6 Byudvikling og bosætning

Transkript

1 6 Byudvikling og bosætning Dette kapitel beskriver kommunens bymønster og bosætningspolitik, og de retningslinjer der gælder for byfornyelse, byomdannelse, områdefornyelse, offentlig og privat service, og de rekreative områder i byerne. Bosætning er et vigtigt indsatsområde i Lolland Kommune. Det handler om at skabe gode og attraktive rammer for borgerne, og om at tiltrække nye borgere til kommunen. Kommunen arbejder derfor på at gøre byer og landsbyer attraktive gennem byomdannelse, byfornyelse og områdefornyelse. Kommunen er et attraktivt bosætningsområde med lange smukke kyststrækninger, en mangfoldig natur, en rig kulturarv og et godt udbud inden for alle boligtyper i hovedbyerne, centerbyerne og på landet. De rimelige boligpriser gør området attraktivt for yngre familier med børn. Alligevel har kommunen store udfordringer på bosætningsområdet. Den geografi ske placering langt fra landets vækstcentre er et grundvilkår, som får mange ressourcestærke familier til at fravælge Lolland, fordi pendlingstiden til f.eks. København bliver for lang. Samtidig falder indbyggertallet i takt med, at befolkningen bliver ældre, og som i resten af landet er der en tendens til, at fl ere og fl ere af kommunens borgere vælger at fl ytte ind til de større byer, hvor udbuddet indenfor detailhandel og service er større. Resultatet er et generelt overskud af boliger i landdistrikterne, der risikerer at forfalde. Dertil kommer en stor andel af utidssvarende boliger, som kommunen arbejder målrettet på at få renoveret eller revet ned, for at højne attraktionen for borgere og bosættere på landet. Børnesamba i Maribo. 56 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

2 6.1 Bymønster og byudvikling Dette afsnit handler om kommunens bymønster med forskellige typer af byer, og om generelle retningslinjer for byernes fremtidige udvikling. Retningslinjer Kommunens bymønster med hovedbyer, centerbyer og afgrænsede landsbyer ses på kort Afgrænsede landsbyer fremgår af kort Selve afgrænsningen fremgår af rammerne, nye rammer fremgår af kort 6.1a, 6.1b, 6.1c og 6.1d Fremtidig ny byvækst skal placeres i byzone i hoved- og centerbyer, eller i direkte tilknytning hertil. Byvæksten skal altid ske indefra den eksisterende by og udad. Redegørelse Byudvikling og bosætningsstrategi Med nedlæggelsen af Storstrøms Amt og oprettelsen af Lolland Kommune er regionplanens bymønster blevet ændret. Regionplanen opdelte byerne i amtet i fi re kategorier; regions-, egns-, kommune-, og lokalcentre, som beskrev størrelsen af det opland den enkelte by skulle have i forhold til dens funktioner og servicer. Kommunens nye bymønster læner sig op af regionplanens centerstruktur, ved at opdele byerne i tre kategorier; hovedbyer, centerbyer og afgrænsede landsbyer. Kort viser det nye bymønster i Lolland Kommune. Kort viser kommunens byer i forhold til regionplanens bymønster Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod det åbne land bør planlægges på en sådan måde, at landskabelige kulturhistoriske værdier påvirkes mindst muligt Langs nye byområders afgrænsning mod det åbne land kan byrådet af hensyn til særlige landskabsinteresser i det åbne land stille krav om, at der udlægges, plantes og vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter med en bredde af mindst 15 meter Selv om et areal er udlagt til fremtidig byvækst, skal de mindre naturområder og kulturhistoriske anlæg m.v., der er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser, bevares som landskabsmæssige værdier for borgerne og som levesteder for det vilde dyre- og planteliv Byudvikling langs motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje skal ske på en sådan måde, at yderligere lokal trafi k på langs og på tværs af det overordnede vejnet, så vidt muligt undgås. Specielt skal den lette trafi k tilgodeses Ved byvækst langs motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje skal der, efter aftale med vejbestyrelsen, fastlægges bestemmelser om bredden af et afskærmende beplantningsbælte ud mod den overordnede vej. Ved nye bebyggelser bør der som minimum være et plantebælte mod motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje, der har en bredde, som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst vejbyggelinjebegrænsning på privat ejendom Planlægning for byudvikling inde i hoved- og centerbyer bør foregå ved en bæredygtig fortætning af bygningsmassen og byomdannelse af uudnyttede arealer. Centerbyen Søllested. Lolland har mange byer af forskellige størrelser og med forskellige tilbud, men fælles for dem er, at de alle ligger tæt på naturen. Konkurrencen om bosætning kommunerne imellem er stor, og som udkantskommune kræver det, at kommunen har nogle særlige styrker og tilbud, der får bosættere udefra til netop at vælge Lolland. Det kræver bl.a. at de større byer kan tilbyde attraktive bymiljøer, der omfatter en god blanding af boliger, erhverv og handel, fællesanlæg og kulturtilbud, god arkitektur, smukke og grønne byrum og pladser. Byrum er f.eks. torve, parker, boldbaner og havnepromenader, og de er vigtige for de rekreative muligheder i byen. Bylivskvaliteter og rekreative muligheder har stor indfl ydelse på, hvor vi vælger at bo og færdes. Udviklingen af byerne skal ske i en balance byerne imellem, for at styrke en bæredygtig udvikling på Lolland som helhed. Derfor vil Lolland Kommune fremme et bymønster, der understøtter bymiljøerne i de større byer og på landet, hvor der tages hensyn til de forskellige byers særlige potentialer, for at udvikle gode bosætnings- og beskæftigelsesmuligheder på Lolland som helhed. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 57

3 Kort Lolland Kommunes bymønster. Nakskov og Maribo er udpeget som hovedbyer for alle kommunens indbyggere med attraktive og konkurrencedygtige butikker og alle offentlige og private servicetilbud, samt en stor koncentration af arbejdspladser. Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare er centerbyer med indbyggertal og oplande store nok til at fastholde en god detailhandel, samt et begrænset udbud af privat og offentlig service. I de afgrænsede landsbyer satses der på at fastholde den fastboende befolkning, om muligt med dagligvarehandel. Der skal satses på by- og erhvervsudvikling ved Nakskov og Maribo, samt en øget by- og erhvervsudvikling ved Holeby, Rødby og Rødbyhavn. Uden for disse områder kan der bygges et mindre antal boliger og etableres mindre erhverv i eksisterende bebyggelser og planlagte arealudlæg. Afgrænsningen mod det åbne land skal markeres ved afsluttende beplantning med en bredde på minimum 15 meter. Denne beplantning skal ved udformning og plantevalg give mulighed for et varieret fugle- og dyreliv. Lolland Kommune 58 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

