Kan det betale sig at bevilge støtte til elkørestole og elscootere? En effektundersøgelse i Odense Kommune

Transkript

1 Kan det betale sig at bevilge støtte til elkørestole og elscootere? En effektundersøgelse i Odense Kommune

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen og Odense Kommune. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C. Tlf.: Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Dialog Ørbækvej Odense SØ. Tlf.: Forfattere: Åse Brandt og Mette Christina Andersen. Udgivet Download eller se link til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Elektronisk ISBN:

3 Sammenfatning I kommunerne bevilger man støtte til elscootere og elkørestole, og den seneste tilgængelige opgørelse viser, at antallet er stigende. Formålet med bevillingerne er at gøre det muligt for borgere med nedsat gangfunktion at udføre hverdagsaktiviteter og deltage i samfundslivet og dermed få et bedre liv. Da det er vigtigt at vide, om støtten har den ønskede effekt, gennemførte Odense Kommune og Socialstyrelsen en undersøgelse af dette. Undersøgelsen var desuden en del af et større nordisk projekt med deltagelse af Finland og Norge. Metode Projektdeltagerne blev inkluderet løbende på basis af definerede inklusionskriterier. Ud af 82 mulige deltog 49 borgere, hvoraf 48 havde fået bevilget støtte til elscooter og en til elkørestol. Deltagerne var i gennemsnit 71 år (35-91 år), ca. lige mange mænd og kvinder. De fleste havde et mobilitetshjælpemiddel i forvejen, fortrinsvis stok eller rollator. Deltagerne blev interviewet af erfarne ergoterapeuter og fysioterapeuter ved hjælp af psykometrisk testede redskaber (NOMO 1.0 (Nordic Mobility Related Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions), FIM (Functional Independence Measure), SATS 1.0 (Satisfaction with Assistive sistive Technology Services), QUEST 2.0 (The Quebec User Evaluation of Satisfaction with Assistive Technology), EQ-5D, EATS 2-D) og en diagnoseliste baseret på ICD-10. Deltagerne blev interviewet tre gange: i deres hjem lige før de fik deres hjælpemiddel, pr. telefon ca. en måned efter at de havde fået deres hjælpemiddel, og igen i deres hjem ca. et år efter første interview. Endvidere registrerede kommunens sagsbehandlere tidsforbrug for alle, der deltog i hjælpemiddelformidlingen, ved hjælp af et skema, der var udviklet til projektet. Resultater Af de 48, der fik bevilget støtte til elscooter, blev bevillingen givet som forbrugsgode med egenbetaling til 35 (73 %). Idet næsten alle havde fået bevilget støtte til elscooter omhandler resultaterne af undersøgelsen reelt kun denne gruppe. Elscooterbrugerne deltog i flere aktiviteter, efter at de havde fået elscooteren. De deltog gennemsnitligt i 9,5 ud af 20 aktiviteter, før de fik elscooter, og i 11,0 efter de havde fået den. Hvad angår de enkelte aktiviteter deltog flere i følgende aktiviteter, efter at de havde fået elscooteren: gå/køre tur, indkøb, shoppe og tage på posthuset/poste breve. Flere deltog også i yderligere 11 aktiviteter, men ændringen var ikke statistisk signifikant. Og hvad angår hvor ofte de deltog i de enkelte aktiviteter, så deltog de også oftere i at gå/køre tur, indkøb og shoppe. Desuden var det blevet lettere at deltage med hensyn til at gå/køre tur, indkøb, shoppe og tage på posthuset/poste breve, gå i banken, deltage i foreningsliv og besøge familie og venner. Behovet for hjælp til at komme rundt indendørs og udendørs var dog uændret, efter at brugerne havde fået elscooter. 3

4 Deltagernes helbredsrelaterede livskvalitet ændrede sig kun i begrænset omfang. Når den blev målt med EQ-5D sås kun forbedringer for et af spørgsmålene: at udføre sædvanlige aktiviteter, og den samlede score ændredes ikke. Heller ikke VAS-skalaen i EQ-5D ændredes, efter at brugerne havde fået elscooter. Livskvaliteten blev derimod øget, når den blev målt med EATS 2D, der er udviklet for at supplere EQ-5D til brug på hjælpemiddelområdet. EATS 2D viste, at deltagernes livskvalitet var øget med hensyn til at bevæge sig rundt og sociale relationer. Når den tid, som alle involverede havde brugt på hjælpemiddelformidlingsprocessen, processen, blev lagt sammen, løb det op i gennemsnitligt 15 timer pr. sag, dog var der stor variation. Sagsbehandlerne brugte mest tid på udredning og administration, ca. dobbelt så meget som i den tilsvarende norske del af undersøgelsen, formentlig fordi elscootere i Danmark bevilges som forbrugsgode, hvilket kræver omfattende dokumentation. Der var stor tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessen, idet over 90 % enten var tilfredse eller meget tilfredse samlet set. Mindst tilfredshed var der med den tid, der gik fra ansøgning til udlevering af elscooter, med opfølgning og muligheden for at komme i kontakt med dem, der bevilger elscooterne. Deltagernes kommentarer understøttede dette, men de også gav idéer til forbedring af hjælpemiddelformidlingsprocessen. Der var også stor tilfredshed med selve elscooteren. Over 90 % var enten tilfredse eller meget tilfredse med de fleste af elscooterens karakteristika. Knap 10 % var dog ikke tilfredse med elscooterens holdbarhed og tryghed/sikkerhed. Der var kun få kommentarer vedrørende dette, men to var væltet, og flere var bange for at vælte. Flere bemærkede, at elscooteren var begyndt at ruste, og at batteriets levetid var for kort. Deltagerne var også blevet spurgt om deres forventninger til elscooteren, om den levede op til forventningerne, og om elscooterens betydning. Brugernes forventninger kunne grupperes i tre dimensioner: Øget frihed, social kontakt og uafhængighed. Ved opfølgningsspørgsmålet om hvorvidt deltagerne fik deres forventninger opfyldt, svarede mere end 90 %, at de havde fået opfyldt deres forventninger, hvoraf ca. halvdelen havde fået dem opfyldt bedre eller meget bedre end forventet. Fire deltagere (8%) havde ikke fået opfyldt deres forventninger. Et lignende resultat ses med hensyn til betydning, ng, hvor ca. halvdelen mente, at elscooteren havde meget stor betydning, ca. en tredjedel stor betydning, ca. 10 % at den havde nogen betydning og en (2%) mente ikke, at den havde nogen betydning. Deltagernes beskrivelse af elscooterens betydning kunne grupperes på samme måde som deres forventninger til den: Øget frihed, social kontakt og uafhængighed. Omkostningerne til elscooterne over en fem-seksårig periode blev beregnet og viste, at de direkte omkostninger pr. elscooter i alt var kr Heraf kunne kr henføres til tidsforbrug for alle der deltog i hjælpemiddelformidlingsprocessen, inkl. brugere og pårørende. De resterende kr var fortrinsvis relateret til indkøb af elscooteren og reparation/vedligeholdelse. Ved en levetid på fem år er den gennemsnitlige omkostning kr pr. år, og hvis levetiden sættes til seks år, er det kr Det var hensigten at udføre en økonomisk 4

5 evaluering, en cost-utility analyse, men det var ikke muligt, da EQ-5D ikke ændredes. Konklusion Det kan konkluderes, at elscooterne havde overordentlig stor betydning for deltagerne, og at de fik opfyldt deres forventninger. Elscooterne øgede deltagernes aktivitet og deltagelse, ligesom det blev lettere for dem, især hvad angår centrale aktiviteter som at gå/køre tur og købe ind. Men deltagerne fik ikke brug for mindre hjælp fra andre. Brugernes tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessen og med elscooterne var høj, og der blev givet idéer til forbedring af den. Resultaterne er i tråd med tidligere danske og internationale forskningsprojekter, hvorfor resultaterne formentlig også gælder for andre kommuner end Odense. Der er iværksat initiativer, der kan forbedre hjælpemiddelformidlingsprocessen og brugernes kørefærdigheder. Som svar på spørgsmålet om det kan betale sig at bevilge støtte til elscootere? Ja, det kan det de er uvurderlige for mange borgere med nedsat gangfunktion. 5

6 Indhold Tabeller og figurer... 8 Forord... 9 Introduktion Formål Hypoteser Metode og materiale Studiedesign og procedurer...12 Redskaber...13 Dokumentation af hjælpemiddelformidlingsprocessen og udgifter Baggrundsdata og helbredstilstand Mobilitetsrelateret deltagelse Livskvalitet Tilfredshed med hjælpemiddelformidlingen Tilfredshed med hjælpemidlet Analyse...17 Kvantitative data Kvalitative data Omkostningseffektivitet Inklusion af deltagere...18 Deltagelse og frafald Bevilling af støtte til elscooter eller elkørestol Beskrivelse af deltagerne Etik Resultater Hjælp til mobilitet i forskellige omgivelser...21 Mobilitetsrelateret deltagelse...22 Hvad brugerne deltog i og ændringer efter et år Deltagelsesrepertoire Deltagelsesfrekvens Lethed/besvær ved deltagelse Helbredsrelateret livskvalitet...25 Hjælpemiddelformidlingsprocessen...26 Tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessen...28 Tilfredshed i relation til proces og information Tilfredshed med samarbejdet med fagpersoner Tilfredshed samlet set Tilfredshed med elscooteren eller elkørestolen...31 Brugernes uddybende kommentarer Forventninger og betydning...33 Forventninger...33 Frihed Social kontakt Uafhængighed Opfyldelse af forventninger

7 Betydning...34 Frihed Social kontakt Uafhængighed Omkostningseffektivitet...36 QALY Direkte omkostninger Omkostning pr. QALY Diskussion Mobilitetsrelateret deltagelse og hjælp til mobilitet...38 Helbredsrelateret livskvalitet...39 Hjælpemiddelformidlingsprocessenmidlingsprocessen...40 Brugertilfredshed Elscooterne...41 Omkostningseffektivitet...41 Generaliserbarhed og reliabilitet...42 Intern validitet...43 Implikationer for praksis Implikationer for forskning og udvikling...44 Konklusion Litteratur

8 Tabeller og figurer Tabeller Tabel 1. Dataindsamling. Tabel 2. Bevillinger af støtte til elkørestol og elscooter samt frafald. Tabel 3. Deltagelse før og efter bevilling af elkørestol eller elscooter. Tabel 4. Gennemsnitligt tidsforbrug for de forskellige parter, der medvirkede i de forskellige trin i hjælpemiddelformidlingsprocessen. Tabel 5. QALY efter et års brug af elscooter. Tabel 6. Samfundsmæssige direkte omkostninger i forbindelse med bevilling af støtte til elscooter. Figurer Figur 1. Deltagelse og frafald i projektet. Figur 2. Brugernes behov for hjælp i forskellige omgivelser. Figur 3. Andele af brugere, der fandt, at mobilitetsrelateret deltagelse var blevet lettere, var uændret, eller var blevet sværere et år efter, at de havde fået deres elkørestol eller elscooter. Figur 4. Ændring i helbredsrelateret livskvalitet efter at have haft en elkørestol eller en elscooter et år. Figur 5. Andele af sager, hvor terapeuter, brugere/pårørende og forhandlere har deltaget i udvalgte trin i sagsbehandlingen. Figur 6. Tilfredshed med forskellige aspekter af hjælpemiddelformidlingseller elkørestolen. Figur 9. Brugernes vurdering af elscooterens eller elkørestolens processen. Figur 7. Tilfredshed med forskellige aspekter af hjælpemidlet. Figur 8. Brugernes opfyldelse af forventninger til elscooteren betydning. Bilagstabeller Bilagstabel 1.1. Samfundsmæssige direkte omkostninger i forbindelse med bevilling af støtte til elscooter. Bilagstabel 2.1. Variable, der indgik i analysen af faktorer, som påvirker effekter af brug af elscooteren/elkørestolen. Bilagstabel Baggrundsdata. Brugere, der deltog i hele projektet. Bilagstabel Helbredsforhold blandt de brugere, der deltog i hele projektet. Bilagstabel Sygdomme blandt de brugere, der deltog i hele projektet. Bilagstabel Brugernes behov for hjælp til mobilitet i forskellige omgivelser. Bilagstabel Faktorer af betydning for effekter af elscooter og elkørestol. Bilagstabel 2.7. Deltagelsesfrekvens lsesfrekvens ved T1 og T3. Bilagstabel Antal og andele af brugere, der fandt, at mobilitetsrelateret deltagelse var blevet lettere, var uændret eller var blevet sværere. Bilagstabel Helbredsrelateret livskvalitet. Bilagstabel Brugernes tilfredshed og utilfredshed med forskellige trin i hjælpemiddelformidlingsprocessen ved T2. 8

9 Forord Denne rapport handler om et praksis-forsknings-samarbejdsprojekt samarbejdsprojekt mellem Odense Kommune og Hjælpemiddelinstituttet (nu Socialstyrelsen). Projektets overordnede formål var at undersøge, om kommunal bevilling af elkørestole og elscootere er nyttig for borgere med nedsat eller manglende gangfunktion med hensyn til deltagelse i hverdags- og samfundslivet, deres livskvalitet og tilfredshed med indsatsen. Desuden var det formålet at undersøge, om støtte til hjælpemidlerne er omkostningseffektivt. Emnet er vigtigt af flere grunde. Det er først og fremmest vigtigt at vide, om den kommunale hjælp, som borgerne modtager, virker. Det vil sige, om borgerne får lettere ved at klare deres hverdag, og om deres livskvalitet bliver forbedret, efter at de har fået en elkørestol eller elscooter. Hvis ikke, er det vigtigt at finde andre og bedre løsninger på borgernes problemer med at færdes og med at deltage i hverdags- og samfundslivet. Og hvis ikke borgernes problemer bliver løst, er kommunernes udgifter desuden spildt, hvad der er særligt problematisk i en trængt kommunal økonomi. Projektet er en del af et nordisk forskningssamarbejde med deltagelse fra Norge, Finland og Danmark, men denne rapport omhandler kun de første danske resultater. De fælles nordiske resultater vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Projektet har dog allerede haft betydning, idet Odense Kommune på flere punkter har brugt resultaterne til kvalitetsudvikling af hjælpemiddelformidlingen. Desuden er der igangsat et projekt, Kør sikkert, der skal tilvejebringe en standardiseret test og efterfølgende træning af elkørestolsbrugeres og elscooterbrugeres kørefærdigheder. Projektets overordnede ledelse og analyse af data blev varetaget af Åse Brandt, seniorforsker, Socialstyrelsen, og koordinator af projektet i Odense Kommune var ergoterapeut Mette Christina Andersen. Dataindsamlingen blev foretaget af Charlotte Lindequist Ariens, Birgitte Jensen, Dorte Lindblad, Lis Vivi Pedersen, Tina Paaske, Maibritt Skipper, Jane Stage, Christina Svendsen, Gitte Sølby og Pia Toftemann, alle ergoterapeuter eller fysioterapeuter i Odense Kommunes Hjælpemiddelafdeling. Data blev indtastet og kvalitetssikret af Stina Bjørnskov Hansen, Hjælpemiddelinstituttet (nu Socialstyrelsen). Vi takker alle brugerne af elkørestole og elscootere samt alle andre, der har deltaget i projektet. Karin Theilgaard Leder af Hjælpemiddelområdet Odense Kommune Kurt Møller Faglig leder, ViHS Socialstyrelsen 9

