Kommunom- uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunom- uddannelsen"

Transkript

1 - Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU Studieordning for Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2018

2 Indholdsfortegnelse Del I Indledning Uddannelsens formål Målgruppe for uddannelsen Uddannelsens varighed Den uddannedes titel Adgangskrav Uddannelsens læringsudbytte, struktur og opbygning Afgangsprojekt Undervisningens pædagogiske tilrettelæggelse Prøver eksamen og evaluering Merit Studievejledning Overgangsordning Grundlag Del II Modulbeskrivelser Bilag Bilag Anvendte forkortelser COK ECTS GVU IKT Center for Offentlig Kompetenceudvikling European Credit Transfer System Grundlæggende voksenuddannelse Informations- og kommunikations teknologi 2

3 Del I 1. Indledning Kommunomuddannelsen på Akademiniveau er en erhvervsrettet og videregående uddannelse. Nærværende studieordning er udarbejdet af Center for Offentlig Kompetenceudvikling i henhold til Ækvivalensvurderingen fra Danmarks Evalueringsinstitut. Styrelsen for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte vurderer på baggrund af den af EVA gennemførte ækvivalensvurdering i foråret at Kommunomuddannelsen er på niveau med uddannelser udbudt efter bekendtgørelsen om videregående uddannelser (akademiuddannelser). Uddannelsen udbydes landsdækkende på COKs regionale lokationer. Uddannelsen bygger endvidere på en næsten 80 årig uddannelsestradition (grundlagt i 1936) inden for kommunal forvaltningsuddannelse. 2. Uddannelsens formål Formålet med Kommunomuddannelsen på Akademiniveau er at kvalificere de studerende til selvstændigt og professionelt at varetage administrative, forvaltningsmæssige og udviklingsbaserede funktioner i kommuner og regioner. Det er uddannelsens formål at kvalificere de studerendes faglige og tværfaglige færdigheder samt deres overblik over organisatoriske sammenhænge i kommunale og regionale forvaltninger og institutioner. Formålet er endvidere at styrke de studerendes kommunikative kompetencer i forhold til borgerrettet kontakt og i samarbejdet med andre faggrupper. Uddannelsen tager sigte på at udvikle de studerendes evner til selvstændigt og kontinuerligt at opgradere egen viden inden for professionsområdets metode og teori. Endvidere skal de studerende kvalificeres til ud fra praksisnære sammenhænge at udvikle egen praksis, opstille løsningsmuligheder og kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere. 3. Målgruppe for uddannelsen Medarbejdere med administrative og forvaltningsmæssige funktioner i kommuner og regioner, på større institutioner og i fælleskommunale virksomheder. Medarbejdere i selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner. 4. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til et studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS 1 point. ECTS point er en måleenhed, der udelukkende angiver arbejdsbyrden og ikke uddannelsesforløbets sværhedsgrad. 60 ECTS svarer til 1680 timers arbejdsbelastning. Heri indgår alle studieaktiviteter: Skemalagt undervisning, forberedelse, selvstudium, obligatoriske opgaver, projektarbejde, vejledning, øvelser og eksamen. 1 European Credit Transfer System 3

4 Uddannelsen er fleksibelt organiseret som deltidsstudie, men skal være afsluttet inden for en periode på 6 år fra det tidspunkt, hvor man starter på uddannelsen. 5. Den uddannedes titel Uddannelsen har titlen Kommunomuddannelsen på akademiniveau (Academy Profession Level Education in Local Government Administration). De studerende kan frit vælge mellem de forskellige valgfrie moduler. 6. Adgangskrav Adgang til optagelse på uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grundlæggende voksenuddannelse (GVU), en gymnasial uddannelse eller en relevant uddannelse på samme niveau. Ansøgere skal desuden have mindst 2 års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, medregnes ved optagelsen. COK optager ansøgere, hvor en individuel realkompetencevurdering kan anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. COK kan optage ansøgere, der efter konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med relevant erhvervsuddannelse. Kommende studerende indstilles i øvrigt helt overvejende af deres arbejdsplads. 7. Uddannelsens læringsudbytte, struktur og opbygning 7.1 Forventet læringsudbytte Ved deltagelse i Kommunomuddannelsen vil der blive arbejdet med et læringsindhold, der på en balanceret måde giver de studerende indsigt i den teoretiske baggrund for de metoder og principper, der præsenteres. Desuden indgår praksisrelaterede øvelser og opgaver, som er med til at sikre en høj grad af relevans for de studerende. Målet er at sikre et robust læringsudbytte for de studerende. Viden kunne analysere egen og andres praksis og vide, hvorledes dette relaterer til relevant teori og metode inden for administration og forvaltning i kommuner og regioner. kunne skabe sammenhæng mellem praksisudfordringer i eget arbejde i kommuner og regioner og vide, hvorledes teorier og metode kan bringes i anvendelse i egen professions udvikling. Færdigheder i praksis kunne anvende centrale metoder og redskaber, der knytter sig til egne faglige udfordringer inden for administration og forvaltning i kommuner og regioner. 4

5 kunne vurdere omfanget af praksisnære problemstillinger i den kommunale og regionale administration og forvaltning og herfra opstille og vælge løsningsmuligheder samt justere, tilpasse og udvikle arbejdsgange og processer. kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere, kolleger og brugere/borgere. Kompetencer kunne håndtere udviklingsorienterede og nye situationer inden for den kommunale og regionale administration og forvaltning samt varetage planlægningsfunktioner i relation til professionens praksis. kunne deltage aktivt i den faglige udvikling og det tværfaglige samarbejde i den kommunale/regionale organisation. kunne udvikle egen praksis på en systematisk måde, så det reflekterer en tiltagende kvalitativ udvikling af eget arbejde og profession. 5

6 7.2 Uddannelsens struktur og opbygning Kommunomuddannelsen på Akademiniveau er en fleksibel og modulopbygget uddannelse, som består af 3 obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et Afgangsprojekt, således: Obligatoriske Moduler I alt 30 ECTS Valgmoduler I alt 20 ECTS (10/5 ECTS pr. modul) Forvaltning i Kommuner og regioner Eksamen Psykologi og kommunikation Eksamen Organisation og samfundsvidenskabelig metode Eksamen Administration på skoler og børne- og ungeområdet Beskæftigelsesområdet Den borgerrettet indsats Beskæftigelsesområdet De komplekse sager (5 ECTS) Beskæftigelsesområdet Virksomhedssamarbejde (5 ECTS) Borgeren i centrum i det offentlige Danmark Budget og regnskab Centrale økonomifunktioner Den digitalt bevidste medarbejder Den innovative medarbejder Digitalisering på din arbejdsplads Fremtidens byggesagsmedarbejder Kommunal opkrævning Kommunikation og formidling Konflikthåndtering på arbejdspladsen Ledelse i praksis Personalejura og HR Projekter, styring og ledelse Retlige forhold hverdagsjura i det offentlige Sagsbehandling Social teori Tværfaglighed og helhedsorientering i socialt arbejde/praksis i socialt arbejde (fra jan. 2019) Viden og redskaber i kontrolindsatsen Økonomistyring og controlling Eksamen Afgangsprojekt I alt 10 ECTS Afgangsprojektet udarbejdes individuelt eller i grupper af 2-3 studerende Eksamen / Individuel eller gruppe efter eget valg Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge. (For uddybning af læringsmål og indhold i obligatoriske og valgfrie moduler se bilag 1 og bilag 2). 8. Afgangsprojekt Afgangsprojektet er den obligatoriske afsluttende del af Kommunomuddannelsen. Omfanget svarer til 10 ECTS-point. Forudsætningen for Afgangsprojektet er, at den studerende har bestået de tre obligatoriske moduler samt de to valgmoduler, således at den studerende har opnået 50 ECTS-point inden påbegyndelse af Afgangsprojektet. Formålet med Afgangsprojektet er, at den studerende får mulighed for at vise overblik og sammenhængsforståelse for studiets centrale videns- og færdighedsområder. Dette omfatter viden fra såvel de obligatoriske som de valgfrie moduler. Desuden skal den studerende gennem Afgangsprojektet kunne beskrive og reflektere over den viden, der er opnået gennem 6

7 uddannelsesforløbet. Hertil kommer, at den studerende skal kunne begrunde, hvilke forvaltningsmæssige færdigheder han/hun vil kunne praktisere som følge af Afgangsprojektets konklusioner. Det vil sige en videnbaseret forståelse af egen praksis og hvorledes den kan forandres i lyset af Afgangsprojektet. Endelig skal den studerende kunne reflektere over egen kompetenceudvikling. Med andre ord er Afgangsprojektet den studerendes mulighed for at vise en sammenhængende forståelse for læringsudbyttet af deltagelsen i studiet og demonstrere den opnåede viden og kompetence. Den studerende skal gennemføre det afsluttende projekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Afgangsprojektet skal have relation til den studerendes arbejdsplads og praksis. Afgangsprojektets emne godkendes af COK og Afgangsprojektet kan skrives individuelt eller i en gruppe. Udbytte Viden have viden om retsgrundlaget for kommuner og regioner have viden om og forstå fagområdets praksis og centralt anvendte teori og metode forstå projektarbejdsmetoden og projektværktøjer kende til metode- og kildekritik og forstå vigtigheden af et holdbart datagrundlag Færdigheder kunne præsentere problemformulering, teori- og metodevalg, analyse samt konklusion i et projekt kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger ud fra relevant faglig teori og metode kunne anvende samfundsvidenskabelig metode og kildekritik og kunne udarbejde et projekt kunne opstille og argumentere for forslag til løsninger og handlemuligheder på praksisnære problemstillinger Kompetencer kunne medvirke til at udvikle opgaveløsningen i kommuner og regioner i et fagligt og tværfagligt samarbejde i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til opgaverne i kommuner og regioner 7

8 9. Undervisningens pædagogiske tilrettelæggelse COK har en lang tradition for at tilrettelægge praksisnær og aktionsorienteret undervisning, der sigter mod at gøre de studerende til aktive medspillere i undervisningen, herunder at anvende didaktiske metoder, der gør det muligt at fastholde uddannelsesperspektivet samtidig med, at de studerendes arbejdserfaringer og kontekst bliver et vigtige element i den læringsmæssige strategi i uddannelsen. Bag alle modulerne på uddannelsen er etableret arbejdsgrupper, hvor kommunale praktikere konstant fornyr, udvikler og samskaber både de faglige og pædagogiske/didaktiske elementer. Samtidig tilrettelægger underviserne deres undervisning, så der skabes grundlag for, at de tre centrale dimensioner i uddannelsen teori, metode og praksis konstant er nærværende. Undervisningen foregår ideelt i det læringsrum, hvor der veksles mellem dialog, forstyrrelser, tid til refleksion, selvstændigt arbejde med relevante problemstillinger, gruppearbejde og oplæg fra underviserne. Deling af viden og erfaringer, bearbejdning af og refleksioner over iagttagelser og analyser er med til at skabe det ideelle læringsrum. De læringsprincipper, der anvendes, er følgende: Dialog undervisningen foregår i en dialog mellem de studerende og underviserne og de studerende indbyrdes. Inddragelse de studerende inddrages aktivt i undervisningen ud fra den synsvinkel, at læring foregår i det enkelte individ og at de studerendes erfaring fra praksis tages alvorligt. Praksis al undervisning tager udgangspunkt i den kommunale/regionale opgaveløsning og i videst muligt omfang i de studerendes praksis. Herved sikres, at teorien kobles på praksis, således at de studerende i højere grad kan overføre læringen fra undervisningsrummet til arbejdspladsen. Refleksion de studerende understøttes i at skærpe opmærksomheden på de mange forhold, relationer og sammenhænge, der er i spil i en given praksis, således at der skabes mulighed for nytænkning. 9.1 Informations- og kommunikationsteknologi I undervisningen anvendes relevante digitale platforme til fx generel informationssøgning, søgning af retskilder og som hjælpeværktøjer, således at de studerende trænes i at anvende de digitale redskaber, der indgår i arbejdet i den moderne kommunale og regionale organisation. Desuden har hvert hold adgang til et konferencesite/-gruppe på et lukket intranet, hvor de studerende bl.a. kan hente obligatoriske opgaver, udveksle erfaringer samt diskutere og planlægge opgaveløsninger fx ved samarbejde om projekter. 10. Prøver eksamen og evaluering Eksaminer og prøver er tilrettelagt efter følgende regelgrundlag: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 02/12/2016 og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 114 af 03/02/2015. Eksamens- og prøveformer Eksamen i de obligatoriske moduler foregår ved interne og eksterne prøver. Eksamen i de valgfrie moduler foregår ved interne prøver. Eksamen i Afgangsprojektet foregår ved eksterne prøver. Eksamen er individuel eller i en gruppe. 8

