Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin

Transkript

1 Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport December Milnersvej Hillerød Tel Fax ww.pharmakon.dk

2 Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport December Marianne Maibøll, Pernille Dam, Hanne Herborg, Charlotte Rossing og Lene Sørensen. December 2007 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

3 Pharmakon, December 2007 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

4 Forord Implementering af lægemiddelbehandlinger forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin er et demonstrationsforsøg for programmet Sikker og effektiv medicinbrug. Programmet blev udviklet og afprøvet på tre apoteker og 27 blodtrykspatienter fra august 2004 til september 2005, hvorefter programmet blev revideret på baggrund af erfaringerne fra udviklingsprojektet 1. Det færdigudviklede program blev afprøvet på 12 fynske apoteker i perioden januar 2006 januar Programmet Sikker og effektiv medicinbrug blev her afprøvet på 240 brugere af blodtryksmedicin. Endvidere blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at beskrive art og omfang af compliance-problemer blandt brugere af blodtryksmedicin. Programmet er ligeledes afprøvet på type 2-diabetikere fra januar 2007 til juni Fem fynske apoteker afprøvede programmet på i alt 80 type 2-diabetikere. Projektet havde 4 formål, som bestod i: at beskrive art og omfang af compliance-problemer blandt brugere af blodtryksmedicin at evaluere screeningsredskaber, rådgivningsredskaber og ydelser, der kan anvendes til at hjælpe blodtrykspatienter til en øget implementering af lægemiddelbehandlinger, såvel på apotek som i lægepraksis at teste hypotesen om, at man gennem en individuel og målrettet intervention, der giver patienten den nødvendige kompetence og støtte til egenindsats og egenomsorg, kan opnå forbedret ressourceanvendelse og resultat for patienten at udvikle en samarbejdsmodel for den primære sundhedssektor, som udnytter både lægens og apotekets ressourcer optimalt til gavn for patienten. I denne arbejdsrapport præsenteres og dokumenteres resultater fra evaluering af samarbejdsmodel mellem brugere af blodtryksmedicin, praktiserende læger og apotekspersonale samt de pågældendes tilfredshed og vurdering af effekt. Data stammer fra tilfredshedsundersøgelser i de respektive grupper. I mangel af et bedre udtryk har vi i denne arbejdsrapport valgt at kalde brugerne af blodtryksmedicin for blodtrykspatienter. 1 Udviklingsrapport. Sikker og effektiv medicinbrug blandt brugere af blodtryksmedicin. Pernille Dam, Lotte Fonnesbæk, Bente Frøkjær, Hanne Herborg, Charlotte Rossing, Lene Sørensen & Dorthe Tomsen. Version Pharmakon Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

5 4 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

6 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Tabelfortegnelse... 6 Figurfortegnelse... 6 Baggrund... 7 Fremgangsmåde i Sikker og effektiv medicinbrug... 8 Systemmodellen... 9 De to ydelser i Sikker og effektiv medicinbrug...11 Metode...12 Resultater...14 Blodtrykspatienternes vurdering af effekter...14 Blodtrykspatienternes tilfredshedsvurdering...16 Apotekspersonalets og lægernes vurdering af effekt og tilfredshed...19 Diskussion...27 Blodtrykspatienternes vurdering af effekt...27 Læger og Apotekers effektvurdering og tilfredshed...28 Konklusion...30 Sammenligning af Sikker og effektiv medicinbrug til hhv. blodtrykspatienter og type 2-diabetikere...31 Konklusion vedrørende de to projekter...32 Bilag 1. Spørgeskema - type 2-diabetikere...33 Bilag 2. Spørgeskema læger...35 Bilag 3. Spørgeskema - apotekspersonale...43 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

7 Tabelfortegnelse Tabel 1. Indhold i henholdsvis basis- og udvidet ydelse til Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Tabel 2. Fordelingen af besvarelser for blodtrykspatienter i de tre grupper...14 Tabel 3. Forbedringer i patienternes selvvurderede helbredsstatus...14 Tabel 4. Blodtrykspatienternes vurdering af forbedringer i viden...15 Tabel 5. Blodtrykspatienternes vurdering af forbedringer i samarbejdet med apoteket...16 Tabel 6. Blodtrykspatienternes vurdering af forbedringerne i faglighed og kompetence...17 Tabel 7: Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis, ifølge apotekspersonalet...24 Figurfortegnelse Figur 1. Fremgangsmåde i "Sikker og effektiv medicinbrug"... 8 Figur 2. Systemmodel... 9 Figur 3. Boblemodellen viser de metoder til compliance-støtte, der tilbydes i Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin...10 Figur 4. Inklusionsforløb i Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin...12 Figur 5. Patienternes tilfredshed med deltagelse i projektet...17 Figur 6. Patienternes mening om, hvem der skal betale for rådgivningsforløbet på apoteket...18 Figur 7. Patienternes selvvurderede betalingsvillighed Apotekspersonale og praktiserende lægers tilfredshed og effektvurdering...19 Figur 8. Lægernes kendskab til projektet...20 Figur 9. De to faggruppers vurdering af samarbejdet...21 Figur 10. Relevante leverandører af ydelsen, ifølge de praktiserende læger...25 Figur 11. Relevante leverandører af compliance-teknologi, ifølge de praktiserende læger Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

8 Baggrund Trods de seneste års fokus på manglende implementering af lægemiddelbehandlinger er non-compliance stadig et stort patientsikkerheds- og folkesundhedsproblem. Non-compliance med lægemiddelbehandlinger har store omkostninger for patienter og samfund. Omkostningerne omfatter spild af ressourcer såsom ikke anvendte lægemidler og forbrug af sundhedsydelser samt problemer med manglende behandlingseffekt, som både kan føre til tab af livskvalitet og lægemiddelrelateret sygdom og død 1,2,3. For hypertension er problemerne særligt udtalte, da der er tale om en kronisk og oftest asymptomatisk lidelse med risiko for meget alvorlige senkomplikationer. Opgørelser samlet af WHO viser, at trods det, at der er adgang til effektive behandlinger mod hypertension, dropper omtrent halvdelen af de nydiagnosticerede patienter ud af deres behandling inden for det første år. Antihypertensiv behandling nedsætter risikoen for apopleksi med 38 % og iskæmisk hjertesygdom med 21 %. Mellem 10 og 20 % af alle voksne danskere har forhøjet blodtryk. På trods af, at behandlingsmulighederne i de seneste år er stærkt forbedret, er det kun en fjerdedel af de patienter, der får farmakologisk behandling for hypertension, der får deres blodtryk under tilstrækkelig kontrol. En af forklaringerne herpå er non-compliance hos patienterne. Non-compliance-frekvensen ligger mellem % for hypertensionsbehandlinger og antages at kunne forklare op mod halvdelen af de utilfredsstillende behandlingsresultater. Én af de sygdomsspekcifikke årsager til lav compliance blandt blodtrykspatienter vurderes at være, at lidelsen er kronisk og asymptomatisk 1. En række faktorer, der påvirker compliance i forbindelse med langtidsbehandlinger, er identificeret. Stærkest negativ indflydelse er vist ved komplekse doseringsregimer; fysisk, mental og social sårbarhed samt ringe kommunikation mellem patient og læge. For antihypertensiva er der ligeledes forskel mellem forskellige præparatgrupper. Faktorer som patienternes motivation og opfattelser af lægemidler og sygdom synes at være af større betydning end sociodemografiske og sygdomsrelaterede parametre. 4,5, 6 De compliance-ydelser, der blev udviklet og evalueret, tog udgangspunkt i programmet Sikker og effektiv medicinbrug, hvor der arbejdes med non-compliance ud fra et helhedsperspektiv. Complianceadfærd ses således i et systemperspektiv, og ikke som en simpel fejl, der kan rettes. I programmerne er efterlevelse af lægemiddelbehandlingen ikke et mål i sig selv, men derimod arbejdes der med en individuel og målrettet ydelse, der afspejler den enkelte blodtrykspatients behov. Lægemiddelbehandlingen optimeres, hvis det er relevant, og blodtrykspatienten involveres endvidere i beslutningsprocessen. 1 Adherence to Long-Term Therapies: Evidence for Action. Non-communicable Diseases and Mental Health Adherence to Long term Therapies Project. Geneva: World Health Organisation, Stason WB. Compliance, Quality of Life and Cost Effectiveness. Current Hypertension Reports 1999;1: Cleemput I, Kesteloot K. Economic implications of non-compliance in health care. Lancet 2002;359: Marinker M, Blenkinsopp A, Bond C, Britten N, Feely M, George C, et al, eds. From Compliance to Concordance: Achieving Shared Goals in Medicine Taking. London: Royal Society of Great Britain, Iskedjian M, Einarson TR, MacKeigan LD, Shear N, Addis A, Mittmann N, Ilersich AL. Relationship between Daily Dose Frequency and Adherence to Antihypertensive Pharmacotherapy: Evidence from a Meta-analysis. Clin Ther 2002; 24(2): Marentette MA, Gerth WC, Billings DK, Zarnke KB. Antihypertensive Persistence and Drug Class. Can J Cardiol 2002; 18(6): Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

9 Fremgangsmåde i Sikker og effektiv medicinbrug I programmet Sikker og effektiv medicinbrug arbejdes der med den farmaceutiske omsorgsproces som platform. Farmaceutisk omsorg bygger på en cirkulær proces, hvor problemerne identificeres; løsninger, der er mulige og relevante for den enkelte patient, findes; målsætninger for behandlingsforløbet laves sammen med patienten, og en plan for forløbet lægges; og sidst men ikke mindst indeholder arbejdsprocessen en opfølgning mellem behandleren og patienten på de aftalte mål og planer. Elementerne i denne proces er beskrevet nedenfor, og kan endvidere ses i figur 1. indledende hurtig og effektiv screening, til identifikation af problemtyper vha. et kort spørgeskema patientens egen historie som det centrale udgangspunkt vurdering og evt. tilretning af lægemiddelbehandlinger, der ikke fungerer undersøgelse af ressourcer, der kan skabe nye og bedre løsninger individuel coaching, så løsningen tilpasses patientens behov og ressourcer tilbud om relevante compliance-teknologier til optimering af compliance tilbud om information og uddannelse om lægemidler og hypertension monitorering under hele projektforløbet. Forbered Find Få historien Fejltjek Find ressourcer Fælles mål Fælles plan Få det gjort! Følg op! Figur 1. Fremgangsmåde i "Sikker og effektiv medicinbrug" 8 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

