Religionernes spiseregler
|
|
- Ingrid Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed og urenhed en stor rolle. Det, at være ren eller uren, skal her ikke forstås i normal, klinisk eller hygiejnisk forstand. Der er derimod tale om en såkaldt kultisk renhed eller urenhed, der angiver menneskets tilstand i forhold til at kunne nærme sig Gud. Mennesket kan nemlig på forskellig vis blive urent, og da Gud inden for alle religionerne er hellig og ren, er det nødvendigt først at fjerne urenheden fra mennesket, før man kan komme i kontakt med det hellige. Man må altså ikke henvende sig til Gud eller gå ind i en hellig bygning, uden først at rense sig. Der findes dog også ting, der er så urene, at man helt skal holde sig fra dem. Reglerne for, hvornår man er uren og ren har fælles udspring for de tre, store monoteistiske religioner: jødedom, kristendom og islam. De fleste forskrifter står i Det gamle Testamente, som de tre religioner alle sammen bygger på. Jødedommen Det gamle Testamente nævner mange ting, som kan gøre et menneske urent, blandt andet sygdom, fødsler og forskellige madvarer. Især fra jødedommen kender vi forskrifterne angående mad, og det er især blodet, det handler om:?ingen af jer må spise blod; den fremmede, der bor som gæst blandt jer, må heller ikke spise blod. Hvem som helst af israelitterne og af de fremmede, der bor som gæst blandt dem, som fanger noget vildt eller en fugl, der må spises, skal lade blodet løbe fra og dække det til med jord. For blodet er livet i alt kød; det er dets liv? (3. Mos. 17:12-14).
2 Jøderne spiser derfor kun dyr, der er slagtet ved den særlige slagtemetode, schächtning, der sikrer, at så meget blod som muligt fjernes fra dyret. Schächtningen udføres af en særligt uddannet shochet, der også har til opgave at sikre, at dyret er lydefrit, dvs. uden defekter. Også ved tilberedningen af kødet sikrer man sig, at så meget blod som muligt fjernes. Den tilladte mad kaldes i jødedommen for kosher. I beretningen om skabelsen af dyrene og mennesket (1. Mos. 1:29) tillader Gud, at mennesket spiser alle vegetariske fødevarer og kødet fra visse planteædende dyr:?alle, som har spaltede hove og kløft i hovene, og som tygger drøv, må I spise? (3. Mos. 11:3), men kødædende dyr, skaldyr og fisk, hvis skæl ikke kan fjernes, er forbudt (3. Mos. 11:9). En vigtig tekst til forståelse af de jødiske spiseregler, er 2. Mos. 23:19:?Du må ikke koge et kid i dets moders mælk?. Denne tekst optræder flere gange, og den tolkes således, at man ikke må koge kød og mælk sammen, heller ikke for at servere det for andre. Kød og mælkeprodukter må heller ikke spises ved samme måltid eller komme i kontakt med hinanden under madlavningen. Islam Inden for islam er reglerne ikke så komplicerede som inden for jødedommen. Det er f.eks. tilladt at spise skaldyr og alt andet fra havet (Koranen 5,97), men blod og svinekød er stadig urent og derfor forbudt:?forbudt for jer er det selvdøde og blod og svinekød og det, et andet navn end Allahs er påkaldt over (ved dets slagtning), og det kvalte og det, der er dræbt med sten eller stav, og det, der er dræbt ved fald, og det ihjelstangede og det, som de vilde dyr har ædt af - og det, som er ofret på et alter (til afguderne)? (Koranen 5,4). For at det er tilladt for en muslim at spise kød fra et dyr, skal dyret halal- slagtes. Halspulsåren skal skæres over, mens Allahs navn udtales over det,
3 således at alt blod skal løbe fra dyret, og det må ikke være en hedning, der slagter dyret. På den måde bliver dyret halal- dvs. tilladt. Uanset slagtemetoden hører svinet til de forbudte fødevarer for en muslim. Det kan være meget svært at efterleve i Danmark, fordi mange madvarer indeholder produkter fra svin. En række tilsætningsstoffer, gelatine og animalsk fedt stammer fra svin, og det er svært for muslimer at undgå forbudte ting, fordi de ofte ikke indgå i varedeklarationerne. Kristendommen Inden for kristendommen fandtes der op til Jesu tid de samme regler om mad, som kommer til udtryk i jødedommen. Det, der virkelig adskiller kristendommen fra mange andre religioner er, at Jesus gjorde op med renhedsreglerne. Et af de vigtigste steder i Bibelen, hvad angår kristendommens syn på renhed er Markusevangeliet kapitel 7:?Og han kaldte atter skaren til sig og sagde:?hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent??. Jesus diskuterer her renhedsforskrifterne med nogle farisæere, og han erklærer, at det ikke er det, som går ind i munden, der gør mennesket urent, men det, som kommer ud af menneskets hjerte. Hermed erklærer Jesus al mad for ren, og det var en af de største provokationer i forhold til datidens jødedom. Jesu disciple var jøder, og de havde det svært med de nye regler. Da disciplen Peter er på vej til Antiokia, beordres han af Gud til en hednings hus. På vej derhen går han op på et hustag for at bede, og han får der en vision. En dug daler ned fra himlen, og i den er alle slags dyr og al slags mad, og Kristus taler til ham fra himlen:?slagt og spis?. Peter svarer:?nej, Herre, for jeg har aldrig spist noget vanhelligt og urent?. Synet fra himlen må
