Ny formand i Danske Landsbyer Af Simon Drejer

Transkript

1 Danske Landsbyer April årg. nr. 2 Landdistrikternes Fællesråd Det nye udvalg i Danske Landsbyer. Fra venstre ses Jørgen Folkvang,, Margrethe Stenger, Ole Flemming Lyse, Ejnar Tylvad, Erik Rytoft Jensen, Vibeke Davidsen og Ole Olsen. Ny formand i Danske Landsbyer Af Simon Drejer Ejnar Tylvad ny formand for Danske Landsbyer Lørdag den 17. marts blev det besluttet, at Ejnar Tylvad er ny formand for Danske Landsbyer. Ejnar overtager posten efter Ole Olsen, der har været formand siden Danske Landsbyer blev oprettet sidste år. Ole Olsen var også formand for det gamle LAL. Ejnar Tylvad er fra Rækker Mølle. Som formand for Danske Landsbyer er han automatisk næstformand i Landdistrikternes Fællesråd. Ejnar er i forvejen formand for Rækker Mølle Udviklingsråd og bestyrelsesmedlem i Den Lokale Aktionsgruppe Ringkøbing- Skjern, LAG. Vi er i gang med en spændende udvikling, hvor det mere end nogensinde er vigtigt at forene kræfterne på landdi- Fortsættes på næste side... Indhold: Ny formand...s.1 Leder...s.2 Velkommen til de nye i udvalget!...s.2 Tak til Ole Olsen...s.3 God debat på Landsbyernes Dag...s.4 Fællesrådet mener...s.5 Anbefalinger fra Landsbyernes Dag...s.6 Succes med nærdemokrati...s.8 Fiberbånd til landdistrikterne...s.9

2 Ejnar Tylvad Leder Det nytter at forene kræfterne - Sammenhold gør stærk! Det er både en spændende og udfordrende tid vi lever i med store forandringer, derfor er det mere vigtigt end nogensinde at forene kræfterne på landdistriktsområdet og særligt i landsbyerne. Vi har mange fælles udfordringer i vore landsbyer og landdistrikter. Det gælder mobildækning og IT hastighed, som den nylige aftale i teleforligskredsen udruller en god løsning på i 2014 og Vi har også i vore landsbyer store uafklarede udfordringer, som for eksempel belåning i realkredit, planlovens begrænsninger i attraktive byggegrunde samt erhvervslivet muligheder for at udvikle sig i landsbyerne og landdistrikterne. Disse udfordringer er alle for store til at den enkelte landsby kan løse dem. Her giver det god mening at forene kræfterne. Landdistrikternes Fællesråd og udvalget Danske Landsbyer er netop sat i verden for at fremme rammevilkårene i vore landsbyer og landdistrikter. Derfor er vi meget interesseret i at høre om både gode og dårlige eksempler fra landsbyerne. De dårlige eksempler kan bruges argumenter til forbedring af rammevilkårene i vore landsbyer og de gode eksempler kan bruges som løsningsforslag. Det nytter at forene kræfterne i landdistrikterne - Sammenhold gør stærk! Landdistrikternes Fællesråd og udvalget Danske Landsbyer er velegnet for som budbringer for fælles udfordringer i landsbyerne og landdistrikterne. Problemet med langsom internet viser at udfordringen ligger lokalt, men løsningen ligger nationalt med en aftale der dækker hele landet. Lads os sammen finde flere gode problemer/udfordringer hvor vi kan forene kræfterne. Ejnar Tylvad, formand striktsområdet og særligt i landsbyerne, som i disse år har store udfordringer, udtaler Ejnar Tylvad. Danske Landsbyer er en afdeling i Landdistrikternes Fællesråd, der er en paraplyorganisation for landdistrikterne i Danmark. Vi glæder os til samarbejdet med Ejnar Tylvad og det fortsatte samarbejde med Danske Landsbyer. Der er mange fordele ved, at vi samler kræfterne på landdistriktsområdet. Der ligger fortsat uudnyttede potentialer i vores interne organisering, og Landdistrikternes Fællesråd har mulighed til at blive endnu dagsordenssættende i fremtiden, udtaler Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Nye udvalgsmedlemmer Den 17. marts sagde udvalget Danske Landsbyer samtidig goddag til 2 nye medlemmer; Ole Flemming Lyse og Jørgen Folkvang. Jørgen Folkvang er fra Egense og formand for Foreningen af Landsbyer i Aalborg Kommune (LAK). Ole Flemming Lyse er fra Stouby og medlem af Hedensted Byråd som formand for Teknik og Forsyningsudvalget. De to nye medlemmer betød samtidig et farvel til Martin Damborg Nielsen fra Ringsted og Jørgen Hammer fra Bornholm. Landdistrikternes Fællesråd er en almennyttig interesseorganisation for landsdækkende foreninger, der arbejder for udvikling i landdistrikterne. Formålet er blandt andet at fremme en bæredygtig udvikling inden for bolig, erhverv, natur, miljø og menneskelig trivsel i landdistrikterne. Med venlig hilsen Simon Drejer Kommunikation Følg Danske Landsbyer på facebook. På dette link Danske Landsbyer 2