10 Systemmodellen Der blev i forbindelse med udvikling af programmet Sikker og effektiv medicinbrug udarbejdet en systemmodel, der blev brugt som et redskab til at lokalisere årsager og ressourcer til håndtering af compliance-problemer på individniveau (figur 2). Figuren viser det nye syn på non-compliance, som præsenteres i programmet Sikker og effektiv medicinbrug. Non-compliance ses i et helhedsperspektiv, som inddrager kendte årsager til et systemproblem. Systemtankegangen anvendes i forbindelse med medicineringsprocesser, fx inden for patientsikkerhed og farmaceutisk omsorg 7. Helbred og Symptomer Medicin Netværk Vaner Motivation Livstil Viden Sundheds system Figur 2. Systemmodel Modellen er bygget op af en indre og en ydre cirkel. Analysen af årsagerne til compliance-problemer vil ofte starte i den indre cirkel, hvorefter der eventuelt vil blive søgt videre efter yderligere årsager og eller lokaliseret ressourcer i den ydre. Modellen er tænkt som en praktisk model, der skal hjælpe rådgiveren til at se på helheden. Det er ikke nødvendigt at gå gennem alle figurens emner for hver eneste patient. Hvis vedkommende er utilsigtet non-kompliant, vil en målrettet intervention med fokus på medicineringens kvalitet og patientens vaner og eller viden være tilstrækkelig. Er der derimod tale om patienter, der udøver tilsigtet non-compliance, som ikke kan begrundes med en uhensigtsmæssig behandling, kan det være nødvendigt, at der gennemføres en samtale, der kommer godt rundt i de forskellige emner. Her kan modellen bruges som mind map og fælles analyseredskab sammen med patienten. 7 Hepler CD; Segal R; Preventing medication errors and improving drug therapy outcomes : a management systems approach; USA; Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

11 De compliance-fremmende tiltag, der tilbydes i Sikker og effektiv medicinbrug, er ligeledes illustreret i et mind map, der tager udgangspunkt i den inderste cirkel i systemmodellen og kan bruges sammen med patienten til at finde mulige løsninger på konkrete problemstillinger, der har deres udspring i enten viden, motivation, vaner eller medicin 8. Bøtte til medicinen med alarm og feedback(mems) Henvisning til læge Doseringsæske Dosispakning Henvisning til fx rygeafvænning Medicingennemgang Om forhøjet blodtryk Om din medicin Støtte til at huske Medicin Patientuddannelse Om hvad du selv kan gøre SMS Vaner Viden Information og rådgivning Dagbog Måling af blodtryk hjemme Motivation Internettet Brochurer Individuelle huskeregler Fælles aftaler Samtale Projektets hjemmeside Andre hjemmesider Figur 3. Boblemodellen viser de metoder til compliance-støtte, der tilbydes i Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Udgangspunktet for Sikker og effektiv medicinbrug er således, at afdækningen af complianceproblemer skal afspejle den kompleksitet, der ofte kendetegner årsagen eller årsagerne til problemerne, men at løsningen skal være så simpel og så implementérbar som muligt. 8 En tilsvarende model over løsningsmuligheder, der tager udgangspunkt i de ydre cirkel i systemmodellen findes, men er ikke præsenteret her 10 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

12 De to ydelser i Sikker og effektiv medicinbrug Basisydelsen blev i projektet leveret af farmakonomer, og den udvidede ydelse blev leveret af farmaceuter. Forskellen mellem de to modeller fremgår af nedenstående tabel. Basisydelse Udvidet ydelse Leveres i projektet af Farmakonomer Farmaceuter Tidsforbrug pr. patient I alt ca. 80 min. til konsultationer, fordelt over 4 møder I alt ca. 240 minutter til konsultationer, fordelt over 4 møder Forløb Basisydelse Udvidet ydelse Interview Kort basis interview Indledende interview gennemført efter interviewguide Medicin (Tjek af lægemiddelbehandling) Motivation Viden Vaner Tjek af QSI Tjek af PEM for compliance Tjek af PEM for medicin (som alm. recepttjek) Samtale med udgangspunkt i den motiverende samtale Fælles aftaler Information og rådgivning Brochurer Støtte til at huske medicinen: Dosisdispensering, doseringsæsker Elektronisk medicinmonitor (MEMS) og feedback Hjemmeblodtryksmåling Individuelle huskeregler Papir- eller netbaserede dagbøger med egne data SMS eller service Selvmonitorering Henvisning til andre ydelser: fx rygeafvænning Tjek af QSI Tjek af PEM - Egentlig medicingennemgang med fokus på både lægemiddelrelaterede problemer og rekommandationer Samtale med udgangspunkt i den motiverende samtale Samtale med brug af coachingteknik Fælles aftaler Patientuddannelse: Om medicinen Om hvad patienten selv kan gøre Information og rådgivning Brochurer Støtte til at huske medicinen: Dosisdispensering, doseringsæsker Elektronisk medicinmonitor (MEMS) og feedback Hjemmeblodtryksmåling Individuelle huskeregler Papir- eller netbaserede dagbøger med egne data SMS eller service Selvmonitorering Henvisning til andre ydelser: fx rygeafvænning Blodtryksmåling Efter manual Lægekontakt Standardbrev Tilbagemelding til læge om samtale og evt. henvisning. Tabel 1. Indhold i henholdsvis basis- og udvidet ydelse til Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin. Forskellene mellem de to ydelser er, at den udvidede ydelse er planlagt til at være tidsmæssigt mere omfattende end basisydelsen. I den udvidede ydelse er der tid til at komme rundt om flere aspekter af blodtrykspatientens compliance-problemer. Der er således vægt på rådgivning og coaching af blodtrykspatienten samt på identifikation og løsning af eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. I basisydelsen er der kun tid til at afdække og implementere løsninger på ét compliance-problem, og vægten er som følge deraf lagt på at finde konkrete løsninger på det compliance-problem, som blodtrykspatienten og farmakonomen er blevet enige om, er det problem, der skal arbejdes videre med. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

13 Metode I alt blodtrykspatienter blev identificeret gennem apotekernes registreringssystemer ud fra, at de havde købt medicin for forhøjet blodtryk inden for det seneste år. Blodtrykspatienterne skulle endvidere være mellem 18 og 80 år. Af dem blev tilfældigt udtrukne blodtrykspatienter pr. brev informeret om projektet og tilbudt at få yderligere information om projektet ønskede mere information; af disse blev 169 ekskluderet, da de ikke administrerede deres medicin selv. Af de relevante blodtrykspatienter, der ønskede mere information, ønskede blodtrykspatienter at deltage i projektet. Blodtrykspatienterne havde ud over at underskrive et samtykke udfyldt et spørgeskema. De inkluderede blodtrykspatienter indgik i kortlægningsundersøgelsen af art og omfang af compliance-problemer. 563 blodtrykspatienter, hvis læge ikke modsatte sig, at de og deres patienter deltog i interventionen indgik i den kontrollerede undersøgelse, der var en del af demonstrationsforsøget. Af de 563 blodtrykspatienter blev 240 tilfældigt udtrukket til at modtage enten en basis- eller en udvidet ydelse på deres lokale apotek. De resterende 323 blodtrykspatienter, fungerede som kontrolgruppe. Inklusionsforløb i Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin ID af patienter via apotek 1 (31.578) 1. udsendelse (Invitation & svarkuvert) (10.000) Relevant patient 2 ( 2.745) Ønsker mere info (2.914) Ikke relevant patient ( 169) Ønsker ikke deltagelse (1.942) Non-responders (5.144) Ekskluderes Pænt nej tak brev 2. udsendelse (QSI, PEM-samtykke, ID af apotek, ID af praktiserende læge & svarkuvert) (2.745) Ønsker deltagelse (1.423 samtykker; QSI er) Kortlægningsundersøgelse (1.426) Demonstrationsforsøg Ønsker ikke deltagelse Læge-accept 3 (563) Randomisering Non-responders Kort ydelse (120) Lang ydelse (120) Kontrol (323) 1: Har indløst recept på medicin for blodtrykket mellem og er >18 år 2: Tager medicin for blodtrykket og er selvhjulpen 3: Dvs. at lægen ikke aktivt havde frabedt sig at patienten deltog i interventionen Figur 4. Inklusionsforløb i Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Data i denne arbejdsrapport er baseret på tilfredshedsundersøgelse blandt de blodtrykspatienter, der besvarede spørgeskema ved endpoint, samt læger og apotekspersonale tilknyttet de 240 blodtrykspatienter, der var allokeret til interventionen. 12 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

14 Alle data blev indtastet i Access database (version 9.0), mens den statistiske bearbejdning af data blev gennemført i SPSS (version 15.0, Windows). Data blev analyseret ved at beregne frekvenser, og den statistiske signifikans blev vurderet ved en χ 2 -test med et 5 % signifikansniveau. Da en del af formålet med at afprøve hhv. en basis- og en udvidet ydelse er at måle effektiviteten, bliver de to ydelser sammenlignet. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

15 Resultater Præsentationen af resultaterne er opdelt. Først præsenteres resultaterne af blodtrykspatienternes vurdering af interventionens effekt, dernæst præsenteres blodtrykspatienternes tilfredshed og deres vurdering af samarbejdet med apotek og praktiserende læge (bilag 1). Dernæst følger en præsentation af apotekspersonalets og de praktiserende lægers vurdering af interventionens effekt og dernæst præsenteres deres tilfredshed og slutteligt deres en vurdering af samarbejdet mellem apotek og praktiserende læge (Bilag 2+3). Blodtrykspatienternes vurdering af effekter For patienterne var der en svarprocent på 93,1 %, idet patienter ud af de blodtrykspatienter, der var udsendt til ved projektets afslutning, besvarede spørgeskemaet. Fordelingen af blodtrykspatienterne i de forskellige grupper er illustreret i Tabel 2. Antal patienter (n) Procentvis fordeling Udvidet ydelse 106 9,4 % Basis ydelse 95 8,4 % Kontrolgruppe ,2 % I alt % Tabel 2. Fordelingen af besvarelser for blodtrykspatienter i de tre grupper På evalueringstidspunktet havde 95 af de 136 blodtrykspatienter der gennemførte basisydelsen besvaret spørgesskemaet ved projektets afslutning, mens det samme gjorde sig gældende for 106 af de 120 blodtrykspatienter der havde gennemført den udvidede ydelse. Der var 928 blodtrykspatienter i kontrolgruppen, som repræsenterede alle de blodtrykspatienter, der ikke indgik i interventionen. Selvvurderet helbredsstatus og livskvalitet Blodtrykspatienterne blev bedt om at vurdere eventuelle ændringer i deres blodtryk, deres symptomer og deres livskvalitet som følge af projektdeltagelsen (se Tabel 3). Med hensyn til eventuelle ændringer i patientens selvvurderede helbred var der signifikant forskel på interventionsgrupperne og kontrolgruppen for alle spørgsmål. 28 % af de patienter, der modtog den udvidede ydelse og 29,5 % af de patienter, der modtog basisydelse, rapporterede, at deres blodtryk var forbedret som følge af projektdeltagelsen. En lidt mindre andel af interventionspatienterne svarede, at deres symptomer på forhøjet blodtryk var blevet forbedret (23 % for udvidet ydelse og 22,8 % for basisydelse). I kontrolgruppen svarede 17,3 %, at blodtrykket var forbedret, og kun 10,2 %, at deres symptomer på forhøjet blodtryk, var forbedret. Ingen (0 %) af de blodtrykspatienter, der modtog den udvidede ydelse vurderede, at deres blodtryk blev forværret i projektperioden, mens dette gjaldt for 2,1 % af dem, der modtog basisydelsen og 1,5 % af blodtrykspatienterne fra kontrolgruppen (data ikke vist). Omkring 20 % af interventionsgruppen (19,8 % i den udvidede ydelse og 22,6 % i basisydelsen) svarede, at deres livskvalitet var forbedret som følge af projektet, mens kun 9,9 % af kontrolgruppen vurderede dette. Udvidet ydelse (n) Forbedret blodtryk 28 % (28) Forbedrede symptomer på forhøjet 23 % blodtryk (23) Forbedret livskvalitet 19,8 % (20) Tabel 3. Forbedringer i patienternes selvvurderede helbredsstatus 14 Basis ydelse (n) 29,5 % (28) 22,8 % (21) 22,6 % (21) Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007 Kontrolgruppe (n) 17,3 % (152) 10,2 % (89) 9,9 % (88) χ 2 p = 0,005 p 0,000 p = 0,001 Resultaterne viste således, at over dobbelt så mange af blodtrykspatienterne i interventionsgrupperne, i forhold til kontrolgruppen, oplevede, at de havde forbedret blodtryk, symptomer på forhøjet blodtryk

