Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur

Transkript

1 Nr. 1 - Marts 2011 Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Dansk Ornitologisk Forening - Storstrøm

2 Udgiver Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Storstrøm ISSN Tryk Als Offset 6440 Augustenborg Strømstæren udsendes l DOF s medlemmer i Storstrøm og abonnenter Årsabonnement: kr. 80,- Løssalg: kr. 30,- Priserne er incl. porto. Indhold i dette nummer Indhold Side Fra Lokalbestyrelsen 3 Årsberetning DOF Storstrøm 2010 v/michael Thelander Referat fra generalforsamlingen v/lis Hansen Gravændernes gådefulde parringspladser v/sven Thorsen DOF Storstroem på facebook 18 Tur l Hammersjön og Yngsjön v/ Lars Christoffersen 19 Layout: Erik Olsen Redak on Lokalbestyrelsen Strømstærens adresse og ansvarshavende redaktør v/ Michael Thelander Løjto evej Nakskov m.thelander@post.tele.dk E ertryk lladt med tydelig kildeangivelse Nr Deadline Udkommer 1 1. feb. marts 2 1. aug. september 3 1. nov. december Skarver på langfart 20 v/ Ole Friis Larsen Foto: Asbjørn Jensen Ture og Møder 21 Spidsand 30 Adressesiden 30 Forsiden Toppet Lappedykker. - Foto:Svend Frederiksen. 2

3 Fra Lokalbestyrelsen Ny kasserer i DOF Storstrøm E er generalforsamlingen har lokalbestyrelsen kons tueret sig med Michael Thelander som formand og det nyvalgte bestyrelsesmedlem Kaj Sommer, Præstø som kasserer. Ørnetælling og Ørnens Dag Mange feltornitologer var i den sidste weekend af januar i felten for at tælle ørne, og der blev sat ny Danmarksrekord med ca. 300 optalte Havørne og 4 Kongeørne. Ca. halvdelen af de optalte Havørne blev registreret ved kysterne omkring Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn, og derfor var der fra arrangørernes side i DOF Storstrøm høje forventninger om at kunne præsentere ørne overfor de fremmødte på Ørnens Dag 3 uger senere, og de fleste fremmødte blev heller ikke skuffet. På Avnø, Hasselø og ved Maribosøerne blev der på Ørnens Dag observeret ca. 40 Havørne med Avnø som topscorer med i alt 21 Havørne, der endog blev set sam digt med 10 Havørne over Knudsskov i en skrue og 11 Havørne på isen langs kysten. Ved Hasselø blev 8-10 forskellige Havørne set, mens der ved Søgårde ved Maribosøerne kun blev observeret 4-5 ørne, desværre e er de fleste gæster var kørt hjem. Interessen for arrangementet var også stor med ca. 450 besøgende på Avnø og ved Hasselø og Maribosøerne med hver ca. 75 gæster. En del af disse Havørne, der nu observeres i Danmark om vinteren er danske ynglefugle og deres unger. Siden Havørnen genindvandrede l Danmark i 1996 har Havørnene opfostret 233 unger, og i 2010 fik 23 ynglepar ud af de 36 territoriehævdende Havørne 37 unger på vingerne. Vinterens mange ørne og ynglefuglene vidner om, at de lavvandede kystområder og søerne i lokalafdelingens område er med store forekomster af svømmefugle meget vig ge spisekamre for Havørnene hele året. Havørn på Nakskov Fjord. Foto: Erik Olsen 3

4 Årsberetning DOF Storstrøm 2010 Af Michael Thelander, formand Medlemsstatus og PR-udvalget DOF fortsa e i 2010 sin medlemsfremgang og rundede i løbet af året medlemmer. DOF Storstrøm bidrog l medlemsfremgangen med over lidt over 100. Medlemstallet i DOF Storstrøm er i 2010 steget fra 999 l 1106 medlemmer. Tendensen er fortsat, at det er antallet af medlemstypen medlemmer, der er s gende, antallet af kernemedlemmer er svagt faldende, mens antallet af husstandsmedlemmer er svagt s gende. Fordelingen af medlemstyperne er Kernemedlem: 473, Husstandsmedlem: 91, juniormedlem 9 og medlem: 533. Bag tallene gemmer der sig den kendsgerning, at der også er mange medlemmer der melder sig ud, så der er mange flere nye medlemmer end medlemsudviklingstallet viser, så der ligger også en opgave for lokalafdelingen at forsøge at fastholde medlemmerne. Pr. udvalget har igen i år været rundt på markeder og lign. for at reklamere for DOF. PRudvalget har i år deltaget i 9 arrangementer i regionen. Nye besøgssteder var bl.a. åbent hus arrangementet på Knuthenlund, Museumsgården på Møn og fuglekassedage på frilandsmuseet i Maribo. Pr.-udvalgets deltagere med Lars Christoffersen som formand kommer ved arrangementerne i dialog med mange fugle- og naturinteresserede, og sammen med det faste holdepunkt markedsteltet med udstoppede fugle, video, fuglesang, redekasser m.m. formidles DOF og fuglesagen på en glimrende måde. Der er gennemført 3 NIØ (naturen i øjenhøjde), nemlig i Karrebæksminde, Stege og Albuen, Nakskov Fjord. NIØ går ud på at vise fugle frem l forbipasserende for at gøre dem opmærksomme på naturoplevelser, som de ikke vidste fandtes. Pr.-udvalget havde i år i samarbejde med DOF Vestsjælland arrangeret 1 ungdomslejr på Møn og der var 6 lmeldte. Ifølge beretninger i Strømstæren fra et par af deltagerne var ungdomslejren trods dårligt vejr både sjov og lærerig. Bestyrelsen Bestyrelsen har udover generalforsamling a oldt 7 bestyrelsesmøder i Henrik Dahl blev på forrige generalforsamling valgt ind i bestyrelsen og vil blive ny kommunekontaktperson i Vordingborg kommune. På et af bestyrelsesmøderne deltog lokalafdelingens repræsentant i frilu srådet Sven Larsen, der orienterede bestyrelsen om frilu srådet og dets arbejde. I samarbejde med DOF Vestsjælland og Fuglenes Hus har DOF Storstrøm a oldt naturpoli sk kursus for alle interesserede på Avnø Naturcenter. Fra DOF Storstrøm deltog 10 personer, og deltagerne fik en indføring i flere naturpoli ske emner. Lis Hansen sidder i Brugerrådet, Naturstyrelsen, der a older et par møder om året. Vor kommunekontaktpersoner deltager i de grønne råd og får herigennem kontakt l andre organisa oner og kommunale forvaltninger, og selvom de grønne råd kun er rådgivende er det vig g for DOF at markere sig på møderne. Finn Jensen sidder i følgegruppen for ØVRE SUSÅ-projektet, der bl.a. finansieres af den særlige Vand og Naturindsats (den såkaldte miljømilliard). Et naturgenopretningsprojekt, der i sidste ende gerne skal give bedre livsbe ngelser for bl.a. Engsnarre. Vor kasserer Jens Dithmarsen, der har siddet i bestyrelsen i 14 år, 3 år i 80 erne og de sidste 11 år, har nu valgt at stoppe med bestyrelsesarbejdet. Tak l Jens for det store og solide arbejde du i 7 år har præsteret som kasserer for lokalafdelingen, og en tak l Jens og Lisbeth, fordi I har givet 4