4 håber på, gennem frivillige aftaler med landbruget, at naturindholdet og biodiversiteten kan forbedres ved by - og landsbyafgrænsningerne, ved at landbruget respekterer de levende naturlige hegn i driften af landbrugsarealerne. Lolland Kommune vil arbejde på at sikre smukkere byer og byrum gennem fokus på boligforbedring, bygningsbevaring og byfornyelsen, samt ved at indtænke kunst, kultur, natur og klimaforandringerne ved fornyelsesprojekter. Der vil også blive arbejdet på at skabe attraktive boligområder, og en naturlig balance mellem byerne og landområderne. Byerne ligger i naturskønne områder, henholdsvis ved Nakskov Fjord og Maribo Søerne, og har en lang historie, som stadig er synlig i byen og dens byrum. Begge byer har f.eks. en bevaret middelalderlig bystruktur, gamle bygninger og velbevarede samfunds- og kulturhistoriske elementer i gadebilledet, som kranerne og pakhusene på Nakskov Havn og klosterruinen i Maribo, hvilket giver store potentialer i forhold til både bosætning og turisme. Hovedbyerne opfylder borgernes daglige behov med daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og ældrepleje, de har et stort tilbud i forhold til privat og offentlig service, samt liberale erhverv. Byerne kan tilbyde et bredt udvalg af dagligvarer og udvalgsvarebutikker, caféer, restauranter, museer og andre kulturelle tilbud, samt idræts- og sportsanlæg. På sundhedsområdet med et sygehus i Nakskov og et sundhedscenter i Maribo. Region Sjælland har dog besluttet at lukke Nakskov Sygehus i 2011 og der er vedtaget en plan for at omdanne dette til et såkaldt Akut- og Sundhedshus, i et driftsfællesskab mellem Lolland Kommune og Region Sjælland. Der sigtes mod, at Nakskov og Maribo skal være midtpunkter for uddannelsesaktiviteter og turismeerhverv. Hovedbyerne er velbetjent med offentlig transport i forhold til både by- og landbusser, desuden ligger de begge ved Lollandsbanen, og har derigennem direkte forbindelse til det nationale jernbanenet fra Nykøbing Falster. I forhold til bilismen har Maribo direkte forbindelse til motorvejsnettet, og Nakskov ligger ved motortrafi kvejen Tårs - Maribo. Nakskov har derudover gode havnefaciliteter, både i forhold til erhverv og turisme. Kort Centerstrukturen i Storstrøms Amts Regionplan Hovedbyer Kommunen har to stærke hovedbyer, Nakskov med indbyggere og Maribo med indbyggere. De to byer har til sammen ca indbyggere, svarende til 42 % af kommunens befolkning. Hovedbyerne har gode muligheder for bosætning for børnefamilier, unge og ældre, i et stort udvalg af parcelhuse og lejligheder i tæt-lav og blokbebyggelser, samt en bykerne med ældre byhuse og etageejendomme. Bebyggelserne tilbyder et varieret udbud af boliger i forhold til størrelse og kvalitet, og beliggenhed. Befolkningsudviklingen i Nakskov har været negativ med -0,6 % pr år. i perioden På grund af en relativ lav efterspørgsel er byen således for øjeblikket velforsynet Nakskov by. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 59

5 med boligtilbud og uudnyttede arealer udlagt til boligbyggeri. Derudover rummer de eksisterende ældre bykvarterer mulighed for bosætning gennem byomdannelse og byfornyelse. Maribo har haft en del frafl ytning, men tendensen er vendt, og befolkningstallet er steget med 0,8 % pr. år i perioden Maribo har stort set kun mulighed for etablering af nye boligområder mod øst, idet byen er klemt inde mellem motorvejen, Søndersø og Nørresø. Nakskov har haft en positiv erhvervsudvikling over de sidste år, og har en del erhvervsområder. Dele af de uudnyttede arealer omkring disse udtages og erhvervsudviklingen koncentreres i et stort samlet område syd for Nakskov. Derudover har Nakskov en aktiv erhvervshavn. Det forventes at Femern Bælt forbindelsen vil styrke efterspørgslen efter erhvervsgrunde i Maribo, og at der er uudnyttede erhvervsarealer til rådighed. Erhvervsudviklingen har hidtil især fundet sted omkring C.E. Christiansens Vej. Denne udvikling videreføres, som visioner for erhvervsarealer mellem Maribo by og motorvejen. For at sikre stadig bedre hovedbyer, skal de understøttes ved at sikre, at der er ledige arealudlæg til erhverv, boliger, butikker og institutioner. Udviklingen skal ske i et godt samspil med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter. Byudviklingen i hovedbyerne bør også ske ved en fortætning af byerne, ved f.eks. at omdanne uudnyttede og oversete områder. En fortætning af byerne kan være med til at skabe en bæredygtig by og mindske den interne transport, og i sidste ende være med til at nedsætte CO 2 forbruget. Områderne bør omdannes med høje, tætte bygninger med en blanding af boliger, erhverv og service, tæt på offentlig transport. For at bibeholde og højne hovedbyernes centrale gadeforløb bør gamle faldefærdige bygninger, som udgangspunkt istandsættes frem for nedrives. Er nedrivning uundgåeligt på grund af bygningens fysiske tilstand, skal der ske en individuel vurdering af grundens fremtidige brug. Vurderingen bør tage hensyn til gadens og kvartérets helhed. En bygning kan være vigtig for forståelsen af gadeforløbet. En parkeringsplads eller er et grønt område, kan være det kvartéret har brug for, for at få et løft. Plantning af træer langs vejen kan også være med til at løfte et kvartér og til at understrege et gadeforløb. Centerbyer Kommunen har seks centerbyer: Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare. Der er stor forskel på byernes størrelse, men fælles for dem er, at den enkelte centerby med opland er stor nok til at fastholde god detailhandel og et begrænset udbud af privat og offentlig service. Centerbyerne skal fungere som gode boligbyer og være nærcentre for deres oplande. I de seks centerbyer er der til sammen ca indbyggere, hvilket er 18 % af kommunens befolkning. Centerbyerne kan tilbyde borgeren alle de basale behov for at kunne få en families hverdag til at fungere. De har alle dagpleje, SFO er, folkeskoler og ældrepleje, gode idrætsog fritidstilbud. Byerne har dagligvarebutikker og mindre udvalgsvareforretninger, samt mindre erhvervsarealer. Til forskel fra hovedbyerne har centerbyerne et mindre udbud af kulturelle og uddannelsesmæssige tilbud. Centerbyerne er velbetjent med busser til hovedbyerne. Rødby og Rødbyhavn er bolig- og institutionsbyer, og er ligesom Søllested og Holeby gode udgangspunkter for pendling til både Nakskov og Maribo. Rødbyhavn har med beliggenheden ved Østersøen desuden potentiale for fortsat udvikling af turisme mod vest og erhvervsaktiviteter mod øst, bl.a. i forbindelse med erhvervs- og færgehavnen. Visionen for Rødbyhavn er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Horslunde og Dannemare er centerbyer for henholdsvis Nordvestlolland med øer, og Sydvestlolland, som er områder, hvor borgerne ellers vil have meget langt til institutioner og dagligvarehandel. Centerbyen Rødbyhavn. 60 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

6 Maribo by ved Maribo søerne. Centerbyerne har i perioden haft en befolkningstilbagegang på -0,9 % pr år. På grund af den relative lave efterspørgsel på boliger i centerbyerne, er de således for øjeblikket velforsynet med boligtilbud og uudnyttede arealer udlagt til boligbyggeri. Udfordringerne i centerbyerne er at fastholde indbyggertallet og styrke byernes kvaliteter, identitet og byrum, for derved at tilfredsstille en almindelig hverdag for indbyggerne i byerne og oplandet. Som for hovedbyerne, bør gamle faldefærdige bygninger i centerbyernes centrale gadeforløb som udgangspunkt istandsættes frem for nedrives. Er nedrivning uundgåeligt på grund af bygningens fysiske tilstand, bør der ske en individuel vurdering af grundens fremtidige brug. Holeby, Rødby og Rødbyhavn er udover at være centerbyer, også udpeget til at være specielle udviklingscentre i kraft af deres placering ved motorvejen og den kommende Femern Bælt forbindelse, både i forhold til boligudbygning, erhverv og offentlig service. Holeby med sin motorvejsnærhed giver mulighed for erhvervsudvikling, og Rødbyhavn har med sin havn og direkte tilknytning til den kommende Femern Bælt forbindelse særlige udviklingsmuligheder. Både i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen og i kommuneplanen er dette et samlet udviklingsområde både i forhold til boligudbygning, erhverv og offentlig servicetrafi k. Offentlig servicetrafi k er beskrevet i kapitel 10, Trafi k og Transport. Erhverv er beskrevet i kapitel 8, Erhverv, og visioner i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen i kapitel 5, Femern Bælt. Afgrænsede landsbyer De største landsbyer Bandholm, Nørreballe og Stokkemarke, har i et vist omfang udbud af kommunale servicefunktioner og dagligvareforretninger. Hvor de mindre landsbyer kun i begrænset omfang har butikker eller offentlige servicetilbud. Fælles for udbuddet af offentlige servicefunktioner og forretninger i landsbyerne og på øerne er, at de også betjener de omkringliggende landområder, og har stor betydning for hvor attraktiv en landsby/landområde er for både lokalbefolkningen og for potentielle tilfl yttere. På trods af det særlige potentiale som øerne, landsbyerne og det åbne land har, så har kommunen her oplevet en befolkningsnedgang, der er fi re gange større end i kommunens hovedbyer og centerbyer, målt i perioden Lolland Kommune står derfor over for en udfordring der skal fastholde den nuværende befolknings størrelse på øerne, landsbyerne og i det åbne land. Befolkningen skal fastholdes, ved at de eksisterende borgere i områderne bliver boende, og at unge efter endt uddannelse fi nder det attraktivt at vende tilbage til det område de er vokset op i, og dermed være med til at bevare ånden i lokalsamfundene. Desuden skal Lolland Kommune tiltrække nye tilfl yttere der kan være med til at understøtte livet i landsbyerne, på landet og på øerne, og bidrage til det sociale fællesskab med nye ideer og tanker for områdets udvikling. Afgrænsning af landsbyer Afgrænsede landsbyer, er landsbyer med en eller fl ere rammeområder. Der er landsbyer helt eller delvis i byzone og landsbyer beliggende i landzonen, kort Der er i dag ikke sammenhæng mellem hvilke afgrænsede landsbyer der har fl ere rammeområder, og den størrelse samt de funktioner landsbyerne med fl ere rammeområder har, ligesom der heller ikke er sammenhæng til hvilke landsbyer der ligger i byzone og hvilke der er beliggende i landzonen. Lolland Kommune vil i den kommende planperiode vurdere udpegningsgrundlaget for de afgrænsede landsbyer og ophæve overfl ødige rammeområder, ligesom man vil vurdere hvilke landsbyer der skal være beliggende i byzonen. De fl este landsbyer ligger i dag i landzonen. I landsbyer med rammeområder kan Lolland Kommune udarbejde lokalplaner, der kan være bevarende eller som giver en vis mulighed for udvikling. Desuden er der bedre mulighed for at udbygge boliger eller bygge nyt, som beskrevet i kapitel 7, Boliger, lige som der er bedre mulighed for at etablere mindre virksomheder, som beskrevet i kapitel 8, Erhverv, end der er i landsbyer uden rammeområder og i det åbne land. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 61

