Bækkenbundsundervisning i 9. klasse

Transkript

1 Bækkenbundsundervisning i 9. klasse Education in the pelvic floor and urinary incontinence (UI) in ninth grade Et kvalitativt studie af 9. klasses pigers oplevelse af teoretisk og praktisk undervisning i bækkenbunden og urininkontinens (UI) Kvalitativt bachelorprojekt udarbejdet af Oline Sohrbeck-Nøhr & Stina Stigsgaard Skodsborg Fysioterapiskole den 9. januar 2009 Intern vejleder: Ulla Weile, eksterne vejledere: Ulla Due & Jeanette Præstegaard Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Skodsborg Fysioterapiskole som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse; jf. Lov om ophavsret af

2 Resumé Titel: Bækkenbundsundervisning i 9. klasse. Et kvalitativt studie af 9. klasses pigers oplevelse af teoretisk og praktisk undervisning i bækkenbunden og urininkontinens (UI) Af: Stina Stigsgaard, Oline Sohrbeck-Nøhr Vejledere: Ulla Weile, Jeanette Præstegaard og Ulla Due Skodsborg Fysioterapiskole CVU Nordsjælland, professionsbachelorprojekt januar 2009 Kontaktperson: Stina Stigsgaard, [email protected] Baggrund: Det formodes at op imod danske kvinder lider af UI. Det er overvejende et problem blandt voksne kvinder; nyere undersøgelser finder dog, at prævalensen blandt yngre kvinder ligger mellem %, hvilket er overraskende. UI formodes at være et taburiseret emne, hvorfor mange ikke taler om det. Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan piger i 9. klasse oplever teoretisk og praktisk undervisning i bækkenbunden og UI set i lyset af Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng (OAS). Materiale og metode: Der anvendes en kvalitativ metode med afsæt i en hypotetisk-deduktiv vidensudvikling på meningsbærende materiale. Der afprøves en intervention i form af teoretisk og praktisk undervisning med 11 piger på en folkeskole i Nordsjælland; efterfølgende gennemføres fokusgruppeinterview med fem af disse piger. Resultater: Af resultaterne fremkommer følgende koder: Begribelighed af viden om bækkenbunden. Denne kode præsenterer hvorledes, pigerne oplever viden og bækkenbunden og UI som værende relevant og anvendelig. Meningsfuld undervisning beskriver, hvorledes pigerne finder undervisningen interessant og indflydelsesrig. Videns håndterbarhed præsenterer hvorvidt tilegnelse af viden gør, at de finder emnet lettere at tale om. Samtidig fortæller de, hvorledes de vil søge professionel hjælp, hvis de selv en dag får UI. Konklusion: Dette projekt antyder, at piger i 9. klasse på en folkeskole i Nordsjælland oplever undervisning i bækkenbunden og UI som at det understøtter deres OAS. Perspektivering: På kort sigt kan fysioterapeutstuderende udbyde undervisning i bækkenbunden og UI i samarbejde med allerede etablerede frivillige tilbud om seksualundervisning i folkeskolen. Da der er evidens for behandling af UI, er det relevant at fysioterapeuter er mere offensive i formidlingen af denne viden. På lang sigt vil det være relevant at lave et prospektivt studie for at belyse, hvilken betydning undervisningen sidenhen har haft for pigerne. Nøgleord: urininkontinens, unge kvinder, bækkenbundstræning, undervisning, oplevelse af sammenhæng

3 Abstract Title: Education in the pelvic floor and urinary incontinence (UI) in ninth grade. A qualitative study of how girls in ninth grade perceive theoretical and practical education in the pelvic floor and UI Written by: Stina Stigsgaard, Oline Sohrbeck-Nøhr Counselor: Ulla Weile, Jeanette Præstegaard, Ulla Due School of physiotherapy Skodsborg, bachelor project January 2009 Contact person: Stina Stigsgaard, [email protected] Settings: It is assumed that around Danish women suffer from UI. The problem is especially profound among elderly women, however new studies indicate that % of younger women are also suffering from this condition. It is assumed that UI is a taboo which indicates why women find it difficult to talk about. Purpose: The purpose of this study is to evaluate how girls in ninth grade experience theoretical and practical education in the pelvic floor and UI due to Antonovskys notion sence of coherence. Data and method: This research report uses a qualitative method grounded in a hypotheticaldeductive development of knowledge based on meaning data. An intervention, in the shape of an educational seminar with 11 girls from a primary school in North Sealand, is tested. Subsequently a focus group interview with five of these girls is conducted. Results: From the results occour following codes: Comprehensible knowledge of the pelvic floor, Meaningful education and Knowledge as manageable. Conclusion: The findings in this research report indicate that the girls perceive education in the pelvic floor and UI as supporting their sence of coherence. Perspective: In the short term physiotherapystudents can offer education in the pelvic floor and UI in coorporation with already established voluntary sexual education. It is relevant for physiotherapists to be more active in communicating the effectiveness of pelvic floor exercise because of the amount of evidence based research in this field. It will be interesting to do a prospective study which illuminates the consequences of the education in the long term. Keywords: urinary incontinence, young women, pelvic floor muscle training, education, sense of coherence

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1. Baggrund og forforståelse Baggrund Forforståelse... 4 Kapitel 2 2. Formål og problemformulering Formål Problemformulering Definition af nøgleord... 6 Kapitel 3 3. Teori Anatomi, funktion og træning Øvre og nedre urinvejes anatomi og funktion Bækkenbundens anatomi og funktion Bækkenbund, træning og træningseffekt Sundhed, sundhedsfremme og ungdomsperioden Sundhed og sundhedsfremme Ungdomsperioden Kapitel 4 4. Materiale og metode Design Litteratursøgning Indledende refleksioner over forskerens rolle i den kvalitative undersøgelse Materiale Interventionsmateriale... 17

5 Interviewmateriale Etiske overvejelser Metode Intervention Overvejelser i forbindelse med planlægning af undervisning Praktisk udførelse af undervisning Lektionsgennemgang Umiddelbare refleksioner efter interventionen Interview Fokusgruppeinterview Interviewguide Praktisk udførelse af interview Umiddelbare refleksioner efter interview Kapitel 5 5. Databearbejdning og analyse Transskription Analyse Trin 1. Helhedsindtryk Trin 2. Meningsbærende enheder Trin 3. Kondensering Trin 4. Sammenfatning Kapitel 6 6. Resultater Kode: Begribelighed af viden om bækkenbunden Tidspunkt for undervisning Relevant og anvendelig viden Kode: Meningsfuld undervisning Sjov og indflydelsesrig undervisning... 34

6 Kønsopdeling og ekstern formidler Kode: Videns håndterbarhed Viden skaber opmærksomhed Oplevelse af dialog Forestillinger om voksne kvinder der lever med UI samt om at søge professionel hjælp Kapitel 7 7. Diskussion Metodediskussion Resultatdiskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Litteraturliste Bilagsoversigt Antal anslag:

7 Forord Hvorfor skal 9. klasses piger vide noget om bækkenbunden det er da alt for tidligt.. og 9. klasses piger dem kan man da ikke snakke med om bækkenbunden! Dette er nogle af de udsagn vi er blevet mødt med i den indledende fase og undervejs i udarbejdelsen af dette bachelorprojekt. På trods af disse fordomme har vi alligevel valgt at gennemføre projektet, da vi selv havde troen på, at det kunne lade sig gøre, og at det nyttede. Vi har i processen mødt nogle fantastiske vejledere, som har bakket os og vores projekt op på trods af andres fordomsfulde holdninger. Vi vil derfor gerne takke vores vejleder Ulla Weile for at have troet på projektet fra start af og for at have støttet, opmuntret og vejledt os gennem en lang proces. En speciel tak skal gå til Jeanette Præstegaard for at have ført os dybere ind i den kvalitative metode og for inspirerende og entusiastisk vejledning. Også en speciel tak til Ulla Due for engageret og faglig vejledning samt for kreative ideer og udlån af diverse illustrationer, modeller og plancher. En stor tak til Stine Stensgaard og Tina Skriver Enevoldsen for støtte, opmuntring, kommentarer og korrekturlæsning. Endvidere tak til skolen, pigerne og deres lærere for deltagelse i projektet. Til sidst takker vi alle dem som har hjulpet, inspireret og være gode kollegaer under skrivningen af denne opgave. Også en stor tak til tegner Martin A. Vilhelmsen for have illustreret projektets forside. Kærlig hilsen Oline Sohrbeck-Nøhr & Stina Stigsgaard Januar 2009

8 1. Baggrund og forforståelse 1.1. Baggrund I Danmark er der registreret cirka kvinder med urininkontinens (UI). (1) Tallet menes at være op imod , da det er et tabubelagt emne, og det derfor er svært at beregne det præcise tal. (1) Hver femte danske kvinde over 45 år har UI, og cirka hver tiende nulliparous 1 kvinde har UI. (1) Stressinkontinens er den hyppigste form for UI blandt danske kvinder (1) og defineres ifølge International Continence Society (ICS) som the complaint of involuntary leakage of urine on effort or exertion, or on sneezing or coughing. (3) Selvom UI umiddelbart opfattes som værende et personligt problem på KFA-niveau, (4) viser det sig i begrænsninger på aktivitets- og deltagelsesniveau. (4) Prævalensen af UI blandt yngre kvinder er fundet i flere tværsnitsundersøgelser. Således finder en svensk undersøgelse af Hägglund et al. (5) fra 1999 prævalensen blandt 3076 kvinder i alderen De finder, at prævalensen blandt kvinder i alderen er 12 %, og de fastslår, at det er nødvendigt med yderligere studier på området, særligt med fokus på yngre kvinder. I et norsk studie af Bø & Borgen (2001) (6) finder man en prævalens på 39 % blandt 765 kvinder i alderen år. (6) Thyssen et al. (7) finder i 2002 i en tværsnitsundersøgelse af 397 danske sportsudøvere med en gennemsnitsalder på 22,8 år, at 51,9 % dagligt oplever symptomer på UI. I en islandsk undersøgelse fra 2003 finder man, at prævalensen af stressinkontinens blandt 311 piger i alderen år er 55 %, og at 78 % af pigerne aldrig er blevet instrueret i bækkenbundstræning. (8) Et dansk bachelorprojekt fra 2007 (9) finder, at blandt 201 piger i alderen år i Fyns Amt har 38 % 1 På latin betyder nullus ingen og parere føde, altså nulliparous betyder kvinder der ikke har født. (2) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 1

9 symptomer på UI, og kun 26 % af pigerne har viden om UI. (9) Disse undersøgelser viser en variation i prævalensen fra 12 % til 55 % samt en spredning i alder fra 15 til 39. På trods af denne variation er disse resultater tankevækkende; det rykker ved den gængse opfattelse af, at UI overvejende er et problem blandt ældre kvinder, samt kvinder der har født på grund af de hyppigste og mest kendte risikofaktorer som graviditet, fødsel og aldring. Det er dog påvist, at high impact sport, (10) øget BMI, (11) overdrevent væskeindtag, usunde toiletvaner samt obstipation (1) ligeledes øger risikoen for udvikling af UI; dette kan være medvirkende årsager til den høje prævalens blandt yngre kvinder. Der sættes yderligere fokus på området, idet nyere studier søger at finde prævalensen af UI blandt yngre kvinder. De yngre kvinder er således fokus for dette projekt. Der er lavet adskillige studier der belyser, hvorledes voksne kvinder oplever at leve med og tale om UI. Således beskriver Hägglund & Ahlström (12) i et kvalitativt studie fra 2007, hvorledes kvinder med UI, som har søgt professionel hjælp, oplever dette, og de interviewer i den forbindelse 14 kvinder i alderen år. Resultatet af deres undersøgelse viser, at kvinderne føler sig magtesløse og flove over deres situation. En engelsk oversigtsartikel (13) fra 2006 viser, at mindre end 38 % af kvinder der lever med UI søger professionel hjælp. I et kvalitativt studie fra 2007 interviewer Hägglund & Wadenstein (14) 13 kvinder i alderen for at belyse årsagen til dette, og undersøgelsen viser, at kvinderne finder emnet svært at tale med både pårørende og sundhedsfagligt personale om. De oplever emnet som tabubelagt, er bange for at blive ydmyget, og de accepterer UI som en naturlig del af det at have født børn samt at blive ældre. Ydermere er denne gruppe af kvinder i tvivl om, hvorvidt der findes behandlingsmuligheder for UI samt om effekten af disse. I Undervisningsministeriets målbeskrivelse for folkeskolen (15-17) stilles der i faget idræt krav til, at elever efter 5. klasse skal kende til kroppens anatomi og kende til elementære forhold om kroppens funktion. (15) Bachelorprojektet fra Odense (9) viser, hvorledes 74 % af pigerne i deres projekt ikke har viden om UI. Samlet set antyder ovennævnte studier, at det at leve med UI kan betragtes som et tabu blandt voksne kvinder, at de mangler viden om emnet, og at der foreligger sparsom viden, som belyser fænomenet og dets konsekvenser hos yngre kvinder. Disse studier antyder dog, at både yngre og ældre kvinder mangler viden om bækkenbunden og UI. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 2

10 Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er omkostningerne ved UI høje, idet der er udgifter til behandling og ikke mindst hjælpemidler. Man har, som inkontinent, ret til at få betalt sine hjælpemidler, hvis der er tale om et varigt problem. (18) Det vurderes, at der bruges 2,8-4 milliarder SEK årligt på urininkontinente kvinder i Sverige, hvilket svarer til 2-3 % af sundhedsbudgettet. I Danmark er omkostningerne ukendte, men det formodes at ligge på samme niveau. (19) Herbruck (20) beskriver i sin oversigtsartikel fra 2008, at omkostningerne, både økonomisk og socialt, ved at leve med UI, er så høje, at disse minimeres bedst ved at indsætte med behandling så tidligt i stadiet som muligt. Ifølge Herbruck er det vigtigt at uddanne fremtidige professionelle i håndtering af patienter i risikogruppen. Det er udfordrende, at finde studier der viser effekten af sundhedsfremmende 2 og forebyggende 3 tiltag i relation til UI, og det er derfor relevant at udarbejde fremtidige studier med dette formål. Lose & Møller fremlægger i deres oversigtsartikel (19) om optimering af ressourceanvendelse i behandling af urininkontinens, at traditionelt set er den bedste behandling forebyggelse. (19) I dette projekt vælges at fokusere på sundhedsfremme; fysioterapeuter skal være en del af dette, da vi har de fornødne redskaber til at tilegne os den nødvendige teoretiske og praktiske viden om emnet, jævnfør Undervisningsministeriets beskrivelse af fysioterapeutuddannelsen. (22) Danske Fysioterapeuters vision (23) om at fysioterapeuter skal være med til at påvirke befolkningens sundhedsadfærd, samt indgå i samarbejde med relevante institutioner der arbejder for at fremme sundhed, underbygger ligeledes fysioterapeuters rolle i dette arbejde. Samtidig er det relevant for fysioterapeuter som profession, da vi hermed kan være med til at udvikle vores arbejdsområde og promovere faget. 2 I sundhedsfremme fokuserer man på, hvad der holder folk sunde, frem hvad der gør folk syge. (21) 3 I forebyggelse arbejder man med at undgå og nedsætte risici for udvikling af sygdomme. (21) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 3

11 1.2. Forforståelse Forforståelsen er den baggrund som danner udgangspunkt for projektet og er baseret på erfaringer og faglig teoribaggrund. (24) Denne er vores motivation for at igangsætte projektet og beskrives nedenfor. Med en klar beskrivelse af forforståelsen er det således muligt, at følge hvorledes denne søges at sættes i parentes projektet igennem. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 4