5 årsberetning 2010 husly l bestyrelsesmøderne igennem mange år. Desuden takkes du for dit store engagement i Gedser Fuglesta on som medlem af styregruppen og som kommunekontaktperson i Vordingborg Kommune. Jens forlader dog ikke helt det administra ve arbejde, da han fortsæ er som webmaster for vor hjemmeside. Lokalbestyrelsen modtager løbende masser af sager fra kommunerne, og en enkelt af disse har DOF Storstrøm påklaget l Naturklagenævnet. Næstved kommune havde givet lladelse l a oldelse af Susåløbet i maj måned i fem år. Sejladsen foregår i et EF-fuglebesky elseområde og vil derfor være forstyrrende for flere udpegningsarter. Når sager påklages Natur-og Miljøklagenævnet skal der betales 500 kr. som lbagebetales hvis sagen vindes. De e beløb er nu steget l 3000 kr. Skråtagsbro eller sænketunnel? Folke nget har ved lov vedtaget, at der skal bygges en fast forbindelse over Femernbæltet: enten en sænketunnel eller bro, og lokalbestyrelsen har løbende fulgt processen, bl.a. deltog Ole Friis Larsen (DOF Storstrøms kontaktperson vedr. Femernforbindelsen) og undertegnede i et informa onsmøde i Maribo om VVM-undersøgelserne. VVM-undersøgelserne af projekterne har været i gang i nogle år og lokalafdelingen har bidraget med fugledata fra Projekt Fugle på Øer og Holme l disse undersøgelser. At Femernbæltet er en vig g trækfuglelokalitet har Preben Bergs forårstrækobserva oner ved Hyllekrog i vist. Resultaterne af disse tællinger kan downloades fra lokalafdelingens hjemmeside. Selvom VVM-redegørelsen endnu ikke er færdig, anbefalede Femern A/S i 2010 at den faste forbindelse som den foretrukne løsning skulle være en sænketunnel. Poli kerne har følgende beslu et at sænketunnellen er den foretrukne løsning, mens broen er den alterna ve løsning. Lokalbestyrelsen har også diskuteret den faste forbindelse over Femern, og holdningen i bestyrelsen er, at når der skal vælges mellem sænketunnel eller bro som den fast forbindelse over Femernbæltet vil bestyrelsen pege på en sænketunnel, da den er mindre problema sk for fuglene. Til Skagen Fuglesta on er der endnu ikke lkny et permanente bygninger, men i 2010 opstod der en mulighed for køb af et sommerhus i Skagen, der kunne bruges l fuglesta on. Hovedbestyrelsen henvendte sig l lokalafdelingerne for at undersøge muligheden for at lvejebringe et større beløb internt i DOF l køb af huset i form af investeringsbeviser á kr. pr. stk. Lokalbestyrelsen beslu ede at købe 2 beviser på i alt kr. I stedet for at lokalafdelingen har penge i ak er kunne pengene investeres i en fuglesta on i Skagen. Købet af sommerhuset blev ikke l noget, men hovedbestyrelsen har forespurgt lokalafdelingerne om de vil opretholde deres lsagn på stø ebeviser ind l videre, idet der fortsat ledes e er en egnet ejendom, men lokalbestyrelsen har endnu ikke beslu et sig for at opretholde lsagnet. For at undersøge mulighederne for at forbedre livsbe ngelserne for Engsnarre omkring Bøtø Nor har DOF Storstrøm ansøgt FødevareErhverv økonomisk stø e l et Planlægningsprojekt om etablering af Engsnarrelokaliteter i Bøtø Nor, men FødevareErhverv har desværre ikke imødekommet ansøgningen. Vand- og naturplanerne kom endelig i høring i 2010 og lokalbestyrelsen m.fl. er i gang med at studere planerne med henblik på at levere høringssvar for alle fuglebesky elsesområder i DOF Storstrøm inden d. 6. april 2011, og alle er velkommen l at hjælpe lokalbestyrelsen med 5

6 årsberetning 2010 høringssvarene. Vand- og Naturplanerne findes på Naturstyrelsens hjemmeside Vand og Naturrådet har a oldt 2 informa onsmøder om planerne og fra lokalbestyrelsen har Ulla og Lars deltaget i et af møderne. Ture Lokalafdelingens nye stortursudvalg er kommet godt fra start med 3 ture: Tranetur l Stralsund, Ørnetur l Skåne og en tur l det sydfynske, men desværre må e sidstnævnte tur aflyses på grund af for få lmeldte. Turen l Stralsund havde 33 turdeltagere med Finn Jensen og René Christensen som turledere, mens den fyldte bus på ørneturen l Skåne blev ledet af Palle Rasmussen. Stortursudvalget har flere ture i støbeskeen og på første stortur l Berlin i det nye år er der ikke flere ledige pladser. Lokalafdelingens turkoordinatorer Lisbeth og Ulla fik igen i år lavet et imponerende turprogram. Inklusiv Fugleværnsfondens og lokalgruppernes ture er der i 2010 a oldt ca. 50 ture i lokalafdelingen. Udover de velprøvede ture l gode fuglelokaliteter har der været lbudt ture l nye lokaliteter med nye turledere. På trækfuglenes dag var der 3 arrangementer. På Ørnens Dag blev der a oldt arrangementer ved Avnø, Hasselø, Maribosøerne og Nyord, men på grund af snedriverne var der ikke samme store lløb l arrangementet som normalt, men på Avnø var der trods vejret alligevel ca. 350 besøgende, mens Hasselø og Maribosøerne begge havde ca. 35 besøgende. Der blev på set mindst 13 Havørne, færrest ved Maribosøerne, da Havørnene på grund af de isdækkede søer denne vinter befandt sig ved kysterne. Avnø er et ideelt sted for arrangementer med stort besøgstal. Der er gode p-forhold, mulighed for indendørs formidling og placering af obsposter flere steder langs kysten og så er der som det vig gste store chancer for at studere Havørne på rimelig tæt hold. En af obsposterne var i år placeret ved shelterne med bålplads og her var der mulighed for bålak viteter for især børnene, mens forældrene kiggede på Havørne. Årets julemøde var på Avnø Naturcenter, hvor de ca. 30 deltagere på fugleturen inden frokosten bl.a. så Vandrefalk og selvfølgelig en Havørn. Koordinerede tællinger Medlemmerne i DOF Storstrøm deltager i en række koordinerede optællinger af både almindelige og sjældne fugle. Denne overvågning af fuglene er et vig gt redskab i forvaltningen af den danske natur og her skal nævnes nogle eksempler på tællinger mange medlemmer deltager i: Det mangeårige samarbejde med henholdsvis Storstrøms Amt og Naturstyrelsen, Storstrøm i forbindelse med optælling af fugle på øer holme stoppede i Til gengæld deltog vore normale tællere i Projekt fugle på øer og holme i DMU s landsdækkende kys ugleprojekt, hvor Ederfugl skulle optælles omkring 1. maj og ca. 1 måned senere var det måger og terner, der skulle optælles. Optælling af ynglefugle på ca. 70 lokaliteter i vor region de sidste 14 år har givet en værdifuld viden om udviklingen af ynglebestandene for bl.a. udpegningsarter (terner og Klyde) i de fleste af vore fuglebesky elsesområder. En viden der kan bruges i arbejdet med forvaltningen af vore fuglebesky elsesområder, bl.a. i arbejdet med lokalafdelingens høringssvar l naturplanerne. Et af de optællingsprojekter, der ikke må glemmes og forsvinde er punk ællingerne. Punk ællingsprojektet er et vig gt redskab i naturovervågningen, da ynglefugle- og vinterfugleruterne registrerer bestandsændringerne for vore almindelige fugle. I DOF Storstrøm er der plads l endnu flere tællere og især på Lolland-Falster mangler der optællingsruter, 6