9 Gruppeeksamen Ved gruppeeksamen skal der være mulighed for individuelt at bedømme den enkelte studerende, og der gives individuelle karakterer. Karakteren er en samlet helhedsvurdering af opgaven/projektet og præstationen ved den mundtlige eksamen. En gruppe må maks. bestå af 3 studerende. Ved karaktergivning anvendes 7-trinsskalaen efter reglerne i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse. For klager over eksamen gælder reglerne i Eksamensbestemmelser for Kommunomuddannelsen. I henhold til bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 18 tilbydes særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med tilsvarende vanskeligheder. Der må ikke ske en forringelse af eksamensniveauet. Se de detaljerede eksamensbestemmelser i: Eksamensbestemmelser - generelle Eksamensbestemmelserne for de obligatoriske moduler Eksamensbestemmelserne for de valgfrie moduler Eksamensbestemmelserne for Afgangsprojektet Censorer Ved interne eksaminer udpeges interne censorer af COK. Ved eksterne eksaminer anvendes eksterne censorer, som repræsenterer aftagerne og andre uddannelsesinstitutioner med uddannelser på minimum akademiniveau Overtrædelse af eksamensbestemmelserne En eksaminand kan bortvises fra eksamen, hvis han/hun overtræder de gældende bestemmelser for eksamen på Kommunomuddannelsen Sygeeksamen Bliver en eksaminand forhindret i at deltage i eller fuldføre eksamen i et eller flere fag på grund af sygdom, indstilles vedkommende til sygeeksamen i det eller de pågældende fag Reeksamen En studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen, indstilles til reeksamen i det eller de fag, han/hun ikke har bestået. En studerende kan indstilles til reeksamen 2 gange i samme fag Dispensation Hvis en studerende ønsker dispensation fra bestemmelserne for eksamen på Kommunomuddannelsen, indsendes ansøgning til studievejlederen senest 4 uger, før eksamen afholdes. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvorfor der søges dispensation og dokumentation herfor. 9

10 10.6 Klage over eksamen Hvis en studerende ønsker at klage over eksamen, skal klagen sendes til COK senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved skriftlig eksamen tillige kopi af egen opgavebesvarelse. Ankenævn COKs afgørelse kan indbringes for et ankeudvalg bestående af 2 eksterne censorer, en underviser og en studerende. Anken skal være skriftlig og begrundet og sendes til COK senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. 11. Merit Meritoverførsel af akademimodul Den studerende har mulighed for at søge meritoverførsel, hvis han/hun har gennemført og bestået moduler fra andre akademiuddannelser, forudsat at modulet er på minimum 10 ECTSpoint. Man skal dog være opmærksom på 6-årsreglen for akademiuddannelser, der betyder, at uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Denne regel gælder også for overførte moduler. Sammen med en ansøgning om optagelse/tilmelding skal eksamensbeviset fra det akademimodul, man ønsker meritoverført til Kommunomuddannelsen medsendes. Der kan maksimalt meritoverføres et modul svarende til 15 ECTS-point fra andre akademiuddannelser. Realkompetencevurdering Hvis en studerende har en eller flere uddannelser på akademiniveau eller på højere niveau og erhvervserfaring, kan der eventuelt søges merit for et eller flere moduler via en realkompetencevurdering. En realkompetencevurdering er en godkendelse af erfaringer fra mange forskellige sammenhænge, som har givet kompetencer svarende til, hvad man kunne have opnået i et formelt uddannelsesforløb. Realkompetencevurderingen skal foretages på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole og kan ikke foretages af COK. Idéen omkring realkompetencevurdering er, at summen af alle de erfaringer, kurser m.m., man har, tilsammen kan udgøre det, man ellers kunne have uddannet sig til. I forbindelse med realkompetencevurderingen skal man benytte det gratis internetværktøj Min kompetencemappe. 12. Studievejledning Formålet med studievejledningen på Kommunomuddannelsen er at forebygge og/eller afhjælpe studiemæssige problemer for den enkelte studerende. 10

11 13. Overgangsordning Alle beståede fag på Kommunomuddannelsen på VVU-niveau kan kombineres med alle moduler på Kommunomuddannelsen på akademiniveau med undtagelse af følgende moduler: Bestået VVU - fag Fællesdelen Personaleforhold - sagsbehandleren Konflikthåndtering i praksis Kan ikke få godkendt disse Akademimoduler Forvaltning i kommuner og regioner Psykologi og kommunikation Personalejura og HR Konflikthåndtering på arbejdspladsen 14. Grundlag Uddannelsen følger de for akademiuddannelser gældende bekendtgørelser: Lovbekendtgørelse nr af 30/08/2017 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Bekendtgørelse nr af 29/06/2016 om videregående voksenuddannelser (Akademiuddannelser). Bekendtgørelse nr af 02/12/2016 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse. Juni 2018 COK - Kommunomuddannelsen 11

12 Del II - Modulbeskrivelser Bilag 1: Obligatoriske moduler Bilag 2: Valgfrie moduler 12

13 Bilag 1 Obligatoriske moduler I-III Oversigt Obligatoriske moduler/i alt 30 ECTS I. Forvaltning i kommuner og regioner Eksamen II. Psykologi og kommunikation Eksamen III. Organisation og samfundsvidenskabelig metode Eksamen 10 ECTS/275 timer 10 ECTS /275 timer 10 ECTS /275 timer Deltagelse i undervisningslektioner Forberedelse og litteratur Opgaveløsning og projektskrivning Selvstudie Eksamen Gældende fra: August

14 Obligatorisk modul I Titel Forvaltning i kommuner og regioner Formål Formålet med modulet er, at den studerende opnår indsigt i demokratiet og velfærdssamfundets udvikling, herunder den rolle kommuner, regioner, staten og EU spiller i samfundet. Endvidere tager modulet sigte på at give den studerende viden og indsigt i de lovmæssige og økonomiske rammer for den kommunale/ regionale virksomhed. Formålet med den erhvervede viden er at styrke de studerendes evne til at kunne analysere og vurdere konkrete forvaltningsretlige problemstillinger og deres sammenhænge under givne politiske rammer. Endelig sigter modulet på at styrke de studerendes evne til at analysere problemstillinger henholdsvis vurdere løsningsmuligheder, som udspringer af konkrete sager. Dette skal styrke de studerendes evne til at udføre korrekt sagsbehandling. Modulets hovedtemaer Administration (50 %) Historisk baggrund Det politiske system Politiske institutioner Borger/brugerinddragelse Kommuners/regioners opbygning og opgaver Styrelseslov Økonomi (15 %) Kommuners/regioners økonomi Finansiering Økonomiaftaler Økonomistyring Forvaltning (35 %) Sagsbehandlingens jura (Forvaltningsloven, Persondataloven, Offentlighedsloven, Retssikkerhedsloven, Ombudsmandsloven) Uskrevne regler/principper Økonomiske rammer for sagsbehandling Sagsbehandling Læringsmål og udbytte Viden have sammenhængende indsigt i lovgrundlaget og lovhierarkiet for kommuners og regioners styrelse, herunder hvorledes den offentlige sektor og det politiske system er opbygget og udviklet i det demokratiske Danmark have en grundlæggende viden om de økonomiske forhold i Danmark og forstå kommunernes og regionernes rolle i samfundsøkonomien kunne reflektere over de værdier og politiske strømninger, der er med til at påvirke kommuners og regioners prioritering, som igen påvirker velfærdssamfundets udvikling forstå, hvilke opgaver kommuner, regioner og staten varetager og samspillet imellem dem. 14

15 Færdigheder kunne søge, afgrænse og finde relevante retskilder og anvende dem på konkrete problemstillinger og i sagsbehandlingen kunne analysere en konkret sag og vurdere, hvordan den kan løses inden for de gældende politiske, juridiske og økonomiske rammer og praksis kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdsparter og borgere. Kompetence kunne placere egen rolle og arbejdsfunktion inden for de aktuelle politiske, økonomiske og organisatoriske rammer således, at det styrker den studerendes overblik over egne handlinger og ansvar kunne foretage korrekt sagsbehandling og udvikle egen praksis ud fra en professionel tilgang kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af konkrete opgaver og funktioner eller i større udviklingsarbejder. Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Skriftlig eksamen med ekstern censur. Den studerende afleverer en skriftlig besvarelse af en centralt stillet opgave. Den studerende har 48 timer til besvarelsen. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en individuel, obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 15

16 Obligatorisk modul II Titel Psykologi og kommunikation Formål Modulet skal udvikle de studerendes personlige og faglige kompetencer inden for psykologi og kommunikation. Formålet er, at de bliver i stand til at analysere de sammenhænge, som de som medarbejdere indgår i på den offentlige arbejdsplads. Det skal ses ud fra både en psykologisk og en kommunikativ vinkel. Formålet er at medvirke til, at de studerende på en konstruktiv og professionel måde kan bidrage til den kontinuerlige udvikling og forandring af organisationen og kommunikationen i kommuner og regioner. Endelig er det formålet at bidrage til de studerendes indsigt i og forståelse for, hvilke psykologiske og kommunikative mekanismer og sammenhænge der påvirker samspillet med borgeren, kollegerne og samarbejdspartnerne. Modulets hovedtemaer Psykologi: Forskellige psykologiske retninger Personlig udvikling Psykisk arbejdsmiljø/stress/coping Holdninger/fordomme/værdier Motivation og behov Gruppe/roller/dynamik Team Relationer/samarbejde/tværfaglighed/social kapital Forandring Det multikulturelle samfund Magt Kommunikation: Kommunikationsmodeller Transaktionsanalyse/assertion Positioner (aktør/offer) Medarbejder som kommunikator Udviklende samtaler Samtaleteknik Læringsmål og udbytte Viden have indsigt i og viden om forskellige psykologiske retninger og teorier ud fra en psykologisk vinkel kunne forstå, hvordan og hvorfor borgere agerer, som de gør forstå, hvorledes personlige holdninger og fordomme påvirker relationer mellem mennesker, og kunne skelne mellem personlige og professionelle holdninger 16

17 kunne analysere forandringsprocesser, herunder forstå reaktionsmønstre, positionering og håndteringsstrategier for de forskellige parter kunne danne sig overblik over de forskellige modeller for kommunikation, herunder reflektere over etiske aspekter i samtaler og deres egen rolle som kommunikerende individ Færdigheder kunne identificere, analysere og vurdere væsentlige psykologiske problemstillinger på en arbejdsplads kunne anlægge forskellige psykologiske perspektiver på en problemstilling kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige metoder og redskaber til egen personlig udvikling kunne analysere og vurdere mekanismerne i det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads kunne analysere en kommunikationssekvens og opstille alternative kommunikationsmuligheder kunne strukturere og styre en samtale, så der skabes en konstruktiv dialog Kompetence kunne bidrage fagligt og personligt til forandringer på egen arbejdsplads og kunne forholde sig kritisk til egen rolle i mødet med borgere og samarbejdspartnere kunne anvende deres forståelse for borgernes forskellige sociale og kulturelle baggrund til at udvikle kvaliteten i borgerbetjeningen kunne deltage i tværfagligt samarbejde ud fra en professionel tilgang gennem fortsat personlig og faglig udvikling udvikle deres evne til at omsætte psykologisk og kommunikativ viden i praksis Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at dokumentere, i hvilken grad den studerende har opfyldt de læringsmål, der er fastsat for modulet i studieordningen. Intern prøve. Den studerende afleverer en skriftlig besvarelse af en centralt stillet opgave. Den studerende har 48 timer til besvarelsen. Yderligere information Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 17

18 Obligatorisk modul III Titel Organisation og samfundsvidenskabelig metode Formål Formålet med modulet er at gøre de studerende i stand til at indgå aktivt i den løbende udvikling af den offentlige organisation. De studerende får en grundlæggende organisationsforståelse, der gør dem i stand til at analysere og i praksis kunne vurdere organisatoriske problemstillingers betydning for den enkelte, den kommunale/regionale organisation og organisationens forhold til samfundet. Formålet med modulet er endvidere at udvikle de studerendes evne til at gennemføre strukturerede analyser og beskrivelser på baggrund af egne dataindsamlinger, således at de kan understøtte organisationen med handlingsorienterede analyser og beskrivelser. Modulets hovedtemaer I Organisatorisk forståelse og indsigt (70 %): Organisation og individ Organisation og gruppe Organisation og samfund II Samfundsvidenskabelig metode (30 %): Problemformulering Projektskrivning/formidling Valg af teori Undersøgelses-design Implementering af undersøgelse Validering Analyse Konklusion Perspektivering Læringsmål og udbytte Viden vide, hvilke centrale organisationsteoretiske perspektiver der ligger til grund for egen organisation og hvordan disse påvirker organisationens/egne handlemuligheder i arbejdets udførelse forstå, hvordan en politisk styret organisation afviger fra andre organisationer have overblik over relevante samfundsvidenskabelige undersøgelsesmetoder. 18