10 Introduktion Der bevilges støtte til elscootere og elkørestole for at gøre det muligt for borgere med mobilitetsbegrænsninger at færdes på trods af disse. I de senere år er disse hjælpemidler blevet et stadigt oftere syn i gadebilledet, og en stikprøveundersøgelse i 33 kommuner har da også vist en fordobling af elscooterbevillingerne i perioden Antallet af bevillinger til elkørestole var også steget, men stigningen var mindre (1). Hjælpemidler bevilges efter lov om social service med det formål at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv og at lette den daglige tilværelse væsentligt (2). Borgere med varigt nedsat funktionsevne kan med hjælpemidler få mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre på samme alder og i samme livssituation. De fleste hjælpemidler bevilges som udlån, men hvis der er tale om produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed, bevilges de som forbrugsgoder, hvilket nu ofte er praksis i forhold til elscootere. Dette indebærer blandt andet, at brugeren selv skal betale 50 % af anskaffelsessummen og selv betale for vedligeholdelse og i de fleste tilfælde for reparation af produktet. At elscootere nu bevilges som forbrugsgode skyldes en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i Begrundelsen er, at: Køretøjerne fremstilles og forhandles i dag bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen (3). Dog kan elscootere bevilges som forbrugsgode, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel, hvorved de også bevilges som udlån ligesom elkørestole. Bevilling af støtte til hjælpemidler sker som en del af hjælpemiddelformidlingsprocessen, der blandt andet består af udredning af ansøgerens behov og kompetencer, vurdering af, om ansøgeren er berettiget til støtte (og i givet fald hvilken type af støtte), valg af hjælpemiddel, træning i brug af det, eventuelt boligtilpasninger samt opfølgning og evaluering (4, 5). Det er implicit, at kvaliteten af hjælpemiddelformidlingsprocessen har betydning for brugerens nytte af og tilfredshed med hjælpemidlet, men det er sjældent undersøgt. Der er endog stort set ingen viden om, hvad der rent faktisk foregår i hjælpemiddelformidlingsprocessen, og internationalt er der nu øget bevågenhed om processens betydning for effekter af hjælpemidler (6). Effekter af elscootere er ligeledes sjældent undersøgt. En systematisk gennemgang af videnskabelig international litteratur fra 2009 om mobilitetshjælpemidlers effekt (7) fandt kun et enkelt studie om elscooteres effekter, der viste, at brugerne i højere grad kom ud og handle og kom til lægen, efter at de havde fået en elscooter (8). Et par studier har undersøgt effekter af elkørestole med hensyn til aktivitet og deltagelse og har fundet, at elkørestole medvirker til at øge brugernes aktivitet og deltagelse (9, 10). Litteraturgennemgangenen konkluderede, at dokumentation af effekt af mobilitetshjælpemidler fortsat er i begyndelsesstadiet, og at der er mangel på 10

11 studier af høj kvalitet. Forfatterne vurderede, at der er behov for studier om effekt af mobilitetshjælpemidler, om tilfredshed med dem, samt studier om hjælpemiddelformidlingens betydning (7). I Danmark er der, så vidt vides, kun gennemført et par studier om elscootere og elkørestole. Et nyt kvalitativt studie af brugernes oplevelser af at bruge elkørestol konkluderer, at de fagpersoner, der er ansvarlige for hjælpemiddelformidlingsprocessen, kan understøtte brugerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at have fokus på brugernes aktiviteter og identitet (11). Et ældre tværsnitstudie har vist, at brugerne mente, at deres aktivitet og deltagelse blev øget efter bevillingen af en elscooter eller elkørestol (12, 13). Viden om hjælpemidlers nytte og effekt er således vigtig viden, men ud fra et samfundsmæssigt perspektiv har det også stor betydning at vide, om indsatsen står mål med de omkostninger, der er forbundet med den. Dette kan undersøges ved hjælp af en økonomisk evaluering, men der er så vidt vides ikke gennemført nogen af disse, hvad angår elscootere og elkørestole, hverken nationalt eller internationalt. I Norden er der stor opmærksomhed på behovet for effektstudier på hjælpemiddelområdet. En af barriererne er manglen på brugbare evalueringsredskaber, hvorfor redskabet Nordic mobility-related participation outcome evaluation of assistive device interventions, NOMO 1.0., blev udviklet i en nordisk sammenhæng (14). Redskabet findes på dansk 1, finsk, norsk og svensk og undersøger effekter med hensyn til: 1) hjælp til mobilitet 2) mobilitetsrelateret deltagelse, som omhandler deltagelse, der indebærer mobilitet. Det vil sige, at deltagelse i form af læsning ikke er inkluderet, hvorimod indkøb er det. Derved kan der undersøges specifikt på deltagelse, der forventes at kunne forbedres med mobilitetshjælpemidler. Dette studie er en del af et nordisk projekt, NOMO-projektet, hvor NOMO 1.0 er det centrale redskab. Ud over Danmark deltager NAV fra Norge og the National Institute for Health and Welfare (THL) fra Finland. Desuden deltager CASE - Centre for Ageing and Supportive Environments, Lunds Universitet i Sverige, i en del af projektet. Denne rapport omhandler den danske del af studiet. 1 Den danske version kan hentes gratis på: der/opfolgning-og-evaluering-1/nomo 11

12 Formål Formålet med projektet var at få viden om, hvilken effekt bevilling af støtte til elkørestol eller elscooter har med hensyn til brugernes: behov for hjælp til mobilitet i forskellige omgivelser deltagelse i hverdagslivet relateret eret til mobilitet (mobilitetsrelateret deltagelse) livskvalitet samt interventionens omkostningseffektivitet. Det var desuden et formål at kortlægge hjælpemiddelformidlingsprocessen og undersøge brugertilfredshed med denne og med hjælpemidlerne. Hypoteser Det forventes, at bevilling af støtte til elkørestol eller elscooter vil øge brugernes mobilitetsrelaterede deltagelse og deres livskvalitet, samt reducere behovet for hjælp til mobilitet. Det forventes, at omkostningen pr. kvalitetsjusteret leveår vil være lav i sammenligning med andre interventioner i social- og sundhedssektoren. Metode og materiale Studiedesign og procedurer Projektet var et opfølgningsstudie. Der blev indsamlet data: T0: i løbet af hjælpemiddelformidlingsprocessen T1: lige før brugerne fik udleveret deres elkørestol eller elscooter (baseline) T2: ca. to månederer (gennemsnitligt 65 dage) efter formidlingsprocessen var afsluttet T3: gennems13 måneder efter T1 (opfølgning). En projektgruppe med 11 kommunale ergo- og fysioterapeuter fra Odense Kommune var ansvarlige for dataindsamlingen. Alle gennemgik inden projektstart undervisning i brug af projektets redskaber og træning i at foretage interviews. Seks terapeuter var primære interviewere, og fire stod klar i tilfælde af, at nogle fratrådte projektgruppen undervejs. En terapeut var koordinator og sikrede dataindsamlingens fremdrift og kvalitet. Gruppen varetog i perioden både sagsbehandling og interview i forbindelse med bevilling af støtte til elscootere samt interviews med elkørestolsbrugerne, mens sagsbehandlingen af elkørestole blev varetaget af kommunens elkørestolsteam. Ingen interviewede borgere, hvis sagsbehandling de varetog, borgere de kendte eller borgere fra eget 12

13 distrikt. Den ansvarlige sagsbehandler indsamlede data om hjælpemiddelformidlingsprocessen (T0). Interviewene T1 og T3 fandt sted i borgernes hjem, og T2 blev udført som telefoninterview. De udfyldte skemaer blev sendt anonymiseret til Hjælpemiddelinstituttet (nu Socialstyrelsen), som foretog datainddatering og analyser. Redskaber Tabel 1 giver en oversigt over, hvilke data der blev indsamlet hvornår, hvilket redskab der blev brugt, og hvem der indsamlede data. I det følgende beskrives, hvilke data der blev indsamlet ved hjælp af de enkelte redskaber, hvordan de blev anvendt, og om der var tale om standardiserede redskaber, dele af standardiserede redskaber eller studiespecifikke redskaber. Dokumentation af hjælpemiddelformidlingsprocessen og udgifter Dokumentationen af hjælpemiddelformidlingsprocessen blev foretaget i løbet af sagsbehandlingen ved hjælp af et studiespecifikt redskab til at registrere tidsforbrug for alle involverede parter i hjælpemiddelformidlingsprocessen. Ud fra viden om praksis blev processen opdelt i forskellige trin, som den enkeltes tidsforbrug blev registreret i, fx udredning af behov, afprøvning af model, administration, opfølgning med videre. Desuden blev udgifter for brugeren og Odense Kommune til selve hjælpemidlet samt eventuelle følgeudgifter registreret, som fx boligtilpasning og transport. Baggrundsdata og helbredstilstand Del A fra redskabet NOMO 1.0 (Nordic Mobility Related Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions) (15) blev anvendt til at indsamle baggrundsdata om de projektdeltagere (herefter kaldet brugere (af elscooter eller elkørestol)), der deltog i projektet. Det drejer sig om køn, alder, samliv, funktionsnedsættelser, brug af hjælpemidler med videre. Yderligere data om fysisk funktionsnedsættelse blev indsamlet ved hjælp af det standardiserede redskab FIM (Functional Independence Measure) (16, 17). Der blev stillet fem spørgsmål: tre omhandlede hjælp til forflytning og to omhandlende hjælp til mobilitet. Brugerne skulle definere, i hvilken grad de var afhængige af hjælp på en syvtrins ordinalskala, hvor 1 var total afhængig og 7 var fuldstændig selvhjulpen. Information om brugernes diagnoser blev indhentet ved hjælp af en liste over sygdomme, der tidligere har været anvendt i nordiske studier om mobilitetshjælpemidler, og fundet relevant. Listen er baseret på den internationale klassifikation af sygdomme, ICD-10 (18), og består af diagnosegrupper, der kan medføre begrænsninger i forhold til mobilitet. Brugerne skulle svare på, hvilke sygdomme lægen havde fortalt dem, at de havde. Hvis brugerne nævnte mere end tre sygdomme, skulle de vælge de tre vigtigste. 13

14 Mobilitetsrelateret deltagelse NOMO 1.0 er et standardiseret redskab, som anvendes til at evaluere mobilitetshjælpemidlers effekt med hensyn til: 1) mobilitet 2) hverdagsaktiviteter og deltagelse i samfundslivet, der indebærer mobilitet; det vil sige mobilitetsrelateret deltagelse (15). Evalueringen foregik ved, at der gennemførtes to strukturerede interviews: et baselineinterview (T1) lige før brugeren fik sit hjælpemiddel og et opfølgningsinterview (T3) ca. et år efter baselineinterview. I realiteten blev det gennemsnitligt 13 måneder efter (fra måneder). Opfølgningstiden på et år var valgt for at tage højde for forskellige årstider. Effekterne udgøres af ændringer i mobilitet og mobilitetsrelateret deltagelse mellem T1 og T3. NOMO 1.0 indeholder overordnet to dele: Del A og Del B. Del A indeholder som nævnt items, det vil sige spørgsmål/emner, der indgår i redskabet, som beskriver projektdeltagerne. Del B er redskabets centrale del, som handler om mobilitetshjælpemidlers effekter med hensyn til: graden af hjælp fra andre til mobilitet i fire forskellige miljøer. Brugeren vurderede dette ved hjælp af en firetrins ordinalskala, der gik fra ingen hjælp til meget hjælp. frekvensen af mobilitetsrelateret deltagelse, det vil sige, hvor ofte 20 forskellige deltagelsesaspekter saspekter udførtes. Brugeren angav dette ved hjælp af en ottetrins ordinalskala, der gik fra dagligt til aldrig. sværhedsgraden af mobilitet i forbindelse med de deltagelsesaspekter, den enkelte udførte. Brugeren vurderede dette ved hjælp af en femtrins ordinalskala, der gik fra meget let til meget vanskeligt samt ved ikke. antallet af mobilitetsrelaterede deltagelsesaspekter, som brugeren udførte. Dette blev beregnet på grundlag af frekvensen af mobilitetsrelateret deltagelse ved hjælp af et sumindeks. Desuden undersøgtes det i Del A, ved hjælp af åbne spørgsmål, hvilke forventninger brugerne havde til hjælpemidlet (T1), i hvilket omfang forventningerne blev opfyldt, samt hjælpemidlets betydning (T3). Livskvalitet EQ-5D blev anvendt til undersøgelse e af brugernes selvvurderede livskvalitet før og efter hjælpemiddelinterventionen(t1 og T3) (19). EQ-5D er et standardiseret redskab, der oftest anvendes ndes til økonomiske evalueringer. Effektmålet er kvalitetsjusterede leveår, hvilket har den fordel, at det er muligt at sammenligne effekter på tværs af interventioner. Redskabet indeholder fem spørgsmål om fysisk og psykisk helbred samt en VAS-skala, hvor 14

15 brugerne vurderer deres helbred generelt på en skala fra 0-100, hvor 0 er den værst tænkelige helbredstilstand, og 100 er den bedst tænkelige helbredstilstand. Desuden indgik to spørgsmål fra EATS-2D om mobilitet og sociale relationer som supplement, fordi spørgsmålene i EQ-5D ikke tager højde for besvarelser fra personer, der ikke kan gå (20). De to spørgsmål har, i et svensk studie om effekt af rollatorer, vist sig at være velegnede som supplerende spørgsmål (21). Tilfredshed med hjælpemiddelformidlingen Brugernes tilfredshed med hjælpemiddelformidlingen blev undersøgt ved hjælp af SATS 1.0 (Satisfaction with Assistive Technology Services), der er et nyt standardiseret redskab med 10 spørgsmål om tilfredshed med forskellige aspekter af formidlingsprocessen (22). Hvert spørgsmål besvares ved hjælp af en femtrins ordinalskala, der går fra meget utilfreds til meget tilfreds samt ved ikke. Der er desuden mulighed for at notere brugernes eventuelle uddybende kommentarer ved hvert spørgsmål. Skemaet blev sendt til brugeren ved sagens afslutning, det vil sige, når de havde fået deres elscooter/elkørestol med et følgebrev om et tidspunkt, hvor de ville blive ringet op og interviewet (T2). Tilfredshed med hjælpemidlet Til undersøgelse af brugernes tilfredshed med hjælpemidlet anvendtes QUEST 2.0 (The Quebec User Evaluation of Satisfaction with Assistive Technology), der er et standardiseret spørgeskema. Redskabets otte items om brugertilfredshed med elscooternes/elkørestolenes karakteristika blev anvendt, samt desuden et ekstra item om hjælpemidlets udseende (23). Brugeren vurderede dette ved hjælp af en femtrins ordinalskala, der går fra meget utilfreds til meget tilfreds samt ved ikke.. Der var desuden mulighed for at notere eventuelle uddybende kommentarer fra brugerne. Data blev indhentet som en del af opfølgningsinterviewet (T3). 15

16 Tabel 1. Dataindsamling Tidspunkt Type af data Redskab* Type of data indsamling Dataindsamler T0 Registrering af data i skema Dokumentation af hjælpemiddelformidlingsprocessen (HFP) Studie specifikt Registrering ering af deltagere og den tid, hver især har brugt i HFP Kommunale sagsbehandlere T1 Baseline. Lige før brugerne fik deres hjælpemiddel Baggrundsdata NOMO 1.0 Del A Funktionsnedsættelser Diagnose FIM NOMO 1.0 Del A FIM Liste baseret på ICD-10 Personligt interview i brugerens hjem Interviewere T2 Ca. to måneder efter sagens afslutning T3 Opfølgning, ca. et år efter baseline Mobilitet og mobilitetsrelateret deltagelse Livskvalitet Tilfredshed med SATS 1.0 HFP Baggrundsdata NOMO 1.0 Del A Telefoninterview Funktionsnedsættelser Tilfredshed med hjælpemidlet NOMO 1.0 Del B EQ-5D og EATS- 2D NOMO 1.0 Del A FIM QUEST 2.0 Personligt interview i brugerens hjem Interviewere Interviewere Mobilitet og mobilitetsrelateret deltagelse NOMO 1.0 Del B Livskvalitet EQ-5D og EATS 2D *Redskabernes fulde navn findes i teksten ovenfor 16