16 samt livskvalitet efter at have deltaget i projektet. Der er ikke signifikant forskel på disse faktorer for dem, der har modtaget den udvidede ydelse, og dem, der har modtaget basisydelsen (χ 2, p = 0,328; p = 0,333; p = 0,891). Selvvurderet medicinbrug Blodtrykspatienterne blev bedt om at vurdere ændringer i deres evne til at bruge deres medicin rigtigt samt ændringer i deres tryghed ved at bruge medicinen. Blodtrykspatienternes selvvurderede evne til at bruge medicinen rigtigt var signifikant forskellig for interventionsgrupperne og kontrolgruppen. 14,7 % af dem, der modtog den udvidede ydelse, og 22,6 % af dem, der modtog basisydelsen rapporterede, at deres evne til at bruge medicinen rigtigt var forbedret, mens dette omfattede 8,6 % af blodtrykspatienterne i kontrolgruppen (χ 2, p 0,000). Der var ikke signifikant forskel mellem de to interventionsgrupper med hensyn til patienternes evne til at bruge medicinen rigtigt (χ 2, p = 0,109). Omkring 25 % af interventionspatienterne (26,2 % for udvidet ydelse og 25,5 % for basis ydelse) mente, at trygheden ved at bruge medicinen var forbedret, mens dette kun gjaldt for 10,3 % af kontrolgruppen (χ 2, p 0,000). Resultaterne viste således, at de, der modtog en intervention, i højere grad havde forbedret deres evne til at bruge deres medicin rigtigt i forhold til dem, der ikke havde modtaget intervention. Det samme gjorde sig gældende for interventionsdeltagernes tryghed ved deres medicinbrug - den var således også signifikant bedre hos interventionsdeltagerne sammenlignet med dem, der ikke havde modtaget intervention. Selvvurderet viden Blodtrykspatienterne blev bedt om at vurdere eventuelle forbedringer i deres viden om forhøjet blodtryk, medicin og livsstil som følge af projektet. I alt svarede 63,4 % af dem, der modtog den udvidede ydelse, at de havde forbedret deres viden om forhøjet blodtryk, mens dette gjaldt for 44,7 % af dem, der modtog basisydelsen og for kun 16,7 % af kontrolgruppen. Der var både signifikant forskel på interventionsgrupperne i forhold til kontrolgruppen (χ 2, p 0,000), men også for basis- og udvidet ydelse (χ 2, p = 0,007). Udvidet ydelse (n) Forbedret viden om forhøjet blodtryk 63,4 % (64) Forbedret viden om medicinens 54,9 % virkning på forhøjet blodtryk (56) Forbedret viden om den indflydelse, 44,7 % livsstilen har på blodtrykket (46) Tabel 4. Blodtrykspatienternes vurdering af forbedringer i viden Basis ydelse (n) 44,7 % (42) 39,4 % (37) 48,4 % (45) Kontrolgruppe (n) 16,7 % (147) 13,3 % (116) 20,7 % (182) χ 2 p 0,001 p 0,001 p 0,001 Det samme gjorde sig gældende for blodtrykspatienternes viden om medicinens virkning på forhøjet blodtryk, hvor 54,9 % henholdsvis 39,4 % i interventionsgrupperne mente, at deres viden var forbedret, sammenlignet med 13,3 % i kontrolgruppen. Her var også signifikant forskel på interventionsgrupperne og kontrolgruppen (χ 2, p 0,000) og mellem de to interventionsgrupper (χ 2, p = 0,021). Blodtrykspatienternes forbedrede viden om den indflydelse, livsstilen har på blodtrykket, var også signifikant forskellig for interventionsgrupperne og kontrolgruppen (χ 2, p 0,000), men ikke mellem de to interventionsgrupper (χ 2, p = 0,352). Øget viden er tilsyneladende noget, der har gjort indtryk på interventionsdeltagerne. Således kommenterer de: Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

17 Blodtrykspatient: Jeg har været meget tilfreds med den rådgivning, jeg har fået på apoteket, og min viden om forhøjet blodtryk er væsentlig forbedret. Kan anbefales til andre. Blodtrykspatient: Når man opdager mere om ens sygdom, kan man gøre mere ved den og dermed være mere tryg. Blodtrykspatient: Det [projektdeltagelsen] har givet mig meget, da man tænker mere over det og passer mere på nu. Blodtrykspatienternes tilfredshedsvurdering Vurdering af samarbejde med læge og apotek Blodtrykspatienterne blev bedt om at vurdere, hvorledes samarbejdsmodellen mellem dem selv, deres praktiserende læge og apotekspersonalet havde fungeret. På spørgsmålet om patientens personlige kontakt til apotekspersonalet var der signifikant forskel på interventionsgrupperne og kontrolgruppen, idet henholdsvis 55 % og 52,6 % af patienterne i interventionsgrupperne rapporterede, at dette var blevet forbedret, mens kun 4,9 % i kontrolgruppen oplevede det samme (se Tabel 5). Den samme positive effekt viste sig i tilliden til apoteket og oplevelsen af fortrolighed på apoteket, idet omkring halvdelen af patienterne i interventionsgrupperne vurderede, at tilliden og fortroligheden var forbedret, mens dette kun gjaldt for omkring 10 % af dem, der ikke havde modtaget intervention. Udvidet ydelse (n) Forbedret personlig kontakt til 55 % apotekspersonalet (55) Forbedret tillid til apoteket 51,5 % (52) Forbedret oplevelse af fortrolighed på 55 % apoteket (55) Basis ydelse (n) 52,6 % (50) 49,5 % (47) 45,3 % (43) Tabel 5. Blodtrykspatienternes vurdering af forbedringer i samarbejdet med apoteket Kontrolgruppe (n) 4,9 % (43) 11 % (97) 8,3 % (73) χ 2 p 0,001 p 0,001 p 0,001 Knap 10 % af blodtrykspatienterne mente, at forholdet til deres praktiserende læge var forbedret efter projektdeltagelsen, og der var signifikant forskel på svarene fra de patienter, der har modtaget udvidet ydelse og fra patienterne i kontrolgruppen (χ 2, p = 0,001). Der var ikke signifikant forskel på svarene fra de blodtrykspatienter, der havde modtaget basisydelsen og kontrolgruppen (χ 2, p = 0,538) eller mellem interventionsgrupperne (χ 2, p = 0,149). Flere patienter kommenterede, at de havde et godt forhold til deres praktiserende læge, mens andre følte, at lægen havde for travlt til at lytte til dem eller følge op på behandlingen. Således kommenterer et par af interventionsdeltagerne: 16 Blodtrykspatient: Jeg har altid følt, at jeg har fået meget god hjælp af min læge med hensyn til mit medicinforbrug. Blodtrykspatient: Jeg er forundret over, at lægen ikke følger op på blodtryksbehandlingen. Vurdering af faglighed og kompetence Blodtrykspatienterne blev bedt om at vurdere deres opfattelse af apotekspersonalets faglige viden, rådgivning og mulighed for at hjælpe med lægemiddelrelaterede problemer. Omkring 60 % af blodtrykspatienterne i interventionsgrupperne mente, at deres opfattelse af apoteksansattes faglige viden og af apotekets rådgivning var forbedret, mens dette kun gjaldt for Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

18 omkring 10 % af kontrolgruppen (se Tabel 6). Det samme gjorde sig gældende for interventionsgruppernes opfattelse af apotekets mulighed for at hjælpe med problemer med medicinen. I alle spørgsmålene er der signifikant forskel på kontrolgruppen og interventionsgrupperne (χ 2, p 0,001). Udvidet ydelse (n) Forbedret opfattelse af apotekspersonalets faglige 59,8 % viden (61) Forbedret opfattelse af apotekets rådgivning 61,4 % Forbedret opfattelse af apotekets mulighed for at hjælpe mig med problemer med min medicin (62) 58,8 % (60) Basis ydelse (n) 58,9 % (56) 58,9 % (56) 54,3 % (51) Kontrolgruppe (n) 8,1 % (72) 11 % (97) 12 % (105) χ 2 p 0,001 p 0,001 p 0,001 Tabel 6. Blodtrykspatienternes vurdering af forbedringerne i faglighed og kompetence Vurdering af interventionen generelt Blodtrykspatienterne blev spurgt, hvorvidt de kunne have lyst til at modtage en ydelse som Sikker og effektiv medicinbrug i fremtiden samt om deres generelle tilfredshed med projektet. Halvdelen (50,2 %) af blodtrykspatienterne svarede, at de efter afslutningen af projektet gerne vil have mulighed for at modtage et rådgivningsforløb om sikker og effektiv medicinbrug. På dette spørgsmål var der ikke signifikant forskel på hverken de to interventionsgrupper (χ 2, p = 0,470) eller interventionsgrupperne og kontrolgruppen (χ 2, p = 0,250 for udvidet ydelse og kontrolgruppe, og p = 0,979 for basis ydelse og kontrolgruppe). Til gengæld var der signifikant forskel på blodtrykspatienternes tilfredshed i interventionsgrupperne og kontrolgruppen (χ 2, p 0,000). Hvor tilfreds har du været med at deltage i projektet? % af besvarelserne ,8 55,3 48,8 35,1 14,7 38,5 35,2 9,6 5,8 1,9 0,8 0,6 Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Lang ydelse Kort ydelse Kontrolgruppe Figur 5. Patienternes tilfredshed med deltagelse i projektet Resultaterne viser, at over 90 % af deltagerne i de to interventioner enten var tilfredse eller meget tilfredse med deltagelse i projektet, mens dette gjaldt for knap 70 % af patienterne i kontrolgruppen. I interventionsgrupperne var det modtagerne af den udvidede ydelse, der var mest tilfredse, idet over halvdelen svarede, at de har været meget tilfredse med deltagelsen, mens dette kun gjaldt for 38,5 % af dem, der modtog basisydelsen. Således udtalte et par interventionsdeltagere: Blodtrykspatient: Jeg er meget taknemmelig for at have deltaget i forløbet, der har givet mig rigtig god information og tryghed fra / til apoteket og personale, som dog også før havde min fulde tryghed og tilfredshed. Meget professionelt og tryghedsskabende hele vejen igennem. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