3 Tak til Ole Ole Olsen stopper som formand for Danske Landsbyer, men er fortsat med i udvalget Tak for indsatsen Ole både i din tid som formand for Danske Landsbyer, og før det som formand for Landsforeningen af Landsbysamfund LAL. Du har vist vejen for os menige bestyrelses- og udvalgs-medlemmer: Vi møder op med sindsro, for du har styr på planlægningen der er ikke overladt noget til tilfældighederne. Dit engagement startede i 2007, og allerede året efter var du klar til at gribe førertrøjen og gå i spidsen for LAL. Du er forretningsmand der skal være orden i økonomien, og møder skal være planlagte og effektive, og dagsordenen udsendt i rette tid. Altid velforberedt og til tiden informationer gives omhyggeligt videre, og især i starten, var du flittig med fotokopier til alle af rigtig meget materiale. Vi var nogle stykker, som syntes det var synd for regnskoven med alt det papir, og faktisk blev du bedre til at sende informationerne via mail forud for møderne i stedet. For nok er du en principfast mand meget! Du har meninger, og dem står du ved. Men du kan også lytte til andres argumenter argumenterne skal bare være bundsolide og holdbare. Og når en beslutning er taget i fællesskab, så er det den der gælder fremover. Som ene sjællænder blandt jyder og fynboer, har du ind i mellem været oplagt som emne, når der var drillerier i luften. En hurtig omgang sønderjysk med indforstået jysk humor så er det ikke altid du lige fanger pointen med første udmelding. Historier om cykelentusiasternes op- og nedture har vi hørt men du er faktisk lidt kritisk det er ikke alle slags cykelhjelme, du ønsker at blive fotograferet med. Som formand for landsbyerne er din vej ofte gået til folketingets medlemmer både formelt og uformelt har du formået at samtale med beslutningstagerne på landdistriktsområdet. Formået at fremføre de argumenter der var vendt i bestyrelse og udvalg, og efter møderne med omhu fortalt om udfaldet. Eller mangel på samme. For tålmodighed er en dyd, når der arbejdes politisk, og her har du haft udbytte af din erfaring fra kommunalpolitik. Du har stil, og kan uden at forstille dig præsentere landsbyernes synspunkter for såvel presse som de kongelige. Indflydelse kræver gentagelse og vedholdenhed og gerne mange medlemmer. Du har gået i spidsen med ønsket om flere medlemmer i foreningen og afdelingen, men ting tager tid.. lang tid ind imellem, og det blev ikke med dig som formand i 2012, at Landsbyernes Dag kunne samle fulde sale men visionen om netværk, ideudveksling og vidensdeling er der, og om 5-10 år? Måske før! Inspireret fra Sverige Hele Norden skal Leve 500 ildsjæle, samlet til debat og samtale med beslutningstagerne på landdistriktsområdet. Det er et af målene. De sidste år har organiseringen og ændringen fra landsorganisationen LAL til Danske Landsbyer, en afdeling af Landdistrikternes Fællesråd været en kæmpe opgave. Tal og formuleringer af sætninger er blevet vendt og drejet blevet forelagt bestyrelser og skrevet om igen.. Tålmodighed og vedholdenhed så kommer resultaterne. Vi glæder os over, at du fortsætter i udvalget Danske Landsbyer vi har brug for din erfaring og målrettethed. 3