17 Analyse Kvantitative data Der blev anvendt deskriptiv statistik til beskrivelse af data. Ved undersøgelse af, om der var forskel mellem dem, der faldt fra inden T3, og dem, der gennemførte T3, blev der anvendt en uparret t-test test til analyse af kontinuerte data og Mann- Whitney test til analyse af dikotome data og ordinaldata. Forskelle mellem baseline (T1) og opfølgningsdata (T3) blev beregnet ved hjælp af en Sign Test ved ikke-normalt fordelte ordinaldata (hjælp til mobilitet) og en parret t-test test ved kontinuerte normalfordelte data (deltagelsesrepertoire, QALY). Ved analyse af, om der var ændringer i antallet af deltagelsesaspekter, som brugerne deltog i ved T1 og T3, blev data forinden dikotomiseret i aldrig (gør ikke) og andet (gør). Analyserne blev foretaget med McNemars test. Det blev undersøgt, om følgende faktorer (uafhængige variable) havde betydning for statistisk signifikante positive effekter af elscooterne/elkørestolene: alder, samliv, forringet fysisk funktion, antal øvrige hjælpemidler, om bevillingen var givet som forbrugsgode samt borgernes tidsforbrug. Deltagelsesrepertoire ved baseline indgik også i analysen af øget deltagelsesrepertoire. Første skridt i analysen var dikotomisering af effektmålene (afhængige variable) i uændret/reduceret og forbedret.. Dernæst blev der gennemført bivariate analyser af sammenhæng mellem uafhængige og afhængige variable. Ved statistisk signifikante sammenhænge blev der gennemført logistiske regressionsanalyser (Backwards LR), hvor de uafhængige variable samt alder og køn indgik, for at undersøge hver enkelt faktors selvstændige betydning for effekterne. (Se oversigt over variable, der indgik i analysen, i bilagstabel 1). Der var valgt et signifikansniveau på 0,05, således at p-værdier under 0,05 angav, at resultaterne var signifikante, det vil sige ikke skyldtes tilfældigheder. Statistikprogrammet SPSS 20.0 eller Excel 2010 blev anvendt til at foretage analyserne. Kvalitative data Brugernes kommentarer fra de to åbne spørgsmål i NOMO 1.0 om forventninger til hjælpemidlet, og hvilken betydning det efterfølgende havde haft samt de uddybende kommentarer om tilfredshed fra SATS 1.0 og Quest 2.0, blev analyseret ud fra Giorgis metoderegler for en fænomenologisk analyse (24). Essensen kategoriseredes i overordnede temaer, der tilsammen udgjorde en generel struktur af brugernes oplevelser. Brugernes mundtlige udsagn blev oversat til skriftsprog i loyalitet til indholdet, eller citeret i den form som interviewer havde noteret i spørgeskemaerne (25). Omkostningseffektivitet Analysen blev gennemført ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, det vil sige, at alle omkostninger indgik i analysen, uanset om det var kommunen, 17

18 hjælpemiddelbrugerne eller forhandlerne, der afholdt dem. Den blev udført som en cost-utility analyse for at undersøge omkostningen pr. kvalitetsjusteret leveår (QALY)(26). Kun bevilling af elscootere indgik i analysen, da der kun var givet en enkelt elkørestolsbevilling, og omkostninger og effekt eventuelt kan adskille sig. I en økonomisk evaluering sammenlignes to alternativer, og i analysen blev sammenligningen foretaget mellem før og efter bevilling af elscooter. Alternativet til elscooter var således ingen elscooter, og brugeren fungerede som sin egen kontrol. Effekten var QALY, der blev beregnet ved, at EQ-5D spørgsmålene blev omsat til QALY ved hjælp af vægte (27). Her blev det danske datasæt, der er udviklet med metoden Time Trade-Off (TTO), valgt som udgangspunkt, og der blev foretaget en følsomhedsanalyse, hvor datasættet udviklet på basis af VAS-metoden blev anvendt, fordi resultatet kan variere alt efter, hvilket datasæt der anvendes. En QALY kan ligge mellem 0 og 1, hvor 0 repræsenterer død og 1 perfekt helbred. I analysen indgik direkte omkostninger (tidsforbrug til hjælpemiddelformidling, transportudgifter i forbindelse med denne, udgifter til indkøb af elscooter, reparation og vedligeholdelse af elscooteren, afledte boligændringer og andre relaterede udgifter), hvorimod indirekte omkostninger (fx produktionstab som følge af sygefravær) og uhåndgribelige omkostninger (fx usikkerhed, angst og smerte for brugere og pårørende) ikke er medtaget, da disse ikke blev vurderet som relevante. Analysen blev udført i et femårs perspektiv, hvilket erfaringsmæssigt svarer til en scooters levetid, samt en følsomhedsanalyse, hvor der blev brugt et seksårs perspektiv. Analysen blev derudover gennemført for de to køn særskilt. Detaljer om analysen kan findes i Bilag 1. Inklusion af deltagere Borgere i Odense Kommune, der opfyldte følgende kriterier, blev i perioden 1. maj 2009 til 31. december 2011 inviteret til at deltage i undersøgelsen. Inklusionskriterier: Det skulle være besluttet, at borgeren skulle have støtte te til en elkørestol eller en elscooter, men den skulle endnu ikke være udleveret. Borgeren skulle være 18 år eller derover. Borgerens kognitive og verbale funktionsevne skulle ved en skønsmæssig vurdering være så god, at den pågældende var i stand til at deltage i interviewene. Borgeren skulle bo i eget hjem (det vil sige inklusiv ældrebolig). 18

19 Eksklusionskriterier: Borgere, der boede på plejecentre/plejehjem. Borgere, der ikke havde haft lejlighed til at udføre forskellige aktiviteter. Hvis er borger fx lige er kommet hjem fra hospitalet, kan den pågældende ikke vide, hvor let eller svært det er at udføre en aktivitet. Borgere, der ankede kommunens afgørelse om bevilling af elkørestol eller elscooter som hjælpemiddel eller forbrugsgode. Deltagelse og frafald I alt 82 borgere blev spurgt, om de ønskede at deltage i projektet, hvoraf 62 sagde ja. Af de 20, der ikke ønskede at deltage, var de hyppigste årsager, at de ikke orkede det (n=6) eller ikke havde råd til egenbetaling på elscooter (n=4). To havde lejet en elscooter inden bevilling, og to ankede kommunens afgørelse. Resten havde andre grunde, eller gik bort, inden sagsbehandlingen blev afsluttet (se figur 1). Mulige deltagere (n=82) Frafald (n=20) Orker ikke at deltage (n=6) Ikke råd til at betale del af elscooter (n=4) Lejet elscooter (n=2) Klaget over bevilling (n=2) Mors (n=1) Andet (n=5) T1. Baseline (n=62) Frafald (n=5) Orker ikke (n=1) Ikke købt elscooter/anden løsning (n=2) Helbred (syn, demens) (n=2) T2. SATS (n=57) Frafald (n=8) Mors (n=2) Uoplyst (n=6) T3. Opfølgning (n=49) Figur 1. Deltagelse og frafald i projektet En bortfaldsanalyse af om der var forskel på de deltagere, der deltog i hele projektet, og dem, der faldt fra før T3, viste, at der ikke var signifikant forskel på de to grupper med hensyn til alder, køn, samliv og helbred. Gennemsnitsalderen i gruppen, der deltog i hele projektet, var 71 år, hvorimod den for frafaldsgruppen var 65 år. Men forskellen var ikke signifikant. Se tabel 2. 19

20 Tabel 2. Bevillinger af støtte til elkørestol og elscooter samt frafald Hjælpemiddel T1. Bevilget ved baseline T3. Ved opfølgning n (%) n (%) Elkørestol, inden- og udendørs Elscooter, inden- og udendørs Elscooter, indendørs Elscooter, udendørs Manglende data I alt 3 (5) 3 (5) 0 (0) 54 (87) 2 (3) 62 (100) 1 (2) 2 (4) 0 (0) 46 (94) 0 (0) 49 (100) Frafald n (%) 2 (67) 1 (33) 0 (0) 8 (15) 13 (100) Bevilling af støtte til elscooter eller elkørestol Af de 49 brugere, der deltog ved både baseline og opfølgning, fik en enkelt bevilget en elkørestol som hjælpemiddel. De øvrige fik bevilget en elscooter. 13 heraf fik bevillingen en som hjælpemiddel og anvendte elscooteren til udendørsbrug. 35 fik bevilget en elscooter som forbrugsgode. Af disse anvendte to elscooteren både indendørs og udendørs, og de øvrige 33 anvendte den udendørs. I alt var der 14 (28,6 %), der fik bevillingen som hjælpemiddel, og 35 (71,4%), der fik den som forbrugsgode. Beskrivelse af deltagerne Brugernes gennemsnitsalder var 71 år (35-91 år), og der var ca. lige mange mænd og kvinder. Langt de fleste boede i storby/by eller forstad i en almindelig bolig, og kun en enkelt boede i en beskyttet bolig. Næsten alle (90 %) anså deres hjem for at være velindrettet i forhold til deres funktionsnedsættelse. Langt de fleste havde et hjælpemiddel i forvejen, især var der mange, der brugte stok (61 %) og/eller rollator (59 %) udendørs. Det mest benyttede transportmiddel var bil eller taxa som passager (86 %) efterfulgt af handicaptransport (51%). Mellem T1 og T3 var det kun brug af bil eller taxa som transportmiddel, der ændrede sig signifikant, og blev reduceret til 63 %(Se bilagstabel 2). De fleste brugere anså deres helbred og fysiske formåen for at være mindre godt eller dårligt (61% og 80 %). Næsten halvdelen havde smerter, der havde betydning for udendørs færden (45 %). De fleste havde behov for lidt eller nogen hjælp til kortere forflytninger til seng, stol, kørestol, toilet og brusebad/badekar (55%-71 %). En enkelt var dog totalt afhængig af hjælp. Ingen var helt selvhjulpne i forhold til at gå på trapper. Tre var selvhjulpne med hensyn til at gå eller køre i kørestol, ca. tre fjerdedele var delvist selvhjulpne, og resten havde brug for mere hjælp. Mellem T1 og T3 blev deltagerne signifikant dårligere til at gå på nogle få trappetrin og til forflytning til brusebad/badekar. Derudover var der ingen ændringer i løbet af opfølgningsåret (Se bilagstabel 3). Hvad angår sygdomme, var der flest der led af kredsløbsrelaterede sygdomme som fx slagtilfælde og dårligt hjerte (73%). Næsten halvdelen havde sygdomme i knogler, muskler eller bindevæv (43%), og ca. en tredjedel (31 %) led af 20

21 sygdomme i åndedrætsorganerne, fx astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Færre re brugere havde andre sygdomme (Se bilagstabel 4). Etik Projektet var godkendt af datatilsynet, og alle retningslinjer i henhold til opbevaring af fortrolige data blev overholdt. Alle deltagere, der sagde ja til at være med i projektet, havde forinden modtaget et informationsbrev om projektet, og en samtykkeerklæring blev dermed underskrevet et på et informeret grundlag. Af brevet fremgik det også, at alle oplysninger ville blive behandlet med fortrolighed, at de ville være anonyme, og at deltagerne til enhver tid kunne trække sig ud af projektet. I forskningsprojekter er relationen mellem terapeut og bruger anderledes på den måde, at modsat et sagsbehandlingsforløb, hvor terapeuten hjælper borgeren med forskellige problemstillinger, er det borgeren, der hjælper terapeuten med information. I dette projekt var informationerne til gavn for både brugerne og kommunens hjælpemiddelafdeling. I tilfælde hvor brugerne kom med oplysninger, der almindeligvis ville føre til en genoptagelse af deres sag, trådte de etiske hensyn om fortrolighed og anonymitet i kraft, og disse oplysninger blev ikke videregivet til den kommunale sagsbehandler. Resultater Hjælp til mobilitet i forskellige omgivelser Brugerne havde mest brug for hjælp til at komme rundt udendørs og mindst indendørs. Der skete ingen signifikant ændring i behovet for hjælp til mobilitet mellem baselineinterviewet (T1) og opfølgningsinterviewet (T3), selvom der ved opfølgningsinterviewet var en tendens til, at flere kunne klare sig uden hjælp, især udendørs og indendørs, andre steder end i hjemmet (se figur 2 og bilagstabel 5). 21

22 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I hjemmet Ud/ind af hjem Indendørs andre steder Udendørs Ingen hjælp, % Lidt hjælp, % En del hjælp, % Meget hjælp, % Figur 2. Brugernes behov for hjælp i forskellige omgivelser. De parvise søjler angiver baseline og opfølgning. N=49. Mobilitetsrelateret deltagelse Hvad brugerne deltog i og ændringer efter et år Næsten alle besøgte venner og familie, og det ændrede sig ikke mellem de to interviews. Ved T1 var det, som næst flest deltog i, køkkenarbejde, men ved T3 havde dette ændret sig til indkøb af dagligvarer. Desuden var der mange, der gik/kørte tur, shoppede og deltog i tøjvask (se tabel 3). Af tabel 3 fremgår det også, hvilke ændringer mellem T1 og T3 der var størst, og hvilke der var signifikante. nte. Stigningen skete især med hensyn til deltagelse udendørs. Signifikant flere kørte tur, købte dagligvarer ind, shoppede og postede breve et år efter, at de havde fået deres hjælpemiddel. Der var også flere, der gik i 22

23 banken og deltog i hobbyer og sport ude af huset, selvom disse ændringer ikke var signifikante. Tabel 3. Deltagelse før og efter elkørestol eller elscooter. N=49. T1 T3 Aktivitet n (%) n (%) 30(61,2) 41 (83,7) (67,3) 43 (67,3) (61,2) 40 (81,6) (40,8) 28 (57,1) 8 Restaurant, café, pub o. lign. 26 (53,1) 33 (67,3) 7 Gå/køre tur Indkøb af dagligvarer Shoppe Posthus, poste breve Restaurant, café, pub o. lign. I banken Tøjvask Hobby, motion, sport, ude af huset Købe medicin Kulturelt, sportsligt arrangement Køkkenarbejde Frisør, ude af huset Forening, dagcenter m.v. Aflevere/hente børn Rengøring Børnepasning Besøge venner og familie Biblioteket Arbejde, studere Passe have, rydde sne ns: ikke statistisk signifikant ændring. 27 (55,1) 34 (69,4) 7 30 (61,2) 35 (71,4) 5 Hobby, motion, sport, ude af huset 16 (32,7) 21 (42,9) 5 24 (49,0) 28 (57,1) 4 Kulturelt, sportsligt arrangement 18 (36,7) 21 (42,9) 3 40 (81,6) 42 (85,7) 2 30 (61,2) 32 (65,3) 2 25 (51,0) 27 (55,1) 2 2 (4,1) 4 (8,2) 2 26 (53,1) 27 (55,1) 1 12 (24,5) 12 (24,5) 0 45 (91,8) 45 (91,8) 0 6 (12,2) 5 (10,2) -1 4 (8,2) 2 (4,1) ,5) 10 (20,4) -3 Ændring Ændring n p-værdi 0,019 0,006 0,013 0,039 ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns Der var kun få faktorer, der havde betydning for øget deltagelse, efter at brugeren havde fået elscooter. Brugerens alder og fysiske funktionsevne havde betydning for, om brugeren oftere shoppede efter at have fået en elscooter: Jo ældre brugeren var, eller jo sværere brugeren havde fået ved at forflytte sig til brusebad eller badekar, desto mindre var sandsynligheden for, at brugeren oftere shoppede (se bilagstabel 6). To faktorer havde betydning for, om brugeren oftere kom ud, efter at de havde fået elscooter. Jo mindre tid, pårørende og brugeren havde brugt på hjælpemiddelformidlingsprocessen, desto større var sandsynligheden for, at brugeren oftere kom ud at køre. Sandsynligheden var også større, hvis brugeren boede sammen med nogen frem for at bo alene (se bilagstabel 6). Deltagelsesrepertoire Ser man på den samlede gruppe af projektdeltagere, deltog de i gennemsnit i 9,5 (SD 4,3) aktiviteter ved T1, men ved T2 var den gennemsnitlige deltagelse steget til 11,0 (SD 3,9). Det svarer til en signifikant stigning på 15,8 % (p=0,037). 23