7 Kort Afgrænsede landsbyer. I afgrænsede landsbyer i landzonen administreres også efter landzonebestemmelserne, men her er der bedre mulighed for at der kan etableres ny bebyggelse, hvis det sker som huludfyldning eller afrunding af landsbyen hvis det sker inden for landsbyens rammeområder. I landsbyer beliggende i byzone skal man ikke forholde sig til planlovens landzonebestemmelser, endvidere er der her mulighed for at udlægge nye bolig- og erhvervsområder uden for eksisterende rammeområde, hvis det er nødvendigt og er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for bymønster og byudvikling, samt øvrige beskyttelsesinteresser. Baggrunden for at afgrænse en del af kommunens landsbyer og lade dem indgå i bymønsteret, er et udtryk for hvor i landdistrikterne Lolland Kommune ønsker at prioritere udviklingen. Det betyder f.eks. at det er i de afgrænsede 62 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

8 landsbyer der gives mulighed for etablering af boliger, eller at der kan ske mindre udbygning til understøttelse af den lokale service. Med denne kommuneplan udlægges der fi re nye rammer for de eksisterende landsbyer Hillested, Hunseby/Maglemer, Askø By, samt for området omkring bebyggelsen ved Femø Havn. Rammen omkring Femø Havn medtager et relativt stort ubebygget areal da der gives mulighed for at etablere et mindre feriehotel som fastlagt i retningslinje i kapitel 12.4, Hoteller, på den måde sikres det at feriehotellet kan rummes inden for landsbyafgrænsningen, se kort 6.1a-6.1d. hyggelige lokalsamfund og de mange aktiviteter på øerne rummer et potentiale for udviklingen af bosætning og tiltrækker mange endagsturister, ferie- og sommerhusgæster. Desuden er Femø kendt for sin jazzfestival og kvindelejr, som i sig selv tiltrækker mange hundrede gæster. Kommunen er opmærksom på, at der er en række forhold og udfordringer, som er særligt gældende for øerne. Det er disse forhold og udfordringer, som en egentlig øpolitik bør handle om. Øpolitikken bør udarbejdes i samarbejde med Økontaktudvalget. Beboer-, grundejerforeninger og øvrige relevante aktører på øerne bør også inddrages for input. Med udpegningen er der 39 afgrænsede landsbyer i kommunen, med en eller fl ere rammeområder, hvoraf seks ligger på de tre store beboede øer nord for Lolland. Af de 39 afgrænsede landsbyer er der 7 der delvist er beliggende i byzone. Mindre landsbyer og det åbne land Ud over de afgrænsede landsbyer, ligger der i kommunen fl ere mindre landsbyer og samlinger af huse, der administreres efter planlovens landzonebestemmelser, lige som den øvrige del af det åbne land. Se i øvrigt kapitel 7, Boliger og kapitel 8, Erhverv, for en uddybning af planlovens landzonebestemmelser. Øerne Kommunen består af 43 navngivne øer, hvoraf 6 er beboet. Der bor ca. 800 borgere fordelt på de 6 øer. De tre største beboede øer er Askø, Femø og Fejø, som ligger i Smålandshavet nord for Lolland. Disse tre øer rummer lokalsamfund med havne, dagligvarebutikker, mange foreninger og på Fejø fi ndes skole og tidssvarende børnepasningstilbud. En del af øboerne arbejder på øerne, mens andre pendler med færge til fastlandet for at komme på arbejde. Færgetrafi kken er dermed altafgørende for fortsat liv på øerne. Øerne lever og blomstrer som helårssamfund, og den attraktive natur, kyststrækningerne og det omkransende Smålandshav skaber unikke rammer. Såvel naturen, som de Sandby. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 63

9 Rammekort På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlægges i kommuneplanen. 360-BE4 360-BE6 Kort 6.1a - Hillested Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE4 omkring den eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en afgrænset landsby. Området forbliver i landzone. Kort 6.1c - Askø by Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE6 omkring den eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en afgrænset landsby. Området forbliver i landzone. 360-BE5 360-BE7 Kort 6.1b - Hunseby/Maglemer Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE5 omkring den eksisterende bebyggelse i landsbyen, der dermed bliver en afgrænset landsby. Området forbliver i landzone. Kort 6.1d - Femø havn Der fastlægges et nyt rammeområde 360-BE7 omkring den eksisterende bebyggelse, samt et område bag den eksisterende bebyggelse til feriehotel, jf. retningslinje Området forbliver i landzone. 64 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