4 gentage sig tre gange, før Peter forstår, at det, Herren har erklæret for rent, må alle spise. (Ap.G. 10). Dermed er vejen åben for, at kristendommen kan udbredes til resten af verden, og ikke kun blandt jøder. Blandt disciplene bliver det dog ved med at være et stridsspørgsmål, om også de urene hedninge kan spise sammen med jøderne i menigheden (Ap.G. 15). Disciplen Paulus støder også ind i problemet, da det især er ham, der får til opgave at udbrede kristendommen blandt hedningene. Paulus skriver i sit brev til menigheden i Korinth, at alt er rent og alt er skabt af Herren, og at man derfor godt kan spise det. Gang på gang må han dog alligevel påpege, at jøderne godt kan spise sammen med hedningerne, og at man godt må spise det afgudsofferkød, som sælges i templerne, og som ofte var det eneste kød, man kunne få. Paulus opfordrer dog de stærke til at afstå fra at spise afgudsofferkødet, så de mennesker, der lige er blevet omvendt til kristendommen ikke skal tage anstød af det. Det kræver tid for dem at vænne sig af med de gamle vaner (1. Kor. 8). Hinduismen og buddhismen Også inden for hinduismen er der regler for, hvad man må spise. Reglerne knytter sig til fire stadier i et menneskes liv. På de fire stadier er det tilladt at spise forskellige ting, og et menneskes renhed afhænger af, om reglerne overholdes. I læreskriftet Dharmashastra ("læreskrifter om normer") beskrives, hvilke spiseregler, der skal følges i de forskellige stadier af livet. Spiser man det forkerte, kan maden smitte med urenhed, og hvis den, der har tilberedt det, er uren, eller hvis man spiser sammen med nogle, der er urene, bliver man også selv smittet. Også i buddhismen findes der nogle få forskrifter for, hvad der er tilladt at spise. Reglerne er mindre specifikke end i de andre religioner og knytter sig til én af de fem forskrifter, som en god buddhist skal leve efter.
5 Den første forskrift er netop, at man skal undlade at tage noget levende væsens liv, og derfor er de fleste buddhister da også vegetarer. Inden for nogle retninger af buddhismen er det kun munkene, der ikke må spise kød, og lægfolk får dårlig karma, hvis de spiser kød og fisk, som de selv har fanget, i højtiderne. Derfor er det i disse områder ofte muslimer, som er fiskere, så de kan gøre det beskidte arbejde. FACEBOOK: Bliv ven med Religion.dk Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger Nyhederne, som ingen andre fortæller om Kvalitetsjournalistik med indsigt og dybde En avis, der går bag om nyhederne Prøv os i 4 uger gratis og uforpligtende Telefonnr. Bestil
#24 Den kristne og sundhedsprincipper
#24 Den kristne og sundhedsprincipper Når vi tager imod Kristus ved troen, oplever vi den nye fødsel. Vi accepterer et nyt liv og bliver fyldt af Helligånden. Nye tanker, nye ideer, nye længsler dukker
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereHammerum Skole. Traditioner. Processkrivning på 7. årgang 2014
Hammerum Skole Traditioner Processkrivning på 7. årgang 2014 Marcus Kjær Friberg 15-12-2014 Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering... 2 1.1. Provokation/konfrontation... 2 1.2. Inspiration... 2 1.3.
Læs mereLektie 15 VI TILHØRER GUD
Lektie 15 VI TILHØRER GUD Gud er vores skaber og herre. Han er den, der har skabt os og han forstår os endda bedre end vi forstår os selv. Alt, hvad vi ejer, tilhører ham: vores tid, vores talenter, vores
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereProblemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske
Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der
Læs mereKNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereTine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009
Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,
Læs mereSkærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech
Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.