24 Der var 12 (25 %), der deltog mindre, for 9 (18 %) var det uændret, og de resterende 28 (57 %) havde øget deres deltagelse nogle endda meget markant (se figur 3). Den eneste faktor, der havde betydning for, at brugerne ville ændre deres deltagelsesrepertoire, efter at brugerne havde fået en elscooter, var, hvor mange aktiviteter brugerne havde deltaget i, før de fik elscooteren. De, der ved baseline deltog i flest aktiviteter, var dem, der øgede antallet mindst (se bilagstabel 6). 20 Ændring af deltagelsesrepertoire Figur 3. Ændring af deltagelsesrepertoire mellem T1 og T3 det vil sige før og efter elscooter/elkørestol. Deltagelsesfrekvens I de to tidligere afsnit var fokus på, hvorvidt projektdeltagerne overhovedet deltog i de undersøgte aktiviteter eller ej. Et andet aspekt af deltagelse er, hvor ofte brugerne deltager, og om det ændres, efter at de har brugt deres elkørestol/elscooter estol/elscooter et år, fx fra at have deltaget en gang om måneden til flere gange ugentligt. Analyserne viste en signifikant ændring med hensyn til øget deltagelse i aktiviteterne indkøb, shopping og det at køre tur (se bilagstabel 7). Lethed/besvær ved deltagelse Analysen af om deltagelse blev lettere eller sværere, efter at brugerne havde brugt elkørestol eller elscooter i et år, viste, at det overvejende blev lettere at deltage i aktiviteterne. Der var også aktiviteter, som hverken blev lettere eller mere vanskelige at deltage i. Det blev signifikant lettere at gå i banken, shoppe, gå/køre tur, poste breve, deltage i foreningsliv, købe dagligvarer ind og besøge venner og familie (se figur 4 og bilagstabel 8). 24

25 Der var kun en enkelt faktor, der havde betydning for sandsynligheden for, om brugeren fik lettere ved deltagelse: Der var større sandsynlighed for, at det ville være lettere for mænd at købe ind (se bilagstabel 6). Figur 4. Andele af brugere, der fandt, at mobilitetsrelateret deltagelse var blevet lettere, var uændret eller var blevet sværere et år efter at de havde fået deres elkørestol eller elscooter. Kun aktiviteter, hvor n>10 er medtaget. * angiver statistisk signifikante ændringer. N=49 Helbredsrelateret livskvalitet Under halvdelen havde ingen problemer med personlig pleje, angst og depressioner samt sociale relationer. Langt de fleste havde derimod store problemer, hvad angår det at bevæge sig rundt, at udføre aktiviteter og smerter/ubehag. Ved T3, efter at brugerne havde brugt deres elscooter eller elkørestol et år, var der sket signifikante forbedringer med hensyn til at udføre sædvanlige aktiviteter (EQ-5D item nr. 3)(p=0,003), at bevæge sig rundt (p=0,005)(eats 2D) og sociale relationer (p=0,012) (EATS 2D) (se figur 5 og bilagstabel 9). Der var større sandsynlighed for, at mænds livskvalitet, med hensyn til at kunne udføre sædvanlige aktiviteter, blev øget (se bilagstabel 6). 25

26 Figur 5. Ændring i helbredsrelateret livskvalitet efter at brugerne havde haft elkørestol eller elscooter i et år. For hvert emne er der to søjler, hvor den venstre viser resultatet ved baseline og den højre ved et års opfølgning. Livskvaliteten med hensyn til at udføre daglige aktiviteter, bevæge sig rundt og sociale relationer blev signifikant øget. Den gennemsnitlige livskvalitet undersøgt med VAS-skalaen, der gik fra 0-100, og hvor 100 var den bedst mulige livskvalitet, var ved T1 45,7 (SD 19,8) og ved T2 49,4 (SD 20,3). Det vil sige, at der var en lille, men ikke signifikant øgning af livskvaliteten en (p=0,267). Hjælpemiddelformidlingsprocessen De tre parter, der medvirkede i hjælpemiddelformidlingsprocessen: de kommunale ergoterapeuter og fysioterapeuter, forhandlerne af elscootere og elkørestole/kommunens hjælpemiddeldepot, samt brugerne og deres pårørende brugte gennemsnitligt henholdsvis 462, 73 og 382 minutter pr. sag, i alt 917 minutter, svarende til godt 15 timer. Tidsforbruget varierede dog betydeligt fra sag til sag, ligesom der ikke blev brugt tid på alle trin i processen med undtagelse af udredning og administration, som terapeuterne foretog i alle sager. Det skal dog bemærkes, at forhandlerne af de elscootere, der blev bevilget som forbrugsgode, ikke indgik i undersøgelsen, og dermed heller ikke deres tidsforbrug, da kommunen ikke havde kontakt med disse (se tabel 4). Terapeuterne brugte mest tid på udredning og administration, forhandlerne/depotmedarbejderne på køretest og opfølgning, og brugerne og deres pårørende brugte mest tid på køretest og afprøvning (se tabel 4). 26

27 Når man ser på, hvor mange af de trin i hjælpemiddelformidlingen, der omhandler valg, tilpasning og implementering af hjælpemidlet, der blev gennemført, fremgår det, at næsten alle brugere afprøvede deres elscooter/elkørestol eller flere modeller men at terapeuterne og forhandlerne ikke i samme udstrækning deltog i dette. Dette skyldtes formentlig, at 71 % af bevillingerne var givet som forbrugsgode med egenbetaling, hvorfor terapeuterne som nævnt ikke var involveret i valg af model, og forhandlernes tidsforbrug ikke blev registreret. Der var modsat flere terapeuter, der angav, at de havde foretaget opfølgning, end brugere, der mente at have modtaget den (se figur 6). Tabel 4. Gennemsnitligt tidsforbrug for de forskellige parter, der medvirkede i de forskellige trin i hjælpemiddelformidlingsprocessen. N=49. Terapeuter Forhandlere/ Brugere/pårørende depotmedarbejdere Gns. Min-maks Gns. Min- Gns. Min- maks min. min. min. maks min. min. min. Udredning Telefon Administration Transport Andet Afprøvning Køretest Tilpasning Opfølgning Boligtilpasning GNS (SD) , , ,1 27

28 Figur 6. Andele af sager, hvor terapeuter, brugere/pårørende og forhandlere/depotmedarbejdere har deltaget i udvalgte trin i sagsbehandlingen. N=49. Tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessenidlingsprocessen Brugerne var generelt godt tilfredse med hjælpemiddelformidlingsprocessen. Der var størst tilfredshed med hjælpemiddelformidlingen samlet set, hvor over 90 % var tilfredse eller meget tilfredse. Også mulighederne for at være med til at vælge hjælpemiddelløsning og fagpersonernes viden og evne til at medvirke til gode løsninger var der meget stor tilfredshed med. Mindst tilfredshed var der med den tid, der gik fra ansøgning til udlevering af elscooter eller elkørestol, samt med opfølgningen og muligheden for at komme i kontakt med dem, der bevilger hjælpemidlerne (se figur 7 og bilagstabel 10). Brugerne var blevet bedt om at forklare, hvad deres tilfredshed eller manglende tilfredshed bestod i. Disse kommentarer er kategoriseret i to overordnede tilfredshedstemaer: proces og information, og samarbejde med fagpersoner. Temaerne præsenteres sammenskrevet nedenfor. Tilfredshed i relation til proces og information De fleste brugere var tilfredse med den måde, kommunen håndterede deres henvendelse på, og med den information de fik om, hvordan en hjælpemiddelproces forløber. En nævnte, at: det virkede som om, at de, der tog imod henvendelsen, var der for at hjælpe. En anden at: terapeuten hjalp med igangsætning af nye tiltag. 28

29 Flere sagde dog, at det kunne være svært at træffe en terapeut i telefontiden mellem kl. 8:00-9:00 om morgenen 2. Der var også et ønske om at få bekræftet, at ansøgningen var modtaget, hvilket i nogle tilfælde ikke skete eller tog lang tid. Enkelte brugere syntes ikke, at de fik den rigtige vejledning, da de ansøgte. En nævnte, at hun ikke var blevet vejledt grundigt nok omkring, hvilke paragraffer hun skulle søge efter. En anden savnede yderligere oplysninger om økonomi. Andre oplevede at have fået de nødvendige informationer, og en sagde, at: det foregik meget dialogbaseret, hvilket jeg synes er positivt. Den del af processen, der var størst utilfredshed med, var den tid, der gik, fra der blev ansøgt om hjælpemidlet, til det blev udleveret eller kunne købes. Til dette spørgsmål havde næsten halvdelen af brugerne en kommentar. Dog fordelte kommentarerne sig ligeligt mellem tilfredshed og utilfredshed. Nogle oplevede, at der gik for lang tid, og andre, at der næsten ingen ventetid var. Én nævnte, at: det tog for lang tid fra henvendelse, til sagen gik i gang.. En anden bruger var frustreret over at have ventet hele sommeren. Omvendt havde en bruger: frygtet at det ville tage længere tid, end det tog. På spørgsmålet om tilfredshed med opfølgningen havde en del svaret hverken/eller, eller, hvilket afspejlede sig i de supplerende kommentarer. Her mente flere, at: der ikke havde været en egentlig opfølgning.. En bruger fremhævede, at: det er vigtigt, at man ikke glemmer folk efter bevilling. En anden havde ikke brug for opfølgning, da: hjælpemidlet var godt valgt.. En tredje bruger var tilfreds, selvom der ikke havde været en opfølgning, fordi: jeg ved, hvem jeg kan ringe til, hvis jeg får problemer. Tilfredshed med samarbejdet med fagpersoner Ingen af brugerne svarede, at de var utilfredse med samarbejdet eller kommunikationen med fagpersonerne, men flere havde svaret ved ikke. De uddybende kommentarer svarede ikke helt overens med dette. Her havde én en oplevelse af, at: der ikke havde været kommunikation, og en anden var utilfreds med, at: der ikke blev taget kontakt til lægen i første omgang.. Der var også en bruger, der undrede sig over at: skulle starte forfra, hver gang der kom en ny person og visiterede. Andre havde en oplevelse af, at fagpersonerne: arbejdede godt sammen og var gode til opfølgning, og at de havde fået: god information fra både sagsbehandler og forhandler. Der var høj grad af tilfredshed med fagpersonernes viden. Her sås kommentarer som: terapeuten har udført sit job fint, de har været dygtige og meget professionelle og hjælpsomme. En nævner, at: leverandørerne af produktet havde stor viden om deres produkter mere end sagsbehandleren.. Det var et ønske, at: sagsbehandleren havde mere kendskab til de enkelte produkter. En anden ville gerne have haft vejledning om: hvilken forhandler det var bedst at købe hos. Brugerne var generelt tilfredse med fagpersonernes evne til at medvirke til gode 2 Dette er nu ændret, så der er telefontid fra 8:00-15:30 29

30 løsninger og nævnte, at: sagsbehandleren har været god til at få det til at fungere og var: virkelig god til at råde. På spørgsmålet om brugerne var tilfredse med mulighederne for selv at være med til at vælge løsning, var der mange kommentarer. Flere nævnte, at: det var dejligt selv at være med til at bestemme, og at det var: tilfredsstillende med valgmuligheder.. Der var også én, der følte, at: fagpersonen var mere kompetent til at vælge,, og var tilfreds med det. En bruger var ikke helt tilfreds med selv at skulle finde en forhandler, og en anden syntes, at: der var for mange valgmuligheder. Ville gerne kunne have benyttet sagsbehandlerens andlerens viden noget mere. Mange af brugerne havde kommentarer til deres tilfredshed med den instruktion og træning, de havde fået i deres nye hjælpemiddel. Her sagde flere, at de synes, den havde været: for hurtig, og at de godt: kunne have brugt noget mere træning end den, de fik hos forhandleren. Én havde ikke fået instruktion på grund af: dårligt helbred på dagen og havde læst sig til resten.. Der var forskellig opfattelse af kvaliteten af instruktionen hos forhandlerne. Nogle havde oplevet, at: instruktionen var grundig, andre at: den kunne have været bedre.. De fleste var tilfredse med træningen, også med måden, det foregik på. Èn sagde: Han cyklede ved siden af mig, og viste mig hvordan. Tilfredshed samlet set Samlet set var der høj grad af tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessen, og brugerne roste kommunens sagsbehandling og sagsbehandlerne. Nogle mente dog også, at sagsbehandlingen var tung og langsommelig, og at der havde manglet information. Som en bruger udtrykte det: Tiden fra start til slut føltes lang.. Den høje grad af tilfredshed var dog dominerende og kunne ses i følgende kommentar: Jeg har mødt nogle gode mennesker. Sagsbehandleren har gjort alt, hvad hun kunne. 30

31 Figur 7. Tilfredshed med forskellige aspekter af hjælpemiddelformidlings- processen. N=48. Tilfredshed med elscooteren eller elkørestolen Der var generelt stor tilfredshed med hjælpemidlet. Mindst ni ud af 10 var tilfredse eller meget tilfredse med elscooteren eller elkørestolen alt i alt, det vil sige med dens udseende, anvendelighed, indstilling/justering, effektivitet, komfort og størrelse. Færre var tilfreds med elscooterens eller elkørestolens vægt, tryghed/sikkerhed og holdbarhed, hvilket mest skyldes, at der var flere, der svarede ved ikke.. Der var dog størst utilfredshed med hjælpemidlets tryghed/sikkerhed og holdbarhed (8%).(Se figur 8). Brugernes uddybende kommentarer Ikke mange af brugerne havde uddybende kommentarer om deres tilfredshed med hjælpemidlet, og de kommentarer, der var, handlede overvejende om tryghed og sikkerhed, holdbarhed og anvendelighed. Også udseendet havde en betydning for tilfredsheden. Særligt tryghed og sikkerhed var et aspekt, flere havde kommentarer til. Her blev nævnt, at de var utrygge ved, om de ville vælte, og to havde oplevet at vælte den ene: op til flere gange.. Flere nævnte også, at de af og til følte sig usikre og nervøse i trafikken, især: når store biler kommer for tæt på.. Andre var tilfredse og følte sig sikre i at færdes. I forhold til hjælpemidlets holdbarhed havde flere oplevet, at hjælpemidlet hurtigt var begyndt at ruste, at der var behov for flere reparationer og tidlig 31

32 udskiftning af batteri, hvilket var utilfredsstillende. En mente, at holdbarheden var fin, men at: det også var forventeligt, når den kun var et år gammel. Flere mente, at anvendeligheden var god, fx sagde en: Dejligt det er nemt at komme rundt i butikker.. Også flere var godt tilfredse med sædets komfort. Som én udtrykte det: Herlig at sidde i.. Derimod var flere utilfredse med indstilling og justeringsmuligheder. Én mente ligefrem, at hjælpemidlet var: dårligt indrettet, andre, at de havde svært ved at se betjeningspanelet rigtigt på grund af svage lysdioder. En bruger var blevet tilfreds efter at have fået hjælp fra en nabo til at få indstillet t sit hjælpemiddel, og andre var tilfredse med de indstillingsmuligheder, der var, og kunne anvende dem. Der var også utilfredshed med, at hjælpemidlet: havde for lille rækkevidde, kørte for langsomt, og én oplevede: behov for større motorkraft. Brugernes tilfredshed alt i alt med deres hjælpemiddel var høj, og det at kunne vælge sit hjælpemiddel selv havde betydning: Den er meget strømlinet og valgt blandt andet efter udseende. En anden var tilfreds, da: Jeg har selv bestemt det. Andre kommenterede udseendet i form af: dejlig farve, den er flot, den er pæn. Afslutningsvis sagde en: Jeg er meget glad for at komme rundt. Det giver min hverdag mening, gør mig selvstændig og mindre afhængig. Figur 8. Tilfredshed med forskellige aspekter af hjælpemidlet. N=49. 32

