ikke i samme kredse, men tendensen er at de auditivt orienterede vil vælge den sidste sætning oftere end de fleste. Vi vil ikke bruge sådan en sætning hver gang, men vi vil gøre det hyppigere end andre. 8

3 Man reagerer på det stærkeste sanseindtryk, og de metaforer som man bruger som standardudtryk vil tit være knyttet til denne sans. Prøv at lytte til hvilke metaforer din omgangskreds benytter sig af - der kan være overraskelser. Denne bog er skrevet til auditivt orienterede, og til mennesker som gerne vil høre om hvordan sådan nogle fungerer. Eller se hvad det er, snuse til det eller smage på det. Berøre området. Utroligt mange af vores hverdagsmetaforer udspringer direkte fra kroppen og dens primære sanser. Auditivt orienterede er ofte er lettere reserverede overfor betydningen af talte ord, og lægger - bevidst eller ubevidst - ligeså stor vægt på klangen af talen som på ordenes bogstavelige betydning. Stemmens klang indeholder mere information end ordenes betydning, og klangen indeholder ikke usandheder, forvanskninger eller fortielser - den er hvad den er. Det medfører at auditive nogle gange kan have svært ved at gentage, selvom de har lyttet koncentreret. De har bare lyttet til noget andet end det som de forventedes at lytte til. Det kommer jeg tilbage til i et senere kapitel. Det kan lyde som et handicap, men de fleste har lært et trick til at håndtere det, så vi ikke risikerer at virke som om vi aldrig hører efter. At være auditivt orienteret betyder ikke at man er mere eller mindre musikalsk talentfuld end andre. Men det 9

4 betyder at musikoplevelser ofte vil være de oplevelser som gør størst indtryk. 10

5 I begyndelsen var... Stilheden er Guds tale. Alt andet er en dårlig oversættelse - Thomas Keating, Hørelsen er en af de sanser vi ikke umiddelbart kan lukke af. Vi kan lukke øjnene, klemme sammen om næsen, lukke munden - men vi kan kun dæmpe hørelsen en smule ved at stikke fingrene ind i ørerne, idet lyd vil forplante sig igennem knoglerne rundt om øret og trænge igennem, uanset hvor store mængder vat eller persille vi putter ind. Fostervandslyde Og selvom hørelsen er et komplekst system, som omfatter adskillige akustiske, biokemiske og mekaniske systemer, så er det den første sans som udvikles i fostret. Allerede før fjerde måned er høresansen fuldt udviklet, og selvom akustikken i fostervandet nogenlunde svarer til at være neddykket i et badekar, så oplever forstret at være i fuld kontakt med verden via dens lyde. Vi tænker tit på fostertilstanden som en tilstand af lykke, uskyldighed og absolut væren, så det er værd at tænke tilbage på hvordan der lød, da vi var derinde - eller forestille sig det. 11

6 Først og fremmest er der aldrig stille. Der er fostrets egne lyde, lyde fra omverdenen og en masse lyd fra moderens krop: Hjerteslag, blodcirkulation og tarmfunktioner. Fostret kan ikke afgøre hvor lyde stammer fra, for i vandet vil dets egne lyde, moderens kropsfunktioner og lyde som kommer udefra blive blandet sammen til en klang, hvor retning og afstand er ubestemmelig. Det er ikke noget jeg kan vide med sikkerhed, for måske har fostre en evne til at retningsbestemme lyd under vand - men de mekanismer som vi bruger for at gætte afstande og retninger til lydkilder, fungerer ikke ret godt i vand. Det hænger sammen med at lydens hastighed og dermed bølgelængde er meget større i væske end i luft, og hørelsen skal bruge korte bølgelængder til navigation og afstandsbedømmelse. Det er altså en egenskab ved det miljø som fosteret opholder sig i, det er ikke en mangel ved fostres hørelse. Ud i verden Som nyfødte kommer vi ud i et helt nyt miljø. Der er luft og hud og tørt og bleer og alt muligt, men den her bog handler om stilhed, så fokus er de akustiske forandringer som den nyfødte møder. Ideelt set, altså - hvis der ikke er maskiner og instrumenter som også laver lyd. Først og fremmest er der på sin vis stille, men der er også en helt anden og ny støj. Der er stille fordi moderens kropslyde, som har fyldt hele døgnets 12

7 lydflade ud, er væk. Eller de er der jo stadigvæk, men barnet skal ligge med et øre mod moderens mave for at høre dem - lydene er ikke alt omsluttende som tidligere. Men der er også en helt anden og ny støj. Der er larm fordi de lydkilder, som barnet tidligere hørte filtreret igennem moderens maveskind, fedtlag, væv og fostervand nu kommer direkte igennem luften, og derfor er indholdet af især høje frekvenser langt højere - lydene vil virke skarpe og måske skærende, sammenlignet med tidligere. Balancen er ændret, de dybe toner vil fremstå svagere og de høje tilsvarende kraftigere. Jeg er ikke sikker på at jeg kan huske det, men jeg har en klar intuitiv opfattelse af at det vil være umådelig venligt overfor de nyfødte at de mødes med så blid og skånsom lyd som det er muligt. Der skal ikke nødvendigvis være stille, for stilhed er ikke en kendt tilstand, men barnet skal have mulighed for at lytte til moderens kropslyde, og der bør ikke være for mange snurrende, hvislende, susende eller bippende apparater i umiddelbar nærhed. Det tager ikke lang tid at vænne sig til de nye akustiske betingelser, men der er så mange ændrede betingelser for den nyfødte, og de fleste af disse er vilkår som vi ikke kan ændre på. Men vi kan prøve at gøre lydmiljøet så imødekommende som muligt. 13