Læs mereMENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED
1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mere2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192
Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vivi Goldstein : Du skal fortælle det til dine børn Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk t e k s t og fo
Læs mereDe 5 mosebøger
De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. 1 Mos 12 50: Patriark-historien III. 2 Mos 1 18: Guds folks
Læs mereÅrsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015
Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand
Læs mereÅrsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015
Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereFadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r
Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mere* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme
Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs merePAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns
Læs mereBent Lexner: Livet er en guddommelig gave, der skal behandles ordentligt
1 of 6 2013-12-21 21:37 Bent Lexner: Livet er en guddommelig gave, der skal behandles ordentligt Bent Lexner 13. december 2011 13. DECEMBER Som mennesker skal vi opføre os ordentligt over for hinanden
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!
Læs mereSkærtorsdag - Hurup og Gettrup
Skærtorsdag - Hurup og Gettrup Det er skærtorsdag og vi er på den anden tekstrække i år, så fodvask er fremhævet, men nadveren er selvfølgelig med. Vi fejrer hver søndag nadver i sidste halvdel af vores
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereSidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10
1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem
Læs mereTrinitatis søndag 31. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var
Læs merePrædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg
Læs mereMen Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.
7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereTil min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig
Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning
Læs mereHvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening?
Hvordan giver Moseloven mening? Agenda 1. Forståelse af Bibelen? 2. Introduktion til Mosebøgerne 3. Gudsbilledet i GT og i NT 4. Nogle temaer i Mosebøgerne 5. Jesus og GT og mig og GT 1. Forståelse af
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereÅrsplan 2-3. klasse 2018/2019
Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs meremenneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed
Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 5. klasse 2017/2018 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring Clio online
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereNår vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx:
At være et hjerte Oplæg til fordybelse 1 Hvad betyder ordet hjerte? Et hjerte er som udgangspunkt det organ, der pumper blodet rundt i kroppen. Det er et fuldstændig nødvendigt og vigtigt organ. Uden hjertets
Læs mereHvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.
Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereBarnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18
Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.
Læs mereGud sætter Abraham på en prøve
Det Gamle Testamente Gud sætter Abraham på en prøve I Det Gamle Testamente prøver Gud Abraham, da han beder ham om at ofre sønnen Isak. Abraham gennemfører næsten ofret, men bliver i sidste øjeblik stoppet
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereFortolkning af Mark 2,13-17
Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου
Læs mereAnden vidner sammen med vores egen and
Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Religion B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: ma@kvuc.dk Med venlig hilsen Mads Aamand Hansen Hvis du
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereStudie. Kristen forvaltning
Studie 17 Kristen forvaltning 92 Åbningshistorie Jeg har flere småpenge liggende i askebægeret ude i min bil. Må jeg gå ud og hente dem? spurgte Rebekka, da hun lagde et par tyvere i min hånd. Hun og de
Læs mere17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11
17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11 Herre, lær os at takke dig for alt det, som lykkes for os, og lade taknemmeligheden komme andre mennesker til gavn. AMEN Kornhøsten
Læs mere7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00.
7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. Salmer: Vinderslev kl. 8.30: 750-51/ 44-49 Hinge kl.9.30: 750-51- 512/ 44-428- 49 Vium kl.11: 750-51- 512/ 36-428-
Læs mereÅrsplan for kristendom 2011/2012
33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs mereStudie 18. Kristen adfærd
Studie 18 Kristen adfærd 97 Åbningshistorie Spørgsmål, der skræmmer livet af mig: Hvilke film er det ok at se? Hvad er der galt med det tøj, jeg har på? Er der noget galt med min musik beskriver den ikke
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen
Læs mereHvis Jesu ord derom er sande, så Ja!
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen
Læs mereMission og dialog vejledning
Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereJesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?
Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.
Læs mereTGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!
TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer
Læs mereDen tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.
Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereHELLIGÅNDENS DÅB & GAVER
UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af
Læs mereTema 7 Mirakler og påske Begreber Mirakel Tegn Forskellige slags mirakler Jesu opstandelse Hvad er frelse i kristendommen?
Tema 7 Mirakler og påske Du skal kende til flere forskellige af de mange mirakler, som Det Nye Testemente beretter, at Jesus udførte. Jesu egen opstandelse fra de døde er det største af alle miraklerne
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mere23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266
1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige
Læs mereApostelmødet i Jerusalem
8 Apostelmødet i Jerusalem TIL SABBATTEN 25. AUGUST 2018 Ugens vers Introduktion Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde på samme måde som de (ApG 15,11). Efter mere end to år vendte Paulus
Læs mereEli Bibeltime af: Finn Wellejus
Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereOversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør
Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs mereStudie 12 Menigheden 67
Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,
Læs mereMENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?
MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan
Læs mere