33 Forventninger og betydning I dette afsnit præsenteres først den kvalitative analyse af brugernes udsagn om forventninger til hjælpemidlet, og hvilken betydning det havde fået efter ca. et års brug. Dernæst en opgørelse i procent af, i hvor høj grad forventningerne blev opfyldt, og hvor stor betydning hjælpemidlet havde haft. Den kvalitative analyse viste, at de forventninger, brugerne i høj grad havde til deres hjælpemiddel, var, at de ville opnå større grad af frihed, få mulighed for social kontakt og ville blive uafhængige af andres hjælp. Disse tre overordnede kategorier var også essensen i analysen af den betydning, hjælpemidlet havde fået efter ca. et års brug. Forventninger Frihed Forventningen om at en elscooter eller elkørestol ville betyde højere grad af selvstændighed og frihed, var noget mange brugere gav udtryk for det vil sige det selv at kunne køre ud at handle, besøge familie og venner eller bare spontant køre af sted, når man havde lyst. En af brugerne udtalte: Det giver mere frihed. Jeg kan køre til mine børn og ud at handle, uden at jeg skal bede min mand om hjælp. Glæder mig til at kunne sige: Jeg kører lige. Andre udsagn som: jeg skal have det hele med og: er så glad, skal alting nu, beskriver i hvor høj grad frihed var et væsentligt aspekt for brugerne, når de skulle have et mobilitetshjælpemiddel. At kunne deltage i forskellige aktiviteter selvstændigt og dermed opnå personlig frihed forventedes af flere fx: Jeg bliver ikke afskåret eller: Jeg bliver ikke lukket inde. En anden sagde: Jeg har store forventninger til at kunne komme ud at kunne komme ud og slå til Søren. Social kontakt En anden forventning, der gik igen hos mange af brugerne, var muligheden for at blive mere social. En sagde: Jeg forventer at komme ud og besøge e folk at komme ud i livet og være mere social. Flere beskrev, at de ønskede at besøge deres eksisterende netværk oftere, fx børn og børnebørn. Men for andre handlede det også om at opnå mere kontakt til andre mennesker generelt og blive en del af et samfundsliv. En bruger udtrykte sin forventning som: at kunne komme ud at hilse på de mennesker, der bor i området. En anden sagde, at: jeg kan komme rundt og deltage i det sociale miljø. Sociale aktiviteter var tydeligvis noget, brugerne følte sig begrænset i at kunne udføre på grund af deres nedsatte funktionsevne. De havde store forventninger til, at deres nye mobilitetshjælpemiddel ville give dem mulighed for igen eller bedre at få opfyldt deres behov for social kontakt. 33

34 Uafhængighed Forventningen om at blive uafhængig af andre og ikke længere føle sig til besvær var også et gennemgående tema. Specielt at slippe for at bede andre om hjælp fyldte meget hos flere. Som en bruger udtrykte det: at jeg kan handle selv. Det er det allerstørste uden at skulle bede nogen om hjælp. For en anden havde det været svært at skulle: tigge naboerne om hjælp, og en tredje bruger så frem til endelig at kunne køre op i Brugsen og dermed: skåne sin kone. Flere brugere havde haft en manuel kørestol og nævnte at have været afhængig af, at et familiemedlem kunne skubbe kørestolen. Også disse så frem til selv at kunne transportere sig og dermed ikke længere være en belastning i dagligdagen. Opfyldelse af forventninger Efter ca. et års brug af deres nye hjælpemiddel blev brugerne spurgt om, hvorvidt hjælpemidlet levede op til de forventninger, de havde haft, og som er beskrevet ovenfor. Figur 9 viser, at mere end 90 % af brugerne fik opfyldt deres forventninger, hvoraf ca. halvdelen bedre eller meget bedre end forventet. Kun 8 %, det vil sige fire brugere, oplevede, ikke at have fået opfyldt deres forventninger. Figur 9. Brugernes opfyldelse af forventninger til elscooter eller elkørestol. N=49. 34

35 Betydning Analysen af, hvilken betydning hjælpemidlet havde efter ca. et års brug, viste, at hjælpemidlet for langt de flestes vedkommende havde stor betydning, og at brugerne var glade for det. Frihed Friheden til at køre af sted, når man havde lyst, og selvstændigt klare dagligdags gøremål, beskrev mange som værende betydningsfuldt. Én sagde, at hjælpemidlet: betød alt frihed og livskvalitet, og for en anden havde det stor betydning at: kunne købe det, man havde lyst til, når man havde lyst.. En tredje bruger udtalte, at det: betyder, at jeg kan klare mig selv i min hverdag. At jeg kan deltage i alt, hvad familien laver. Nu suser jeg med alle vegne. At hjælpemidlet havde betydet større glæde og livskvalitet nævnte flere af brugerne. For én havde hjælpemidlet haft særlig stor betydning: Jeg kan det hele, synes jeg lige pludselig. Jeg har taget mig selv i at nynne. Den bringer glæde. Social kontakt For mange af brugerne havde hjælpemidlet haft en afgørende betydning i forhold til at kunne opretholde et socialt netværk. Brugerne følte sig ikke længere så isolerede, og hjælpemidlet havde betydet, at de også havde fået mere overskud i hverdagen. Som en sagde: Jeg har fået mere overskud endda til at tale med folk. For en anden bruger var det: guld værd nu at have socialt samvær. Deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre og at kunne køre ud og hilse på bekendte i nærområdet havde stor betydning. Dette gav en elscooter eller elkørestol mulighed for: Jeg kommer ud af røret. Jeg kommer mer ud og møder andre mennesker. Uafhængighed Uafhængighed var også en væsentlig effekt af hjælpemidlet, som blev fremhævet af flere brugere. De, der tidligere havde benyttet sig af kørselsordning, oplevede stor glæde ved at kunne transportere sig selv og være uafhængige af planlægning i samme grad. Som én udtrykte det: Jeg kan bruge den, når jeg vil. Jeg er uafhængig af andre. For andre var det af stor betydning at være fri for at bede om hjælp. Hjælpemidlet havde afhjulpet, at de ikke længere følte at være til last: Den har så meget betydning for mig. Jeg er glad for at komme omkring, og at jeg ikke skal bede folk om alting. For en kvindelig bruger havde det betydet, at hun havde fået sin frihed igen og: ikke længere skulle plage sin mand.. At være uafhængig af andre var forbundet med en høj grad af livskvalitet for brugerne i denne undersøgelse, og som en sagde direkte: Den har givet mig større selvværd. 35

36 Figur 10 viser et diagram over brugernes svar på, hvor stor betydning hjælpemidlet havde haft alt i alt. For mere end 80 % af brugerne havde hjælpemidlet en stor eller meget stor betydning. Kun 2 %, det vil sige én bruger, svarede, at hjælpemidlet ingen betydning havde haft. Figur 10. Brugernes vurdering af elscooterens eller elkørestolens betydning. N=49. Omkostningseffektivitet QALY QALY ændrede sig fra 0,585 før elscooteren (T1) til 0,610 efter et års brug af den (T3), men ændringen var ikke signifikant. Der var ingen forskel, hvad angår køn. Følsomhedsanalysen, hvor der blev brugt VAS-baserede vægte, viste heller ikke forskel mellem T1 og T3, men viste, at QALY for mænd steg signifikant fra 0,425 til 0,485, det vil sige en stigning på 6 %. 36

37 Tabel 5. QALY efter et års brug af elscooter (N=45) QALY TTO-vægte VAS-vægte VAS-vægte mænd VAS-vægte kvinder T1 T3 Ændring T1-T3 0,585 0,610 0,026 0,036-0,0670,067 0,406 0,416 0,447 0,031 0,013-0,0740,074 0,163 0,425 0,485 0,060 0,003-0,1160,116 0,041 0,407 0,408 0,001 0,069-0,0700,070 0,988 Cl P-værdi Direkte omkostninger Beregning af omkostninger til elscooterne viste, at de direkte omkostninger pr. elscooter i alt var kr Heraf kunne kr henføres til tidsforbrug for alle, der deltog i hjælpemiddelformidlingsprocessen, inklusiv brugere og pårørende, det vil sige 10 % af omkostningerne. De resterende kr var fortrinsvis omkostninger relateret til indkøb af elscooteren og reparation/vedligeholdelse. Tabel 6. Samfundsmæssige direkte omkostninger i forbindelse med bevilling af støtte til elscooter. N=48. Minutter i Kr. pr. Tidsforbrug alt time Kr. i alt Kommunale terapeuter Forhandlere, håndværkere, depotmedarbejdere Brugere og pårørende I alt Udgifter Indkøb elscootere Boligændringer Transport ifm. hjælpemiddelformidling Andet, kommunen Reparation og vedligeholdelse i 5-6 år I alt Gennemsnit pr. elscooter Gennemsnit pr. år ved 5 års elscooter levetid Gennemsnit pr. år ved 6 års elscooter levetid

38 Omkostning pr. QALY Idet QALY ikke ke ændredes signifikant efter et års brug af elscooteren, kunne analysen egentlig ikke gennemføres. Men den blev gennemført alligevel og viste, at omkostning pr. QALY, ved brug af TTO-metoden og et femårs perspektiv, var kr I et seksårs perspektiv var det kr Hvis VAS-metoden blev brugt, var resultatet ligesom ved QALY-beregningen et andet: I et femårs perspektiv var omkostningen kr og i et seksårs perspektiv kr Resultat var for mænd, for hvem QALY ændredes signifikant henholdsvis kr og kr Diskussion Undersøgelsen belyser effekter af bevilling af elscootere. Selvom det var hensigten, at også effekter af bevilling af elkørestole skulle belyses, var der tilfældigvis kun få bevilgede elkørestole, og ved undersøgelsens afslutning var der kun en enkelt. Selvom de viste resultater også omhandler denne ene elkørestolsbruger, drejer rapporten sig fortrinsvis om effekter af bevilgede elscootere, og diskussionen handler derfor kun om elscootere. Som i de fleste andre undersøgelser var de fleste brugere ældre og omtrent ligeligt fordelt mellem de to køn, på trods af at der i baggrundspopulationen er flere kvinder end mænd (12, 28). Årsagen til dette er ukendt, men måske hænger det sammen med, at ældre mænd oftere færdes udendørs end ældre kvinder og derfor har større behov for en elscooter. Det kunne også skyldes, at der er flere ældre mænd end kvinder, der har kørekort, og derfor finder det mere naturligt at anvende et elektrisk drevet køretøj (29). Mobilitetsrelateret deltagelse og hjælp til mobilitet Undersøgelsen bekræfter overordnet hypotesen om, at støtte til elscooter øger brugernes mobilitetsrelaterede deltagelse. Der var dels flere, der deltog i flere aktiviteter, og flere, der gjorde det oftere. Det var især de udendørs aktiviteter uden for hjemmet, som elscooteren medvirkede til at muliggøre. Mindst lige så vigtigt var det, at deltagelse i samfundslivet og centrale aktiviteter blev lettere, idet et af problemerne med at have en funktionsnedsættelse er, at hverdagsaktiviteter bliver mere besværlige. Den svenske del af NOMO-projektet er afsluttet og har givet lignende resultater (30), og en nordamerikansk undersøgelse om elscooteres effekter har ligeledes vist, at deltagelse udendørs blev øget (8). Brugernes kvalitative udsagn understøtter de kvantitative resultater, både brugernes forventninger, opfyldelse af dem og deres vurdering af elscooterens betydning. Her fremhævede brugerne, at det var vigtigt for dem at få frihed til vigtige aktiviteter og til sociale aktiviteter i særdeleshed. 38

39 Brugerne fremhævede også, at scooteren betød, at de var mindre afhængige af andre og ikke så ofte skulle bede om hjælp. Dette svarer dog ikke til de kvantitative data, der viser, at brugernes behov for hjælp ikke blev ændret, efter at de havde fået elscooter hypotesen om, at behovet for hjælp reduceres ved bevilling af støtte til elscooter, kan dermed formodentlig afvises. Resultatet er dog ikke på linje med den svenske del af NOMO-projektet, der viste, at brugernes behov for hjælp blev reduceret, efter at de havde fået en elscooter (30). Årsagen til diskrepansen mellem forskellige resultater i forhold til behov for hjælp er uklar. Måske har brugerne svært ved at forstå, hvad der menes med hjælp. Hvad angår de svenske data kan forskellen eventuelt skyldes, at brugergruppen bestod af både elkørestolsbrugere og elscooterbrugere (30), og at elkørestole i højere grad end elscootere medfører mindre behov for hjælp. Men da resultaterne ikke er opdelt i de to brugergrupper, kan dettete ikke verificeres. I løbet af undersøgelsens forløb var der fire, der ikke havde råd til egenbetalingen, n, efter at de havde fået bevillingen som forbrugsgode. En købte ikke en elscooter, en fandt en anden løsning, og to lejede en elscooter. Dermed var der otte (10 %) af dem, der blev spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen, for hvem det samfundsmæssige tilbud om elscooter som forbrugsgode ikke var effektivt. Det er uvist, om fem af disse fik løst deres mobilitetsproblemer på anden vis. Helbredsrelateret livskvalitet Af de fem dimensioner i redskabet EQ-5D var der kun en dimension, daglige aktiviteter, der blev forbedret, efter at brugerne havde fået elscooter. Et lignende resultat blev fundet i et svensk studie om effekter af elkørestole (10). Det kan måske heller ikke forventes, at hjælp til personlig pleje og følelse af angst/depression skulle blive forbedret med en elscooter. Graden af bevægelighed blev endog ikke signifikant forøget, hvorimod dette var tilfældet i spørgsmålene fra EATS 2D om at bevæge sig rundt og om sociale relationer, der er specifikt udviklet til hjælpemiddelområdet. Dette kan tyde på, at EQ-5D måske ikke er helt relevant i forhold til en økonomisk evaluering af elscootere, der dels anvendes udendørs og dels i højere grad kan forventes at have effekter med hensyn til social deltagelse og livskvalitet end helbredsrelateret livskvalitet. Modsat har Persson m.fl. vist, at EQ-5D er anvendelig til undersøgelse af effekter af rollatorer (21, 31). Forklaringen kan være, at rollatorer også anvendes indendørs, og derfor i højere grad kan påvirke flere dimensioner af EQ-5D. Idet der kun var effekt på den ene dimension af EQ-5D, havde elscootere også kun ringe effekt med hensyn til QALYs (kvalitetsjusterede leveår). Endvidere var effekten ikke signifikant, hvorfor hypotesen om at brugernes helbredsrelaterede livskvalitet blev øget, efter at de havde fået elscooter, blev afvist. Følsomhedsanalysen viste, at der var forskel på QALY-niveauet afhængigt af hvilket sæt af vægte, der blev brugt. Denne problematik er kendt i forhold til QALY, idet forskellige nationale vægte giver forskellige resultater, hvorfor QALY 39