7 årsberetning 2010 så kontakt gerne vor nye punk ællingskoordinator Ulla Brandt for at høre nærmere om punk ællingerne. På vinterens ørnetælling blev der i vor region ikke observeret så mange ørne som på sidste års ørnetælling. Der blev kun optalt ca. 40 Havørne, men en af årsagerne l det lavere optællingsresultat kunne være de dårlige vejr- og observa onsforhold i tælleweekenden. I øvrigt viste observa onerne at de fleste ørne befandt sig ved kysterne, hvilket skyldes isvinteren med lfrosne søer På DMU s vintertælling af gæs og svaner er der ekstra travlt for mange optællere, da mange af de små veje bliver kørt tynde for at finde flokke af de fouragerende svaner og gæs, der især i vor landsdel har en forkærlighed for marker med roerester. Krumtappen i en stor del af de ovennævnte tællinger er caretakerne. Ud over at formidle og besky e laves der også optællinger i caretakerlokaliteterne. Lokalt er der er opre et caretakergrupper ved vore IBA er (Important Bird Areas), og flere af lokaliteterne har nu fået opre et en lokalitetshjemmeside. I vor lokalafdeling mangler der p.t. lokalitetscaretakere ved IBA erne Guldborgsund, Bøtø Nor og Søer ved Bregentved og Gisselfeld. Den meget ak ve caretakergruppe ved Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde kunne på en af årets sidste dage endelig indvie fugleskjulet på Avnø, som vi i dag i forbindelse med generalforsamlingen skal besøge. Caretakergruppen på Avnø har deltaget i et Grønt Partnerskab og har i forbindelsen med de e projekt ydet mange arbejds mer. Når vi nu er ved fugleskjul skal det også nævnes at Aage W. Jensens fonde har opsat et flot tårn på deres arealer ved Kalø Grå. Finansieringen af caretaker-projektet udløber i 2013 og fra DOF s side arbejdes der på en fortsæ elsesstrategi, så projektet i en eller anden form kan fortsæ e e er 2013, hvor det nye Atlas lll skulle være kommet i gang. Jan Blichert- Hansen fra DOF Storstrøm er artsansvarlig caretaker for Stor Skallesluger, hvis vig gste yngleområde er det sydøstlige Danmark. I en lang årrække har skalleslugergruppen opsat kasser på poten elle ynglelokaliteter i det sydøstlige Danmark. Kasserne skal e erses, men det er nu gjort nemmere med endnu et indkøb af teleskopstang og trådløst kamera l gruppen. I år er bestanden i det sydøstlige Danmark vurderet l at være på par. Heraf er de 9 par i naturlige redehuller. Hvis der registreres Stor Skallesluger i vores lokalområde, især i perioden maj-juni opfordres observatørerne l at indrapportere dem i DOFbasen eller l Jan Blichert-Hansen. Kontakt også Jan hvis der er interesserede, der vil deltage mere ak vt i kassee ersyn eller ophængning af kasser. Fugleværnsfonden og dens arbejdsgrupper Flere af Fugleværnsfondens reservater bl.a. Nyord Enge, Hyllekrog/Saks ed, Ravnstrup Sø og Barup Sø ligger i DOF Storstrøms område. Fugleværnfonden og dens arbejdsgrupper er ikke en del af lokalafdelingen, men et stort antal lokale medlemmer laver et stort stykke arbejde på reservaterne bl. a. som lsynsførende, med naturpleje og optællinger. Medlemmerne i arbejdsgrupperne har også siden 2008 været registreret som deltagere i Caretakerprojektet, da det arbejde der udføres i arbejdsgrupperne er et godt eksempel på caretakervirksomhed. Lokalbestyrelsen modtager referaterne fra arbejdsgruppernes møder, og her kan bestyrelsen følge med i den store ak vitet der foregår i reservaterne. 7

8 årsberetning 2010 Gedser Fuglesta on Gedser Fuglesta ons hovedopgave er at indsamle data om stedets trækfugle, dels gennem trækobserva oner, dels ved hjælp af standardiseret ringmærkning samt formidling af disse hovedopgaver, og i året 2010 var der stor ak vitet på alle områder. Der blev sat sæsonrekord i ringmærkning af fugle med over ringmærkede fugle. Alle sta onens ringmærkere har været i ak vitet i løbet af året, men i foråret var det primært Asger Lykkkegaard Møldrup der stod for den standardiserede ringmærkning i sta onshaven. I e eråret var det Rune Tjørnløv der førte an med den standardiserede ringmærkning. I e eråret har der været 107 dage med fuld trækdækning på spidsen af odden, og træktællingerne er primært udført af Preben Berg (83 obsdage) og Jimmi Skat Hansen (30 obsdage). Udover årets 2 faste Åbent Hus arrangementer forår og e erår og 3 turarrangementer har 9 grupper i løbet af året modtaget formidling på fuglesta onen. Ved Åbent Hus arrangementerne møder der mange gæster op for at især studere, hvordan ringmærkningen foregår. Til forårets Åbent Hus arrangement var der lidt færre besøgende end normalt nemlig ca. 75. På e erårets åbent Hus arrangement havde ringmærkerne og formidlerne det ekstra travlt, da der gik over 1000 fugle i ne ene denne dag. For at styrke fuglesta onens formidling er der udgivet en folder om Gedser Fuglesta on. Folderen er trykt i 5000 eksemplarer. I 2011 forventes det at fuglesta onen får ny hjemmeside, da Clausjannic Labuz er i gang med at redigere en ny hjemmeside. I starten af året trådte Jens W. Christoffersen ud af styregruppen. Jens, der var en af meds erne af Gedser Fuglesta on takkes for sit store arbejde som observatør, ringmærker m.v. gennem årene for Gedser Fuglesta on. Rune Tjørnløv blev i stedet for Jens nyt medlem af styregruppen. Det koster penge at drive en fuglesta on, og uden økonomisk stø e kan fuglesta onen ikke fungere. DOF, Ringmærkerforeningen, Vadefuglene, private, LAG-Guldborgsund og Naturstyrelsen, Storstrøm takkes for den økonomiske stø e. Det er især på dri ssiden det kan være svært for sta onen at få pengene l at slå l. Fondspenge skal o e gå l specielle projekter, der dog også skal ses i det perspek v, at det får fuglesta onen l at udvikle sig. Lokalgrupper Lokalafdelingens 5 lokalgrupper (Haslev, Næstved, Allerslev, Nykøbing F. og Maribo) a older primært månedlige møder i vinterhalvåret, og mødernes indhold har i år været rejseberetninger fra Ungarn og Malaysia, feltbestemmelse af ænder, Fugle og landbrug, sø og vandløbsrestaurering i rela on l fuglelivet, Fugle i det mønske landskab, Holmegård Mose, samt fotoa ener med fremvisning af fugle fra forskellige lokaliteter. Lokalmøderne er velbesøgte med o e over 20 deltagere. Derudover har Haslev Lokalgruppe med Leif Tureby som turleder a oldt ugentlige fuglestemmeture i Haslev i månederne april, maj og juni. Strømstæren og hjemmesiden DOF Storstrøm kom i løbet af året på websitet Facebook som en gruppe, hvor der foreløbig er 34 medlemmer. Gruppens navn er DOF Storstroem, og hvis man har en facebookprofil kan man lmelde sig gruppen. På sitet kan alle medlemmer af gruppen bl.a. vise fotos, henvise l links, skrive små beretninger, og indholdet kan ses af alle medlemmer på Facebook. Det er ikke hensigten at DOF Storstrøms Facebookprofil skal ersta e Strømstæren og lokalafdelingens hjemmeside, men være et supplement l disse to medier. Strømstæren udkom som planlagt med 3 numre. Skribenten for Feltbissernes Krambod er stoppet, og der er endnu ikke fundet 8