19 Færdigheder kunne anvende centrale organisationsteorier til at analysere aktuelle problemstillinger i egen organisation kunne udvælge relevante analyseparametre på baggrund af organisationsteoretiske vurderinger i forhold til den konkrete problemstilling kunne analysere de forskellige beslutningsprocesser, der foregår i en politisk styret organisation, og kunne reflektere over, hvordan man påvirker/bliver påvirket af dem kunne vurdere, hvordan der kan gennemføres en systematisk analyse af en problemstilling, og på den baggrund kunne anvise forskellige løsningsmuligheder kunne give relevante begrundelser for valg af analysemetode. Kompetence kunne deltage aktivt i organisatoriske udviklingsarbejder om udvikling af egen organisation såvel fagligt som tværfagligt selvstændigt kunne gennemføre relevante primære empiriske undersøgelser inden for eget funktionsområde og på baggrund af undersøgelserne udarbejde forslag til løsninger eller ændringer kunne reflektere over egen arbejdsplanlægning og på bagrund heraf bidrage til en effektiv planlægning af eget funktionsområde. kunne forholde sig til mulige perspektiver i modulets temaer og egen arbejdsplads i lyset af en øget digitalisering Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder de læringsmål, der er fastsat for modulet, som de fremgår af studieordningen. Projektopgave/intern prøve Yderligere informationer Den studerende skal have udarbejdet en dispositionsopgave for at kunne indstilles til eksamen. 19

20 Bilag 2 Valgfrie moduler Oversigt Valgmoduler I alt 20 ECTS (10/5 ECTS pr. modul) Administration på skoler og børne- og ungeområdet Beskæftigelsesområdet den borgerrettet indsats Beskæftigelsesområdet de komplekse sager (5 ECTS) Beskæftigelsesområdet virksomhedssamarbejdet (5 ECTS) Borgeren i centrum i det offentlige Danmark Budget og regnskab Den innovative medarbejder Den digitalt bevidste medarbejder Digitalisering på din arbejdsplads Fremtidens byggesagsmedarbejder Kommunal opkrævning Kommunikation og formidling Konflikthåndtering på arbejdspladsen Ledelse i praksis Personalejura og HR Projekter, styring og ledelse Retlige forhold hverdagsjura i det offentlige Sagsbehandling Social teori Tværfaglighed og helhedsorientering i socialt arbejde/praksis i socialt arbejde (fra jan. 2019) Viden og redskaber i kontrolindsatsen Økonomistyring og controlling Eksamen 20

21 Valgmodul Titel Administration på skoler og børne- og ungeområdet Formål De studerende: får personlige og faglige kompetencer til at blive kompetente og aktive medspillere i folkeskolen/administrative fællesskaber på børnog ungeområdet (0-18 år) får forståelse for relationernes betydning for en attraktiv arbejdsplads, de administrative medarbejderes flersidige roller og får redskaber til at bidrage til det gode teamsamarbejde bliver i stand til selvstændigt og i samarbejde med ledelse, medarbejdere, interne og eksterne samarbejdspartnere at løse mangeartede opgaver får indsigt i relevante begreber, teorier og lovområder og lærer at omsætte dem til praksis Modulets hovedtemaer Rammerne for folkeskolen og dagtilbudsområdet Folkeskolens og dagtilbudsområdets struktur og forordninger Kompetence- og ansvarsfordeling Styringsvedtægter Loyalitet og tavshedspligt, etik og værdier Love og regler Afsendelse og modtagelse af skriftlige henvendelser Journalisering i e-doc åbne og lukkede postlister Lovkrav omkring data m.m. (herunder persondataforordningen) Kompetencer Kend din kerneopgave (og bevar/find fokus). Hvad er kerneopgaver og hvad er min kerneopgave? Elevadministration, herunder: Ind- og udskrivninger, flytning Prøveafvikling, herunder nationale tests Tosprogede elever Personaleadministration, herunder: Løn- og ansættelsesforhold/overenskomster Orlovsordninger og barsel Fravær og vikardækning Budget og regnskabsopgaver, herunder: Budget- og regnskabssystemer Økonomistyring, herunder styringsparadigmer (New Public Management/New Public Governance) Revision og kendskab til revisionskrav Sagsbehandling, herunder: Retlige rammer for sagsbehandling Sagsbehandlingens tilrettelæggelse, udførelse og opfølgning Administrative systemer, økonomisystemer o.lign. Etik og god forvaltningsskik i sagsbehandling Øvrige opgaver 21

22 Roller/relationer Relationer i organisationer Social kapital Relationel koordinering Samarbejde på skolen/i dagtilbuddet og med forvaltningerne Samarbejde i teams og netværk Hvad er det gode teamsamarbejde? Hvordan etablerer man det gode teamsamarbejde? Selvledelse Kommunikation og formidling Service og kvalitet i samarbejdet. Hvordan sikrer man og samarbejder man om god kvalitet? Mål-, effekt- og kvalitetssikring Tendenser i tiden It og digitalisering Samskabelse Innovation Branding Læringsmål og udbytte Viden opnå viden om de administrative opgaver på skolen/administrative fællesskaber i en decentral organisation med central styring opnå viden om skolens/administrative fællesskabers interne og eksterne administrative opgaver i relation til børn, elever, forældre og personale forstå målene og rammerne for folkeskolens/dagtilbuddets virke forstå betydningen af god forvaltningsskik forstå relationernes betydning for en attraktiv arbejdsplads opnå viden om grundlæggende teorier om kommunikation og formidling og kunne anvende denne viden i praksis Færdigheder få forudsætninger for at udføre de administrative opgaver på skolen/i dagtilbuddet i et samspil med skolens/dagtilbuddets interessenter kunne finde relevante love og arbejde metodisk og systematisk med dem, således at de kan anvende dem på konkrete problemstillinger under hensyntagen til god forvaltningsskik kunne deltage aktivt og kompetent i arbejdet med kvalitetssikring af skolens/dagtilbuddets opgaveløsning kunne sætte deres viden, kompetencer, dem selv og deres rolle i spil 22

23 Kompetence i samarbejde med ledelse og kolleger blive i stand til gennem analyse og prioritering at arbejde systematisk i den daglige administration og kunne udvikle egen praksis under hensyntagen til den til enhver tid gældende kontekst kunne være aktive medspillere i forbindelse med nye tendenser/ny udvikling på området og kunne bidrage til arbejdspladsens/organisationens opgaveløsning og udvikling kunne håndtere forandrings- og udviklingsorienterede opgaver og situationer kunne vurdere betydningen af kvalitet og service i samarbejdet med skolens brugere blive i stand til at analysere og vurdere, hvilke love og bestemmelser der er relevante i forhold til konkrete opgaver Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 23

24 Valgmodul Titel Beskæftigelsesområdet De komplekse sager Formål Formålet med modulet er, at de studerende skal kunne anvende motiverende metoder og tilgange i vejledningen samt sikre god koordination, opfølgning og effektmåling i den tværfaglige indsats. Desuden skal de studerende erhverve grundlæggende viden om beskæftigelsesområdet samt opnå kompetencer, således at de kan yde råd og vejledning om øvrige offentlige ydelser og services for at kunne levere en sammenhængende, helhedsorienteret betjening til borgere med komplekse udfordringer. Modulets hovedtemaer Systematisk arbejde med progression, mål og delmål Som redskab i samtaler Måling og evaluering Redskaber og systematik Hvilke metoder og tilgange er effektive Motivation og anerkendelse Relationel koordinering Helhedsorienteret vejledning Parallelle indsatser Borgeren som medproducent Grundlæggende viden om beskæftigelsesområdet Styring Lovgivningen og intentionerne i lovene Økonomiske incitamenter, herunder refusionsreformen og finansiering af beskæftigelsesindsatsen Centrale samarbejdspartneres vilkår og samspil De primære samarbejdspartnere Samspillet med samarbejdspartnerne Læringsmål og udbytte Viden opnå viden om opgavedeling mellem kommunale myndigheder, herunder hvordan et tæt koordineret samarbejde kan fremme borgerens vej til arbejdsmarkedet have viden om metoder, spørgeteknikker og værktøjer, som kan understøtte borgerens vej til arbejdsmarkedet samt forstå vigtigheden af en systematisk og målrettet vurdering af progression i de enkelte sager have overordnet viden om opbygningen af beskæftigelsessystemet og hvilke love, reformer og incitamenter der påvirker styringen af området forstå betydningen af et konstruktivt samarbejde med samarbejdspartnere og opnå viden om samarbejdspartnernes vilkår. 24

25 Færdigheder kunne analysere og vurdere henvendelsens karakter og anvende denne viden til at sikre, at de rette indsatser iværksættes med henblik på at sikre den mest effektive sagsbehandling i komplekse sager kunne håndtere modstand og være i stand til at vurdere, hvilke tilgange der er mest anvendelige i en given situation, herunder hvordan der kan arbejdes med indsats, delmål, mål og progression. have viden om egne, lokale og nationale politikker og strategier på beskæftigelsesområdet og kunne vurdere, hvilken betydning de har i praksis for sagsbehandlingen af komplekse sager kunne forstå samarbejdspartnernes vilkår og kunne vurdere, hvordan samspillet med disse kan fremme sagsbehandlingen. Kompetence kunne vurdere, hvilke behov borgeren måtte have og levere en god og helhedsorienteret sagsbehandling ud fra borgerens livssituation, herunder kunne vurdere, hvilke indsatser der er relevante i den enkelte sag være i stand til at anvende progressionsmål og delmål som understøttende del af sagsbehandlingen kunne løse opgaver i forståelse for fordelingen af roller og opgaver blandt aktørerne i beskæftigelsesindsatsen samt vurdere, hvem det er relevant at samarbejde med have indsigt i og kunne reflektere over egen rolle i forhold til borgeren og systemet samt egen fremtidig kompetenceudvikling i tilknytning hertil Prøver og eksamen Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført 1 obligatorisk hjemmeopgave for at kunne indstilles til eksamen. 25

26 Valgmodul Titel Beskæftigelsesområdet Den borgerrettede indsats Formål Formålet med faget er, at de studerende skal kunne udfylde rollen som borgerens vejleder og guide i beskæftigelsesindsatsen. blive specialister i at levere god service til borgere samt opnå en grundlæggende forståelse for servicebegrebet samt borgerens behov og forventninger. Desuden skal de studerende opnå kompetencer, således at de kan yde optimale råd og vejledninger, uanset hvilken kommunikationsplatform borgeren anvender. Der lægges vægt på, at de studerende får kendskab til og forståelse for teknikker og metoder, der virker fremmende for dialogen med borgere, der henvender sig ved personligt fremmøde, telefonisk kontakt og ved skriftlig kommunikation. tillige opnå grundlæggende viden om beskæftigelsesområdets styring, herunder lovgivningen, intentionerne og incitamenterne i denne. De studerende får derudover indsigt i centrale samarbejdspartneres vilkår samt samspillet mellem og med disse. Modulets hovedtemaer Beskæftigelsesområdets styring Politiske rammer og strategier Lovgivningen Reformer og finansiering af indsatsen Borgerens behov og forventninger Til det offentlige som myndighed Helhedsorienteret vejledning Servicebegrebet god offentlig service i praksis Servicebegrebet Offentlige ydelser, livssituationer og ydelseslandkort Vejledning og borgerkontakt Konflikthåndtering Kommunikation og henvendelseskanaler Personlige henvendelser Telefonen som servicekanal De skriftlige kanaler De digitale kanaler Samarbejdspartneres vilkår Interessenter samspil Læringsmål og udbytte Viden opnå overordnet viden om opbygningen af beskæftigelsessystemet og hvilke love, reformer og incitamenter der påvirker styringen af området 26