12 Vores forforståelse består af følgende udsagn: 9. klasses piger har ingen viden om bækkenbunden og dennes funktion. UI og bækkenbunden er tabu blandt 9. klasses piger. Pigerne vil finde emnet interessant og relevant, på baggrund af den kropslige udvikling der sker i puberteten. Pigerne har ingen kropslig erfaring med at udføre knibeøvelser. Gennem undervisning kan vi skabe åbenhed omkring bækkenbunden og UI. Fysioterapeuter er kompetente til at formidle denne viden om bækkenbunden og UI til den valgte målgruppe. Folkeskolen er et oplagt sted til formidling af denne viden. Sundhedsfremmende initiativer er virkningsfulde. 2. Formål og problemformulering 2.1. Formål Formålet med dette projekt er at iværksætte et sundhedsfremmende initiativ for 9. klasses piger, hvilket gøres gennem en undervisningsseance. Vi har en forhåbning om, at dette på lang sigt vil så et lille frø for derved at lagres i deres bevidsthed til senere hjælp. Formålet med projektet på kort sigt er at undersøge, hvordan pigerne oplever dette initiativ Problemformulering Hvordan oplever 9. klasses piger 60 minutters undervisning omhandlende praktisk afprøvning samt teori om bækkenbunden og UI? Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 5

13 Definition af nøgleord Oplevelse Nominelt: Fremtræden i bevidstheden, bevidst registrering af indre eller ydre begivenheder. (25) Operationelt: Tanker og følelser omkring undervisningens emne og undervisningens udformning set i lyset af Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng (OAS). (26) 9.klasses piger Nominelt: Pige: Et barn el. ung person af hunkøn. (27) Klasse: Hver af de et-årige perioder i et skoleforløb og/eller en gruppe af elever på sammen niveau der modtager undervisning på samme sted og tidspunkt; også om selve lokalet hvor eleverne undervises. (27) Operationelt: Fem piger som går i 9. klasse på en bestemt skole i Nordsjælland. Undervisning Nominelt: Formidling af viden og færdigheder inden for et fag. (27) Operationelt: En undervisningsseance på 60 minutter. Praktisk afprøvning Nominelt: Praktisk udførelse af noget. (27) Operationelt: Individuel afprøvning af knibeøvelser. Teori Nominelt: Et system af læresætninger og ideer som ligger til grund for fx en handlemåde, et fag el. en videnskab. (27) Operationelt: Teori om bækkenbundens placering, udseende og funktion samt UI. Bækkenbunden Nominelt: De bløddele som danner bunden i bækkenet og bughulen. (27) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 6

14 Operationelt: Muskler som tilsammen støtter bækkenet nedadtil. UI Nominelt: Urin: Den gullige væske som man udskiller, og som indeholder affaldsstoffer opløst i vand, udskilt gennem nyrerne. (27) Inkontinens: Manglende evne til at holde på urin el. afføring. (27) Operationelt: Manglende evne til at holde på urin. 3. Teori I teoriafsnittet beskrives først et afsnit omkring Anatomi, funktion og træning og dernæst om Sundhed, sundhedsfremme og ungdomsperioden Anatomi, funktion og træning Dette afsnit opdeles i Øvre og nedre urinvejes anatomi og funktion, Bækkenbundens anatomi og funktion samt Bækkenbund, træning og træningseffekt. I dette afsnit anvendes hovedsagligt danske betegnelser, da dette oftest benyttes i den danske litteratur Øvre og nedre urinvejes anatomi og funktion Urinsystemet består overordnet af tre strukturer: to urinledere (ureteres), urinblæren (vesicia urinaris) og urinrøret (urethra). Fra nyrerne (renes) ledes urin gennem højre og venstre urinleder til opbevaring i blæren i det lille bækken (pelvis minor) inden det gennem urinrøret ledes ud af kroppen. Blæren kan, hos de fleste, indeholde op til 500 ml væske og er placeret forrest i det lille bækken bag symfysen. Blærevæggen består af tre lag: et inderste slimhindelag, et midterste muskellag (detrusormuskel) og et yderste fedt- og bindevævslag. Nederst i blæren udspringer urinrøret, der hos kvinder er 3-4 cm langt og har en diameter på 5 mm; heromkring er blærevæggens detrusormuskulatur fortykket og fungerer som urinrørets indre lukkemuskel. På en Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 7

15 stor del af urinrørets længde findes en tværstribet muskel (m.sphincter urethrea), som kan aktiveres voluntært og fungerer som urinrørets ydre lukkemuskel, denne muskel aktiveres blandt andet ved knibeøvelser. Urinrørets ydre åbning er placeret mellem klitoris og vaginalåbningen. (28) De nedre urinveje har to funktioner: opbevaringsfunktion tømningsfunktion Under opbevaringsfasen tilpasser blæren sig den stigende væskevolumen; muskulaturen i blærevæggen afslappes, og slimhinden udspændes. Urinrøret forbliver lukket, indtil trykket i blæren er så højt, og man har fået så mange sensoriske input om at blæren er fuld, at man er nødt til at tømme blæren. I tømningsfasen afslappes den glatte, tværstribede sphinktermuskultatur i urinrøret, detrusormuskulaturen i blæren kontraheres og derved tømmes blæren; hele dette system fungerer via en central styring. (28) Da centralnervesystemet (CNS) er 90 % udviklet i syv års alderen, (29) må piger i 9. klasse formodes at have et veludviklet tømningssystem Bækkenbundens anatomi og funktion Bækkenbunden (diaphragma pelvis) består af muskler og fascier, der tilsammen danner en muskelplade, hvorigennem bækkenets organer har deres udløb. Dennes funktion er at lukke kroppen nedadtil og fungere som støtte til underlivsorganerne samt opretholde kontinens for urin, luft og afføring. Ligeledes skal bækkenbunden kunne lade urin, luft og afføring passere samt være eftergivelig ved samleje og under fødsel, hvorfor det er vigtigt både at kunne aktivere og afslappe bækkenbunden bevidst. Bækkenbundsmusklerne der sjældent tilsammen er tykkere end 1 cm. (30) omfatter diaphragma pelvis, også kaldet de profunde bækkenbundsmuskler, de perineale muskler, også kaldet de superficielle bækkenbundsmuskler, samt uretrale- og anale sphinktermuskler. (31) De profunde bækkenbundsmuskler består af m. levator ani og m. coccygeus, hvoraf m. levator ani er den overordnede bækkenbundsmuskel. (28) Midt i bækkenbundsmusklerne er levatorspalten (levator hiatus), hvorigennem urinrør, skede og endetarm løber, musklerne er således opdelt i en højre og en Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 8

16 venstre side og er U-formet omkring åbningerne. (28) Når musklerne kontraheres, mindskes åbningen af levatorspalten i posterior/anterior retning, og der ses et løft af bækkenbunden. Når levatorspalten afkortes, presses rectum, vagina og urethra frem mod symfysen, således at der opstår et knæk. (28,32) Se figur 1. Figur 1 Billederne illustrerer underlivsorganers og bækkenbundsmusklers placering. Her ses, hvorledes knækket opstår ved aktivering af bækkenbundsmusklerne. (33) Bækkenbundsmusklerne er tværstribet skeletmuskulatur, og litteraturen beskriver at disse overvejende består af type I fibre (2/3). (28) Denne fordeling er optimal, da man mener at type I fibrene er ansvarlige for at opretholde en konstant spænding i bækkenbundsmusklerne, type II fibrene aktiveres, når der er yderligere brug for at modstå et øget intraabdominalt tryk, som for eksempel under host, nys og løft. (28,34) Det er påvist, at det samlede antal af tværstribede muskelfibre i urinrørets forreste væg falder i gennemsnit med 2 % per år, fra man er 15, til man er 80, dette ses dog ikke lige så udtalt blandt nulliparous kvinder. (34) Der er evidens for, at spændingstilstanden i hvile er højere blandt kontinente kvinder frem for kvinder med stressinkontinens, men også sværhedsgraden af UI stemmer overens med nedsat spændingstilstand i hvile. Aldersrelateret degeneration af muskulatur samt neurologisk skade synes at være medvirkende årsager til dette. (34) Da bækkenbundsmusklerne er de eneste muskler, der kan støtte underlivsorganer og åbninger nedadtil, er det derfor vigtig, at disse aktiveres inden bugtrykket stiger. For at undgå at bækkenbundsmusklerne åbnes eller presses nedad, er det vigtigt, man lærer at knibe korrekt. (35) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 9

17 Således er det beskrevet, at kvinder med UI der bevidst lærer at knibe før et host, efter en uges bækkenbundstræning har reduceret deres urinlækage med %. (36) Denne anticipatoriske opspænding formoder man sker reflektorisk hos kontinente kvinder, (37) men det er vist at selv raske kvinder får bedre understøttelse nedadtil, hvis de bevidst kniber før bugtrykket stiger. Sammenhængen mellem østrogenmangel og UI er endnu ikke fastslået. (6) Da målgruppen i dette er projekt er 9. klasses piger, og formodes ikke at have født børn, (38) må denne anticipatoriske opspænding, inden stigning i bugtryk, ske naturligt Bækkenbund, træning og træningseffekt I 1948 introducerer gynækologen Arnold Kegel (39) som den første specifik muskeltræning af bækkenbundsmusklerne til behandling af UI; han finder at 84 % af hans patienter med UI opnår forbedringer efter at have lavet knibeøvelser. (39) Flere RCT s og systematiske oversigtsartikler har sidenhen bekræftet effekten af knibeøvelser som behandling af stress- og blandingsinkontinens. (32,40,41) Det er omdiskuteret, hvilken metode der egner sig bedst til indlæring af knibeøvelser, og Bump et al. finder i 1991, at kun 60 % af en gruppe på 47 kvinder kan knibe korrekt efter verbal instruktion. (42) Dog viser et kvantitativt ultralydsstudie, at de der tidligere er blevet verbalt instrueret i knibeøvelser er bedre til at aktivere bækkenbundsmusklerne, når de bliver bedt om det, end de der aldrig er blevet instrueret. (43) Det kan i begyndelsen være svært at udføre et korrekt knib, og i forbindelse med udførsel af knibeøvelser ses der hyppigt kompensationer i form af aktivering af hofteadduktorerne, abdominal- og glutealmuskulaturen (10); en anden hyppig kompensation er, at bækkenbunden presses nedad, hvilket medfører en overdreven forlængelse af muskelfibrene, som nedsætter spændingstilstanden. (10) Bækkenbundstræning kan sidestilles med almen muskeltræning; da bækkenbunden består af både type I og type II fibre, er det relevant at træne både styrke og styrkeudholdenhed. (28) Derudover skal timing og koordination trænes og inkorporeres i funktionelle øvelser samt generel træning. Intakt og sund tværstribet muskulatur kan øge sin styrke med 30 % efter et 8-12 ugers intensivt styrketræningsforløb. (34) Den faktiske ændring man derved kan opnå ved intensiv bækkenbundstræning, er således afhængig af den spændingstilstand den enkelte kvinde, som Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 10

18 udgangspunkt, har i hvile, og derfor bliver den faktiske ændring større for en (ung) kvinde med en højere spændingstilstand i hvile end en (ældre) kvinde med lavere spændingstilstand i hvile. (34) Ydermere tager det 35 % længere tid for tværstribet muskulatur at udvikle samme styrke for ældre i forhold til yngre, og den maximale styrke der kan udvikles i muskulaturen er ligeledes 35 % mindre hos ældre. (34) Da vores målgruppe er raske unge piger i 9. klasse, må disse formodes at have en intakt bækkenbundsmuskulatur, og dette set i sammenhæng med ovenstående betyder, at de har optimale muligheder for at udnytte deres muskelkapacitet Sundhed, sundhedsfremme og ungdomsperioden Dette afsnit beskriver først Sundhed og sundhedsfremme og dernæst Ungdomsperioden Sundhed og sundhedsfremme Sundhed defineres, ifølge Jensen & Johnsen, (21) som at Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags)livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. (21) Denne definition tager således udgangspunkt i den medicinske sociolog Aaron Antonovskys (Antonovsky) begreb om oplevelse af sammenhæng (OAS), (21) som netop dannes på baggrund af individets oplevelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. (21,26) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 11

19 WHO udformer i 1986 et internationalt charter, Ottawa-charteret, der som noget nyt fokuserer på sundhedsfremme. (44) Sundhedsfremme er et begreb, der er udviklet som modpol til den traditionelle vestlige lægevidenskab, hvor sygdom og behandling af denne er fremtrædende. (21) I sundhedsfremme fokuserer man på, hvad der holder folk raske, frem for hvad der gør fok syge, dette beskrives ifølge Antonovsky (21) som at have en salutogenetisk synsvinkel 4. Man søger i dette arbejde at ruste den enkelte til at møde livets udfordringer ved at fokusere på individets ressourcer og mestringsstrategier. (21) I Ottawa-charteret (44) beskrives vidensformidling som værende en del af sundhedsfremmende arbejde; sundhedsprofessioner har et særligt ansvar for at formidle denne viden. Dette skal, ifølge WHO, udføres i samarbejde med de instanser, hvori mennesker færdes livet igennem, eksempelvis i børnehaver, folkeskoler og på arbejdspladser. (44,45) Antonovsky er en af de teoretikere, som benyttes i planlægning af sundhedsfremmende arbejde, (21) og han mener at ved at øge mennesker oplevelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, kan man styrke individets OAS og således ruste dem til mødet med livets stressorer. (26) Oplevelse af begribelighed dannes på baggrund af, at stimuli er forudsigelige og kan forklares i en større sammenhæng, det vil sige at stimuli er kognitivt forståelige. Håndterbarhed dannes på baggrund af, at de stimuli man møder, ikke overstiger de ressourcer man har til rådighed, hvad end det er egne eller andres ressourcer, man benytter sig af. Meningsfuldhed er motivationselementet og er knyttet til en følelsesmæssig komponent. Det at være aktiv deltager i en proces og at udvise engagement danner grundlag for meningsfuldhed. (26) Eriksson & Lindström (46) konkluderer i en systematisk oversigtsartikel fra 2006, at OAS ses som en ressource i forhold til sundhedsfremme og samtidig styrker individets compliance, hvorfor det er værdifuldt at have en salutogenetisk tilgang til sundhedsfremmende arbejde. 4 Med en salutogenetisk synsvinkel tager man udgangspunkt i hvordan folk (for)bliver sunde. (21) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 12

20 I formidling af viden er det væsentlig at kende den målgruppe, man søger at påvirke. (47) Da projektets målgruppe er 9. klasses piger, er det derfor relevant at se på, hvad der kendetegner nutidens unge Ungdomsperioden Ungdomsperioden er karakteriseret ved puberteten, som definerer den biologiske udvikling, og adolescent, som definerer den psykosociale udvikling, (48) og målet i ungdomsperioden er at forene disse to komponenter. (48) I puberteten sker en kraftig udvikling af kroppens kønsorganer, (29) og for piger betyder dette påbegyndelse af menstruationsperiode samt udvikling af kvindelige former. Adolescent kendetegnes ved at være den periode, hvor de unge mentalt løsriver sig fra deres forældre og skaber egen identitet. (48) Damkjær & Damkjær (49) taler i den forbindelse om tre dimensioner af den unges krop: den kronologiske alder, den biologiske alder og den sociale alder. Den kronologiske alder (49) beskriver den tidsmæssige alder; denne alder er afgørende for flere forhold såsom sociale, økonomiske og juridiske muligheder. Den biologiske alder (49) knytter sig til vækst og udvikling og svarer i ungdommen til den såkaldte pubertet. Den sociale alder (49) er foreningen af den kronologiske og biologiske alder koblet til sociale erfaringer; den sociale alder betegner individets sociale modenhed. Det er i ungdomsperioden at disse tre dimensioner søges at forenes, hvilket ofte er kendetegnet af turbulens. Rollemodellers betydning for unges identitetsdannelse er præget af, at de unge i mindre grad ser deres forældre som rollemodeller end tidligere. (50) Lærere bliver, for mange unge, rollemodeller, lige såvel som senmoderne billedidealer gør det, og disse repræsenterer forskellige sider og kvalifikationer af mennesket. (48) Kroppens betydning for identitetsdannelse har ligeledes ændret sig gennem tiderne; kroppen har, i dag, fået stigende betydning for unge, idet kroppen og dennes udstråling, er blevet et tegn på, hvem man er, og hvordan man vælger at leve sit liv. (48, 51) Det eksempelvis at have en slank og veltrænet krop, udstråler i dag kontrol, ansvar og orden, hvor det for eksempel at være overvægtig, udstråler manglende selvkontrol, grådighed og ansvarsløshed. (48,52) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 13

