7 Familie og kønsroller

Transkript

1 7 Familie og kønsroller Kønsroller Muslimers familieliv og kønsrollemønster er i hverdagen ofte mere styret af kulturelle og sociale faktorer end af idealet beskrevet i Koranen. Den første mand og den første kvinde blev skabt ud af samme grundcelle. De fik utallige efterkommere, der spredte sig ud over jorden. Mand og kvinde er skabt som ligeværdige par, der har en fælles opgave -og som er gensidigt afhængige af og forpligtede over for hinanden. Menneskene skal beskytte hinanden og samarbejde, de skal give hinanden kærlighed og tryghed - og være til gavn og glæde for hinanden. Gud har skabt menneskene således, at det er kvinden, der bærer og føder børnene; men den eneste opgave, Koranen specielt retter imod kvinder, er, at en mor har pligt til at amme sine børn i to år, hvis hun fysisk er i stand dertil. Der går ikke skår af en kvinde, fordi hun i en årrække lader familien komme i første række. Kvinden er privilegeret, idet hun har krav på forsørgelse livet igennem. Hun har endvidere ejendomsret over sin egen formue og kan frit disponere over alt, hvad hun har med sig ind i sit ægteskab, og hvad hun får som gave, arver eller tjener ved erhvervsarbejde i eller uden for hjemmet. Manden har derimod pligt til at forsørge sin nærmeste familie (hustru, børn, forældre og evt. ugifte søstre). Derfor arver manden dobbelt så meget som en kvinde af samme grad. Overgangsriter Ifølge islamisk opfattelse er alle mennesker omfattet af Guds nåde og barmhjertighed allerede fra fostertilstanden, så der er ikke brug for et egentligt ritual som den kristne dåb for at markere denne samhørighed mellem Gud og det enkelte menneske. Alligevel er der hos nogle muslimer tradition for, at man hvisker trosbekendelsen og/eller kaldet til bøn i det nyfødte barns øre som en slags fødselsritual. Nogle steder er det skik at holde en fest på syvendedagen for at navngive den nyfødte. Mange muslimske drenge opkaldes efter profeter eller kendte historiske skikkelser - og mange piger opkaldes efter Profeten Muhammads mor, hustruer eller døtre. En far hvisker kaldet til bøn i sit barns øre. I islam er der heller ikke noget konfirmationsritual. Den unge bekræfter ganske enkelt sin muslimske tro ved at faste og bede, for trosbekendelsen indgår i den rituelle bøn. Det hører til Profetens sædvane, at drengebørn bliver omskåret ved at få fjernet forhuden på penis; men det er ikke nogen religiøs betingelse for at kunne kalde sig muslim. Omskærelse af drengebørn nævnes i hadith-samlingerne som en hygiejne-forskrift sammen med at rense negle og studse skæg. Kvindelig omskæring, hvor man fjerner en del af klitoris, er en ældgammel kulturel tradition, der fortrinsvis forekommer i et

2 bredt bælte hen over Afrika fra Somalia i øst til Senegal i vest. Kvindelig omskæring forekommer både blandt muslimer, koptiske kristne og naturfolk - uden at det kan begrundes ud fra hellige skrifter. Heldigvis bliver denne grusomme lemlæstelse forbudt i flere og flere lande. Ægteskab og skilsmisse Familien er den ramme, inden for hvilken mennesker primært udfolder sig. Både i og uden for familien har hver enkelt både pligter og rettigheder - man skal ikke kun nyde, men også yde, for at der kan herske harmoni og balance i fællesskabet. Muslimer opfordres til at gifte sig, fordi seksuelt samvær bør begrænses til at foregå inden for rammerne af et retsgyldigt ægteskab. Et ægteskab giver de mest trygge rammer for både voksne og børn. Når ægteskab indgås, forpligter brudgommen sig til at give sin brud en gave - alt efter hans eller hans families økonomiske formåen. I nogle familier ser man denne brudegave som en ren symbolsk gestus. I andre familier forsøger man at presse beløbet så højt i vejret som muligt - enten for at vinde anseelse, eller fordi gaven betragtes som en slags forsikring for kvinden i tilfælde af mandens død eller