NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

Transkript

1

2 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

3

4 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

5 Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

6 Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Vores fælles forhistorie TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Nordsøen i forandring Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Lyset og synet under vand Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen Dykkende svin og hvalers oprindelse Skarven: En fugl vi elsker at hade Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser Krabber Hajer og deres sanser Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

7 Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

8 Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

9 Nordsøen i forandring Marén Bökamp Nationalpark-Zentrum Multimar Wattforum, Tönning, Tyskland. Med klimaændringer kan Vadehavet og Nordsøen ændre karakter i fremtiden og blive hjemsted for nye dyrearter. Stigende havtemperatur medfører at dyrearter, som trives i varme havtemperature, vil søge mod Vadehavet, mens dyrearter, der trives bedst i kulde, vil søge længere mod nord og forsvinde, idet temperaturen i Vadehavet og Nordsøen i fremtiden forventes at stige. Lær om Nordsøens biologi ved Multimar Wattforum i Tönning. BAGGRUND Klimaet på jorden ændrer sig for tiden meget hurtigt. Det bliver stadig varmere. På grund af denne opvarmning smelter gletsjerne f.eks. på Grønland og isen bliver for hvert år tyndere omkring nordpolen., Naturkatastrofer som hedebølger, tørke, oversvømmelser og storme vil med stor sandsynlighed blive hyppigere fremover. De fl este klimaforskere er enige om, at vi mennesker bærer en stor del af skylden for den hurtige opvarmning vi set i mange dele af jorden under de seneste årtier, og at den største årsag til klimaforandringerne er forøgelsen af drivhusgassen kuldioxid (CO 2 ) i atmosfæren. Atmosfæren udgør et ca. 100 km tykt luftlag, som omgiver jorden. Kuldioxiden i atmosfæren forhindrer, at varmen fra solens stråler refl ekteres ud i rummet, og fungerer dermed som et glastag i et drivhus. Denne opvarmning kaldes også den naturlige drivhuseffekt. Den er naturlig, fordi opvarmningen også var til stede før mennesket begyndte påvirke klimaet. Uden kuldioxid ville der være alt for koldt på jorden for de fl este nutidlige dyrearter at leve der. Der hersker en vis konsensus om, at menneskets afbrænding af fossile brændstoffer påvirker atmosfæren og giver anledning til klimaforandringer. Kuldioxid er en af de drivhusgasser, som dannes ved afbrænding af fossile brændstoffer. Jo mere kuldioxid, der er i atmosfæren, jo fl ere solstråler holdes tilbage på jorden. Jorden opvarmes således i stigende grad. Vigtige følger af klimaforandringerne en kraftig stigning i vandstanden (p.g.a. smeltende inlandsis og gletschere), fl ere ekstreme vejrhændelser (storme og stormfl oder), og en ændring af den kemiske balance (forsuring). Deraf følger også en ændring af hvilke dyrearter, der er tilstede i forskellige regioner. Både Syddanmark og Schleswig-Holstein har store kystarealer og er dermed alvorligt berørte af klimaforandringerne. I Nordsøen tiltrækker den stigende vandtemperatur arter, der er normalt har været fremmede. Således indvandrer fi skearter, der elsker varme, så som f.eks.doraden (guldbrasen) og multen, fra Middelhavet til Nordsøen. Hvor disse arter tidligere kun var som sommergæster, kan de i dag overvintre på grund af de stigende vandtemperaturer. STIGENDE VANDTEMPERATUR OMKRING HELGOLAND Biologische Anstalt Helgoland har en lang tradition for at indsamle, arkivere og analysere målinger fra havet. De første data om temperatur og saltindhold i det omgi- Signalement af indvandrere til Nordsøen: Dræbergople /ribbegople Dræbergoplen minder om en vandmand med en simpel, rund bygning og fin og gennemsigtig hud. Den lever af zooplankton, fiskelarver og fiskeæg. Dræbergopler lever i deres oprindelige hjemegn i tropiske farvande i vandtemperaturer på over 25 C. Men de har nemt ved at tilpasse sig, da de kan håndtere store udsving ivandtemperatur og saltindhold. De kan overleve i vand ned til 2 C. Dræbergoplen lever nu også i Nord- og Østersøen. Den er meget modstandsdygtig og udbredes meget hurtigt på grund af manglende fjender, samt den evne til at fortrænge indfødte arter. Kilde: Jan Langmaack. Land og vand 35