21 I dag er unges identitetsdannelse kendetegnet ved at være en livslang, eksperimenterende og omskiftelig proces. (48,52,53) Denne form for identitetsdannelse har (48,52) flere konsekvenser, idet det blandt andet betyder øget handlefrihed, individualisering og øget ansvar for egen situation. Samtidig er der konstant valg at træffe, og konsekvenser der skal accepteres. Alt i alt er det, med nutidens samfund, positivt, set i lyset af at samfundet stiller krav til mennesket om at være fleksibelt Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 14

22 og unikt. Dog kan der ske det, at individet lejlighedsvis bukker under for omgivelsernes pres. (48,52) Målgruppen for dette projekt kendetegnes ud fra ovenstående ved at være midt i foreningen af den kropslige, mentale og sociale udvikling; denne udvikling er individuel, hvilket betyder, at 9. klasses piger repræsenterer forskellige stadier af modenhed. De formodes at være modtagelige over for nye rollemodellers ankomst, idet de identificerer sig med voksne, de møder i deres hverdag. De formodes at have en interesse i kroppen, både på grund af den kropslige udvikling der sker i puberteten, og i takt med det stigende fokus der er på kroppen og dennes udstråling i blandt andet medier. 4. Materiale og metode 4.1. Design Projektets design udgår fra en hermeneutisk fænomenologisk forståelsesramme, en fortolkende beskrivelse af levet liv. (24) Traditionelt kan kvalitativ forskning enten være eksplorerende eller hypotese-testende (54); i dette projekt vælger vi at tage afsæt i en hypotetisk-deduktiv vidensudvikling på meningsbærende materiale. (55) Dette meningsbærende materiale udgår fra et interview, som dannes på baggrund af en undervisningsseance afholdt blandt 9. klasses piger på en folkeskole i Nordsjælland. Fjorten dage efter undervisningsseancen foretages interview med fem af pigerne fra samme gruppe Litteratursøgning Primærlitteratur er søgt i databaserne PubMed/MEDLINE og Cinahl i perioden august december 2008; endvidere er der søgt sekundær litteratur på Det Kongelige Bibliotek. Primærsøgning er foretaget ud fra nøgleord, (56) der repræsenterer bækkenbund og bækkenbundstræning, inkontinens og risikofaktorer, undervisning og viden samt samfundsøkonomiske omkostninger, se bilag 1 for oversigt over nøgleord samt deres søgeord. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 15

23 Disse nøgleord opslås først i MeSH, hvorefter den, for projektets, rette betydning af ordet vælges og sendes til søgning på databasen, herefter kombineres søgeordene med AND, OR og NOT. (56) Se bilag 2a og 2b for eksempel på søgehistorie og bilag 3 søgematrix. Der er foretaget kaskadesøging (57) samt søgning på førende forskere inden for emnet Kari Bø, Siri Mørkved og Berghmans. Abstracts er læst og inkluderet i projektet, såfremt de opfylder kravene om relevans for formålet. Der benyttes systematiske oversigtsartikler, oversigtsartikler, RCT s, tværsnitsundersøgelser samt kvalitative artikler (57); ligeledes søges der at benytte oprindelig litteratur, det nyeste inden for en 20 års periode, og det der findes på dansk, norsk, svensk og engelsk. En kvalitativ artikel af Hägglund & Wadenstein (14) er kvalitetssikret ud fra artiklen Kunnskapsbasert fysioterapi: Kritisk vurdering av studier med kvalitativ metodik af Jamtved et al. (58) Se bilag 4. Den sekundære litteratur er søgt i REX på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside (59); der er søgt på forfattenavne, herunder Knud Illeris, Aaron Antonovsky og Thomas Ziehe; endvidere er der søgt på emneord som blandt andet sundhedsfremme, læring, identitetsdannelse, ungdomskultur samt krop og identitet Indledende refleksioner over forskerens rolle i den kvalitative undersøgelse Projektets forfattere vil altid spille en essentiel rolle, særligt i kvalitative studier, idet der sker en direkte interaktion mellem mennesker. (24) Kunsten er således, at søge at beskrive, vurdere og minimere den indflydelse, som forskeren må have på projektets forløb for at øge vidensudviklingens validitet og reliabilitet. (24,60,61) Dette gøres undervejs ved blandt andet at søge at sætte egen forforståelse og referenceramme i parentes, således at der skabes bedst mulige betingelser for at imødekomme og lytte til materialets udsagn. (24) At komme som ekstern formidler kan have indflydelse på pigernes lyst til at tale om projektets emne. Dette kan for nogle skabe utryghed og hermed nedsætte lysten til at gå i dialog; det kan dog også skabe den nødvendige åbenhed og fortrolighed som udgangspunkt for dialog, idet ingen af parterne skal ses igen, hvorfor der er plads til at stille spørgsmål, som ellers kan virke upassende. (62) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 16

24 Underviseren er i dette tilfælde yngre end pigernes vanlige lærere, hvorfor det for nogle vil være lettere at identificere sig med vedkommende. Samtidig kan det være lettere for underviseren at tale om emnet på et sprog som pigerne genkender og er fortrolige med Materiale Herunder beskrives Interventionsmateriale, Interviewmateriale og Etiske overvejelser Interventionsmateriale Deltagerne er relevant og strategisk udvalgt, (24) med den hensigt bedst at kunne besvare problemformuleringen. Deltagerne er 11 piger fra 9. klasse på en almindelig folkeskole i Nordsjælland. Der er taget telefonisk kontakt til fem tilfældigt udvalgte folkeskoler efter at have søgt på folkeskoler i Nordsjælland på De Gule Sider. (63) To af folkeskolerne ønskede yderligere information om projektet per mail, se bilag 5. Den ene af disse to skoler meldte tilbage, at deres elever havde emneuge i ugen for foredraget, og den anden skole kunne og ville gerne deltage. Pigerne og deres forældre blev efterfølgende kontaktet gennem deres klasselærer, som også udleverede og indsamlede samtykkeerklæring til underskrivelse af forældre, se bilag 6a Interviewmateriale Fem af pigerne fra interventionsgruppen melder sig frivilligt til at deltage i interviewet efter at være blevet adspurgt i klassen. De fem piger er alle 15 år gamle; tre af pigerne dyrker sport i deres fritid, og to af pigerne går til drama og musik Etiske overvejelser Procedurer og metoder i dette projekt er i overensstemmelse med de etiske anbefalinger fra Helsinki Deklarationen 1964, revideret i (64) Der udleveres samtykkeerklæring til både idrætslærer, se Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 17

25 bilag 6b, samt forældre; klasselærer godkender ligeledes elevernes deltagelse i projektet. Pigernes forældre, har efter gennemlæsning af samtykkeerklæring i samråd med deres døtre, givet deres skriftlige samtykke. De er, i informationsbrevet, informeret om muligheden for at trække sig fra projektet samt tavshedspligt. Projektets indflydelse på pigerne, på kort og på lang sigt, antages som værende positiv eller at have ingen indflydelse, hvorfor det vurderes ansvarligt at benytte 9. klassesom målgruppe. I værste fald kan det være grænseoverskridende og pinligt for pigerne, men ved at afmystificere og selv være åbne i dialogen, formodes dette at være en minimal risiko. Det er frivilligt, om pigerne deltager i projektet, dog kan man ikke udelukke, at der kan være et vist gruppepres. Dette søges minimeret ved at ligge undervisningen i idrætstimerne, da de piger, som ikke deltager, hermed kan deltage i den almindelige idrætsundervisning, hvorfor der ikke vil blive lagt synderligt mærke til vedkommendes eventuelle fravær Metode Metoden består dels af Intervention samt Interview Intervention Interventionen er en undervisningsseance; afsnittet er inddelt i Overvejelser i forbindelse med planlægning af undervisning, Praktisk udførelse af undervisning og Umiddelbare refleksioner efter undervisningen Overvejelser i forbindelse med planlægning af undervisning Undervisningen planlægges på baggrund af Antonovskys teori (26) om at læreprocesser skal søge at styrke individets OAS for på denne måde at fremme og styrke sundhedsadfærd. For at understøtte pigernes begribelighed og herved mulighed for forudsigelighed i undervisningen præsenteres først lektionens indhold og tidsramme. For at imødekomme kravet om håndterbarhed stilles der krav til underviseren om, at forsøge at møde pigerne med den forhåndsviden de viden har. Dette gøres ved at starte foredraget med gruppearbejde, hvor pigerne i grupper af 2-3 bevidstgør og fremlægger Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 18

26 deres eksisterende viden og tanker omkring emnet. Dette kræver, at der gennem underviserens ageren skabes plads til at udstille eventuel uvidenhed. Ved at inddrage pigerne gennem gruppearbejde og dialog søges der samtidig at påvirke deres oplevelse af delagtighed i processen, hvilket ligger til grund for meningsfuldhed. Dette er ligeledes med til at fremme italesættelse af bækkenbunden og UI. Til undervisningen medbringes og fremvises modeller af kvindens underliv, plancher af bækkenbunden og dens organer og diverse redskaber som sugerør og plastikposer med vand som demonstration af blærens størrelse og rumfang. På denne måde søges der at stimulere flere sanser samtidig (visuelt, auditivt og taktilt), og samme informationer udlægges på flere forskellige måder, hvorved håndterbarheden yderligere imødekommes. Der søges at bruge et ungdommeligt sprog, som pigerne kan forstå og identificere sig med, og der udelades derfor latinske betegnelser og fagudtryk. Der benyttes billeder af kendte personligheder, da dette formodes at fange pigernes interesse og således yderligere være en motivationsfaktor. Forud for undervisningen øves forløbet igennem over for fire bekendte i alderen 24 til 27, som ingen faglig indsigt har i emnet, da det ikke er muligt at matche målgruppen. På denne måde opøver underviseren sikkerhed og forberedes på spørgsmål fra tilhørende Praktisk udførelse af undervisning For at skabe trygge rammer afholdes undervisningen i et af 9. klassernes klasseværelser, hvor pigerne er vant til at modtage undervisning. Tilstede er 11 piger og deres idrætslærer samt gruppens to medlemmer 5. Gruppens roller er opdelt således, at OS formidler undervisningen, mens SS 5 Gruppens medlemmer betegnes herfra som OS og SS. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 19

27 observerer og noterer pigernes reaktioner. Pigerne placerer sig valgfrit ved borde, der er opstillet, som når de normalt har undervisning, i en hestesko samt et gruppebord i midten. Der sidder fem piger ved bordet i midten, fire langs den venstre side af hesteskoen, og to på midterste side af hesteskoen længst mod døren. Idrætslæreren sidder på den midterste side længst væk fra døren, og SS sidder på den højre side af hesteskoen ligeledes længst væk fra døren. OS er placeret ved tavlen foran eleverne. Undervisningen følger lektionsgennemgangen, se nedenfor, og tager udgangspunkt i en power point præsentation, der er udarbejdet i Microsoft PowerPoint 2003, se bilag 7. Denne fremvises via HP Compaq computer på Smart Technologies Smartboard 660i med en Unifi 35 projektor. Foruden power point præsentation, er der i lektionsgennemgangen beskrevet yderligere informationer og redskaber, der benyttes i undervisningen. Herunder tre forskellige modeller af kvindens underliv: to af kvindebækkenet hvoraf det ene består kun af knogler, og den anden illustrerer knogler og bækkenbundsmuskler, den sidste model er et sagitalt snit af kvindebækkenet, hvor man endvidere kan se organernes placering i forhold til hinanden. Ud fra disse modeller forklares om underlivsorganer, bækkenbundsmuskler og disses funktioner. Endvidere instrueres verbalt i aktivering af bækkenbundsmusklerne ved at lukke sammen om endetarmen/numsehullet som om man skal holde på en prut. Denne aktivering af musklerne sammenlignes med at lukke munden, og skal udføres med samme lille kraft som et kys, hvorfor der gennem diasshowet er indsat billeder, af kendte der kysser. Pigerne skal under disse kyssebilleder forsøge at knibe Lektionsgennemgang Herunder gennemgås lektionsplanen ud fra power point præsentationen. Lektionens samlede varighed er 60 minutter. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 20

28 5 min. Dias 1: Præsentation Præsentation af projektet, vores navne og roller, dagens tidsplan, kage og frugt uddeles samt information om opfølgende fokusgruppeinterview om to uger. Bækkenbunden Af Stina Stigsgaard & Oline Nøhr fysioterapeutstuderende 5 min. Dias 2: Gruppearbejde 8 minutters gruppearbejde i grupper af 2-3 personer, besvare spørgsmål fra dias, 7 min fælles opsamling. Gruppearbejde Hvad ved i om bækkenbunden? Hvor har i ellers hørt om den? Hvor er den henne i kroppen? Hvad bruger vi den til? Hvorfor er den smart? 5 min. Dias 3 og 4: Billede af bækkenbund og modeller Beskrivelse af illustration og modeller, forklaring af bækkenbundens funktion, aktivering af denne som at lukke munden bare i den anden ende Muskel Klitoris Bækkenbunden Urinrør Skeden Mellemkødet Endetarmen Halebenet (65) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 21

29 Bækkenbunden Både mænd og kvinder har en bækkenbund Bækkenbunden er en 1 cm tyk muskelplade - som en læbe Når du aktiverer musklen er det med samme lille kraft som et kys Fordi kvindens bækkenbund har tre huller er den mere udsat end mandens 3 min. Dias 5: Kyssebillede 1 Praktisk afprøvning af knib siddende på stolen med instruktionen: nu skal I prøve at lukke omkring endetarmen, som I skal holde på en prut. (66) 5 min. Dias 6 og 7: Bækkenbundstræning og bækkenbunden i hvile og under knib Forskellige træningsformer Bækkenbundstræning Når du lukker omkring endetarmen aktiverer du bækkenbunden dette kaldes knibeøvelser Husk efter et knib at slippe spændingen igen Prøv at knibe når du er færdig på toilettet Prøv for eksempel 3 gange 10 hurtige knib Eller prøv at holde knibet længe (10-30 sek) (styrkeudholdenhed, styrke, koordination), instruktion i hvordan man derhjemme kan tjekke sit knib med vaginal palpation (40) og coccygeal palpation, (67) beskrivelse af billede af bækkenbunden i hvile og under knib, hvorledes man ved knib lukker slangerne ved at Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 22

30 halsen på urinrør, skede og endetarm knækker. Bækkenbunden i hvile og under knib (33) 2 min. Dias 8: Kyssebillede 2 Pigerne afprøver knib. Illustration af at man knækker halsen på slangerne via tre sugerør der skal forestille urinrør, skede og endetarm. Disse placeres mellem pege- og langefinger, der skal forestille bækkenbunden. Pigerne får udleveret sugerør og afprøver dette. (68) 0,5 min. Dias 9: Kyssebillede 3 Pigerne afprøver knib. (69) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 23

31 4 min. Dias 10: Hvornår har du brug for at knibe? Information om effekten af at lave knibeøvelser, at man eksempelvis kan udsætte tissetrangen, hvis man er ved at tisse i bukserne når man sætter nøglen i hoveddøren, eller Hvornår har du brug for at knibe? Når du Griner Hoster Nyser Hopper Løber Løfter Og når du er lige ved at tisse i bukserne... at det kan give øget tilfredsstillelse under samleje for begge parter. 5 min. Dias 11: Toilet- og drikkevaner Fremvisning af to poser med vand på henholdsvis 300 og 500 ml svarende til en tissetrængende blære og en fuld blære. Information om slap blære som en mulig konsekvens, hvis man går Toilet- og drikkevaner Blæren kan indeholde op til 500 ml væske Du mærker tissetrang ved ml Man skal drikke 1½-2 l væske om dagen Tøm blæren hver time Ved fysisk aktivitet og feber har du brug for mere væske rundt og holder sig, for eksempel en hel skoledag. 0,5 min. Dias 12: Kyssebillede 4 Pigerne afprøver knib. Prøv at ligge mærke til hvor tit I drikker, hvor meget I drikker, og hvornår I skal på toilettet, Når man for eksempel har drukket en halv liter cola, så skal man på toilettet cirka en time efter. (70) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 24

