Patienters vurdering af landets sygehuse 2002

Transkript

1 landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse Patienters vurdering af landets sygehuse 2002 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

2 Patienters vurdering af landets sygehuse 2002 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af amterne/h:s og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Morten Freil Rikke Gut Isabella Gothen Janne Petersen (FCFS) Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt, februar 2003 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Henvendelser vedrørende publikationen til: Afdelingsleder Morten Freil Enheden for Brugerundersøgelser Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Amtssygehuset i Glostrup Opgang 8, 6. sal Nordre Ringvej 2600 Glostrup Telefon mofr@glostruphosp.kbhamt.dk Rapporten kan rekvireres på ovenstående adresse og downloades på: Amtsrådsforeningens hjemmeside ( Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside ( Hovedstadens Sygehusfællesskabs hjemmeside ( Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside ( Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design og PJ Schmidt Grafisk Produktion

3 Indhold Forord 5 Resume 6 Del I Baggrund, formål, materiale og metode 1. Baggrund og formål Baggrund Formål Undersøgelsens temaer Organisering af arbejdet Metode Validering Dataindsamlingsperiode Målgruppe og stikprøveudvælgelse Datagrundlag Svarprocent Repræsentativitet Standardisering af data Hvad kan sammenlignes? Statistisk usikkerhed Forskel i referencepopulation Konteksteffekter Store og små sygehuse i Øst- og Vestdanmark Patientoplevet kvalitet 19 Del II Resultater 7. Om resultatgennemgangen Kerneydelse (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Samlet vurdering 38 Del III Afslutning 14. Konklusion og perspektiver 42 Bilag Bilagsoversigt Beskrivelse af datamaterialet 20

4

5 Forord Viden om patienternes oplevelse og vurdering af de danske sygehuse har stor værdi i den fortsatte udvikling af et sygehusvæsen i tråd med befolkningens ønsker. Derfor gennemførte amterne, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2000 for første gang en landsdækkende undersøgelse af patienternes tilfredshed. For at kunne følge udviklingen i patienttilfredsheden har parterne besluttet at gentage undersøgelsen hvert andet år. Denne rapport beskriver, hvordan patienterne vurderede sygehusvæsenet 2 år efter den første undersøgelse. En undersøgelse som denne kan naturligvis ikke belyse alt. Undersøgelsen er derfor koncentreret om de temaer, som erfaringsmæssigt er af stor betydning for den patientoplevede kvalitet. Det er temaer som behandling og pleje, kommunikation, behandlingsforløb og information. De to sidstnævnte temaer har fået særlig stor opmærksomhed i denne undersøgelse. Undersøgelsen bekræfter resultatet fra den første den første landsdækkende undersøgelse af patienternes tilfredshed. Langt den overvejende del af patienterne på de danske sygehuse er meget tilfredse med sygehusvæsenet, men der er naturligvis forskel i vurderingen fra sygehus til sygehus. Undersøgelsen sætter dog samtidig fokus på, at patienttilfredsheden på nogle områder ikke er tilstrækkelig. Det gælder områder som sammenhæng i behandlingsforløb, information og ventetid før og under indlæggelse. Flere sygehuse har siden undersøgelsen i 2000 arbejdet målrettet med disse aspekter og kan notere en stigende tilfredshed hos patienterne. Det er således muligt at få en positiv udvikling ved en målrettet indsats. Samtidig understøttes dette arbejde ved en række landsdækkende initiativer bl.a. udviklingen af den elektroniske patientjournal og den fælles danske kvalitetsmodel. Vi er ikke i tvivl om, at resultaterne for de enkelte sygehuse vil blive gransket nøje i amterne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og på de enkelte sygehuse og vil blive brugt til at finde områder, hvor der kan sættes yderligere ind med henblik på at forbedre patienttilfredsheden. Kristian Ebbensgaard Lars Engberg Lars Løkke Rasmussen Forord 5

6 Resume Amterne/H:S og Regeringen har besluttet, at der hvert andet år skal gennemføres en landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LPU). Formålet med undersøgelsen er at sammenligne og identificere forskelle i patienttilfredshed på sygehusniveau i forhold til temaerne kerneydelse, koordination, kontinuitet, kommunikation, information og frit sygehusvalg. Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2000 og gentaget i Det er resultaterne af LPU 2002, der afrapporteres i denne rapport. Undersøgelsen skal sammen med andre nationale projekter som Det Nationale Indikatorprojekt og Den Gode Medicinske Afdeling tilvejebringe et grundlag for kvalitetsforbedringer. Det er derfor valgt primært at fokusere på mulige problemområder. På baggrund af resultaterne fra den første landsdækkende undersøgelse har amterne/h:s og Indenrigs- og Sundhedsministeriet valgt behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) som et særligt fokusområde i LPU I sammenligning med undersøgelsens øvrige temaer opnåede sygehusene relativt dårlige resultater på spørgsmål om behandlingsforløb i LPU I august måned år 2002 blev der udsendt et spørgeskema til patienter, som havde været indlagt på landets sygehuse inden for grundspecialerne intern medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik. I alt 62 sygehuse er omfattet af undersøgelsen. Der er opnået en svarprocent på 55%. Figur 1 på side 9 er en samlet oversigt over undersøgelsens landsresultater. Øverst i figuren ses de emner, som opnår de dårligste vurderinger og nederst ses de emner, som opnår de bedste vurderinger fra patienterne. Det fremgår af figuren, at det er spørgsmål under temaerne behandlingsforløb og information, der opnår de dårligste vur-deringer, mens patienterne generelt har en mere positiv oplevelse ved spørgsmål under temaerne kerneydelse og kommunikation. Nedenfor beskrives nogle udvalgte resultater. Forskelle mellem sygehusene Generelt kan det konkluderes, at der til en række spørgsmål er markante forskelle mellem sygehusene mht. andelen af patienter, der svarede positivt. En samlet oversigt over forskellene mellem sygehusene på alle undersøgelsens spørgsmål ses i figur 2 på side 10. Eksempelvis er der 38 procentpoint forskel på lavest- og højestplacerede sygehus med hensyn til andelen af patienter, der oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. Der er således et væsentligt forbedringspotentiale på en række sygehuse. Store og små sygehuse i Øst- og Vestdanmark I LPU 2000 blev det problematiseret, hvorvidt store sygehuse og sygehuse i Østdanmark pga. geografiske- og størrelsesmæssige forhold havde de samme muligheder for at opnå gode resultater som små sygehuse og sygehuse i Vestdanmark. LPU 2002 viser, at nogle store sygehuse har forbedret sig markant i forhold til de øvrige sygehuse siden LPU Dette gælder f.eks. Amtssygehuset i Århus, men også store østdanske sygehuse som Rigshospitalet og Centralsygehuset i Næstved. Undersøgelsen giver ikke noget svar på årsagen til forbedringerne for disse sygehuse. Men resultaterne understreger, at store sygehuse og sygehuse i Østdanmark kan opnå gode resultater. En mulig forklaring kan være en intensiveret fokusering på den patientoplevede kvalitet siden Samlet indtryk af indlæggelsen Til trods for, at undersøgelsens resultater peger på en række områder, hvor der er behov for at iværksætte forbedringstiltag, kan det konkluderes, at 90% af patienterne har et positivt samlet indtryk af indlæggelsen på sygehuset (89% i LPU 2000). Andelen af patienter, der svarede virkelig 6 Patienters vurdering af landets sygehuse