4 På billedet ses fra venstre Jørgen Møller, AAU, Ole Olsen, tidl. fmd. Danske Landsbyer, Bjarne Laustsen (S), MF, medlem af udvalget for Landdistrikter og Øer, Simon Simonsen, fibernet projektleder i Vejen Kommune, Thomas Woldiderich, Dansk Energi. God debat på Landsbyernes Dag Der blev netværket, skabt nye kontakter og diskuteret på livet løs, da der blev holdt Landsbyernes Dag i Thyregod den 17. marts I år satte vi fokus på bredbånd og hurtig internets betydning for bosætning og erhverv på landet, og det trak privatpersoner og borgerforeningsrepræsentanter til fra hele landet. Længst væk fra kom folk fra Bornholm, mens der var flere fra Nordjylland, Sjælland, Østjylland, Sydjylland, landets største landdistriktskommune Ringkøbing-Skjern osv. Eksemplerne på, hvordan man rundt om i landet er begrænset af dårlige internethastigheder, var mange. Flere steder kan man ikke have hjemmearbejdspladser, man kan ikke komme på virk.dk og indberette de data, som det offentlige kræver, man er hæmmet i forhold til e-handel, udvikling af nye produkter og services, salg og markedsføring, der er store forsinkelser på dankorttransaktioner osv. Det viste sig, at kombinationen af politikere, erfaringspersoner og faglige indlægsholdere var meget velegnet til at få diskuteret nogle de rammevilkår, der har afgørende betydning for livet og udviklingen i landdistrikterne. Vi var så heldige at få besøg af hele tre landspolitikere, Trine Bramsen (S), IT- og Medieordfører, Bjarne Laustsen (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer og Annette Vilhelmsen (SF), IT ordfører og medlem af udvalget for Landdistrikter og Øer. Medierne har haft fokus på Landsbyernes Dag i år. Der er skrevet en del artikler, og der har været TV- og radioindslag før og efter arrangementet. TV Syd filmede fra selve arrangementet. Den megen medieopmærksomhed vidner om, at det er et vigtigt tema. Og som lovet på dagen tager vi temaet bredbånd og hurtigt internet med videre, når vi holder Landdistrikternes Dag i Folketinget, og det bliver også en af de ting, vi vil diskutere med politikerne til folkemødet på Bornholm. Landsbyernes Dag er en rigtig god platform at mødes på og diskutere udfordringer og muligheder for landsbyer og landdistrikter. Og så er det et godt sted for landsbyerne at blive inspireret og høre om, hvordan landsbyerne i andre egne af landet arbejder med at skabe udvikling. Vi glæder os allerede til Landsbyernes Dag næste år, hvor vi håber at se mange gengangere fra dette års Landsbyernes Dag. Tak til de deltagende politikere og indlægsholdere, der var med til at løfte dagen og give den ekstra kvalitet. Tak til deltagerne for bidragene til den gode debat! Se billeder og TV indslag fra dagen her: god-debat-pa-landsbyernes-dag/ Ønskes yderligt information om de emner der var fra indlægsholdererne, kan de rekvireres ved henvendelse til: vdavidsen67@gmail.com 4

5 Landdistrikternes Fællesråd mener På Landsbyernes Dag fik vi bekræftet, at hurtigt internet er et af de rammevilkår, der har afgørende betydning for udviklingen i landdistrikterne og de tyndtbefolkede områder på kort og på lang sigt. I takt med der lægges flere og flere funktioner, herunder også offentlige services, over på nettet, er der en stigende bevidsthed om, hvor afgørende gode internethastigheder er for væksten og udviklingen i landdistrikterne og samfundet generelt. Dansk Energi drager direkte paralleller mellem udviklingen af internettet og udviklingen af elektricitet. Det forventes, at hen over de næste år vil internet blive en lige så væsentlig kilde i de private hjem og virksomhederne som elektricitet. Det er derfor vigtig at sikre en ordentlig digital kapacitet i hele landet. Landdistrikternes Fællesråd forholder sig teknologineutralt. Vores ærinde er udelukkende at få landsbyerne og landdistrikterne med på den samfundsmæssige udviklingsvogn. Konklusionerne og anbefalingerne fra Landsbyernes Dag peger dog i retning af, at man skal satse på fastnetbaseret bredbånd, som fibernet, hvis man vil sikre en ordentlig kapacitet, der kan håndtere fremtidens digitale behov. På linje med deltagerne på Landsbyernes Dag mener