32 5 min. Dias 13 og 14: Inkontinens Information om hvilke risikofaktorer der er for at udvikle UI, og det er godt at starte med at træne musklerne nå man er ung, de skal trænes ligesom alle andre muskler i kroppen. Prævalensen vil svare til at én ud af ti piger, i denne gruppe har UI. (1) Inkontinens (71) Inkontinens Inkontinens betyder at man ufrivilligt tisser eller drypper i bukserne (op mod ) kvinder i Danmark lider af inkontinens De hyppigste årsager er alder, graviditet, fødsel, hård fysisk aktivitet, forstoppelse og overvægt 8 min. Dias 15: Spørgsmål Pigerne stiller spørgsmål som: er der sammenhæng mellem hyppig blærebetændelse og UI?, Hvornår ved man om man har et problem?, Hvordan ved man om der er sved eller tis der er i underbukserne efter en håndboldkamp?, Tena til mænd har det noget med det her at gøre? Spørgsmål? Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 25

33 0,5 min. Dias 16 og 17: Kyssebillede 5 og 6 Pigerne kniber hurtigt to gange i træk. (72) (73) 1,5 min. Dias 18: Tak for denne gang Pigerne får udleveret pjece fra Krop og Fysik om bækkenbunden (74) og får til opgave til næste gang at prøve at knibe efter endt toiletbesøg. Pigerne informeres igen om interview, og bedes overveje hvem der har lyst til at deltage. Tak for denne gang! Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 26

34 Umiddelbare refleksioner efter interventionen Vores umiddelbare tanker efter gennemførelse af interventionen var, at pigerne virkede meget engagerede og interesserede i emnet. De havde mange spørgsmål og mange refleksioner i forhold til emnet; de var interesserede i at tale med os om sex Interview I projektet benyttes fokusgruppeinterview og afsnittet inddeles i Fokusgruppeinterview, Interviewguide og Praktisk udførelse af interview. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 27

35 Fokusgruppeinterview I projektet anvendes fokusgruppeinterview, (55,62) da der således hurtigt opnås indsigt i synspunkter, holdninger og overvejelser fra flere deltagere samtidig; ligeledes har pigerne mulighed for at blive inspireret af hinandens udsagn og dele deres oplevelser med andre med samme erfaring. Det er en metode der ofte benyttes i forbindelse med iværksættelsen af sundhedsfremmende initiativer, (62) og det er anvendeligt til at belyse tabuiserede emner. (62) Interviewguide Interviewguiden er udarbejdet efter retningslinjer for semistruktureret interview. (54) Med udgangspunkt i Antonovskys begreb OAS udvælges tre overordnede fokusområder: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Ud fra disse emneområder formuleres tre forskningsspørgsmål, som ligger til grund for de egentlige interviewspørgsmål, endvidere noteres der med blåt i interviewguiden, associationer som intervieweren kan bruge for at komme omkring spørgsmålene på andre måder, se bilag 8 for interviewguide. Vi formoder med disse spørgsmål, og med interviewpersonens frihed til at spøge ind til nøgleord, (54) at kunne komme omkring emnet og hermed kunne besvare vores problemformulering. Som forberedelse til interviewsituationen laves prøveinterview i form at rollespil med de føromtalte fire bekendte Praktisk udførelse af interview Fokusgruppeinterviewet foretages i november 2008 med fem af de 11 piger der har deltaget i undervisningen 14 dage forinden. Dette gennemføres i idrætsundervisningen og varer 60 minutter. Udvælgelse af informanter samt præsentation af fokusgruppeinterview og dets formål varer 10 Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 28

36 minutter; praktisk gennemførelse af fokusgruppeinterview varer 50 minutter. Gruppens roller er opdelt således at SS er moderator 6 og OS er assisterende moderator 7. For at skabe tryghed i interviewsituationen gennemføres fokusgruppeinterviewet i samme lokale, som undervisningen har fundet sted, og der medbringes kage og frugt for at gøre stemningen uformel. Pigerne sidder omkring et firkantet bord, der er placeret midt i rummet. Der sidder to på hver langside, en for enden, og i den anden ende af bordet er SS placeret. OS er placeret ved et bord to meter fra gruppen, med ansigtet vendt mod SS, hvis rolle som assisterende moderator fungerer som vidne til dataindsamlingen, og tager notater undervejs i form af umiddelbare refleksioner. (62) SS byder velkommen og styrer diskussionen ud fra en på forhånd planlagt semistruktureret interviewguide. Til registreringen af interviewet benyttes en H2 - Handy Recorder Zoom fra Samson, der er placeret midt på bordet Umiddelbare refleksioner efter interview Vores umiddelbare refleksioner efter interviewsituationen var, at der var overraskende mange, der havde lyst til at deltage i fokusgruppeinterviewet. De der deltog, var næsten alle sammen ivrige efter at gå i dialog, og de virkede selvsikre i deres holdninger og meninger i forhold til emnet. Vores umiddelbare tanker var, at de talte meget om sex, selvom det ikke var en del af interviewguiden. To af pigerne var dominerende i forhold til de andre; dette søgte moderator udlignet ved at spørge ind til de andre pigers holdninger og tanker omkring emnet. 6 I fokusgruppeinterview er betegnes interviewpersonen som moderator. (62) 7 Assisterende moderator fungerer som observatør. (62) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 29

37 5. Databearbejdning og analyse I dette afsnit beskrives Transskription samt Analyse Transskription Efter endt dataindsamling påbegyndes transskriberingsprocessen. Moderators udsagn skrives i sort kursiv, og informanterne tildeles farvekoder. I de situationer hvor pigerne udtaler sig samtidig, noteres dette med sort og ikke kursiv. Pause i samtalen noteres med ( ), og fnis, øhm og mmm er ligeledes noteret, hvorimod host, nys og nonverbal kommunikation er udeladt. Hele interviewet er transskriberet i sin fulde længde og fylder i alt 804 liner fordelt på 17 sider med enkelt linjeafstand, se bilag 9. Der er tilstræbt at transskribere efter sligthly modified verbatim mode (24) med det formål at opfange samtalen i den form, der bedst muligt repræsenterer, det pigerne havde til hensigt at sige. (24) SS transskriberer minut 0 til 25 og OS transskriberer minut 25 til 50; herefter bytter gruppens medlemmer datamateriale og søger således at sikre konsensus om udskrift. Slutteligt høres interviewet igennem to gange af begge parter, samtidig med at den fulde transskription læses Analyse Vi vælger at foretage en systematisk tekstkondensering ud fra Giorgis fænomenologiske analyse ad modum Malterud, (24) da denne er velbeskrevet og velstruktureret i sin firetrins gennemgang og samtidig egner sig for udvikling af nye beskrivelser. (24) Der foretages en tværgående analyse, idet informationer fra fem forskellige informanter sammenfattes på tværs at materialet. (24) Trin 1. Helhedsindtryk Efter transskriberingsprocessen gennemlæser vi tekstmaterialet individuelt, og OS kommer frem til temaerne knibe automatisk, viden, bedst med foredrag, drenge versus piger, relevant viden, pinligt/tabu og eksterne undervisere, og SS kommer frem til temaerne knib naturligt, Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 30

38 god undervisning, pigerne for sig, viden og pinligt. Herefter diskuterer vi temaerne og beslutter i fællesskab seks overordnede temaer som værende knib, viden, undervisning, relevans, drenge og piger og pinligt. Diskussionen er præget af enighed om temaernes indhold, og det er således kun sproglige nuancer, der adskiller os Trin 2. Meningsbærende enheder Herefter gennemgår vi sammen teksten systematisk med henblik på at identificere meningsbærende enheder med de først antagede temaer i baghovedet. Disse enheder kan være enten én eller flere sætninger, hele udtalelser, eller dele heraf der overordnet beskriver én mening. Undervejs revurderer vi de seks oprindelige temaer til tre følgende koder Begribelighed af viden om bækkenbunden, Meningsfuld undervisning og Videns håndterbarhed. Undervejs gentages denne procedure, da de først fundne koder favner for bredt. Rent praktisk er de meningsbærende enheder samlet ved, på computeren, at kopiere fra den oprindelige transskribering. De er efterfølgende grupperet således, at hver kode har sit eget dokument med tilhørende meningsbærende enheder Trin 3. Kondensering Koderne inddeles med to til tre subgrupper, se tabel 1. Subgrupperne tildeles dertilhørende meningsbærende enheder, og vi formulerer et kunstigt citat 8 for hver subgruppe, som suppleres med et, to eller tre oprindelige citater fra de meningsbærende enheder. (24) 8 Et kunstigt citat er et referat af subgruppens meningsbærende enheder og skrives i jeg-form. (24) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 31

39 Trin 4. Sammenfatning På baggrund af subgruppernes kunstige citater og citater udarbejder vi i fællesskab indholdsbeskrivelser 9 for hver kode. Herefter gennemlæser vi den fulde transskription med det formål at finde citater, der underbygger indholdsbeskrivelserne. Se bilag 10. Tabel 1 Koder og subgrupper fremkommet ved systematisk tekstanalyse af fokusgruppeinterview med fem piger omkring deres begribelighed, meningsfuld og håndterbarhed af undervisningsmetode og -indhold. Koder Subgrupper - Tidspunkt for undervisning Begribelighed af viden om bækkenbunden - Relevant og anvendelig viden - Sjov og indflydelsesrig undervisning Meningsfuld undervisning - Kønsopdeling og ekstern formidler - Viden skaber opmærksomhed Videns håndterbarhed - Oplevelse af dialog - Forestillinger om voksne kvinder der lever 9 En indholdsbeskrivelse er en sammenfatning af subgruppernes kunstige citater og citaters indhold. (24) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 32

40 med UI samt om at søge professionel hjælp 6. Resultater Projektets resultater præsenteres med koder og deres tilhørende subgrupper samt disses indholdsbeskrivelser Kode: Begribelighed af viden om bækkenbunden Koden Begribelighed af viden om bækkenbunden indeholder subgrupperne Tidspunkt for undervisning samt Relevant og anvendelig viden Tidspunkt for undervisning Mange af pigerne synes, at information om bækkenbunden og UI er relevant viden for piger i 9. klasse. De mener, at hvis man tilbyder piger denne undervisning tidligere, for eksempel i 7. klasse, vil det ikke være væsentligt, og de kan derfor ikke forstå eller huske indholdet af undervisningen. Hvis de ikke får denne viden i skolen, tror de ikke, at de vil erhverve sig denne andetsteds. En mener ligeledes, at denne viden er relevant i forbindelse med graviditet Relevant og anvendelig viden Alle pigerne mener, at undervisning i og viden omkring bækkenbunden og UI er relevant. De finder denne viden anvendelig i deres hverdag og resten af livet. En er interesseret i at få viden om denne del af kroppens anatomi, og samtidig mener to af pigerne, at denne viden er relevant, i forbindelse med at flere begynder at dyrke sex i denne alder. Ja, præcis, det er noget man skal bruge hele livet ( ). (bilag 9 linie 533) Her fortæller en af pigerne, at hun finder viden om bækkenbunden og UI interessant, på baggrund af dets anvendelighed livet igennem. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 33

41 6.2. Kode: Meningsfuld undervisning Koden Meningsfuld undervisning indeholder subgrupperne Sjov og indflydelsesrig undervisning samt Kønsopdeling og ekstern formidler Sjov og indflydelsesrig undervisning Pigerne fortæller, at de synes undervisningen er sjov og spændende, og en er glad for de forskellige modeller af kvindebækkenet. De synes, at de har indflydelse på undervisningen, idet de arbejder i grupper, og idet der spørges ind til deres erfaringer med UI og viden om bækkenbunden. To af pigerne foreslår, at man i forbindelse med bækkenbunds- og inkontinensundervisning bør fortælle mere omkring sex og om seksuelt overførte sygdomme Kønsopdeling og ekstern formidler Pigerne anbefaler, at undervisning i et emne som dette skal opdeles således, at piger og drenge undervises adskilt og af henholdsvis en kvindelig og en mandlig underviser. Underviseren skal have viden om emnet og gerne komme udefra; det er, ifølge pigerne, rart, at det er en underviser, de ikke kender, og som de ikke skal se i den efterfølgende hverdag. En mener, det skaber tryghed, hvis det er den samme, som kommer og underviser i et forløb. Efterfølgende citat bekræfter, hvorledes en af pigerne mener, at underviseren skal være uddannet inden for området, samt at undervisningen skal inddeles i piger- og drengehold det skulle være en uddannet en som kom og snakkede med os i piger og drenge hold ( ). (bilag 9 linie 775) 6.3. Kode: Videns håndterbarhed Koden Videns håndterbarhed indeholder subgrupperne Viden skaber opmærksomhed, Oplevelse af dialog samt Forestillinger om voksne kvinder der lever med UI samt om at søge professionel hjælp Viden skaber opmærksomhed Pigerne fortæller, at efter de har fået viden om bækkenbunden og UI, er de blevet opmærksomme på, hvor lidt de kendte til emnet før. De tænker nu over bevidst at knibe, for eksempel når de dyrker Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 34

42 sport, eller når de griner. Ligeledes tænker en af pigerne på sine toiletvaner og på ikke at udskyde et toiletbesøg for længe. Alle pigerne er blevet opmærksomme på, at deres knib sker per automatik. I efterfølgende citat beskriver en af pigerne, hvorledes hun er begyndt at tænke over ovenstående. Jeg tænker også på, at man ikke venter for længe med at gå toilettet, og når jeg dyrker sport tænker jeg meget på at knibe, specielt ved mavebøjninger ( ). (bilag 9 linie 502) Oplevelse af dialog Pigerne forbinder det, at de ingen viden tidligere havde om bækkenbunden og UI, med at de ikke talte om det. Det at de nu har viden gør, at de nu taler med eksempelvis deres veninder om det. Nogle af pigerne fortæller, at de synes emnet kan være pinligt at tale om, fordi det ikke er noget, de er vant til. En af pigerne mener, det derfor kan virke lidt akavet, og det derfor er nemmere at begynde grine. Samtidig synes en af pigerne, at de tog undervisningen seriøst. En af pigerne mener, at det ikke er noget man normalt taler åbent om, da det tilhører en del af kroppen, som er privat Forestillinger om voksne kvinder der lever med UI samt om at søge professionel hjælp Pigerne forestiller sig, at hvis man lever med UI, virker man genert og indadvendt af frygt for at komme til at tisse i bukserne. Deres holdning er, at det må være hæmmende at have UI, da det hindrer en i ens hverdag og gøremål. De fleste af pigerne siger, at hvis de en dag får problemer med UI, vil de søge hjælp. De siger, at de helst vil tale med en, som de ikke kender, for eksempel en professionel som kan give dem den nødvendige hjælp og har viden om emnet. En af pigerne siger samtidig, at det der gør, man kan tale om problemet, er at begge parter er åbne. 7. Diskussion Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 35

43 7.1. Metodediskussion Litteratursøgningen er foretaget i PubMed/MEDLINE og Cinahl; disse databaser er anvendt i søgning inden for medicin og fysioterapi, og samtidig er det dem, vi har mest erfaring i at benytte. Vi kunne have fået andre og flere artikler ved at søge i Cochrane, Embase og Pedro, men vi har vurderet, at de artikler vi har fundet via PubMed/MEDLINE og Cinahl er dækkende for projektets formål. I baggrunden ligger vi os op af kvalitative studier, da dette projekt er kvalitativt, samt tværsnitsundersøgelser. Kvalitative studier samt tværsnitsundersøgelser ligger lavt på evidenshierarkiet, (57) men vi vurderer de kvalitative studier som værende metodisk stærke; tværsnitsundersøgelserne har vakt vores undren og skabt grobund for udvikling af dette projekt. For at sikre den anvendte litteraturs relevans samt aktualitet, har en af Danmarks specialister inden for bækkenbunden og inkontinens bekræftet denne. Den detaljerede beskrivelse af undervisningsseancen øger projektets reliabilitet, men da undervisning altid er et samspil mellem lærer og elever, (53) er det derfor umuligt præcist at reproducere denne undervisningsseance. De 11 piger som deltager i undervisningsseancen er vant til at modtage undervisning sammen, og dette kan være positivt, idet det kan skabe tryghed, og det derfor er muligt at skabe et rum præget af fortrolighed. Det kan dog fastholde etablerede gruppemønstre og roller, hvilket kan hindre mere tilbagetrukne piger om at ytre sig. (62) Vores begrundelse for at vælge piger der kender hinanden er, at de efterfølgende har nogle, de kan dele deres erfaringer og oplevelser med, og dette vægter vi højt for at fastholde emnet i pigernes bevidsthed. Vi har indhentet samtykke fra pigernes forældre samt idrætslærer; pigerne underskriver ikke selv en samtykkeerklæring, og dette kan have negativ indflydelse på pigernes oplevelse af engagement i undervisningsseancen, hvorfor det er vigtigt for os at søge at styrke deres motivation. (26) Interviewet planlægges ud fra en hypotetisk-deduktiv metode, (62) da denne bedst er i stand til at besvare vores problemformulering. Formålet er at undersøge, hvordan pigerne oplever undervisning i bækkenbunden og UI set i lyset af Antonovskys begreb OAS, (26) og vi har derfor brug for en forholdsvis stram semistruktureret interviewguide. Da vores interview tager udgangspunkt i en intervention, underbygger det ligeledes at benytte den hypotese-testende interviewform (54,55) til at indsamle meningsbærende materiale. Det eksplorative interview (54) er åbent og kun med en lidt Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 36