10 6.2 By- og områdefornyelse I dette afsnit beskrives de planlagte og igangværende byudviklingsprojekter i Lolland Kommune. Fakta Byfornyelsesloven Lov om byfornyelse og udvikling af byer, giver kommunerne mulighed for at lave områdefornyelse i nedslidte byområder, støtte istandsættelsen af utidssvarende ejendomme, samt etablere fælles gårdanlæg. Det påhviler byrådet efter bestemmelserne i byfornyelsesloven at medvirke til: At igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og private investeringer. At styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byområder gennem en koordineret og integreret indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale og områdemæssige foranstaltninger, ved istandsættelse af boliger og bygninger, samt etablering og forbedring af friarealer. At skabe velfungerende boliger og boligområder gennem istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt nedslidte, samt etablering og forbedring af friarealer. Byfornyelse Byfornyelse handler om forbedring af ældre bykvarterer og utidssvarende og usunde boliger. Byfornyelse er en gennemgribende istandsættelse, ombygning, nedrivning eller nyopførelse i disse kvarterer, så de bliver tidssvarende. Byfornyelsen skal forholde sig til bybevaring, bygningsbevaring og restaurering, samt gadeinventar i områder, som indeholder byhistoriske kvaliteter som i de gamle bymidter i Maribo og Nakskov. Områdefornyelse Områdefornyelse er en støtteordning for byfornyelse rettet mod nedslidte byområder i større eller mindre byer og nyere boligområder med store sociale problemer, samt ældre erhvervs- og havneområder, som er udpeget som byomdannelsesområder efter 11 i planloven. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser, og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Kommunen kan også søge om støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. En forudsætning er, at interessenterne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Målsætninger Kvaliteterne i hovedbyerne, centerbyerne og de afgrænsede landsbyer skal bevares og styrkes gennem byfornyelse, byomdannelse og områdefornyelse. De historiske bymidter, byrum og bygninger skal forbedres og vedligeholdes, for at styrke byernes muligheder for oplevelse og rekreation til gavn for borgere, detailhandel og turister. Retningslinjer Der skal udarbejdes byrumsprogrammer for Maribo, Nakskov og Rødby der respekterer de historiske bymiljøer, og sikrer sammehæng mellem byernes kvartérer. Områdefornyelse ved Errindlev Forsamlingshus. Redegørelse Byernes aktiviteter har gennem årene ændret karaktér. Hvor livet i byens rum tidligere var domineret af nødvendige aktiviteter, præges byens rum i dag af valgfrie og rekreative aktiviteter. Vi arbejder, bor og lever på en måde der stiller nye krav til byerne. Gennem byfornyelse er det muligt at skabe mere spændende byrum og smukke handelsgader, der fungere godt, og som har en karakteristisk identitet og appél for brugerne. I byrumsprogrammerne kan der arbejdes med at styrke byernes kvaliteter og udvikling af smukke byrum, der understøtter mulighederne for udfoldelse af kultur- og fritidsaktiviteter, og som styrker byernes identitet i forhold til oplandet. Det kan eksempelvis være gennem planlægning af nyt byrumsinventar, såsom bænke, belysning mv., så det afpasses bedre efter den gamle bykernes kvaliteter og karakteristika. Programmerne skal udarbejdes gennem en tæt dialog med kommunens borgere, foreninger, erhvervsdrivende m.fl. Eksempelvis kan det også overvejes om skiltningen skal renoveres i disse byer, med fornyet skilteplan og smukkere skiltningstyper. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 65

11 Udover, at give mulighed for at bygge nyt i landsbyerne, vil Lolland Kommune fortsat arbejde på at gøre landsbyerne og landområderne mere attraktive at bosætte sig i, ved at højne kvaliteten af landsbyerne og de tilbud der er i dag. Kommunen vil i den kommende planperiode afklare hvordan den generelle byfornyelsesindsats, områdefornyelse og byomdannelse kan styrkes, og hvilke nye byfornyelsesprojekter der skal prioriteres. Samlet skal der skabes et positivt samspil mellem den helhedsorienterede byfornyelse og den ordinære bygningsfornyelse i bymidteområderne i hovedbyerne og centerbyerne, hvor der samtidig tages hensyn til de bevaringsværdige bygninger og helheder, jf. kapitel 11.2, Bygninger. Byfornyelse I Nakskov er der siden 1980 erne sket en omfattende byfornyelse, især indenfor bykernen. Huse, facader og stræder er renoveret med respekt for den oprindelige arkitektoniske stil. Axeltorv i Nakskov Axeltorv er byens vigtigste plads med det tidligere rådhus og mange smukke bygninger omkring pladsen. Pladsen bruges bl.a. til torvehandel. Denne funktion og mange andre aktiviteter skal styrkes. Der skal gennemføres en helhedsplanlægning for Axeltorv, og det skal overvejes, hvordan der skabes fi nansiering, således at fl ere af pladsens facader kan sættes i stand i overensstemmelse med stedets kulturmiljø og arkitektur. Det skal overvejes om trafi kken på sigt kan omlægges, således at pladsen skånes for den tunge bustrafi k og unødvendige biltrafi k. En anden trekantet plads i umiddelbar nærhed af Axeltorv er Gåsetorvet nord for Sct. Nikolai Kirke. Det er oplagt at fjerne kirkemuren og brolægge arealet, så der opstår en smuk plads i byens centrum der indbyder til ophold og kulturelle arrangementer. I den forbindelse skal parkeringen på torvet begrænses. Havnegade og Dronningens Pakhus i Nakskov Med en fremtidig ringvej om Nakskov, åbnes der for nye muligheder for Havnegade. En byfornyelsesvision kunne være en havnepark med grønne, rekreative elementer og stille kørende trafi k. Området kunne bindes sammen med sydkajen med reetablering af broen fra Dronningestræde. Ved en istandsættelse kunne det fredede Dronningens Pakhus blive en perle i kæden af smukke bygninger langs Havnegade, og danne en smuk kulisse for havneparken. Til glæde for byens borgere og dens mange turister. Maribo Byfornyelsen i Maribo skal søge, at fastholde byens historiske særkende som er udviklingen fra klosterby til moderne hovedby. Ved byfornyelsen i Maribo s bymidte er det gennem de sidste år lykkedes, at omlægge torvet og integrere det i gågadeforløbet. Videre er banegårdspladsen blevet renoveret således at pladsens mange funktioner fremtræder mere hensigtsmæssigt. Det gamle elværk er ligeledes ved at blive renoveret og istandsat til brug for teater- og musiklivet i byen. Endelig er der sat et byfornyelsesprojekt i gang i den gamle godsbanegård hvor facaderne er renoveret og ejendommen er blevet nyindrettet til tv - studier m.m. Restaurering og istandsættelse af boliger i Maribo I tidligere byfornyelsesplaner er husnumrene 1-19 i Østergade blevet udpegede som prioriteret byfornyelsesområde sammen med husene i Vestergade Ejerne af ejendommene foreslås inddraget i byfornyelsesprojekterne og må selv fi nansiere en del af ombygningsudgifterne. Lilletorv i Maribo Lilletorvs nuværende funktion og indretning kan forbedres, således at trafi kken reguleres og torvet friholdes for parkering samtidig med at torvets belægninger, beplantning og møblering renoveres. I den forbindelse ville det være et løft for torvet hvis Grandfeldts Gård og de omkringliggende bygninger blev renoveret. Områdefornyelse Områdefornyelse i Søllested Centerbyen Søllested er det første sted på Lolland, hvor der Aktivitetspark tæt på Søllested Skole. 66 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

12 er iværksat og gennemført et projekt omkring områdefornyelse i de mindre byer. Satsningen på området omkring skolen er udvalgt efter en omfattende borgerdebat. Skolen er vigtig for Søllested. Det blev derfor besluttet, at der nord for skolen skulle være en ny lille park, og at der skulle være mere trafi ksikkert ved skolen. Projektet er gennemført med støtte fra Velfærdsministeriet. Mulighedernes Land I projektet Mulighedernes Land arbejdes der på områdefornyelse sammen med borgere og fagfolk, for at fi nde nye veje til udvikling med udgangspunkt i de lokale ressourcer. I projekterne arbejdes der med bæredygtighed bl.a. i forhold til renovering og dagligt energiforbrug i Horslunde, nedrivning eller istandsættelse af tomme og forfaldne ejendomme i Birket. På Østlolland arbejdes med en helhedsplan for strækningen gennem Hunseby til Knuthenborg Park og ud gennem Bandholm by. Formålet er gennem fysiske forandringer at skabe en sammenhæng i området og understøtte og udvikle de to landsbyers kvaliteter. Det fjerde projekt i Mulighedernes Land er at udvikle Lolland som herregårdsdestination, gennem en fælles og koordineret indsats mellem herregårdsejerne og turistforeningen. Errindlev, Sandby og Stokkemarke I Errindlev, Sandby og Stokkemarke gennemfører Lolland Kommune også områdefornyelse sammen med borgerne. Projekterne skal gøre det attraktivt, at bo og bosætte sig i Lollands landdistrikter. Programmet skal endvidere anvise nye alternative veje, til at gennemføre denne type af projekter i fl ere landsbyer fremover. Typiske projekter i områdefornyelsesprogrammet omfatter ny torvedannelse og/eller forskønnelse af eksisterende dele af det offentlige byrum, forskønnelse af og forbedrede rekreative muligheder omkring branddamme, anlæggelse af fortove, osv. I Stokkemarke forbedres de lokaler som byens foreningsliv benytter på Den Gamle Skole, og i Sandby er der udviklet et meget spændende koncept for en Grøn Aktivitetspark med rekreative og motionsfremmende aktiviteter for alle aldersgrupper. Fælles for de 3 byer er ønsket om at styrke adgangen til de omkringliggende naturværdier, for gående og cyklister via nye og/eller forbedrede stisystemer, i og omkring landsbyerne. I Errindlev er der således ønske om at kunne skabe en forbindelse til Holeby og Jernbanestien der, samt i samarbejde med andre lodsejere og Fugleværnsfonden at få etableret en attraktiv rute sydover fra Errindlev ud mod det attraktive område omkring Hyllekrog. Områdefornyelse af Errindlev ved byportene. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 67