27 forstå, hvordan konjunkturer og politiske mål påvirker opgaveløsning og struktur inden for beskæftigelsesområdet have forståelse for borgerbegrebet og dets udvikling. Desuden skal de studerende opnå forståelse for den særlige relation, der er mellem borger og myndighed i kraft af den magt, myndigheden kan udøve opnå forståelse for borgernes mangfoldighed gennem brug af forskellige borgertyper/personas opnå forståelse for servicebegrebet generelt set og i forhold til borgerbetjeningen have kendskab til metoder og teknikker i forhold til konflikthåndtering, herunder hvordan konflikter reduceres have viden om metoder, spørgeteknikker og værktøjer, som kan hjælpe i afklaringen af borgerens situation og behov have kendskab til de forskellige henvendelseskanaler, herunder forståelse for kanalernes særlige kommunikative muligheder og udfordringer forstå betydningen af et konstruktivt samarbejde med interessenter og opnå viden om samarbejdspartneres vilkår Færdigheder forstå, hvad god service er, og kunne praktisere den ud fra de givne rammer have kendskab til elementær servicepsykologi og kunne anvende den i praksis kunne analysere og vurdere forskellige henvendelseskanalers karakter og anvende denne viden for at levere den bedste og mest effektive service i den enkelte situation have viden om politikker, struktur og strategier på beskæftigelsesområdet og kunne vurdere, hvilken betydning de har i praksis for den service, der leveres forstå samarbejdspartnernes vilkår kunne og vurdere hvilke samarbejdspartnere der er relevante at inddrage i vejledningen Kompetence kunne yde en god og helhedsorienteret service ud fra borgerens livssituation, herunder kunne guide den enkelte borger i den rigtige retning i forhold til deres udfordringer kunne vurdere, hvilke forskellige krav der stilles til kommunikationen alt efter, hvilken kanal henvendelsen sker på kunne løse opgaver i forståelse for de forskellige roller og opgaver, der er blandt aktørerne i beskæftigelsesindsatsen samt evne at vurdere, hvem det er relevant at samarbejde med 27

28 kunne forstå samarbejdspartnernes vilkår og de særlige forhold der gør sig gældende, når der samarbejdes med hhv. interne og eksterne samarbejdspartnere samt andre aktører har indsigt i og kan reflektere over egen rolle i forhold til borgeren og systemet samt egen fremtidige kompetenceudvikling hertil Prøver og eksamen Formålet med eksamen i modulet er at dokumentere, i hvilken grad den studerende har opfyldt de læringsmål, der er fastsat for modulet i studieordningen for Kommunomuddannelsen. Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført 1 obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 28

29 Valgmodul Titel Beskæftigelsesområdet Virksomhedssamarbejdet Formål Formålet med modulet er, at de studerende skal kunne sikre og anvende effektive metoder og tilgange i samarbejdet med virksomhederne for at sikre den rette service, bedre koordinering, kontinuerlig opfølgning og større effekt i den virksomhedsrettede indsats. Desuden skal de studerende erhverve grundlæggende viden om beskæftigelsesområdet samt kommunernes vilkår for at løfte opgaven, herunder vigtigheden af en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats, finansieringen på beskæftigelsesområdet og konsekvenserne af refusionsreformen. De studerende får desuden øget deres viden om virksomhedernes behov, arbejdsmarkedets opbygning og branchespecifikke vilkår. Modulets hovedtemaer Arbejdsmarkedets struktur Organisering Centrale aktører Virksomhedernes behov De forskellige branchers kendetegn og vilkår Jobformidling lokalt og tværkommunalt Service, herunder koordinering og tilgængelighed Grundlæggende viden om beskæftigelsesområdet Styring Lovgivningen og intentionerne Økonomiske incitamenter, herunder refusionsreformen og finansiering af beskæftigelsesindsatsen Metoder og tilgange Opsøgende virksomhedskontakt Fastholdelse i virksomhederne Vedligeholdende virksomhedskontakt og udviklende virksomhedskontakt Læringsmål og udbytte Viden få et overordnet kendskab til arbejdsmarkedets centrale aktører og selve organiseringen af det danske arbejdsmarked samt forstå betydningen af et konstruktivt samarbejde med virksomhederne, herunder opnå viden om virksomhedernes vilkår opnå viden om metoder og tilgange, der fremmer virksomhedernes lyst til at indgå i et tættere samarbejde med jobcenteret samt forstå vigtigheden af at kunne foretage en systematisk, målrettet og branchespecifik vurdering af, hvilke behov den enkelte virksomhed har opnå viden om hovedlinjerne i beskæftigelsesindsatsen og have viden om opgavedelingen mellem kommunale myndigheder, herunder hvordan et tæt koordineret samarbejde med virksomhederne kan fremme borgerens vej til arbejdsmarkedet 29

30 have grundlæggende viden om opbygningen af beskæftigelsessystemet og hvilke love, reformer og incitamenter, der påvirker styringen af området herunder viden om lokale og nationale politikker og strategier på beskæftigelsesområdet. Færdigheder kunne analysere og vurdere virksomhedernes karakter og anvende denne viden til at iværksætte de rette indsatser med henblik på at sikre den bedste og mest effektive service til virksomhederne kunne håndtere branchernes forskellighed og vurdere, hvilke metoder og tilgange der fremmer det gode samarbejde og virksomhedernes lyst til at udvikle dette samarbejde kunne vurdere, hvilken betydning lokale og nationale politikker og strategier har for praksis i den virksomhedsrettede indsats. Kompetence kunne vurdere, hvilke behov virksomhederne måtte have, og levere en god og helhedsorienteret service ud fra virksomhedernes konkrete behov være i stand til at anvende metoder og tilgange, der støtter både virksomheden og den enkelte borger kunne løse opgaver i forståelse for, at en øget service har en særlig rolle i forhold til at styrke, udvikle og fastholde det gode samarbejde med virksomhederne selvstændigt kunne iværksætte indsatser, der fremmer løsningen af virksomhedens og borgerens behov have indsigt i og kunne reflektere over egen rolle i forhold til borgeren og systemet samt egen fremtidig kompetenceudvikling i tilknytning til dette. Prøver og eksamen Mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført 1 obligatorisk hjemmeopgave for at kunne indstilles til eksamen. 30

31 Valgmodul Titel Borgeren i centrum i det offentlige Danmark Formål Formålet med faget er, at de studerende skal kunne udfylde rollen som borgerens vejleder og guide til hele det offentlige Danmark. De studerende får kompetencer til at kunne levere helhedsorienteret service til borgerne og til at tage ejerskab til de digitale platforme. i en samskabende proces kunne guide borgeren gennem de forskellige digitale muligheder og tilbud, herunder levere medbetjening og være en aktiv medspiller. Modulets hovedtemaer Det offentliges organisering opgaver og services Kendskab til den offentlige sektors organisering og opgavedeling De nationale, regionale og kommunale strategier De samfundsmæssige rammer for borgerbetjeningen Samfundsmæssige og strategiske rammer Lovgivningsmæssige rammer Forvaltningsretlige regler, herunder regler om persondata Borgernes behov og forventninger Det offentlige som myndighed Helhedsorienteret vejledning Servicebegrebet god offentlig service i praksis Servicebegrebet Offentlige ydelser, livssituationer og ydelseslandkort Kommunikation Personlig kommunikation (ATA) Telefonisk kommunikation Skriftlig kommunikation Digital kommunikation (sms, video mm.) Læringsmål og udbytte Viden opnå overordnet viden om opbygningen af hele det offentlige system og biblioteksområdet og hvilke generelle, borgerrettede opgaver, de enkelte sektorer løser forstå sammenhængen mellem forskellige ydelser og tilbud til borgeren forstå de overordnede samfundsmæssige tendenser for, hvordan vi indretter os i det offentlige, og hvad der er baggrunden for, at vi leverer service på en given måde opnå viden om hovedlinjerne i den offentlige sektors organisering og have viden om opgavedeling mellem myndigheder, herunder hvad opgavedelingen betyder for deres egen rolle i forbindelse med betjeningen af borgerne have viden om de overordnede lovgivningsmæssige rammer og vide, hvilken praktisk betydning de har for borgerbetjeningen 31

32 forstå borgerbegrebet og dets varianter. Desuden skal de studerende opnå forståelse for den særlige relation, der er mellem borger og myndighed i kraft af den magt, myndigheden kan udøve forstå borgernes mangfoldighed gennem brug af forskellige borgertyper/personas have viden om metoder og værktøjer, som kan hjælpe i afklaringen af borgerens situation og behov forstå servicebegrebet generelt set og i forhold til borgerbetjeningen have kendskab til elementær servicepsykologi og kunne anvende den i praksis have kendskab til de forskellige kommunikationsplatforme, herunder forstå de særlige muligheder og udfordringer forstå, at borgerne så vidt muligt skal betjene sig selv og have viden om de forskellige løsningers styrker og svagheder set i forhold til forskellige borgertyper og situationer have kendskab til de nationale, regionale og kommunale digitaliseringsstrategier og til, hvad de betyder for praksis f.eks. på egen arbejdsplads Færdigheder kunne vejlede borgerne i selvbetjeningsløsninger og offentlige informationsportaler og vurdere systemernes og løsningernes styrker og svagheder i forhold til borgerens behov og forudsætninger forstå, hvad god service er, og kunne praktisere den ud fra de givne rammer kunne analysere og vurdere henvendelsens karakter og anvende denne viden for at levere den bedste og mest effektive service i den enkelte situation have viden om egne, lokale politikker og strategier på disse områder og kunne vurdere, hvilken betydning de har i praksis for den service, der leveres på egen arbejdsplads kunne anvende de grundlæggende forvaltningsretlige regler i praksis i forhold til de udfordringer, de forskellige borgerhenvendelser stiller kunne anvende og medbetjene på alle selvbetjeningsløsninger og informationsportaler. Kompetence have viden om digitale selvbetjeningsløsninger og informationsportaler og kunne anvende denne viden til at finde information om ydelser, regler og situationer, også uden for den enkelte studerendes eget fagområde kunne levere en god og helhedsorienteret service ud fra borgerens livssituation, herunder kunne vurdere, hvilke ydelser der er relevante i den enkelte situation 32

33 kunne vurdere, hvilke behov borgeren måtte have ud over at få løst den konkrete opgave (helhedsorienteret vejledning) kunne yde råd og vejledning i forbindelse med de ydelser, der er relevante ud fra borgerens livssituation kunne vurdere, hvilke forskellige krav der stilles til kommunikationen alt efter, hvilken karakter henvendelsen har. Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en stillet opgave og med et døgns forberedelsestid. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 33

34 Valgmodul Titel Budget og regnskab Formål Formålet med undervisningen i faget er, at de studerende udvikler sig fagligt og personligt, så de kan forstå budget- og regnskabsarbejdets betydning i kommuner og regioner og selvstændigt kan foretage praksisnære analyser og udføre opgaver i arbejdet med budget og regnskab. Modulets hovedtemaer Overordnede rammer for budget- og regnskabsarbejde Styrelsesloven Kommunalfuldmagt Budgetloven Budget- og regnskabssystemer for kommuner og regioner Basiselementer i det daglige arbejde med budget og regnskab Bevillingsniveau og disponering Bevillingstyper Bogføring og kontering Principper for økonomistyring Hvordan foregår økonomistyringen i afdelingen? Forskellige former for økonomisk styring Decentralisering Budgetopfølgning Hvordan bliver styringsgrundlaget til i kommunen/regionen? Forudsætninger Budgetlægning hvorfor? Budgetlægning hvordan? Hvordan kontrolleres opfyldelsen af budgettet og dets forudsætninger Den overordnede budgetopfølgning Regnskab Revision Hvordan påvirkes kommunens/regionens økonomi og opgaveløsning af staten? Regeringens aftaler med kommuner og regioner om økonomien Lov- og cirkulæreprogrammet/dut Tilskud, udligning og refusion Rammeaftaler og takstbetaling Finansloven Øvrige internationale, nationale og lokale beslutninger Metoder og værktøjer til økonomisk planlægning og styring (anvendes i undervisningen i de øvrige emner) Budget- og regnskabssystemer for kommuner og regioner Budgetlægning og styring Regnskab Analyseværktøjer IT og digitalisering 34

35 Læringsmål og udbytte Viden have en teoretisk viden om rammerne for budget- og regnskabsarbejdet have viden om og praktisk forståelse for arbejdet med budget og regnskab have viden om det offentliges rolle i samfundsøkonomien og forstå, hvordan samfundsøkonomien og staten påvirker kommunens/regionens økonomi og opgaveløsning. forstå sammenhængen mellem de daglige økonomiopgaver og kommunens/regionens økonomistyring have en teoretisk forståelse for baggrunden for decentralisering Færdigheder kunne anvende økonomistyringsværktøjer i praksis digitalt kunne finde relevante love og arbejde metodisk og systematisk med dem, således at de kan anvende dem på konkrete problemstillinger kunne formidle deres viden om og forståelse for relevante problemstillinger og handlemuligheder til kolleger og brugere Kompetence blive i stand til selvstændigt at analysere og udføre daglige opgaver i arbejdet med budget og regnskab kunne deltage i samarbejdet om udarbejdelse af budget og regnskab i institutionen/på afdelingen kunne udvikle egen praksis i forbindelse med løsning af institutionens/afdelingens budget- og regnskabsopgaver Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case og med forberedelsestid. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 35