7 godt til spørgsmålet om deres samlede indtryk af indlæggelsen, er steget fra 34% i 2000 til 42% i Kerneydelse (behandling og pleje) Ligesom i LPU 2000 er patienternes oplevelse af kerneydelsen et tema, som generelt opnår gode resultater sammenlignet med undersøgelsens øvrige temaer. 93% af patienterne har tillid til lægernes faglige dygtighed, og 94% har tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. 92% af patienterne oplevede, at de i høj grad eller i nogen grad blev hjulpet med det, de kom for. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Amterne/H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med undersøgelsen 2002 valgt at rette særligt fokus på de emner, som LPU 2000 udpegede som problemområder. Behandlingsforløb er særligt fokusområde. Det viser sig også, at det især er under dette tema, at der er behov for at gøre en ekstra indsats. Som eksempler kan nævnes følgende: Ventetider før og under indlæggelsen er belyst ved 2 spørgsmål. 58% af patienterne mener, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var passende. 41% mener, at ventetiden var for lang, og 1%, at ventetiden var for kort. 32% af patienterne mener, at der i høj grad eller i nogen grad opstod ventetider under indlæggelsen, der forlængede opholdet. Oplevelsen af for lange ventetider er mest udbredt på store sygehuse. 54% af patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for deres behandling. 28% svarede nej og 18% svarede ved ikke. 40% af patienterne svarede endvidere, at de ikke blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling, mens de var indlagt. Kontinuitet i behandlingen er således et indsatsområde. Udskrivelsen er belyst ved 2 spørgsmål. 79% af patienterne vurderer, at forløbet af dagen for udskrivelsen fra sygehuset var virkelig godt eller godt tilrettelagt. Ligeledes mener 79%, at de ved udskrivelsen blev virkelig godt eller godt informeret om det videre forløb (f.eks. behandling, genoptræning og undersøgelser). Ca. hver femte patient har således en dårlig eller virkelig dårlig oplevelse af hver af disse forhold vedrørende udskrivelsen. I undersøgelsen indgår der en række spørgsmål om sygehusets samarbejde med primær sektor (patientens egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje). 73% af patienterne vurderer, at deres egen læge var informeret virkelig godt eller godt om udskrivelsen fra sygehuset. 18% svarede dårligt og 9% svarede virkelig dårligt. 83% af de patienter, som var i kontakt med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje efter udskrivelsen, vurderer, at sygehuset og hjemmepleje/hjemmesygeplejen samarbejdede godt eller virkelig godt om udskrivelsen. Kommunikation 90% af patienterne oplevede, at lægerne lyttede til patientens egen beskrivelse af sin sygdom, og 92%, at plejepersonalet var lydhør overfor patientens behov. Kommunikation er relativt positivt vurderet af patienterne i sammenligning med flere af undersøgelsens øvrige temaer. Information 87% af patienterne vurderer, at indholdet af den mundtlige information under indlæggelsen var godt eller virkelig godt. 11% vurderer, at indholdet af den mundtlige information var dårligt og 3%, at indholdet af den mundtlige information var virkelig dårligt. Af de patienter, som modtog skriftlig information om deres sygdom og behandling under indlæggelsen, vurderer 95%, at informationen var god eller virkelig god. Men det skal i denne forbindelse nævnes, at 73% af patienterne ikke modtog skriftlig information under indlæggelsen. Resultaterne peger således på, at det generelt ikke er indholdet af den skriftlige information, der er et indsatsområde, men derimod spørgsmålet om, hvorvidt patienterne får udleveret skriftlig information. Resumé 7

8 Det er især akut indlagte patienter, der ikke er tilfredse med indhold og omfang af information, ligesom det hovedsageligt er akut indlagte patienter, der ikke modtog skriftlig information under indlæggelsen. Frit sygehusvalg Frit sygehusvalg indgår også som et tema i undersøgelsen. 82% af patienterne vidste, at de selv kunne vælge hvilket sygehus, de skulle indlægges på. Resultatet omfatter ikke akut indlagte patienter. 49% af alle planlagt indlagte patienter valgte selv hvilket sygehus, de skulle indlægges på. Det er især sygehusets beliggenhed nær bopæl, gode erfaringer og sygehusets gode ry, der nævnes som årsager til valget af sygehus. Ændring i forhold til LPU 2000 Flere sygehuse har på baggrund af resultaterne i LPU 2000 iværksat tiltag, som har til formål at forbedre den patientoplevede kvalitet. Dette blev bl.a. bekræftet ved en rundspørge til amterne/h:s i september Nogle sygehuse har forbedret sig markant og en mulig årsag kan være den fokusering, der har været på den patientoplevede kvalitet siden sidste måling. Generelt kan det også konkluderes, at de sygehuse, der lå helt i top i LPU 2000, har formået at fastholde de gode resultater. En række af de sygehuse, som lå dårligst placeret i 2000, ligger fortsat i bunden. Det er målet, at amterne/h:s og sygehusledelserne vil anvende den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse til at udpege områder, hvor der er behov for at iværksætte tiltag med henblik på at fastholde eller forbedre kvaliteten på sygehusene. 8 Patienters vurdering af landets sygehuse