skilsmisse. Et ægteskab er nemlig ikke helligt i den forstand, at det ikke kan opløses; men Profeten Muhammad skal have sagt, at "af alle ting, som Gud har tilladt, er skilsmisse den, Han synes mindst om." Arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber I mange kulturer over hele verden er der tradition for, at forældre arrangerer deres børns ægteskab ud fra den betragtning, at de mere nøgternt kan vurdere, hvad der er bedst for deres børns fremtid. Ofte indgår forældre allerede ved deres barns fødsel aftale med en anden familie om, at deres børn skal gifte sig med hinanden, når de bliver voksne. Juridisk set er der tale om en forlovelse, som kan hæves af begge parter; men mange familier føler sig krænket, hvis den ene af de unge senere siger nej til ægteskabet. For at forhindre uvenskab mellem familierne, hænder det derfor, at forældre overtaler eller nærmest tvinger de unge til at gifte sig med hinanden - selvom dette er i klar modstrid med både Koranen og Profetens sædvane. En ung kvinde eller mand har naturligvis lov til at sige nej til at gifte sig med den person, som forældrene præsenterer dem for. EN ANDERLEDES MÅDE AT ARRANGERE ÆGTESKABER I erkendelse af, at det kan være svært for muslimer i Danmark at finde en passende ægtefælle på grund af et alt for lille netværk, oprettede en gruppe danske muslimer i august 2001 et ægteskabsbureau på nettet. Flerkoneri Monogami - dvs. ægteskab mellem én mand og én kvinde - er normen ifølge Koranen; men der kan opstå situationer, hvor det i samfundets interesse kan være nødvendigt at afvige fra denne regel, kangvarige krige kan f.eks. mindske antallet af mænd og øge antallet af enker og faderløse, der står tilbage uden forsørgelse. Så kan tilladelse til polygyni dvs. ægteskab mellem én mand og flere kvinder - være med til at give enker og faderløse et beskyttet og værdigt liv. Men selv i krigstider må en muslimsk mand højst gifte sig med fire hustruer, og det kræves af ham, at han materielt set behandler dem ens. Koranen advarer dog om, at lige meget, hvor hårdt en mand prøver, kan han ikke elske flere hustruer lige højt, så derfor er der klart tale om en nødforanstaltning. Ære og skam Der er mange, der forbinder begreberne ære og skam - hvor en piges eller kvindes handlinger menes at kunne skade hele familiens omdømme - specielt med islam og muslimer. I virkeligheden kan disse begreber slet ikke retfærdiggøres ud fra Koranen, eftersom det med al tydelighed fremgår af denne, at hvert eneste menneske, der er ved sin fornufts fulde

3 brug, er personlig ansvarlig for sine handlinger. Et menneske kan hverken fralægge sig ansvaret for sine egne handlinger eller blive stillet til regnskab for andres handlinger. Så hvis en person opfører sig upassende, burde det ikke gå ud over hele familiens omdømme. Begreberne ære og skam eksisterer i mere eller mindre udbredt grad i mange forskellige kulturer, og ikke kun inden for én bestemt religion. Så når vi hører om, at en far eller bror i Syrien, Jordan eller Palæstina dræber en pige eller kvinde, fordi hun har plettet familiens ære ved at opføre sig upassende - eller hun blot mistænkes for at have haft for nær kontakt til en mand, hun ikke er gift med - er der ikke altid tale om muslimske, men også om kristne eller drusiske familier. Herhjemme hænder det, at enkeltpersoner begår jalousidrab. I andre kulturer begås der æresdrab, når en hel familie eller klan føler deres ære krænker. Men drab kan aldrig være ærefuldt, for ingen har ret til hverken at begå selvtægt eller tage et andet menneskes liv - hvor forurettet og krænket man så end kan føle sig. Koranen advarer imod at lytte til og viderebringe sladder, fordi man derfor uforvarende kan komme ril at skade et medmenneske. Koranen taler aldrig om hævn, men om tilgivelse og forsoning, og aldrig bør nogen straffes uden retssag med vidneføring. Forældre og