44 struktureret interviewguide; det har til formål at kortlægge alle tanker og holdninger hos en given population omkring et givent emne. Hägglund et al. (14) benytter en eksplorativ interviewform i deres indledningsspørgsmål for at kortlægge hvilke årsager, der er til at kvinder med UI ikke søger hjælp. Vi vælger at foretage fokusgruppeinterview for hurtigt at skabe os et overblik over flere informanters tanker, erfaringer og holdninger til det præsenterede emne (62); samtidig søger vi at medvirke til at fremme dialog omkring emnet. Lunde & Ramhøj (62) beskriver, at gennem anvendelse af fokusgruppeinterview til tabuiserede emner, kan dette fremme lyst og evne til at ytre sig, da de aktive informanter i interviewsituationen kan lette de mere forlegne informanters deltagelse i diskussionen. (62) Horrocks et al. (75) beskriver i deres studie, årsagerne til at ældre kvinder med UI ikke søger hjælp. De benytter sig i deres studie af semistrukturerede enkelinterviews og har hermed mulighed for at få mere detaljerede beskrivelser af den enkelte informants oplevelser. (62) Ved at lave enkeltinterview i dette projekt er det muligt, at vi som novicer i fokusgruppeinterview, havde fået flere fyldestgørende informationer fra alle pigerne, da det er en udfordring at få alle til at deltage ligeligt. Dog vejer argumenterne for fokusgruppeinterview tungere, hvorfor vi har valgt dette. I gennemførelsen af fokusgruppeinterview benyttes der en gruppe på fem informanter, da dette giver informanterne tryghed til at udtale sig om deres personlige oplevelser og meninger i forbindelse med undervisningen. (62) Gruppen skal, optimalt set, være så homogen som muligt, og i denne gruppe ses homogenitet i form af, at interviewet tager udgangspunkt i en undervisningsseance, pigerne er lige gamle, og de går på samme folkeskole. Informanter i en homogen gruppe vil altid have deres egen forforståelse med sig, hvilket skaber nuancer i diskussionen. Det er vigtigt, at have informanter som melder sig frivilligt til at deltage i interviewet, da det er vigtigt med nogle, som har interesse i problemstillingen. (62) For os er det ligeledes, på grund af etiske overvejelser, vigtigt. Pigernes anonymitet sikres yderligere, idet vi ikke har indhentet samtykke fra de interviewede pigers forældre. Det således er deres egen beslutning, om de vil fortælle deres forældre, at de deltager i interviewet eller ej. Dog kan det at pigerne har meldt sig frivilligt være et udtryk for sympati med projektets forfattere, idet de deltager for at tilfredsstille os, og fortæller det de tror, vi gerne vil høre. (76) Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 37

45 Lunde & Ramhøj (62) anbefaler et minimum på fire fokusgruppeinterview for at opnå datamætning, hvorfor projektets interne validitet på baggrund af ét fokusgruppeinterview svækkes. Vi kunne have kombineret fokusgruppeinterviewet med andre metoder, og således foretage metodeeller datatriangulering, (24) men dette er fravalgt, på grund af rammerne for projektet. I dataanalysen vælger vi at anvende Giorgis fænomenologiske analyse ad modum Malterud, (24) som er velegnet til at lave en objektiv og struktureret dataanalyse, og samtidig er velegnet til at udvikle nye beskrivelser. (24) I et studie af Hägglund & Ahlström (12) benytter de sig af en fænomenologisk hermeneutisk metode beskrevet af Lindseth & Norberg, og de vælger at gennemføre to separate analyser og først til slut finde frem til konsensus omkring koder og subgrupper. I dette projekt vælger vi, som novicer, at diskutere os frem til konsensus efter hvert analysetrin for at styrke den interne validitet. Horrocks et al. (75) beskriver, at de efter endt analysebearbejdning sender hovedpunkterne i resultaterne retur til informanterne, for at få bekræftet hvorvidt resultaterne stemmer overens med det informanterne husker at have sagt og for at sikre den interne validitet yderligere. I dette projekt ville det ligeledes have været relevant at sende resultaterne for kodegrupperne retur for at sikre den interne validitet. Med baggrund i en hermeneutisk fænomenologisk (77,78) forståelsesramme bevidstgører og beskriver vi vores forforståelse ved projektets start og således at offentliggøre denne for læseren. Herved synliggøres det, hvorledes vi gennem projektet, i henhold til fænomenologien, (77,78) søger at sætte denne i parentes. Ved at tage udgangspunkt i Giorgis fænomenologiske analyse, (24) søger vi at sætte forforståelsen i parentes gennem bearbejdning af data, hvilket styrker resultaternes interne validitet. I hermeneutikken sker fortolkningsprocesser (77,78) på baggrund af ens forforståelse, hvorfor projektets resultater skal forstås som et produkt af denne. 7.2 Resultatdiskussion Resultaterne antyder, at Antonovskys begreb OAS er et relevant redskab i planlægning af sundhedsfremmende arbejde. Pigerne oplever viden om bækkenbunden og UI som værende kognitiv forståelige; de opfatter informationerne som værende fornuftige, og de sætter tingene i sammenhæng, idet de anvender den Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 38

46 formidlede viden i deres hverdag, dette beskriver Antonovsky som værende en oplevelse af begribelighed. (26) Illeris (53) beskriver dette som værende en kognitiv dimension, idet den vedrører læringens indhold og forståelse samt elevernes evne til at kæde den nye viden sammen med eksisterende viden. Pigerne ser viden om bækkenbunden og UI som relevant i forbindelse med den seksuelle debut. En rapport fra Sundhedsstyrelsen, udarbejdet i , viser blandt andet, at 38 % af piger i 9. klasse, svarende til en gennemsnitsalder på 15,5 år, har haft deres seksuelle debut, (79) hvilket kan underbygge, hvorfor nogle af pigerne sætter bækkenbunden i forbindelse med seksualitet. Pigerne ser ligeledes denne viden relevant i forbindelse med puberteten, og dette underbygger, at kroppen er betydningsfuld for unge. Der er i dag fokus på krop og seksualitet i medierne, og der findes adskillige ungdomsserier og ungdomsdebatprogrammer som omhandler det at være ung i dag. (48,51) Vores hypotese om at pigerne vil finde emnet interessant og relevant, på baggrund af den kropslige udvikling der sker med dem i puberteten, kan således svagt verificeres på et sparsomt materiale. Seksualundervisning har været en obligatorisk del af pensum i folkeskolerne siden (80) Seksualundervisning er ikke tilknyttet en bestemt faglærer, og det tilkommer ofte tilkommer danskeller biologilæreren. (81) Vi mener, at seksualundervisning er vigtig, set i et alment og sundhedsfremmende perspektiv, og pigerne udtrykker ligeledes at denne viden er relevant for dem. Man kan overveje at udbygge denne undervisning til omhandlende generel viden om krop, sundhed og sundhedsadfærd, og vi vurderer fysioterapeuter til at have en vigtig rolle i formidling af denne viden, da fokus for fysioterapeutuddannelsen er krop og bevægelse. (22) Fysioterapeuter kan fungere som eksterne konsulenter i den danske folkeskole, hvilket endvidere er i overensstemmelse med Ottawa-charterets (44) strategi om sundhedsformidling af sundhedsprofessioner. Ser man på Danske Fysioterapeuters mission om at Danske Fysioterapeuter udvikler den fysioterapeutiske profession og styrker samfundets opfattelse af fysioterapis værdi for den enkelte og for helheden, (23) kan dette således ses som et bud på, hvordan professionen kan udvikle sit arbejdsområde. Samtidig har Danske Fysioterapeuter en værdi om, at Danske Fysioterapeuter iværksætter, ser og skaber muligheder; (23) med dette projekt udforskes herved fysioterapeuters muligheder, og således imødekommes professionens værdier. Vores hypotese om at fysioterapeuter er kompetente til at formidle viden om bækkenbunden og UI kan hverken verificeres eller falcificere, men vi har haft succes med formidling af viden i dette projekt. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 39

47 Undervisningen opleves af pigerne som værende meningsfuld, idet de føler sig inddraget i undervisningen i form af gruppearbejde og dialog mellem underviser og elev. De udviser engagement, hvilket svarer til, at vi har påvirket en følelsesmæssig komponent, ifølge Antonovsky. (21) Vi mener, at det er en central egenskab for fysioterapeuter, som formidlere af sundhed, at kunne motivere mennesker. Dette beskriver Jensen & Johnsen (21) som at koble klogt; det vil sige at vække andres interesse for den viden, vi som fysioterapeuter besidder. En af årsagerne til at det i dette projekt er lykkes at motivere pigerne, kan skyldes, at de kan identificere sig med os som rollemodeller, idet vi er unge, benytter et ungdommeligt sprog og går klædt på en måde der i højere grad, end deres ældre lærere, ligner den måde, de selv går klædt på. Illeris (53) betegner denne motivation som værende koblet til en psykodynamisk dimension. Pigerne fortæller, at trods det at de finder bækkenbunden og UI relevant og interessant, ville de ikke have erhvervet sig denne viden uden for skoleregi. Vores hypotese om at folkeskolen er et oplagt sted til netop denne undervisning kan kun delvist verificeres, da emnet ikke er nærmere uddybet i interviewet. Pigerne beskriver, at dialog omkring bækkenbunden og UI skal være præget af tillidsfuldhed og åbenhed. De anbefaler at adskille undervisningen i pige- og drengehold og samtidig lade underviseren være en af sammen køn og gerne udefrakommende. Hägglund og Wadenstein (2007) (14) finder i deres studie, at dialogen mellem patient og professionel skal være præget af initiativ fra den professionelle, respekt og empati. Dette viser, at både voksne og unge kvinder vægter fortrolighed i relation med den fagkyndige højt. Illeris (53) beskriver, at elever har brug for positive rollemodeller, og at det i denne sammenhæng er vigtigt, med et forhold som er præget af gensidig respekt. Pigerne opfatter det, at de ingen viden tidligere havde om bækkenbunden og UI, som årsag til at de ikke talte om emnet. Vores hypotese om at 9. klasses piger ingen viden har om bækkenbunden og UI kan svagt verificeres, da det kun gælder for de interviewede piger. Nogle af pigerne oplever det som værende pinligt at tale om, fordi det ikke er noget man er vant til, men vores hypotese om at bækkenbunden og UI er tabu blandt 9. klasses piger må falsificeres, da det ikke stemmer overnes med vores resultater. Hägglund og Wadenstein (2007) (14) beskriver i deres resultater, at kvinder i alderen 37-52, som lever med UI, oplever det som et tabu. Af ovenstående ses at pigerne i 9. klasse Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 40

48 ikke finder bækkenbunden og UI som værende et tabu, men at voksne kvinder som lever med UI som sådan. Dette kan skyldes kulturforskelle mellem generationer; eller det kan skyldes, at pigerne i 9. klasse har fået en positiv oplevelse af dialog om emnet. Vores hypotese om at vi gennem undervisning kan vi skabe åbenhed omkring bækkenbunden og UI kan på denne baggrund verificeres. Efter pigerne har erhvervet sig viden, er de blevet bevidste om, at deres knib sker per automatik. Dette stemmer overnes med vores formodning om, at piger i denne alder er både muskulært og neuromuskulært intakte. Bøjsen Møller beskriver, (29) at CNS er fuldt udviklet i puberteten, og således er betingelserne for at udføre muskelarbejde optimale for raske individer. Det kan forventes, at pigerne nu vil få en endnu bedre understøttelse af deres underlivsorganer, idet de nu er bevidste om at knibe, før bugtrykket stiger. (37) Dog kan vi ikke være sikre på, om de udfører et korrekt knib, da der er foretaget verbal instruktion (42) og ikke er foretaget coccygeal (67) eller vaginal palpation. (40) Jævnfør Bump et al. (42) om at 60 % kan knibe korrekt efter en verbal instruktion, er der herved mulighed for, at ikke alle pigerne laver et korrekt knib. Dette kan dog forsvares ved, at disse piger næste gang de bliver instrueret, vil have lettere ved udførelsen. (43) Vores hypotese om at pigerne ingen kropslig erfaring har med at lave knibeøvelser kan hverken verificeres eller falsificeres, idet vi ikke har belæg for at udtale os om dette på baggrund af vores materiale. Pigerne ønsker at søge professionel hjælp, hvis de en dag får UI. De er samtidig bevidste om sunde toiletvaner, og de er blevet opmærksomme på, at knibeøvelser kan indgå i almen træning for at oparbejde en stærk bækkenbund. Pigerne udstråler således handlekompetence, (21) som er et begreb der beskriver, hvorledes mennesket ser sig i stand til at tage ansvar for egen sundhed og eget liv. (21) Vores hypotese om at sundhedsfremmende initiativer er virkningsfulde kan svagt verificeres. Ud fra ovenstående ses en stærk tendens til, at pigerne har oplevet undervisningen og dets indhold, som at det har understøttet og udviklet deres OAS, som netop definerer sundhedsfremme ifølge Antonovsky. (21) Overførbarheden (24,60,61) af disse resultater begrænser sig til fem af de 9. klasses piger, der har modtaget undervisning på en almindelig folkeskole i Nordsjælland. Resultaterne kan påvirkes af, at folkeskolen ligger i Nordsjælland, da dette tilhører socialgruppe 2 (82) og således er et økonomisk og socialt godt stillet område. Dette kan betyde, at pigerne har flere ressourcer og derved er lettere at motivere. (83) Ifølge Damkjær & Damkjær (49) kan der samtidig være forskel på, hvor modne piger i denne alder er, hvilket kan have indflydelse på, hvordan piger i samme kronologiske alder Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 41

49 modtager og evaluerer undervisning forskelligt. Dog tror vi, at resultaterne kan antyde at piger i 9. klasse finder undervisning i bækkenbunden og UI interessant, relevant og anvendelig. 8. Konklusion Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan piger i 9. klasse på en folkeskole i Nordsjælland oplever undervisning i bækkenbundens samt UI. Vi er således kommet frem til, at undervisning i bækkenbunden og UI opleves som værende begribelig, håndterbar og meningsfuld for disse piger. Undervisning i bækkenbunden og UI er relevant og anvendelig viden for piger i 9. klasse på en folkeskole i Nordsjælland. Den formidlede viden er kognitivt forståelig og kan sættes i relation til deres hverdag, hvilket Antonovsky betegner som værende en oplevelse af begribelighed. Undervisningen beskrives som værende interessant og indflydelsesrig, og pigerne oplever et engagement i forhold til undervisningen, hvilket underbygger Antonovskys begreb om meningsfuldhed. Pigerne er i stand til at leve op til de krav som undervisningen stiller til dem; de er samtidig bevidste om de handlemuligheder der er i forbindelse med UI, hvilket underbygger deres oplevelse af håndterbarhed. 9. Perspektivering I København, Odense og Århus tilbyder medicinstuderende frivilligt at undervise i seksualundervisning i udskolingen; formålet er, at sikre unge et sundt forhold til deres egen krop og seksualitet. (84) I denne forbindelse vil det være relevant at tilbyde fysioterapeutstuderende som samarbejdspartner, idet de kan introducere de unge til bækkenbunden og knibeøvelser. Fysioterapeutstuderende har således mulighed for at erhverve sig erfaring inden for undervisning og tilegne sig viden om et speciale inden for fysioterapi. Dette vil samtidig kunne fremme det kommende tværfaglige samarbejde mellem fysioterapeuter og læger, da de her får indsigt i hinandens faglige kompetencer. Der foreligger evidens for, at forebyggende knibeøvelser i forbindelse med graviditet nedsætter risikoen for stressinkontinens umiddelbart efter fødsel. (85) Der er ligeledes evidens for, at Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 42