9 Figur 1 Samlet oversigt over landsresultater Positive svar Negative svar Spørgsmål 14 Oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar 54% 46% Spørgsmål 8 Ventetid før indlæggelse Spørgsmål 13 Patient oplyst om, hvor henv. sig med spørgsmål under indlæggelse Spørgsmål 22 Ventetid under indlæggelse, der forlængede ophold Spørgsmål 29 Egen læge orienteret om, hvad der var sket på sygehuset Spørgsmål 25 Egen læge informeret om udskrivelse fra sygehuset Spørgsmål 18 Omfang af information Spørgsmål 24 Ved udskrivelse information om det videre forløb Spørgsmål 23 Dagen for udskrivelse tilrettelagt Spørgsmål 26 Sygehuset og hjemmeplejen samarbejdede om udskrivelse Spørgsmål 19 Information fra forskelligt personale stemte overens Spørgsmål 15 Vurdering af mundtlig information Spørgsmål 30 Samlet indtryk Spørgsmål 11 Lægerne lyttede til patientens beskrivelse af sygdommen Spørgsmål 27 Tillid til at have fået den rette lægelige behandling Spørgsmål 9 Sygehuset informeret om patientens situation ved indlæggelse Spørgsmål 28 Hjulpet med det, patienten kom for Spørgsmål 12 Plejepersonale lydhør overfor patientens behov Spørgsmål 20 Tillid til lægernes faglige dygtighed Spørgsmål 21 Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed 58% 60% 68% 71% 73% 76% 79% 79% 83% 83% 87% 90% 90% 91% 91% 92% 92% 93% 94% 42% 40% 32% 29% 27% 24% 21% 21% 17% 17% 13% 10% 10% 9% 9% 8% 8% 7% 6% Behandlingsforløb Primært: Behandlingsforløb & information Primært: Kerneydelse & kommunikation Spørgsmål 17 Vurdering af skriftlig information 95% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Patienters vurdering af landets sygehuse 9

10 Figur 2 Forskelle mellem sygehusene (procentpoint forskel mellem højest- og lavest placerede sygehus) Spørgsmål 14 Oplevede at, 1-2 læger havde særligt ansvar 38 Spørgsmål 8 Ventetid før indlæggelse Spørgsmål 13 Patient oplyst om, hvor henv. sig med spørgsmål under indlæggelse Spørgsmål 22 Ventetid under indlæggelse, der forlængede ophold Spørgsmål 29 Egen læge orienteret om, hvad der var sket på sygehus Spørgsmål 25 Egen læge informeret om udskrivelse fra sygehuset Spørgsmål 18 Omfang af information 30 Spørgsmål 24 Ved udskrivelse information om det videre forløb Spørgsmål 23 Dagen for udskrivelse tilrettelagt Spørgsmål 26 Sygehuset og hjemmeplejen samarbejdede om udskrivelse Spørgsmål 19 Information fra forskelligt personale stemte overens Spørgsmål 15 Vurdering af mundtlig information 21 Spørgsmål 30 Samlet indtryk Spørgsmål 11 Lægerne lyttede til patientens beskrivelse af sygdommen Spørgsmål 27 Tillid til at have fået den rette lægelige behandling Spørgsmål 9 Sygehuset informeret om patientens situation ved indlæggelse Spørgsmål 28 Hjulpet med det, patienten kom for Spørgsmål 12 Plejepersonale lydhør overfor patientens behov Spørgsmål 20 Tillid til lægernes faglige dygtighed Spørgsmål 21 Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed Spørgsmål 17 Vurdering af skriftlig information % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentpoint forskel mellem højest- og lavestplaceret sygehus (andel positive svar) Figurforklaring: Hver bjælke viser antal procentpoint forskel mellem det lavest- og det højestplacerede sygehus til hvert af undersøgelsens spørgsmål. Det ses eksempelvis, at der er 21 procentpoint forskel på spørgsmål om patientens samlede indtryk. På det lavestplacerede sygehus svarede 79% virkelig godt eller godt og på det højestplacerede svarede 100% virkelig godt eller godt. Generelt er der stor spredning mellem sygehusene, således at det ikke er et enkelt sygehus eller nogle få sygehuse, der adskiller sig væsentligt fra de øvrige. Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). 10 Patienters vurdering af landets sygehuse

11 Del 1 Baggrund, formål, materiale og metode

12 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Gennemførelse af den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LPU) er aftalt mellem regeringen og amterne i forbindelse med aftalen om amternes økonomi for år Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2000 og gentaget i Det er resultaterne af LPU 2002, der afrapporteres i denne rapport. Undersøgelsen bygger på erfaringer i amterne/ H:S. Der er i de senere år gennemført mange patienttilfredshedsundersøgelser i amterne/h:s. Undersøgelserne er gennemført på amtsligt niveau, på sygehusniveau eller på afdelingsniveau. Der eksisterer derfor nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, spørgsmålsformuleringer og undersøgelsesdesign, som den landsdækkende undersøgelse har taget udgangspunkt i. Valget af spørgsmål i LPU 2002 bygger desuden på erfaringerne fra den første landsdækkende undersøgelse. Det er valgt at rette særligt fokus på mulige problemområder, idet amterne, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker, at undersøgelsen skal tilvejebringe et grundlag for kvalitetsforbedringer. Temaet behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) der blev udpeget som indsatsområde i forbindelse med LPU 2000 er valgt som et centralt tema i LPU Udgangspunktet for undersøgelsesdesignet er, at de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser ikke skal erstatte, men derimod supplere de eksisterende amtslige/h:s undersøgelser. 1.2 Formål Den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse har til formål at tegne et overbliksbillede af patienttilfredshed på sygehusniveau. Formålet er defineret således: at sammenligne og identificere forskelle i patienttilfredshed på sygehusniveau i forhold til temaerne kerneydelse, behandlingsforløb (koordination og kontinuitet), kommunikation, information og frit sygehusvalg. at sammenligne patienttilfredshed og forskelle i patienttilfredshed over tid ved gennemførelse af undersøgelser hvert andet år. 12 Patienters vurdering af landets sygehuse

13 2. Undersøgelsens temaer Undersøgelsen er bygget op omkring følgende temaer: Kerneydelse (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Herudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om patienternes samlede vurdering af indlæggelsen og spørgsmål om baggrundsoplysninger (køn, alder og indlæggelsestid). På spørgeskemaet er der fortrykt koder for indlæggelsesform (akut/planlagt), grundspeciale, afdeling og patientens bopælskommune. Temaerne og de konkrete spørgsmål i spørgeskemaet er valgt med udgangspunkt i erfaringerne fra amternes/h:s egne brugerundersøgelser. I en række af disse undersøgelser har man, blandt andet via interviews med tidligere indlagte patienter, undersøgt, hvad patienterne generelt finder væsentligt i forbindelse med indlæggelsen på et sygehus. Resultaterne fra disse interviews er indarbejdet i amternes/h:s undersøgelser og indgår dermed også i erfaringsgrundlaget til den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse. Patienters vurdering af landets sygehuse 13