9 årsberetning 2010 en ny. Den nye skribent kunne være lokalafdelingens medlemmer, der bidrager med mindre beretninger, undersøgelser m.v., der både kunne bringes på hjemmesiden og Strømstæren. DOF basen og LF-lokalrapport 2000 DOFbasen er bl.a. et vig gt redskab i det naturpoli ske arbejde. Det sker o e, at bestyrelsen kan bruge oplysninger fra DOFbasen, når vi skal behandle sager fra myndighederne, og det kan i sidste ende være afgørende for udfaldet af sagerne, ligesom DOFbasen i det daglige bruges af mange medlemmer for at se hvad der rører sig i fugleverdenen. DOFbasen skal senere på generalforsamlingen diskuteres, så her bringes lidt sta s k. I DOFbasesta s kken kan der aflæses at der i 2010 var færre observa oner i forhold l I DOF Storstrøm var der en mindre s gning i antallet af observa oner fra i 2009 l observa oner i Antallet af observa oner i 2010 i DOF Storstrøm er ca. 12% af alle observa oner. 279 observatører har indtastet observa oner fra DOF Storstrøm, og heraf har de 6 fli gste indtastet ca. 53 % af observa onerne. DOFbasen er nu en vig g kilde l afrapportering. René Christensen fortsæ er sit arbejde med Lolland-Falster-rapporten, og har nu lavet sin anden LF-rapport LF 2001, der er nr. 15 i rækken af LF-rapporter. LF 2001 kan downloades fra DOF Storstrøms hjemmeside. De første 13 LFrapporter blev lavet af Uffe B. Nielsen. Til slut en tak l alle medlemmer i DOF Storstrøm og l alle de ak ve medlemmer der yder et stort arbejde for foreningen. Til bestyrelsen en stor tak for det gode samarbejde i TIL STØTTE FOR FUGLESAGEN Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder? Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger. Naturbutikken@dof.dk tel

10 Hvor mange Skægmejser har overlevet den kolde vinter? Nakskov Indre ord d. 21/ Foto: Birger Tørnblad. Referat fra generalforsamlingen i DOF Storstrøm d. 26. februar Lørdag d. 26. februar 2011 a oldt DOF Storstrøm generalforsamling på Avnø Naturcenter. Før generalforsamlingen var der kl. 13 foredrag af Ivan Ingemansen om Avnøs opståen, historie og Avnø i dag. Kl var der en guidet tur l det nye fugleobserva onsskjul. 37 medlemmer deltog i turen, hvor der bl.a. blev observeret 1 havørn og 3 viber. Kl var der i Avnø Naturskole dækket op med pålægsboller, kaffe og the inden generalforsamlingen startede kl. 15. Lokalafdelingens formand Michael Thelander bød de i alt 48 medlemmer velkommen. Til dirigent blev Lars Malmborg valgt uden modkandidater. I 2010 mistede lokalafdelingen 2 medlemmer, som i mange år sa e deres præg på lokalafdelingen: Nils Aarsø og Niels- Jørgen Tortzen. Nils Aarsø var bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen i årene , lokalafdelingens repræsentant i Repræsentantskabet, kri sk revisor og var med l at udarbejde DOF s nugældende vedtægter. Niels-Jørgen Tortzen skrev gennem årene mange ar kler og på de mange DOF-ture delte han ud af sin store viden om fugle og natur. Michael Thelander udtrykte et Æret være deres minde. Here er aflagde Michael Thelander formandens beretning, der kan læses andetsteds i de e blad. E er beretningen var der en livlig debat om bl.a. medlemskaber, Strømstæren, hjemmesiden og Gedser Fuglesta on. 10

11 referat fra generalforsamlingen Medlemskabet medlemmer modtager ikke Fugle i Felten eller dsskri et DOFT. Medlemstallet s ger bl.a. ved de mange isfuglekuponer, der udfyldes ved hvervekampagnerne. Nogle medlemmer bliver senere husstands- eller kernemedlemmer. Den gennemsnitlige alder på medlemmerne er over 50 år, og mange bliver først ak ve i en sen alder. Strømstæren bliver udsendt l alle nye medlemmer, når det første kon ngent er betalt, og der var mange meningsudvekslinger for og imod nedlæggelse af Strømstæren. En nedlæggelse af Strømstæren giver en besparelse på ca ,00 årligt. Imod nedlæggelse er de mange, hovedsaglig ældre medlemmer, der ikke har erfaring med IT. Det fysiske blad er et ny gt redskab ved hvervning af medlemmer, det kan læses på bibliotekerne, og nogle synes bare det er rart at have et foreningsblad i hånden. En løsning kunne være både en papirudgave og bladet lagt på hjemmesiden, og via medlemmernes mailadresser udsende nyhedsbreve med aktuelt stof. Ungdoms- og juniormedlemmer beny er udelukkende IT og får via IPAD, blogs, facebook o.lign. deres informa oner. Gedser Fuglesta on (GFU) gav anledning l en længere debat om forholdene omkring en ringmærker, der har opholdt sig der i en længere periode. Naturstyrelsen og DOF Storstrøm har truffet a ale om ringmærkerens betaling for opholdet og arbejdet på sta onen udenfor ringmærkningsperioden, som starter d Det store antal ringmærkninger i 2010 på mere end er udgi skrævende, og der blev sendt en kra ig appel l DOF om, at der udover diæ lskuddet l ringmærkerne også ydes fuld dækning l observatører, således at udgi erne l dri en dækkes fuldt ud. Fuglesta onernes økonomi skal drø es på et møde d i Fuglesta onsudvalget, hvor formanden er inviteret l mødet. Lokalafdelingens lskud l GFU er kr ,00 årligt, og for de e beløb e erlyste man specifikke krav l informa on, skri lig beretning o.lign. i Strømstæren. GFU har indsamlet et stort materiale, som ikke er bearbejdet. Bearbejdelsen blev foreslået løst af en kandidatstuderende. Ak viteterne på GFU kan følges på hjemmesiden og på ringmærkernes blog. Investering i køb af fast ejendom l etablering af Skagen Fuglesta on fik ingen lslutning fra medlemmerne, som helst så en del af lokalafdelingens formue investeret i ak er og dermed udby e l forøgelse af formuen l imødegåelse af dårlige der, såfremt indtægten ved de årlige optællinger af fugle på øer og holme ophører. De mange frivillige optælleres store arbejde har i mange år været en nødvendig indtægt for opretholdelse af lokalafdelingens mange ak viteter. Formandens beretning blev here er godkendt. Kasserer Jens Dithmarsen gennemgik regnskab 2010 og budget 2011 for både lokalafdeling og GFU. GFU s underskud på kr ,40 gav anledning l et spørgsmål om, hvorvidt underskuddet blev dækket af lokalafdelingen. Svaret var nej, idet GFU stadig har en lille formue. GFU s regnskab og budget blev godkendt. Distribu ons lskuddet l Strømstæren kommer fra Biblioteksstyrelsen under Kulturministeriet. Lokalafdelingens regnskab blev godkendt. Et medlem foreslog at afvikle Strømstæren nu og udelukkende beny e hjemmesiden l medlemsinforma oner, men lokalafdelingen mangler ikke penge aktuelt, og budget 2011 blev godkendt. 11