50 konservativ behandling i form af knibeøvelser, kan hjælpe op imod 70 % af kvinder med stress- og blandingsinkontinens. (32,40,41) Det undrer os derfor, hvorfor op imod kvinder går ubehandlet rundt med UI, når en stor del af disse kan behandles med knibeøvelser. Endvidere undrer det os, at fysioterapeuter ikke er mere offensive i at oplyse om vores kompetencer inden for dette felt. Vi mener, at det er fysioterapeuter, som har ansvaret for at formidle denne viden om en behandlingsform som er effektiv, uden bivirkninger, let tilgængelig og veldokumenteret. (19,20,40) Oven i købet er det en behandlingsform som har lave økonomiske omkostninger. (19) De samfundsøkonomiske omkostninger der i dag er i forbindelse med livsstilssygdomme kan blive endnu højere, idet UI medfører begrænsninger på aktivitets- og deltagelsesniveau medførende fysisk inaktivitet. (4) I dette sundhedsfremmende projekt formidler vi viden direkte til de unge kvinder, og vi søger i denne forbindelse at ruste de unge kvinder til at tage større ansvar for deres egen sundhed. Samtidig søger vi, ved at gå i dialog med de unge, at de som voksne ser sig i stand til at bryde den tavshed der i dag er blandt voksne kvinder omkring emnet. Vi kan håbe, at disse unge kvinder, vil overlevere deres viden om bækkenbunden og UI til deres døtre, og på denne måde være med til at ændre en kulturel opfattelse af UI som et tabuiseret emne. Det vil være interessant at lave et prospektivt studie og således følge disse kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og overgangsalder. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 43

51 10. Referenceliste Udarbejdet efter Vancouver referencesystem. (86) 1. Ottesen M. Værd at vide om inkontinens: og andre vandladningsproblemer hos kvinder. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Nørby S. Klinisk Ordbog: 16. udg. København: Munksgaard Danmark; International Continence Society. ICS Factsheet 3: Stress urinary incontinence. [online] [citeret 8.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: ments/search/index.asp 4. Berghmans LMC, Bernards ATM, Hendriks HJM, Bø K, Grupping MHM, oversat af Due U. Retningslinier for den fysioterapeutiske behandling af stressinkontinens. [online]. [citeret 17.okt 2008]; Tilgængelig fra: ULR: s.pdf 5. Hägglund D, Olsson H, Leppert J. Urinary incontinence: an unepected large problem among young females. Results from a populationbased study. Family Practice May 1999;16(5): Bø K, Borgen JS. Prevalence of stress and urge urinary incontinence in elite athletes and controls. Med Sci Sports Exerc 2001;33(11): Thyssen HH, Clevin L, Olesen S, Lose G. Urinary incontinence in elite female athletes and dancers. Int Urogynecol J 2002;13: Geirsson G, Hansen B, Hermansdóttir K. Prevalence of urinary incontinence among young female college students. Læknablaóió 2003;89: Jacobsen TS, Gardarsdóttir GÁ, Ribe IAG. Prævalensen af inkontinens blandt 10. klasses piger på Fyn: en tværsnitsundersøgelse om inkontinens set i forhold til fysisk aktivitet og BMI. [online] [citeret 29.sep 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 10. Bø K. Urinary Incontinence, Pelvic Floor Dysfunction, Exercise and Sport. Sports Med 2004;34(7): Townsend MK, Curhan GC, Resnick NM, Grodstein F. BMI, Waist circumference, and incident incontinence in older women. Obesity a research journal 2008;16(4): Hägglund D, Ahlström G. The meaning of women s experience of living with long-term urinary incontinence is powerlessness. Journal of Clinical Nursing 2007;16: Koch LH. Help-seeking behaviors of women with urinary incontinence: an integrative litterature review. Journal of Midwifery and Women s Health 2006;51: Hägglund D, Wadensten B. Fear of humiliation inhibits women s care-seeking behavior for long-term urinary incontinence. Scand J Caring Sci 2007;21: Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 44

52 15. Undervisningsministeriet. Fælles mål: Beskrivelser for faget idræt. [online] [citeret 12.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 16. Undervisningsministeriet. Fælles mål: beskrivelser for faget natur/teknik. [online] [citeret 12.dec 2008]; tilgængelig fra: ULR: ashx 17. Undervisningsministeriet. Fælles mål: Beskrivelser for faget biologi. [online] [citeret 12. dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 18. Jaquet A. Urin-inkontinens: et sygeplejefagligt perspektiv. København: Akademisk Forlag; Møller LMA, Lose G. Kan den økonomiske og faglige ressourceanvendelse ved udredning og behandling af urininkontinens optimeres? Ugeskrift for Læger 2001;153(38): Herbruck LF. Stress urinary incontinence: prevention, management, and provider education. Urologic Nursing June 2008;28(3): Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis: en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser: 2. udg. Århus, Danmark: Forlaget Philosophia; Undervisningsministeriet. Fysioterapeut. [online] [citeret 2.jan 2009]; Tilgængelig fra: ULR: 23. Danske Fysioterapeuter. Danske Fysioterapeuters vision, mission og værdier. [online] [citeret 18.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 24. Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning: en innføring: 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; Nordisk Forlag A/S. Gyldendals Online Leksikon. [online] [citeret 15.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 26. Antonovsky A, oversat af Lev A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag; Politikens Ordbøger. Politikens Nudansk Ordbog: med etymologi. Finland: Politikens Forlag A/S; Davila GW, Ghoniem GM, Wexner SD. Pelvic Floor Dysfunction. London: Springer-Verlag London Limited; Bojsen-Møller F. Bevægeapparatets anatomi: 12.udg. København: Munksgaard Danmark; Mørkved S, Salvesen KA, Bø K, Eik-Nes S. Pelvic floor muscle strength and thickness in continent and incontinent nulliparous women. Neurourol Urodyn 2002; 21(4): Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 45

53 31. Bø K, Sherburn M. Evaluation of female pelvic-floor muscle function and strength. Phys Ther 2005;85: Bø K. Pelvic floor muscle training is effective in treatment of female stress urinary incontinence, but how does it work? Int Urogynecol J 2004;15: Due U. Kvindens bækkenbund under graviditet, fødsel og ved genoptræning. Præsentation ved Suturprojekt Symposium 2008; 31.jan 2008; Århus, Danmark; s Ashton-Miller JA, DeLancey JOL. Functional Anatomy of the Female Pelvic Floor. Ann NY Acad Sci 2007;1101: Thompson JA, O Sullivan PB, Briffa KN, Neumann P. Altered muscle activation patterns in symptomatic women during pelvis floor muscle contraction and valsalva manoeuvre. Neurourol Urodyn 2006;25: Miller JM, Ashton-Miller JA, DeLancey JOL. A pelvic muscle precontraction can reduce cough-related urine loss in selected women with mild SUI. J Am Geriatr Soc 1998;46: Bø K, Sherburn M, Allen T. Transabdominal ultrasound measurement of pelvic floor muscle activity when activated directly or via a transversus abdominis muscle contraction. Neurourol Urodynam 2003;22: Danmarks statistik. FOD11: Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder og nybagte fædre [online] [citeret 4.jan 2009]; Tilgængelig fra: ULR: 39. Kegel AH. Progressive resistance exercise in the functional restoration of the perineal muscles. Am J Obstet Gynecol 1948;56: Berghmans LCM, Hendriks HJM, Bø K, Hay-Smith EJ, de Bie RA, van Waalwijk van Doorn ESC. Conservative treatment of stress urinary incontinence in women: a systematic review of randomized clinical trials. Br J Urol 1998;82: Hay-Smith E, Bø K, Berghmans L, Hendriks H, debie R, van Waalwijk van Doorn ESC. Pelvic floor muscle training for urinary incontinence in women: Cochrane review. Oxford: The Cochrane Library; Bump RC, Hurt WG, Fantl A, Wyman JF. Assesment of Kegel pelvic muscle exercise performance after brief verbal instruction. Am J Obstet Gynecol 1991;165: Dietz HP, Wilson PD, Clarke B. The use of perineal ultrasound to quantify levator activity and teach pelvic floor muscle exercises. Int Urogynecol J 2001;12: World Health Organazation. The Ottawa Charter On Health Promotion. [online] [citeret 16.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 45. Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde: 4. udg. København: Forlaget Munksgaard; Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 46

54 46. Eriksson M, Lindström B. Antonosky s sense of coherence scale and the releation with health: a systematic review. J Epidemiol Community Health 2006;60(5): Saugstad T, Mach-Zagal R. Sundhedspædagogik for praktikere: 2. udg. København: Munksgaard Danmark; Køppe Simo, Mathiesen BB, Sørensen JB, Jacobsen B, Væver MS, Harder S et al. Kroppen i psyken. København: Hans Reitzels Forlag; Damkjær M, Damkjær S. Kropsbilleder. I: Hølge-Hazelton B (red.). Perspektiver på krop og ungdom. København: Forlaget Samfundslitteratur; s Ziehe T. Folkeskolen: ekstern tilpasning og intern organisering: de personlige livsverdeners dominans. Værløse, Danmark: Billesø & Baltzer; Hansen NHM. De eftertragtede kroppe. Ungdomsforskning [serial online] 2005 april [citeret 16.dec 2008] 4(1):[6-9]. Tilgængelig fra: ULR: 52. Filges T. Kroppen som monitor at være ung i en kropskultur.ungdomsforskning [serial online] 2005 april [citeret 16.dec 2008] 4(1):[24-31]. Tilgængelig fra: ULR: 53. Illeris K. Læring og lærerroller. Unge Pædagoger 2001;8: Kvale S. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag; Kvale S, Brinkmann S. Interviews: an introduction: learning the craft of qualitative research interviewing: 2nd ed. Sage; Lund H. Litteratursøgning. [online] [citeret 25.okt 2008]; Tilgængelige fra: ULR: 57. Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave: vejledning og værktøjskasse. København: FADL s Forlag; Jamtved G, Glenton C, Hilde G. Kunnskapsbasert fysioterapi: Kritisk vurdering av studier med kvalitativ metodikk. [online] [citeret 30. okt 2007]; Tilgængelig fra: ULR: 59. Det Kongelige Bibliotek. REX. [online] [citeret 12.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 60. Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet 2001;358: Malterud K. The art and science of clinical knowledge: evidence beyond measures and numbers. Lancet 2001;358: Lunde IM, Ramhøj P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab: Kvalitative metoder. København: Akademisk Forlag A/S; Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 47

55 63. De Gule Sider A/S. Supersøger: Folkeskoler i Nordsjælland. [online] [citeret 12.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: =nordsj%e6lland&rb=0&x=0&y=0 64. World Health Organization. World medical association declaration of Helsinki: ethical principles for medical research involving human subjects. [online] [citeret 12.okt 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 65. Due U. Kvindens bækkenbund under graviditet, fødsel og ved genoptræning. [online]. Præsentation ved Suturprojekt Symposium 2008; 31.jan 2008; Århus, Danmark; s Desperate Housewives: One More Kiss. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelige fra: ULR: 67. Stensgaard S. Coccygeal palpation: Is it possible to use tailbonemovement as an indicator of correct pelvis floor contractions? [online] [citeret 18.okt 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 68. The girls are back! First glimpse at Sex and the City movie trailer. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelige fra: ULR: y2_800x446.jpg&imgrefurl= LOxTKfa 69. Best Movie Kisses: 4. Titanic. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Titanic/Titanic_Movie_Leo_Kate_Kiss-1.jpg&imgrefurl= WdpZAmByzbHkPho2qxWaeWfRBZk=&h=333&w=478&sz=105&hl=da&st art=28&tbnid=gy2bpqg_oz47qm:&tbnh=90&tbnw=129&prev=/images%3fq%3dmovie%2bkis ses%26start%3d18%26ndsp%3d18%26hl%3dda%26sa%3dn 70. What s your favorite Hollywood screen kiss? [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 0 spiderman_l.jpg&imgrefurl= &usg= kpbt1_mscov7lzjnqflqk7mpkf8=&h=270&w=270&sz=20&hl= 71. Water firms leak two baths per day per home. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 72. Will Smith puckers up for a manly moment with David Letterman. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: ll_smith_515503a.jpg&imgrefurl= 945.ece&usg= U1tOZ9jauRJzPB-k0ApZnqjVq1s=&h=450&w=6 73. People. MTV Movie Awards: Best kiss: Carmen Elektra, Paris Hilton. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 48

56 74. Bonde B. Krop & Fysik: Bækkenbunden. Krop & Fysik; Horrocks S, Somerset M, Stoddart H, Peters TJ. What prevents older people from seeking treatment for urinary incontinence? A qualitative exploration of barriers to the use of community continence services. Fam Pract 2004;21(6): Ziehe T. God anderledeshed: ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Værløse, Danmark: Billesø & Baltzer; Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. København: Munksgaard Danmark; Føllesdal D, Walløe L, Elster J. Politikens bog om moderne videnskabsteori. Copenhagen: Politikens Forlag A/S; Sundhedsstyrelsen. Udviklingen i åriges livsstil og sundhedsvaner. [online] [citeret 12. dec. 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 80. Sex og Samfund. Tal & Fakta: Seksualundervsning og rådgivning. [online] [citeret 12.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 81. Sex og Samfund. Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark: Delrapport 1: seksualundervisning i folkeskolen. [online] [citeret 12.dec. 2008]; Tilgængelig fra ULR: 82. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil for regioner og kommuner [online] [citeret 29. dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 3C7D2ABC2B11/0/Sundhedsprofil.pdf 83. Gjerset A, Svendsen TM, Enoksen E, Weinholdt T, Vilberg A, Major J et al., oversat af Helge WE, Helge WJ, Kjær M, Langberg H, Puggard L. Idrættens træningslære: 2.udg. København: Systime Academic; Sexekspressen. Sexpressen. [online] [citeret 19.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 85. Mørkved S, Bø K. Effect of postpartum pelvic floor muscle training in prevention and treatment of urinary incontinence: a one-year follow up. Br J Obstet Gynaecol 2000;107: The University Of Queensland Australia. References/Bibliography Vancouver style: How-to guide. [online] [citeret 2. dec. 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 49

57 11. Litteraturliste Ved oversættelser er oprindelig forfatter først nævnt og dernæst oversætter. Antonovsky A, oversat af Lev A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag; Ashton-Miller JA, DeLancey JOL. Functional Anatomy of the Female Pelvic Floor. Ann NY Acad Sci 2007;1101: Berghmans LMC, Bernards ATM, Hendriks HJM, Bø K, Grupping MHM, oversat af Due U. Retningslinier for den fysioterapeutiske behandling af stressinkontinens. [online]. [citeret 17.okt 2008]; Tilgængelig fra: ULR: s.pdf Berghmans LCM, Hendriks HJM, Bø K, Hay-Smith EJ, de Bie RA, van Waalwijk van Doorn ESC. Conservative treatment of stress urinary incontinence in women: a systematic review of randomized clinical trials. Br J Urol 1998;82: Best Movie Kisses: 4. Titanic. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Titanic/Titanic_Movie_Leo_Kate_Kiss-1.jpg&imgrefurl= WdpZAmByzbHkPho2qxWaeWfRBZk=&h=333&w=478&sz=105&hl=da&st art=28&tbnid=gy2bpqg_oz47qm:&tbnh=90&tbnw=129&prev=/images%3fq%3dmovie%2bkis ses%26start%3d18%26ndsp%3d18%26hl%3dda%26sa%3dn Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. København: Munksgaard Danmark; Birthe Bonde. Krop & Fysik: Bækkenbunden. Krop & Fysik; Bojsen-Møller F. Bevægeapparatets anatomi: 12.udg. København: Munksgaard Danmark; Bump RC, Hurt WG, Fantl A, Wyman JF. Assesment of Kegel pelvic muscle exercise performance after brief verbal instruction. Am J Obstet Gynecol 1991;165: Bush TA, Castellucci DT, Phillips C. Exploring women s beliefs regarding urinary incontinence. Urologic Nursing June 2001;21(3): Bø K. Bekkenbunnstrening og urininkontinens: tren dig tett! Tidskr Nor Lægeforen 2000;120(29): Bø K. Pelvic floor muscle training is effective in treatment of female stress urinary incontinence, but how does it work? Int Urogynecol J 2004;15: Bø K. Urinary Incontinence, Pelvic Floor Dysfunction, Exercise and Sport. Sports Med 2004;34(7): Bø K, Borgen JS. Prevalence of stress and urge urinary incontinence in elite athletes and controls. Med Sci Sports Exerc 2001;33(11): Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 50