vi, at stat og kommune bør gå foran og fremme, at man får gode forbindelser til de tyndtbefolkede områder. Vi har ikke tillid til, at markedskræfterne alene får hurtigt internet ud til alle afkroge af landet. Man bør derfor arbejde for, at der laves forskellige lovgivningsmæssige incitamenter til at fremme udbredelsen af hurtigt internet. Man bør skal f.eks. sikre, at der søges midler i de tilgængelige EU strukturfonde til udrulning af fastnetbaseret bredbånd, at bredbånd kan komme ind under boligjobordningen, så der kan gives skattefradrag til arbejdet med at grave kabler ned til bredbånd hen til boligen, at man udnytter muligheden for at give offentlig støtte til bredbåndsforbindelser osv. Vi er meget tilfredse med, at der i teleforligskredsen netop er indgået en aftale, der betyder, at 98 % af Danmarks areal og 99,8 % af befolkningen bliver dækket af et mobilt bredbåndssignal på 10 Mbit/s fra Det er en stor forbedring for landets tyndbefolkede områder og sommerhusområderne, og det er meget positivt i forhold til mobildækningen, da det betyder, at der kommer flere mobilmaster op. Men skal vi følge anbefalingerne fra Dansk Energi og andre eksperter, vil det mobile bredbånd alene ikke kunne løse fremtidens digitale behov. Det kræver, at kapaciteten skal øges. Som det blev anbefalet på Landsbyernes Dag, skal man i forhold til 2020-planen sikre sig en 100/100 Mbit/s forbindelse, altså så det bliver 100 Mbit/s begge veje (både up- og download), og det peger p.t. på fastnetbaseret bredbånd. Der har været en del kritik af, at det mobile bredbånd ikke lever op til de lovede hastigheder, hvilket også kom frem på Landsbyernes Dag. Der skal være overensstemmelse mellem den lovede og den reelle hastighed, og det vil Landdistrikternes Fællesråd holde øje med og følge op på. Hurtigt internet spås at få en kolossal betydning for samfundets udvikling og vækst. Og hvis man i fremtiden vil skabe gode forudsætninger for bosætning og erhverv i yderområderne, bør man investere i den digitale infrastruktur. Det er en samfundsopgave at sikre, at hele Danmark får del i samfundets udvikling og vækst. 5

6 Anbefalinger fra Landsbyernes Dag Man skal sikre, at den danske bredbåndsmålsætning for 2020 bliver 100 Mbit/s både på download og på upload. Alene at have en målsætning for download er ikke ambitiøst nok i forhold til en samfundsorienteret målsætning. Mange borgere, særligt i landdistrikterne, oplever der er blevet længere til det offentlige. Den voksende afstand mellem det offentlige og borgerne, der ofte opstår pga. besparelser, kan mindskes med forskellige teknologier, der dog alle kræver hurtigt og stabilt internet. Eksempelvis videokommunikation gennem tv, fjernundervisning, hjemmehjælp i form af overvågning af de ældres daglige rutiner, videokommunikation med læge og borgerservice. Der bør øremærkes midler til digitaliseringsprojekter i landdistrikterne med fokus på tjenester, som drager nytte af hurtigt bredbåndsnet. F.eks. sundhedsområdet, ældreplejen og generel borgerservice. Midlerne f.eks. kan komme fra Fonden for Velfærdsteknologi. Som i Sverige, bør man via bolig- jobordningen, kunne få skattefradrag for arbejdet med at grave kabler ned til bredbånd hen til boligen. Skattefradraget kan have betydning for de tyndtbefolkede områder, hvor det er dyrest at få udrullet bredbåndsforbindelser. Man bør kunne søge midler til udrulning af fiber via forskellige puljer og støtteordninger som fx EU's landdistriktsmidler eller landdistriktspuljen. I EU må man under visse forudsætninger give offentlig støtte til etablering af bredbåndsnet. Det har man indtil videre fravalgt i Danmark. Såfremt det er muligt, bør man søge midler i EU strukturfonde for at sikre udrulning overalt til gavn for bosætning og erhvervsudvikling. Sommerhusområder bør være med i 2020 planen. Det er meget vigtigt for udviklingen af turismen, at der også er mulighed for f.eks. at inddrage