OPSAMLING AF BINDINGER OG IN- TERSSER I FORBINDELSE MED PLAN- LÆGNING AF RING 3 VEST

Transkript

1 OPSAMLING AF BINDINGER OG IN- TERSSER I FORBINDELSE MED PLAN- LÆGNING AF RING 3 VEST Introduktion til dokumentet INTRO Denne opsamling er udarbejdet forud for og til et teknikermøde i Odense Kommune om planlægningen af en Ny vestlig Ring 3 om Odense. Til mødet er inviteret repræsentanter fra Odense Kommune, Odense Bys museer, Naturstyrelsens lokalenhed Fyn og Vejdirektoratet. Formålet med opsamlingen er at skabe et samlet og ensartet overblik over bindinger og interesser i de relevante områder. Skitsen til vejens forløb er udarbejdet i oktober Det er denne skitse, der på nuværende tidspunkt er grundlag for udvikling af hvorledes en Ny vestlig Ring 3 kan indgå i den kommende kommuneplan. 1

2 Nuværende planer KOMMUNEPLAN 2009 RESERVATIONER I OMRÅDER JF. KOMMUNEPLAN Uddrag fra Odense Kommuneplan Inden for de på vejplanen -plankort 6.3-viste reservationer for fremtidig veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. REDEGØRELSE TIL VEJE AFSNIT Uddrag fra Odense Kommuneplan 2009 Vestlig ringvejsforbindelse (Ring 3) Ny ringvejsforbindelse vest om Odense fra motorvej E20 over Stegsted til Kirkendrup (Bogensevej) overvejes. Skov- og Naturstyrelsen vil blive inddraget i dialogen om placeringen af en ny vestlig ringvejsforbindelse. Odense Kommune tager imod Vejdirektoratets tilbud om at belyse tilslutningsmuligheden af en ny vestlig ring 3 til motorvejen i forbindelse med VVM-redegørelsen for motorvejen syd om Odense. ØVRIGE HENSYN VED PLANLÆGNING AF NY VEJ Uddrag fra Odense Kommuneplan Veje, pladser og trafikanlæg skal harmonisk indpasses i landskabet og byrummet. Alle nye vejanlæg og renovering af eksisterende skal vurderes i forhold til de æstetiske, rummelige og landskabelige sammenhænge efter en systematisk metode, der sikrer harmoni mellem vejen og by og landskabsrummet. Uddrag fra Odense Kommuneplan Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage vidtgående hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. KOMMUNEPLANENS RAMMEOMRÅDER Den viste Ny vestlig Ring 3 forløb passerer hovedsageligt igennem områder der er udlagt til Jordbrug eller rekreative anvendelser. Det skitserede forløb er stort set ikke i konflikt med by eller byudviklingsområder. SAMENHÆNG MED ANDRE PLANER VVM Den Fynske Motorvej Skovrejsningsprojekt Elmelund 2

3 OVERSIGT OVER NUVÆRENDE RESERVATION 3

4 Planmæssige bindinger BIOLOGI OG NATUR BESKYTTELSER Hvad siger retningslinjerne Inden for de særlige biologiske interesseområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt beskyttelses- og naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv ikke forringes. Naturkvalitetsmål for de enkelte naturområderog målsætningskategorierne er defineret i bilag 1. Naturomr. interna. el. nation. betydning Naturomr national el. regional betydning Naturområder af regional betydning Naturomr. regional eller lokal betydning <all other values> Biologi Land Biologi Vand Hvad siger retningslinjerne Inden for de viste kirkebeskyttelseszoner kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v. såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt. Restriktioner i forhold til fredninger er alene beskrevet i fredningskendelserne, og erunikke for hver fredning. Der må dog forventes betydelige restriktioner inden for en fredning. 420_40013_beskyttelsesomr_rp_line 420_40003_fredninger_rp 420_40005_kirkebeskyttelse_rp <all other values> Særlig beskytom, land Særlig beskytom, vand 4

5 STØJ SKOV OG BY Hvad siger retningslinjerne Der må ikke placeres støjfølsom arealanvendelse indenfor støjkonsekvensområderne omkring Odense Lufthavn Hvad siger retningslinjerne Ved udlægning af områder til skovrejsning og andre foranstaltninger, der kan virke forureningsbeskyttende, skal grundvandsbeskyttelse prioriteres højt. Placeringen af interesseområder for disse arealanvendelser bør ske inden for de nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder for nitrat og pesticider, samt på vandværkernes kildepladser. Signatur ny vestlig ring 3 hm buffer 27 okt 10_polyline ny vestlig ring 3 hm buffer 27 okt 10_region <all other values> Støj, db Støj, db Støj, db Støj, >60 db <all other values> Skovrejsning Uønsket skovrejsning <all other values> 5

