BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

Transkript

1 BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

2 Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold - hvordan gør vi? 11 indikatorer Om progressionsmålinger IT-værktøj til progressionsmålinger 6. Progressionsmåling som en del af samtalen At få svaret på spørgsmålene Motivation af borgerne Spørgsmål som en del af samtalen 7. Hvis du vil vide mere 2

3 1. Projektgruppe Bag projektet står Væksthuset, som finansierer projektets aktiviteter. Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, hvis overskud bl.a. går til udvikling, forskning og formidling på beskæftigelsesområdet. Du kan læse mere om Væksthuset på: Daglig leder af projektet er Charlotte Hansen fra Deloitte Consulting. Til projektet er knyttet en ekspertgruppe, som består af en række forskere og praktikere inden for beskæftigelsesområdet, der er med til at sikre den forskningsmæssige og praksisbaserede kvalitet i projektet. Ekspertgruppen bidrager ligeledes på forskellig vis i arbejdsgrupper, som leverer input til projektets forskellige faser. Projektets ekspertgruppe består af: Jan Rasmussen, Direktør, Væksthuset, formand for styregruppen Leif Tøfting Kongaard, Udviklingschef, Væksthuset Mikkel Hansen, Socialfaglig chef, Væksthuset Ann Kosecki, Specialkonsulent, Arbejdsmarkedskontor Øst Michael Rosholm, Professor og Research Director, Aarhus Universitet Thomas Bredgaard, Associate Professor, Aalborg Universitet Søren Peter Olesen, Associate Professor, Aalborg Universitet Leena Eskelinen, Docent, KORA Charlotte Hansen, Senior manager, Deloitte Consulting 3

4 2. Baggrund for projektet Baggrunden for projektet er, at det er en udfordring at måle de direkte effekter af en aktiveringsindsats. Der måles ofte på, om borgerne kommer i job eller uddannelse, selvforsørgelsesgrader, flytning i visitationskategorier mv., men det er ikke altid tilstrækkeligt i resultatmålingen af aktivitetsparate borgere. Her er det også relevant at måle, om borgeren er blevet mere arbejdsmarkedsparat og borgerens små skridt på vej mod job eller uddannelse. Input: Ledige borgere og en indsats Vejledning og opkvalificering Praktik Output: Job eller uddannelse Mangler viden om: Hvilke delmål er relevante at opnå for borgeren? Hvilke indsatser er gode til hvad? 4

5 3. Projektets målgruppe Projektets målgruppe er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (tidligere match 2) i aldersgruppen år. Projektet har valgt en bred målgruppe, således at testen af indikatorerne får bred gyldighed. Endvidere indgår alle indsatstyper samt passive perioder, hvor der kun er lovpligtige samtaler. Om unge Projektet havde oprindeligt fravalgt unge under 30 år, da fokus i indsatsen for de unge primært er uddannelsesparathed. Unge er dog medtaget i fire jobcentre (Sønderborg, Rebild, Gladsaxe og Vejen). Det er interessant for projektet, da vi herved kan teste, om indikatorerne også gælder for denne gruppe i forhold til uddannelsesparathed. 5

6 4. Projektets formål Virker aktivering for aktivitetsparate borgere? Bringer aktivering borgeren tættere på job? Projektet vil dokumentere, hvilke resultater aktiveringsindsatsen skaber ud over ordinær job/uddannelse, ændring i visitationskategorisering mv. Vi vil sikre os, at det vi måler på hænger sammen med at forbedre beskæftigelsessituationen for borgerne. Projektet vil: Belyse om og på hvilken måde aktiveringsforløb medvirker til at skabe forandring for borgerne - og dokumentere dette Belyse forskellige typer af aktiveringsindsatser og de resultater, de skaber Undersøge hvad den gode indsats er karakteriseret ved, og hvordan vi kan måle resultater af en indsats på en kvalificeret måde 6