13 Fakta Byomdannelse Ved byomdannelse renoveres udslidte og ubenyttede byområder og anvendelsen ændres til nye efterspurgte funktioner. Et byomdannelsesområde forstås, efter planlovens 11, som de områder der er udpeget i en kommuneplan, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål. Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. I planlægningen af byens udvikling indgår bl.a. at vurdere om de eksisterende byarealer kan udnyttes, før man inddrager nye arealer i byen. Det kan eksempelvis være ældre erhvervs- og havneområder som ikke længere benyttes til deres oprindelige formål. De kan ofte omdannes til nye bydele med en blanding af boliger, virksomheder, handel og rekreative muligheder som kan tilføre byen nye kvaliteter. Dronningestræde i Nakskov. Mulige fremtidige byomdannelsesområder Kommuneplanen udpeger tre områder i kommunen, som mulige fremtidige byomdannelsesområder. Det drejer sig om udtjente havnearealer og erhvervsarealer i Nakskov og Rødbyhavn havn. Områderne udlægges ikke til byomdannelsesområder i denne kommuneplan, men der skal i planperioden udarbejdes forslag til fremtidige byomdannelseprojekter for disse områder, som beskrives i det efterfølgende. De tre fremtidige byomdannelsesområder er stadig fungerende erhvervsarealer, og indregnes derfor stadig som en del af kommunens samlede erhvervsudlæg, se kort 8.1 og kort 8.3 i kapitel 8, Erhverv, med nuværende og fremtidige erhvervsarealer i Nakskov og Rødbyhavn. Der er ikke lokaliseret andre udtjente havne- eller erhvervsområder i kommunen. Figur Muligt byomdannelsesområde ved Møllebugten i Nakskov. 68 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

14 Nakskov havn Nakskov rummer fl ere udtjente erhvervsarealer omkring den indre by og langs havnen på modsatte side af Havnegade. Byrådet har besluttet, at havnen i Nakskov forsat skal fungere som erhvervshavn. Byomdannelse til boligformål forudsætter derfor en ændring eller udfl ytning af disse havnefunktioner. De ledige havneområder vil kunne omdannes til rekreative arealer i forbindelse med turist- og fritidsinteresser i havnen, samt til kontorerhverv og evt. hotelbyggeri. Figur Muligt byomdannelsesområde på havnearealerne v/nybro. Møllebugten i Nakskov Erhvervsarealerne ved Rosnæs med Danish Agro s område, den tilstødende skrotplads, samt halvøen med fjernvarmeanlægget, som det fremgår af fi gur 6.2.1, kan omdannes til et nyt byområde med f.eks. kontorerhverv, turisme, park og værksteder med tilknyttede maritime aktiviteter og turismetiltag. Havnearealerne ved Nybro i Nakskov Havnearealerne ved Nybro ved den sydlige kaj, som det fremgår af fi gur 6.2.2, anvendes i dag til råstofhavn med oplagring af sten og grus, samt et mindre mørtelværk. Der skal i den kommende planperiode tages stilling til om dette område kan indgå i et byomdannelsesprojekt, som dels kan styrke det eksisterende bymiljø i Havnegade, og dels kan styrke havnens rekreative værdier og knytte Indrefjorden bedre sammen med bymidten. Arealet bør ikke anvendes til boligbyggeri på grund af siloanlæggene umiddelbart vest herfor, som ligger på et velegnet havneareal med god havnedybde og gode kajforhold. Havnegade i Nakskov. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 69

15 Rødbyhavn havn Lolland Kommune har købt havnen i Rødbyhavn, for at udnytte de udviklingspotentialer Femern Bælt forbindelsen forventes at give. Havnen skal fortsat udvikles som et attraktivt erhvervsområde, med traditionelle havneerhverv, samt havnerelaterede service- og kontorerhverv, og hvor der på sigt også er mulighed for turismeudvikling, samt bosætningsmuligheder i begrænset omfang ved de kystnære bagvedliggende vestlige arealer. Visionen er at skabe et attraktivt og levende havnemiljø. Figur Muligt byomdannelsesområde ved Rødbyhavn Havn. Rødbyhavns havnearealer vest for midtermolen med de store siloer, som det fremgår af fi gur 6.2.3, har efter byggeriet af Femern Bælt forbindelsen et stort potentiale for turistudviklingen i Rødbyhavn. Vest for midtermolen er der et maritimt miljø med havn og træbådeværft i nærheden af badestrand, sommerlandet og internationale vejforbindelser. 70 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

16 6.3 Byparker og rekreative grønne arealer og indendørs idrætsanlæg I dette afsnit beskrives de rekreative områder i byerne og hvilke muligheder der er, for at skabe gode adgangsforhold, friluftsaktiviteter og gode naturoplevelser i disse områder. Målsætninger Parker og rekreative områder skal rumme muligheder for både naturoplevelser og for fysiske udfoldelser. Der skal arbejdes for et sammenhængende net af parker og byrum, i de enkelte byer, med adgang til udfl ugtslandskaber i det åbne land. Der skal være mulighed for ophold i by- og landsbynære rekreative områder for alle aldersgrupper, med god tilgangsmulighed. Borgerne skal inddrages i vedligeholdelse af by- og landsbynære parker og rekreative områder. Ved beplantning skal der benyttes egnstypiske arter, som kan klare fremtidens klimaforandringer. Mulighederne for at dyrke idræt og fysisk aktivitet i kommunen skal styrkes. Retningslinjer De rekreative grønne områder skal fastholdes til rekreative formål, og naturindholdet i parkerne skal beskyttes og udvikles Større gamle træer, samt vejtræer, må ikke fældes eller fjernes, førend der er taget stilling til træets frednings- og bevaringsværdi Ved nyanlæg skal boldbaner og andre fællesanlæg kunne anvendes til fl ere formål, bl.a. skal anlæg kunne fungere som opsamlingsbassiner ved kraftige regnskyl Der udtages eksisterende udlagte rammeområder til rekreative grønne områder på i alt 236,7 ha, som vist på kort 6.3a, 6.3b, 6.3c, 6.3d og 6.3e. Redegørelse Kommuneplanen varetager mulighederne for friluftsliv, og den sammenhængende planlægning af udviklingen i byerne og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Friluftsmuligheder i byerne er vigtige for at gøre byerne attraktive for borgerne, og for at tiltrække nye borgere til kommunen. Ophold i det fri bidrager afgørende til borgernes sundhed, velvære og trivsel. Bylivskvaliteter og rekreative muligheder har stor indfl ydelse på, hvor vi vælger at bo og færdes. Rekreative arealer og attraktive bymiljøer er også en vigtig forudsætning for at kunne tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Lolland Kommune vedligeholder over 170 store og små grønne arealer, der hovedsagelig ligger i eller ved byområder. Områderne har stor værdi for bymiljøerne og muligheden for naturoplevelser, rekreation, sport, og fremme af sundheden. De grønne landskabstræk og rekreative muligheder i byen kan prioriteres ved at udpege byudviklings- og byomdannelsesområder, som grønne indsatsområder med mulighed for anlæg af aktivitets- og legeområder, og områder til ro og fordybelse mv. Arealerne skal anlægges med en blanding af lysåbne og beplantede områder, med søer og træer. Idrætsanlæg, boldbaner og fælles anlæg Lolland Kommune har 35 idrætsanlæg med 71 boldbaner og 12 andre anlæg, som bruges til sports- og fritidsaktiviteter. Nogle af boldbanerne benyttes ikke, og kan eksempelvis omformes til små aktivitets- og naturområder, som kan fungere som opsamlingsbassiner i forbindelse med kraftige regnskyl. Rekreativet areal ved Fjordskolens byskoleafdeling i Nakskov. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 71