6 Resultater fra Landskabsanalyserne 2 HOLMSTRUP DØDISLANDSKAB Landskabets bakkede terræn og bevoksning giver mulighed for indpasning af nye elementer uden at disse nødvendigvis vil få markant betydning for landskabets karakter. Udsigten fra det højtliggende bakkeparti øst for Ravnebjerg er særligt sårbar over for nye elementer, som vil bryde udsigten. Landskabskarakterer, der bør beskyttes eller vedligeholdes, således at Eksisterende diger og levende hegn bør bevares og vedligeholdes. Nye veje og skovrejsning bør undgås En ny O3 vest om Odense bør føres uden om delområdet, og visuel påvirkning fra anlægget bør minimeres med afskærmende beplantning. 3 BLOMMENSLYST DØDISLANDSKAB Landskabets bakkede terræn og bevoksning giver mulighed for at indpasse nye elementer, uden af disse nødvendigvis vil få betydning for landskabets karakter. Dog skal der tages højde for påvirkning af områdets visuelle forhold. Landskabskarakterer, der bør vedligeholdes, således at Arealer med lysåben natur bør bevares og udbredes i områder, hvor de understreger terrænets former. Ny skov i den østlige del af området bør følge det karakteristiske bevoksningsmønster i den vestlige del, der består af store, sammenhængende skoveområder, hvor imellem der er en mosaik af små skove i landbrugslandet. Forløbet af en ny O3 vest om Odense bør tilpasses landskabets terræn og indarbejdes i landskabets karakter, f.eks. ved at afskærme vejen med markante hegn med karakter af skov. 4 RYDSÅ TUNNELDA Området er som udgangspunkt sårbart over tiltag, som vil bryde områdets naturprægede og uforstyrrede udtryk. Den mere brede del af dalstrøget syd for Villestofte er imidlertid allerede forstyrret af byggeri og tekniske anlæg og har ikke helt samme stærke karakter, som de øvrige dele af karakterområdet og er som sådan ikke såbart over for tiltag, som de øvrige dele af området. Denne del af området vurderes bedst egnet til at blive krydset af en ny O3 vest om Odense, dog vil der være behov for at sikre de visuelle forhold i tunneldalen ved f.eks. afskærmende beplantning. Den øvrige del af tunneldalen er ikke egnet, da disse dele er præget af store rekreative, landskabelige og naturmæssige værdier. Landskabskarakterer, der bør vedligeholdes, således at Det anbefales, at en ny O3 vest om Odense gennemskærer tunneldalen mellem Enghaver øst for Ejstrup og Pårup, hvor landskabet i forvejen domineres af store højspændingsanlæg. Vejens visuelle påvirkning af landskabet bør minimeres ved bl.a. afskærmende beplantning, der understøtter områdets eksisterende bevoksningsstruktur. 5 KORUP MORÆNEFLADE Landskabet vurderes ikke sårbart over for skovrejsning i den sydøstlige del af området, såfremt ny skov tilpasses områdets bebyggelse og bevoksningsmønster, herunder sammenhængen til skovområdet i den sydvestlige del af karakterområdet. En ny O3 vest om Odense vil gennemskære den østligste del af området. Landskabet vurderes generelt ikke sårbart over for denne vejføring, da det vurderes, at vejen kan integreres i landskabet. Dog skal der tages væsentlige hensyn til bebyggelsesstrukturen, herunder Svendebjerg og særligt Gl. Korup, samt oplevelsen heraf. Landskabskarakterer, der bør vedligeholdes, således at Forløbet af en ny O3 vest om Odense bør tilpasses landskabets karakter. Særligt bør der være opmærksomhed på at begrænse påvirkningen af den visuelle oplevelse af Gl. Korup. 6 STAVIS Å TUNNELDAL Områdets meget åbne karakter gør landskabet sårbart over for store anlæg, da disse vil kunne ses over større områder og let vil komme til at dominere landskabet. Landskabet er derfor i nogen grad sårbart over for en ny O3 vest om Odense, og der bør derfor lægges vægt på at tilpasse vejen landskabets karakter. Tilsvarende er landskabet sårbart over for ny skov eller anden større bevoksning, da det vil bryde med landskabets nuværende åbne karakter. Landskabskarakterer, der bør vedligeholdes, således at Det anbefales, at der ved fastlæggelsen af forløbet af en ny O3 vest om Odense tages hensyn til tunneldalens meget åbne og uforstyrrede karakter. Vejen bør så vidt muligt følge eksisterende terræn og afskærmes med læhegnsbeplantninger, der understøtter den eksisterende bevoksningsstruktur. 8 LUMBY MORÆNEFLADE Landskabets karakter er generelt robust i forhold til udviklingsinitiativer, som de fremgår af kommuneplanen. Dog har landskabet en stærkt transparent karakter med kun lidt bevoksning, og det er derfor sårbart over for store bygninger og anlæg, der ikke indgår naturligt i landskabets karakter.landskabskarakter, der bør vedligeholdes og forbedres således at: Den eksisterende dyrkningsform bør bevares for at opretholde de åbne dalsider. De lysåbne naturtyper bør bevares og gerne udbredes, herunder lysåbne vådområder i dalbunden. 6