14 3. Organisering af arbejdet Styregruppe: Amternes Temagruppe for Kvalitet og Service er, sammen med repræsentanter for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, styregruppe for undersøgelsen. Temagruppen består af repræsentanter fra alle landets amter og H:S. Sekretariat: Enheden for Brugerundersøgelser, som er beliggende i Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Københavns Amt, står for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. I arbejdet har deltaget personer med erfaring i brugerundersøgelser, datamedarbejdere og administrativt personale. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har desuden bidraget med personer med erfaring inden for epidemiologi, biostatistik og datamanagement. Faglig arbejdsgruppe: Der er nedsat en faglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra 3 amter (Ringkjøbing Amt,Vejle Amt og Københavns Amt), H:S, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen. Arbejdsgruppen er sparringspartner for Enheden for Brugerundersøgelser i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undersøgelsen. Enheden for Brugerundersøgelser har sammen med arbejdsgruppen udarbejdet oplæg til styregruppen om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen. 14 Patienters vurdering af landets sygehuse

15 4. Metode Den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse for et udsnit af udskrevne heldøgnsindlagte patienter Validering Inden spørgeskemaet blev udsendt i august 2002, blev det afprøvet ved gennemførelse af interviews. I forbindelse med LPU 2000 gennemførte Enheden for Brugerundersøgelser 55 interviews med patienter fordelt på 4 geografisk spredte amter. Formålet med interviewene var at undersøge, om patienterne forstod spørgsmålene korrekt samt at belyse, om der var andre væsentlige spørgsmål, som patienterne syntes, burde indgå i spørgeskemaet. Efterfølgende blev spørgsmålene justeret, således at patienternes erfaringer og vurderinger blev indarbejdet i det endelige spørgeskema. I forbindelse med LPU 2002 blev der gennemført yderligere 25 interviews med patienter på Aalborg Sygehus, Svendborg Sygehus, Amtssygehuset i Køge og Bispebjerg Hospital. Interviewene havde særligt fokus på de spørgsmål, som var nye i forhold til LPU Dataindsamlingsperiode Den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse gennemføres parallelt med de eksisterende amtslige patienttilfredshedsundersøgelser. I tilrettelæggelsen er der taget hensyn til, at den landsdækkende undersøgelse og de amtslige undersøgelser ikke kolliderer med hinanden. Undersøgelsen omfatter patienter, der er udskrevet fra sygehusene i perioden medio martsmedio juni Spørgeskemaet blev fremsendt til deltagerne den 27. august Den 10. september blev der udsendt en påmindelse. Da undersøgelsen er anonym, blev påmindelsen sendt til alle deltagerne, eftersom det ikke var muligt at identificere, hvem der allerede havde svaret. 4.3 Målgruppe og stikprøveudvælgelse Sammenligning af den patientoplevede kvalitet mellem sygehuse bør foregå på et solidt og sammenligneligt grundlag. En del tidligere undersøgelser er blevet kritiseret for at sammenligne resultater fra sygehusene på et datagrundlag, som ikke har været sammensat ensartet. Datamaterialets evne til at sammenligne kvaliteten på tværs af sygehuse afhænger i høj grad af inklusionskriterier ved stikprøveudvælgelsen. Derfor var det en central opgave at opstille kriterier for en stikprøveudvælgelse, der sikrer mulighed for at sammenligne sygehuse på et validt datagrundlag. Målgruppen for den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse er patienter, der har været heldøgnindlagt på sygehusene i perioden medio marts-medio juni 2002, og som har været indlagt med en diagnose inden for et af de 4 store grundspecialer (ortopædkirurgi, organkirurgi, intern medicin, gynækologi/obstetrik). Med henblik på at gøre resultaterne sammenlignelige mellem sygehusene, er der i stikprøveudvælgelsen foretaget et stratificeret udvalg fra hvert sygehus. Dette sikrer, at der indgår lige mange patienter inden for hvert af grundspecialerne intern medicin, ortopædkirurgi, organkirurgi/gynækologi/obstetrik på hvert af sygehusene. Organkirurgi er slået sammen med gynækologi/obstetrik i stratificeringen, eftersom der kun var få sygehuse, som havde et tilstrækkeligt antal gynækologiske/obstetriske patienter inden for de inklusionskriterier, der var fastlagt. Nogle sygehuse havde ikke et tilstrækkeligt antal udskrevne patienter i ét eller flere af de 4 grundspecialer i tidsrummet medio marts-medio juni For disse sygehuse er der udtrukket det Patienters vurdering af landets sygehuse 15

16 tilgængelige antal. Endelig skal det nævnes, at 5 små sygehuse har blandede medicinske og kirurgiske afdelinger, hvor det ikke var muligt at identificere grundspeciale for de inkluderede patienter. For disse sygehuse er der foretaget et tilfældigt udtræk på 600 patienter fra hvert sygehus inden for undersøgelsens udtrækskriterier. Det skal i øvrigt bemærkes, at der ikke er fundet væsentlige forskelle i holdninger og vurderinger mellem de 4 grundspecialer. Der er valgt en stikprøvestørrelse på 600 patienter pr. sygehus. 6 ud af 62 sygehuse havde ikke 600 udskrevne patienter i perioden medio martsmedio juni. For disse sygehuse er der udtrukket det tilgængelige antal patienter. Der er således udtrukket en samlet stikprøve på patienter. Sundhedsstyrelsen har med udgangspunkt i kriterier defineret af amterne/h:s foretaget udtrækket fra Landspatientregistret (LPR). Der er indhentet de nødvendige tilladelser hos relevante myndigheder. Efter at Sundhedsstyrelsen havde leveret udtrækket fra LPR, blev udtrækket samkørt med CPR-registret, således at patienter, der var døde efter udskrivelsen, blev sorteret fra i stikprøven. Stikprøven er udtrukket inden for en så kort periode som muligt. Perioden fra medio martsmedio juni er valgt under hensyntagen til at opnå en stikprøvestørrelse pr. sygehus, der muliggør analyser med en acceptabel statistisk usikkerhed. Stikprøvens størrelse har betydning for den statistiske usikkerhed og dermed også betydning for de forbehold, der bør tages i tolkningen af undersøgelsens resultater. 4.4 Datagrundlag Svarprocent Der er udsendt spørgeskema til i alt patienter fordelt på alle landets sygehuse udfyldte spørgeskemaer er kommet retur, hvilket giver en svarprocent på 55%. Vurderet i forhold til tilsvarende undersøgelser i amterne/h:s er dette en tilfredsstillende svarprocent. Svarprocenterne i amternes/h:s egne undersøgelser ligger typisk på 50%-55%. I LPU 2000 var svarprocenten 58% Repræsentativitet Til trods for, at svarprocenten vurderes som tilfredsstillende, er det nødvendigt at foretage en bortfaldsanalyse med henblik på at vurdere, om de indsendte spørgeskemaer giver et dækkende billede af samtlige patienters oplevelser. Det vil med andre ord sige, at der ud fra nogle væsentlige faktorer som alder, køn og indlæggelsesform (akut/ planlagt) foretages en undersøgelse af, om dem, som har besvaret spørgeskemaet, adskiller sig væsentligt fra dem, som ikke har svaret. Bortfaldssanalysen sammenligner ikke-deltagere ( patienter) med datamaterialet ( returnerede spørgeskemaer), idet det antages, at stikprøven er repræsentativ i forhold til samtlige patienter inden for de 4 grundspecialer, der indgår i undersøgelsen. De analyser, der er foretaget, viser følgende: I forhold til fordelingen på akut/planlagt indlagte er der fundet forskelle mellem datamaterialet og ikke-deltagere. I datamaterialet er der en underrepræsentation af akut indlagte patienter. Akut indlagte udgør 65% af den samlede stikprøve mod 62% i datamaterialet. I forhold til kønsfordelingen er fundet nogle mindre forskelle mellem datamateriale og stikprøven. Kvinder udgør 53% af den samlede stikprøve mod 54% i datamaterialet. Der er ligeledes konstateret en mindre forskel mellem datamaterialet og stikprøve i forhold til aldersfordeling. Gruppen af respondenter i alderen år og år er overrepræsenteret i datamaterialet. De årige udgør ca. 27% af den samlede stikprøve mod 29% i datamaterialet. De tilsvarende tal for de årige er 33% og 36%. Svarprocenter for de forskellige aldersgrupper fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1 Svarprocent fordelt på aldersgrupper Svarprocent 0-19 år 46,9% år 44,5% år 55,2% år 59,0% 80+ år 42,9% 16 Patienters vurdering af landets sygehuse