12 På valg var Lars W. Christoffersen, Lis Hansen, Lars Munk og Finn Jensen. Alle blev genvalgt. Jens Dithmarsen havde ønsket at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen inds llede Kaj Sommer l den ledige bestyrelsespost. Kaj Sommer modtog valget. Jan Blichert-Hansen fortsæ er som revisor. Der vælges medlemmer til DOFs Repæsentantskab i ulige år. Lars W. Christoffersen og Rene Christensen blev genvalgt. Lars Munk blev valgt som suppleant til Repræsentantskabet. Der var indkommet et medlemsforslag. Leif Schack-Nielsen havde fremsendt følgende forslag: Lokalbestyrelsen for DOF-Storstrøm skal fremover gøre en større og vedvarende indsats for, at DOF-basen kan benyttes optimalt af lokale medlemmer. Forslagsstilleren lagde op til større lokal indflydelse på definitionen af lokaliteter med henblik på optimal benyttelse og udnyttelse af DOF-basen. På landsplan indberetter 10% af DOFs medlemmer på DOF-basen. DOF-basen giver et videnskabeligt overblik over fuglefaunaen i Danmark og benyttes af mange fuglekiggere til at planlægge mål for spændende fugleoplevelser både lokalt og nationalt. For at forbedre og justere DOF-basen, skabe en bedre forståelse og dialog mellem DOF-basekoordinatoren og den lokale koordinator og støtte medlemmerne i at benytte DOF-basen foreslås afholdt 2 medlemsmøder i 2011 fordelt i hele DOF Storstrøms område på forskellige ugedage forår og e erår. Det skal fremgå af indbydelsen, at medlemmerne kan ønske nye lokaliteter og/eller deling af eksisterende lokaliteter i hele DOF Storstrøms område. Medlemmerne vil også kunne komme med ideer l en mere funk onel indtastning. Hvis viljen er l stede, kan alt lade sig gøre. Den lokale DOF-basekoordinator Kurt Bonde oplyste, at DOF-basen har eksisteret i 10 år, og han så et problem i at bryde en lokalitet op i mindre områder, men han vil gerne medvirke l en bedre dialog om brugen af og udvikling af DOF-basen. Generalforsamlingen beslu ede, at bestyrelsen skal planlægge 2 møder i Mødernes indhold er defineret i forslaget. Under eventuelt orienterede Lars W. Christoffersen om en kommende naturklub for børn og unge i Næstved kommune under den landsdækkende organisa on Natur og Ungdom med s ende generalforsamling søndag, d på Svenstrup Naturskole. Lars Malmborg orienterede om et kommende storkeprojekt i Næstved kommune, der skal sikre storkens lbagevenden ved opsætning af storkereder og pleje af naturen. Til slut takkede formanden Jens Dithmarsen for et godt samarbejde som bestyrelsesmedlem i 14 år heraf 7 år som kasserer og takkede også Lisbeth Dithmarsen for at have lagt hus l bestyrel-sesmøderne. Jens fortsæ er som webmaster og ørnekoordinator. Generalforsamlingen slu ede kl. 18. Ref.: Lis Hansen referat fra generalforsamlingen 12

13 Gravændernes gådefulde parringspladser Af: Sven Thorsen Det er nemt at huske, at interessen for gravænderne startede i Det år købte jeg nemlig et lille sommerhus lige bag det sydlollandske dige. Familien kalder det Sommerskuret, for det er hverken stort eller luksuriøst, men det er lige meget. For mig er det omgivelserne, der betyder noget. Det ligger nemlig helt for sig selv i hjørnet af en strandeng - endda en af dem med køer på, og så er engen fuld af vandhuller. Dem har amtet gravet eller renset op, fordi de fandt ud af, at netop denne eng er Lollands bedste ynglested for sjældne padder. Stedet ligger lidt vest for Næsby Strand og kaldes Høkke Sø, men er i virkeligheden en lille lagune, der blev tørlagt i 1872, da diget blev anlagt. Køer og vandhuller gør, at engen er fuld af vadefugle om foråret. Tidligere skal der både have ynglet brushøns og engryle. Det gør der desværre ikke mere, men viber og rødben er der da, og om foråret er der al d ænder i vandhullerne. Sjældent det store antal, men mange forskellige arter. Foto: Asbjørn Jensen 13

14 gravænder De mest iøjefaldende er gravænderne, der også er de mest standha ige. For når trækgæsterne er væk, og gråænderne har llagt sig diskret yngleadfærd, er der stadig alt andet end diskrete gravænder på engen. De flyver i gakkende forma oner. Næsten al d med en hun forrest. Det er hende, der gakker. Hannerne fløjter og triller. De væver for hinanden, slås og bader, så det sprøjter. Senere, når græsset er blevet så højt, at det skjuler det meste, er gravænderne al d le e at få øje på. Gerne parvis, helst med udsyn og o est på den samme plads som dagen før. Gravænder ved Høkke sø 2000 og Antal fugle Datoer De første Gravænder ankommer gerne omkring første februar. Here er øges antallet, og sidst i marts kan der være op l 50 ænder på engen. I april og maj er der gerne en halv snes. Siden fordeler de sig på engen, og sidst i maj er de fleste væk. I begyndelsen undrede jeg mig over, at jeg aldrig så et kuld ællinger, men fandt så ud af, at denne mærkelige fugl, der hverken er rig g and eller rig g gås, mest er l saltvand. Men på det dybe vand foran Østersødiget ser jeg næsten aldrig gravænder. Og e er midten af juni ser jeg i det hele taget ikke mere l gravænderne. Alt sammen lidt mys sk, og ingen af de fuglefolk, jeg spurgte, kunne forklare, hvorfor der al d var så mange par i yngle den, når jeg aldrig så en eneste ælling. Det mest konkrete, jeg fik ud af at spørge, var, at landmanden, der ejer engen, kunne fortælle, at den al d havde været samlingsplads for gravænder. Eller re ere, sådan havde det været så længe, han kunne huske, og det vil sige næsten halvtreds år. Det var ornitologen Niels O o Preuss, der nærmest ufrivilligt bragte mig på sporet. Jeg havde hjulpet ham en smule med at rydde op i det hus på Rågø, som han brugte, den gang han optalte ynglefugle. Her faldt jeg over et tyndt særtryk, der hed Lidt om gravændernes biologi, skrevet af Vagn Holstein der senere blev formand for DOF. Det der må du hellere få, sagde Preuss, for at slippe for at høre mere om gravænder, og det var en fin gave, for Holstein havde også undret sig over gravændernes mærkværdigheder. Som skovrider på det 14