19 Blodtrykspatient: Jeg synes, det har været rart og betryggende, at der er nogen, der interesserer sig for, om vi forbrugere bruger medicin rigtigt, og om vi er nok informeret. Kontrolgruppen var den gruppe, der oftest svarede, at de var neutrale med hensyn til deltagelsen i projektet (35,2 %). Mange af kontrolpatienterne kommenterede, at de var skuffede over kun at være i kontrolgruppen, da de gerne ville have modtaget apoteksydelserne, men at de alligevel følte, at de havde bidraget til vigtig forskning i form af spørgeskemabesvarelserne. Blodtrykspatient: Jeg synes, det er værdifuldt, at projekter (medicinforbrug f.eks.) bliver videnskabeligt evalueret, så man kan målrette sin indsats overfor brugerne. Det har jeg været med til. Blodtrykspatient: Der er jo ikke meget ved at være kontrolgruppe, vel? På den anden side kommenterede andre patienter fra kontrolgruppen, at projektet havde været tidsspilde, da de ikke havde oplevet nogen ændringer, men udelukkende havde besvaret de samme spørgsmål. Blodtrykspatient: Jeg har intet fået ud af at deltage, jeg har nu udfyldt to spørgeskemaer, så vidt jeg husker næsten ens. Det bliver jeg jo ikke meget klogere af. Betalingsvillighed Blodtrykspatienterne blev slutteligt spurgt til deres villighed til selv at betale for en eventuelt fremtidig levering af ydelsen Sikker og effektiv medicinbrug samt om, hvem de kunne tænke sig, skulle afholde udgifterne til ydelsen. Hvad angår patienternes betalingsvillighed, var der ikke signifikant forskel på hverken interventionsgrupperne og kontrolgruppen eller de to interventionsgrupper (χ 2, p > 0,05). Størstedelen, omkring 40 %, af alle patienterne mente, at den offentlige sygesikring skal betale for rådgivningsforløbet på apoteket, mens omkring 30 % mente, at medicinalfirmaer skal betale. Kun 2-6 % af patienterne mente, det er patientens selv, der skal betale for ydelsen. Hvem skal betale for rådgivningsforløbet ifølge patienterne? % af besvarelserne Lang ydelse Kort ydelse Kontrolgruppe Patienten selv Apoteket Den offentlige sygesikring Private sygeforsikringer Kommunen Regionen Staten Medicinalfirmaer Figur 6. Patienternes mening om, hvem der skal betale for rådgivningsforløbet på apoteket 9 Disse resultater hang godt sammen med svarene på spørgsmålet omhandlende hvor meget, patienten maksimalt ville betale for rådgivning om sikker og effektiv medicinbrug på apoteket. Størstedelen af 9 Sammenlagt giver procent tallene mere end 100 %, da patienterne havde mulighed for at krydse af i flere svarfelter 18 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

20 patienterne (omkring 80 %) svarede således, at de ikke var villige til at betale noget (0 kr.) for rådgivningsydelse, og her var heller ikke signifikant forskel på de tre patientgrupper (χ 2, p = 0,972). Patienternes betalingsvillighed % af besvarelserne kr kr kr kr. Lang ydelse Kort ydelse Kontrolgruppe Figur 7. Patienternes selvvurderede betalingsvillighed Apotekspersonale og praktiserende lægers tilfredshed og effektvurdering Samlet deltog 22 apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer, idet der deltog en farmaceut og en farmakonom fra hvert apotek 10, der leverede henholdsvis den udvidede og basisydelsen. De apoteksansatte, der ikke havde returneret spørgeskemaet efter 3 ugers frist, blev rykket telefonisk, og analysen blev ikke foretaget, før spørgeskemaer fra samtlige medvirkende apoteksansatte var returneret. For apotekspersonalet var der således en svarprocent på 100 %. I alt besvarede 61 ud af 113 praktiserende læger spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 54 %. Læger, der ikke havde returneret spørgeskemaet, efter svarfristen var overskredet, modtog et rykkerbrev med spørgeskemaet vedlagt. Halvdelen af de praktiserende læger havde kun 1 patient tilknyttet projektet, mens omkring 17 % havde 2 patienter, og 23 % har 3-4 patienter tilknyttet projektet. Der var ikke signifikant forskel på, hvor mange patienter, de responderende læger havde tilknyttet projektet, i forhold til de ikke-responderende læger (χ 2, p < 0,005). Intet tyder altså på, at de læger, der havde flere patienter tilknyttet projektet, havde en større tendens til at besvare spørgeskemaet. Ud over antallet af patienter per lægepraksis blev der ikke indhentet yderligere oplysninger om hverken de responderende eller ikke-responderende læger. Der er således ikke datagrundlag for en dyberegående bortfaldsanalyse af de praktiserende læger, f.eks. med hensyn til praksisorganiseringsform, køns- og aldersfordeling. Apotekspersonalets og lægernes vurdering af effekt og tilfredshed Lægernes kendskab til projektet Selvom lægerne var gjort bekendt med projektet i flere omgange 11, svarede kun 68,9 %, at de havde kendskab til projektet, og at de vidste, at nogle af deres patienter havde deltaget i projektet. Af disse læger havde de fleste (45 %) fået kendskab til projektet gennem en af deres patienter (se 10 Antallet af deltagende apoteker blev reduceret fra 12 til 11 i løbet af projektet, eftersom en af de apoteksansatte fik nyt arbejde. Interventionspatienterne på dette apotek blev tilbudt ydelsen på et andet apotek, og de patienter, der afslog dette, overgik til at være kontrolpatienter i stedet for. 11 Først via introduktionsbrev og senere ved invitation til deltagelse i et orienteringsmøde. Derudover blev apotekspersonalet opfordret til at kontakte den praktiserende læge inden patienterne påbegyndte interventionen. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

21 ). % af læger, der havde kendskab til projektet Via apotek Hvordan har du fået kendskab til projektet? Via Pharmakon 45 Via en patient 33 Via både apotek og patient 0 Via en kollega Bekræftende svar fra lægen Figur 8. Lægernes kendskab til projektet 12 En tredjedel (33 %) svarede, at de havde fået kendskab til projektet fra både apoteket og en patient, mens de resterende læger svarede, at de havde fået kendskab til projektet fra apoteket eller fra Pharmakon. Ingen af lægerne rapporterede, at de havde fået kendskab til projektet fra kolleger. Vurdering af blodtrykspatienternes medicinbrug Hos apotekspersonalet var 77,3 % enige eller delvist enige i, at patienterne var blevet mere kompliante efter at have deltaget i projektet. Farmaceut: Enkeltes compliance er blevet forbedret bare ved én samtale. Igen svarede størstedelen (65 %) af lægerne ved ikke til spørgsmålet, om patientens compliance var forbedret, og dette forklares igen med, at mange af lægerne ikke havde drøftet dette med deres patienter. Læge: Da jeg ikke vidste, at hun [patienten] var med i projektet, har jeg ikke tænkt over, om hun var mere tilfreds og fulgte behandlingen bedre. Af de læger, der ikke svarede ved ikke til spørgsmålet (n = 21), var 43 % (n = 9) enige i, at compliance er forbedret, mens 57 % (n = 12) svarede, at de var uenige i dette. Over 90 % af de apoteksansatte vurderede, at patienterne var blevet mere trygge ved deres medicin (54,5 % svarede enig, og 36,4 % svarede delvis enig ). Vurdering af blodtrykspatienternes viden Størstedelen (> 68 %) af lægerne svarede ved ikke til spørgsmål om eventuelle ændringer i patientens viden. Af de læger, der ikke svarede ved ikke (n = 19), var 63 % (n = 12) enige eller delvis enige i, at patientens viden om lægemidler var øget. Samtidig svarede 70 % (n = 19) 13, at patienten ikke havde oplevet modstridende informationer fra apotekspersonalet og lægen. Vurdering af samarbejde mellem læger og apotekspersonale Henholdsvis 26 % af patienterne i udvidet ydelse og 23,1 % i basis ydelse vurderede, at samarbejdet mellem apoteket og deres praktiserende læge var blevet bedre som følge af projektdeltagelsen, mens dette kun gør sig gældende for 4,3 % af kontrolgruppen (χ 2, p 0,000). 12 Sammenlagt giver procent tallene mere end 100 %, da lægerne havde mulighed for at krydse af i flere svarfelter. 13 Alle ved ikke -svarene er fratrukket, og procentsatserne er justeret derefter. 20 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

22 Spørgsmålet om, hvorvidt kontakten mellem apoteket og de praktiserende læger havde fungeret godt i projektet, gav imidlertid modstridende resultater fra faggrupperne. Størstedelen af både læger (64,4 %) og apotekspersonale svarede (72,7 %), at de ikke var begyndt at samarbejde mere med apoteket henholdsvis praktiserende læge. På den anden side var 44,1 % af de praktiserende læger enige eller delvis enige i, at kontakten med apoteket havde fungeret godt, mens 15,3 % var direkte uenige i dette. Fra de apoteksansattes side var 63,7 % uenige eller delvis uenige i, at kontakten til patienternes praktiserende læger havde fungeret godt. Min kontakt med patienternes læger / apoteket har fungeret godt i projektet , % af besvarelserne ,1 28,8 18,2 15,3 27,3 15,3 9,1 Apotekspersonale Praktiserende læger 5 0 1,7 Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke Figur 9. De to faggruppers vurdering af samarbejdet Samtidig svarede 68,2 % af de apoteksansatte, at de ville ønske, at der var et større engagement i projektet fra lægernes side, og den samme andel mente, at det havde været svært at få feedback fra de praktiserende læger i projektet. En del apoteksansatte kommenterede, at der skulle være et bedre samarbejde med de praktiserende læger, hvis ydelsen skulle blive optimal. Farmakonom: Lægerne skal være noget mere med i forløbet vi skal samarbejde. Farmaceut: Det helt perfekte ville være, hvis lægen henviste patienten / kunden hermed ville lægen også være forpligtet til at samarbejde. Faggrupper havde således modsatte opfattelser af samarbejdet med den anden faggruppe, idet 72 % (n = 26) af de praktiserende læger har oplevet, at kontakten til apoteket har fungeret godt, mens 70 % (n = 14) af apoteksansatte mente, at kontakten til de praktiserende læger ikke havde fungeret godt i projektet 14. Samarbejdet opfattes altså helt forskelligt alt efter, hvilken faggruppe der spørges. Vurdering af faglighed og kompetence Med hensyn til spørgsmål vedrørende faglighed og kompetence var der ikke signifikant forskel på svarene fra farmaceuter og farmakonomer. Over 90 % af apotekspersonalet svarede, at de havde følt sig fagligt rustet til at gennemføre rådgivningen af patienterne (90,4 %), og at de havde værdsat de faglige udfordringer (90,9 %). Samtidig mente alle apoteksansatte, at de havde fået et kompetenceløft på 14 Her er kategorierne enig og delvis enig slået sammen og uenig og delvis uenig slået sammen. Derudover er ved ikke svarene fratrukket og procentsatserne er justeret derefter. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