36 Valgmodul Titel Den digitalt bevidste medarbejder databeskyttelsesforordning og forandringskommunikation Formål Formålet med modulet er, at den studerende opnår indsigt i databeskyttelsesforordningen, herunder de generelle bestemmelser og principper, borgernes rettigheder og medarbejdernes pligter i takt med øget anvendelse af forskellige platforme og informationsteknologier. Modulet giver de studerende viden og indsigt i databeskyttelsesforordningens lovmæssige rammer for den offentlige virksomhed. Modulet skal styrke de studerendes evne til at udføre korrekt sagsbehandling inden for databeskyttelsesforordningens rammer. Modulet styrker de studerendes evne til at kunne analysere og vurdere konkrete forvaltningsretlige problemstillinger og deres sammenhænge med databeskyttelsesforordningen, hvilket sker ved at inddrage konkrete sager. Endvidere skal de studerende kunne fungere som forandringsagenter på egen arbejdsplads med henblik på at udvikle, kommunikere og facilitere nye arbejdsgange, som understøtter arbejdspladsens digitale bevidsthed og arbejdet med persondata. Modulets hovedtemaer Digital databeskyttelse Sammenhæng i udviklingstendenser og de lovmæssige rammer Data og personoplysninger i sagsbehandlingen Arbejdet med kommunikation i en datadrevet hverdag Læringsmål og udbytte Viden have grundlæggende viden om de lovgivningsmæssige rammer, målsætninger og standarder, der er for databeskyttelsesforordningen have indsigt i, hvordan digitalisering påvirker anvendelse af personfølsomme oplysninger i en offentlige organisation forstå databeskyttelsesforordningens udfordringer herunder digital adfærd få indsigt i digitale arbejdsprocesser i egen organisation forstå forandringskommunikation som et værktøj i forbindelse med en forandring som implementering af databeskyttelsesforordningen Færdigheder kunne anvende lovgivningen på konkrete problemstillinger i egen organisation 36

37 anvende forandringskommunikation i implementeringen af databeskyttelsesforordningen i egen organisation Kompetencer med udgangspunkt i egen arbejdsfunktion, viden og praksis kunne foretage korrekt og professionel sagsbehandling og udvikle egen praksis ud fra en professionel tilgang kunne understøtte en konkret udvikling/forandring i egen organisation mestre at anvende og behandle data inden for databeskyttelsesforordningens rammer forstå og analysere organisatoriske og arbejdsmæssige konsekvenser ved implementeringen af databeskyttelsesforordningen deltage aktivt i rollen som ambassadør og sparringspartner for kolleger og ledelse i forbindelse med forandringsprocesser, som databeskyttelsesforordningen medfører Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve. Individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført den obligatoriske hjemmeopgave for at kunne blive indstillet til eksamen. 37

38 Valgmodul Titel Den innovative medarbejder Formål I modulet får de studerende: kompetencer i hverdagsinnovation, så de aktivt og selvstændigt kan deltage i, igangsætte og inspirere den stadige udvikling af deres arbejdsplads i en kommune eller region med afsæt i kerneopgaven personlige og faglige forudsætninger for at kunne bidrage til etablering og udvikling af en innovationskultur på egen arbejdsplads kompetencer til at se innovation i et større perspektiv og få forståelse for baggrunden for innovation og betydningen af skabelsen af innovative mindset kompetencer til aktivt at kunne indgå som ressourceperson/ inspirator i forbindelse med gennemførelse af innovationsprojekter kompetencer til aktivt at involvere egen ledelse i forhold til merværdi og transfereffekt. Modulets hovedtemaer Hvad er innovation og hvad kan innoveres? Innovationsbegreber Arbejdet med innovation Design af eget innovationsprojekt Innovationskompetencer Innovationsspørgsmål Kreativ selvtillid Innovationsmodeller - Innovationsdiamanten - Innovationsmodeller - Innovationsmetoder Roller og positioner som innovativ medarbejder - Italesættelse af roller og positioner - Rollen som facilitator - Egne præferencer og kompetencer Innovationskultur - Kendetegn ved innovativ kultur - Skabelse af innovativ kultur - Betydning af ledelsesbevågenhed Læringsmål og udbytte Viden have viden om, hvordan innovative processer og projekter spiller sammen med såvel operationelle som strategiske indsatser på arbejdspladsen have viden om, hvordan de griber en innovationsopgave an fra opdagelse over ideudvikling til implementering 38

39 have viden om forskellige former for innovation, innovationsmodeller og innovationsmetoder forstå egne personlige ressourcer og udfordringer som innovativ medarbejder i samspil med afdelingens/organisationens kultur forstå betydningen af innovation i et større samfundsmæssigt perspektiv. Færdigheder kunne omsætte teorier om innovation til praksis i en konkret case med relevans for egen arbejdsplads kunne anvende procesfacilliterende værktøjer og kunne analysere og vurdere dilemmaer fra hverdagen ud fra en innovativ vinkel kunne anvende forskellige kreative metoder og dialogværktøjer som redskab i skabelsen af læringsbefordrende og innovative arbejdsmiljøer kunne formulere innovationsspørgsmål samt undrings-/arbejdsspørgsmål. Kompetence kunne identificere og vurdere muligheder for innovation inden for eget arbejdsfelt vurdere, hvilke betingelser der skal være til stede, for at et innovationsprojekt kan lykkes Opnår tilstrækkelig kreativ selvtillid (creative confidence) til at kunne igangsætte og bidrage til innovative tiltag på en arbejdsplads kunne motivere og involvere kolleger og samarbejdspartnere i innovation og særligt i eget innovative mindset kunne håndtere modstand og forandringsreaktioner og lære at bruge dialogværktøjer som redskab i skabelsen af innovative arbejdsmiljøer. Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 39

40 Valgmodul Titel Digitalisering på din arbejdsplads Formål I faget får de studerende forståelse for deres egen rolle i forbindelse med digitalisering. De opnår viden om, hvordan digitaliseringen påvirker organisationen og kulturen på arbejdspladsen. kunne anvende værktøjer til analyse af arbejdsgange og vurdering af indsats og effekt. De studerende bliver i stand til i praksis at medvirke aktivt og konstruktivt i arbejdet med innovation og digitalisering på egen arbejdsplads. Desuden skal de studerende kunne anvende projektarbejdsformen med henblik på at gennemføre digitaliseringsprojekter. Endvidere skal de studerende kunne fungere som tovholder på udviklingsprojekter med henblik på at facilitere og udvikle nye arbejdsgange, som understøtter arbejdspladsens digitale strategi. selvstændigt kunne bidrage til implementering og tilpasning af selvbetjeningsløsninger, herunder kunne kommunikere med eksterne leverandører. Modulets hovedtemaer Værktøj til digitalisering Forstå anvendelsen af business case, arbejdsgangsanalyse, effekt og effektmåling Vurdering af økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser ved digitalisering Opsætning af målepunkter Risikovurdering Udformning og beskrivelse af idégrundlag Projektarbejdsform Gevinstrealisering Forstå, hvordan en realiseret gevinst (besparelse eller løft i kvaliteten) i praksis dokumenteres, hjemtages og realiseres Strategier og udviklingstendenser og lovmæssige rammer for digitalisering Forstå samarbejdet omkring digitalisering Lovgivning på området Innovation og nye måder at løse opgaver på Teknologiens nye anvendelsesmuligheder Menneskelige aspekter ved digitalisering Læringsmål og udbytte Viden forstå egne og kollegers reaktionsmønstre i forbindelse med digital effektivisering forstå tidens trends vedr. digitalisering, herunder den teknologiske udvikling forstå de mål, der er opsat for brugen af selvbetjeningsløsninger, herunder centralt anvendt teori og praksis have et detaljeret kendskab til de fælles offentlige initiativer og strategier 40

41 have viden om de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier og de mål, som er opsat for brugen af digitale løsninger have viden om de lovmæssige rammer, der er for digitalisering, således at de kan anvende dem på konkrete problemstillinger have viden om innovative metoder forstå og have og viden om, hvilke udfordringer der kan være i forbindelse med implementering af nye IT-systemer Færdigheder kunne analysere og stille forslag til optimering af arbejdsgangene i egen afdeling kunne udarbejde basale business cases med henblik på at vurdere et potentiale i en given forandring kunne arbejde innovativt med nye digitaliseringsmuligheder kunne beskrive den forventede effekt samt metode til effektmåling kunne anvende projektarbejdsformen kunne deltage i møder med leverandører og formidle konkrete problemstillinger i forhold til brugen af leverandørernes produkter kunne anvende centrale metoder og redskaber til forandringsprocesser med opbakning fra ledelsen kunne omsætte og formidle mål i strategier til konkrete handlinger Kompetence med udgangspunkt i deres egen arbejdssituation og praksis kunne håndtere ny viden om, hvordan digitalisering kan øge kvaliteten i arbejdet. kunne udvikle og eventuelt optimere arbejdsgangene og udvikle ny praksis kunne udvikle konkrete forslag til digitalisering på egen arbejdsplads og dokumentere virkningerne i en business case, herunder kunne vurdere de økonomiske, organisatoriske og arbejdsmæssige konsekvenser ved digitalisering have kendskab til principperne bag gevinstrealisering kunne vurdere, hvor der kan effektiviseres og ændres på arbejdsgange i det daglige kunne deltage som en aktiv sparringspartner for kolleger og ledelse i forbindelse med forandringsprocesser med en professionel tilgang. 41

42 Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve. Individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 42

43 Valgmodul Titel Fremtidens byggesagsmedarbejder Formål Formålet med faget er, at de studerende får de bedste forudsætninger for at kunne medvirke til en helhedsorienteret myndighedsbehandling med afsæt i et nyt mind-set, som har fokus den løsningsfokuserede dialog, som kan og skal skabe værdi i forhold til samfund, borgere og virksomheder. Samskabelsesperspektiver, rolleforståelser og relationsforståelse er derfor grundpræmissen i fagets juridiske og metodiske tilgang samtidig med, at de studerendes tværfaglige blik skærpes, når lovområdernes indbyrdes sammenhæng kobles. Faget skal derfor bidrage til at de studerende medvirker til en god og ordentlig myndighedsbehandling i henhold til lov og retssikkerhed samtidig med, at borgere og virksomheder føler sig hørt og mødt på drømme og intentioner. Modulets hovedtemaer Modulet vil styrke den studerendes juridiske og metodiske kompetencer med afsæt i servicemålsaftalens vilkårs- og mulighedsrum. Modulet vil tillige rette et særligt fokus på den ændrede myndighedsrolle, hvor forhåndsdialog og et løsningsfokuseret mind-set er et grundvilkår. Modulet vil således som baggrundstæppe for byggeloven og bygningsreglementet fokusere på at styrke den studerendes kompetencer, så borgere og erhvervsliv kan føle sig mødt, hørt og forstået. Personlige og faglige forudsætninger for at medvirke til yde en kvalificeret byggesagsbehandling på et stærkt juridisk metodefundament ud fra en helhedsforståelse og en indsigt i lovområdernes indbyrdes sammenhæng Forståelse for byggesagsområdets lovområder byggeloven og bygningsreglementet samt relationen til planloven, herunder kunne navigere og gøre brug af loven i forhold til myndighedsafgørelser og kvalitetsforbedringer Forståelse for og kompetencer til at kunne se potentialer for øget effektivitet i den kommunale byggesagsbehandling; herunder i en digitaliseringsammenhæng Udvikle kompetencer i rolleforståelse, relationer til kollegaer og samspil med eksterne aktører i et samskabelsesperspektiv, herunder at kunne tage selvstændigt initiativ til at igangsætte nye udviklingstiltag og inspirere kollegaer hen mod fremtidens kommunale byggesagsbehandling Kompetencer til at se sig selv i rollen, skabe udvikling i kommunen og få forståelse for den baggrund, der ligger til grund for udvikling, konsultative og kommunikative færdigheder herunder viden om personlig udvikling og dybere forståelse for menneskelig adfærd. Disse kompetencer sætter byggesagsbehandleren i stand til at agere endnu mere bevidste, ansvarlige og proaktivt i deres arbejde. 43