mobilen til oplevelser og formidling. Turister stiller krav om mobildækning og mobilt bredbånd. Der bør være en mere ambitiøs national strategi for bredbåndsområdet med konkrete initiativer som gør en faktisk forskel for at fremme udviklingen, navnlig i landdistrikterne. Udmeldingerne fra EU og OECD peger entydigt på, at fibernet har afgørende betydning for viden og vækst. Hurtigt internet effektiviserer. Hver gang en person mister et job på grund af interneteffektivisering, skabes der i gennemsnit 2,6 nye jobs. Når man køber bolig, er det afgørende vigtigt, at der er ordentlige bredbåndforbindelser. Hvis der ikke er ordentlig dækning, er der ingen interesse. Ved køb af bolig er det for mere end 50 % afgørende at kende typen af bredbåndsforbindelse. 25 % fravælger et område (by og kommune), hvis internetforbindelsen er for langsom. Det gælder særligt de unge. Mobilt bredbånd alene kan ikke redde landdistrikterne. Det er et supplement og godt til mobile formål, men ingen erstatning for det fastnetbaserede bredbånd, som fibernet. Der skal laves en uvildig undersøgelse af den reelle mobil- og bredbåndsdækning, baseret på faktiske målinger af bredbåndshastighederne og med inddragelse af borgernes egne målinger, ligesom man gør i Sverige. Der opleves stor forskel på de officielle udmeldinger om dækningsgrad, og det borgerne oplever. Der opereres p.t. med en teoretisk model til at måle dækningsgraden. En sådan undersøgelse vil kunne afdække mobilhuller, som man bør finde en løsning på at dække. Erfaringerne viser, at de nuværende udbydere af mobile bredbånd og mobiltale kun modstræbende Fortsættes på næste side... 6

7 dækker Danmarks yderområder, og derfor skal der fremadrettet arbejdes proaktivt for at presse både stat og udbydere til en mere ambitiøs dækning af hele Danmark. Dette bør ske gennem landsdækkende dækningskrav i udbudsbetingelserne ved fremtidige auktioner over frekvensbånd til både data og tale. Den nuværende 800 MHz frekvensbåndsauktion har opstillet dækningskrav for 207 postnumre, som ikke er godt dækket i dag. Målsætningen er dækningskrav, der sikrer hele Danmark gode mobile datahastigheder (p.t. betragtes 10 Mbit/s) som et minimumskrav. Det er vigtigt, at kommunerne er med. De baner vejen på mange måder. De skal efterspørge helhedsløsninger til alle i forbindelse med opkobling af kommunale institutioner. De kan desuden sælge eller udleje overskydende kapacitet i deres egne netværk til private operatører på markedsvilkår. TDC forudsætter i deres 2020-plan, at kobberet fortsat er det bærende element i den danske bredbåndsinfrastruktur i Med denne vision fokuserer TDC på egne interesser og ikke på samfundsinteresser. Der skal ses på markedsføringen af bredbånd og lovgives på området. Teleselskabernes markedsføring af bredbåndshastigheder står ikke mål med den faktiske hastighed borgerne får i hjemmet, og særligt er der problemer i landdistrikterne. Et gennemskueligt bredbåndsmarked fremmer konkurrencen og kvaliteten af bredbåndet. Der skal langt større gennemsigtighed til. Det er umuligt at gennemskue, hvad man betaler for. A-E mærke ordninger ved el-apparater produkter har medført stigende overskuelighed. Der er dermed ingen, der køber noget der er E mærket. Det medfører stigende kvalitet og konkurrence. Tilsvarende løsninger kunne være aktuelle for internetforbindelser. Giv et skulderklap eller en pris de lokale/regionale ildsjæle som gør en digital forskel, eksempelvis sikrer opbakning til fibernetudrulning i deres område. Staten skal få Center for Netværksplanlægning, Aalborg Universitet, til at hjælpe med at lave en planlægning for udbredelse af fibernet og mobile net overalt. Det har man tidligere gjort, bl.a. i Sønderjylland, og her ville man ikke have nået samme succesfulde resultat uden centrets hjælp. Vi skal have borgmestrene og vore politikere til at engagere sig. Man bør se det som et velfærdsprojekt at få hurtige