40 ikke er sammenlignelig på tværs af landegrænser (27, 31). Analysen gav endog forskellige resultater alt efter, hvilke danske vægte der blev anvendt, således at QALY for mænd blev statistisk signifikant, når vægte baseret på VAS blev anvendt. Det er ikke klart, hvilke vægte man bør bruge. Hjælpemiddelformidlingsprocessen Den grundige kortlægning af hjælpemiddelformidlingsprocessen giver et godt indblik i denne. Det fremgår, hvor lang tid de enkelte grupper af interessenter har deltaget i processen, og i hvilke dele af den. Det skal dog bemærkes, at forhandlernes deltagelse og tidsforbrug formentlig er underrapporteret, da sagsbehandlerne, der foretog registreringen, ikke kendte til forhandlernes fulde involvering. Terapeuterne brugte mest tid på udredning, administration og afprøvning, forhandlerne mest tid på køretest og opfølgning, og brugerne og deres pårørende brugte mest tid på afprøvning og køretest. I en tid, hvor det fremhæves, at administration skal minimeres så meget som muligt, er det slående, at tidsforbruget til administration er så højt, som det er tilfældet. Årsagen er formentlig, at elscootere kan bevilges enten som forbrugsgode eller som forbrugsgode, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel, hvilket kræver nøje dokumentation. Det er især vigtigt, at begrundelser for bevilling af et forbrugsgode med egenbetaling er klart og grundigt dokumenteret, da det for ansøgeren kan opfattes som et delvist afslag, idet de fleste formentlig ønsker at låne hjælpemidlet uden omkostninger. Antagelsen om, at sagsbehandling af forbrugsgoder er mere tidskrævende rent administrativt end sagsbehandlingen af hjælpemidler støttes, af en opgørelse af elscooterbevillinger i Odense Kommune i perioden , som viste, at den tid, der anvendtes på sagsbehandlingen, efter Ankestyrelsen besluttede at elscootere kunne bevilges som forbrugsgode, blev fordoblet (32). Endvidere viste den norske del af NOMO-projektet, at man i Norge, hvor elscootere bevilges som hjælpemiddel, kun bruger halvt så lang tid pr. sag på administration i hjælpemiddelformidlingsprocessen som i Danmark (22). Hvad angår selve hjælpemiddelformidlingsprocessen fremgår det, at under halvdelen af elscooterbrugerne gennemgik en køretest foretaget af enten terapeuten eller forhandleren. Det kan umiddelbart virke alarmerende, at der gives støtte til elscooter, uden at der altid blev foretaget en køretest af, om brugerne kunne køre elscooteren på forsvarlig vis. Men dette kan dog have fundet sted i forbindelse med en afprøvning, ligesom der kan være manglende oplysninger om forhandlernes afprøvninger, således at det formentlig er blevet undersøgt, om de fleste brugere kunne køre elscooteren forsvarligt. Der blev ikke foretaget opfølgning efter alle bevillinger af støtte til elscooter. En forklaring kan være, at sagsbehandlerne, det vil sige terapeuterne, ikke følger op på elscooterne i samme grad, når de er bevilget som forbrugsgode med egenbetaling, idet ansvaret for anskaffelse af elscooteren i de tilfælde er brugerens eget. 40

41 Brugertilfredshed Brugernes tilfredshed med hjælpemiddelformidlingen var høj, og meget få var utilfredse eller meget utilfredse med hjælpemiddelformidlingsprocessen. En undtagelse var dog ventetid, hvor en tiendedel var utilfreds eller meget utilfreds,, og en hel del af de kvalitative kommentarer handlede da også om dette. Den konkrete ventetid var gennemsnitligt 131 dage, det vil sige over fire måneder. Sammenlignet med Norge var der ingen forskel på tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessen med undtagelse af netop ventetiden, som var betydeligt lavere i Norge (ca. en måneds ventetid). Her var da også kun halvt så mange utilfredse eller meget utilfredse med ventetiden (p=0,016)(22). Selvom tilfredsheden med hjælpemiddelformidlingsprocessen var høj, angav brugerne alligevel nogle konkrete forhold, som kan forbedres i forhold til administration og ventetid, som kommunen kan anvende til kvalitetsudvikling af sin hjælpemiddelformidling. Derudover var der flere, der nævnte behovet for bedre instruktion og træning, hvorfor den afprøvning, som langt de fleste havde modtaget, åbenbart ikke var tilstrækkelig. Dette problem søges løst ved, at Socialstyrelsen og Odense Kommune, i samarbejde med to andre kommuner i foråret 2013, igangsætter et projekt, Kør sikkert, der skal tilpasse et canadisk redskab til standardiseret test og træning af elkørestolsbrugere og elscooterbrugere. Elscooterne Brugerne var også yderst tilfredse med deres elscooter. Mindst tilfredshed var der med tryghed/sikkerhed, holdbarhed og anvendelighed. Nogle af de kvalitative kommentarer viste, at utilfredsheden handlede om utryghed i trafikken, herunder at de selv var væltet, eller at andre trafikanter kørte for tæt på. Det, at nogle havde været væltet, kan eventuelt skyldes, at brugerne ikke modtager tilstrækkelig træning, men der findes på nuværende tidspunkt ikke opgørelser over dette. Der kan dog også være behov for kampagner, der gør opmærksom på, at man som trafikant skal vise hensyn over for elscooterbrugere. Dette var i øvrigt også konklusionen på en australsk undersøgelse af ulykker blandt elscooterbrugere (33). Andre kommentarer handler om indstillingsmuligheder, der peger på, at det er vigtigt, at elscooteren er tilpasset brugerne af enten terapeuten eller forhandleren. Nogle mente, at elscooteren ikke kunne køre hurtigt eller langt nok kommentarer, der også kom frem i en tidligere dansk undersøgelse om elkørestole og elscootere (13). Omkostningseffektivitet Idet der ikke fandtes nogen signifikant effekt af elscootere med hensyn til QALY, kunne man sige, der kun var omkostninger og ingen effekt, hvorfor elscootere ikke er omkostningseffektive. Men QALY-resultatet svarede ikke til resultaterne af EATS-2D eller NOMO 1.0, som begge viste signifikante effekter af 41

42 elscooterinterventionerne, og det kan derfor som nævnt betvivles, om helbredsrelateret livskvalitet er et relevant effektmål. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om støtte til elscootere er en omkostningseffektiv intervention. I undersøgelsen blev to scenarier sammenlignet: et, hvor brugeren ikke fik en elscooter eller ler lignende intervention, og et, hvor brugeren fik en elscooter. Dermed er antagelsen i den økonomiske evaluering, at brugerne ikke ville foretage sig yderligere, hvis ikke de fik bevilget den ansøgte elscooter. I virkeligheden ville nogle sikkert selv købe en eller finde andre løsninger, hvilket på kort sigt vil koste mere, end hvis brugerne ikke foretager sig noget ligesom deres helbredsrelaterede livskvalitet måske ville ændre sig. Da det ikke er muligt at udføre forsøg, hvor nogle borgere ikke får bevilget elscooter, når de ifølge lovgivningen har ret til det, kan der ikke indsamles data om disse eventuelle omkostninger og effekter. Derfor er det anvendte scenarie det eneste mulige at anvende i den økonomiske evaluering. I undersøgelsen er der ikke taget hensyn til, at bevillingen af en elscooter også kunne medføre besparelser. Man kunne fx forestille sig, at hjemmehjælpere og pårørende ville spare tid, fordi de ikke skulle hjælpe borgeren med at komme rundt, efter at den pågældende havde fået en elscooter. Men sagen er, at borgere sjældent får hjælp til at komme rundt måske fra pårørende men det offentlige giver ikke støtte til det. Denne antagelse understøttedes af projektets resultater med hensyn til hjælp til mobilitet, som kun ændredes minimalt, efter at brugerne havde fået deres elscooter. Man kunne også forestille sig, at det, at elscooteren øgede brugernes sociale deltagelse, kunne medføre bedre helbred over tid, eller at en elscooter er et godt og sikkert mobilitetshjælpemiddel, der betyder, at risikabel færden med risiko for fald og medfølgende sundhedsudgifter undgås. Modsat kan der også være risiko for, at brugeren vælter på sin elscooter, hvad der vil øge sundhedsudgifterne. Disse oplysninger findes desværre ikke og kunne ikke indhentes es via registre, idet deltagernes cpr-nummer ikke blev oplyst. Generaliserbarhed og reliabilitet Langt de fleste elscooterbrugere var ældre. Kun 17 % var under 60 år, og gennemsnitsalderen var 71 år. Dette er i modsætning til en australsk befolkningsundersøgelse, der viste, at halvdelen var under 60 år (33). Det er uklart, hvorfor der er denne forskel, idet hovedårsagen til, at brugerne i den australske undersøgelse anvendte elscooter, var gangbesvær ligesom i Danmark. I herværende undersøgelse var der dog lidt flere yngre end ældre, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, hvorfor scooterbrugeres gennemsnitsalder i virkeligheden er lavere, end den er i denne undersøgelse. Men det er ikke tilstrækkeligt til at forklare den relativt t store aldersforskel, der er mellem den danske og den australske undersøgelse. Den australske undersøgelse rapporterede ikke, hvor mange og hvad der karakteriserede dem, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Det kan dermed ikke vides, om der var et stort frafald af ældre elscooterbrugere, hvilket kan have forrykket alderssammensætningen i den australske undersøgelse. 42

43 Der er to iøjnefaldende forskelle på de to undersøgelser. I Australien skal man selv købe sin elscooter, og det er formentlig sværere at få råd til det, hvis man er alderspensionist, hvorfor der vil være en større andel af yngre i undersøgelsen. En anden forskel er undersøgelsesdesignet, idet den australske undersøgelse var en befolkningsundersøgelse, hvor den danske var et opfølgningsstudie af brugere, der havde fået offentlig støtte til sin elscooter. Den danske undersøgelse inddrager dermed ikke de brugere, der selv har købt deres elscooter, og kan derfor ikke generaliseres til elscooterbrugere generelt. Sammenlignet med den norske og svenske undersøgelse er der stor lighed mellem deltagerne hvad angår alder, funktionsnedsættelser og diagnoser (22, 30). Det hænger sikkert sammen med, at undersøgelsesdesignet i de tre undersøgelser er ens, og at hjælpemiddelformidlingssystemerne til en vis grad ligner hinanden. De relativt ens resultater styrker resultaternes reliabilitet. Undersøgelsen er kun gennemført i en enkelt kommune og er således ikke repræsentativ for Danmark. Men resultaterne, der gælder mobilitetsrelateret deltagelse og livskvalitet, kan formentlig generaliseres, da brugergruppen og de dele af hjælpemiddelformidlingsprocessen, som brugeren stiftede bekendtskab med, samt resultaterne, ligner den norske del af undersøgelsen. Intern validitet Undersøgelsesdesignet er en før-efter-opfølgningsundersøgelse, som anses for at være den bedste metode til effektundersøgelser, når kontrollerede lodtrækningsundersøgelser (RCT Randomized Controlled Trials) ikke er mulige (34). RCT-undersøgelser kan, ligesom i den herværende undersøgelse, ikke benyttes i mange undersøgelser af hjælpemidlers effekter, fordi deltagerne har en lovmæssig sig ret til at få bevilget deres hjælpemidler, og dermed ikke kan randomiseres til at få ingen eller anden intervention. NOMO-redskabet består af 20 items vedrørende deltagelse, hvilket kunne anses for at være multiple sammenligninger, som alene på grund af deres antal ville give nogle signifikante resultater. For at korrigere for dette kunne man anvende en Bonferroni-korrektion, det vil sige, at den valgte p-værdi divideres med antallet af items, så den valgte værdi i stedet for p 0,05 ville blive p 0,001. Bonferroni-korrektionen er en konservativ tilgang, hvis ulempe er, at den kan give anledning til type 2 fejl, det vil sige, at man ikke finder reelle ændringer. Bonferroni-korrektionen er derfor ikke anvendt. Ved vurdering af resultaterne ser det desuden ud som om, at det ikke er tilfældige effekter, der er fundet, men at det er de deltagelsesaspekter, der er blevet øget, som elscooteren kan forventes at påvirke. I stedet for Bonferronigenfinder resultaterne. Det centrale redskab, NOMO 1.0, har gennemgået reliabilitetstest i de nordiske lande, men der mangler stadig at blive gennemført validitetstest itetstest af redskabet korrektionen afventes, om andre studiers resultater (35). Det samme gælder SATS (36). Redskaberne er derfor mangelfulde i forhold til de psykometriske egenskaber det vil sige deres reliabilitet og validitet men der er ikke noget, der indtil videre tyder på, at redskaberne ikke fungerer godt. 43

44 Redskabet QUEST 2.0 er velundersøgt med hensyn til psykometriske egenskaber (37-39). Hvad angår EQ-5D er der gennemført mange undersøgelser af redskabets reliabilitet og validitet med godt resultat (27, 31), men det er spørgsmålet, om disse kan overføres til brugen af elscooter. Det undersøgte begreb, helbredsrelateret livskvalitet, er måske ikke relevant i modsætning til det mere socialt relaterede livskvalitet i EATS-2D. Det kan derfor diskuteres, om EQ-5D er validt i forhold til denne undersøgelse. Det undersøgelsesspecifikke redskab, der blev anvendt til at opsamle data om hjælpemiddelformidlingsprocessen, er ikke undersøgt psykometrisk. I denne undersøgelse har det vist sig, at det ikke er optimalt. Blandt andet mangler emnet instruktion og træning, og der er noget, der tyder på at afprøvning og køretest blandes sammen. Ved fremtidigt brug bør det videreudvikles og testes, eventuelt med inspiration fra et nyligt fremkommet met forslag til klassifikation af hjælpemiddelformidling (6). Implikationer for praksis Resultaterne viser, at der er god effekt af støtte til elscootere med hensyn til at udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet, hvorfor bevilling af støtte giver god mening. Kampagner, der gør andre trafikanter opmærksomme på at tage hensyn til elscooterbrugerne, kan overvejes. Undersøgelsen giver brugerbaserede anvisninger på, hvordan Odense Kommune kan kvalitetsudvikle sin hjælpemiddelformidling. Anvisningerne er formentlig relevante for mange andre kommuner. Det vil formentlig hjælpe de brugere, der selv skal anskaffe sig deres elscooter, hvis kommunens terapeuter stiller deres ekspertise til rådighed ved valget af elscooter. Hvis borgere ikke har råd til at betale for deres del af elscooterne, er det vigtigt at undersøge, om deres mobilitetsproblemer kan løses på anden vis. Implikationer for forskning og udvikling Det kunne være relevant at undersøge, om den manglende effekt med hensyn til helbredsrelateret livskvalitet er reel, eller om den skyldes, at den undersøgte konstruktion ikke er relevant. Idet undersøgelsen kun dækkede en enkelt kommune, kunne undersøgelsen med fordel gentages som landsdækkende med deltagelse af repræsentative kommuner og flere elkørestolsbrugere. Redskabet til dokumentation af tidsforbrug til de enkelte trin i sagsbehandlingen bør valideres, inden det anvendes i nye studier. Det vil være hensigtsmæssigt at undersøge, om sagsbehandlingen sbehandlingen af forbrugsgoder kan effektiviseres. Det kunne være interessant at undersøge, hvilken betydning forbrugsgode- praksis har for social ligestilling i samfundet. 44