10 vende hav blev indsamlet allerede i 1873 og har fortsat siden. Den viser en temperaturstigning på 1,7 grader siden 1962 altså en betydelig opvarmning. Samme tendens ses ved alle kyster og randhave i Nordeuropa. Dog er Nordsøen og især den tyske bugt særligt følsomme for opvarmning. Stigende havtemperatur medfører at dyrearter, der trives i varme havtemperature, vil søge mod Vadehavet, mens dyrearter der trives bedst i kulde vil søge længere mod nord og forsvinde fra Nordsøen. Biologische Anstalt Helgoland anslår, at der er kommet mindst 70 nye arter, og at der hvert år gennemsnitligt kommer en ny art til. I milde vintre kan nogle af de varmeelskende dyre også overvintre her. Man går ud fra, at fi sk som rødmullen, der egentlig er en middelhavsart, sågar formerer sig i Nordsøen. Ganske vist er rødmullen en velsmagende fi sk, men den kan ikke erstatte torsken, vores klassiske spisefi sk, fordi den simpelthen ikke giver så meget i udbytte. derfor Organismer i havet reagerer hurtigere på klimaforandringerne end dyr og planter på land (Brown et al., 2013). Således vandrer eksempelvis torsken mod nord, fordi den har brug for lave vandtemperaturer for at kunne formere sig. Samtidig indvandrer fi skearter fra varmere regioner som Middelhavet til Nordsøen, f. eks. rødmulle, havbars, multe og sardin. Derved kan spektret af spiselige fi skearter fra Nordsøen fremover også ændres. Mange nye arter kommer til Nordsøen via kystnære havstrømme fra syd. Det er eksempelvis tilfældet med langusten. Den stammer oprindeligt fra Frankrig og er langsomt vandret mod nord og har slået sig ned, hvor den kunne fi nde huler. Fremmede arter kommer også til nye områder via drivtømmer eller omdrivende plastik. Stillehavsøstersen blev indført af mennesket i Nordsøen med henblik på opdræt. Man havde ikke regnet med, at østerslarverne kunne udvikle sig i det kolde vand, og den ville således ikke kunne formere sig, men udbredelsen blev en succes. Ud for øen Sild har stillehavsøstersen eksempelvis formeret sig særligt meget. Østersen har et stort toleranceområde og tilpasser sig meget nemt temperaturændringer. Stillahavsøsters er konkurrenter til de hjemmehørende østers og andre skaldyr, så som blåmuslinger. I Vadehavsregionen har man derudover konstateret, at mange milde vintre efter hinanden gør, at blåmuslingerne har svært ved at formere sig. Under hårde vintre vandrer de fl este dyr, som spiser blåmuslinger (rejer, strandkrabber og søstjerner) til dybere områder i Nordsøen, mens de i milde vintre forbliver i Vadehavet og æder en stor del af muslingerne. Disse dyr kan dog ikke åbne de meget kraftigere stillahavsøsters. Heller ikke for de fugle, der Signalement af indvandrere til Nordsøen: Guldbrasen Guldbrasenen er kendetegnet ved en grå ryg og sølvfarvede sider med en mørk plet bag hovedet. Guldbrasenen kan blive op til 70 cm lang, normal længde er dog kun 35 cm. Den spiser skaldyr primært blåmuslinger og østers. De hårde skaller er ikke noget problem på grund af de kraftige tænder. Guldbrasenen levede oprindeligt i Middelhavet. Guldbrasenen er på grund af opvarmningen af havene er nu også at finde i Nordsøen. Guldbrasenen er en populær spisefisk i det italienske køkken og indeholder kun ganske få ben. Kilde: Thomas Kail. 36 Land og vand

11 Signalement af indvandrere til Nordsøen: Stillehavsøsters Stillehavsøstersen har en hård, takket, ru skal og kan blive op til 40 cm lang. Den lever i kystfarvande i 4-50 m dybde og holder til på stenet bund men accepterer om nødvendigt også sandet og mudret bund. Den lever også på blåmuslingebanker. Stillehavsøstersen er en importeret og derfor en invasiv art, som næsten ingen fjender har i Vadehavet. Den blev indført af mennesket i 1964 fra Japan med henblik på akvakultur. Østers fra østerskulturen på Sild kaldes: Sylter Royal Kilde: spiser muslinger, som f. eks. strandskader og edderfugle, er en udvokset stillehavsøsters spiselig. En tilbagegang i populationen af blåmuslinger betyder således også en tilbagegang i fødeudbuddet for mange fugle og marine dyr. Der er konstateret en markant tilbagegang i biomassen af blåmuslinger til 5 procent af den oprindelige biomasse. Nogle af de fi skearter, vi kender fra Nordsøen, vandrer længere mod koldere hav i nord, mens nye arter kommer til fra sydlige egne. Hvis temperaturen i havene følger klimamodellernes forudsigelser og stiger omkring 3 grader i løbet af de næste år kommer fi sk som ansjoser og havbars at blive almindelige i Nordsøen. Land og vand 37