børn I Koranens 31. kapitel er der en passage, der handler om børneopdragelse og om forholdet mellem forældre og børn. Det er Profeten Luqman, der fortæller sin søn, hvor vigtigt det er at tro på Gud: Vi gav Luqman visdom: "Vis Gud taknemmelighed." Enhver, der er taknemmelig, er det til sit eget bedste. Og den, der er utaknemmelig skal vide, at Gud er uafhængig af alle og al tilbedelse værdig. Husk, hvorledes Luqman belærte sin søn: "Oh min søn! Tilbed ikke andre end Gud, for falsk tilbedelse er den største synd." (sura 31:12-13) Traditionelt vælger mange muslimske kvinder A at være hjemmegående, mens deres børn er små. Dernæst følger en generel opfordring til større børn og voksne om at tage sig af deres forældre, ligesom forældrene tog sig af dem, da de var små og hjælpeløse. Man skal vise sine forældre omsorg og kærlighed - men man skal ikke adlyde dem i ét og alt, hvis de f.eks. opfordrer en til at gøre noget, der er i modstrid med islam. Og selvom forældre skulle finde på at opfordre deres børn til at handle imod islam -eller de måske slet ikke selv er muslimer skal børnene alligevel omgås dem hensynsfuldt og drage omsorg for dem, for slægtskab forpligter fra vugge til grav: Og Vi har pålagt mennesket at tage sig kærligt af sine forældre. Med møje bærer moderen barnet, og i to år giver hun det die. Vis taknemmelighed mod Mig og dine forældre, for jeg er det endelige mål. Men dersom de prøver at få dig til at tilbede noget sammen med Mig - noget, som strider imod din tro - da adlyd dem ikke. Omgås dem hensynsfuldt, som det sig sømmer, men følg vejen for dem, der giver sig hen til Mig. 1 skal alle vende tilbage til Mig, og ]eg vil fortælle jer sandheden om alle jeres gerninger, (sura 31:14-15) Til slut minder Luqman sin søn om, at han skal stå til regnskab for sine gerninger for Gud - og giver ham nogle gode råd om, hvorledes han skal opføre sig: "Oh min søn!" sagde Luqman. "På dommedag vil Gud drage selv det mindste sennepskorn gemt i en klippe eller hvor som helst i himlene og på jorden frem i lyset, for Gud forstår de fineste mysterier og er vel bekendt med dem (Dvs.: intet undgår Guds opmærksomhed). Oh min søn! Hold bøn, påbyd det gode og afværg det onde. Og bær med tålmodighed, hvad der end rammer dig, for det er tegn på fasthed og

4 beslutsomhed. Blæs ikke dine kinder op i stolthed, og vær ikke uforskammet i din færden, for Gud elsker ikke hovmodige pralhalse. Moderér din gang og din stemme, for den mest ubehagelige lyd er uden tvivl et æsels skryden." (sura 31:16-19) Uddannelse Den allerførste åbenbaring, Profeten Mu-hammad fik (sura 96:1-5), var en opfordring til at søge viden, til at videregive den til andre og sørge for at bevare den for eftertiden. "At søge viden er en pligt for enhver kvinde og mand" skal Profeten have sagt, og han har opfordret muslimerne til at "søge viden -selv i Kina". Det betyder naturligvis ikke, at man ukritisk skal tage al viden til sig, men at man skal tage det til sig, som ikke strider imod islam og dens grundlæggende værdier. Opfordringen til at søge viden gælder naturligvis både kvinder og mænd; men eftersom langt de fleste muslimer lever i mandsdominerede samfund, har man prioriteret drenges og mænds boglige uddannelse frem for pigers og kvinders. Denne tendens er heldigvis ved at ændre sig. Og i takt med at flere og flere kvinder får en boglig uddannelse og dermed bliver i stand til selv at læse de religiøse skrifter, vil de kræve deres ret og frigøre sig fra mændenes dominans og privilegerede stilling i samfundet. "Viden er en dyrebar gave" (sura 2:269) og giver den enkelte mulighed for selv at træffe beslutninger og tage stilling til mange ting - i stedet for at være nødt til blindt at følge andre. For hvad nu, hvis de andre tager fejl? Spiseregler Man kan ikke sige, at der findes islamisk mad eller et islamisk køkken; men der findes nogle enkle