45 Konklusion Af de 49 deltagere var der 48 elscooterbrugere og en enkelt elkørestolsbruger. 73 % fik bevilget deres elscooter som forbrugsgode, og de øvrige fik den bevilget som forbrugsgode, der udelukkende fungerede som hjælpemiddel. Langt de fleste var ældre med en gennemsnitsalder på 71 år, og der var ca. lige mange mænd og kvinder. Elscooterne havde stor betydning for brugerne, og de levede i høj grad op til brugernes forventninger. Undersøgelsen viste effekter med hensyn til, at flere deltog mere i aktiviteter, og at aktiviteterne blev lettere at udføre. Det gjaldt især udendørs deltagelse, blandt andet det at køre tur, købe ind, shoppe med videre. Næsten alle besøgte venner og familie, før de fik en elscooter, hvorfor dette ikke blev øget, efter at de fik elscooteren, men det blev lettere for dem. Brugerne kommenterede, at elscooteren gav øget frihed, social kontakt og uafhængighed. Endvidere blev livskvalitet med hensyn til at bevæge sig rundt og til sociale relationer øget. Der var formentlig ikke nogen effekt af elscootere i forhold til reduktion af behov for hjælp, og der sås ingen effekt i forhold til helbredsrelateret livskvalitet. Idet omkostningseffektivitet er baseret på helbredsrelateret livskvalitet var elscooterne heller ikke omkostningseffektive. Disse resultater kan betvivles, idet helbredsrelateret livskvalitet formentlig ikke er et relevant effektmål i forbindelse med elscootere. Brugerne var i høj grad tilfredse med hjælpemiddelformidlingsprocessen, men kom alligevel med forslag til kvalitetsudvikling. I sammenligning med hjælpemiddelformidling i Norge anvendtes der langt mere tid på administration og udredning, formentlig på grund af de danske regler om bevilling af elscootere som forbrugsgode, hvilket er tidskrævende. Brugertilfredsheden med elscooterne var ligeledes høj. Når brugerne ikke var fuldt tilfredse, handlede det især om utryghed ved at køre i trafikken. Som svar på spørgsmålet om det kan betale sig at bevilge elscootere og elkørestole? Ja, det kan det de er uvurderlige for mange brugere. 45

46 Litteratur 1. Brandt Å, Stapelfeldt C. Forbrug af mobilitetshjælpemidler på basis af data fra Zealand Care. Århus: Hjælpemiddelinstituttet; Serviceloven, lovbekendtgørelse nr. 81 af 2. februar Kap. 21. Hjælpemidler, boligindretning og befordring; Ankestyrelsen. n. Principafgørelse C om: forbrugsgode - hjælpemiddel - el-scooter. 2008; available from: 4. Bindslev N, Christensen DN, Petersen AK, editors. Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark; Petersen AK, Juul C. Hjælpemiddelformidling. Brandt Å, Jensen L, editors. Grundbog om hjælpemidler - til personer med funktionsnedsættelse. København: Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark; Lenker JA, Shoemaker LL, Fuhrer MJ, Jutai JW, Demers L, Tana CH, et al. Classification of assistive technology services: Implications for outcomes research. Technology and Disability. 2012;24(1): Salminen A, Brandt Å, Samuelsson K, Töytäri O, Malmivaara A. Mobility devices to promote activity and participation: A systematic review. Journal of Rehabilitation Medicine. 2009;41: Hoenig H, Pieper C, Bransch L, Cohen RD. Effect of motorized scooters on physical performance and mobility: A randomized clinical trial. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation. 2007;88: Petterson I, Törnquist K, Ahlström G. The effect of an outdoor powered wheelchair on activity and participation in users with stroke. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology. 2006;1(4): Petterson I, Ahlström G, Törnquist K. The value of an outdoor powered wheelchair with regard to the quality of life of persons with stroke: A follow-up study. Assistive Technology. 2007;19(3): Blach Rossen C, Sørensen B, Würtz Jochumsen B, Wind G. Everyday life for users of electric wheelchairs - a qualitative interview study. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology. 2012(Mar 17. [Epub ahead of print]). 12. Brandt Å, Iwarsson S, Ståhl A. Older people's use of powered wheelchairs for activity and participation. Journal of Rehabilitation Medicine. 2004;36 (2): Brandt Å. Æld-kørestole. Ældres brug af elektriske kørestole. København: Hjælpemiddelinstituttet; Brandt Å, Löfqvist C, Jónsdottir I, Sund T, Salminen A, Werngren-Elgström M, et al. Towards an instrument targeting mobility-related participation: Nordic cross-national reliability. Journal of Rehabilitation Medicine. 2008;9(40): Brandt Å, Löfqvist C, Jónsdottir I, Salminen A-L, Sund T, Iwarsson S. NOMO 1.0 (The Nordic mobility-related participation outcome evaluation of 46

47 assistive device interventions). Manual. Århus: Hjælpemiddelinstituttet; Jette AM, Haley SM. Contemporary measurement techniques for rehabilitation outcomes assessment. Journal of Rehabilitation Medicine. 2005;37: Vejledning i brug af FIM - Functional Independence Measure - Version 5.1. Oversat til dansk fra UDSMR (adult FIM) Version 5.1. af Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Hammel: Regionshospitalet Hammel Neurocenter; WHO. ICD [cited ]; Available from: Krabbe P, Weijnen T. Guidelines for analysing alysing and reporting EQ-5D outcomes. In: Brooks R, Rabin R, de Charro F, editors. The measurement and valuation of health status using EQ-5D: A European perspective. London: Kluwer Academic Publishers; Persson J, Andrich R, Beekum T, Brodin H, Lorentsen O, Wessels RD, et al. EuroQol, EATS-2D and EATS-VAS Quality of Life of disabled persons. In: Marincek C, et al., editors. Assisitve Technology - Added Value to the Quality of Life: IOS Press; p Persson J, Hellbom G, Husberg M, Fries A. Kostnader och effekter vid förskrivning av rollatorer. CMT Rapport 2007:3. Link ping, Sverige: CMT; Sund T, Iwarsson S, Andersen MC, Brandt Å. Documentation of and satisfaction with the service delivery process of electric powered scooters among adult users in different national contexts. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology Mar;8(2): Demers L, Weiss-Lambrou R, Ska B. Quebec User Evaluation of Satisfaction with assistive Technology (QUEST). Dansk version. København: Hjælpemiddelinstituttet; Jacobsen B, Tanggaard T, Brinkmann S. Fænomenologi. Brinkmann S, Tanggaard L, editors. Kvalitative metoder - en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag; Brinkmann S. Etik i en kvalitativ verden. Brinkmann S, Tanggaard L, editors. Kvalitative metoder - en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag; Alban A, Dannaskiold-Samsøe B, Christensen JK, Knudsen MS, Sørensen J. Sundhedsøkonomi. Principper og perspektiver. København: DSI - Institut for Sundhedsvæsen; Szende A, Oppe M, Devlin N, editors. EQ-5D value sets: Inventory, comparative review and user guideline. Dordrecht, The Netherlands: Springer; Auger C, Demers L, Gélinas I, Miller WC, Jutai JW, Noreau L. Life-space mobility of middle-aged and older adults at various stages of usage of power mobility devices. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation. 2010;91: Brandt Å. Ældres færden udendørs - i Herning, Horsens og Randers. Aarhus, Denmark: Hjælpemiddelinstituttet; Löfqvist C, Pettersson C, Iwarsson S, Brandt Å. Mobility and mobilityrelated participation outcomes of powered wheelchair and scooter 47

48 interventions after 4-months and 1-year use. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology. 2012(7): Persson J, Husberg M. Can we rely on QALYs for assistive technologies? Technology and Disability. 2012;24(1): Mindegaard P, Andersen MC. Elscootere som forbrugsgoder. Ergoterapeuten. 2011;Marts: Mobility scooter usage and safety survey report. Australien: The Australian Competition and Consumer Commission, NRMA Motoring & Services, CHOICE, EnableNSW and Flinders University; Sundhedsstyrelsen. Evidens og metode. København2012 [cited ]; Available from: /Litteraturvurdering.aspx. 35. Brandt Å, Iwarsson S. Development of an Instrument for Assessment sessment of Mobility-related Participation Outcomes: the NOMO 1.0. Technology and Disability. 2012;24(4): Andersen MF, Iversen HK, Jacobsen LT, Jensen HN, Olesen PK. SATS - Satisfaction with Assistive Technology Service. En undersøgelse af test- retest reliabiliteten af den danske version af SATS. [Bacheloropgave]. Aalborg: Professionshøjskolen, University College Nordjylland; Demers L, Monette M, Lapierre Y, Arnold DL, Wolfson C. Reliability, validity, and applicability of the Quebec user Evaluation of Satisfaction with assistive Technology (QUEST 2.0) for adults with multiple sclerosis. Disability and Rehabilitation. 2002;24(1/2/3): Brandt Å. Translation, cross-cultural cultural adaptation, and content validation of the QUEST. Technology and Disability. 2006;17: Brandt Å, Kreiner S, Iwarsson S. Mobility-related participation and user satisfaction: Construct validity in the context of powered wheelchair outcome evaluation Disability and Rehabilitation: Assistive Technology. 2010;5(5):

49 Bilag Bilag 1. Økonomisk evaluering Bilag 2. Bilagstabeller 49

50 Bilag 1. Økonomisk evaluering Formål At undersøge omkostningseffektiviteten af støtte til elscootere for at øge livskvaliteten for mennesker med gangbesvær i form af en cost-utility analyse (CUA) 3. Perspektiv Samfundsøkonomisk. Analysen skulle belyse, i hvilken udstrækning bevilling af elscootere er omkostningseffektivt, og hvordan niveauet for omkostningerne pr. QALY ligger i forhold til andre sundheds- og sociale samfundsmæssige ydelser. Målgruppe Borgere med gangbesvær i en grad, der i sammenhæng med borgerens samlede situation udløser kommunal bevilling af elscooter. Alternativ Som udgangspunkt anvendtes en sammenligning mellem før og efter bevilling af elscooter. Alternativet til elscooter var således ingen elscooter, og informanten fungerede som sin egen kontrol. Det antoges således, at hvis borgeren ikke fik støtte til elscooter, ville den pågældende affinde sig med det og ikke gøre noget yderligere ved sin situation. Hvis det ikke var muligt at få støtte til en elscooter, når man havde behov for en, ville en del dog formentlig selv købe en. Dette er baseret på en dansk undersøgelse fra 2001 om 111 ældres brug af elkørestole og elscootere, der viste, at: 22,7 % selv ville købe et hjælpemiddel for 36,4 % ville det afhænge af prisen 40,9 % ikke ville købe en. 3 Alban, A. et al. Sundhedsøkonomi. Principper og perspektiver. København: DSI - Institut for Sundhedsvæsen;

51 Af de 85 personer, der ikke ubetinget selv ville købe et hjælpemiddel, angav 90,1 %, at årsagen var økonomisk 4. Men idet der ikke findes konkrete data på hverken omkostninger eller helbredsrelateret livskvalitet, blev dette alternativ ikke taget i betragtning. Tidshorisont og diskontering af effekt og omkostninger En elscooter kan erfaringsmæssigt holde 5-6 år. Nytten blev ansat til at være stabil over alle årene. Både effekt og omkostninger forventedes at følges ad, for både intervention og alternativer med undtagelse af reparation og vedligeholdelse, der ikke er indsamlet data på i herværende studie, men som kan forventes at falde senere i forløbet. Idet reparation og vedligeholdelse er en mindre del af omkostningerne, indeholdt analyserne ikke diskontering, heller ikke med hensyn til effekt. Identifikation, måling og værdisætning af effekt Det effektparameter, der indgik i analysen, var kvalitetsjusterede leveår, QALY. Effekten bestod således af differencen i QALY mellem før og efter elscooter. QALY beregnes ved, at man omsætter svarene på de fem EQ-5D-spørgsmål om livskvalitet til et mål, der går fra 0 til 1, hvor 0 angiver død og 1 fuldt helbred.. Denne formation foretages ved hjælp af tabeller, der angiver, hvor meget hvert svar vægter i forhold til livskvalitet. De vægte, der anvendes til dette, er udarbejdet på basis af store empiriske studier, og de varierer mellem de forskellige lande, idet befolkninger har forskellige opfattelser af livskvalitet. I dette studie anvendtes danske vægte til beregning af QALY. Datasættet, der var udviklet med metoden Time Trade-Off (TTO), var valgt som udgangspunkt 5. Identifikation, omkostninger I analysen indgik direkte omkostninger (tidsforbrug til hjælpemiddelformidling, transportudgifter i forbindelse med denne, udgifter til indkøb af elscooter, reparation og vedligeholdelse af elscooteren, afledte boligændringer og andre relaterede udgifter). Indirekte e omkostninger (fx produktionstab som følge af sygefravær) og uhåndgribelige omkostninger (fx usikkerhed, angst og smerte for brugere og pårørende) indgik ikke, da de ikke blev vurderet som relevante. Omkostningerne falder umiddelbart i forbindelse med tildelingen af elscooter, det vil sige inden for nogle få måneder med undtagelse af reparation og vedligeholdelse, som finder sted i løbet af scooterens hele levetid. 4 Brandt, Å. Æld-kørestole. Ældres brug af elektriske kørestole. København: Hjælpemiddelinstituttet, Szende, A, Oppe, M, Devlin, N. (Eds.). EQ-5D value sets: Inventory, comparative review and user guideline. Dordrecht, The Netherlands: Springer;

52 Måling af omkostninger Alle omkostninger til elscooter, boligændringer, der blev foretaget som konsekvens af elscooter, og transport i forbindelse med hjælpemiddelformidlingen blev dokumenteret af de kommunale sagsbehandlere i projektet, og udgifter til reparation og vedligeholdelse er oplyst af Odense Kommunes værksted på basis af gennemsnitspriser og erfaringer. Værdisætning af omkostninger De kommunale terapeuters timeløn er gennemsnitligt kr. 265,- (oplyst af Odense Kommune). Men i lønnen indgår ikke ledelse, overhead og så videre, hvorfor der anvendtes en timesats på kr. 400,-, som har været anvendt i et tidligere projekt om hjemmerehabilitering 6. Brugere og pårørende: Timeløn var baseret på Danmarks Statistiks Lønstrukturstatistik Gennemsnitlig timeløn i DK er kr. 232,67. Ifølge Alban et al. kan pensionisters tidsforbrug vurderes som mistet frihed. Nogle takserer dette til 25 % af den gennemsnitlige timeløn. Idet data ikke var opdelt mellem borgere, der formentlig har brugt flere timer end pårørende, hvis tidsforbrug skal takseres som den gennemsnitlige danske timeløn, er prissætningen sat til halvdelen af den gennemsnitlige timeløn, det vil sige kr. 116,34. Beregning af direkte omkostninger På basis af måling og værdisætning af omkostninger blev de direkte omkostninger beregnet. (Se bilagstabel 1.1.) Analyse Omkostning pr. QALY blev beregnet ved at dividere omkostningerne med QALY. Derudover blev analyserne fortaget for de to køn hver for sig. Endelig blev der foretaget en følsomhedsanalyse, hvor datasættet, udviklet på basis af VAS-metoden, blev anvendt. 6 Larsen, T. Sundhedsøkonomisk evaluering af hjemmerehabilitering af yngre patienter i Frederiksborg Amt med pludselig opstået hjerneskade. Odense: Syddansk Universitet; Danmarks Statistik. Lønstrukturstatistik Nyt fra Danmarks Statistik 21. december Rettet 3. maj

53 Bilagstabel Samfundsmæssige direkte omkostninger i forbindelse med bevilling af støtte til elscooter. N=48 Tidsforbrug Kommunale terapeuter Forhandlere, håndværkere, depotmedarbejdere Brugere og pårørende I alt Minutter i alt Kr. pr. time Kr. i alt Udgifter Elscooter, kommunen Elscooter, brugeren Boligændringer, kommunen Boligændringer, brugeren Transport ifm. hjælpemiddelformidling, kommunen Transport ifm. hjælpemiddelformidling, brugeren Andet, kommunen Reparation og vedligeholdelse i 5-6 år*, kommunen (n=13) Reparation og vedligeholdelse i 5-6 år*, brugeren (n=35) I alt Gennemsnit pr. elscooter Gennemsnit pr. år ved 5 års elscooter levetid Gennemsnit pr. år ved 6 års elscooter levetid *Reparation og vedligeholdelse 5-6 år: elscooterens levetid pr. elscooter Skift af batterier to gange Hjulskift to gange Reservedele Arbejdsløn I alt ekskl. moms