58 Bø K, Sherburn M. Evaluation of female pelvic-floor muscle function and strength. Phys Ther 2005;85: Bø K, Sherburn M, Allen T. Transabdominal ultrasound measurement of pelvic floor muscle activity when activated directly or via a transversus abdominis muscle contraction. Neurourol Urodynam 2003;22: Carls C. The prevalence of stress urinary incontinence in high school and college-age female athletes in the midwest: implications for education and prevention. Urologic Nursing February 2007;27(1): Chiarelli P. Urinary incontinence: the last taboo? Aust J Rural Health 2004;12: Danske Fysioterapeuter. Danske Fysioterapeuters vision, mission og værdier. [online] [citeret 18.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Damkjær M, Damkjær S. Kropsbilleder. I: Hølge-Hazelton B (red.). Perspektiver på krop og ungdom. København: Forlaget Samfundslitteratur; s Danmarks statistik. FOD11: Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder og nybagte fædre [online] [citeret 4.jan 2009]; Tilgængelig fra: ULR: Davila GW, Ghoniem GM, Wexner SD. Pelvic Floor Dysfunction. London: Springer-Verlag London Limited; De Gule Sider A/S. Supersøger: Folkeskoler i Nordsjælland. [online] [citeret 12.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: =nordsj%e6lland&rb=0&x=0&y=0 Desperate Housewives: One More Kiss. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelige fra: ULR: Det Kongelige Bibliotek. REX. [online] [citeret 12.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Dietz HP, Wilson PD, Clarke B. The use of perineal ultrasound to quantify levator activity and teach pelvic floor muscle exercises. Int Urogynecol J 2001;12: Due U. Kvindens bækkenbund under graviditet, fødsel og ved genoptræning. [online]. Præsentation ved Suturprojekt Symposium 2008; 31.jan 2008; Århus, Danmark; s.17. Due U. Kvindens bækkenbund under graviditet, fødsel og ved genoptræning. Præsentation ved Suturprojekt Symposium 2008; 31.jan 2008; Århus, Danmark; s Due U. Søg den rette hjælp i tide. Fysioterapeuten 2006;17:24-7. Eriksson M, Lindström B. Antonosky s sense of coherence scale and the releation with health: a systematic review. J Epidemiol Community Health 2006;60(5): Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 51

59 Filges T. Kroppen som monitor at være ung i en kropskultur.ungdomsforskning [serial online] 2005 april [citeret 16.dec 2008] 4(1):[24-31]. Tilgængelig fra: ULR: Føllesdal D, Walløe L, Elster J. Politikens bog om moderne videnskabsteori. Copenhagen: Politikens Forlag A/S; 1992 Geirsson G, Hansen B, Hermansdóttir K. Prevalence of urinary incontinence among young female college students. Læknablaóió 2003;89: Gjerset A, Svendsen TM, Enoksen E, Weinholdt T, Vilberg A, Major J et al., oversat af Helge WE, Helge WJ, Kjær M, Langberg H, Puggard L. Idrættens træningslære: 2.udg. København: Systime Academic; Hägglund D, Ahlström G. The meaning of women s experience of living with long-term urinary incontinence is powerlessness. Journal of Clinical Nursing 2007;16: Hägglund D, Olsson H, Leppert J. Urinary incontinence: an unepected large problem among young females. Results from a populationbased study. Family Practice May 1999;16(5): Hägglund D, Wadensten B. Fear of humiliation inhibits women s care-seeking behavior for longterm urinary incontinence. Scand J Caring Sci 2007;21: Hansen NHM. De eftertragtede kroppe. Ungdomsforskning [serial online] 2005 april [citeret 16.dec 2008] 4(1):[6-9]. Tilgængelig fra: ULR: Hay-Smith E, Bø K, Berghmans L, Hendriks H, debie R, van Waalwijk van Doorn ESC. Pelvic floor muscle training for urinary incontinence in women: Cochrane review. Oxford: The Cochrane Library; Herbruck LF. Stress urinary incontinence: prevention, management, and provider education. Urologic Nursing June 2008;28(3): Hines SH, Seng JS, Messer KL, Raghunathan TE. Adherence to a behavioral program to prevent incontinence. Midwest Nursing Research Society 2007;29:36. Horrocks S, Somerset M, Stoddart H, Peters TJ. What prevents older people from seeking treatment for urinary incontinence? A qualitative exploration of barriers to the use of community continence services. Fam Pract 2004;21(6): Hølge-Hazelton B. Tendenser i forbindelse med unges kropslighed. Ungdomsforskning [serial online] 2005 april [citeret 16.dec 2008] 4(1):[11-15]. Tilgængelig fra: ULR: International Continence Society. ICS Factsheet 3: Stress urinary incontinence. [online] [citeret 8.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: ments/search/index.asp Illeris K. Læring og lærerroller. Unge Pædagoger 2001;8:3-18. Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 52

60 Jacobsen TS, Gardarsdóttir GÁ, Ribe IAG. Prævalensen af inkontinens blandt 10. klasses piger på Fyn: en tværsnitsundersøgelse om inkontinens set i forhold til fysisk aktivitet og BMI. [online] [citeret 29.sep 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Jamtved G, Glenton C, Hilde G. Kunnskapsbasert fysioterapi: Kritisk vurdering av studier med kvalitativ metodikk. [online] [citeret 30. okt 2007]; Tilgængelig fra: ULR: Jaquet A. Urin-inkontinens: et sygeplejefagligt perspektiv. København: Akademisk Forlag; 2005 Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis: en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser: 2. udg. Århus, Danmark: Forlaget Philosophia; Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde: 4. udg. København: Forlaget Munksgaard; Kegel AH. Progressive resistance exercise in the functional restoration of the perineal muscles. Am J Obstet Gynecol 1948;56: Koch LH. Help-seeking behaviors of women with urinary incontinence: an integrative litterature review. Journal of Midwifery and Women s Health 2006;51: Kvale S. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag; Kvale S, Brinkmann S. Interviews: an introduction: learning the craft of qualitative research interviewing: 2nd ed. Sage; Køppe Simo, Mathiesen BB, Sørensen JB, Jacobsen B, Væver MS, Harder S et al. Kroppen i psyken. København: Hans Reitzels Forlag; Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave: vejledning og værktøjskasse. København: FADL s Forlag; Lose G, Jacobsen A T, Madsen H, Thorsen P, Tibæk S, Johansen B. Alment praktiserende lægers viden om og holdninger til undersøgelse og behandling af kvinder med urininkontinens. Ugeskr Læger 2001;163(38): Lund H. Litteratursøgning. [online] [citeret 25.okt 2008]; Tilgængelige fra: ULR: Lunde IM, Ramhøj P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab: Kvalitative metoder. København: Akademisk Forlag A/S; Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning: en innføring: 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet 2001;358: Malterud K. The art and science of clinical knowledge: evidence beyond measures and numbers. Lancet 2001;358: Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 53

61 Miller JM, Ashton-Miller JA, DeLancey JOL. A pelvic muscle precontraction can reduce coughrelated urine loss in selected women with mild SUI. J Am Geriatr Soc 1998;46: Møller LMA, Lose G. Kan den økonomiske og faglige ressourceanvendelse ved udredning og behandling af urininkontinens optimeres? Ugeskrift for Læger 2001;153(38):5172 Mørkved S, Bø K. Effect of postpartum pelvic floor muscle training in prevention and treatment of urinary incontinence: a one-year follow up. Br J Obstet Gynaecol 2000;107: Mørkved S, Bø K. Prevalence of urinary incontinence during pregnancy and postpartum. Int Urogynecol J 1999;10: Mørkved S, Salvesen KA, Bø K, Eik-Nes S. Pelvic floor muscle strength and thickness in continent and incontinent nulliparous women. Neurourol Urodyn 2002; 21(4): Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten. Sjekkliste for å vurdere kvalitativ forskning. [online] [citeret 14.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Nordisk Forlag A/S. Gyldendals Online Leksikon. [online] [citeret 15.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Nørby S. Klinisk Ordbog: 16. udg. København: Munksgaard Danmark; Ottesen M. Værd at vide om inkontinens: og andre vandladningsproblemer hos kvinder. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; People. MTV Movie Awards: Best kiss: Carmen Elektra, Paris Hilton. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Politikens Ordbøger. Politikens Nudansk Ordbog: med etymologi. Finland: Politikens Forlag A/S; Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil for regioner og kommuner [online] [citeret 29. dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: 3C7D2ABC2B11/0/Sundhedsprofil.pdf Saugstad T, Mach-Zagal R. Sundhedspædagogik for praktikere: 2. udg. København: Munksgaard Danmark; Sexekspressen. Sexpressen. [online] [citeret 19.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Sex og Samfund. Tal & Fakta: Seksualundervsning og rådgivning. [online] [citeret 12.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Sex og Samfund. Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark: Delrapport 1: seksualundervisning i folkeskolen. [online] [citeret 12.dec. 2008]; Tilgængelig fra ULR: Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 54

62 Stensgaard S. Coccygeal palpation: Is it possible to use tailbonemovement as an indicator of correct pelvis floor contractions? [online] [citeret 18.okt 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Sundhedsstyrelsen. Udviklingen i åriges livsstil og sundhedsvaner. [online] [citeret 12. dec. 2008]; Tilgængelig fra: ULR: The girls are back! First glimpse at Sex and the City movie trailer. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelige fra: ULR: y2_800x446.jpg&imgrefurl= LOxTKfa The University Of Queensland Australia. References/Bibliography Vancouver style: How-to guide. [online] [citeret 2. dec. 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Thompson JA, O Sullivan PB, Briffa KN, Neumann P. Altered muscle activation patterns in symptomatic women during pelvis floor muscle contraction and valsalva manoeuvre. Neurourol Urodyn 2006;25: Thyssen HH, Clevin L, Olesen S, Lose G. Urinary incontinence in elite female athletes and dancers. Int Urogynecol J 2002;13:15-7. Townsend MK, Curhan GC, Resnick NM, Grodstein F. BMI, Waist circumference, and incident incontinence in older women. Obesity a research journal 2008;16(4): Undervisningsministeriet. Fælles mål: Beskrivelser for faget idræt. [online] [citeret 12.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Undervisningsministeriet. Fælles mål: beskrivelser for faget natur/teknik. [online] [citeret 12.dec 2008]; tilgængelig fra: ULR: ashx Undervisningsministeriet. Fælles mål: Beskrivelser for faget biologi. [online] [citeret 12. dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Undervisningsministeriet. Fysioterapeut. [online] [citeret 2.jan 2009]; Tilgængelig fra: ULR: Water firms leak two baths per day per home. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: What s your favorite Hollywood screen kiss? [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 55

63 0 spiderman_l.jpg&imgrefurl= &usg= kpbt1_mscov7lzjnqflqk7mpkf8=&h=270&w=270&sz=20&hl Will Smith puckers up for a manly moment with David Letterman. [online] [citeret 2.nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: ll_smith_515503a.jpg&imgrefurl= 945.ece&usg= U1tOZ9jauRJzPB-k0ApZnqjVq1s=&h=450&w=6 World Health Organazation. The Ottawa Charter On Health Promotion. [online] [citeret 16.dec 2008]; Tilgængelig fra: ULR: World Health Organization. World Health Organization calls First International Consultation on Incontinence: Leading Medical Experts Move to Reclassify Condition as a Disease and Set Treatment Guidelines. [online] [citeret 27. nov 2008]; Tilgængelig fra: ULR: World Health Organization. World medical association declaration of Helsinki: ethical principles for medical research involving human subjects. [online] [citeret 12.okt 2008]; Tilgængelig fra: ULR: Ziehe T. Folkeskolen: ekstern tilpasning og intern organisering: de personlige livsverdeners dominans. Værløse, Danmark: Billesø & Baltzer; Ziehe T. God anderledeshed: ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Værløse, Danmark: Billesø & Baltzer; Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 56

64 12. Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over nøgleord og tilhørende søgeord Bilag 2a: Søgehistorie fra Bilag 2b: Søgehistorie fra Cinahl Bilag 3: Søgematrix fra PubMed/MEDLINE Bilag 4: Kritisk vurdering af en kvalitativ artikel Bilag 5: Følgebrev Bilag 6a: Samtykkeerklæring til forældre Bilag 6b: Samtykkeerklæring til idrætslærer Bilag 7: Power Point Præsentation Bilag 8: Interviewguide Bilag 9: Transskription af fokusgruppeinterview Bilag 10: Resultatbilag Bækkenbundsundervisning i 9. klasse 57

65 Bilag 1: Oversigt over nøgleord og tilhørende søgeord Nøgleord søgt i MeSH Inkontinens Søgeord urinary incontinence stressincontinence involuntary urinary leakage Bækkenbund og bækkenbundstræning pelvic floor pelvic floor muscles pelvic floor reeducation pelvic floor muscle training treatment pelvic floor exercise kegel exercise Risikofaktorer risc factors bmi overweight high-impact-sport high-impact-activities pregnancy vaginal deliver postpartum aging Undervisning og viden om bækkenbundstræning education instruction information knowledge ultrasound mri

66 Samfundsøkonomiske omkostninger economics cost-benefit analysis

67 Bilag 2a: Søgehistorie fra Cinahl Oline Sohrbeck-Nøhr & Stina Stigsgaard

68 Bilag 2b: Søgehistorie fra PubMed/MEDLINE Oline Sohrbeck-Nøhr & Stina Stigsgaard

69 Bilag 3: Søgematrix Eksempel på søgematrix. Hvem Hvad Outcome Intervention women urin effect pelvic floor exercise girls urinary incontinence quality of life kegel exercise young women stressincontinence care-seeking behavior pelvic floor muscle training nulliparous unvoluntary urinary leakage strenght treatment female incontinence pelvic floor reeducation teenagers

70 Bilag 4: Vurdering af en kvalitativ artikel Fear of humiliation inhibits women s care-seeking behavior for long-term urinary incontinence. Af Hägglund & Wadenstein (14) Artikelvurdering ud fra Kritisk vurdering av studier med kvalitativ metodikk, af Jamtved et al. (58) INDLEDENDE SPØRGSMÅL 1. Er problemstillingen klart defineret? Ja Kommentar: Artiklens problemstilling er velafgrænset og klart defineret på baggrund af introduktion og baggrund. Problemstillingen har til formål at belyse betydningen af kvinders egne oplevelser af deres adfærd i forbindelse med at søge professionel hjælp til behandling af langvarig UI. Dette er en relevant problemstilling, da der i baggrunden gøres rede for den høje prævalens af kvinder med UI. Det beskrives hvorledes mange af disse kvinder ikke søger hjælp til behandling af dette. 2. Er en kvalitativ undersøgelse hensigtsmæssig? Ja Kommentar: En kvalitativ tilgang er hensigtsmæssig, idet de ønsker at beskrive og forstå menneskers oplevelse.