23 blodtryksområdet (100 %), og at det havde været dejligt at vise, at apoteket kan andet end at sælge medicin. Af de praktiserende læger, der ikke svarede ved ikke (n = 51), var 67 % (n = 17) uenige eller delvis uenige i, at de apoteksansatte manglede den fornødne viden til at rådgive patienterne om compliance og egenindsats. Samtidig angav 71 % (n = 17) af lægerne, at de apoteksansattes faglige kompetence havde været tilstrækkelig i forbindelse med projektet, og 89 % (n = 33), at apotekspersonalet fremstod professionelt i deres kommunikation med dem 15. Hverken apotekspersonale eller de praktiserende læger vurderede, at faggrupperne havde været uenige med hinanden i deres anbefalinger om patienternes behandling. Både praktiserende læger og de apoteksansatte responderede, at projektet ikke havde haft en negativ virkning på ansvarsfordelingen for patienternes medicinske behandling. Over 90 % af apotekspersonalet var uenige i, at patienterne fralagde sig ansvaret for deres medicinske behandling efter deltagelse i projektet (9,1 % svarede delvis uenig, og 81,8 % svarede uenig). Ses bort fra ved-ikke -svarene, var 69 % (n = 18) af lægerne uenige i, at ansvaret for patientens lægemiddelbehandling var blevet uklar i forbindelse med projektet, og 87 % (n = 27) var uenige i, at overblikket over patientens behandling var blevet dårligere. 87 % (n = 27) af lægerne svarede, at de ikke havde oplevet problemer med apotekspersonalets medansvar i projektet, og 80 % (n = 33) at det var en god ide, at de apoteksansatte tager medansvar for patienternes compliance 16. Flere læger kommenterede, at ansvaret for rådgivning af patienterne om medicinbrug både er lægens og apotekets, men under hensyntagen til faggruppernes forskellige kompetencer. Læge: Det er vel begges ansvar (apotekspersonalets og lægens). Læge: Det direkte medicinrelaterede (compliance, bivirkninger, interaktioner mv.) er apotekets ekspertområde, mens kost (udover interaktioner), motion og andre livsstilsfaktorer IKKE er apotekets område. Generel tilfredshed med interventionen For apotekspersonalets vedkommende var 81,8 % enige eller delvis enige i, at de havde kunnet gøre en positiv forskel for patienterne i projektet. Alle apoteksansatte erklærede sig enige (81,8 %) eller delvis enige (18,2 %) i, at de havde værdsat at levere individuelle tilbud til patienterne, og at patienterne havde været glade for at deltage i projektet. 95,5 % af de apoteksansatte havde værdsat at deltage i projektet, og 77,3 % mente, at det havde øget motivationen for det daglige arbejde, og at de havde opnået større selvtillid i det daglige arbejde. Farmaceut: Vi får stadig mange roser for forløbene, når patienterne handler her efterfølgende. Farmaceut: Patienternes ægtefæller med højt BT, der ikke var med, føler sig meget snydt de ville også gerne. Hvis der ses bort fra de læger, der svarede ved ikke (n = 32), havde 34 % (n = 11) en positiv opfattelse af projektet, mens kun 13 % (n = 4) havde en negativ opfattelse. 88 % (n = 21) af lægerne mente, at patienterne havde været glade for at deltage i projektet, og ingen (n = 28, resten svarede ved ikke ) af lægerne vurderede, at patienterne var blevet mere skeptiske over for dem som læge som følge af projektdeltagelsen. 15 Alle ved ikke -svarene er fratrukket og procentsatserne er justeret derefter. 16 Alle ved ikke -svarene er fratrukket og procentsatserne er justeret derefter. 22 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

24 Apotekspersonalets praktiske erfaring med ydelserne Apotekspersonalet blev bedt om at vurdere de elementer og redskaber, der var en del af ydelserne. Alle apoteksansatte var enige om, at blodtryksmålingen havde fungeret godt i praksis (se Tabel 7). Derudover var størstedelen også tilfredse med de individuelle huskesystemer, doseringsæsker, selvmonitorering af blodtryk, det udleverede skriftlige materiale, patientuddannelse vha. udleverede plancher samt den motiverende samtale. Også QSI en, PEM, livsstilsspindelvævet, blodtryksmåling på apoteket samt interviewguiden havde fungeret godt i praksis 17. Alle farmaceuterne vurderede, at medicingennemgang i forbindelse med den udvidede ydelse, havde fungeret godt. Til gengæld vurderede halvdelen (50 %) af apotekspersonalet, at compliance-teknologierne SMS og e- mail ikke har fungeret godt i praksis 18. Apotekspersonalet havde generelt oplevet blandet erfaring med hjemmesider på internettet, systemmodellen samt compliance-teknologierne dosisdispensering, MEMS, dagbog og interventionsregistreringsskemaerne 19. Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis? Medicin Viden Motivation Vaner (complianceteknologi) Ja (n) QSI 50 % (11) PEM 54,5 % (12) Medicingennemgang (kun udvidet 100 % ydelse) (11) Samarbejde med de praktiserende læger 9,1 % (2) Udleveret skriftligt materiale 90,9 % (brochurer) (20) Patientuddannelse vha. udleverede 77,3 % plancher (17) Hjemmesider på internettet 40,9 % (9) Livsstilsspindelvæv 50 % (11) Den motiverende samtale 63,6 % (14) Coaching (kun udvidet ydelse) 54,5 % (6) Systemmodellen 27,3 % (6) Dosisdispensering 18,2 % (4) Doseringsæske 86,4 % (19) MEMS 9,1 % (2) Selvmonitorering af blodtryk 72,7 % (16) Nej (n) Både ja og nej (n) 31,8 % (7) Ved ikke (n) 13,6 % 4,5 % (3) (1) 4,5 % (1) 40,9 % (9) ,5 % (10) 40,9 % (9) 4,5 % 4,5 % (1) (1) 13,6 % 9,1 % (3) (2) 13,6 % 40,9 % (3) (9) 9,1 % 18,2 % (2) (4) - 36,4 % (8) - 45,5 % (5) 4,5 % 36,4 % (1) (8) 18,2 % 27,3 % (4) (6) - 4,5 % (1) 36,4 % 27,3 % (8) (6) - 13,6 % (3) 4,5 % (1) - - 4,5 % (1) 22,7 % (5) ,8 % (7) 36,4 % (8) 9,1 % (2) 27,3 % (6) 13,6 % (3) 17 For at enkeltdelene kategoriseres som at have fungeret godt, kræves at 50 % eller derover af apotekspersonalet svarede ja til spørgsmålet Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis?. 18 For at enkeltdelene kategoriseres som ikke at have fungeret godt, kræves at 50 % eller derover af apotekspersonalet svarede nej til spørgsmålet Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis?. 19 For at enkeltdelene kategoriseres som blandet erfaring, kræves at under halvdelen af apotekspersonalet, hverken svarede ja eller nej til spørgsmålet Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis?. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

25 Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis? Andet Ja (n) Individuelle huskeregler 86,4 % (19) Dagbog 18,2 % (4) SMS 9,1 % (2) service 4,5 % (1) Blodtryksmåling på apoteket 100 % (22) Interventionsregistreringsskemaerne 45,5 % (10) Interviewguide 68,2 % (15) Tabel 7: Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis, ifølge apotekspersonalet Nej (n) Både ja og nej (n) Ved ikke (n) 9,1 % (2) 4,5 % (1) - 18,2 % (4) 27,3 % (6) 36,4 % (8) 50 % 13,6 % 27,3 % (11) (3) (6) 50 % 9,1 % 36,4 % (11) (2) (8) ,5 % 50 % (1) (11) - 31,8 % (7) På ingen af delkomponenterne i ydelserne var der signifikant forskel på svarene fra farmaceuter og farmakonomer (χ 2, p 0,05), og den praktiske erfaring hang således ikke sammen med faggruppernes uddannelsesmæssige baggrund eller med ydelsens længde. Med hensyn til hele rådgivningsmodellen havde de apoteksansatte delte meninger, idet 45,5 % mente, at den var for kompleks til at bruge på apoteket, mens 50 % var uenige i dette (data ikke vist). Der var ikke signifikant forskel på svarene fra farmaceuter og farmakonomer (χ 2, p = 0,721). Patienter, der modtog den udvidede ydelse fik tilbudt medicingennemgang og coaching, og alle farmaceuterne vurderede, at medicingennemgangen havde fungeret godt i praksis. Lidt over halvdelen (54,5 %) af farmaceuterne syntes, at coaching havde fungeret godt, mens resten (45,5 %) havde blandet erfaring med det (se Tabel 7). Apotekspersonalets vurdering af tidsforbrug 71,4 % af apotekspersonalet mente, at kontakterne med patienterne havde været tidsmæssigt passende, og der var ingen signifikant forskel mellem basisrådgivningsydelsen og den udvidede rådgivningsydelse (χ 2, p = 0,785). 86,4 % af de apoteksansatte havde følt sig tidsmæssigt presset i deres arbejde som følge af projektforløbet, og 77,3 % mente, at det havde været meget tidskrævende at dokumentere aktiviteterne for patienterne i projektet. Kommentarerne fra de apoteksansatte var heller ikke entydige, idet nogle mente, at der havde været sat for meget tid af til mødegange med patienten, mens andre vurderede, at tiden havde været for knap. Farmakonom: Kunden skal have en længere første samtale, så de kan nå at fortælle, men vi samtidig kan vise, at vi duer til noget, f.eks. give dem en bedre viden, så de er mere motiverede ved anden samtale. Farmakonom: 4 samtaler er for meget. 2-3 vil være passende. Fremtidig levering af ydelsen 95,5 % af apotekspersonalet mente, at rådgivningsydelsen skal leveres som en fast del af det daglige arbejde på apoteket. Farmaceut: Alle patienter med mere end 5 lægemidler burde blive tilbudt medicingennemgang 1 gang årligt, og få det betalt, uanset om det er læger eller apotek [der leverer ydelsen] Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