17 Den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse bygger på et stort datamateriale, og alle de fundne forskelle er derfor statistisk signifikante, selvom de umiddelbart vurderes som begrænsede. Den væsentligste forskel er der mht. indlæggelsesform, mens der kun er mindre forskelle mht. køn og alder. Som det fremgår af afsnittet nedenfor, er resultaterne for samtlige sygehuse standardiseret, således at resultaterne giver et udtryk for patienttilfredsheden, såfremt hvert af sygehusene havde en patientsammensætning, der svarer til landsgennemsnittet (stikprøven) med hensyn til alder, køn og indlæggelsesform. Det vurderes derfor, at de fundne forskelle ikke har væsentlige konsekvenser for de resultater, der præsenteres i rapporten. Ligeledes har det ingen væsentlige konsekvenser for sammenligningen af sygehusene, at f.eks. kvinder er overrepræsenteret i forhold til mænd, når blot det antages, at de deltagende kvinder udgør et repræsentativt udsnit af kvinder mht. oplevelse af indlæggelsen, og når det antages, at de deltagende mænd udgør et repræsentativt udsnit af mænd mht. oplevelse af indlæggelsen. Denne antagelse giver undersøgelsen dog ingen mulighed for at teste Standardisering af data Som udgangspunkt for analyserne er datamaterialet ved logistisk regressionsanalyse kontrolleret for systematiske forskelle i besvarelser for forskellige typer patienter mht. alder, køn, indlæggelsesform (akut/planlagt), indlæggelsestid og grundspeciale. Analysen af data har vist, at der i besvarelserne til nogle af undersøgelsens spørgsmål er relativt store forskelle i besvarelserne for henholdsvis planlagt og akut indlagte patienter og for gamle og unge. Det har desuden vist sig, at der er nogle mindre forskelle i besvarelser for henholdsvis mænd og kvinder. Planlagt indlagte er generelt mere tilfredse end akut indlagte, ældre er mere tilfredse end yngre patienter og mænd er mere tilfredse end kvinder. Da undersøgelsens primære formål er at sammenligne patienternes vurderinger og holdninger mellem sygehusene, er det væsentligt, at det, der sammenlignes, er sammenligneligt. Det er derfor besluttet at standardisere data med hensyn til alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). Det er gjort ved at omregne patientsammensætningen med hensyn til de 3 faktorer til landsniveau, så besvarelser fra forskellige typer patienter indgår med samme vægt på alle sygehuse. Resultater for Brædstrup Sygehus og Brørup Sygehus kan ikke sammenlignes med de øvrige, idet sygehusene har en relativt lille andel planlagt indlagte patienter (henholdsvis 10% og 12%). Resultaterne for disse sygehuse kan derfor ikke standardiseres. Se bilag 4 side 49. Patienters vurdering af landets sygehuse 17

18 5. Hvad kan sammenlignes? Den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse giver et godt grundlag for at vurdere patienters oplevelser af landets sygehuse og kan anvendes som et godt grundlag for at vurdere den patientoplevede kvalitet på tværs af landets sygehuse. Der er dog en række forhold, man må være opmærksom på, når man drager konklusioner på baggrund af undersøgelsens resultater, og når man sammenligner resultaterne fra LPU 2002 med den tilsvarende undersøgelse i år I dette afsnit redegøres der for nogle af disse forhold, som blandt andet gør, at det ikke er muligt at udpege landets bedste eller dårligste sygehus, og som gør, at forskelle i resultater mellem undersøgelserne i 2000 og 2002 kan være udtryk for andet end en reel ændring i patienternes oplevelser Statistisk usikkerhed Resultater fra en undersøgelse, som er baseret på besvarelser fra en stikprøve af samtlige indlagte patienter på landets sygehuse, er forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Selvom et sygehus opnår det bedste resultat til et spørgsmål, kan det på grund af den statistiske usikkerhed være, at ét eller flere af de øvrige sygehuse i realiteten er bedre eller på samme niveau. Til trods for den statistiske usikkerhed vil det dog være muligt at udlede hvilke sygehuse, der ligger over og under landsgennemsnittet og hvilke sygehuse, der ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet, når der tages højde for usikkerheden. Dette er angivet i tabellerne (Bilag 7). Ved sammenligning af sygehusenes placering (over, under eller ikke forskelligt fra landsgennemsnittet) med sygehusets egen placering 2 år forinden, bør man være opmærksom på, at eventuelle ændringer kan skyldes andet end en reel ændring i kvaliteten. Hvis sygehuset opnåede et resultat under landsgennemsnit (U) i år 2000 og igen opnår placeringen U i år 2002, til trods for at der kan aflæses en forbedring i resultaterne, kan det eventuelt skyldes, at der reelt er sket en stigning i andelen af positive vurderinger, men at stigningen ikke er tilstrækkelig stor til at nå på niveau med gennemsnittet af de øvrige sygehuse. Stigningen kan også være tilfældig og være udtryk for den statistiske usikkerhed, der er tilstede ved måling på stikprøver. En ændring af placeringen fra O (over gennemsnit) til G (afviger ikke statistisk signifikant fra gennemsnit) kan også forekomme, selvom sygehuset har fået et forbedret resultat. Dette kan eksempelvis ske, hvis landsgennemsnittet er steget mere end sygehusets resultat. Men det kan også skyldes, at antallet af besvarelser i LPU 2002 er mindre end 2 år tidligere med deraf følgende større statistisk usikkerhed således at resultatet ikke længere med sikkerhed er forskelligt fra landsgennemsnittet. Hvis et sygehus går fra en placering U til placering O, kan det derimod med sikkerhed konkluderes, at sygehuset relativt set har forbedret den patientoplevede kvalitet i forhold til de øvrige sygehuse Forskel i referencepopulation LPU 2000 og LPU 2002 er designet således, at de giver det bedst mulige sammenligningsgrundlag af patientoplevelser mellem sygehusene, og således at de giver det bedst mulige billede af patientoplevelser på netop det tidspunkt, hvor undersøgelserne hver især gennemføres. Resultaterne udtrykker således patientoplevelser for den patientgruppe, der er i Danmark på det tidspunkt, hvor undersøgelsen gennemføres (referencepopulationen). Hvert af sygehusenes resultater er standardiseret, således at de udtrykker patienttilfredsheden, som den ville være, såfremt sygehusets patientgruppe havde lignet patientsammensætningen på landsplan på tidspunktet for stikprøveudvælgelsen (dvs. referencepopulationen). Alders- og kønsfordelingen er på landsplan stort set ens i de 18 Patienters vurdering af landets sygehuse