7 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDER

8 Skov PROJEKTOMRÅDE OG ERHVERVET AREAL PLANBESTEMMELSER OM SKOVREJSNING Signatur Projektområde_Elmelund_region Indvindingsboringer_nye_region OK_ _region SNS_ _region VCS_ _region blev der gennemført en jordfordeling suppleret med direkte handler med det formål at købe jord op til projektet. I første omgang var det primært Vandcenter syd (VCS) som finansierede erhvervelsen, med den hensigt at Odense kommune (OK) og Naturstyrelsen (NST) efterhånden, som der skaffes bevillinger erhverver arealerne fra VCS og etablerer skov og natur. Når den proces er gennemført vil det kun være OK og NST, som ejer arealer med skov og natur. Tabellen viser grænsen mellem de arealer der på sigt skal ejes af OK og NST. OK skal eje de mest bynære arealer og NST arealerne vest for grænsen. Ved udlægning af områder til skovrejsning og andre foranstaltninger, der kan virke forureningsbeskyttende, skal grundvandsbeskyttelse prioriteres højt. Placeringen af interesseområder for disse arealanvendelser bør ske inden for de nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder for nitrat og pesticider, samt på vandværkernes kildepladser. Skovrejsning Uønsket skovrejsning 8

9 PLANBESTEMMELSR OM GRUNDVAND & VANDFORSNING - NY INVESTERINER & & & Nye byområder bør som hovedregel placeres udenfor 300 m beskyttel sesområder for vandværksboringer og vandværkernes indvindingsoplande. Kan dette ikke efterleves, skal der gennemføres en konkret vurdering af forurenings risikoen. Denne skal godtgøre, at placeringen af den pågældende aktivitet kan ske uden at til side sætte miljømæssige hensyn. VCS har l investeret skønsmæssigt mellem mio. kr. i arealet skyldes det at dette område, er VCS vigtigste område for drikkevandsforsyning for Odenses borgere. Der er allerede flere boringer i den østlige del af projektområdet og VCS er i gang med etablere nye indvindingsboringer umiddelbart øst for den lille fredskov Ellegårdsskoven. 420_40045_buffervandvaerksboring_rp 420_40048_nitratfoelsomt_omraade_rp 9

10 Trafik, VVM for motorvej og trafikanalyser FREMSKRIVNING AF TRAFIKALE KONSEKVENSER AF NY VESTLIG RING 3 De viste trafikfremskrivninger er netop færdiggjort. Der er udarbejdet 3 forslag, men her præsenteres alene det forslag der er i overensstemmelse med skitsen til Ny vestlig Ring 3. 10

11 UDDRAG FRAVVM Odense Kommune har i forbindelse med den kommunale planlægning besluttet, at der skal sikres mulighed for, at der kan etableres en ny ringvejsforbindelse vest om Odense fra Fynske Motorvej over Stegsted til Kirkendrup (Bogensevej). Odense Kommune har i forlængelse heraf igangsat et planlægningsarbejde med henblik på at fastlægge en interessezone for beliggenhed af en ny vestlig Ring 3 og dens tilslutningspunkter til Fynske Motorvej. Vejdirektoratet deltager i planlægningsarbejdet. HVAD SVAREDE VD PÅ DEBAT FRA ODENSE KOMMUNE Med hensyn til tilslutning af en eventuel vestlig Ring 3 til motorvejen deltager Vejdirektoratet i det planlægningsarbejde, som Odense Kommune har igangsat. Som vi har forstået det, går arbejdet i første omgang ud på at fastlægge en interessezone for anlæg af Ringforbindelsen. Vi regner derfor ikke med, at der vil være grundlag for at inddrage anlæg af et nyt tilslutningsan-læg på motorvejen i de igangværende VVM-undersøgelser omkring udbygningen af motorvejen fra 4 til 6 spor. Vi forudsætter i udgangspunktet heller ikke, at der undersøges anlæg af andre, nye tilslutninger til motorvejen vest for Odense. 11

12 Område Nord Der er mulighed for at undersøge to alternative afslutninger I nord, Enten øst eller vest om Næsbyhoved- Broby. VIGTIGSTE POINTER FRA LKM Den nordlige del af vejen vil komme til at forløbe på moræneflader og over en tunneldal. Krydsningen af tunneldalen bliver afgørende for I hvor høj grad vejen vil påvirke miljøet. Landskabskarakter analysen sige bl.a. Det anbefales, at der ved fastlæggelsen af forløbet af en ny O3 vest om Odense tages hensyn til tunneldalens meget åbne og uforstyrrede karakter. Vejen bør så vidt muligt følge eksisterende terræn og afskærmes med læhegnsbeplantninger, der understøtter den eksisterende bevoksningsstruktur. Og Forløbet af en ny O3 vest om Odense bør tilpasses landskabets karakter. Særligt bør der være opmærksomhed på at begrænse påvirkningen af den visuelle oplevelse af Gl. Korup. BIOLOGI Inden for de særlige biologiske interesseområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt beskyttelses- og naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv ikke forringes. 12