26 Svarene fra de praktiserende læger gav ikke et entydigt billede på, hvilken faggruppe der skal levere ydelsen. Lidt over halvdelen (55 %, n = 32) af lægerne var enige i, at når apotekspersonalet yder denne type rådgivning, træder de ind på lægens område, mens resten (45,5 %, n = 26) af lægerne var uenige i dette. Samtidig svarede 89,7 % (n = 52), at de var uenige i, at det i højere grad er apotekspersonalets rolle, end det er lægens rolle at rådgive patienterne om compliance og egenindsats. Samtidig var dobbelt så mange læger enige (66 %, n = 20) som uenige (33 %, n = 10) i, at apoteksydelsen ville være et godt supplement til lægens daglige arbejde, hvis det blev implementeret som en fast ydelse 20. Flere læger kommenterede, at de mente, de allerede leverede ydelsen i form af rådgivning til deres patienter om korrekt brug af lægemidler. På spørgsmålet om, hvilke faggrupper der ifølge de praktiserende læger er relevante leverandører af rådgivningsydelsen, var de praktiserende læger og praksissygeplejersker de faggrupper, der nævnes oftest (henholdsvis 78,9 % og 75,4 %). Læge: Almen praksis skal i højere grad inddrages i planlægningen og udformningen af tilbudet. Lægernes vurdering af relevante leverandører af ydelsen % af besvarelserne ,7 43,1 5,2 78,9 19,3 1,8 48,3 36,2 15,5 75,4 19,3 5,3 29, ,8 17,4 43,5 39,1 Ja Nej Ved ikke Lægen selv Praktiserende læger Apotekspersonale Praksissygeplejerske Andet praksispersonale Sundhedspersonale i kommunen Hvem er relevante leverandører af ydelserne? Figur 10. Relevante leverandører af ydelsen, ifølge de praktiserende læger 21 Knap halvdelen af lægerne mente, at apotekspersonalet er relevante leverandører af rådgivningsydelsen, mens omkring 20 % af lægerne foreslog andet praksispersonale eller sundhedspersonale i kommunen som relevante leverandører. Læge: Jeg synes, det er fint, hvis både læger og apotekspersonale samarbejder og går ind i problematikken vedr. compliance m.m. Med hensyn til levering af compliance-teknologi 22 til patienterne var apoteket og almen praksis de mest relevante leverandører ifølge de praktiserende læger. Dernæst nævnte lægerne hospital og kommune, mens industri eller Matas ikke blev anset for relevante leverandører af compliance-teknologi. 20 Alle ved ikke -svarene er fratrukket og procentsatserne er justeret derefter. 21 Sammenlagt giver procent tallene mere end 100 %, da lægerne havde mulighed for at krydse af i flere svarfelter. 22 Compliance-teknologi er f.eks. dosisdispensering, MEMS og doseringsæsker. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

27 Lægernes vurdering af relevante leverandører af compliance-teknologi til patienter? % af besvarelserne ,7 62,3 Almen praksis Apotek 19,7 Kommune 32,8 Hospital 4,9 Industri Matas Bekræftende svar fra læger Hvem er relevante leverandører af compliance-teknologi til patienter? Figur 11. Relevante leverandører af compliance-teknologi, ifølge de praktiserende læger 23 Læge: Compliance-teknologi bør styres via egen læge, men hvem der præcis leverer ydelsen (dosisdispensering, doseringsæsker mv.) kommer an på situationen og lokale forhold. 23 Sammenlagt giver procent tallene mere end 100 %, da lægerne havde mulighed for at krydse af i flere svarfelter. 26 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

28 Diskussion Det var en styrke ved projektet, at indgangsvinklen til compliance-problemer var bred (jf. systemmodellen), og der blev taget højde for mange forskellige faktorer i forbindelse med forbedring af blodtrykspatienternes lægemiddelefterlevelse, f.eks. viden, tilfredshed og samarbejde, og at der blev inddraget flere faggrupper og teknologier. Det var en styrke ved projektet, at der var mange patienter i både de to interventionsgrupper og i kontrolgruppen, og at svarprocenten fra alle deltagere var meget høj. Populationen af blodtrykspatienter er frivillige deltagere i forskningsprojektet, og de må derfor betragtes som en selekteret population af muligvis særligt ressourcestærke personer. En begrænsning var, at der på grund af antallet af farmaceuter, farmakonomer og læger er en relativt begrænset statistisk styrke i den del af undersøgelsen Blodtrykspatienternes vurdering af effekt Resultaterne fra projektet viste, at over dobbelt så mange af patienterne i interventionsgrupperne vurderede, at de havde forbedret blodtryk, symptomer på forhøjet blodtryk samt livskvalitet som følge af at have deltaget i projektet. Patienternes blodtryk var som minimum blevet målt på apotekerne i forbindelse med rådgivningen, men nogle havde desuden mulighed for at måle blodtrykket derhjemme eller hos lægen. Svarene på spørgsmålet om forbedring af blodtrykket bygger således på patientens egen tolkning af en objektiv måling (på apoteket eller hos lægen) samt eventuelt hjemmemåling eller en generel fornemmelse. Derudover rapporterede interventionspatienterne en bedre evne til at bruge medicinen samt en øget tryghed ved medicinen. Resultaterne viste også, at en signifikant større del af patienterne i interventionsgrupperne samlet, havde forbedret deres viden om forhøjet blodtryk, medicinens virkning samt livsstilsfaktorer, i forhold til patienterne i kontrolgruppen. Samtidig vurderede flere patienter, der havde modtaget den udvidede ydelse, at de havde opnået mere viden om forhøjet blodtryk og medicinens virkning, i forhold til patienter, der modtog basisydelsen, dette kan skyldes at der i den udvidede ydelse har været mulighed for at gå mere i dybden hos blodtrykspatienterne. Der var ingen af patienterne (hverken i interventionsgrupperne eller i kontrolgruppen) der svarede, at deres tryghed ved at bruge medicinen var blevet forværret. Tværtimod vurderede interventionspatienterne, at de var blevet mere trygge ved at bruge deres medicin efter projektdeltagelsen i forhold til kontrolgruppen, og den øgede viden om lægemiddelbivirkninger havde således ikke givet anledning til større bekymring hos disse patienter. Patienterne vurderede selv, at forbedringerne i både helbredsstatus, compliance og viden skyldtes interventionen. Disse resultater viser et fundament for concordancesamarbejde, eftersom patientens værdier, viden og handlekompetence er væsentligt i forbindelse med patientens implementering af lægemiddelbehandlinger. At patienten selv vurderer, at vedkommende er en del af et partnerskab og en kompetent beslutningstager i forhold til behandlingen, er en vigtig faktor i opnåelse af concordance. Ifølge resultaterne, vurderede patienterne i interventionsgrupperne en signifikant forbedring i samarbejdet med apoteket i forhold til patienterne i kontrolgruppen. Interventionsgrupperne havde således både oplevet forbedringer i samarbejdet, den personlige kontakt, tilliden samt fortroligheden med apoteket. Med hensyn til samarbejdet mellem faggrupperne, så vurderede omkring en fjerdedel af interventionspatienterne, at samarbejdet mellem deres praktiserende læge og apoteket var blevet bedre som følge af projektdeltagelsen. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

29 Resultaterne viste, at over 90 % af patienterne i de to interventionsgrupper var tilfredse med deltagelsen i projektet. Kontrolgruppen var den gruppe, der oftest svarede, at de var neutrale med hensyn til projektdeltagelsen, hvilket ikke var overraskende, eftersom de ikke havde været en aktiv del af projektet. Til gengæld var det meget positivt, at så stor en andel af kontrolgruppen generelt havde været tilfredse med deltagelsen i projektet, på trods af at de ikke havde modtaget en ydelse, men udelukkende besvaret spørgeskemaer. Der var ikke forskel på patienternes selvvurderede betalingsvillighed, alt efter om de havde modtaget ydelsen eller ej. Interventionsgrupperne havde generelt været meget tilfredse med deltagelsen i projektet, men var de ikke villige til at betale for ydelserne i fremtiden. Dette kan hænge sammen med at patienterne er vant til, at rådgivningsydelser bliver betalt af den offentlige sygesikring. Resultaterne fra projektet viste, at der ikke er grundlag for at indføre deltagerbetaling ved fremtidig implementering af rådgivningsydelserne. Læger og Apotekers effektvurdering og tilfredshed I projektet blev de to rådgivningsydelser leveret af henholdsvis en farmaceut (udvidet ydelse) og en farmakonom (basis ydelse). På spørgsmålene omhandlende faglighed og kompetence var der ikke signifikant forskel på svarene fra farmaceuter og farmakonomer 24. Begge faggrupper svarede, at de havde følt sig fagligt udrustet til at gennemføre rådgivningen af patienterne. Apotekspersonalets faglighed støttes både af patienterne og af de praktiserende læger. Apotekspersonalet udtrykte at blodtrykspatienterne var blevet bedre og mere fortrolige med at tage deres medicin. Af de læger, der ikke svarede ved ikke til spørgsmålet, var 43 % enige i, at compliance var forbedret, mens 57 % svarede, at de var uenige i dette. At patienterne i interventionsgrupperne havde opnået øget viden om forhøjet blodtryk, medicinens virkning samt livsstilsfaktorer blev bekræftet af de apoteksansatte. Det var positivt, at de praktiserende læger også var enige i dette, da de ikke havde den direkte involvering i formidlingen af informationer til patienterne. En eventuel negativ effekt af at have fået mere information i forbindelse med interventionen kunne være, at patienterne var blevet mere bekymrede om risikoen ved forhøjet blodtryk eller bivirkninger ved lægemiddelanvendelsen, dette blev imidlertid ikke set i denne undersøgelse. Størstedelen af apotekspersonalet og af de praktiserende læger svarede, at de ikke var begyndt at samarbejde mere med hinanden som følge af projektet. Der kan være 2 udlægninger af dette resultat. Samarbejdet fungerer måske allerede på det niveau, det er på, dette understøttes af svarene fra de praktiserende læger, hvor omkring 70 % mener, at samarbejdet med apotekspersonalet havde fungeret godt i projektet. Det kan også tolkes som der mangler samarbejde mellem de to faggrupper, som svarene fra de apoteksansatte, hvor omkring 70 % mener, at kontakten til de praktiserende læger ikke havde fungeret godt. Denne sidste tolkning kan tyde på at apotekspersonalet måske har haft mere behov for feedback og dialog end de praktiserende læger. Både patienter og praktiserende læger vurderer samarbejdet mellem faggrupperne som positivt. En løsning til at øge samarbejdet kunne være at det er en praksissygeplejerske, der skal være bindeled mellem den praktiserende læge og apoteket. Svarene fra apotekspersonalet viste en høj deltagertilfredshed, idet over 95 % af apotekspersonalet svarede, at de havde værdsat at være en del af projektet. Hvis der ses bort fra de læger, der svarede ved ikke, havde 34 % en positiv opfattelse af projektet, mens kun 13 % havde en negativ opfattelse. I resultaterne skal der imidlertid tages højde for, at de praktiserende læger kun svarede for de patienter, der var i en af interventionsgrupperne. 24 Dette kan også hænge sammen med, at der kun er 11 respondenter i hver gruppe. 28 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