71 KAN VI STOLE PÅ RESULTATERNE? 3. Er det tilfredsstillende beskrevet hvordan og hvorfor udvalget blev foretaget? 4. Var dataindsamlingen tilstrækkelig til at give et helhedsindtryk af fænomenet? Ja Kommentar: Deltagerne vælges på baggrund af en tidligere undersøgelse, hvori man identificerede kvinder med symptomer på UI ud fra et telefoninterview. Ud fra dette telefoninterview har 58 ud af 78, i alderen år, ikke søgt professionel hjælp. Ud af disse 58 adspørges de 15 informanter, som svarer mest beskrivende og uddybende i telefoninterviewet. 13 af disse informanter accepterer at deltage i projektet. De to som siger nej, begrunder dette med, at de ikke længere har problemer med UI. Ja Kommentar: Dataindsamlingen er forgået via eksplorative enkeltinterviews. Åbningsspørgsmålet beskrives i teksten, og der gives eksempler på uddybende spørgsmål. Da projektets formål er at belyse kvinders oplevelser om et givent emne, er det relevant at benytte den eksplorative interviewform frem for den hypotesetestende. 5. Blev der redegjort for dataindsamlingens kontekst? Uklart Kommentar: Der beskrives hvorledes dataindsamlingen er foregået. Interviewene er foretaget i informanternes eget hjem og varer mellem 30 og 80 minutter. Forfatteren beskriver i baggrundsafsnittet den anvendte teoriramme som værende Triandis care-seeking behavior (CSB), modificeret af Lauver. Forfatternes egne forforståelse er ikke tydeligt

72 beskrevet. 6. Fremgår det klart hvordan analysen blev gennemført? Ja Kommentar: Analysen foretages ud fra en fænomenologisk hermeneutisk metode, ifølge Riceour. Denne analyse er opdelt i tre trin: the naive understanding, structural analysis og comprehensive understanding. Analysens tre trin er velbeskrevet. Det samme er de fundne koder og subgrupper samt resultaterne af disse. Det er således overskueligt for læseren at følge med i processen. Der er god sammenhæng med de fremkomne temaer og subtemaer. 7. Er der gjort forsøgt på at underbygge data? Ja/uklart Kommentar: Begge forfattere laver individuelt en dataanalyse; de fremkomne koder og subgrupper diskuteres slutteligt, og der opnås konsensus. Den oprindelige tekst gennemgås for at kontrollere sammenhængen mellem de fremkomne koder og subgrupper. Der er ikke inddraget nye kilder/litteratur. HVAD FORTÆLLER RESULTATERNE? 8. Hvad fortæller resultaterne? Ja / uklart Kommentar: Resultaterne fremkommer med tre overordnede temaer: Being in an affected sitiation, Having personal beliefs about seeking care og Having desired expectacions about care. Disse tre koder opdeles med i alt otte subgrupper. De beskriver hvorledes, de føler sig flove, og hvordan UI påvirker dem negativt i forhold til deres sexliv og deres aktivitetsniveau.

73 Derudover negligerer de problemet, idet de forklarer det som en naturlig del af aldringsprocessen samt det at have født børn. De føler et stort ansvar for at få familien til at fungere, og tilsidesætter således deres egne behov. Slutteligt beskriver de, hvorledes de ønsker, at den professionelle tager initiativ til at tale om UI. De forklarer, at vedkommende skal have en seriøs og forstående tilgang til problemet. Disse resultater stemmer delvis overens med formålet for projektet, der søger at belyse betydningen af kvindernes egen oplevelse af deres adfærd i forbindelse med at søge hjælp til behandling af UI. Resultaterne beskriver, hvordan disse kvinder oplever at leve med UI, og hvilke årsager der er til, at de ikke har søgt hjælp. De beskriver ligeledes, hvordan de ønsker den professionelle skal agere i situationen. I diskussionen underbygges resultaterne med andre studier, der har fundet frem til lignende resultater, og resultaterne ses i lyset af den anvendte teori om CSB. KAN RESULTATERNE OVERFØRES TIL PRAKSIS? 9. Kan resultaterne bruges i min praksis? Ja Kommentar: Der beskrives, at idet kvinderne er bange for at blive ydmyget, forhindrer dette, blandt andet, dem i at søge hjælp. Der gives råd til, hvordan man som professionel skal forholde sig til kvinder, som er særligt i risikogruppen, idet at man skal tage initiativ og ansvar til at spørge ind til emnet. Kvinderne er åbne over for at tale om emnet, såfremt det er den professionelle der tager initiativet.

74 Opsamling Overordnet set er studiet af god kvalitet. Forskerne ikke har dog ikke redegjort tilstrækkeligt for deres forforståelse, og dette er essentielt i kvalitativ forskning. Analysens tre trin beskrives grundigt, og dermed sikres studiets interne validitet. Etiske forhold er endvidere velbeskrevet. Resultaterne besvarer formålet nogenlunde, men belyser samtidig aspekter af kvinders oplevelse af at leve med UI. Resultaterne af dette studie kan ikke overføres til alle kvinder med UI, men der åbnes for en forståelse af disse kvinder. Det relateres til praksis idet der gøres opmærksom på den professionelles ansvar i forbindelse med opfangning af kvinder i risikogruppen. I dette studiet anbefales, at der fortsat forskes inden for dette område, og med fokus på hvordan kulturelle aspekter kan influerer i kvinders oplevelser af at søge hjælp. Teksten er letlæselig og overskuelig. Undervejs er teksten underbygget med referencer, som er tilgængelige til slut i teksten. Denne artikel benyttes i dette bachelorprojekt i baggrundsafsnittet. Den underbygger, hvorledes dette emne er et tabu blandt voksne kvinder. Den viser, at der er et behov for at skabe åbenhed omkring emnet, og at den professionelle spiller en vigtig rolle i denne proces.

75 Bilag 5: Følgebrev København den Projektbeskrivelse for fysioterapeutisk bachelorprojekt: Med projektet søger vi at belyse, hvilken betydning det har for piger i 9. klasse at blive undervist i bækkenbundens anatomi og funktion samt urininkontinens. I uge 46 ønsker vi at lave en undervisningsseance for pigerne i 9. klasse som omhandler anatomi og funktion af bækkenbunden, praktisk afprøvning af knibeøvelser samt viden om urininkontinens. Undervisningen vil vare omkring 60 minutter, og vi vil være to personer til stede. I uge 48 ønsker vi at interviewe nogle af pigerne med det formål at undersøge, hvilket udbytte de har haft af undervisningen. Vi ønsker at lade undervisningen forgå i idrætsundervisningen, såfremt dette er muligt. Vi indhenter samtykkeerklæring fra pigernes forældre samt idrætslærer; alle udsagn og informationer vil blive anonymiseret og alt datamateriale vil efter projektets afslutning blive destrueret. Såfremt I har lyst, kan I modtage et eksemplar af den færdige opgave, når denne foreligger. Projektet afsluttes den 9. januar 2009 og er et led i vores professionsbacheloruddannelse.

76 Bilag 6a: Samtykkeerklæring København den Samtykkeerklæring til fysioterapeutisk bachelorprojekt Vi ønsker med vores bachelorprojekt at undersøge hvilken betydning teoretisk og praktisk foredrag om bækkenbunden har for 9. klasses piger. Vi beder Dig/Jer læse nedenstående igennem og give skriftligt samtykke, såfremt Deres/Jeres datter må deltage i vores bachelorprojekt. Deres/Jeres datters rolle i projektet er at deltage til foredraget, som vil ligge i idrætsundervisningen onsdag i uge 46. Vi vil onsdag i uge 48 lave et gruppeinterview med 4-5 af pigerne om, hvilken betydning foredraget har haft for dem. Interviewene vil blive båndet og ombearbejdet til tekst. Efter projektet er afsluttet vil al datamateriale blive destrueret. Deres/Jeres datter vil under hele forløbet være sikret fuld anonymitet, og udsagn og handlinger vil blive behandlet fortroligt. Derudover har De til en hver tid ret til, at meddele at deltagelse i projektet ikke længere ønskes såvel under som efter foredrag og eventuelt interview. Har I spørgsmål til ovenstående, er I altid velkomne til at kontakte os på mail [email protected] eller [email protected] eller på telefon Kontakt til projektets vejleder kan ske til Ulla Weile på mail [email protected] Vi ser gerne, at samtykket er afleveret retur til Marian Jensen senest tirsdag i uge 46 den På forhånd tak. Med venlig hilsen Oline Sohrbeck-Nøhr og Stina Stigsgaard Skodsborg Fysioterapiskole Jeg giver hermed skriftligt samtykke til, at min/vores datter må deltage i jeres bachelorprojekt Dato/underskrift

77 Bilag 6b: Samtykkeerklæring København den Samtykkeerklæring til idrætslærer Vi beder Dig/Jer læse nedenstående igennem og give skriftligt samtykke, såfremt pigerne i 9. klasse må deltage i vores bachelorprojekt. Vi ønsker med vores bachelorprojekt at undersøge hvilken betydning teoretisk og praktisk foredrag om bækkenbunden har for 9. klasses piger. Pigernes rolle i projektet er at deltage til foredraget, som vil ligge i idrætsundervisningen onsdag i uge 46. Vi vil onsdag i uge 48 lave et gruppeinterview med 4-4 af pigerne om, hvilken betydning foredraget har haft for dem. Interviewene vil blive båndet og ombearbejdet til tekst. Efter projektet er afsluttet vil al datamateriale blive destrueret. Pigerne vil under hele forløbet være sikret fuld anonymitet, og udsagn og handlinger vil blive behandlet fortroligt. Derudover har De til en hver tid ret til, at meddele at deltagelse i projektet ikke længere ønskes såvel under som efter foredrag og eventuelt interview. Har I spørgsmål til ovenstående, er I altid velkomne til at kontakte os på mail [email protected] eller [email protected] eller på telefon Kontakt til vejleder kan ske til Ulla Weile på mail [email protected] Vi ser gerne, at samtykket er afleveret retur til os onsdag i uge 46. På forhånd tak. Med venlig hilsen Oline Sohrbeck-Nøhr og Stina Stigsgaard Skodsborg Fysioterapiskole Jeg giver hermed skriftligt samtykke til at pigerne i 9. klasse må deltage i jeres bachelorprojekt Dato/underskrift

78 Bilag 7: Power point præsentation Dias 1 Bækkenbunden Af Stina Stigsgaard & Oline Nøhr fysioterapeutstuderende Dias 2 Gruppearbejde Hvad ved i om bækkenbunden? Hvor har i ellers hørt om den? Hvor er den henne i kroppen? Hvad bruger vi den til? Hvorfor er den smart? Dias 3 Bækkenbunden Klitoris Urinrør Skeden Muskel Mellemkødet Endetarmen Halebenet

79 Dias 4 Bækkenbunden Både mænd og kvinder har en bækkenbund Bækkenbunden er en 1 cm tyk muskelplade - som en læbe Når du aktiverer musklen er det med samme lille kraft som et kys Fordi kvindens bækkenbund har tre huller er den mere udsat end mandens Dias 5 Dias 6 Bækkenbundstræning Når du lukker omkring endetarmen aktiverer du bækkenbunden dette kaldes knibeøvelser Husk efter et knib at slippe spændingen igen Prøv at knibe når du er færdig på toilettet Prøv for eksempel 3 gange 10 hurtige knib Eller prøv at holde knibet længe (10-30 sek)

80 Dias 7 Bækkenbunden i hvile og under knib Dias 8 Dias 9

81 Dias 10 Hvornår har du brug for at knibe? Når du Griner Hoster Nyser Hopper Løber Løfter Og når du er lige ved at tisse i bukserne... Dias 11 Toilet- og drikkevaner Blæren kan indeholde op til 450 ml væske Du mærker tissetrang ved ml Man skal drikke 1½-2 l væske om dagen Tøm blæren hver time Ved fysisk aktivitet og feber har du brug for mere væske Dias 12

82 Dias 13 Inkontinens Dias 14 Inkontinens Inkontinens betyder at man ufrivilligt tisser eller drypper i bukserne (op mod ) kvinder i Danmark lider af inkontinens De hyppigste årsager er alder, graviditet, fødsel, hård fysisk aktivitet, forstoppelse og overvægt Dias 15 Spørgsmål?

83 Dias 16 Dias 17 Dias 18 Tak for denne gang!

84 Bilag 8: Interviewguide Emneområde Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Indledningsspørgsmål Præsentation Hvad hedder I? Hvor gamle er I? Fritidsinteresser? Kender i nogen med UI? Hvad gør de ved problemet? Håndterbarhed Hvordan oplever pigerne undervisningens håndterbarhed? Hvordan er det gået med jeres knibeøvelser? Hvorfor? Hvordan kunne man ellers gøre? Film, computer, mobil, sms, rigtige billeder, internettet Hvad har i gjort med den brochure i fik? Prøv at fortæl hvad det var i undervisningen du godt kunne lide kyssebilleder modeller bækkenbundsbilleder/tegning Kan i beskrive det lidt nærmere? Hvad ville du gerne have haft mere om?

85 Meningsfuldhed Hvordan oplever pigerne det at blive delagtiggjort i undervisningen og i emnet? Hvordan var det at lave gruppearbejde om bækkenbunden til at starte med? Beskriv hvordan var det at tale om det her emne med bækkenbunden og IK? I fnisede hvorfor det? Med jeres klassekammerater? Beskriv de følelser der dukkede op? Dengang vi blev undervist Grinede Nogle lavede sjov med det, kom med jokes Nogle synes det var mærkeligt at snakke om skede og endetarm sex Hvad var det de gjorde at det var pinligt? Begribelighed Hvordan oplever pigerne undervisningen og emnets forudsigelighed? Hvornår er det vigtigt for Jer at få denne her viden? (I livet) I hvilken sammenhæng? Folkeskolen?

86 P-piller? Sport? Gravid? Gammel? Synes I at undervisningen var relevant (lige nu)? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem synes I skal fortælle jer om det her emne? Os? Jeres lærer? Læge? Forældre? Sundhedplejerske? Har I ændret vaner på baggrund af den viden I har fået? Toiletvaner, drikke vaner Hvad vil I gøre, hvis I selv bliver inkontinente en dag? (54)

87 Bilag 9: Transskription Kontakt venligst forfatterne for transskriptionen.

88 Bilag 10: Resultatbilag Koder Subgrupper Kunstige citater og citater Tidspunkt undervisning for Vi havde noget med sex og sundhed i 7. klasse, men vi kan ikke rigtig huske noget. Det var lidt for tidligt og man forstod det ikke. Det er bedre i klasse, i hvert fald for pigerne, som tager det mere seriøst der. Jeg synes også det er vigtigt, når man bliver gravid. Begribelighed af viden om bækkenbunden Relevant og anvendelig viden Sjov og indflydelsesrig undervisning Det var et emne vi ikke vidste noget om på forhånd, så derfor var det godt at få at vide. Også fordi det er noget der sker med ens krop, og fordi mange begynder at dyrke sex. Det er noget man kan bruge i sin hverdag, og som vi interesserer os for. Hvis ikke jeg fik det at vide i skolen ville jeg stadig ikke vide noget om det. Det var godt med et foredrag. Det der blev sagt var godt, og modellerne, som man kunne kigge på var gode. Jeg synes ikke kun hun snakkede, vi fik også lov at sige noget, og det var godt. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om sex og sygdomme. Det er godt at have drenge og piger hver for sig, Meningsfuld undervisning Kønsopdeling ekstern formidler og for drengene pjatter mere end pigerne. Det skal ikke være en lærer fra skolen, men helst en erfaren der kommer udefra, som man ikke kender og ikke skal se igen. Drengene skal helst have en mandlig lærer og pigerne en kvindelig, ellers vil det virke lidt akavet.

89 Viden opmærksomhed skaber Jeg er blevet klar over hvor lidt jeg vidste, så nu tænker jeg mere over det, for eksempel når jeg dyrker sport eller hvis man griner helt vildt og det er ved at gå galt, og man er nødt til at knibe. Jeg har opdaget, at jeg kniber naturligt, jeg tror altid jeg har gjort det, men nu ligger jeg bare mærke til det. Videns håndterbarhed Oplevelse af dialog Forestillinger om voksne kvinder der lever med UI samt om at søge professionel hjælp Det er ikke noget man er vant til at tale så åbent om, og derfor er det lidt pinligt og så er det lettere bare at grine. Jeg synes egentligt, at vi tog det meget seriøst. Normalt taler jeg lidt med min mor eller mine veninder., men efter I har været her, ved vi nu noget om emnet og snakker derfor mere om det. Jeg tror, at hvis man har inkontinens, må man være nervøs for at komme til at grine og tisse i bukserne; måske virker man også lidt genert og indadvendt. Hvis jeg en dag får problemet, vil jeg søge hjælp, for det er ikke fedt at gå rundt med. Jeg vil gå til en, der ved noget om det, for eksempel min læge, men han skal også være åben omkring det.