15 gravænder nordfynske gods Gyldensten havde det været ham en stadig gåde, at han, der dagligt færdedes blandt gravænderne ved Nærå Strand, og på trods, af at han havde brugt mer og halve dage på at holde øje med gravænderne, aldrig havde set dem parre sig. De e fik ham l sidst l at indse, at gravænderne ikke parrer sig i saltvand. Da han havde erkendt de e, så han i løbet af en me det, han havde kigget e er i o e år. Det foregik på en eng, der i påfaldende grad ligner engen ved Høkke Sø: Gennem årene havde jeg bemærket, hvorledes jeg i april-maj al d kunne være sikker på at træffe gravænder i større og mindre antal ved en bestemt oversvømmelse på en eng, som ved en dæmning var værnet mod oversvømmelser fra Nærå Strand. På engen fandtes om foråret mange sådanne oversvømmelser, men det var al d kun ved denne bestemte oversvømmelse, gravænderne holdt l. Fra vandhullet l stranden var m, og dets udstrækning var ca. 30 x 100 m. Og for at gøre en lang historie kort: Gemt bag nogle sække i et slåenkrat og e er godt en mes venten så Holstein den 17. april 1929 klokken det, han havde kigget e er. Han fulgte selvfølgelig også med i, hvad gravænderne ellers foretog sig, men i denne sammenhæng er hans overordnede konklusion det mest interessante: Bemærkelsesværdigt er det, at jeg ved mine talrige observa onsbesøg ikke så et eneste par gravænder parrer sig i noget andet af den store engstræknings mange vandhuller, skønt de lsyneladende så lige så indbydende ud, som det udvalgte. Jeg er derfor overbevist om, at gravænderne på en egn har ganske bestemte parringspladser, som de fli gt besøger, o e mange på en gang. Indenfor godsets område som omfa er ca ha., tror jeg sikkert, at der fandtes 2 á 3 parringspladser, alle ferskvandshuller på engene i strandens nærhed; og denne min tro begrunder jeg på, at gennem de 9 år, jeg opholdt mig på godset, al d i forårs den kunne være sikker på at træffe et større eller mindre antal gravænder disse steder. Dermed så det ud l, at svaret på mine spørgsmål var fundet for næsten hundrede år siden, men jeg kunne godt undre mig over, at ingen af dem, jeg havde spurgt, kendte det. Eller også havde jeg spurgt de forkerte og læst de forkerte bøger. Senere fandt jeg ud af, at også det var forkert. Alle har lsyneladende glemt det, Holstein havde fundet ud af. Sidste år sendte jeg nemlig DOF s videnskabelige dsskri en ar kel om, hvordan man dligere fik gravænder l at yngle i kuns ge andehuller. Noget som især var udbredt på Vadehavsøerne og i særlig grad på Sild, hvor beboerne så sent som i 1901 hentede æg i mere end 600 kuns ge redehuller. Anledningen l at jeg samlede de e stof var, at jeg på Læsø havde mødt folk, der kunne fortælle den samme historie, og det at holde gravænder altså ikke var noget, der kun foregik i Vadehavet. Og med min nye viden om parringsvandhuller mente jeg at kunne forklare, at det var særlig nemt at få ænderne l at beny e andehullerne, hvis de blev anlagt i nærheden af et sådant vandhul. Redaktøren foreslog mig at nedtone det sidste med den begrundelse, at hverken Birds of the Western Palearc c eller autorita ve danske værker omtalte parringsvandhuller, kun samlingspladser og yngleklubber. De e førte l en fredsommelig udveksling af skri steder og l, at jeg nedtonede det med de særlige parringsvandhuller. Først og fremmest fordi det var en bi ng, men vel også fordi jeg lider af et amatørkompleks, der lsiger, at man bør ly e l kompetente fagfolk. Diskussionen medførte dog, at jeg sidste forår begyndte at se gravænder alle vegne. Eller re ere følgende steder: 15

16 gravænder 1) Høkke Sø 2) Dam Ø foran slambassiner på Saunsø ved Nakskov. Flere gamle iag agelser af 5-10 gravænder ved det samme vandhul. 3) Stenvængegården (markerne midtvejs mellem Frejlev Skov og Stenvængegård) 28/4 kl. 19: 9 gravænder. 4) Saks ed vest for stenpladsen ved nordlige indkørsel l området og syd for Sortebækken 29/4 kl. 10: 10 gravænder. 5) Handermelle. Engområde nord for Handermelle 29/4 kl : 12 gravænder. 6) Torslunde Mose (vest for Errindlev Havn) ved en lille sø 29/4: kl. 13: 8 gravænder. 7) Hoby Skov 11/5 kl gravænder på græsmark syd for vej på østskråning af Hobybakken. 8) Skejten 31/ min. 4 på eng. Har dligere år set flere gakkende og pi ende ænder på engen. 9) Vålse Vesterskov. Niels Jørgen Tortzen oplyste, at skovfogeden al d så gravænder på engen. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om de e er samlingssteder, yngleklubber eller parringspladser, men et eller andet er der altså med de gravænder. Derfor sa e jeg mig for at holde bedre øje med mine egne gravænder. Ikke ved at gemme mig bag en sæk, sådan som Holstein gjorde, men ved én gang i men at sæ e mig op på diget og bruge fem minu er på at se, hvad gravænderne foretog sig. Tegning: Ole Friis Larsen 16