19 2 undersøgelser, mens der i referencepopulationen til LPU 2002 indgår en større andel akut indlagte end til LPU Der kan således være en tendens til, at f.eks. stigningen i andelen af patienter, der svarer positivt på spørgsmålet om samlede vurdering af indlæggelsen, er undervurderet i LPU 2002 i forhold til LPU 2000, idet akut indlagte generelt er mindre tilfredse end planlagt indlagte. Effekten af dette vurderes dog som yderst begrænset Konteksteffekter Et andet forhold, som bør tages i betragtning ved sammenligning af resultaterne af LPU 2000 og LPU 2002, er de såkaldte konteksteffekter. LPU 2002 har fokus på en række problemområder, som ikke blev belyst i LPU Erfaringer viser, at patienters besvarelser på et givet spørgsmål kan være påvirket af den sammenhæng, spørgsmålet stilles i Store og små sygehuse i Øst- og Vestdanmark I LPU 2000 blev der redegjort for, at forskelle i resultaterne mellem sygehusene kunne være påvirket af geografiske forhold og sygehusets størrelse. Der blev dog argumenteret for, at resultaterne eventuelt også kunne afspejle reelle forskelle i den patientoplevede kvalitet, og det blev derfor anbefalet, at sygehusledelser og sygehusejere ikke lod sygehusets geografiske placering og størrelse være den eneste forklaring, når man skulle vurdere, om der var behov for at iværksætte tiltag, som skulle forbedre kvaliteten på sygehuset. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at nogle store sygehuse herunder østdanske i LPU 2002 har opnået bedre placeringer end i LPU Resultater over landsgennemsnittet vidner om, at store sygehuse og sygehuse i Østdanmark godt kan skabe gode patientoplevelser på niveau med landets øvrige sygehuse Patientoplevet kvalitet Traditionelt opfattes kvalitet som sammensat af 3 delelementer: Faglig kvalitet, Organisatorisk kvalitet og Patientoplevet kvalitet. Undersøgelsen belyser patienternes oplevelse af kvaliteten på sygehusene. Den patientoplevede kvalitet er en meget væsentlig indikator for kvaliteten. De øvrige aspekter af sygehusenes kvalitet den faglige og organisatoriske kvalitet belyses ikke i undersøgelsen, hvilket man skal være opmærksom på. Undersøgelsens resultater skal derfor ikke overfortolkes, men skal ses som et væsentligt bidrag til belysning af kvaliteten på sygehusene. Patienters vurdering af landets sygehuse 19

20 6. Beskrivelse af datamaterialet I det følgende gives der en oversigt over patientkarakteristika for de patienter, der har besvaret spørgeskemaet. Oversigten viser patienternes fordeling på akut/planlagt indlæggelse, alder, køn og indlæggelsestid. Akut/Planlagt Der indgår en overvægt af akut indlagte i datamaterialet. 62% af patienterne er akut indlagte og 38% er planlagt indlagte Figur 6.1 Datamaterialet fordelt på indlæggelsesform (planlagt/akut) Planlagt 38% Akut 62% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alder 29% af patienterne er år. Næsten halvdelen af patienterne (48%) er 60 år eller derover. Gennemsnitsalderen er 56 år. Figur 6.2 Datamaterialet fordelt på aldersgrupper 80+ år 12% år 36% år 29% år 16% 0-19 år 8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 20 Patienters vurdering af landets sygehuse

21 Køn Det fremgår af figuren, at der er flest kvinder, idet 54% er kvinder og 46% er mænd. Figur 6.3 Datamaterialet fordelt på køn Kvinde 54% Mand 46% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Indlæggelsestid Mere end 65% af de patienter, som har besvaret spørgeskemaet, oplyser, at de har været indlagt i 7 dage eller derunder. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 9 dage. Figur 6.4 Datamaterialet fordelt på indlæggelsestid 15+ dage 13% 8-14 dage 21% 3-7 dage 33% 1-2 dage 32% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Patienters vurdering af landets sygehuse 21