7 Hvad kommer der ud af det? Vi bliver klogere på, hvad der virker Hvis indikatorerne har en sammenhæng med sandsynlighed for at få job, så ved vi, hvad der skal styres efter i indsatser Målrette dialog mellem jobcentre og udførere i aktiveringsindsatsen om formål med og specifikt indhold i aktivering Tydeliggøre formål med aktivering overfor borgerne Skærpe fokus i aktiveringsforløbet på den effekt, aktiveringen skal have den forandring der skal skabes for borger Målrette samtaler med borgeren fokus på de områder, der bør skabes forandring/progression på 7

8 Projektets tidsramme Projektet blev igangsat i 2011 og slutter i

9 5. Projektets indhold - hvordan gør vi? Projektets 10 jobcentre gennemfører progressionsmålinger (online spørgeskemaer) gennem 3 år på ca borgere, som kobles med DREAM-data. Både borgere og sagsbehandlere skal udfylde spørgeskemaer. Det er en selvstændig pointe, at borgere og sagsbehandlere ikke skal give et fælles svar. I spørgeskemaet til borgerne er der flere spørgsmål, der omhandler borgerens egen vurdering. I sagsbehandlerskemaet går vi efter en faglig vurdering baseret på viden om borgeren fra fx sagsbehandleren, borgeren selv, aktiveringspersonale, sundhedspersonale og praktikværter. 10 jobcentre medvirker: Faxe, Horsens, Rebild Silkeborg, Sønderborg, Thisted Vejen, Viborg Vordingborg, Aarhus Udover progressionsmålingerne gennemføres kvalitative casestudier, hvor ca. 25 borgere følges gennem to år af ph.d.-studerende Sophie Danneris Jensen. 9

10 11 indikatorer Progressionsmålingerne tager udgangspunkt i 11 indikatorer. Indikatorerne har baggrund i en omfattende kortlægning af viden fra internationale og nationale studier af, hvad der har betydning for målgruppens arbejdsmarkedsparathed og progression. Viden om arbejdsmarkedet mestring Koncentrationsevne mv. Borgers tro på at få arbejde Medarbejders tro på at borger får job Helbred Arbejdsmarkedsparathed Målrettethed Jobsøgningsadfærd Hverdags- Evne til at skabe kontakt Støtte fra netværk Samarbejdsevner 10

11 Om progressionsmålinger Både borger- og sagsbehandlerskemaet består af spørgsmål med svarkategorier fra 1 til 5 med udsagn formuleret til hvert skalatrin Borgerskema og sagsbehandlerskema skal som udgangspunkt besvares hver 3. måned Der skal gå mindst én måned mellem målinger, og der må helst ikke gå mere end 4 måneder imellem målingerne Borgerskemaet udfyldes som udgangspunkt i forbindelse med samtalen Der skal ikke måles på borgere, hvis forhold i deres livssituation gør det umuligt at besvare spørgsmålene målinger genoptages, så snart det er muligt Selv om en borger flytter visitationskategori undervejs, skal I fortsætte med at måle Hvis en borger kommer i job, men kommer tilbage til kontanthjælp, så genoptages målingerne. Borgeren slettes ikke fra progressionsmålingssystemet Anden aktør kan overtage målinger, hvis jobcenteret har lagt ansvaret ud for disse 11

12 IT-værktøj til progressionsmålinger Log ind på når du skal udfylde progressionsskemaer! Her kan du: Oprette borgere Flytte borgere mellem sagsbehandlere Udfylde sagsbehandler- og borgerskemaer Følge dine borgeres progression Hente vejledning til IT-systemet Hente tomme skemaer og progressionskort Hente rapporter om projektets status i dit jobcenter 12

13 6. Progressionsmåling som en del af samtalen Formålet er: 1. At borgeren får svaret på spørgsmålene 2. At bruge spørgsmål, emner og evt. svar i samtalen (fx med udgangspunkt i progressionskortet på baggrund af borgerens besvarelse) 13