17 gravænder Gravænderne ved Høkke Sø - fra morgen til aften 2/ Antal gravænder Tidspunkt "Luskere" Udparrede Diagrammet viser at de faste par skal tælles midt på dagen, hvor de står, sidder eller bader på deres faste pladser. Morgen og a en er de væk i kortere eller længere d. 2. maj 2010 var der fire faste par og op l tre luskehanner. 22. maj var der endnu fire faste par på engen. 29. maj var der blot et enkelt fast par, men fortsat tre løse hanner, der luskede rundt. Og lad mig sige det med det samme. Parringerne har jeg l gode. Det jeg så var fire faste par, der hver havde deres mere eller mindre faste pladser på engen og den lstødende mark. Hvert par havde desuden deres egen badeplads, og at det var vist al d hunnen, der bestemte, hvornår der skulle bades. Ud over de fire faste par var der tre-fire opfindsomme luskefyre, der hele den forsøgte at gøre sig interessante. Enten ved at flyve i fløjte - forma on eller ved at slå sig ned i nærheden af de faste par. For så blot at blive jaget bort, når en af dem kom for tæt på. Ind i mellem forsvandt de faste par nogle mer. Sikkert for at lægge æg, søge føde og at hævde territorium på det sted, hvor ællingerne skulle vokse op. Hvor det er, ved jeg ikke, men da de gerne flyver nordpå eller vestpå kunne et gæt være Nakskov Fjord, 5-6 kilometer fra Høkke Sø. Jeg ved godt, at det lyder lidt underligt og kan kun lslu e mig den sidste halvdel af det, Holstein slu ede sin ar kel med: Selv om det er min overbevisning, at jeg nu har løst den gåde, som gravændernes parringsforhold gennem mange år var for mig, så vil det dog være af stor interesse, i hvert fald for mig, at erfare, at andre har gjort iag agelser, som enten kan bekræ e eller a ræ e min fremsa e teori om Parringspladserne. I vor ornitologiske li eratur foreligger, mig bekendt, intet derom. Li. Holstein, Vagn: Lidt om gravændernes biologi. DOFT XXVI, 1932 s Thorsen, Sven: Gravanden, - en ny g æglæggende husfugl. DOFT 104 årg., 2010, 2 s Opfordring! Indrapportér lignende samlingspladser i DOFbasen (skriv evt. kommentarer i kommentarfeltet) eller l Sven Thorsen sventhorsen@mail.dk, så Strømstæren i et af de næste numre kan bringe et revideret kort. 17

18 nu på Facebook. DOF STORSTROEM Som et supplement l vores hjemmeside og Strømstæren, har vi opre et en nyhedsportal på Facebook. Her kan du melde dig l og følge med i nyheder, debat og aktuelle kommentarer om fugle og natur. Der er link l aktuelle ar kler i pressen og man får fingeren på pulsen om fugle og dansk natur lige her og nu. Sådan melder du dig l: Du skal opre e en profil på Facebook - hvis du ikke allerede har det. Tast DOF Storstroem i søgefeltet, så er du på siden. Tast >bliv medlem< så er du lføjet gruppen og kan deltage i det hele på lige fod med alle andre. Der er masser af flo e billeder og aktuelle historier om fuglene lige nu. DOF storstrøm vil bruge de e nye sociale medie l at få flere unge l at interessere sig for fugle og for foreningens arbejde. Meld dig derfor l DOF Storstroem nu - det er helt gra s. Og fortæl dine venner på Facebook om gruppen. Siden redigeres af Ole Friis Larsen, Michael Thelander og Henrik Dahl 18

19 Tur l Hammersjön og Yngsjön I DET ØSTLIGE SKÅNE 22. MAJ 2011 Tag med på tur og få en enestående dag med masser af fuglefløjt. Vi besøger Hammersjön med Egenabben og Håslövs Ängar. Ved Yngsjön, Pulken. Egenabben: Vi forventer at være fremme ca. kl Vi går en tur ud l fugletårnet, hvor vi kan være heldige at se arter som Rød Glente, Fiskeørn, Rørdrum, Vandrikse, Trane og Gråsisken for blot at nævne nogle arter. E er at have været i fugletårnet går vi gennem skoven og ud på gang-broen gennem ellesumpen, hvor der er masser af småfugle, som er ak vt syngende. Vi håber at se Lille Flagspæ e, en del mejser, Na ergal og måske ugler. Håslövs Ängar: Fra P-pladsen går vi ned l en udsigtspla orm, hvor man f.eks. kan se arter som Brushane, Lille og Stor Regnsporve, Sort- og Hvidklire, Fiskeørn, Sor erne, Rørdrum, Hvid Stork, Gul Vipstjert og mange svømmeænder. På dligere ture har vi set Havørn og Rovterne. Fra pla ormen fortsæ er vi ud l fugletårnet. Undervejs vil vi måske se Brushaner på deres danse-plads. Yngsjön ved Pulken: Vi ankommer l den nordlige del af Yngsjön. Her kan området overskues fra et fugletårn. Stedet er Skånes bedste sted for observa oner af Hvidklire, Sortklire og Tinksmed. Af ynglefugle kan nævnes Traner. Rastende svømmeænder, Dværgmåge og Sor erne. Rørhøg og Rød Glente fouragerer i området. Vi kigger evt. også e er Isfugl langs Gra en. Det er 3 virkeligt gode lokaliteter, som lover godt for en rig g spændende naturoplevelse. For øvrigt forbeholder vi os ret l ændringer. Vi kører over Øresundsbroen. Husk fornu ig påklædning og forplejning l hele turen. Vi forventer ikke at komme ind nogle steder. Turens pris: 395,- kr pr. person, børn under 12 år halv pris. S gningen i prisen skyldes forhøjede udgi er l brændstof og bropenge, men også at vi har sænket deltagerantallet, da vi har erfaret en u lfredshed med for mange deltagere og deraf trængsel i bussen. Deltagerantal: Turen gennemføres ved min. 30 og max. 34 voksne + 2 turledere. Turledere er Finn Jensen og Benny Steinmejer. Ørslev Rejser står for transporten. I øvrigt henvises l DOF-Storstrøms Tur- og Stortursbestemmelser, som også kan ses på eller oplyses ved henvendelse l Birte Ehlers. Tilmelding l Birte Ehlers, tlf / eller birte-ehlers@live.dk. Modtagelse af lmelding via vil blive bekræ et. Tilmelding senest 1. maj E er lmelding indbetales beløbet senest 2. maj 2011 l Jyske Bank reg.nr konto , DOF Storstrøm, mærket Skåne, navn og telefonnummer. Pås gning kan ske ved Nykøbing F. Sta on kl. 4.30, Vordingborg Sta on kl eller ved Rønnede P-plads på højre side før motorvejen i retning fra Næstved (P-plads ved toiletbygningen) kl Vi er retur ved Rønnede ca. kl , Vordingborg Sta on kl og Nykøbing F. kl Vi vil forsøge at arrangere en en-dagstur l Falsterbo og Skanør den 2. oktober, turleder Lars Christoffersen, så reserver datoen! 19

