Kan man beregne gevinsten af en social indsats? - Er samfundsøkonomiske analyser det nye sort?

Transkript

1 Kan man beregne gevinsten af en social indsats? - Er samfundsøkonomiske analyser det nye sort? Socialrådgiverdage 10. November 2015 Jacob Nielsen Arendt Professor, ph.d. Programleder, Arbejdsmarked og Uddannelse Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

2 2

3 3 Hovedbudskaber: Men ikke alle Ja, man kan beregne gevinster af sociale indsatser Mange effektive sociale indsatser betaler sig Økonomisk evaluering er et redskab Men kan gøre ondt i forkerte hænder Men stor mangel på viden om effekt

4 4 Samfundsøkonomisk evaluering Tanken er: Kampen om knappe ressourcer: brugt ét sted kan ikke bruges andre Hvis vi gevinster overstiger omkostning kan vi reinvestere til gavn for flere I praksis mange effekter, der ikke kan værdisættes

5 Vi kender det fra debatten om tidlig indsats: Skolereform Gymnasie- og erhvervsuddannelse Fremdrifts + SU reform Kurser til unge ledige Voksen-efter- og videreuddannelse Indsatser for voksne udsatte?

6 Debatten er blevet udbredt til hele socialområdet Haves endelig værktøj der kan vise, at dyre sociale indsatser faktisk er gode investeringer?? Eksempler: SKANDIA model Rambøll analyser for udsatte børn og unge mm. Socialreturn-oninvestment Kilde: Nilsson & Wadeskog (2008). Det är bättre att stämma i bäcken än i ån. 6

7 7 Optakt til næste: Gevinsten af en indsats Kommune foretager pilotprojekt, fx mentorstøtte til udsatte 20% kommer efterfølgende i beskæftigelse efter endt støtte Er det et resultat vi kan bruge til at måle gevinsten af mentorstøtte? POINTE: Økonomisk evalering er ikke bedre end de effektmålinger den bygges på Andel af i beskæftigelse i Deltagere DeltagereKontrol 0,2 0,3 0,2 Før 0 Efter

8 Måling af effekt 8

9 9 Økonomisk evaluering i en nøddeskal Naturlig fortsættelse af interesse i effekt: Virker det? Hvis ja, men til hvilken pris? (Virkelighedens verden omvendt?) C= Omkostning (tid, hjælpemidler, medicin etc.) E=Effekt? (stoffri, symptomfri, livskvalitet etc.) Værdi?

10 10 I praksis mange effekter, der ikke kan værdisættes C= Omkostning (tid, hjælpemidler, medicin etc.) E=Effekt? (stoffri, symptomfri, livskvalitet etc.) To typer økonomisk evaluering: 1. Med direkte virkninger for borgeren: Belyser hvor dyrt det er at opnå given effekt (omkostningseffektiv?) S=Sparede ressourcer P=produktions værdien 2. Uden direkte virkninger for borgeren: Belyser om indkast giver netto-besparelse på sigt

11 11 Eksempel på misbrugsområdet Måske én af dette Noget af dette måles typisk Hvis vi glemmer virkningen for borgeren kan det ende i spareøvelse

12 Eksempel fra Herning-modellen 12

13 13 Forskellige typer af økonomisk evaluering Brugen som arbejdsredskab Skaber overblik fx over kommunale siloer Brugen som illustration af potentialegevinst Effekt af indsats er målt og værdisat ex-post

14 14 Eksempel på potentialeberegning: Skandia-modellen Giver systematik og overblik Men potentialeberegning pba. generisk model

15 15 Eksempel på potentialeberegning KORA har målt gevinstpotentialet af at få udsatte ledige i beskæftigelse el. fleksjob Tre udvalgte grupper med: Psykiske lidelser Langtidsledighed Kommunikationshandikap Mål: At finde mere nøjagtig sammenligning end generiske modeller

16 16 Offentlige gevinstpotentiale Sparede ressourcer er ekskl. sociale foranstaltninger Peter er langtidsledig og har psykiske problemer Peter finder job i 2007 Peter finder ikke job i 2007 Fremtidig job, kriminalitet, offentlige ydelser og støtte Fremtidig job, kriminalitet, offentlige ydelser og støtte

17 17 Eksempler på ex-post evalueringer Fokus på de mest udsatte: Misbrugere Hjemløse Sindslidende studier Effektstudier, der inddrager økonomi Følger faktiske borgere over tid

18 18 Indsatser overfor alkoholoverforbrug Overraskende resultater. Eksempler fra udenlandske studier: Individuel rådgivning: Pengene op til 21 gange igen. Rådgivning i almen praksis. Pengene op til 39 gange igen. Parterapi. Pengene op til 9 gange igen. Medicinsk behandling. Gevinst i sundhedssektoren. Primære gevinster : Sparede udgifter til sundhedsydelser udgifter relateret til trafikforseelser (person- og køretøjsskader) Udgifter relateret til kriminalitet (retsvæsen, politi og advokater samt erstatninger til ofre).