54 Bilag 2. Bilagstabeller 54

55 Bilagstabel 2.1. Variable, der indgik i analysen af faktorer, som påvirker effekter af brug af elscootere/elkørestol Afhængige variable Alder Køn Samliv Fysisk funktion Gå på trappetrin Forflytning til bad Andre mobilitetshjælpemidler Brugerens og pårørendes tidsforbrug ved hjælpemiddelformidlingen Uafhængige variable Deltagelsesfrekvens Indkøb Shopping Køre/gå tur Deltagelsesrepertoire Lethed/besvær Indkøb Shopping Køre/gå tur På besøg I banken På posthuset I forening/dagcenter Livskvalitet Aktiviteter (EQ-5D) Bevæge sig rundt (EATS 2D) Sociale relationer (EATS 2D) Kodning Antal år 1=mand, 2=kvinde 1=bor sammen, 2=bor alene 1=uændret eller bedre, 2=forringet 1=uændret eller bedre, 2=forringet Antal hjælpemidler Antal timer Kodning 1=uændret/reduceret, 2=forøget 1=uændret/reduceret, 2=forøget 1=uændret/reduceret, 2=forøget 1=uændret/reduceret, 2=forøget 1=uændret/sværere, 2=lettere 1=uændret/sværere, 2=lettere 1=uændret/sværere, 2=lettere 1=uændret/sværere, 2=lettere 1=uændret/sværere, 2=lettere 1=uændret/sværere, 2=lettere 1=uændret/sværere, 2=lettere 1=uændret/reduceret, 2=forøget 1=uændret/reduceret, 2=forøget 1=uændret/reduceret, 2=forøget 55

56 Bilagstabel 2.2. Baggrundsdata. Brugere, der deltog i hele projektet. N=49 Alder: gns. år (SD; min. maks.) Køn: mænd n (%) Samliv: bor alene Boligområde Storby/by Forstad Landsby/på landet Bolig Almindelig bolig Beskyttet bolig Nødvendigt at gå på trapper for at komme ind i boligen Ved baseline, T1 71 (12,9; 35-91) 24 (51) T1, n (%) T3, n (%) 36 (74,5) 33 (68,8) 23 (47,9) 23 (47,9) 2347,9) 23 (47,9) 2 (4,2) 2 (4,2) 48 (98) 47 (95,9) 1 (2) 2 (4,1) Nødvendigt at gå på trapper for at komme ind i boligen 19 (38,8) 19 (38,8) Boligen velindrettet i forhold til brugerens funktionsevne Brug af hjælpemidler Stok indendørs Stok udendørs Rollator indendørs Rollator udendørs Arbejdsstol Manuel kørestol indendørs Manuel kørestol udendørs Transportstol indendørs Transportstol udendørs Elkørestol Elscooter indendørs Elscooter udendørs Regelmæssig brug af transportmidler Bil/motorcykel (som fører) Bil/taxa (som passager) Handicaptransport Bus/tog Cykel/knallert NS: ikke statistisk signifikant. IR: ikke relevant 44 (89,8) 21 (42,9) 30 (61,2) 16 (32,7) 29 (59,2) 3 (6,1) 6 (12,2) 5 (10,2) 2 (4,2) 12 (24,5) 0 (0) 0 (0) 3 (6,1) 8 (16,3) 42 (85,7) 25 (51,0) 7 (14,3) 3 (6,1) 41 (83,7) 18 (37,5) 27 (55,1) 16 (32,7) 26 (63,1) 6 (12,2) 5 (10,6) 2 (4,1) 0 (0) 11 (22,4) 1 (2,0) 2 (4,1) 48 (98,0) 5 (10,2) 31 (63,3) 28 (57,1) 4 (8,2) 0 (0) Ændring, p-værdi NS NS NS NS NS NS IR IR IR NS 0,007 NS NS NS 56

57 Bilagstabel Helbredsforhold blandt de brugere, der deltog i hele projektet. N=49 Helbred: Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Fysisk formåen: Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Gå på trapper uden personhjælp: Ja, to eller flere trin Ja, et trin Nej Ved ikke T1, n (%) T3, n (%) 1 (2,0) 0 (0) 2 (4,1) 3 (6,1) 16 (32,7) 17 (34,7) 20 (40,8) 21 (42,9) 10 (20,4) 8 (16,3) 1 (2,0) 1 (2,0) 0, (0) 1 (2,0) 9 (18,4) 10 (20,4) 26 (53,1) 26 (53,1) 13 (26,5) 11 (22,4) 37 (75,5) 30 (61,2) 3 (6,1) 3 (6,1) 9 (18,4) 9 (18,4) 0 (0) 4 (8,2) Har smerter med betydning for udendørs færden Funktionsnedsættelse: Synsnedsættelse Hørenedsættelse Nedsat balance/svimmelhed Nedsat udholdenhed/åndenød Nedsat funktion i hænder/arme Nedsat funktion i ryg/ben Koordinationsbesvær Besvær med at bevæge hoved/hals Inkontinens Træthed Hukommelsesbesvær FIM: Behov for hjælp til: Kortere forflytninger: seng, stol, kørestol Total hjælp Omfattende hjælp 22 (44,9) 12 (24,5) 7 (14,3) 35 (71,4) 38 (77,5) 35 (71,4) 46 (93,9) 21 (42,8) 7 (14,2) 18 (36,7) 37 (75,5) 16 (32,6) 1 (2,0) 0 (0) 21 (42,9) 16 (32,7) 9 (18,4) 37 (75,5) 38 (77,5) 31 (63,2) 45 (91,8) 19 (38,7) 10 (20,4) 24 (48,9) 36 (73,5) 20 (40,8) 1 (2,0) 1 (2,0) Ændring, p-værdi NS NS 0,005 NS NS NS 57

58 Moderat hjælp Supervision/tilrettelæggelse Delvist selvhjulpen Fuldstændig selvhjulpen Kortere forflytninger: toilet Total hjælp Moderat hjælp Delvist selvhjulpen Fuldstændig selvhjulpen Kortere forflytninger: badekar/brusebad Total hjælp Omfattende hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Supervision/tilrettelæggelse Delvist selvhjulpen Fuldstændig selvhjulpen Mobilitet: gang/kørestol Total hjælp Omfattende hjælp Supervision/tilrettelæggelse Delvist selvhjulpen Fuldstændig selvhjulpen Mobilitet: trapper (T3: n=46) Total hjælp Omfattende hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Supervision/tilrettelæggelse Delvist selvhjulpen 1 (2,0) 2 (4,1) 1 (2,0) 0 (0) 24 (49,0) 22 (44,9) 22 (44,9) 23 (46,9) 1 (2,0) 1 (2,0) 0 (0) 1 (2,0) 33 (67,3) 30 (61,2) 15 (30,6) 17 (34,7) 1 (2,0) 1 (2,0) 0 (0) 1 (2,0) 0 (0) 3 (6,1) 1 (2,0) 4 (8,2) 1 (2,0) 0 (0) 32 (65,3) 29 (59,2) 14 (28,6) 11 (22,4) 1 (2,0) 2 (4,1) 0 (0) 1 (2,0) 9 (18,4) 13 (26,5) 36 (73,5) 26 (53,1) 3 (6,1) 7 (14,3) 11 (22,4) 12 (26,1) 0 (0) 2 (4,3) 0 (0) 1 (2,2) 2 (4,1) 1 (2,2) 8 (16,3) 3 (6,5) 28 (57,1) 27 (58,7) NS 0,026 NS NS 58

59 Bilagstabel 2.4. Sygdomme blandt de brugere, der deltog i hele projektet. N=49* n % Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme 8 16 Sygdomme i kredsløbsorganer Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftes Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger Sygdomme i urin- og kønsorganer Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Sygdomme i øje og øjenomgivelser Sygdomme i øre og processus mastoideus Sygdomme i fordøjelsesorganer Eksterne årsager til sygdom og dødelighed Andet Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser *Brugerne kunne angive op til tre sygdomme Bilagstabel 2.5. Brugernes behov for hjælp til mobilitet i forskellige omgivelser*. N=49 I hjemmet Ud/ind af hjem Indendørs eller Udendørs T1 T3 T1 T3 T1 T3 T1 T3 Ingen hjælp, n (%) 41 (84) 44 (90) 40 (82) 40 (82) 34 (70) 38 (78) 26 (54) 31 (63) Lidt hjælp, n (%) 4 (8) 3 (6) 3 (6) 5 (10) 5 (10) 7 (14) 8 (17) 7 (14) En del hjælp, n (%) 3 (6) 1 (2) 4 (8) 4 (8) 5 (10) 3 (6) 6 (12) 6 (12) Meget hjælp, n (%) 1 (2) 1 (2) 2 (4) 0 (0) 5 (10) 1 (2) 8 (17) 5 (10) *Ingen signifikante ændringer mellem T1 og T3 59

60 Bilagstabel 2.6. Faktorer af betydning for effekter af elscootere og elkørestole Signifikant effektvariabel Uafhængige variable a Bivariat analyse Logistisk regressionsanalyse Odds ratio p-værdi c Exp (B) /OR b p-værdi c (OR) b Øget frekvens: shopping Alder, for hvert år ældre Kvinde Forringet fysisk funktion d 0,949 0,959 0,111 0,065 0,949 0,018 0,949-0,111 0,059-0,018 Øget frekvens: køre tur Alder, for hvert år ældre Kvinde Forringet fysisk funktion d Timeforbrug e, for hver time Bor alene 0,969 0,858 3,620 0,821 5,174 0,282 0,822 0,113 0,029 0, ,832 4, ,045 0,044 Øget deltagelsesrepertoire Alder, for hvert år ældre Kvinde Deltagelsesrepertoire ved T1, for hver aktivitet 0,964 4,032 0,750 0,184 0,079 0, , ,012 Indkøb lettere Alder, for hvert år ældre Kvinde 1,013 0,219 0,599 0,027-0,238-0,030 Forbedret livskvalitet f Alder, for hvert år ældre Kvinde 1,015 0,142 0,579 0,012-0,158-0,013 a Kun variable, der var statistisk signifikante ved den bivariate analyse, indgår. b Værdier >1 angiver øget sandsynlighed. 1 angiver, at der hverken er øget eller reduceret sandsynlighed, <1-0 angiver reduceret sandsynlighed. c Værdier <0,05 anses for at være statistisk signifikante. d FIM forflytning til brusebad/badekar. e Brugerens og de pårørendes tidsforbrug ved hjælpemiddelformidlingsprocessen. f EQ-5D spørgsmål 3, daglige aktiviteter. 60

61 Bilagstabel 2.7. Deltagelsesfrekvens ved T1 og T3. N=49 Dagligt Flere g. ugt. Deltagelsesaspekt, n Køkkenarbejde 37 2 Tøjvask 0 7 Rengøring 4 3 Børnepasning 3 1 Restaurant, café, pub o. lign. 0 4 Frisør 0 0 Indkøb dagligvarer 3 11 Shoppe 2 0 Posthus, poste breve 0 3 I banken 0 3 Købe medicin 0 1 Biblioteket 0 0 Forening, dagcenter m.v. 0 9 Kulturelle, sportslige arrangementer 0 3 Hobbies, motion, sport 0 7 Aflevere/hente børn 0 0 Gå/køre tur Besøge venner og familie 2 4 Arbejde, studere 1 1 Passe have, rydde sne 2 1 Baseline (T1) Opfølgning (T3) Ugentligt Flere g. md. Månedligt Flere g. årl. Ca. en g. årl. Aldrig Dagligt Flere g. ugt. Ændring T1-T2 p-værdi ns ns ns ns ns ns , , ns ns ns ns ns ns ns ns , ns ns ns Ugentligt Flere g. md. Månedligt Flere g. årl. Ca. en g. årl. Aldrig 61

62 Bilagstabel 2.8. Antal og andele, der fandt, at mobilitetsrelateret deltagelse var blevet lettere, var uændret eller var blevet sværere et år efter (T3), at de havde fået deres elkørestol eller elscooter (T1). Lettere Samme Sværere Ændring Deltagelsesaspekt n* % % % p-værdi Køkkenarbejde (37) 17 (45) 7 (18) ns Tøjvask (36) 10 (36) 8 (29) ns Rengøring 21 7 (33) 8 (38) 6 (29) ns Restaurant, café, pub o. lign (35) 8 (35) 7 (30) ns Frisør 26 9 (35) 11 (42) 6 (23) ns Indkøb dagligvarer (47) 13 (41) 4 (13) 0,019 Shoppe (57) 9 (32) 3 (11) <0,001 Posthus, poste breve 17 9 (53) 6 (35) 2 (12) 0,039 I banken (61) 6 (26) 3 (13) 0,008 Købe medicin 21 8 (40) 10 (45) 3 (15) ns Forening, dagcenter m.v (50) 8 (50) 0 (0) 0,008 Kulturelle, sportslige arrangementer 12 4 (33) 7 (58) 1 (8) ns Hobbies, motion, sport 11 4 (36) 6 (55) 1 (9) ns Gå/køre tur (56) 9 (36) 2 (8) 0,004 Besøge venner og familie (46) 18 (44) 4 (10) <0,001 *Antal, der deltog ved både T1 og T2 *Kun n>10 indgår ns: ikke statistisk signifikant 62

63 Bilagstabel 2.9. Helbredsrelateret livskvalitet ved baseline (T1) og et års opfølgning (T3) samt ændringer. N=46 T1 Ingen problemer, n (%) 1 (2) Nogle problemer, n (%) 44 (96) Store problemer, n (%) 1 (2) Ændring mellem T1 og T3, p-værdi Bevægelighed T3 5 (11) 41 (89) 0 (0) 0,059 Personlig pleje Aktiviteter Smerter, ubehag Angst, depressioner Bevæge sig rundt Sociale relationer T1 T3 T1 T3 T1 T3 T1 T3 T1 T3 T1 T3 24 (52) 24 (52) 4 (9) 13 (28) 12 (26) 13 (28) 30 (65) 33 (72) 1 (2) 11 (24) 28 (61) 37 (80) 21 (46) 18 (39) 33 (72) 32 (70) 22 (48) 23 (50) 16 (35) 10 (22) 44 (96) 35 (76) 16 (35) 9 (20) 1 (2) 4 (9) 9 (20) 1 (2) 12 (26) 10 (22) 0 (0) 3 (7) 1 (2) 0 (0) 2 (4) 0 (0) 0,439 0,003 0,491 1,000 0,005 0,012 Bilagstabel Brugernes tilfredshed og utilfredshed med forskellige trin i hjælpemiddelformidlingsprocessen ved T2. N=48 Utilfreds/meget utilfreds Hverken eller n (%) n (%) Tilfreds samlet set fra start til slut Muligheder for at være med til at vælge hjælpemiddelløsning Informationer om ansøgninger og løsninger Fagpersonernes viden og evne til at medvirke til gode løsninger Samarbejdet og kommunikationen fagpersoner imellem Mulighed for at komme i kontakt med bevilgerne Instruktion/træning i brug af scooter/kørestol Opfølgning på scooter/kørestol Tid fra ansøgning til udlevering af scooter 1 (2) 0 (0) 1 (2) 1 (2) 0 (0) 3 (6) 2 (4) 2 (4) 5 (10) 2 (4) 3 (6) 5 (10) 3 (6) 4 (8) 5 (10) 3 (6) 7 (15) 5 (10) Tilfreds/meget tilfreds Ved ikke n (%) n (%) 44 (92) 1 (82) 43 (90) 2 (4) 42 (88) 0 (0) 42 (88) 2 (4) 41 (85) 3 (6) 40 (83) 0 (0) 40 (83) 3 (6) 39 (81) 0 (0) 38 (79) 0 (0) 63