22

23 Del 2 Resultater

24 7. Om resultatgennemgangen I de følgende afsnit redegøres der for resultaterne af den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse. Resultatgennemgangen er delt op i særskilte afsnit for hvert af undersøgelsens temaer: Kerneydelse (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Samlet vurdering Hvert afsnit indeholder en kort redegørelse for landsresultater til de spørgsmål, der indgår i det pågældende tema. Efterfølgende gives der en kort redegørelse for udvalgte resultater indenfor temaet. Eksempelvis gives der en vurdering af, om der er store forskelle i resultaterne mellem sygehusene, og der redegøres for eventuelle ændringer i forhold til LPU Det skal i denne forbindelse understreges, at resultaterne i de 2 undersøgelser ikke er direkte sammenlignelige, blandt andet fordi de 2 undersøgelser bygger på forskellige referencepopulationer (patientsammensætningen på sygehusene ændres over tid). Sammenligningerne mellem de 2 undersøgelser vedrører derfor primært forskydninger i sygehusenes indbyrdes placering (over, under eller ikke forskelligt fra landsgennemsnittet). Et væsentligt udgangspunkt for den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse er at rette særligt fokus på de sygehuse, som opnår gode resultater. Dette gøres, eftersom det er et mål, at de øvrige sygehuse kan forbedre kvaliteten, så de når på niveau med de bedstplacerede. I resultatgennemgangen er der derfor med udvalgte eksempler valgt at fokusere på de sygehuse, der både i LPU 2000 og LPU 2002 opnår resultater over landsgennemsnittet og eksempler på sygehuse, som ikke blev placeret over landsgennemsnittet i LPU 2000, men som placeres over landsgennemsnittet i LPU Som hovedregel er der valgt at nævne ét sygehus fra hvert af de amter/h:s, hvor ét eller flere sygehuse opnår resultater over landsgennemsnittet. Først i hvert afsnit ses en sidehenvisning til bilagstabeller for de spørgsmål, som indgår i temaet. Bilagstabellerne indeholder resultaterne for alle sygehuse/amter med en angivelse af, om sygehuset/amtet/h:s ligger statistisk signifikant over (O), under (U) eller ikke afviger fra landsgennemsnittet (G). Markeringen G betyder ikke nødvendigvis, at sygehuset er et gennemsnitssygehus. Men på grund af den statistiske usikkerhed kan sygehusets resultat ikke med sikkerhed placeres over eller under landsgennemsnittet. Datagrundlaget for et amt/ H:S er større end datagrundlaget for hvert af sygehusene i amtet/h:s. Det betyder, at den statistiske usikkerhed er større for sygehusenes resultater end for amtsresultatet. Det kan derfor forekomme, at alle sygehusene i amtet/h:s opnår et resultat, der ikke afviger statistisk signifikant fra landsgennemsnittet (G), mens amtet/h:s opnår et resultat over (O) eller under (U) landsgennemsnittet. 24 Patienters vurdering af landets sygehuse

25 8. Kerneydelse (behandling og pleje) Under dette tema er det belyst, hvordan patienterne vurderer den lægelige behandling, plejen og resultatet af behandlingen. I flere amtslige undersøgelser og undersøgelser, som er gennemført på sygehusafdelinger, har det vist sig, at det er områder, som patienterne lægger særlig vægt på i forbindelse med indlæggelse på et sygehus. Vurderet i forhold til undersøgelsens øvrige temaer opnåede sygehusene generelt gode resultater på spørgsmål under dette tema i forbindelse med LPU Dette er også tilfældet i LPU I forhold til undersøgelsens øvrige temaer er der kun en begrænset variation i resultaterne vedrørende kerneydelsen, når der foretages en sammenligning af sygehusene. Hvor der i nogle af de øvrige temaer ses en markant forskel mellem store og små sygehuse, er der kun mindre forskelle i resultaterne om kerneydelse. Dog er det primært de små sygehuse, som opnår de bedste resultater. Tillid til lægernes faglige dygtighed: På landsplan har 93% af patienterne i høj grad eller i nogen grad tillid til lægernes faglige dygtighed (92% i LPU 2000). Resultaterne varierer fra 88% på de lavest placerede sygehuse til 99% på de højst placerede. Af sygehuse, som lå over landsgennemsnittet i LPU 2000, og som også opnår resultater over landsgennemsnittet i LPU 2002, kan nævnes Århus Amtssygehus og Hjørring/Brønderslev Sygehus. Nye over landsgennemsnittet i LPU 2002 er bl.a. Rigshospitalet, Ringkjøbing Sygehus, Grindsted Sygehus, Ringsted Sygehus og Aabenraa Sygehus. Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed: Ligesom i LPU 2000 har 94% af patienterne tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. Resultaterne varierer fra 90% på de lavest placerede sygehuse til 99% på de højst placerede. Der er således på samtlige landets sygehuse en relativ høj grad af tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. Farsø Sygehus, Ringkjøbing Sygehus og Skejby Sygehus er eksempler på sygehuse, som har formået at fastholde placeringen over landsgennemsnittet i LPU 2000 og LPU Dronninglund Sygehus, Grindsted Sygehus, Ringsted Sygehus, Samsø Sygehus, Sygehus Nord, Sygehus Fyn, Amtssygehuset i Stege, Herning Sygehus og Tønder Sygehus er eksempler på sygehuse, som er nye over landsgennemsnittet i LPU Resultatet for Brædstrup Sygehus kan ikke sammenlignes med de øvrige sygehuse, men det er værd at bemærke, at 99% af patienterne på Brædstrup Sygehus svarede i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet. Behandlingsresultat: 92% af patienterne oplevede, at de i høj grad eller i nogen grad blev hjulpet med det, de kom for (91% i LPU 2000). I LPU 2000 lå Skejby Sygehus og Dronninglund Sygehus Spørgsmål Tabel Antal henvisning besvarelser Landsresultat Spørgsmål 20 I hvilken grad har De tillid til lægernes faglige dygtighed? Side I høj grad/i nogen grad: 93% Spørgsmål 21 I hvilken grad har De tillid til plejepersonalets faglige dygtighed? Side I høj grad/i nogen grad: 94% Spørgsmål 27 I hvilken grad har De tillid til, at De har fået den rette lægelige behandling? Side I høj grad/i nogen grad: 91% Spørgsmål 28 I hvilken grad oplevede De, at De blev hjulpet for det, De kom for? Side I høj grad/i nogen grad: 92% Patienters vurdering af landets sygehuse 25

26 over landsgennemsnittet og dette gentages i LPU Ringkjøbing Sygehus, Grindsted Sygehus og Stege Sygehus er andre eksempler på sygehuse, der ligger over landsgennemsnittet i LPU % har i høj grad eller i nogen grad tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling (90% i LPU 2000). Det kan eksempelvis fremhæves, at bl.a. større sygehuse som Viborg/Kjellerup Sygehus, Århus Amtssygehus og Odense Universitetshospital ligger over landsgennemsnittet. Ringkjøbing Sygehus, Hjørring/Brønderslev Sygehus og Aabenraa Sygehus er desuden sygehuse, som har formået at placere sig over landsgennemsnittet i både 2000 og Patienters vurdering af landets sygehuse