bredbåndsforbindelser ud overalt i landdistrikterne. Når samfundet udbyder services, som forudsætter en ordentlig digital infrastruktur, er det også en national opgave at sikre ordentlige internethastigheder til samtlige egne af i landet. Lokalt kan man selv gøre meget for sikre bedre bredbåndsforbindelse. Når et firma tilbyder at rulle fibernet ud i et lokalsamfund skal borgerne sørge for at sikre en tilslutningsprocent, der gør det attraktivt for firmaerne. Lokalt kan man være med til at igangsætte diskussionen indefra i energiselskaberne. I Sydenergi blev det f.eks. besluttet i repræsentantskabet og bestyrelsen, at der skulle investeres i fibernet til alle. Det er en demokratisk beslutning, som man også kan lave i andre selskaber. 7

8 Succes med nærdemokrati og lokalråd i 8 kommuner Ved kommunesammenlægningen i 2007 var der mange der frygtede for demokratiets overlevelse, når der blev længere fra lokalsamfundene ind til politikerne. Erfaringer fra mange kommuner i de sidste 4 år har imidlertid vist, at demokratiet kan overleve med succes, hvis byrådspolitikerne, den kommunale administration og borgerne i lokalsamfundene arbejder konstruktivt sammen om at få det til at virke. En informationspakke om Nærdemokrati og lokalråd i 8 kommuner udgivet i februar 2012 giver et billede af en mangfoldighed af succesrige modeller til indførelse af nærdemokrati og opbygning af lokalråd. Borgerne oplever at blive hørt, politikerne får bedre indblik i landsbyernes problemer og embedsmændene får en god dialog med borgerne. Informationspakken kan ses og downloades gratis fra En videofilm på 9 minutter om nærdemokrati og lokalråd med udgangspunkt i Silkeborg Kommune og Sejs-Svejbæk Lokalråd i Silkeborg kommune. En web-bog (kun net-udgivelse) på 114 sider om erfaringen med nærdemokrati og lokalråd i 8 danske kommuner i perioden , Holbæk, Sønderborg, Hedensted, Vejle, Vejen, Næstved, Silkeborg og Faaborg-Midtfyn kommune. Bogen bygger på personlige interviews med politikere, embedsmænd i den kommunale forvaltning og lokalrådsformænd i de 8 kommuner og 8 lokalråd. En kortfattet pjece Kom godt igang værktøjskasse for nærdemokrati og lokalråd. Pjecen og videoen kan bruges som materiale til workshops om nærdemokrati i kommuner. Web-bogen giver et detaljeret indblik i de overvejelser, muligheder og barrierer, der er ved arbejdet med nærdemokrati. Pjecen kan rekvireres i trykt udgave, så længe lager haves på mail: vestergade48@gmail.dk eller telf Udarbejdelse af materialet er finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Landdistriktspuljen. 8

9 Fiberbånd Fiberbredbånd til landdistrikterne! til Hvad gør fibernet speciel i forhold til andre kendte teknologier? Først og fremmest kan man både sende- og modtage data med den samme høje hastighed. Det er ikke nødvendigvis så ringe; men det forudsætter dog, at vi har gode netforbindelser. Så vil vi kunne overvåges i hjemmet af lægen og være i direkte kontakt med sygehuset med lyd og billede. Bedre net end i de fleste større byer Det vil bidrage til at løfte landdisstrikterne. Et område med udbygget fibernetværk vil være et attraktivt sted at etablere sig for børnefamilier og gøre det lettere at fastholde unge på landet. Mindre erhvervsvirksomheder vil kunne etablere sig herude, og de virksomheder og landbrug, der allerede er her, vil få langt bedre muligheder for at klare sig. Hvorfor er det nu så vigtigt.? Vi kan umuligt forestille os, hvad fremtiden bringer af krav til internetforbindelse: det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at kravet til hastighed - både op og ned - fordobles mindst hvert andet år. Derfor er det vigtigt, at have et net, der også fremover kan følge med udviklingen. Hastigheden i fiber, kan øges næsten uendeligt uden lægning af nye kabler. Færre sengepladser på de nye supersygehuse disse år med stigende centralisering af sundhedsvæsen, I borgerservice, m.v. vil det kunne afbøde