44 Læringsmål og udbytte Viden - forstå bredden og sammenhængen i byggesagsbehandlingens opgaver, herunder sammenhæng i forhold til øvrige forvaltningsområder - have sammenhængende indsigt i lovgrundlaget og lovhierarkiet for kommuners og regioners styrelse, herunder hvorledes den offentlige sektor og det politiske system er opbygget og udviklet i det demokratiske Danmark - kunne reflektere over de værdier og politiske strømninger, der er med til at påvirke byggesagsbehandlingens rammevilkår, herunder ændringer i perspektiver på myndighedsrollen - forstå, hvordan korrekt byggesagsbehandling gennemføres ved hjælp af juridisk metode og håndtering af relevant lovgivning - forstå grundlæggende kommunikationsforståelser og basal servicepsykologi i byggesagsbehandlingen Færdigheder - kunne anvende relevante love og arbejde metodisk og systematisk med dem, således at de kan anvende dem på konkrete problemstillinger i deres daglige arbejde med byggesagsbehandling i en digital kontekst - få bedre forudsætninger for at deltage i en sammenhængende sagsbehandling og opgaveløsning og i forskellige samarbejdsformer, herunder samarbejde med selskaber på fx forsyningsområdet - blive i stand til at medvirke til forvaltningsretlig og etisk korrekt myndighedsudøvelse og vejledning - blive i stand til at analysere konkrete henvendelser/sager, opstille forskellige løsningsmuligheder og vurdere, hvordan sagstypen kan behandles Kompetencer - kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - kunne udvikle egen praksis i en struktureret sammenhæng - opnå større forståelse for egen rolle, funktion og positionering som byggesagsbehandler med indsigt i og respekt for eksterne interesser og i samspil med andre fagområder - kunne varetage koordinatorrollen i komplekse byggesager - opnå indsigt i, hvordan man som byggesagsbehandler kan navigere klogt, legalt og etisk forsvarligt i krydspresset mellem forskellige interesser og logikker, herunder kommunikation og servicepsykologi 44

45 - kunne håndtere konfliktfyldte byggesagsbehandlingssager på en professionel og konstruktiv måde - kunne reflektere over egen rolle i sammenhæng med omverdenen og i forhold til den kommunale organisation samt egen fremtidige kompetenceudvikling hertil - have indsigt og forståelse for samspillet med det politiske niveau Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en stillet opgave og med et døgns forberedelsestid. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 45

46 Valgmodul Titel Kommunal opkrævning Formål Formålet med modulet er, at de studerende skal kunne udfylde og forstå rollen som kommunal opkrævningsmedarbejder i de danske kommuner. I modulet får de studerende kvalifikationer til at kunne planlægge og udføre opgaver i den kommunale opkrævning og kompetencer til at medvirke til en sammenhængende opgaveløsning, der har til formål at forebygge restancer og forhindre udnyttelse og misbrug af offentlige ydelser. De studerende får kompetencer til at kunne levere helhedsorienteret kommunal opkrævning med borgeren i centrum. i en samskabende proces kunne guide borgeren gennem de forskellige digitale muligheder og tilbud, herunder levere medbetjening og være en aktiv medspiller. Modulets hovedtemaer - kunne finde relevante love og arbejde systematisk med dem, således at de kan anvende dem på konkrete problemstillinger - blive i stand til selvstændigt at analysere og vurdere konkrete problemstillinger, så de kan sikre, at de krav, der bliver rettet mod borgerne, er retsgyldige - gennem øget forståelse for sammenhæng i opgaveløsningen blive bedre til at løse opgaverne effektivt og yde borgere og erhvervsliv bedre service - opnå forståelse for, hvordan der i samarbejdet med andre kommunale afdelinger og SKAT kan opnås større sammenhæng i opgaveløsningen, og kunne udarbejde handleplaner for indførelse af en sammenhængende opgaveløsning - opnår forståelse for betydningen af, at opgaverne løses i et godt samarbejde med borgere, erhvervsliv og kolleger, samt for deres egen rolle i dette samarbejde - blive i stand til at planlægge og udføre opgaver i den kommunale opkrævningsopgave. Læringsmål og udbytte Viden opnå overordnet viden om sammenhænge og organisering i det offentlige system og forståelse for opgavefordelingen mellem staten og kommunerne have forståelse for kommunens opgaver og pligter i forhold til den kommunale opkrævning samt inddrivelse have viden om de overordnede lovgivningsmæssige rammer og vide, hvilken praktisk betydning de har for opkrævningsarbejdet, herunder i relation til afgørelser og klager 46

47 forstå de overordnede samfundsmæssige tendenser for, hvordan vi indretter os i det offentlige, og hvad der er baggrunden for, at der kan udøves kommunal opkrævning forstå borgerbegrebet og dets varianter. Desuden skal de studerende opnå forståelse for den særlige relation, der er mellem borger og myndighed i kraft af den magt, myndigheden kan udøve forstå servicebegrebet generelt set og i forhold til sammenhængen mellem restanceforebyggelse og borgernes oplevelse af god og effektiv service have kendskab til de forskellige kommunikationsplatforme, herunder de forskellige digitale løsninger. Færdigheder kunne vurdere muligheder og begrænsninger i lovgivningen i relation til udveksling af oplysninger, herunder god sagsbehandlingsskik forstå, hvad god service er, og kunne praktisere den ud fra de givne rammer kunne analysere og vurdere en konkret opkrævning og anvende denne viden for at levere den bedste og mest effektive service i den enkelte situation have viden om egne, lokale politikker og strategier for den kommunale opkrævning og kunne vurdere, hvilken betydning de har i praksis for den service, der leveres i egen kommune kunne anvende de grundlæggende forvaltningsretlige regler i praksis i forhold til de konkrete fordringer, så de kan fungere som kvalificerede sparringspartnere til andre dele af kommunens administration. Kompetence kunne levere en god og helhedsorienteret service ud fra borgerens livssituation, herunder kunne vurdere, hvordan restancer opstår samt hvilke tiltag der kan tages for at imødegå restancer kunne vurdere, hvilke behov borgeren måtte have (forståelse for tværgående samarbejde i kommune og helhedsorienteret vejledning) kunne vurdere, hvilke aspekter der har betydning for, at samtaler opleves som tilfredsstillende - både set fra borgerens synspunkt og fra kommunens kunne vurdere, hvilke forskellige krav der stilles til kommunikationen alt efter, hvilken karakter henvendelsen har kunne vurdere, hvilke digitale løsninger der kan anvendes ved betjening af borgerne kunne vurdere, hvilke muligheder for indsamling af oplysninger de digitale løsninger kan rumme. 47

48 Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en portfolio. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 48

49 Valgmodul Titel Kommunikation og formidling Formål I faget får de studerende personlige og faglige kompetencer til at håndtere kommunikation og formidling, og de lærer at: kommunikere professionelt i forskellige medier tilrettelægge en kommunikationsindsats fra start til slut formidle budskaber mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper analysere og vurdere tekster sprogligt skrive tekster i et velvalgt og korrekt sprog præsentere og formidle kommunikationsopgaver anvende værktøjer til at varetage rollen som mundtligt formidler. Modulets hovedtemaer Den organisatoriske ramme for kommunikation Hvad er kommunikationsproblemet Målgrupper og kommunikationsplanlægning Godt sprog og kommunikationskanaler Vejledning / feedback Mundtlig formidling og præsentation Læringsmål og udbytte Viden have teoretisk viden om vilkårene og rammerne for offentlig kommunikation have teoretisk viden om og forstå kommunikationens betydning for kommunen/regionen som helhed og for den enkelte medarbejder. Færdigheder kunne vurdere, hvad kommunikationsproblemet er i en konkret situation kunne identificere forskellige målgrupper deres interesser, forudsætninger og behov kunne anvende sproget og de rette kommunikationskanaler, så de kan formidle et budskab i et velvalgt og korrekt sprog ift. målgruppen kunne vejlede kolleger om løsningen af kommunikationsopgaver, både indholdsmæssigt og sprogligt kunne anvende mundtlige formidlings- og præsentationsteknikker Kompetence kunne tilrettelægge en kommunikationsindsats fra start til slut og kunne samarbejde med andre om det 49

50 kunne udvikle deres egen og organisationens skriftlige kommunikation, så de bliver bedre til at kommunikere professionelt i forskellige medier. Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 50

51 Valgmodul Titel Konflikthåndtering på arbejdspladsen Formål Formålet med modulet er, at de studerende lærer at håndtere arbejdslivets konflikter, så de kan handle på en reflekteret, konstruktiv og etisk måde i kommunikations- og konfliktsituationer både i forhold til borgere og kolleger. kunne analysere og håndtere konflikter i et lærings- og udviklingsperspektiv. Modulets hovedtemaer Personlige kompetencer og konfliktstil Indsigt i egne personlige og sociale kompetencer Personlighedens betydning for konflikters opståen og håndtering Lære at anvende egen type og konfliktstil optimalt Kommunikation Kommunikation og konflikter Positionering Relationer Etablering af gode samarbejdsrelationer Social kapital og relationel koordinering Samskabelse Magt og afmagt Organisations- og konfliktforståelse Forskellige syn på organisationer og konflikter Konflikter som drivkraft for forandring Organisationskultur Forandringsprocesser Læring på arbejdspladsen Konflikttyper og konfliktmodeller Konfliktdefinition og konfliktmodeller Konflikttyper Konflikthåndtering Konfliktens udspring Metoder til konflikthåndtering, herunder mægling Praktiske redskaber til konflikthåndtering Læringsmål og udbytte Viden have en teoretisk viden om konflikter i organisationer have viden om udvikling af samarbejdsrelationer og organisationskultur have teoretisk viden om kommunikation og roller forstå og kunne reflektere over, hvordan man kan anvende forskellige teoretiske tilgange til konflikthåndtering i praksis. 51

52 Færdigheder kunne analysere individuelle, organisatoriske og kulturelle forholds betydning for konflikters opståen, udvikling og håndtering kunne identificere konkrete konflikter og medvirke til, at de håndteres konstruktivt kunne analysere og vurdere konkrete kommunikations- og konfliktsituationer både i forhold til borgere og kolleger kunne vurdere, hvilke metoder og redskaber der kan anvendes til udvikling af samarbejdsrelationer og håndtering af konflikter. Kompetence kunne bruge konflikter som afsæt for at skabe læring og udvikling på arbejdspladsen kunne nuancere og udvide deres handlemuligheder i tilgangen til samarbejde og konflikthåndtering kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til kommunikations- og konfliktsituationer både i forhold til borgere og kolleger kunne deltage i konflikthåndterende processer i samarbejde med forskellige aktører på arbejdspladsen kunne medvirke til at skabe en konstruktiv konfliktkultur på arbejdspladsen kunne demonstrere selvrefleksion i forhold til egen rolle i konflikter. Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 52

53 Valgmodul Titel Ledelse i praksis Formål De studerende får indsigt i offentlig ledelse, ledelse som udøves gennem forskellige relationer og lederrollers forskellige aspekter samt rammer og vilkår for offentlig ledelse, som kan bibringe både en større forandringsparathed hos den enkelte samt en mulig afklaring af egne karriereveje. Samtidig får de studerende konkrete ledelses- og procesværktøjer, som de kan anvende i deres daglige job i konkrete arbejdssituationer med henblik på at agere fremtidig forandringsagent, at skabe følgeskab, selvledelse, teamledelse/-samarbejde, (relationel) koordinering, ledelse af projekter og i forhold til et muligt fremtidigt lederskab. De studerende får forståelse for organisationsteoriens udvikling i forhold til ledelse og bevidsthed om, hvad ledelse er, og hvordan forskellige strømninger konstant udvikler ledelse som fag. Målgruppe Modulets målgruppe er i høj grad studerende som allerede leder i forskellige relationer, når de taler med kollegaer, borgere og brugere. Ledelse ses altså ikke kun som en formel titel, men som en påvirkningsproces af andre henimod forskellige opsatte mål. Modulets hovedtemaer Ledelse også uden at have kors, bånd og stjerner på Hvad vil det sige at lede og at udøve ledelse i dagligdagen Tests som refleksions- og ledelsesværktøj Moderne ledelses- og organisationsteori og ledelsesforståelser i det offentlige Danmark Vilkår, rammer og forudsætninger i offentlig ledelse Ledelse i en offentlig og politisk styret organisation Lederskabet rammer, vilkår og magt i egen organisation Ledelses- og styringssystemer Indhold i ledelsesopgaven forventninger og krav Det personlige lederskab Hvad er det personlige lederskab? Mit ledelsesmæssige ståsted Mig og mit samspil med andre Min personlighed Ledelse i praksis - træningsbanen Ledelse og kommunikation Konflikthåndtering og den vanskelige ledelsessituation Coaching, spørgeteknik og aktiv lytning Ledelsesmæssige dilemmaer og udfordringer Læringsmål og udbytte Viden have udviklingsbaseret viden om moderne ledelses- og organisationsteori og ledelsesstrømninger 53

