Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Transkript

1 Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1

2 Formål: Undersøgelse af et vandløb Undersøgelsens formål er ved hjælp af kort at undersøge et vandløbs forløb fra udspring til udløb, on location at bestemme vandløbets/åens afstrømningsområde og vandføring. Samtidig skal vandløbets tilstand undersøges ved observation, fysiske og kemiske målinger samt ved flora og faunaundersøgelse. Teori: Forureningen kan måles direkte ved at man tager en vandprøve og analyserer den for koncentrationerne af næringsstofferne nitrat, ammonium og fosfat. Indholdet af næringsstoffer kan vise om der udvaskes næringsstoffer til vandløbet, eller om der har fundet en nedbrydning af organisk stof sted. Disse målinger kaldes tilsammen kemiske målinger. Deres svaghed er imidlertid at det forurenede vand hurtigt passerer gennem åen. Der kan altså med jævne mellemrum komme forurenet vand gennem åen som dræber de følsomme dyr, uden at det kan måles de dage hvor man tager vandprøven. Kemiske undersøgelser giver altså kun et øjebliksbillede af vandløbets tilstand. Typiske måleresultater for de forskellige forureningsgrader: Forureningsgrad I II III IV Iltindhold (mg/l) ph 6,5 8,5 6,5 8,5 6 9 Nitrat (mg/l) Høj Høj 1 2 Meget lav Ammonium (mg/l) <0,1 <0,2 0,3 1,2 Høj Fosfat (mg/l) 0 0,05 0,05 1,0 >0,5 >1,0 Derfor vælger man oftest at undersøge dyre og plantelivet i vandløbet. De arter som er mest følsomme over for dårlige iltforhold vil forsvinde først ved en forurening. Er arterne først døde, varer det typisk (mindst) en sæson før de kommer tilbage igen. Dyr og planter reagerer dog med forskellig tidshorisont på påvirkninger. En undersøgelse af dyrelivet, en såkaldt faunaundersøgelse, giver altså et langtidsbillede. En undersøgelse af plantelivet, en såkaldt floraundersøgelse, vil give et endnu længere tidsbillede, da planterne ofte har en længere tilpasningstid. Faunaundersøgelser bygger på to principielle iagttagelser: Jo bedre iltforholdene er, jo flere forskellige dyrearter vil der være. Det uforurenede vandløb har en høj diversitet. Nogle arter er mere følsomme over for dårlige iltforhold end andre, mens enkelte arter, som pga. deres åndedrætssystemer er meget tolerante over for dårlige iltforhold kan have en direkte fordel af at der er meget organisk stof (føde) og få konkurrenter og rovdyr. Der er altså både rentvandsindikatorer, forureningsdominanter og forureningsindikatorer. 2

3 Mange andre forhold spiller ind på artssammensætningen i vandløbet end forurening med organisk stof: Tidspunkt på året: Specielt insekterne lægger deres æg i vandløbet, æggene klækker og larverne eller nymferne vokser op i vandløbet, de forpupper eller forvandler sig til voksne og flyver op ad vandløbet for at parre sig og lægge nye æg. Vi kan kun registrere dem mens de er larver eller nymfer. Vandløbets fysiske udformning: En naturligt slyngende å har mange flere levesteder med varierende strømforhold og lignende end en udrettet kanal, og vil derfor, forurening eller ej, have en større diversitet. Strømforhold: Er der meget kraftig eller svag strøm vil det påvirke artssammensætningen. Bundforhold: Flere af rentvandsarterne lever på sten og grene i strømmen. Består bunden af sand, påvirker det derfor resultatet. Andre forurenende stoffer: Udledes der giftige stoffer til vandløbet, vil de ramme specielle arter. Det vil denne undersøgelse ikke tage højde for. Planterne påvirkes generelt af de samme faktorer og påvirkes derudover af lysforholdene. Ligesom med dyr bevirker forskellige vandløbsforhold at forskellige arter trives bedre end andre. 3

4 Materialer: Fangstketsjer og net Fotobakke Akvarie, syltetøjsglas eller lignende. Pincet Lup Bestemmelseslitteratur Resultatskemaer, notatpapir og blyant Nitrat, nitrit, ammonium og fosfatmålekits ph indikator Termometer Målebånd, tommestok Waders Evt. kamera til fotografering af dyr, planter og lokalitet Oprydning: Efter undersøgelsens afslutning ryddes op så vandløb og omgivelser efterlades intakte. Husk at opsamle pincetter og ph sticks.