spiseregler, som muslimer bør følge. Koranen påpeger, at det er tilladt (halal) at spise fugle, fjerkræ, fisk, vildt og kvæg, hvilket vil sige, at man ikke bevidst må undlade at spise kød - men Koranen siger på den anden side intet om, at man absolut skal spise kød hver eneste dag! Det er dog forbudt (haram) at spise svinekød og svineprodukter blod kød af selvdøde dyr kød af dyr indviet eller ofret til andre end Gud kød af dyr dræbt ved kvælning, stanget ihjel eller delvis opædt af vilde dyr. I islam går liv forud for lov, så hvis man er sultedøden nær, må man naturligvis spise af det, der under normale omstændigheder er forbudt: Han har kun forbudt jer at spise selvdøde dyr, blod og svinekød og det, der er indviet til andre end Gud; men hvis sult tvinger jer, da begår I ingen synd (ved at spise det forbudte) - forudsat 1 ikke bevidst begærer det og ikke er umådeholdende. Gud er tilgivende og barmhjertig, (sura 2:173) Der lever muslimer i mange forskellige kulturer, og hver eneste kultur har sine mad- og spisetraditioner. Arabisk mad er ikke mere islamisk end indisk, marokkansk eller dansk mad - og det er ikke mere islamisk at spise af ét fad med fingrene, som beduinerne gør, end at spise af tallerkener med kniv og gaffel. Overalt i verden begynder muslimer deres måltid med at sige i Guds navn (bismillah) -og slutter med at sige Gud være lovet (al-ham-dullah) for ikke at glemme, at det er Gud, der skænker dem det daglige brød. Slagtning

5 der gør kødet tilladt at spise. Muslimer mener, at det er den mest skånsomme og mindst smertefulde slagtemetode, fordi det hurtige snit bevirker, at dyret mister bevidstheden (og dermed smerte-fornemmelsen) inden for få sekunder. Flere og flere muslimer stiller i dag også krav om, at de dyr, der ender på deres middagsbord, ikke kun slagtes, men også opdrættes og transporteres på human og ansvarlig vis. Generelt kan man dog sige, at det er umuligt at overholde islamiske regler, når der er tale om industriel opdræt og slagtning fik Nørrebro i København sin første halal-pølsevogn, hvor alle pølser er fremstillet af halal-slagtet kød. For at minde mennesket om, at det dyr, der slagtes og spises, er skabt af Gud, skal slagteren sige bismillah, allahu-akbar (i Guds navn, Gud er stor) - og man skal spise og på anden måde bruge så meget som muligt af dyret. Man må f.eks. ikke slagte et dyr kun for at spise kødet og smide resten bort - eller kun bruge dyrets pels eller stødtænder og lade resten rådne op. Et dyr må hverken føle sult eller tørst i ti den op til slagtningen, det skal håndteres med ro og venlighed for ikke at blive skræmt og bange, og det må ikke slagtes i andre dyrs nærvær. Forbudet mod at spise blod betyder, at dyr skal slagtes på en måde, så mest muligt blod kan løbe ud af kødet, før det tilberedes og spises. Dvs. at slagtekniven skal være så skarp som overhovedet muligt men den må ikke skærpes i dyrets nærvær. Snittet, der skærer halspulsåre, luft- og spiserør over, skal være hurtigt og præcist - og derudover må man under ingen omstændigheder skære i dyret, før de allersidste, naturlige krampetrækninger er ebbet ud, og blodet har haft tid til at løbe fra. Dette kaldes halal-slagtning, dvs. den slagtemetode, Sundhed Livet er en gave, som vi har pligt til at værne om. Krop og sjæl udgør en helhed - og for at få en sund sjæl, må man også have en sund krop. Gud påbyder i Koranen mennesket at være mådeholdent, og Han priser igen og igen basiskost som vand, frugt, grønt og korn - foruden dadler, mælk og honning. Også regelmæssig faste er godt for både sjæl og krop. Man må ikke skade hverken sig selv eller andre. Derfor frarådes indtagelse af alle former for rusmidler - dvs. alt det, der slører sanserne, er vanedannende og skader helbredet på længere sigt. Menneskene bør ikke "kaste sig i fordærv for egen hånd" (sura 2:195). Motion er sundt for både legeme og sjæl.