17 Af indendørsfaciliteter råder Lolland Kommune over en lang række skolehaller, kommunaldrevne haller, selvejende haller og svømmehaller, alle med et rigt forenings- og idrætsliv. Idrætsanlæggene, ejes og drives i kommunalt regi eller som selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Det forventes, med den stigende fokus på bevægelse og sundhed generelt, at der vil blive endnu mere interesse for idrætslivet i fremtiden. I højsæsonen for indendørs idrætsaktiviteter er der ofte stort pres på halkapaciteten. Dette betyder, at de lokale idrætsforeninger ikke kan tilbyde rimelige træningstider, og må ofte acceptere afl ysninger pga. ad hoc arrangementer. Derfor har bestyrelsen bag Maribohallerne en vision for udbygning af komplekset, for at øge attraktionen endnu mere, og for at skabe mulighed for at afholde messer, konferencer og større idrætsbegivenheder. Hal 3 kan bygges, så idræt for især børn, handicappede og ældre gives optimale faciliteter, og derved vil det være muligt at afvikle større arrangementer i de øvrige haller. I Nakskov har byrådet i 2010 besluttet, at der skal etableres en ny svømmehal, da den nuværende svømmehal er nedslidt og utidssvarende. Den nye svømmehal ligger centralt i byen, i umiddelbar nærhed af idrætscentret, bowlingcentret, biblioteket, uddannelsescentret og Byskolen. Stier til rekreative områder For at skabe et velfungerende net af de grønne områder i kommunen skal der sættes fokus på tilgængelighed, bl.a gennem nye grønne korridorer og stiforbindelser. Lolland Kommune vil arbejde for, at der er stier i og omkring byerne og landsbyerne, som giver adgang til naturoplevelser og aktiviteter, som f.eks. balancebomme, naturlegepladser, boldbaner m.m. Stierne skal placeres hvor de er bedst i balance med naturen. Beplantningen skal være varieret, således at naturoplevelser og landskabstræk tydeliggøres. Bynær statsskov og rekreative arealer i Nakskov I Nakskov etablerer og driver Skov- og Naturstyrelsen 60 ha bynær statsskov omkring byen. Skoven, som er den første statsskov på Lolland siden enevælden, bliver en ring af varieret natur om byen, som vil bestå af fi re nye rekreative områder med statsskov, åbne grønne områder, søer og moser, cykelruter, rideruter og stisystemer. Kommunen har i den forbindelse overdraget 60 ha kommunal jord til staten, der til gengæld planter statsskoven. Senere skal staten opkøbe et tilsvarende areal landbrugsjord. Derved bliver det samlede statsskov- og naturområde ved Nakskov på cirka 120 ha. Områderne er vist på kort og beskrevet nedenfor: Teglværkskoven: Området er præget af de forholdsvist store søarealer og de forskellige krat- og træbevoksede områder, inklusiv en skoleskov, og af naturskolens beliggenhed ved området. Derfor er området velegnet til undervisning, til indretning af faciliteter til picnic, og til de vandrende, og til den natur som følger af området. Vildmarksskoven: Området er placeret i nærheden Nye skove og naturområder omkring Nakskov. 72 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

18 af en række daginstitutioner, samt en skole der allerede anvender området. Derfor vil området blive præget af faciliteter til børnene, og plantningerne vil indeholde frugttræer og -buske. Krogsbølleskoven: Området foreslås overordnet indrettet til friluftsformål, med faciliteter for motionister og hundefolk. Krukholmskoven: Området ligger fjernest fra beboede arealer, hvorfor det må forventes at der kommer færrest besøgende, og er derfor ideelt som primitiv overnatningsplads, med mulighed for at slå telt op. Rammekort På rammekortene nedenfor ses de grønne områder der tages ud af det eksisterende plangrundlag Der kommer fredskovspligt på arealerne, da de er en del af den statslige skovrejsning omkring Nakskov, og derfor er beskyttet af skovlovens bestemmelser. Bynær natur og rekreative arealer i Maribo Der skal i planperioden udarbejdes en helhedsplan for bynær natur og rekreative arealer i Maribo by, i sammenhæng med de muligheder der knytter sig til brugen af Maribo Søerne. Bynær natur i øvrige byer I mange af kommunens øvrige byer er der gode rekreative arealer og bynær natur, som skal bevares for at fastholde byerne som attraktive og bidrage til livskvaliteten i byerne. Området kaldet Lystskoven i Rødby er et godt eksempel på bynær natur, som har en rekreativ værdi for borgerne. Arealer der tages ud Omkring Nakskov udtages en række grønne rammeområder for arealer og et enkelt i Søllested, for at harmonisere rammerne for grønne arealer, vandarealer mv. i kommuneplanen. Områderne indgår enten som en del af skovrejsningsprojektet i Nakskov, er vandarealer der i forvejen er beskyttet af international og national naturbeskyttelseslovgivning, eller da de ligger i tilknytning til boligområder der også udtages af kommuneplanen, jf. kapitel 7, Boliger. Kort 6.3a - Nakskov øst Rammeområde 367-G4 på 3,7 ha og rammeområde 367- G14 på 23,3 ha udtages, da de ligger i tilknytning til boligområderne vest for der også udtages, jf. kapitel 7, Boliger. Områderne forbliver landzone. Kort 6.3b - Nakskov syd Rammeområde 367-G13 på 49,2 ha udtages, da den sydligste del af rammeområdet indgår i skovrejsningprojektet. En lille del af området ligger i byzone, som tilbageføres til landzone. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 73

19 Kort 6.3c - Naksov syd Rammeområde 367-G10 på 104 ha udtages, da det kun omfatter vandarealer. Del af rammeområde 367-G12 på 19,7 ha udtages, da det er omfattet af Natura 2000 beskyttelse. Området tilbageføres til landzone. Kort 6.3e - Søllested Del af rammeområde G.3 på 2,2 ha udtages, da det ligger i tilknytning til et boligområde der også udtages, jf. kapitel 7, Boliger. Området forbliver landzone. Kort 6.3d - Nakskov nord Del af rammeområde 367-G1 på 19,6 ha og 367-G17 på 15 ha udtages. Områderne er en del af skovrejsningsområdet. Den del af område 367-G17 som ligger i byzone tilbageføres til landzone. Resten af områderne ligger i landzone. 74 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