27 9. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) er valgt som særligt fokusområde i undersøgelsen. Det skyldes blandt andet, at sygehusene generelt opnåede relativt dårlige resultater under dette tema i LPU Med henblik på at komme mere i dybden med temaet, er der udarbejdet 10 spørgsmål om behandlingsforløb. Spørgsmålene kan kategoriseres under emnerne: ventetider før og under indlæggelse, kontinuitet i behandlingen, udskrivelsen og Spørgsmål Tabel Antal henvisning besvarelser Landsresultat Ventetid før og under indlæggelse Spørgsmål 8 Hvad mener De om ventetiden, fra De blev henvist til sygehuset, til De blev indlagt? Side ➀ Passende: 58,2% Spørgsmål 22 I hvilken grad oplevede De under indlæggelsen, at der opstod ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede I mindre grad/ Deres ophold? Side Slet ikke: 68,0% Kontinuitet i behandlingen Spørgsmål 13 Blev De oplyst om, hvem De skulle henvende Dem til med spørgsmål om Deres sygdom og behandling, mens De var indlagt? Side Ja: 60,2% Spørgsmål 14 Oplevede De, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for Deres behandling? Side Ja: 53,9% Udskrivelsen Spørgsmål 23 Hvordan vurderer De, at forløbet af dagen for Deres udskrivelse var tilrettelagt? Side ➁ Virkelig godt/godt: 79,0% Spørgsmål 24 Hvordan blev De ved udskrivelsen informeret om det videre forløb? (f.eks. behandling, genoptræning, undersøgelser) Side ➂ Virkelig godt/godt: 78,8% Samarbejde med primær sektor Spørgsmål 9 Hvordan vurderer De, at sygehuset var informeret om Deres situation, da De blev indlagt? Side ➂ Virkelig godt/godt: 90,6% Spørgsmål 25 Hvordan vurderer De, at Deres egen læge var informeret om Deres udskrivelse fra sygehuset? Side ➁ Virkelig godt/godt: 72,5% Spørgsmål 26 Hvordan vurderer De, at sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje samarbejdede om Deres udskrivelse? Side ➃ Virkelig godt/godt: 82,6% Spørgsmål 29 Hvordan vurderer De alt i alt, at Deres egen læge var orienteret om hvad der var sket, under Deres indlæggelse på sygehuset? Side ➁ Virkelig godt/godt: 71,2% ➀ Omfatter ikke akut indlagte. ➁ Omfatter ikke patienter, som svarede Det kan jeg ikke vurdere. ➂ Omfatter ikke patienter, som svarede Ikke aktuelt for mig. ➃ Omfatter ikke patienter, som svarede Det kan jeg ikke vurdere og patienter, som ikke har modtaget hjemmepleje/ hjemmesygepleje efter indlæggelsen. Patienters vurdering af landets sygehuse 27

28 sygehusets samarbejde med primær sektor (patientens egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje). Sidstnævnte spørgsmål er udvalgt i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og Praktiserende Lægers Landsorganisation (PLO). Målet har været at beskrive det samlede forløb fra før/ved indlæggelse, til tiden under indlæggelse og udskrivelsen/efter udskrivelsen. Ventetid: Patienternes oplevelse af ventetid er undersøgt ved 2 spørgsmål. Dels er det undersøgt, hvorledes patienterne oplevede ventetiden før indlæggelsen (fra henvisning til indlæggelse) og dels, om patienterne oplevede, at der opstod ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede opholdet på sygehuset. I LPU 2000 var der en relativ stor andel af patienterne, der oplevede ventetider før og under indlæggelsen og resultaterne genfindes i LPU Ligesom det var tilfældet i LPU 2000, mener 58% af patienterne, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var passende. For de resterende 42% skal det bemærkes, at kun 1% mener, at ventetiden var for kort, mens 41% mener, at ventetiden var for lang. Resultaterne omfatter kun planlagt indlagte patienter, idet akut indlagte patienter naturligvis ikke har besvaret dette spørgsmål. 32% af patienterne oplevede i høj grad eller i nogen grad, at der under indlæggelsen opstod ventetider til undersøgelser eller behandling, som forlængede opholdet (33% i LPU 2000). Brovst Sygehus, Samsø Sygehus, Ringsted Sygehus, Tarm Sygehus og Amtssygehuset i Fakse ligger over landsgennemsnittet på begge spørgsmål. Det vil sige, at en mindre andel af patienterne på disse sygehuse oplevede ventetider før og under indlæggelsen. Det er markant, at det er på de store sygehuse, at patienterne oplever lange ventetider. Kontinuitet i behandlingen: I økonomiaftalen mellem amterne og regeringen fremgår det, at alle indlagte patienter som fast rutine skal have tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson, der er ansvarlig for koordination af indlæggelsesforløbet og information til patienten. Patienternes oplevelse af, om der er personale på sygehuset, som har særligt ansvar for indlæggelsesforløbet, er i undersøgelsen belyst ved 2 nye spørgsmål, som ikke indgik i LPU Dels om patienterne under indlæggelsen blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling, og dels om patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. 40% af patienterne svarede, at de ikke blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål, og kun 54% oplevede, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for deres behandling. Resultaterne giver ikke noget svar på, om sygehusene rent faktisk tildeler kontaktpersoner til patienterne, men en stor del af patienterne er i givet fald ikke klar over, at dette er tilfældet. Der er meget store forskelle mellem sygehusene med hensyn til andelen af patienter, der svarede positivt på spørgsmålene. Eksempelvis er der 38 procentpoint forskel mellem det højest placerede og det lavest placerede sygehus på spørgsmålet om, hvorvidt patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for behandlingen. Brovst Sygehus, Hørsholm Sygehus, Aabenraa Sygehus, Skejby Sygehus, Tarm Sygehus, Grindsted Sygehus og Ringsted Sygehus er eksempler på sygehuse, hvor relativt mange patienter oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for deres behandling. Disse sygehuse ligger også sammen med store sygehuse som Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Herning Sygehus over landsgennemsnittet på spørgsmål om, hvorvidt patienterne blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål om deres sygdom og behandling under indlæggelsen. Udskrivelsen: God tilrettelæggelse af dagen for udskrivelsen og god information om det videre forløb efter udskrivelsen er væsentligt for patienterne med henblik på at skabe sammenhængende forløb. Dette bekræftes bl.a. af interviewundersøgelser og spørgeskemaundersøgelser, som er gennemført i amterne. Udskrivelsen er belyst ved 2 spørgsmål. Dels er det belyst, hvordan patienterne vurderer forløbet af dagen for udskrivelsen (indgik også i LPU 2000) og dels er det ved et nyt spørgsmål belyst, hvorledes patienterne vurderer, at de ved udskrivelsen blev informeret om det videre forløb (f.eks. behandling, genoptræning og undersøgelser). 28 Patienters vurdering af landets sygehuse