13 MULIGHEDER AFGØRENDE PROBLEMSTILLINGER 13

14 Område Midt VEJFORLØBET Skitsen er på denne del relativ snæver, og der er ikke meget fleksibilitet i udlægget. BIOLOGI Inden for de særlige biologiske interesseområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt beskyttelses- og naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv ikke forringes. NATUR Naturkvalitetsmål for de enkelte naturområderog målsætningskategorierne er defineret i bilag 1. BYUDVIKLING Umiddelbart øst for det skitserede forløb er der udlagt byudviklingsområder. Disse områder er allerede delvist udviklede. De er således forsat mulighed for at ændre planlægning for dele af disse områder. SKOVREJSNING Det skitserede vejforløb passerer i gennem yderkanten af to skovrejsningsområder. 14

16 Område Syd Forløbet af denne del er uafklaret, ligesom tilslutning til E20 ikke er fastlagt, hverken i udformning eller placering. Der er dog i trafikanalyserne forudsat en dobbelt rampe løsning. SKOVREJSNINGS PROJEKTET ELMELUND Den sydlige del af vejen er i konflikt med Skovrejsnings projektet Elmelund. LANDSKABSKARAKTEREN Udsigten fra det højtliggende bakkeparti øst for Ravnebjerg er særligt sårbar over for nye elementer, som vil bryde udsigten. Overordnede sigtelinjer og udsigt kiler bør bevares. Dette er ikke nødvendigvis i konflikt med skovrejsningen. NATUR Naturkvalitetsmål for de enkelte naturområderog målsætningskategorierne er defineret i bilag 1. 16

18 MÅLSÆTNING FOR NATURAREALER I FYNS AMT Målsætningsgruppe Miljøer / drift / påvirkninger Indsats A - MÅLSÆTNING Områder af international el. national betydning. Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyreog plantearter herunder for meget sjældne arter internationalt, nationalt eller regionalt set. Mulighed for de naturlige fysiske og kemiske processer og de derved skabte tilstande* med mindre, det vil skade de prioriterede naturværdier**. Kontinuitet i områdets tilstand enten som naturlig succession eller ekstensiv drift*** betinget af konkrete vurderinger af aktuelle og potentielle værdier. Områderne har højeste prioritet inden for genopretning, udbygning og pleje herunder også forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt. B - MÅLSÆTNING Områder af national eller regional betydning. Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for naturtypernes karakteristiske dyreog plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og i Fyns Amt. Mulighed for de naturlige fysiske og kemiske processer og de derved skabte tilstande* med mindre, det vil skade de prioriterede naturværdier**. Kontinuitet i områdets tilstand enten som naturlig succession eller ekstensiv drift*** betinget af konkrete vurderinger af aktuelle og potentielle værdier. Områderne har meget høj prioritet inden for genopretning, udbygning og pleje herunder forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt. C - MÅLSÆTNING Områder af regional betydning. Områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for naturtypernes karakteristiske og mere almindelige dyreog plantearter. Mulighed for naturlige fysiske og kemiske processer på i hvert fald centrale dele af lokaliteten. Opretholdelse af ekstensiv drift på lysåbne lokaliteter uden brug af gødning og sprøjtning. Pleje, genopretning og udbygning søges gennemført, men normalt kun inden for rammerne af generelle tilskudsordninger hertil, eller såfremt det sker som led i større genopretningsprojekter inden for Natura 2000-netværket. D - MÅLSÆTNING Områder af regional eller lokal betydning. Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyreog plantearter. Opretholdelse af ekstensiv drift på lysåbne lokaliteter uden brug af gødning og sprøjtning. Pleje/genopretning er normalt ikke prioriteret. * Ved naturlige fysiske og kemiske processer menes bl.a. skabelse af en naturlig hydrologi og minimering af forureningspåvirkning fra gødningsstoffer og miljøfremmede stoffer. ** Visse steder forekommer truede naturtyper på gamle inddæmmede arealer, hvor genskabelse af helt naturlig hydrologi ikke er mulig. *** Ved naturlig succession menes, at de biologiske processer foregår upåvirket.ved ekstensiv drift forstås græsning/høslet/ stævning mv. uden brug af gødning/pesticider. Fig Målsætning for moser, ferske enge, strandenge, overdrev og heder i Fyns Amt. 18