54 forstå lederrollens forskellige aspekter samt rammer og vilkår for offentlig ledelse kunne reflektere over det at være leder og forandringsagent og hvilke personlige træk de selv sætter i spil i ledelsesmæssige situationer Færdigheder kunne vurdere centrale metoder og relevante ledelsesværktøjer til ledelse i praksis og anvende i dem i konkrete situationer kunne anvende teori og praksis set i et ledelsesperspektiv, og foretage hensigtsmæssige løsninger/valg i deres daglige job/på arbejdspladsen kunne analysere og vurdere, hvad der er deres egne udfordringer i forhold til forandringsledelse og et evt. fremtidigt lederskab kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdsparter og brugere Kompetence kunne medvirke til proaktiv udvikling i konkrete situationer med henblik på fx selvledelse, teamledelse/-samarbejde og ledelse af projekter kunne deltage proaktivt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i relation til ledelse kunne udvikle egen praksis i konkrete arbejdssituationer med henblik på selvledelse, teamledelse/-samarbejde og ledelse af projekter kunne forholde sig til mulige perspektiver i modulets temaer og egen arbejdsplads i lyset af en øget digitalisering Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen Eksamensform: Intern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 54

55 Valgmodul Titel Personalejura og HR Formål I faget får de studerende personlige og faglige kompetencer og et indgående kendskab til bestemmelserne inden for løn- og personaleområdet, så de bliver i stand til at udføre opgaver inden for kommuners/regioners HR område. Modulets hovedtemaer Arbejdsmarkedet Personalepolitik og personaleplanlægning MED og arbejdsmiljø Retsgrundlaget og ansættelsesformer Lønforhold Kompetenceudvikling Ferie Sygdom og fravær af familiemæssige årsager Det sociale kapitel Seniorpolitik og pensionsformer Tjenstlige sanktioner og uansøgt afsked Læringsmål og udbytte Viden opnå et indgående kendskab til de bestemmelser, der anvendes inden for personaleområdet, og baggrunden for bestemmelserne, samt opnå forståelse for, hvordan de kan arbejde systematisk med disse bestemmelser i den daglige løn- og personaleadministration forstå betydningen af, at en organisation har en personalepolitik, og forstå, hvilken sammenhæng personalepolitik har med personaleplanlægning forstå, hvordan medarbejderne inddrages i arbejdet med medindflydelse og medbestemmelse Færdigheder kunne finde relevante love og arbejde metodisk og systematisk med dem således, at de kan anvende dem på konkrete problemstillinger kunne rådgive og udføre opgaver inden for HR området Kompetence kunne anvende den opnåede teoretiske viden på HR området til i praksis at udføre konkrete personaleadministrative opgaver analysere konkrete problemstillinger og udføre opgaver, hvor de skal fungere som konsulent inden for HR området 55

56 Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case og med forberedelsestid. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 56

57 Valgmodul Titel Projekter styring og ledelse Formål Formålet med undervisningen i faget er, at de studerende kan medvirke aktivt ved udvikling, etablering, styring og ledelse af projekter. Modulets hovedtemaer Hvad er et projekt Definition Hvilke opgaver kan løses projektorganiseret Forskellige måder at gennemføre projekter på Særlige forhold for projektarbejde i kommuner og regioner Projektets faser Idefase Planlægningsfase Gennemførelsesfase Implementeringsfase Afslutnings- og evalueringsfase Projektstyring/projektledelse Projektorganisering Projektlederen Projektmedarbejderne Styregruppen Andre projektroller Læringsmål og udbytte Viden i praksis kunne vurdere, hvilke opgaver der med fordel kan løses projektorganiseret kunne agere i og anvende projektarbejdsformens teori og metode og kunne vurdere et projekts organisering forstå, hvordan Business Case indgår i projektarbejdet Færdigheder med afsæt i projektarbejdets centrale metoder og redskaber kunne vurdere, hvilke fordele der er ved at benytte projektarbejdsformen, og hvilken betydning det har for et projekt, om det er forankret i direktionen eller på afdelingsniveau blive i stand til at analysere konsekvenser, opstille succeskriterier, identificere eventuelle barrierer samt anvende effektmål og komme med forslag til, hvordan man høster gevinsterne ved et projekt kunne vurdere, hvilke projektværktøjer der er relevante i givne situationer og anvende disse i konkrete projekter kunne formidle projektarbejdets problemstillinger og løsningsmuligheder til projektets deltagere og øvrige interessenter 57

58 forstå, hvad det vil sige at lede et projekt, herunder den konflikt projektdeltagerne kan være i, når de både har en linjechef og en projektleder have viden om reaktioner ved forandringsprocesser; herunder i implementeringsdelen af et projekt Kompetence kunne medvirke til udarbejdelsen og udviklingen af nye projekter kunne vurdere de forskellige roller i projektorganiseringen, herunder komme med forslag til bemandingen af det konkrete projekt kunne vurdere, hvad der definerer et projekt i kommuner og regioner og forstå forskellene mellem at arbejde i en projektorganisation og en linje/driftsorganisation kunne udarbejde et projektgrundlag på baggrund af en idé og/eller et/flere identificerede behov aktivt kunne udarbejde et målhierarki, deltage i målfastsættelse samt opstille en tidsplan med indlagte milepæle for arbejdet i et projekt kunne forholde sig til mulige perspektiver i modulets temaer og egen arbejdsplads i lyset af en øget digitalisering Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en stillet opgave og med et døgns forberedelsestid. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 58

59 Valgmodul Titel Retlige forhold hverdagsjura i det offentlige Formål forstå, hvordan regler og love anvendes ved løsningen af opgaver i institutioner og afdelinger forstå samspillet mellem de offentligretlige og de privatretlige regler kunne analysere og vurdere konkrete situationer med henblik på vejledning i deres daglige arbejde. Modulets hovedtemaer Introduktion til faget Den offentlige forvaltning og retsvæsenet organisation og opgavefordeling Person- og familieforhold Umyndighed og værgemål Børns retsstilling Ægteskabets retsvirkninger, herunder papirløst samliv Skifte og arv Aftaler Aftalers indgåelse Aftalers ophør Køb Løsøre med særlig vægt på køb Fast ejendom Leje af fast ejendom Erstatning og forsikring Grundlaget for erstatning Kommunale forsikringsforhold Læringsmål og udbytte Viden vide, hvor og hvordan de kan skaffe sig relevante informationer om love og regler, og forståelse for betydningen af, hvordan love og regler anvendes opnå viden om love og regler vedr. person- og familieforhold, herunder værgemål ægteskabets retsvirkninger arv og testamente så de kan vejlede og/eller henvise borgere og brugere, der henvender sig til dem med et problem have viden om vilkårene for indgåelse af aftaler ophævelse af aftaler og aftalers ugyldighed 59

60 fuldmagt køb, salg og pantsætning af løsøre køb og pantsætning af fast ejendom og tinglysning indgåelse af lejeaftaler og kunne anvende denne viden ved varetagelse af deres job have viden om de almindelige regler for ret til erstatning Færdigheder have bedre forudsætninger for at handle på et korrekt juridisk grundlag, herunder anvende juridisk metode ved varetagelsen af deres job i institutioner og afdelinger, herunder bevidsthed om deres egen rolle henholdsvis som myndighedsperson og når de handler og beslutter på aftalegrundlag Kompetence kunne analysere borgernes situation og vurdere, hvilken vejledning og henvisning borgerne har brug for i konkrete situationer kunne foretage en analyse af og vurdere konkrete situationer med henblik på vejledning i deres daglige arbejde kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case og med forberedelsestid. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 60

61 Valgmodul Titel Sagsbehandling Formål I faget får de studerende en forståelse for de forskellige aspekter i sagsbehandling, og de får kompetencer til at analysere og vurdere konkrete sager, så de kan anvende denne viden på en sagsbehandling fra oprettelse over forberedelse og afgørelse til afslutning. Modulets hovedtemaer Rammer for sagsbehandling Digitalisering Sagens behandling Kontrol og tilsyn Læringsmål og udbytte Viden forstå, hvordan en sags behandling tilrettelægges, og herunder vurdere, hvilke informationer det er relevant at indhente forstå opgavefordelingen mellem administrationen og politikerne og politikernes indflydelse på og rolle i sagsbehandlingen have viden om, hvilke instanser der kontrollerer eller fører tilsyn med den offentlige forvaltning. Færdigheder kunne finde relevante love og arbejde metodisk og systematisk med dem, således at de kan anvende dem på typiske konkrete problemstillinger forstå, hvordan de love, regler og rammer, der danner grundlag for administrativ sagsbehandling, kan anvendes systematisk i opgaveløsningen, og blive i stand til at vurdere, hvilke af disse bestemmelser, der er relevante i forhold til behandlingen af konkrete sager blive i stand til at vurdere, hvilke muligheder borgerne har for at få indsigt i dokumenter og sager hos offentlige myndigheder forstå betydningen af at iagttage god forvaltningsskik og god databehandlingsskik i hele sagsbehandlingsforløbet blive i stand til at træffe beslutning om, hvordan sagsbehandlingen skal håndteres, efterhånden som sagerne udvikler sig forstå, hvilke økonomiske og administrative konsekvenser manglende overholdelse af sagsbehandlingsreglerne kan få for sagsbehandlingen kunne vurdere, hvornår en sag mister sin retsgyldighed og hvornår sagen ikke længere har administrativ betydning 61

62 ud fra eksempler på konkrete sager fra egen hverdag kunne analysere og vurdere, hvilke oplysninger der er nødvendige for at belyse og afgøre sagen, herunder de økonomiske aspekter. De skal kunne fremskaffe og bearbejde de nødvendige oplysninger til brug for en overskuelig og kvalificeret sagsbehandling kunne udforme afgørelser, så de opfylder de formelle krav og er tilpasset modtagerens behov. Kompetence blive i stand til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre korrekt administrativ sagsbehandling og dermed professionelt indgå i samarbejde med relevante faggrupper og samarbejdsparter have fokus på rettidighed og administration samtidig med, at man tilbyder borgeren en samtale med kvalitet, og hvad kvalitet i denne forbindelse er og bør være kunne udvikle egen praksis i en struktureret sammenhæng. Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en stillet opgave og med et døgns forberedelsestid. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 62

63 Valgmodul Titel Social teori Formål Modulet skal give de studerende indblik i, hvordan sociale problemer opstår og fremtræder. få indsigt i sociologiske og psykologiske forklaringer på sociale problemer og forstå, hvordan velfærdsstaten og socialpolitikken historisk og aktuelt prioriterer og løser sociale problemer. forstå, hvilken rolle de som sagsbehandlere har i forhold til løsningen af borgernes problemer og aktuelle socialpolitiske prioriteringer. Modulets hovedtemaer Socialpolitikkens historiske perspektiver Socialpolitikkens historiske udvikling Normernes betydning Menneskesyn Politisk ideologi Konjunkturer Borgernes forventninger til det offentlige system og ydelser Introduktion til sociale teorier og metode Modernitet Globalisering Ulighed Magt Marginalisering Socialisering Identitet Udviklingspsykologi Metoder og værktøjer til afdækning af sociale problemer Centrale begreber Chanceulighed Social arv Fattigdomskriterier Mangel-, afviger-, konstruktivistisk perspektiv Marginalisering Samfunds- og sygdomsskabte sociale problemer Ledighed Sygdom Misbrug Sindslidelse Opvækstvilkår Sagsbehandlerens rolle Professionalisme Dobbeltrollen Magtesløshed Udfordringer og metoder i tværfagligt samarbejde/relationel koordinering Forskellige faggruppers perspektiver og dagsordener Retssikkerhed, kontrol og dokumentation Journalisering, kontrol og dokumentation for socialarbejdernes arbejde Forvaltningsloven Retssikkerhedsloven Persondataloven Offentlighedsloven 63

64 Læringsmål og udbytte Viden have viden om og forstå central anvendt teori og metode sociale problemers forskellige fremtrædelsesformer sociologiske og psykologiske forklaringer på sociale problemers opståen socialpolitikkens og velfærdsstatens udvikling og sammenhæng med internationale, nationale og lokale politiske og økonomiske forhold socialpolitiske grundholdninger borgernes historiske og aktuelle retsstilling i forhold til velfærdsstatens myndighedsudøvelse sagsbehandlerens rolle i krydsfeltet mellem myndighedsudøvelse og hjælper Færdigheder kunne anvende centrale metoder og redskaber kunne anvende teoretiske begreber til at analysere sociale problemstillinger kunne identificere forskellige perspektiver på sociale problemer og socialt arbejde kunne genkende grundbegreberne i socialt arbejde kunne udpege og vurdere forskellige sociale problemstillinger, deres betydning og deres samspil i konkrete borgercases kunne identificere og vurdere en borgers retstilling i forhold til sagsbehandlingsskridt i en konkret situation kunne formidle teoretiske og perspektivere sociale problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetence kunne handle inden for de aktuelle politiske, økonomiske og juridiske rammer for socialt arbejde kunne bringe deres viden om sociale problemers opståen og fremtræden ind i konkrete sagsbehandlingsområder kunne agere professionelt i krydsfeltet mellem borger og myndighed kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling 64

