Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Transkript

1 Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk engagement 1

2 Jürgen Habermas (1929- ) 2

3 1. Intellektuel profil, indledning 3 Bredt kendt som offentlig politisk intellektuel: International restsorden Multikultur, pluralisme og forfatningspatriotisme Religionens rolle i postsekulær modernitet EU-forfatning, demokratisering af Europa Kritik af finansverdenens spøgelsesagtige parallelunivers Europæisk Tyskland, ikke tysk Europa Filosofisk og sociologisk: Kritisk teori, det moderne som ufuldendt projekt Den kommunikative fornuft System livsverden Legitimationsproblemer i senkapitalismen

4 1. Intellektuel profil, indledning Født 1929 Oplevelse af barbariet og den historiske cæsur Den nåde at være født sent : for sent til at være medansvarlig, tidligt nok til erfaring Studerer filosofi, sociologi og historie Kritisk skribent-virksomhed fra 1950 erne Afhandling: Strukturwandel der Öffentlichkeit, 1962 (da.: Borgerlig offentlighed) Efterfølger Horkheimer i Frankfurt,

5 2. Baggrund, væsentligste bidrag Stor bredde, væsentligste inspirationskilder: Marx, Weber, Durkheim, Mead Hermeneutik, fænomenologi Funktionalisme, systemteori Ældre frankfurterskole (fra 1920-erne): Theodor Adorno ( ), Max Horkheimer ( ), Herbert Marcuse ( ): kapitalismekritik, kritik af instrumentel fornuft Frankfurterskole, studenteroprør og Habermas 5

6 2. Projekt og profil Samfundsteori som kollektiv selvrefleksion - som observatør og deltager Åbent normativ engagement: Afdække "det moderne samfunds patologier" Vise "deformeret realisering af fornuften i historien" Kritik af illegitim magt Frigørende erkendeinteresse" Normativ kerne: Herredømmefri dialog, den fornuftige argumentation, oplysning, myndighed 6

7 3. Kommunikativ handlen, system og livsverden Eksempel: Koloniseringstese: Kapitalismens krisetendenser -> øgede styringsbehov -> systemmedier fortrænger kommunikation -> blokerede livsverdensprocesser -> tab af mening, solidaritet og identitet Kommercialisering, statsliggørelse, retliggørelse Rødder: Weber om rationalitetens jernbur Marx om kapitalismens krisetendenser Durkheim om trusler mod integration og solidaritet Teoretisk grundlag: kommunikation og funktionssystemer 7

8 3. Kommunikativ handlen, system og livsverden System Livsverden 8 Koordinationsform Analyse-persepktiv Interessevaretagelse via Styringsmedier Ligevægt/ uligevægt Funktionsevne Kommunikation Forståelsesorientering Integrationsform Systemintegration Social- Integration Metodemæssig synsvinkel Komponenter Tilskuer Økonomi, marked politik/ bureaukrati Frivillig/ tvangsmæssig enighed Deltager Kultur Samfund Personlighed

9 3. Kommunikativ handlen, system og livsverden Materiel vs symbolsk reproduktion System (økonomisk og politisk system): Funktionalistisk anskuelsesmåde Ligevægt/ uligevægt, funktionalitet Styrings-effektivitet v. hj. af symbolsk generaliserede medier: penge og magt Komplementær interessevaretagelse Orienteret ud fra egocentrisk, strategisk rationalitet 9

10 3. Kommunikativ handlen, system og livsverden Livsverden: Deltagersynsvinkel. Hermeneutisk - fænomelogisk anskuelsesmåde Livsverdenskomponenter og reproduktionsprocesser: Kultur, fælles viden, værdier og tolkninger Samfund, legitime relationer, motivation ovf. fællesskaber Personlighed, identitet, tilhørsforhold, sociale kompetencer Kommunikativ rationalitet: Gyldighedsorienteret kommunikation, ja/nej stillingtagen 10

11 4. Politisk teori, demokratiteori Demokrati skal forstås som en fælles ramme for fornuftig diskurs mellem parter med forskellige interesser og værdier Deliberativt demokrati (deliberation: velovervejet rådslagning) Retsstat og demokrati gensidigt konstituerende 11

12 4. Politisk teori, demokratiteori Rettighedssystem og legitimitet Frihedsrettigheder (personligt, kollektivt) Statsborgerskabsrettigheder (statens beskyttelse af rettigheder) Retssikkerhed (uafhængigt retsvæsen, selv underlagt loven) Politiske rettigheder (deltagelse i retsskabelse, udøvelse mv). Velfærdsrettigheder (forudsætning for deltagelse, lige ressourcer) 12

13 4. Politisk teori, demokratiteori Liberalisme (Locke, Kant, Rawls mfl.) Individuel frihed, procedure Før-politiske rettigheder Republikanisme (Aristoteles, Rousseau, James Madison mfl.) Almenvilje ("folkevilje") substans Politisk bestemte rettigheder Naturret, fornuftsret, kontraktmodel.... Menneskerettigheder Det gode, værdifællesskab, "sædelighed" Folkesuverænitet 13

14 4. Politisk teori, demokratiteori Magt-delingslæren Parlamentarisk, repræsentativt, deliberativt demokrati Radikaldemokrati. Maksimal ligelig ressourcefordeling Diskurser: pragmatiske, etisk-politiske, moralske, juridiske Forhandlinger (interesse-afvejning, kompromis) Antenne-" og "sluse-" modeller Styrkelse af det civile samfund Udvidelse af kommunikative muligheder 14

15 5. Intellektuelt politisk engagement Eksempler på intervention i politisk offentlighed: - Studenteroprør, Vietnam-krig, miljø mv. (60 erne) - Berufsverbot, Det tyske efterår mv. (70 erne) - Historikerstriden, velfærdsstatens krise (80 erne) - Nato og Kosovo, Irak-krig mv. (1990 -) - EU, post-nationale konstellationer - Religion, demokrati og tolerance - Migration, multikulturalisme, universalisme - Opgør med finanssektorens spøgelsesagtige parallelunivers, triumviratets glidende statskup 15