20 6.4 Offentlig og privat service I dette afsnit beskrives den offentlige og private service inden for områderne administration og borgerservice, børn og unge, seniorer og ældre, samt social, psykiatri og handicap. Målsætning Lolland Kommune vil tilstræbe, at yde kommunens borgere den bedst mulige offentlige service og tilgængelighed. Retningslinjer Statslige og regionale offentlige institutioner og anlæg, skal så vidt muligt følge bymønstret og placeres i hovedbyerne med god tilgængelighed til offentlig servicetrafi k Kommunale offentlige institutioner o.lign., der skal betjene større oplande, men som ikke kræver placering i en hovedby, skal ifølge bymønstret placeres i en centerby. Redegørelse Administration og borgerservice Lolland Kommunes administration er fordelt i hovedbyerne Maribo og Nakskov, samt i centerbyen Rødby. På Maribo Rådhus er kommunens direktion og sekretariat placeret. På centret tilbydes omkring 25 åbne borgerrettede tilbud, samtidig med at lokalerne også benyttes fl ittigt til bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, og centrets egne kurser for frivillige. Derudover arbejder centret målrettet på at få lokaler i forbindelse med etableringen af Akut- og Sundhedshus Nakskov. Centrets målgruppe er alle borgere i kommunen, der enten har brug for hjælp eller selv ønsker at være frivillige. Jobcenter Jobcenter Lolland ligger i Nakskov, og varetager bl.a. opgaver for borgere der er ledige, ønsker et nyt job, er på sygedagpenge, på kontanthjælp eller er i fl eksjob. Lolland Kommunes Center for Aktivering og Revalidering - CAR Lolland - er en decentral enhed under Jobcenter Lolland. CAR Lolland består af en række lokale beskæftigelsesprojekter og en administration, som varetager en række af de opgaver omkring aktivering og revalidering, som kommunen er forpligtet til. Derudover har der været større kvalitet i indsatsen, og større positiv effekt af aktivering og revalidering i Lolland Kommune i de senere år. Rammekort På rammekortet nedenfor ses det nye areal der udlægges i kommuneplanen. Borgerservice, der varetager en række borgerbetjeningsopgaver, er placeret i Maribo og Nakskov. Derudover er der et områdekontor i Rødby. Placeringen af administration og borgerservice fremgår af kort Biblioteker og lokalhistoriske arkiver LollandBibliotekerne er sammenlagt af bibliotekerne fra de 7 tidligere kommuner, og består af fl ere biblioteker, i alt 8 afdelinger. Lolland Kommune råder også over 9 lokalhistoriske arkiver, der er fordelt over hele kommunen og på øerne Femø og Fejø. Placeringen af biblioteker og lokalhistoriske arkiver fremgår af kort FrivilligCenter Lolland I 2007 etablerede Lolland Kommune i et tæt samarbejde med det frivillige foreningsliv FrivilligCenter Lolland, der er en selvstændig forening støttet af kommunen, og statslige puljer. Centrets formål er at synliggøre, og udvikle den frivillige sociale indsats på Lolland. Centret har ca. 100 medlemsforeninger, som alle har det tilfælles at de udøver frivilligt socialt arbejde, bl.a. indenfor det humanitære område, misbrugsområdet, patient- og handicapområdet, ældreforeninger, samt børn- og ungeområdet. Centret er fysisk placeret sammen med sundhedscentret i Maribo. Kort 6.4a - Nakskov Nordøst Der fastlægges et nyt rammeområde 360-O5 på 3,5 ha til offentlige formål (undervisning eller lignende) ud til Løjtoftevej nordøst for Nakskov centrum. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 75

21 Kort Offentlig og privat service. Lolland Kommune har samlet aktiveringen for gruppen af langtidsledige, som har svært ved eller helt mistet kontakten til erhvervslivet, i et hus under navnet AktivCenter Lolland. Centret indeholder undervisningslokaler, it-lokaler, samt værksteder. Det er hensigten gennem uddannelse, omskoling eller aktivering, at give de langtidsledige lysten og kontakten til erhvervslivet tilbage. Der skal tilbydes projekter rettet mod livsstilsændringer, fremme mulighederne for misbrugere, og give folk en hverdag at stå op til. Målet er at vende dem til de rutiner, der er nødvendige for at holde et fast arbejde. Centret skal også medvirke til at opnå Beskæftigelsesministeriets krav og mål i integrationsprojektet En ny chance til alle, ved bl.a. at opstarte projekter for etniske kvinder. Der er også et samarbejde om Virksomheder i Virksomheden mellem andre sektorer med fl askehalsområder - herunder Park og Vej, og Sundhedssektoren. Der udlægges derfor et nyt areal på 3,5 ha nordøst for Nakskov til offentlige formål, med henblik på at etablere faciliteter til arbejdsløse og ledige, for at give dem en ny chance i arbejdslivet, se kort 6.4a. 76 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

22 Børn og unge Målsætninger At skole- og dagtilbud er af høj faglig kvalitet. At læringsmiljøerne i skole og dagtilbud er tidssvarende, stimulerende og sociale, og medvirkende til at skabe helhed i børn og unges hverdag og liv. At skole- og dagtilbudsstruktur udvikles i overensstemmelse med det faldende børnetal og bosætningsmønstrene i kommunen. At de kommunale institutioner og skoler vedligeholdes og forbedres så de stimulerer til leg og lysten til at lære. At mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i At de fysiske rammer om de faglige uddannelsescentre gøres bedre, motiverende og energirigtige. At der skabes muligheder for et mangfoldigt kulturog fritidsliv for børn og unge. At dagtilbud, skole, og uddannelsescentre indrettes, således at de kan benyttes af personer med funktionsnedsættelse. Redegørelse Lolland Kommune har fokus på at udvikle det gode børneliv. Det er i barndommen at gode og dårlige livsstilsmønstre grundlægges. Målet med indsatsen er, at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv. Kost og bevægelse for 0-16 årige En af indsatserne på børneområdet er kost- og bevægelse. Sund mad og bevægelse giver energi, trivsel, forbedrer indlærings- og koncentrationsevnen, og forebygger en lang række sygdomme. Lolland Kommune vil med de målrettede indsatser indenfor dette område bidrage til, at børnene i kommunen får et sundt fundament at bygge videre på i livet, ved at implementere Fødevarestyrelsens 8 kostråd, i forhold til den tid børn og unge er i dagpleje, institution, skole eller SFO. Dagpleje, daginstitutioner, SFO og juniorklubber I dagtilbud er der fokus på, at gøre børn skoleparate og stimulere deres lyst til læring. Der arbejdes målrettet på, at skabe sammenhæng mellem de forskellige læringsmiljøer i børns liv. Forældre og børn skal opleve overgangen til det nye miljø, fra dagpleje til daginstitution og videre til skole, SFO og klubtilbud, som trygt, gnidningsfrit og positivt. Fordelingen af daginstitutioner i kommunen fremgår af kort For at kunne eliminere problemer og støtte de udsatte børn og unge, fokuseres der på en tidlig indsats over for udsatte børn, og børn med funktionsnedsættelser. Det sker til dels gennem projekter, som skal være med til at sikre lige muligheder for alle børn og unge i kommunen, dels gennem kompetenceudvikling af kommunens ansatte i skole- og dagtilbud med henblik på at forbedre opmærksomhed og indsats over for sårbare børn. Folkeskoler Folkeskolen er en hjørnesten i styrkelse af børn og unge. Lolland Kommune har, som følge af et faldende børnetal og et ønske om stærke faglige skolemiljøer, lavet større og mere moderne skoledistrikter, se kort Ungdommens Uddannelsesvejledning har kontakt med de unge, og vejleder alle unge fra starten af folkeskolens overbygning og indtil de har gennemført en uddannelse eller er blevet 25 år. Regeringens nyligt vedtagne ungepakker, pålægger bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentre, at fokusere stærkere på de grupper af unge, som erfaringsmæssigt har det svært med job og uddannelse. Pige ved rutchebane. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 77

23 Kort Daginstitutioner. Ungdomsuddannelse og beskæftigelse Lolland Kommune har mange unge under 30 år på overførselsindkomst, hvilket bl.a. kan forklares med sociale problemer, psykiske problemer og dårlige skolekundskaber. Tallene for kommunen afspejler udkantsproblematikker, men en del af forklaringen er også, at rigtig mange unge, typisk med gymnasial baggrund, forlader området for at uddanne sig, og derfor fremgår den mere ressourcestærke gruppe af unge ikke i statistikken for kommunen. Der er mange unge i Region Sjælland, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og på samme vis i Lolland Kommune. Det er derfor påkrævet, at der gøres en ekstraordinær indsats for at få fl ere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og for at få de unge ind på arbejdsmarkedet. Det er en opgave, som byrådet særskilt følger. Efter vurdering fra Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland, vil Lolland Kommune i 2015 mangle kvalifi ceret arbejdskraft pga. den demografi ske udvikling, samtidig med 78 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

24 Kort Skoler og skolefritidsordninger. at der er en stor del borgere på offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland, der varetager opgaver som analysearbejde af beskæftigelsessituationen og koordinering af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, har indledt et samarbejde med kommunen for at hjælpe til en bedre indsats for de unge. Det er afgørende vigtigt, at kommunens sektorer, uddannelsesinstitutioner mv. fokuserer på at arbejde sammen og give børn og unge de faglige og sociale kompetencer, som er afgørende for en uddannelse og et godt voksenliv uden marginalisering. Der skal særligt fokuseres på den gruppe af unge, der har brug for mere støtte i overgangen mellem skole og uddannelse, eller uddannelse og job. En ung med en ungdomsuddannelse har allerede primo 30 års alderen, bidraget markant mere til samfundsøkonomien end en ung uden uddannelse. Der er udover de menneskelige fordele også meget klare økonomiske incitamenter for kommunen, BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 79