nogle af de værste følger for os i landdistrikterne. Ved bygningen af de nye store sygehuse, kalkuleres der med en forøgelse af ambulante patienter med 30 % og dermed også en kraftig reduktion af sengepladser. Slut med personlig betjening på kommunekontoret Fra 2015 ønsker kommunerne at alle borgerhenvendelser så vidt muligt skal foregå via bredbåndsforbindelse. Vi vil kunne komme i kontakt med kommunens borgerservice uden at skulle til byen og stå i kø, jobcenteret, ældrecenteret, hinanden, venner og familie, som bor langt væk. Vi vil kunne se og høre andre live med billede og lyd i høj kvalitet. Det vil kunne spare mange ture til byen; vi vil kunne arbejde hjemmefra, lave videokonference med hele verden hjemmefra, streame musik og film. Disse muligheder stiller store krav til garanterede hastigheder og stabilitet. Der er pt. ikke nogen kendt teknik, der slår fiber på hastighed og stabilitet. 9 Vi vil faktisk have bedre internetforbindelser, end de har i større byer. Ifølge ejendomsmæglere vil det gøre landdisstrikterne mere attraktive, tilføre ejendomme større værdi og dermed gøre det lettere at handle med fast ejendom. Er fiber så nok? Nej; vi sidder jo ikke hjemme der bag skærmen hele tiden. Vi skal kombinere fiberen med et hurtigt, stabilt og ikke mindst dækkende mobilt netværk, så vi også på farten i marken kan komme i forbindelse med omverdenen omkring os. Jørgen Folkvang ER DIN LANDSBY BLEVET EN BLOMSTRENDE LANDSBY?? VIL I GERNE FORTÆLLE Jørgen Folkvang OMVERDENEN AT I HAR EN BLOMSTRENDE LANDSBY, SÅ KONTAKT CARSTEN BLOMBERG I LANDDISTRIKTERNES HUS I VEJEN. SE IØVRIGT BLOMSTRENDE LANDSBY PÅ FACEBOOK. www. blomstrendelandsby.dk

10 Frist for stof til næste nummer: d. 1. juni 2012 Kend dit udvalg: Ole Flemming Lyse 61 år, gift med Karen, der driver Revisionskontoret i Daugaard A/S. Har været aktiv i mit lokalområde, Stouby gennem mange årtier - dels som formand for idrætsforeningen, medlem af menighedsrådet m.m. og er i dag medlem af bestyrelsen for Stouby- og Omegns Lokalråd. Medinitiativtager til oprettelse af: Vrigsted Efterskole i 1994 Multihuset i Stouby, der samarbejder med menighedsrådet om lokalebenyttelse, samt Havkajakfællesskabet ved Rosenvold Strand. Jeg er p.t. tovholder for et igangværende projekt omkring oprettelse af frugt- og urtehave ved ældreboligerne i Stouby. Primus motor for afholdelse af den årlige halfest i Stouby, der har kørt gennem 25 år, hvor jeg laver sange og revy. Driver min fødegård "Vestergaard" på 130 tdrl. Medlem af Vejle Amtsråd Medlem af byrådet i Juelsminde/Hedensted Kommune fra Bestyrelsesformand for Vrigsted Efterskole for ordblinde og læsesvage elever fra Bestyrelsesformand for Hedensted Spildevand A/S fra Bestyrelsesformand for affaldsselskabet "Østdeponi", Herning fra Indvalgt i bestyrelsen for Danske Landsbyer fra Landdistrikternes Fællesråd Nørregade Vejen Tel Fax mail@landdistrikterne.dk Girokonto: CVR Udvalget Danske Landsbyer 2012 Ejnar Tylvad, formand Sæddingvej 15, 6900 Skjern / e-tylvad@mail.dk formand@danskelandsbyer.dk Ole Olsen, Bildsøvej 165, Næsby Strand, 4200 Slagelse / oo@oleolsen.dk Erik Rytoft Jensen Åbøl Østermarksvej 10 Åbøl 6520 Toftlund Mobil: rytoft@mail.tele.dk Jørgen Folkvang Kystvej 38, Egense, 9280 Storvorde jip@folkvang.dk Margrethe Stenger Smedegade 29, 6535 Branderup ) naestformand@danskelandsbyer.dk Ole Flemming Lyse Overvej 26, Vrigsted, 7140 Stouby / Ole.Lyse@hedensted.dk Vibeke Davidsen Skrænten 17, Sevel 7830 Vinderup / jevida@sevelnet.dk Carsten Blomberg Hansen Sekretær Nørregade 12, 6600 Vejen / cbh@ldhus.dk Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation for landsdækkende foreninger og organisationer. Medlemmerne er: 4H - Dagli Brugsen og Lokalbrugsen - De Samvirkende Købmænd DGI - Fri Bønder Levende Land Fritid og Samfund Håndværksrådet - LandboUngdom - Landbrug & Fødevarer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning og Landskab 10