30 Rådgivningsydelserne i projektet blev leveret af apotekspersonale, og programmet lagde op til, at de to ydelser eventuelt kunne leveres af andet sundhedspersonale, f.eks. en praktiserende læge (den udvidede model) og en praksissygeplejerske (basis modellen). Denne løsningsmodel støttes til dels af de praktiserende læger, der i svarene oftest pegede på disse to faggrupper, som relevante leverandører af rådgivningsydelserne. Ifølge apotekspersonalet skulle rådgivningsydelserne leveres som en fast del af det daglige arbejde på apoteket. Knap halvdelen af lægerne mente, at apotekspersonalet kunne være relevante leverandører af rådgivningsydelsen, hvorimod 15 % af lægerne vurderede, at apotekspersonalet ikke var relevante leverandører. Ud fra resultaterne kan det således ikke afvises, at apotekspersonalet kunne være en del af programmet. Apotekspersonalets praktiske erfaring viste, at de generelt havde bedst erfaring med de delkomponenter af ydelsen, som de havde kendskab til i forvejen, f.eks. blodtryksmåling og doseringsæsker. Derimod blev nogle af de nye former for compliance-teknologi, som SMS- og service, ikke vurderet positivt. Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

31 Konklusion I afprøvningen af programmet Sikker og effektiv medicinbrug er der i overensstemmelse med formålet for undersøgelsen vist, at leveringen af programmet fungerer i praksis for de involverede parter blodtrykspatienter, apotekspersonale samt for de praktiserende læger. Samarbejdsmodellen, der især fokuserer på etableringen af en rådgivningsbaseret relation mellem apotekspersonale og blodtrykspatienter, er blevet accepteret og vurderet positivt af begge parter. Både blodtrykspatienter og apotekspersonale ser en forbedring af blodtrykspatienternes viden og helbredsstatus, ligesom blodtrykspatienternes tryghed omkring lægemiddelbehandlingen er øget. Resultaterne viste, at programmet gav gode patientvurderede effekter. Sikker og effektiv medicinbrug vurderes således som et relevant supplement til de øvrige tilbud til blodtrykspatienter. De patientvurderede effekter var positive med hensyn til forbedring af blodtryk, forbedret livskvalitet, reduceret symptomer og endelig forbedret viden. Sikker og effektiv medicinbrug er en rådgivningsbaseret ydelse, der er udviklet til primær sektor. Den er med god effekt afprøvet i apoteksregi, men kan med fordel afprøves og evalueres i andre primær sektor settings. 30 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

32 Sammenligning af Sikker og effektiv medicinbrug til hhv. blodtrykspatienter og type 2-diabetikere Programmet Sikker og effektiv medicinbrug blev udviklet til blodtrykspatienter på baggrund af et udviklingsprojekt og et efterfølgende demonstrationsprojekt, hvor programmet blev afprøvet på 240 blodtrykspatienter over 1 år. Efterfølgende er programmet blevet afprøvet på en mindre gruppe, bestående af 80 type 2-diabetikere over en halvårs periode. De deltagende apoteker i Diabetesprojektet havde alle deltager i blodtryksprojektet, men enkelte personaler var udskiftet. Nedenfor er fremstillet en sammenligning af resultaterne fra de 2 projekter. Ud af de 10 deltagende apoteksansatte i Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere havde 6 af dem også været med i projektet Sikker og effektiv medicinbrug blandt blodtrykspatienter. 5 af dem (83,3 %) mente, at ydelsen for type 2-diabetikere havde fungeret ligeså godt som for blodtrykspatienter, mens en enkelt (16,6 %) vurderede, at ydelsen for type 2-diabetikere havde fungeret dårligere. Flere af de apoteksansatte kommenterede, at der havde været stor forskel på patienttyperne i de to projekter. En apoteksansat beskrev, at der var flere problemer med type 2-diabetikernes lægemiddelbehandling og viden: Farmaceut: Blodtrykspatienter og type 2-diabetikere har været forskellige: Blandt type 2- diabetikerne var der mange, der havde opgivet at forstå egen sygdom og behandling. Grundig gennemgang af metabolisk syndrom samt betydning i blodsukker-måling har været vigtige også gennemgang af resultater fra lægebesøg (hvis vi kunne få dem). En anden apoteksansat mente derimod, at type 2-diabetikerne var mere bevidste omkring deres sygdom og behandling, end blodtrykspatienterne havde været: Farmakonom: Følte ikke, at der var så mange problemer at arbejde ud fra, da størstedelen af patienterne havde godt styr på deres diabetesbehandling og kendte til vigtigheden ved at følge behandlingen. En farmakonom pointerede, at den kortere projektperiode for type 2-diabetikerne havde betydet, at det var vanskeligere, at se om eventuelle livsstilsændringer havde en effekt. I begge projekter vurderede patienterne forbedringer i deres helbredsstatus, medicinbrug og viden om deres sygdom. Generelt var der i blodtryksprojektet ikke signifikant forskel på svarene fra de to interventionsgrupper, mens dette var gennemgående for diabetesprojektet. Svarene i mange af spørgsmålene fra gruppen, der modtog basisydelsen, lagde sig således mere op af svarene fra kontrolgruppen, end af gruppen der modtog den udvidede ydelse. Dette kunne tyde på, at type 2-diabetikere er en mere kompliceret kronikergruppe end blodtrykspatienter, der således har behov for en mere dyberegående rådgivning, f.eks. i form af medicingennemgang og coaching. Blodtrykspatienter kunne derimod nøjes med at blive tilbudt basisydelsen, hvilket stadig ville resultere i positive ændringer i de faktorer, der påvirker compliance-adfærd. Ingen af projekterne viste generelt forskel på svarene fra farmaceuter og farmakonomer. Apotekspersonalet, der havde deltaget i begge projekter, vurderede generelt, at de havde fungeret lige godt. Resultaterne fra begge projekter viste, at de praktiserende læger og apotekspersonalet ikke er begyndt at samarbejde mere efter projektdeltagelsen. Til gengæld var samarbejdet mellem patienterne og apoteket øget, ligesom patienternes tillid og fortrolighed til apoteket var forbedret. I begge projekter mente apotekspersonalet, at samarbejdet med de praktiserende læger ikke havde fungeret godt, og at dette var Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon

33 nødvendigt for at optimere ydelsen. Svarene fra diabetesprojektet omhandlende apotekspersonalets samarbejde med de praktiserende læger var ikke helt entydige, hvilket kan skyldes de få deltagere. Under alle omstændigheder understøtter resultaterne vigtigheden af, at fokusere på et forbedret samarbejdet mellem faggrupperne, f.eks. ved at klarlægge de forskellige forventninger og engagement til projektet. Der var generelt høj deltagertilfredshed i begge projekter især blandt patienter og apotekspersonalet. De praktiserende læger var mere neutrale i deres opfattelse af projekterne, hvilket formentlig skyldes et lavt kendskab og en mindre aktiv deltagelse. I diabetes-projektet var der en væsentlig dårligere svarprocent fra lægerne samt et lavere kendskab til projektet, i forhold til blodtryksprojektet. Dette understøtter formodningen om, at det er de læger, der har kendskab til projektet, der besvarer spørgeskemaet. I blodtryksprojektet var apotekspersonalet meget enige om, at rådgivning i lægemiddelbrug skal være en fast del af apotekets ydelser. Svarene fra diabetesprojektet var på dette punkt ikke entydige, og det kunne ikke konkluderes, hvorvidt apotekspersonalet var interesserede i at levere ydelsen i fremtiden eller ej. Til gengæld vurderede lægerne i begge projekter, at de gerne ville levere ydelsen evt. i samarbejde med praksissygeplejersker eller apotekspersonale. Både blodtryksprojektet og diabetesprojektet afslørede, at patienterne ikke var villige til betale for ydelsen, og de mente generelt, at den offentlige sygesikring skal betale for det. Konklusion vedrørende de to projekter Evalueringen af samarbejdet og deltagertilfredsheden i de to Sikker og effektiv medicinbrug projekter viste, at interventionen generelt havde en selvvurderet effekt for patienterne. Den høje deltagertilfredshed er med til at muliggøre implementering af programmet i den primære sundhedssektor. 32 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

34 Bilag 1. Spørgeskema - blodtrykspatienter Din tilfredshed med projektet Nedenfor er der angivet nogle spørgsmål om din tilfredshed med at deltage i projektet Sikker og effektiv medicinbrug blandt brugere af blodtryksmedicin. Vi beder dig udfylde alle spørgsmål uanset om du har fået tilbudt rådgivningsforløbet i projektet. 23. Hvad synes du selv, at du har fået ud af at deltage i projektet? (sæt kryds ved det mest passende svar for hvert udsagn) er forbedret er uændret er forværret a) Mit blodtryk... b) Min viden om forhøjet blodtryk... c) Min viden om medicinens virkning på forhøjet blodtryk... d) Min viden om den indflydelse, min livsstil har på mit blodtryk (fx motion, rygning, kost, vægt, stress, alkohol)... e) Mine symptomer på forhøjet blodtryk... f) Min evne til at bruge min medicin rigtigt... g) Min tryghed ved at bruge min medicin... h) Min livskvalitet... i) Mit forhold til min læge... j) Samarbejdet mellem mit apotek og min praktiserende læge... k) Min personlige kontakt til apotekspersonalet... l) Min opfattelse af apotekspersonalets faglige viden... m) Min opfattelse af apotekets rådgivning... n) Min opfattelse af apotekets mulighed for at hjælpe mig med problemer med min medicin... o) Min tillid til apoteket... p) Min oplevelse af fortrolighed på apoteket... 33

35 Bilag 1. Spørgeskema - blodtrykspatienter Ja Nej Ved ikke 24. Kunne du tænke dig efter afslutningen af projektet at have mulighed for at modtage et rådgivningsforløb om Sikker og effektiv medicinbrug blandt brugere af blodtryksmedicin som det, der indgik i dette projekt? 25. Hvis ja, hvem synes du skal betale for rådgivningsforløbet på apoteket? (Sæt gerne flere krydser) a) Apoteket... b) Dig selv... c) Den offentlige sygesikring... d) Private sygeforsikringer... e) Kommunen... f) Regionen... g) Staten... h) Medicinalfirmaer Hvis du selv skulle betale, hvor meget ville du maksimalt betale for rådgivning om sikker og effektiv medicinbrug på apoteket? (skriv tydeligt) Kr. (Sæt kun ét kryds) 27. Alt i alt hvor tilfreds har du været med at deltage i projektet... Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Hvis du har været utilfreds eller meget utilfreds, beskriv venligst hvorfor: Andre kommentarer: 34