25 Kort Ungdomsuddannelser. ved at prioritere uddannelsesindsatsen højt. Lolland Kommune prioriterer uddannelsesområdet højt, og for også at give unge med funktionsnedsættelse mulighed for at uddanne sig, har kommunen etableret Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). Efterskoler, musikskoler, ungdoms- og efteruddannelse er vist på kort BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

26 Ældre spiller kort på Bangshave Centret i Maribo. Seniorer og ældre Fakta Ældreboliger En ældrebolig er en handicapvenlig almen lejebolig der er tæt placeret i forhold til plejecentrene. Der er ingen særlig service i disse boliger, men du kan få hjemmehjælp og andre hjælpemidler, så du fortsat kan klare hverdagen. Plejeboliger En plejebolig, er en almen lejebolig placeret på et plejeog aktivitetscenter. Her får du hjælp døgnet rundt. Målsætninger At yde en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. At yde en indsats med udgangspunkt i tryghed, fl eksibilitet, respekt, livskvalitet, åbenhed og en hurtig indsats i forhold til borgerne. At skabe let adgang til kvalitativt gode serviceydelser på ældreområdet. At skabe muligheder for et mangfoldigt kultur- og fritidsliv for de ældre borgere i kommunen. Mange ældre ønsker en aktiv tredje alder. Et aktivt ældreliv er væsentligt for livskvaliteten og udsætter tidspunktet for, hvornår man bliver afhængig af hjælp fra det offentlige. Et aktivt ældreliv forebygger også ensomhed. Det er derfor vigtigt at kommunen understøtter de ældres muligheder for at deltage i forenings-, kultur- og fritidstilbud. Mange ældre borgere deltager i frivillige aktiviteter, hvor FrivilligCenter Lolland er et lokalt knudepunkt for det frivillige sociale arbejde på Lolland. Centret kan benyttes for de borgere der har tid, lyst og ressourcer til at gøre en frivillig indsats - eller omvendt hvis man som borger har brug for at fi nde en forening der kan hjælpe en. Det er med andre ord de frivilliges medejerskab af stedet der er en stor del af centerets identitet. Alle pensionister og efterlønsmodtagere i Lolland Kommune har mulighed for at benytte FrivilligCenter Lolland og de 7 aktivitets- og træningscentre, der ligger fordelt på hele Lolland, som det fremgår af kort Rettidig omsorg Når tidspunktet for behov for offentlig støtte indtræder, er det kommunens mål, at kunne tilbyde gode serviceydelser til de ældre som f.eks. boliger, personlig pleje, træning, kost m.v. Ydelser fra kommunen tildeles med udgangspunkt i en helhedsorienteret og forebyggende tilgang med fokus på, at den ældre skal støttes i at mestre eget liv ud fra den ældres egen livssituation og individuelle livsværdier. At understøtte initiativerne indenfor frivillighed og lokale netværk med fokus på ældre i kommunen. At der sikres tilstrækkelig antal ældre- og plejeboliger. Redegørelse Lolland Kommune vil være et godt sted at leve og bo, også når man forlader arbejdsmarkedet. Sammenlignet med landet som helhed har Lolland en relativ stor andel af borgere, som i løbet af de kommende år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Gruppen af ældre vil derfor stige betydeligt i forhold til i dag. Ældreaktivitet i Bangshave Centret i Maribo. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 81

27 82 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING Kort Ældreboliger og aktivitetstilbud.

28 Der lægges vægt på, at borgerne med behov for hjælp får: en værdig og omsorgsfuld helhedspleje mødes med respekt og tillid respekteres som selvstændige mennesker med forskellige behov bliver mødt af medarbejdere, som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov Et af indsatsområderne er kompetenceudvikling af kommunens ansatte på ældreområdet med henblik på øget viden og fokus på områder som ernæring, pleje, specialiseret sygepleje, motorik og fysisk aktivitet. Har man ikke mulighed for at blive boende i sin egen bolig på grund af fysisk handicap eller behov for særlig pleje, har kommunen en række ældreboliger og plejeboliger, som man kan blive visiteret til. I forhold til antallet af ældre bor de fleste over 60 år i egen bolig. 39 % af beboerne i de almene boliger er over 60 år, og 65 % af beboerne i de almene boliger er enlige. Kommunen råder over 355 ældre- og plejeboliger, primært beliggende i hovedbyerne og centerbyerne, som det fremgår af kort Ældre- og handicapvenlige boliger henvender sig primært til ældre, men de er også velegnede til andre borgere der på grund af helbredet har behov for denne type boliger. En stor del af kommunens ældre borgere forventes i løbet af en årrække, at fraflytte deres privatejede parcelhuse, og flytte til mindre vedligeholdelseskrævende boliger, som ældre- og plejeboliger. Dette i samspil med, at der bliver flere ældre i kommunen i de kommende år, forventes at øge behovet for flere ældre- og plejeboliger. Kommunen vurderer, at en omdannelse af almene familieboliger til ældre- og handicapvenlige boliger kan være en måde at imødekomme efterspørgslen på. Svanevig Hospice i Bandholm I januar 2010 blev det nybyggede Svanevig Hospice indviet i Bandholm. Et hospice bruges af mennesker med uhelbredelig sygdom, hvor helbredende behandling er afsluttet og hvor pleje og behandling fremover vil være af lindrende karaktér. Den vigtigste opgave er at lindre fysisk, psykisk, og social lidelse, så der bliver mulighed for at leve livet, selvom der kun er kort tid igen. Placeringen af Svanevig Hospice fremgår af kort Ældreboliger på Fejø. BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 83

29 Social-, psykiatri- og handicap Målsætninger At forebygge, at problemer for den enkelte forværres. faggrupper og eksterne myndigheder. Der bygges derfor 24 boliger til udviklingshæmmede med 3 afl astningspladser, og eventuelle tilhørende aktivitetstilbud i Krogsbølleparken i Nakskov og ved Flintebjerg i Holeby. At forbedre den enkeltes sociale, fysiske og personlige funktioner, samt udviklingsmuligheder. At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. At borgerne søges gjort selvhjulpne ved træning, rådgivning og vejledning. De borgere, der ikke kan blive selvhjulpne, skal have den fornødne hjælp. At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder også de handicappede. Redegørelse Det moderne handicapbegreb bygger på en forståelse af, at handicap er et relativt misforhold mellem en persons forudsætninger og det omgivende samfunds indretning. Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Mennesker kan have funktionshæmning på grund af en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Funktionshæmninger kan være af permanent eller forbigående art. I Lolland Kommune, skal borgere med funktionsnedsættelser kunne leve en tilværelse så nær det normale som muligt, og på egne vilkår. Derfor skal borgere med psykiske, fysiske og sociale funktionsnedsættelser gives de samme muligheder som befolkningen i øvrigt, vedrørende bolig, uddannelse/ job og fritid. De givne tilbud bør bygge på principperne om tilpasning til den enkeltes behov, færrest mulige indgreb, selvaktivitet og integritet hos borgeren. Derfor arbejdes der målrettet på at understøtte, at enhver har mulighed for at tage ansvar for eget liv, og bo under fysiske rammer der giver så stor personlig frihed som muligt, såsom handicapvenlige boliger. I hovedbyerne Maribo og Nakskov er der i den almene boligmasse behov for fl ere boliger til borgere med særlige behov, såsom borgere der modtager hjælp efter Serviceloven. Boligerne bør være placeret og indrettet således, at de rummer muligheder for, at der kan etableres et miljø, hvor der kan skabes bofællesskab eller opgangsfællesskab med ligestillede. Lolland Kommune arbejder netop for tilvejebringelse af lige muligheder for alle, så aktiviteter, serviceydelser og information gøres tilgængelige for borgere med alle typer af funktionsnedsættelser. Hjælpen koordineres på tværs af sektorer, 84 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING

30 BYUDVIKLING OG BOSÆTNING 85