14 At få svaret på spørgsmålene Det er frivilligt for borgerne at deltage Erfaring viser dog, at sagsbehandlers egen holdning til og formidling af opgaven er afgørende for hvor mange borgere, der deltager. Der skal indhentes samtykkeerklæring. Erklæringen fremkommer på første side af borgerspørgeskemaet, første gang borgeren åbner skemaet. Det er ikke muligt at påbegynde udfyldelsen af skemaet, før borgeren har godkendt samtykkeerklæringen. Borgerens besvarelse kan foregå ved at sagsbehandleren logger på computeren og beder borgeren svare. Sagsbehandleren hjælper gerne med forståelsesspørgsmål eller lignende. at borgeren forbereder sig hjemmefra ved at få spørgsmålene udleveret. at borgeren udfylder spørgsmålene på en papirversion, som sagsbehandleren derefter indtaster. at sagsbehandleren kontakter borgeren telefonisk (fx hvis borgeren er i praktik) og interviewer borgeren. 14

15 Motivation af borgerne Forslag Jobcentret deltager i et landsdækkende forskningsprojekt, hvor målet er at finde ud af, hvordan man bedst muligt hjælper personer i samme situation som dig. Derfor vil jeg bede dig svare på 11 spørgsmål, som du skal svare på, hver gang vi ses. Det foregår på computer, og jeg vil være her til at hjælpe dig, hvis der er noget, der er svært at forstå eller lyder mærkeligt. Det tager 5-10 minutter at svare måske lidt længere tid første gang. Det er vigtigt, at du prøver at svare så ærligt som muligt på spørgsmålene. Altså at du svarer, sådan som du har det lige for tiden. Det kan godt være, at du ved nogle af spørgsmålene ikke synes, at svarmulighederne ikke passer helt præcist til dig. Så svarer du bare så tæt på som muligt. Det er helt ok. Hvis der er spørgsmål, du ikke forstår, eller som du ikke synes, du kan svare på, så kan du bare spørge, så ser jeg, om jeg kan hjælpe med forståelsen. Ved at svare på spørgsmålene kan du hjælpe andre til at få den bedst mulige hjælp i forhold til job, uddannelse, behandling osv. Det gode ved emnerne i spørgeskemaerne er, at forskerne har fundet ud af, at det er nogle af de vigtigste områder at tale om og gøre noget ved, når man er i en lignende situation som dig. Det er ikke sikkert, at alle emnerne er lige relevante for dig, men der vil med stor sandsynlighed være flere af dem, som er relevante. 15

16 Spørgsmål som en del af samtalen Gode eksempler Du har svaret 3 på det her spørgsmål. Prøv at sige lidt mere om, hvad der får dig til at give det svar. Prøv at give nogle eksempler på, hvad det vil sige at være på et 3-tal. Når du har svaret 2 og ikke 3 hvad handler det så om? Hvad svarede du sidste gang og er der noget, der har ændret sig, som får dig til at sætte kryds et andet sted i dag? Hvis du spurgte din ven/mor/arbejdsgiver, hvad ville de så svare på det her spørgsmål? Hvilket område er vigtigst for dig lige nu hvad vil du gerne ændre på hvad fylder mest lige nu? Hvad er realistisk? Hvad er det første, du skal gøre for at nærme dig det tal? Eksempler på worst case: Sagsbehandleren scorer borgeren 3 på alle indikatorer, fordi man så mener, at man rammer nogenlunde præcist Sagsbehandleren scorer borgeren 1 første gang og 5 sidste gang for at vise, at de har leveret en god indsats 16

17 7. Hvis du vil vide mere Hvis du har spørgsmål til projektet, så kontakt i første omgang tovholderen eller din leder i jobcenteret. Du er også velkommen til at kontakte Deloitte: Charlotte Hansen: [email protected] eller tlf