36 Bilag 2. Spørgeskema læger Har du kendskab til projektet Implementering af lægemiddelbehandlinger forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin? Ja Nej Hvis ja, hvordan har du fået kendskab til det? Via personalet fra et eller flere apoteker Sæt gerne flere krydser Via Pharmakon Via en patient Via både apotek og patienter Via en kollega Andet: Vidste du, at nogle af dine patienter har deltaget i projektet? (Vedlagt er en liste over patienter fra din praksis, som har deltaget i projektet) Ja Nej I. Din generelle holdning til apotekets rolle i forbindelse med forbedring af compliance og egenindsats blandt medicinbrugere Nedenfor er fremsat en række påstande om mulige positive og negative virkninger af, at apoteket gennemfører individuelle rådgivningsprogrammer for at hjælpe med at sikre implementering af lægemiddelbehandlinger blandt patienterne. Angiv i hvor høj grad, du er enig i nedenstående udsagn: Sæt kryds ved det svar, der passer bedst på dig Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke a) Når apotekspersonalet yder denne type rådgivning, træder han/hun ind på mit område b) Jeg synes det i højere grad er apotekspersonalets rolle, end det er min rolle, at rådgive patienterne om compliance og egenindsats Pharmakon

37 Bilag 2. Spørgeskema læger Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke c) Apotekspersonalet mangler den fornødne viden til at rådgive patienterne om compliance og egenindsats d) Jeg synes, at rådgivning om compliance og egenindsats burde være en del af ethvert apoteks professionelle ansvar Kommentarer: II. Dine erfaringer fra projektet: Virkninger for projektpatienterne Hvad er din generelle opfattelse af det gennemførte projekt? Positiv Negativ Neutral Ved ikke Kommentarer: Mulige positive virkninger for projektpatienterne Du bedes angive, hvorvidt du har set følgende virkninger for nogle af de patienter, som deltog i projektet. a) Patienten har været glad for at deltage i projektet b) Compliance er forbedret Sæt kryds ved det svar, der passer bedst på dig Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke c) Patientens viden om lægemidler er øget d) Patientens viden om forhøjet blodtryk er øget e) Patientens lægemiddelbehandling er blevet mere hensigtsmæssig 36

38 Bilag 2. Spørgeskema læger Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke f) Patienten håndterer sygdommen bedre g) Patientens livskvalitet er øget h) Patientens tilfredshed med lægemiddelbehandlingen er øget i) Patientens udgifter til medicin er faldet Andre positive virkninger: Mulige negative virkninger for projektpatienterne Du bedes angive, hvorvidt du har set følgende negative virkninger for nogle af de patienter, som deltog i projektet. Sæt kryds ved det svar, der passer bedst på dig a) Patienten har været utryg ved, at flere er involveret i behandlingen b) Patienten har oplevet, at der har været modstridende informationer fra apotekspersonalet og læge c) Ansvaret for patientens lægemiddel-behandling er blevet uklar d) Dit eget overblik over patientens behandling er blevet dårligere e) Patienterne er blevet skeptiske overfor dig som læge f) Projektet har været med til at skabe problemer for patienten, som ikke var der tidligere Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke Andre negative virkninger: Pharmakon

39 Bilag 2. Spørgeskema læger III. Dine erfaringer fra projektet og vurdering af programmets kvalitet Din holdning til og udbytte af samarbejdet mellem dig og apotekspersonalet i projektperioden Sæt kryds ved det svar, der passer bedst på dig Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke a) Min kontakt med apoteket har fungeret godt i projektet b) Jeg er begyndt at samarbejde mere med apoteket om mine patienter generelt c) Apotekspersonalet henviser unødigt mange gange til mig som resultat af projektet d) Apotekspersonalet har optrådt loyalt overfor mig i løbet af projektet e) Apotekspersonalets anbefalinger til patienterne har været relevante f) Apotekspersonalet har været uenig i mine anbefalinger til patienterne g) Jeg har været uenig i apotekspersonalets anbefalinger til patienterne h) Jeg synes, apotekspersonalets faglige kompetence har været tilstrækkelig i forbindelse med projektet i) Apotekets personale fremstår professionelt i deres kommunikation med mig, når jeg har talt med dem j) Det er en god ide, at apotekspersonalet tager medansvar for patienternes compliance og egenindsats ved medicinbrug k) Jeg har oplevet problemer med apotekspersonalets medansvar i projektet l) Denne type apoteksydelse vil være et godt supplement til mit daglige arbejde, hvis det blev implementeret som en fast ydelse 38

40 Bilag 2. Spørgeskema læger IV. Ydelsens udformning Interventionen har været leveret dels som en kort basisydelse, der er leveret af apotekets farmakonomer (tidl. apoteksassistenter) og dels som en udvidet ydelse, der er leveret af apotekets farmaceuter. Hvilke ydelser har du haft erfaring med: Ja Nej Ved ikke Farmakonom ydelsen Farmaceut ydelsen Hvis du har erfaring med begge ydelser beder vi dig kort kommentere på styrker og svagheder ved de to modeller: Projektet Implementering af lægemiddelbehandlinger forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin er udviklet til anvendelse i primærsektoren. Vedlagt er en tidligere fremsendt informationsfolder om de forskellige ydelser, der indgår i projektet. Kunne du forestille dig, at du selv ville levere ydelsen? Ja Nej Ved ikke Kommentarer: Hvem ville efter din mening være relevante leverandører af ydelserne? Ja Nej Ved ikke Den praktiserende læge Apotekspersonale Praksissygeplejerske Pharmakon

41 Bilag 2. Spørgeskema læger Andet praksispersonale Sundhedspersonale i kommunen Andre: I projektet har apoteket haft mulighed for at tilbyde patienterne forskellige former for compliance-teknologi, f.eks. sms- og telefonopfølgning, elektronisk medicinmonitor (MEMS), doseringshjælpemidler, dagbøger og PEM-støtte. Har nogle af dine patienter anvendt disse compliance-teknologier i forbindelse med projektet? Ja Nej Ved ikke Hvad er dit indtryk af værdien af disse compliance-teknologier? Positiv Negativ Neutral Ved ikke Kommentarer: Hvem ville efter din mening være relevante leverandører af compliance-teknologi til patienter? Sæt gerne flere krydser Almen praksis Apotek Kommune Hospital Industri Matas Andet 40

42 Bilag 2. Spørgeskema læger Kommentarer: Hvis interventionen skulle leveres som en fast ydelse, hvilke ændringer skulle efter din mening foretages, for at ydelsen blev optimal? Mange tak for din besvarelse Pharmakon

43 42 Bilag 2. Spørgeskema læger

44 Bilag 3. Spørgeskema - apotekspersonale I. Erfaringer fra projektet: Dit personlige udbytte af at have deltaget i projektet Angiv i hvor høj grad, du er enig i nedenstående udsagn: a) Jeg har værdsat at deltage i projektet b) Jeg har følt mig fagligt rustet til at gennemføre rådgivning af patienterne c) Jeg har værdsat de faglige udfordringer, der har været en del af projektdeltagelsen d) Jeg har oplevet en nærmere kontakt med patienterne igennem projektet e) Deltagelse i projektet har øget min motivation i mit daglige arbejde f) Det øvrige apotekspersonale har bakket mig op i forbindelse med projektet g) Jeg har følt mig tidsmæssig presset i mit arbejde på apoteket som følge af projektforløbet h) Jeg har kunnet gøre en positiv forskel for patienterne i projektet i) Jeg har fået et kompetenceløft på blodtryksområdet j) Jeg har værdsat at levere individuelle tilbud til patienterne i projektet k) Deltagelse i projektet har givet mig større variation i mit daglige arbejde l) Det har været dejligt at vise, at apoteket kan andet end at sælge medicin m) Jeg har opnået større selvtillid i mit arbejde på apoteket Sæt kryds ved det svar, der passer bedst for dig Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke Pharmakon

45 Bilag 3. Spørgeskema - apotekspersonale II. Erfaringer fra projektet: Vurdering af projektets betydning for patienterne og samarbejdet med deres praktiserende læge Angiv i hvor høj grad, du er enig i nedenstående udsagn: a) Patienterne har været glade for at deltage i projektet b) Patienterne har følt sig specielle, idet de har modtaget et individuelt tilbud på apoteket c) Patienterne er blevet mere kompliante d) Patienterne er blevet tryggere ved deres medicin e) Patienterne har opnået mere viden om deres medicin f) Patienterne har opnået større tillid til apoteket g) Patienterne har opnået større fortrolighed med apoteket h) Kontakterne med patienterne har været tidsmæssigt passende i) Patienterne er begyndt at forvente mere, når de kommer på apoteket j) Patienterne fralægger sig ansvaret for deres medicinske behandling efter deltagelse i projektet k) Min kontakt med patienternes læger har fungeret godt i projektet l) Jeg ville ønske et større engagement i projektet fra patienternes lægers side m) Som følge af projektet er jeg begyndt at samarbejde mere med de praktiserende læger i projektet om deres patienter generelt n) De praktiserende læger har været uenige med mig i mine anbefalinger om patienternes behandling o) Det har været svært at få feedback fra de praktiserende læger i projektet p) Der har været en gensidig anerkendelse mellem apoteks-personalet og de praktiserende læger Sæt kryds ved det svar, der passer bedst for dig Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke 44

46 Bilag 3. Spørgeskema - apotekspersonale III. Vurdering af projektets kvalitet. Hvad var godt, og hvad skal forbedres i rådgivningsmodellen? Angiv i hvor høj grad, du er enig i nedenstående udsagn: a) Jeg mener, at denne type ydelser skal leveres som en del af det daglige arbejde på apoteket b) Det har været nyttigt at afdække complianceproblemer blandt apotekets patienter c) Det har været meget tidskrævende, at dokumentere aktiviteterne for patienterne i projektet d) Rådgivningsmodellen er for kompleks til at bruge på apoteket Sæt kryds ved det svar, der passer bedst for dig Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis? Bemærk, at de skraverede kolonner kun skal udfyldes af farmaceuterne, idet spørgsmålene kun er relevante for den lange ydelse. Sæt kryds ved det svar, der passer bedst for dig Ja Nej Både ja og nej Ved ikke a) Blodtryksmåling b) PEM c) MEMS som interventionsredskab (den med display et) d) Quick Screening Instrument(QSI) e) Livsstilsspindelvævet f) Interventionsregistrerings-skemaerne g) Interviewguiden h) Medicingennemgang i) Individuelle huskesystemer j) SMS Pharmakon

47 Bilag 3. Spørgeskema - apotekspersonale Ja Nej Både ja og nej Ved ikke k) l) Dosisdispensering m) Doseringsæsker n) Selvmonitorering af blodtryk o) Dagbog p) Udleveret skriftligt materiale q) Hjemmesider på nettet r) Patientuddannelse ved hjælp af udleverede plancher s) Coaching t) Samarbejde med de praktiserende læger u) Den motiverende samtale v) Systemmodellen Hvis projektet skulle leveres som en fast ydelse, hvilke ændringer skulle efter din mening foretages for at ydelsen blev optimal? Mange tak for din besvarelse 46