5 Metodebeskrivelser: Fysiske forhold: 1. Tegn skitse af vandløbet med angivelse af vegetation, bundforhold (sten, grene, mudder, grus, sand etc). 2. Vedlæg evt. kort med markering af stedet. 3. Beskriv hvor vandløbets vand kommer fra. 4. Beskriv vandets udseende, lugt etc. 5. Mål vandets strømhastighed. a. Opmål en strækning (l) på f.eks. 10 eller 20 meter. b. Tag tid på, hvor lang tid (t) et let objekt (prop, havregryn etc.) er om at tilbagelægge strækningen. c. Beregn hastigheden (v) i m/s (v = l / t) 6. Mål vandets temperatur flere gange i løbet af dagen i flere dybder. 7. Opmål vandløbsprofil (resultatskema nedenfor): a. Mål vandløbets bredde i overfladen: cm b. Mål dybden hen over vandløbet med passende mellemrum. c. Hjemme tegnes vandløbets profil på millimeterpapir og vandløbets areal beregnes. d. Beregn vandløbets vandføring og sammenlign med tilgængelige off. data. Afstand fra bredden (cm) Dybde (cm) Afstand fra bredden (cm) Dybde (cm)

6 Kemiske forhold: Mål temperatur, ph, nitrat, nitrit, ammonium og fosfat som beskrevet i vejledningen til kittet. Kemikalierester opsamles og bringes tilbage til skolen. Faktor: Resultat (mg/l) ph: Nitrat (NO 3 ): Nitrit (NO 2 ): Ammonium (NH + 4 ): Phosphat (PO 3 4 ): Floraundersøgelse: (Tag gerne billeder) Foretages ved at bestemme så mange planter som muligt på den udvalgte strækning og beskrive hvor mange der er af planterne; dvs. om der kun er enkelte planter, om der er nogle eller om der er mange. Undgå at ødelægge vandløbets grøde og brinker. Planteart Findested (ex: bund, på sten,,,) Få/Nogle/Mange

7 Faunaundersøgelse: Baseres på to typer af prøver: a. Pilleprøve: Tag sten, grene og lignende op af vandløbet og anbring dem i fotobakken med lidt vand i bunden. Pil dyrene af overfladen og anbring dem i vandet i fotobakken. Dryp evt. lidt vand på stenen for at se dyrene. Bestem dyrenes navne vha. bestemmelseslitteraturen. b. Sparkeprøve: Stil dig med ryggen mod strømmen. Sæt ketsjeren foran din fod. Spark op i bunden, så strømmen fører bundmateriale op i ketsjeren. Før ketsjeren op til vandoverfladen. Ryst den i vandoverfladen så sand og mudder vaskes ud og bank indholdet ud i en fotobakke med lidt vand i bunden. Når prøven falder til ro og dyrene begynder at bevæge sig, bestemmes de og resultaterne noteres i skemaet. Sparkeprøver foretages forskellige steder i vandløbet. Træk også ketsjeren gennem grøden (undervands bevoksningen) og gennem den øverste centimeter af bundlaget. Bestem dyrene vha. bestemmelseslitteratur, bestemmelsesnøgler og evt. www. Bestem gruppetal og vandkvalitet som beskrevet nedenfor i skemaerne. Hvis der er digitalkamera til rådighed fotograferes dyrene ellers kan de tegnes. Dyr skal så vidt muligt udsættes igen på findestedet. Skema A Kryds af og tæl op hvor mange af de 20 dyregrupper, der er nævnt nedenfor, der var på din lokalitet. Dette tal kaldes gruppetallet. * betyder at der er tale om en larve. Polypdyr Fimreorme Børsteorme Igler Snegle Muslinger Krebsdyr Slørvinger* Døgnfluer* Vårfluer* Dovenfluer* Lyse dansemyg* Røde dansemyg* Stikmyg* Andre myg* Fluer* Guldsmede* Vandbiller Vandtæger Vandmider

8 Skema B Start foroven i venstre kolonne og stop i det felt hvor du møder et rentvandsdyr fra din lokalitet. I denne linie går du ud i den kolonne under lokalitetens gruppetal. I krydsfeltet kan du aflæse vandkvaliteten. Rentvandsdyr Gruppetal Slørvingenymfer - Moderat til middel Ret god God Meget fin til særdeles fin Døgnfluenymfer - Ret dårlig til middel Moderat Ret god Meget fin til god Vårfluelarver Ret dårlig Middel Moderat Ret god God Tanglopper Dårlig Ret dårlig Middel Moderat Ret god Bænkebidere Meget dårlig Dårlig Ret dårlig Middel Moderat Røde dansemyggelarver Særdeles dårlig Meget dårlig Dårlig Ret dårlig - Røde slambørsteorme Særdeles dårlig Meget dårlig Dårlig - - Fluelarver (rottehaler) Særdeles dårlig Særdeles dårlig Meget dårlig - - Ingen levende dyr Forgiftet