65 Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en stillet opgave og med et døgns forberedelsestid. Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 65

66 Valgmodul Titel Tværfaglighed og helhedsorientering i socialt arbejde/paksis i socialt arbejde (fra jan. 2019) Formål Modulet skal give de studerende viden om tendenser og metoder på det sociale område, så de systematisk og metodisk bl.a. skal kunne gennemføre sagsbehandling, herunder kunne møde borgeren ligeværdigt og respektfuldt. erhverve kendskab til de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for den sociale praksis og myndighedsrollen som sagsbehandler. Modulet skal give de studerende færdigheder i, hvordan den sociale lovgivning omsættes til praksis i forhold til beskæftigelse, børn og unge, psykiatri og handikap, og hvilke tilbud og ydelser det offentlige har til disse grupper. Modulets hovedtemaer Politik, målsætninger, tendenser på området Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde Digitalisering Rehabilitering Helhedsorientering Inddragelse af civilsamfundet Borgerinddragelse Evidensbaserede metoder Borgerens retssikkerhed Legalitetsprincippet Inddragelse af borgeren Forvaltningsretlige regler generelt Partshøring Notatpligt Aktindsigt Vejledningspligt Begrundelse/klagevejledning Tavshedspligt/videregivelse af oplysninger Magtanvendelse Dokumentation God forvaltningsskik Lovmæssige rammer Lov om social service Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Lov om sygedagpenge Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Forvaltningsloven Metoder og værktøjer Dokumentation Empowerment Paragraf 50-undersøgelser i børnesager Rehabiliteringsplaner Voksenudredningsmetoden (VUM) Mødet og samtaler med borgeren Sagsbehandlingsregler på beskæftigelsesområdet 66

67 Målgruppe Børn, unge og familier med særlige behov Ledige og sygemeldte Personer med handikap eller psykisk sygdom Tilbud og ydelser Særlige tilbud til familie, børn og unge Tilbud til ledige og sygemeldte Særlige tilbud til personer med handikap eller psykisk sygdom Læringsmål og udbytte Viden forstå, hvilke lovmæssige rammer der gælder for praksis på socialområdet have viden om, hvilke tendenser og metoder der er inden for social praksis og forstå baggrunden for dem vide, hvordan de økonomiske og sociale vilkår påvirker social- og beskæftigelsesområdet i det offentlige, private og civile samfund vide, hvilke opgaver der løses inden for social- og beskæftigelsesområdet, og forstå betydningen af sammenhæng og tværfaglighed i opgaveløsningen for den enkelte borger, såvel inden for området som i det offentlige, private og civile samfund forstå betydningen af, at opgaverne løses i samarbejde med borgeren og andre, eksempelvis kollegaer, andre faggrupper, instanser og det omgivende samfund få bedre forståelse for de administrative funktioners betydning i det borgerrettede arbejde Færdigheder kunne anvende de grundlæggende forvaltningsretlige regler og principper, der er gældende for al offentlig sagsbehandling på de sociale områder kunne finde og anvende de væsentligste bestemmelser i de lovgivninger, der danner grundlag for arbejdet inden for social- og beskæftigelsesområdet kunne analysere konkrete problemstillinger og vurdere, hvilke handlinger der er relevante i forhold til den konkrete opgaves art og borgerens behov, og kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og borgere kunne anvende centrale metoder, redskaber og færdigheder, inden for social praksis være i stand til at kommunikere og samarbejde tillidsfuld og respektfuldt med borgeren. 67

68 Kompetencer systematisk og metodisk kunne gennemføre sagsbehandling og andre arbejdsopgaver på det sociale område i overensstemmelse med gældende forvaltningsretlige regler kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang have overblik over metoder på det sociale område og kunne vurdere, hvordan og hvornår de skal anvendes kunne bidrage til udviklingen af social praksis i det offentlige, private og civile samfund Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i 24 timers opgave Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 68

69 Valgmodul Titel Viden og redskaber i kontrolindsatsen Formål Formålet med modulet er, at de studerende skal kende til motiverende metoder og tilgange i borgerdialogen samt sikre god koordination i sagerne. Der lægges således vægt på en helhedsorienteret tilgang til sagsbehandlingen. Desuden skal de studerende erhverve specifik viden om de lovmæssige regler, rammer og intentioner, som er gældende for kontrolområdet, herunder håndtering af personfølsomme oplysninger. ligeledes kunne anvende tilgængelige it-systemer samt anvende sociale medier med henblik på at belyse en sag. Modulets hovedtemaer Lovgivning, retligt grundlag og politiske målsætninger Hvad er socialt bedrageri Persondataloven Forvaltningsloven Offentlighedsloven Retssikkerhed loven på det sociale område, Cpr. Loven. Grundloven Div. specielle lovgivninger Vejledninger til lovgivning Sagsbehandlingsmæssige regler, herunder formalia Helhedsorienteret sagsbehandling Samarbejdet med øvrige offentlige myndigheder Samarbejdet med private både personer og virksomheder Tilgængelige IT-systemer og dokumenter Opslag og fremsøgning af oplysninger Redskaber til forberedelse af samtaler Sammenholde borgerens oplysninger med fremsøgt data Redskaber, samarbejde og systematik Anvendelse af sociale medier Instagram Twitter Facebook Youtube Hvad kan undersøges Læringsmål og udbytte Viden opnå viden om, hvilke systemer de kan hente oplysninger fra, herunder konkret fremsøgning af oplysninger til at belyse sager samt hvordan de sammenholder de hentede data med borgerens egne oplysninger i sagen have specifik viden om, hvilke love, reformer og incitamenter der anvendes i sagsbehandlingen samt hvilke muligheder den enkelte lovgivning åbner op for 69

70 have konkret viden i forhold til anvendelse af sociale medier i kontrolsager samt forstå, hvordan denne viden kan anvendes forstå betydningen af et tæt samarbejde med både offentlige og private aktører og opnå viden om, hvilke handlemuligheder et sådan samarbejde medfører Færdigheder kunne analysere og vurdere henvendelsens karakter og anvende denne viden til at sikre, at de rette data frembringes med henblik på at sikre den mest effektive belysning af en kontrolsag have forståelse for og kunne benytte den specifikke lovgivning på området, samt tilhørende vejledninger have viden om egne, lokale og nationale politikker og strategier på kontrolområdet og kunne vurdere, hvilken betydning de har i praksis for sagsbehandlingen af kontrol sager have forståelse for handle- og mulighedsrummet i anvendelsen af sociale medier samt forstå vigtigheden af etiske overvejelser i den forbindelse være i stand til at vurdere, hvilke samarbejdspartnerne der skal inddrages og bringes i spil i en given sag Kompetence være i stand til at anvende relevante IT-systemer som understøttende del af sagsbehandlingen være i stand til at kunne navigere i de lovgivninger, der bruges på området. kunne vurdere, hvilke indsatser der er relevante i den enkelte sag samt kunne sammenholde de forskellige oplysninger til en helhedsorienteret sagsbehandling selvstændigt kunne søge oplysninger via de sociale medier samt kunne vurdere, hvilke oplysninger der er relevante at anvende have indsigt i og kunne reflektere over egen rolle og opgaverne i forhold til borgeren, samarbejdspartnerne og systemet samt egen fremtidig kompetenceudvikling i tilknytning hertil Prøver og eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med modulets mål og indhold, som det fremgår af studieordningen. Eksamensform: Intern prøve Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en stillet opgave med et døgns forberedelse. 70

71 Øvrige informationer Den studerende skal have gennemført 1 obligatorisk hjemmeopgave for at kunne indstilles til eksamen. 71

72 Valgmodul Økonomistyring og controlling Formål Formålet med undervisningen på modulet er, at de studerende skal lære at kunne analysere økonomiske sammenhænge og forstå og kunne anvende begreberne i økonomisk styring. De får kompetencer til at kunne kontrollere og fastholde mål og strategier samt til at kunne formidle og præsentere økonomiske sammenhænge for ledelse, medarbejdere og borgere. Modulets hovedtemaer Samfundsøkonomi (10%) Sammenhængen i samfundsøkonomien Kommunal økonomi (vores økonomi) (20%) Styringslogikker Incitamenter og budgettildeling Økonomisk styring efter effekter Roller som økonomimedarbejder (40%) Økonomimedarbejderen som rådgiver for ledelsen Økonomimedarbejderen som sparringspartner for institutioner og afdelinger Økonomimedarbejderen som controller Økonomimedarbejderen som regnskabsmedarbejder Metoder og værktøjer (30%) Bearbejdning og formidling af data Metoder i controlling Ledelsesinformation Gevinstrealisering Læringsmål og udbytte Viden have viden om og forståelse for samfundsmæssige og lokale styringsbehov samt kunne vurdere, hvordan ændringer i statens styring kan påvirke kommunernes økonomi kunne forstå centralt anvendt økonomisk teori og metode og deres anvendelse i kommuners og regioners økonomistyring have viden om, hvordan incitamenter i budgettildeling påvirker motivationen i decentrale enheder have viden om styring via effekter, herunder fordele og ulemper/udfordringer have viden om og forståelse for de forskellige roller i den kommunale økonomistyring have viden om opgaverne i controlling 72

73 forstå, hvordan organisationens strategi kan fastholdes i det daglige have viden om opgørelse og brug af effekter i økonomistyring. Færdighed kunne vurdere og rådgive om økonomistyringsmetoder (via styringstrappen) kunne udføre opgaver i forbindelse med økonomisk analyse, styring og planlægning kunne vurdere og anvende forskellige økonomiske styringsredskaber samt kunne præsentere og formidle økonomiske problemstillinger kunne fremskaffe, anvende og formidle statistisk materiale i analyser kunne udarbejde ledelsesinformation på månedlig basis. Kompetence kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang kunne medvirke til at finde og implementere metoder, der understøtter kommunens økonomiske styring på konkrete områder kunne rådgive kollegaer og samarbejdspartnere om økonomiske spørgsmål og økonomistyringsværktøjer kunne samarbejde med forvaltninger og institutioner om økonomiske spørgsmål kunne formidle og præsentere økonomiske sammenhænge. Prøver og eksamen Formålet med eksamen i modulet er at dokumentere, i hvilken grad den studerende har opfyldt de læringsmål, der er fastsat for modulet i studieordningen for Kommunomuddannelsen. Intern prøve. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en stillet opgave med et døgns forberedelse. Yderligere information Den studerende skal have gennemført en obligatorisk opgave for at kunne indstilles til eksamen. 73

Studieordning for Kommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse. Gældende fra august 2016

Studieordning for Kommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse. Gældende fra august 2016 - Studieordning for Kommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse Gældende fra august 2016 01-08-2016 Indholdsfortegnelse Del I... 3 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3

Læs mere

uddannelsen MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL PÅ AKADEMINIVEAU GÆLDENDE FRA

uddannelsen MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL PÅ AKADEMINIVEAU GÆLDENDE FRA Komm munom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Forvaltning i kommuner og regioner ECTS-POINT ANTAL TIMER GÆLDENDE FRA 10 70 August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål

Læs mere

Studieordning for Kommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse

Studieordning for Kommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse Studieordning for Kommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse Gældende fra august 2014 03-12-2013 Indholdsfortegnelse Del I... 3 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3.

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

Studieordning for Sundhedskommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse

Studieordning for Sundhedskommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse Studieordning for Sundhedskommunomuddannelsen på Akademiniveau Videregående Voksenuddannelse Gældende fra august 2015 Indholdsfortegnelse Del I... 3 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Målgruppe

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU Studieordning for Sundhedskommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2018 Indholdsfortegnelse Del I... 3 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Målgruppe

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen...

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

SE ALLE MODULER PÅ COK.DK/KOMMUNOM

SE ALLE MODULER PÅ COK.DK/KOMMUNOM Kommunomuddannelsen Nøglen til udvikling er videreuddannelse Kommunomuddannelsen på akademiniveau er et godt bud på videreuddannelse. Som ansat i en kommune eller region er udvikling dit grundvilkår. Det

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015 GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Kommunomuddannelsen... 3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk [email protected] Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere