Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Transkript

1 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne ogfængselsbetjenteneistatsfængsletøstjylland Kunstenatbalanceremellemdethårdeogdetbløde EnkvalitativundersøgelseafdettværfagligesamarbejdeiStatsfængsletØstjylland iforholdtilarbejdetmedresocialiseringafdenindsatte Udarbejdetaf: MaleneChristensen JulieEnghovedØstergaard GitteBaastrupDamgaard Hold:08IC,7.Semester Afleveringsdato:25.maj2011 Projektetsanslag: Hovedvejleder:AnnetteAukenAndreassen Bivejleder:JensEistrup DennerapporterudarbejdetafstuderendepåSocialrådgiveruddannelseniÅrhussomledietuddannelsesforløb.Denforeliggerurettetogudokumenteretfraskolenssideogsåledesetudtrykfor forfatternesegnesynspunkter,derikkenødvendigvisersammenfaldendemedskolensiøvrigt. Dennerapportellerdeleafherafmåkunoffentliggøresmedforfatternestilladelseihenholdtil gældendelovomophavsret. 1

2 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Forord Bachelorprojekteterudarbejdetudfraderetningslinjer,dererpåsocialrådgiveruddannelsenVIA UniversityCollegeAarhusangåendekravtilindhold. Kildehenvisningerneerudarbejdetudfrauddannelsensstandarterforlitteraturfortegnelseog litteraturhenvisninger. Viharudarbejdetenlisteoverhvemafgruppensmedlemmer,dererhovedansvarligforprojektets forskelligeafsnit(bilag14).allegruppemedlemmereransvarligeforudarbejdelsenafheleprojektet,idetalleharbidragetaktivttilindholdetisamtligeafsnit. MaleneChristensen JulieEnghovedØstergaard GitteBaastrupDamgaard 2

3 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Resumé Titel: OpkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjenteneiStatsfængsletØstjylland Kunstenatbalanceremellemdethårdeogdetbløde.EnkvalitativundersøgelseafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjenteneiStatsfængsletØstjylland. Problemformulering: HvordanopkvalificeresdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjenteneiStatsfængsletØstjylland? Metode: Metodiskeropgavenfunderetpåfireindividuelleinterviews,ogetfokusgruppeinterviewmedto socialrådgivereogtofængselsbetjente,deralletildagligtarbejderistatsfængsletøstjylland.vores videnskabsteoretiske tilgang var empirisk hermeneutisk, som sammen med det indsamlede datablevbearbejdetmedudgangspunktisteinarkvale. Konklusion: Ivoresprojektharvifokuspådettværfagligesamarbejde.Derunderharvisetpåfaglighed,modsatrettede menneskesyn og kulturens betydning for det tværfaglige samarbejde i Statsfængslet Østjylland. Detharværetvanskeligtatgiveetsamletoghelhedsorienteredeforslagtilopkvalificeringafdet tværfagligesamarbejdeistatsfængsletøstjylland.vianbefaler,atindividuelsupervisionigrupper kanværedetførstetrinpåvejenmodopkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjentene.detandettriniprocessen,kanværeenmeresynligledelse. 3

4 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Indhold 1.Indledning Problemformulering Læsevejledning Struktureniopgaven Kontekst Empiri BeskrivelseafStatsfængsletØstjylland Afgrænsningogmålgruppe Metode Videnskabsteoretiskforståelsesramme Forforståelse Ontologi Epistemologi Begrundelsesform Denforståendeforskningstype Undersøgelsesprojekt Eklekticisme Processen Design Detkvalitativeinterview Interviewguiden Fokusgruppeinterview Interviewsituationerne Interviewetskvalitet Informanten Interviewerenskvalifikationer Udvælgelseafinformanterne Fravalg ogtilvalgafinformanter Kontakttilinformanterne Etiskeovervejelser Oversigtoverinformanterne Databearbejdning Transskribering Meningsfortolkning Spørgsmålenesfordeleiforbindelsemedfortolkning Analytiskespørgsmåltileninterviewtekst TeoriA Socialrådgivernesogfængselsbetjentenesarbejdemeddeindsatte Samspiloginteraktion Strafogbelønning AnalyseA Analyseafsamspiloginteraktion Analyseafstrafogbelønning Delkonklusion...39 Andendel

5 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard 7.Refleksioner TeoriB Faglighed,menneskesynogdettværfagligesamarbejde Socialrådgiveren Fængselsbetjenten Roller,kompetencefordelingogtværfagligtsamarbejde TeoriC KultureniStatsfængsletØstjylland Organisationskulturen Normerogværdier Gruppesammensætning AnalyseB Analyseaffaglighed,menneskesynogdettværfagligesamarbejde Analyseafuddannelse Analyseafroller,kompetencefordelingogtværfagligtsamarbejde Delkonklusion AnalyseC AnalyseafkultureniStatsfængsletØstjylland Analyseaforganisationskulturen Analyseafnormerogværdier Analyseafgruppesammensætning Delkonklusion...79 Tredjedel Handleanvisninger Etiskerefleksioner Detpsykiskearbejdsmiljø Supervision Kritiskrefleksion Videnskabsteoriogforforståelse Empiri Interviewguiderne Interviewsituationen Udvælgelseafinformanterne Databearbejdning Analyse Handleanvisninger Konsekvenserafdenopnåedevidenformålgruppen Egenlæring Konklusion Perspektivering...96 Bilagsfortegnelse

6 1.Indledning Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard I Projektgodløsladelse arbejdesderpåatforbedreresocialiseringenafdeindsatte 1.Projektet fandtstediperioden2006tiludgangenaf2008.deteretmetodeudviklingsprojekt,ogmåletvar gøreovergangenfrafængseltilfrihedsålempeligsommuligtfordenindsatte.detoverordnede skabesammenhængiindsatsen 2. På baggrund af Projekt god løsladelse kan det udledes, at løsladelsesprocessen skal gøres så gennemskueligsommuligforsåveldeindsattesommyndighedspersonerne,derharindflydelsepå atskabeetfundamentaferfaringogvidenomsamarbejdetmellemkriminalforsorgenogkommunerne.dennevidenogerfaringmunderudiatetableresamarbejdsaftaler,derkanbidragetilat formålmedprojektetharværetatstøtteimplementeringenafdenlovgivningsmæssigeforpligtigelseforfængslerogkommunertilatkoordinereogsamarbejdeomhandleplanermedfokuspåat løsladelsen.løsladelsesprocessenskalforståssomheleafsoningsforløbetfordeindsatte fraind sættelsesdagtilresocialiseringvedendtafsoning.detgodetværfagligesamarbejdekræversamti digkendskabtilogrespektforhinandensarbejdsområder,hvoranerkendelsespillerenstorrolle 3. Vi forstår tværfagligt samarbejde som interaktionen mellem repræsentanter fra forskellige faggrupper. Vi afgrænser fremstillingen til, at forskellige faggrupper med forskellige menneskesyn, faglighedogtraditionstilhørsforhold,tilpassersighinandenogikkemodvirkerhinanden 4. Ovenståendeservisomdetideellemålfordettværfagligesamarbejde. Detkanudledesaf Projektgodløsladelse,atforatopnåmåletomhelhed,klarhedogsammen hængiløsladelsesprocessen,erdetvigtigtatopkvalificeredettværfagligesamarbejdefordein volveredemyndighedspersonereksempelvismellemsocialrådgiverneogfængselsbetjentene 5.Vi antager,atdettværfagligesamarbejdeerpåvirketafhenholdsvissocialrådgivernesogfængselsbetjentenesfaglighedogmenneskesynsamtdenkultur,dereksistererblandtsocialrådgiverneog fængselsbetjenteneistatsfængsletøstjylland.detcentraleidettværfagligesamarbejdebyggerpå voresantagelseom,atetfundamentaltkendskabtilogrespektforhinandensarbejdstilgangeer nødvendigtforatkunneudvikleetkollektivtudgangspunkt. 1 Ramsbøl2010s.3 2 Ibids.3 3 Lauvås2006s Ibids.13 5 Ramsbøl2010s.21 6

7 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Vivilundersøge,hvorvidtdetermuligtatopnåkendskabtilogrespektforhinandensfaglighedog menneskesynoganvendedenneindsigtienfællesideologi.hensigtenersamtidigatudnytteden speciellekompetence,somdenenkeltesocialrådgiverogfængselsbetjentbesidder 6. Vihardesudenipraktikken,iStatsfængsletØstjylland,oplevetnogleudfordringeridettværfaglige samarbejde mellem socialrådgiverne og fængselsbetjentene. Det kom til udtryk i modsatrettede menneskesyn i arbejdet med de indsatte. Socialrådgiverne arbejder primært helhedsorienteret, hvorimod fængselsbetjentene har fokus på de sikkerhedsmæssige perspektiver og ser dermed flerebegrænsninger. Påbaggrundafovenståendeantagelser,somerudledtaf Projektgodløsladelse ogpraktikkeni Statsfængslet Østjylland, finder vi det interessant at undersøge deres faglighed og menneskesyn samtdenkultur,dereksistererblandtsocialrådgiverneogfængselsbetjenteneistatsfængsletøstjylland.detdannersamtidigrammenominteressekonfliktenidettværfagligesamarbejde. Voreshensigtmedprojekteteratkunnebidragetilopkvalificeringafdettværfagligesamarbejde medhensyntilbådeeffektivitetogtrivsel,somharenstorbetydningforarbejdetmedresocialiseringafdenindsatte. 6 Lauvås2006s

8 1.1Problemformulering Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Konteksten og problemfeltet leder frem til, at projektet munder ud i en besvarelse af følgende problemformulering og underspørgsmål, som samtidig danner rammen for den overordnede strukturiprojektet: Underspørgsmål1: Hvordanarbejdersocialrådgiverneogfængselsbetjentenemeddeindsatte? Hvordan opkvalificeres det tværfaglige samarbejde mellem socialrådgiverne og fængselsbetjenteneistatsfængsletøstjylland? Underspørgsmål2: Hvilkenbetydningharfaglighed,menneskesynsamtkulturenfordettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjentene? Underspørgsmål 3: Hvilke handlemuligheder kan opkvalificere det tværfaglige samarbejde mellemsocialrådgiverneogfængselsbetjentene? 8

9 1.2Læsevejledning Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Vi vil i dette afsnit kort gennemgå projektets opbygning. Projektet starter med at redegøre for voresvalgafempiri,målgruppeogafgrænsningforatgivelæserenenindsigtikonteksten.der næstvilderbliveredegjortgrundigtforvoresmetodetilgang,somvilhavebetydningforhelepro Første del af projektet omhandler besvarelsen af underspørgsmål ét. Her vil der i teoriafsnit A, Andendelafprojektetomhandlerbesvarelsenafunderspørgsmålto.Hervilviførstredegørefor projektetsgenerellerefleksioner,somharbetydningfordenviderestruktur.dernæstvilandendel afprojektetbliveopdeltietteoriafsnitbogetteoriafsnitc.teoriafsnitbomhandlerfaglighedog jektetsærligtdesignudvikling.hereftervilstrukturenfølgeproblemformuleringenogdedertilhø rendeunderspørgsmål.detvilsige,atprojekteterbyggetopomkringtrehoveddele. redegøresforsamspiloginteraktionsamtstrafogbelønning,somefterfølgendevilbliveanalyseretianalyseafsnitaogsenerekonkluderespåanalysen. menneskesyn,ogheriredegøresforsocialrådgivernesogfængselsbetjentenesuddannelsesmæs sigebaggrundesamtroller,kundskaberogtværfagligtsamarbejde.teoriafsnitcomhandlerkultu ren i Statsfængslet Østjylland. Her vil der blive redegjort for organisationskulturen, normer og værdiersamtgruppesammensætning.disseredegørelservilefterfølgendebliveanalyseretianalyseafsnitbogcogderefterkonkluderespåanalyserne. TredjedelafprojektetomhandlerhandlemulighederiforholdtilanalyseafsnitBogCsamtenkritiskrefleksionoverprojektetsproces. Herefterkonkluderervipåheleprojektetienopsummerendekonklusion.Afslutningsvisreflektererviiforholdtiletalternativtfokusienperspektivering. 9

10 1.2.1Struktureniopgaven Del 1 Teori A Analyse A Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Indledning - problemformulering Felt Metode Design Del 2 Teori B Teori C Socialrådgiver uddannelse Organisationskultur Straf og belønning Samspil og interaktion Straf og belønning Samspil og interaktion Refleksions afsnit, nye fund Faglighed og menneskesyn Fængselsbetjent uddannelse Kultur Roller, kompetencefordeling og tværfagligt samarbejde Analyse B Uddannelse Roller, kompetencefordeing og tværfagligt samarbejde Analyse C Del 3 Normer og værdier Handleanvisninger Kritiske refleksioner nelse Normer og værdier Gruppesammensætning Organisationskultur Gruppesammensætning Konklusion Perspektivering 10

11 2.Kontekst Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Idetfølgendevilviredegørenærmerefor,hvordanviharindkredsetproblemformuleringiforhold tilpraksisfeltet. 2.1Empiri VivilindhentevoresempiritilprojektetiStatsfængselØstjylland.Vivilidettesamarbejde,interviewetosocialrådgivereogtofængselsbetjenteforatopnåindsigtideresarbejdeogsamarbejde. Disseinterviewsviltageformsomkvalitativesemistruktureredeinterviews,idetvivilforsøgeat forståinterviewpersonensegneopfattelseroglivsverdenmedhenblikpåatfortolkebetydningen afdetbeskrevne 7.Vivilintervieweietåbentogsocialtsamspilmelleminterviewpersonenogintervieweren,hvordererpladstiluddybningogskøniforholdtildenoverordnedestrukturiinterviewguiden 8.Samtidigvilvilaveetfokusgruppeinterviewmedenheterogengruppeafhenholdsvis socialrådgivere og fængselsbetjente. Dette interview vil tage form som et ikke styret interview, hvordererfokuspåatfåmangeforskelligesynspunkterfremiforholdtildettværfagligesamarbejde 9.Gruppesamspilletifokusgruppeinterviewetkangøredetlettereatudtrykkefølsommeog tabubelagteemner 10.Socialrådgiverneogfængselsbetjentenevilietgensidigtsamspilogkollektiv ordvekslingkunneudvekslesynspunkter,dermåskeellersikkeumiddelbartvillekommetiludtryki individuelleinterviews.disseudvekslingergiveretnuanceretogbredtbilledeafderestværfaglige samarbejde. Derudover vil vi i fokusgruppeinterviewet gøre brug af en observant, som vil forsøge at tilse de udsagninformanterneudtrykker.detteerbådeiforholdtildedirekteudsagnoginteraktioneni de individuelle interviews og i fokusgruppeinterviewet. Observanden vil undersøge, om der er konsensusmellemudsagneneoginteraktionen. 2.2BeskrivelseafStatsfængsletØstjylland ViharvalgtatbeskrivedenorganisatoriskeopbygningafStatsfængsletØstjylland,dadetharbetydningfordenkontekstsocialrådgiverneogfængselsbetjentenearbejderi.Denneopbygningkan havebetydningfordettværfagligesamarbejdeogfordenempiri,vivilindhente. 7 Kvale2009s.45 8 Ibids Ibids Ibids

12 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Fængsleterenstorinstitutionsomrummermangeforskelligeindsatte,hvorafsoningenforløber forskelligtafhængigtaf,hvilkenafdelingendenindsatteafsonerpå.statsfængsletøstjyllandrummer fem forskellige afdelinger, med hver deres funktion. De fire af afdelingerne har plads til 48 indsattefordeltpåtoetagermed24pladserihenholdsvisstueogpåførstesal.denfemteafdeling har36pladsertilrådighed. PåafdelingAistuen,opholderdeanholdteogvaretægtsfængsledesig,detvilsigepersoner,der endnuikkeharfåetendom.18afpladsernepåførstesalertilpersoner,derønskeratleveiet merekontrolleretformforfællesskab,ogdesidste6pladserertilkvinder.påafdelingbistuen placeresdeindsatte,somkanafsoneifællesskabmedandreogsomikkeharbehovforellerønsker behandling mod stofmisbrug. På første sal sidder de indsatte i et begrænset fællesskab. På afdelingcerbådestuenogførstesalfællesskabsafdelinger,hvordeindsattekanafsonesammen medandreogikkeharbehovforellerønskerbehandlingmodstofmisbrug.stuenpåafdelingder enstoffriafdeling,hvordeindsatteønskeratafsoneietstoffritmiljø.førstesalerbehandlingsafdelingen femmeren. Her gennemføres i samarbejde med behandlingsinstitutionen Hjulsøgaard behandlingmodforskelligemisbrugsproblemer.afdelingeerenafdelingmed24pladser.herplaceresstærktnegativtstyrendeindsatte,eksempelvisrockere.derudoverindeholderafdelingenen særligt sikret straf og isolationsafdeling med plads til 12 indsatte samt en sygeafdeling. For alle ensekretær, halvanden socialrådgivereogenstabaffængselsbetjente 12. afdelinger gælder beskæftigelsespligten 11, men beskæftigelsen kan ligeledes opfyldes ved deltagelseiskolensundervisning.tilhverafdelingerdertilknyttetenovervagtmester,envagtmester, VivilprimærtindhentevoresempiripåafdelingE.Detteskyldes,atvoreskontaktpersoniStats 2.3Afgrænsningogmålgruppe fængsletøstjyllandertilknyttetdenneafdeling,hvilketbetyderatstørstedelenafvoresinforman terarbejderpåafdelinge. Viafgrænserprojektettilatomhandlesocialrådgivernesogfængselsbetjentenestværfagligesamarbejde. Heri indgår deres faglighed, menneskesyn og den kultur, der eksisterer i Statsfængslet 11 Bekendtgørelseaflovomfuldbyrdelseafstrafmv.nr.1337af3.december2007.Kapitel8(Indsattesrettighederog pligterunderopholdetiafsoningsinstitutionen) StatsfængsletØstjylland:Afdelinger.FundetpåStatsfængsletØstjyllandshjemmeside31.marts

13 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Østjylland.Fængselsbetjentenebetegnesbetjentogikkefunktionær,dabetegnelsenfornylighar ændret sig til betjent 13. Den indsatte inddrages ikke i projektet. Dette skyldes, at vores undren bunderiudfordringerimellemsocialrådgiverneogfængselsbetjentene.dearbejdersammenom måletomresocialiseringafdeindsatte.voresfokuspåsamarbejdetkoncentrerersigomproces senfremforresultatet.denindsatteerhervedikkeendelafprojektet,idetdenindsatteikkeind virkerdirektepådettværfagligesamarbejde. 13 Kriminalforsorgen:Jobbet.FundetpåKriminalforsorgenshjemmesided.3.april

14 3.Metode Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores metodevalg, der har betydning for hele projektets opbygning,procesogresultat. 3.1Videnskabsteoretiskforståelsesramme Projektets videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk 14. Denne tilgang vil have betydning for både indhentelse af empiri, analyse og fortolkning. Den hermeneutiske tradition handler grundlæggende om at vedkende sig de underliggende tolkningspræmisser 15. Hermeneutikken blev i 1880erneformuleretsomalmenfortolkningsteori 16.Traditionenerhelheds ogmeningsorienteret ianskuelsenafdetvidenskabeligearbejde 17.Detvilsige,atfænomenerforståsgennemindlevelse ogfortolkningafhelhedersamtdeleogderesindbyrdespåvirkning.delenekankunforstås,hvis helhedeninddrages,ogomvendtforståshelhedenkun,hvisdelenetagesibetragtning.dereksistererderforetgensidigtforholdmellemdeleoghelhed etdialektisksamspil,somogsåbetegnesdenhermeneutiskecirkel 18. Ud fra af den hermeneutiske cirkel er et af de centrale begreber i hermeneutikken forståelse. Spørgsmåletomforståelseoghvordannyvidenskabesgennemforståelse,besvaresgennemnøgleordetforforståelse 19.Dettehenførertildenforståelse,deraltidgårforudforselveforståelsen. Pådennemådeervisommenneskerimødetmedmenneskerogverdenaldrigforudsætningsløse. Voresforforståelseudspringerafdenverden,visprogligtbærermedos,ogskabermedallevores erfaringerogfordommeensamlethorisont,hvorframødetmedverdenanskues 20. Denhermeneutiskeindfaldsvinkelforudsætterselvsagtindsigtiegenforforståelse,hvorfornedenståendeafsnitvilredegøreforvoresforforståelseiforholdtilprojektetsproblemstilling.Vierbevidsteomvoresindbyrdesforforståelser,sådisseikkedirektevilpåvirkeprocessen.Dennevildog spilleenrolleiforholdtilfortolkningen. 3.2Forforståelse Forforståelsenforudsætter,atvierbevidsteomegneværdierogholdninger.Såledesudgørdenne forståelse de forudsætninger, vi bringer med os videre. Forudsætningerne har betydning for, 14 Birkler2005s.95:Hermeneutikbetyderfortolkningskunstellerlærenomforståelse. 15 Aadland1997s Rønn2006s Ibids Ibids Birkler2005s Ibids.97 14

15 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard hvordanvimøderinformanterne 21,oghvordanviopleverderesforskelligefagligheder,menneske synsamtkulturenogdettværfagligesamarbejde.voresforforståelseomsocialrådgiverne,fæng selsbetjentene og deres tværfaglige samarbejde stammer blandt andet fra udtalelser i Projekt godløsladelse ogoplevelseripraktikkenistatsfængsletøstjylland. Voresforforståelsebyggerpåantagelserom,atdererproblematikkeridettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjentene.Dearbejderudfratoforskelligefaglighederog menneskesyn,ogsamtidigtpåvirkerderesindbyrdesarbejdemeddenindsatte.viopleversocial rådgiverneogfængselsbetjentenesomendelaftoforskelligeogmåskesværtforeneligekontek ster.vikanikkeseosfrifraantagelsenom,atsocialrådgiverneharenmererelevantsocialfaglig baggrundendfængselsbetjentene,samthvilkenbetydningkandethavefordettværfagligesamarbejdeogopnåelseafmåletomresocialiseringafdeindsatte.viharydermereenantagelseom, atsocialrådgiverneogfængselsbetjenteneideresarbejdemeddenindsatteerprægetafaspekter somsamspiloginteraktionsamtstrafogbelønning. Set i lyset af den ontologiske hermeneutik som filosoffen Hans Georg Gadamar har formuleret, skalvidenskabenikkeundgåfordomme 22.Idealetomenfordomsfrifortolkningermisvisende.Fortolkningforudsætter,atvialleredeharbegreber,teorierogforuddannelser,omdetfænomenvi vilforstå 23.Vivilsomundersøgereidetteprojektikkekunneforstånogetupåvirketafvoreshisto upåvirket af vores historie og fordomme, er det ikke mulig at finde objektive forklaringer uden indvirkningafvoresogandresfortolkninger 24.Fortolkningernekommeraltidførforklaringerne 25. rie,erfaringerogfordomme.viopleverdogordet,fordomme,negativtladetoggørderforløben derelevanterefleksioneriforholdtilovenståendeantagelserne.daviikkeeristandtilatforstå Ivoresprojektstuderervidettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjen teneogderesforskelligekontekster.vivilværebevidsteom,atdeermenneskerogikkebevidst løseobjekter 26.Deerselvfortolkendeindividerienverdenafbetydning,vifortolkerderforsubjek 21 SocialrådgiverneogfængselsfunktionærerneiStatsfængsletØstjylland. 22 Olsen2003s Ibids Ibids Ibids Ibids

16 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard ter,derselvfortolker 27.Vierbevidsteogrefleksiveomkring,atvisandsynligvisvillavegeneralise ringeriudviklingenafforståelseogviden,samtatvoresforforståelsevilprægearbejdetmedpro blemstillingen.vivurdererydermere,atdeterrelevantatredegøreforvoressamfundsvidenska belige metodetilgang i forhold til ontologien og epistemologien. Dette vil der redegøres for i de følgendeafsnit. 3.3Ontologi Ontologienerenlæreomgenstandensbeskaffenhed 28.Denbeskriverioverordnetforstandforholdetmellemiagttagerogverden,detvilsige,hvordanmaniagttagervirkeligheden.Ontologien fremlæggertopositioner;enkonstruktivistiskogenessensialistisk 29.Vilænerosopaddenkonstruktivistiske forståelse af verden. Her betragtes verden som en sproglig konstruktion. Det er igennemsproget,vilærer,kommunikererogkonstruerervoresfortolkningafverden 30.Detkommertiludtryk,nårviskalforståogforklaredettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneog fængselsbetjentene, idet vi vil se på, hvordan de italesætter deres arbejde, og hvordan deres handlinger,holdningerogadfærdkommertiludtryk. 3.4Epistemologi Inden for epistemelogien er der ligeledes to yder positioner; en objektivistisk eller en perspektivistisk 31.Centraltforprojekteter,atvivilhaveenvidenomsocialrådgivernesogfængselsbetjentenesarbejdemeddeindsatteogdenkultur,dereksistereriStatsfængsletØstjylland.Deressubjektivefortolkningtillæggesstorbetydning,ogvitilskriverosderforenperspektivistiskepistemelogi. Den perspektivistiske epistemelogi betyder derved, at vi accepterer som præmis, at vores videnomverdenerenfortolketviden,somikkekanløsrivesfrabegreber,paradigmerogsprogspil 32. Ved at tage udgangspunkt i den subjektive fortolkning får konteksten betydning, da de sammenhænge,manindgåri,vilindvirkepåoplevelsenafverden. Viudlederderfor,atsocialrådgiverneogfængselsbetjenteneharderesegnefortolkningerafver den,ogdenneerafhængigafdesammenhænge,deindgåri.vivilherundersøgeenproblemstil 27 Olsen2003s Ibids Ibids Ibids Ibids Ibids

17 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard lingsomperspektivistiske,fordiviforstårvoresvidenomverdensomenfortolkedeviden.vimener,atbegreberneskalforståsogforklares atbegreberneermereendenobjektivsandhed. 3.5Begrundelsesform Vivilanvendeenabduktivtilgangsombegrundelsesformiprojektet,hvorvitagerudgangspunkti denerfaringogviden,vialleredehar 33.Vivilgennemdenneerfaringogundrenkreativtforsøgeat forklaredet,vivilundersøgeviahypoteser 34.Denabduktivebegrundelsesformharendvidereden fordel,attilgangenikkesluttestilnogenendeligkonklusion,menafsluttesistedetmedet måske. Detvilsige,attilgangengivermulighedfor,atvikanfindefremtilenendnubedreforståelseaf det,viundersøger 35. Indledningen danner rammen om hypoteserne, der efterfølgende munder ud i problemformuleringen,somerudgangspunktetforvoresprojekt.gennemenempirisktestningvilviundersøge, hvorvidtdetermuligtatskabeenbedreforståelseogdermedsøgealternativehandlemuligheder, deropkvalificererdettværfagligesamarbejdeistatsfængsletøstjylland.denabduktivetilganghar til fordel at være pragmatisk, altså den er mere praktisk anvendelig 36. I vores projekt er dette pragmatiske aspekt en naturlig tilgang, idet vores problemstilling er skabt ud fra et erfaret udgangspunkt. 3.6Denforståendeforskningstype Vitagerudgangspunktidenforståendeforskningstype,idetviønskerathøreinformanternesegne erfaringerogforståelser.indenfordenforståendeforskningstypeerétafgørendekendetegn,at informantenssubjektivitetindgårsomdetvæsentligstedatamateriale 37.Herforsøgermanatafdækkemenneskersmeninger,vurderinger,motiverogintentionerienspecifikkontekst 38.Enaf formerneforanvendelseafdenforståendeforskningstypeer,atandrefårendybereindsigtifænomenet,sominogletilfældekananvendestilativærksætteindsatser 39.Deterønskværdigt,at detteprojektudmønteriforslagtiliværksættelseafindsatser,daprojektetsformåleratopkvalificeredettværfagligemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjenteneistatsfængsletøstjylland. 33 Birkler2005s Ibids Ibids Ibids Launsø2005s Ibids Ibids.30 17

18 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard datakilderispil,ogargumentationenogfortolkningenblivervoresbevisførelse. Vi vil lave en kvalitativ empirisk undersøgelse om socialrådgivernes og fængselsbetjentenes forskelligefagligheder,menneskesyn,kulturenogdettværfagligesamarbejde.vivilbringeforskellige 3.7Undersøgelsesprojekt Viviloverordnetformeprojektetsometundersøgelsesprojekt,idetvivilhavefokuspåsocialrådgivernes og fængselsbetjentenes arbejde, faglighed, menneskesyn, kulturen og det tværfaglige samarbejde. 3.8Eklekticisme Vivilidetteafsnitargumentereforvoreseklektisketilgangtilforskelligeteorierogmetoderiprojektet.Nårderarbejdeseklektisk,forståsdet,atderkombineresteorierog/ellermetoderfraforskelligedoktriner 40.Dettekanforegåsomsynkretisme,metodiskeklekticismeellersomteoretisk eklekticisme herunderteoretiskintegrationogpersonligeklekticisme 41. VisidestillervoresopfattelserafeklekticismebegrebetmedEbbeLavendtRasmussensandendefinition.Definitionenkaldesdoktrineklekticismeellerbloteklekticisme,deromhandlerkombination afteorierog/ellermetoderfraforskelligedoktriner.doktrinbetyderlære,læresætning,teori.ud fradetreovenståendeformerforeklekticisme,vælgerviatanvendedenteoretiskeeklekticisme. Teoretiskeklekticisme,derofteligestillesmedteoretiskintegration,betegnerenkombinationaf forskelligeteorierog/ellermetoder: Tankernebagteoretiskintegrationer,atteoretiskkohærens er nødvendig for at organisere informationer og assimilere teknikker til nye kontekster samt at undgåenuplanlagtadhoc tilgang 42.Rasmussenformulereroverfordenneteoretiskeeklekticisme,personligeklekticisme.Ipunkt1,idenpersonligeeklekticisme,beskrivesdet,atenpraktiker aldrigkanopnåfuldstændigforståelseafhinandensbegrebsapparater,menvilaltidarbejdeudfra egetverdensbilledeogikkefastlagtetilgange 43.Punkt2beskrivernødvendighedenaf,atpraktikerneudmøntermetoderpåbaggrundafgrundlags oginterventionsteorier,ogsamtidigtydeliggøresbrugenafmetodeteorien 44.Ipunkt3beskrives,hvordanpraktikereiforholdtilnogleproblemstillingerblivernødttilatudarbejdenyeteorieridenenkeltesituation Rasmussen2004s Ibids Ibids Ibids Ibids Ibids

19 Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard personlige eklekticisme. I Rasmussens tredje punkt nævnes nødvendigheden af nye metoder og teorierforproblemstillinger.vivilivoresprojekttilstræbeatanvisealternativehandlemuligheder for socialrådgiverne og fængselsbetjentenes tværfaglige samarbejde. Men udgangspunktet for Ivoresforståelseafdenpersonligeeklekticismevilvisamtidigindsættesocialrådgiverneogfængselsbetjentene,ogherkanderknyttesbåndtilhermeneutikkenidenfortolkendetilgangvedden projektetvilværeatsættealleredeeksisterendeteorieriforbindelsemedprojektetsproblemstilling. 3.9Processen Vivilmeddetteafsnitredegøreforprocesseniprojektet.Vivilbeskriveovervejelser,refleksioner ogændringer,somviløbendehargjortosbådeiforholdtilvoresunderspørgsmålogstrukturen gennem hele processen. Vi har i udgangspunktet, som beskrevet i ovenstående, nogle konkrete antagelserom,hvorfordettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverneogfængselsbetjentene i Statsfængslet Østjylland, ikke fungerer optimalt. Disse antagelser danner grundlag for vores forforståelse og teoretiske forforståelse i projektets første del. Med det in mente indhentede vi voresempiri. Efter gennemførelsen og tolkningen af interviewene blev vi opmærksomme på et andet og nyt aspekt; kulturen som har stor indflydelse på det tværfaglige samarbejde. Den herskende kultur blandtsocialrådgiverneogfængselsbetjenteneerprægetafenhårdomgangstone,mangelpårespekt, anerkendelse og uformel kommunikation i form af sladder og rygtedannelse. Dette bliver uddybetnærmereiprojektetsandeldel.detnyekulturaspektbevirkede,atvirevurderedevores andetunderspørgsmåliproblemformuleringen.detvarikkelængerefyldestgørendeiforholdtilat afdækkealledefaktorer,viblevgjortopmærksommepåivoresindhentelseafempiri. Detteaspektbetyder,atviharvalgtatopdeleprojektetitredele.Idetvoresempiriskeundersøgelseikkestemtefuldkommenoverensmedvoresforforståelseogteoretiskeforforståelse,varvi derfornødsagettilatfindenyeteorier,derkunnehjælpetilfortolkningenafkulturen.vioplevede samtidig, at fagligheden og modsatrettet menneskesyn har indflydelse på udfordringerne i det tværfaglige samarbejde i Statsfængslet Østjylland. Disse to aspekter: Faglighed og menneskesyn samtkulturendannerrammenforprojektetsandendel. 19

20 4.Design Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Inedenståendeafsnit,vilviredegøreforvoresindhentelseogbearbejdningafempiri,dervilhave betydningfordenvidereanalyse.dettegøresvedbrugafsteinerkvalesbegreberiforholdtilkvalitativeundersøgelser. 4.1Detkvalitativeinterview Vihargennemdetteprojektanlagtethermeneutiskperspektiv,hvorforenkvalitativundersøgelsesmetodeeranvendelig.Førderkanudviklesnyvidenomprocesserogfænomener,mådebeskrivesogforstås,førdekanforklaresogbehandlessomabstraktekvaliteter 46.Detkvalitativeinterviewhardermedfokuspåinformantensegenforståelseogmeninger;dennesforståelseafverden.Intervieweneerdermedprægetafinformanternesforståelserafdet,hanellerhunharoplevet 47. Viudarbejdedeforudforintervieweneeninterviewguide 48.Temaerneforinterviewetvarplanlagt påforhånd,idetdetgavosnogleoverordnederetningslinjer,somkunneguideosundervejs.dette varetbevidstvalg,idetvigernevillebenytteosafsemistruktureredeinterviews,hvilketimetodelitteraturenkaldesfordetkvalitativeforskningsinterview.fordelenveddetteer,atvisomundersøgerekanfølgeinformantensfortælling,mensvisikrerberøringafdetemaer,somervæsentlige iinterviewetmedhenblikpåatfortolkebetydningenafderessvarpåspørgsmålene Interviewguiden Interviewene blev udført i overensstemmelse med den udarbejdede interviewguide. Interviewguidenfokuseredepåbestemtetemaerogindeholdteforslagtilspørgsmål.Viudarbejdedeidentiskeinterviewspørgsmåltilbådesocialrådgiverneogfængselsbetjenteneforatundersøge,omder varoverensstemmelsemelleminformanternesudsagnogdestilledeinterviewspørgsmål.videlte interviewguiden op i ti temaer som eksempelvis tværfagligt samarbejde og roller og forventninger 50.SpørgsmåleneblevudarbejdetmedinspirationfraKvalesforskelligetyperafinterviewspørgsmål 51.Vistartedemednogleindledendespørgsmål,hvorvispurgtetil,hvorlængedehavde væretansatistatsfængsletøstjylland,hvilkenafdelingdevaransatpåogomdervarforskeliar 46 Kvale2009s Ibids Bilag6 Interviewguide 49 Kvale2009s Bilag6 Interviewguide 51 Kvale2009s