20 Af: Ole Friis Larsen Foto: Asbjørn Jensen Skarver på langfart En Storskarv holdt i slutningen af januar i år ved Slotsbryggen i Nykøbing F., hvor Asbjørn Jensen så fuglen og fotograferede den. Denne version af skarven er lsyneladende stadig en sjælden gæst i DOF Storstrøms område. E er en ar kel i Strømstæren for et par år siden om feltbestemmelse af de to underarter Phalacrocorax carbo carbo og Phalacrocorax carbo sinensis, som er den almindelige Mellemskarv i Danmark, er der kun ganske få meldinger på DOF-basen om Storskarv i den sydøstlige del af landet. Storskarven, Phalacrocorax carbo carbo, er en kystskarv, som kommer nordfra l Danmark om vinteren, og en søgning på DOF-basen viser, at der var 1-2 eksemplarer i Klintholm Havn på Møn i januar og februar 2010 samt to på Falster, en ved Hesnæs og en ved Gedser, i samme periode. I år er der bare meldt en enkelt, nemlig den som blev fotograferet i Nykøbing F. 28. januar. Asbjørn Jensen bedømmer selv fuglen l at være halvandet år gammel, en 3k er. Det er måske som det skal være, og Storskarven er således en sjælden gæst nordfra i DOF Storstrøms område, men man kan også undre sig over, om det måske kun er ganske få ornitologer, der kigger skarverne igennem. Ifølge DOF-basen bliver der nemlig i resten af landet også kun set ganske få Storskarver. Der er tre observa oner i februar 2010 fra Gilleleje Havn, og nogle jyske observa oner er stadig l behandling i DOF-baseudvalget. Det gælder tre flokke på fugle på vej nordover ved Flagbakken på Skagen midt i april sidste år samt nogle observa oner fra Sølager Strandeng og Hundested Havn i starten af januar i år. Altså kun ganske få observa oner i forhold l, at 9 procent af de skarver, som jægere fik dispensa on l at skyde ved Ringkøbing Fjord i vinteren 2002/2003 l brug for en DMU-undersøgelse viste sig at være norske Storskarver. Der sker en stor udski ning af skarverne om vinteren, sikkert også i DOF Storstrøms område. En del af de lokale Mellemskarver trækker nemlig væk, og de skarver, vi ser på de samme lokaliteter er formentlig i høj grad svenske skarver, der kommer for at overvintre her. Det er fint dokumenteret netop denne vinter, e er at Jesper Brinkmann, som er en del af holdet på Gedser Fuglesta on, sammen med andre har ringmærket skarvunger på blandt andet Møn og Rommerholm i Nakskov Fjord sidste sommer. I løbet af vinteren er der kommet mange lbagemeldinger på netop disse unge skarver fra Holland, Frankrig, Spanien og Gibraltar. En enkelt er endda genmeldt helt fra Marokko kilometer fra reden på Rommerholm, hvor den blev ringmærket bare nogle måneder dligere. 20

21 Ture og Møder Fuglestemmeture i Haslev, hver torsdag i april, maj og juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket kl Vi går via kirkegården ud l fugletårnet i Skoleengen og retur l kirken. Turleder: Leif Tureby, Fuglestemmeture i Maribo. Tirsdag d. 10. og 31. maj, kl Mødested: Biblioteket i Maribo, Østre Landevej 33, 4930 Maribo kl Vi mødes på bibliotekets p-plads, hvorfra vi samlet vil køre l en lokalitet i nærheden og ly e l forårets fuglestemmer. Ulla Brandt tlf.: Raunstrup Sø: Frøkvæk og grisehyl i rørskoven, søndag den 10. april kl En lladelse, som Fugleværnsfonden fik år lbage l at fastholde en højere forårsvandstand, har gavnet søens frøbestande, så der nu dannes formelige forårskor af kvækkende både spids- og butsnudede frøer på det lave vand inderst i rørskoven. Iblandt høres en skrubtudses vrantne kvæk, og fra rørskovens dyb de mys ske grisehyl fra vandriksen. Og på særlige dage kan man være heldig at høre rørdrummen på visit. Derudover er en række af vore standfugle begyndt at synge, og den første Afrikatrækker, gransangeren, er måske på plads. Vi indprenter os stemmerne og ser på det spæde forårsflor i skovbunden. Mødested: P-pladsen v. Ålehusvej (ved indkørslen l nr. 12). Ålehusvej er beliggende to kilometer vest for Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og er en sidevej l Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet l søen. (Bus linje 680R fra Næstved og fra Ringsted ankommer l Ravnstrup kl. hhv og og det tager fem minu er at gå l P-pladsen på Ålehusvej. Der er medri l hjemturen!) Øst-Møn, Møn Fyr m.m. lørdag 16. april kl Mødested: P-pladsen ved Møn Fyr for enden af Fyrvej via Hampelandsvej. Herfra går turen op langs Klinten l radaren, ned gennem skoven forbi Stengården l Karensby bakker. Retur via Bødkermosen og Klinten mod Fyret. Hvis det ser ud l træk i lu en af rovfugle, bliver vi lidt på Pla ormen ved Klinten. Ellers lbage l Fyret. Er der d kigger vi også lidt i Busene Have tæt ved Fyret. Vi bevæger os næsten hele den i halvåbent 21

22 terræn, hvor vi let kan holde øje med både rovfugle, traner og trækkende småfugle, og langs kra ene raster der forhåbentlig også lidt småfugle som gransanger, gærdesanger, drosler, stenpikker, finker eller de første svaler er vi heldige så måske også ringdrossel, rødtoppet fuglekonge eller noget helt uventet. Der bliver en lille kaffepause et passende sted undervejs, så husk termoflasken. Turleder: Per Schiermacker-Hansen Raunstrup Sø: Mere frøkvæk og flere forårsblomster, mandag den 25. april (2.- påskedag) kl Sidste uge af april er for den, der holder af skovbundens vårblomster den skønneste af alle ved Raunstrupsøens bredder. Hvid og gul anemone kappes med hulrodet lærkespore og lungeurt om at dække skovbunden, og ind i mellem finder vi den sælsomme snylter, skælroden, der tapper sin næring fra rødderne af skovens navr og hassel. Frøerne er stadig i gang, i hvert fald de spidssnudede og skrubtudsen, og nu er fuglekoret ved at tage form med såvel egne arter som lånte er fra det sydlige udland. Vi indsnuser vårflorets nektardu og lærer os fuglenes stemmer, mens vi ser på ænder, lappedykkere og svaner. Er vi heldige slår rørhøgen hidsige volter over søen i sine bestræbelser på at lokke en mage l. Mødested: P-pladsen v. Ålehusvej (ved indkørslen l nr. 12). Ålehusvej er beliggende to kilometer vest for Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og er en sidevej l Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet l søen. (Bus linje 680R fra Næstved og fra Ringsted ankommer l Ravnstrup kl. hhv og og det tager fem minu er at gå l Ture og møder 22 P-pladsen på Ålehusvej. Der er medri l hjemturen!) Barup Sø hyl og vræl i reservatet! torsdag 28. april 2011 kl. 19:00 - ca. 21:30 Mange af rørskovens fugle lever en skjult lværelse og ses kun sjældent - l gengæld kan de høres! Der vil denne a en være god chance for at høre nogle af Barup Søs mange vandrikser hyle og vræle i skumringen, mens rørdrummen giver igen med hule baslyde fra rørskovens dyb. På denne d plejer vi også at se de lokale rørhøge i parringsflugt over den store rørskov. Mødested: Indgangen l reservatet fra Lillebrændevej mellem Blæsebjerg og Lillebrænde, vest for Stubbekøbing Turleder: Iben Hove Sørensen (Tlf ). Bal c Flyway. Nyord Enge. Temadag om engfugle søndag 1. maj 2011 kl. 10:00-13:00 Arrangementet er en del af projekt Bal c Flyway. Læs mere om arrangementet på Fugleværnsfondens hjemmeside. Rønnebæksholm/Næstved søndag 1. maj kl Mødested: Rønnebæksholm 1, 4700 Næstved. P-pladsen ved indgangen l hovedbygningen (ved den lille sø). Vi går en tur gennem parken, der har mange gamle og store træer med bl.a. spæ ehuller, videre gennem Sky eskov og retur. I umiddelbar nærhed ligger militærets øvelsesplads, der nu er delvis nedlagt. Her yngler der grågæs og gråstrubet lappedykker i nogle af søerne.