19 19 Eksempel: Omkostninger og gevinster af screening og tidlig intervention overfor alkoholmisbrug Omkostninger (1993 $) Gevinster (1993 $) Direkte omkostninger til indsats: 166 Patient: Rejse- og ventetid: 39 Indsats ift. sædvanlig praksis Reduceret alkoholforbrug på 15-30% efter 6 md. - holder 4 år efter Kriminalitet: 102 Lovovertrædelse stof- /alkoholrelateret TOTAL: 205 Trafik-episoder: 7.171* Sundhedssektor: 712* Sundhedssektorperspektiv Samfundsperspektiv TOTAL: Vigtigste resultat: Relativ billig indsats giver relativt store og Nettogevinst langvarige effekter = 7.780* 546 Kilde: Fleming et al. 2002: Brief Physician Advice for Problem Drinkers: Long- Term Efficacy and Benefit-Cost Analysis. ALCOHOLISM: CLINICAL AND EXPERIMENTAL RESEARCH 26(1): 36-43

20 20 Behandling af stofmisbrug Igen.. Meget overraskende: Hvor mange gange indsats giver pengene igen Med én undtagelse, overstiger gevinster omkostningerne i alle studier! Men husk, at det er formentlig for allerede viste effektive indsatser

21 21 Behandling af stofmisbrug Gevinster kortvarige, stort tilbagefald Men alligevel gevinster via reducerede sundhedsudgifter og kriminalitet Måles på effekt for borgeren findes ofte lille forskel mellem billig og dyr behandling: Fx Ambulant stoffri behandling ift. instutionsophold

22 22 Behandling af personer med sindslidelse Stor gruppe, der fylder i mange kasser Økonomiske evalueringer har typisk sundhedssektorperspektiv - Ser på klinisk effekt - Kun besparelser i sundhedssektor Mange evalueringer opsummeret af engelske prioriteringsinstitut NICE

23 23 Blandede resultater af indsatser overfor personer med sindslidelse Mange studier finder ingen forskel i effekt eller omkostninger for behandlinger mod depression. Blandt medicinske indsatser viser særligt escitalopram gode resultater både på effekt- og økonomisiden ift. andre lykkepiller Der kan opnås højere livskvalitet for personer med moderat depression ved hjælp af adfærdsterapi mod en merbetaling for indsatsen. Blandet evidens for behandling af psykoser vha. intensive tværfaglige indsatser og støtte under beskæftigelsesforløb (Individual Placement and Support, IPS).

24 24 Danske OPUS behandling for personer med førstegangs-psykose Eksempel på bred tværfaglig indsats Omkostning; OPUS: ACT-team, tovholder, familiebaseret, psykoedukation, mm Omkostning: Standard kommunal behandling m. team af læge, psykiater, socialrådgiver Midlertidig forbedring i mental funktionsevne Forskel: ,000 Psykiatrisk indlæggelse Ambulant psykiatri Ingen forskel i bostøtte, andre sundhedsydelser Total: (ikke signifikant) Omkostningseffektiv fordi giver Besparelse OG effekt

25 Indsatser overfor hjemløse Meget få studier Dyre tværfaglige indsatser med fx bostøtte, koordinator og misbrugsbehandling 25

26 26 Eksempel: Forstærket bostøtte+ misbrugsindsats til hjemløse misbrugere (USA, ) Omkostning pr. prs; Standard: Terapi + rådgivning 6,7 uger stoffri første 6 md. Omkostning pr. prs: Standard + psykoedukation + bostøtte + beskæftigelsesstøtte 10,3 uger stoffri første 6 md kr. per stoffri uge Ingen beskæftigelseseffekter

27 Danske 1 års-erfaringer med hjemløsestrategien ICM for sværeste grupper giver underskud CTI giver overskud både for stat og kommune Kilde: Rambøll (2013). Samfundsøkonomisk analyse af hjemløsestrategien 27

28 28 Opsummering I: Primære (målte) gevinster For behandling af alkoholmisbrug Reduktion af sundhedsydelser, trafikuheld, kriminalitet For behandling af stofmisbrug Reduktion af sundhedsydelser, kriminalitet For behandling af hjemløse Færre dage på bostøtte og i psykiatrisk tilbud kommunal gevinst Men: Ofte ikke inddraget besparelser på sociale ydelser eller målt på beskæftigelse, så ukendt potentiale

29 29 Opsummering II Vigtigt at vide om det er modeleksempel, potentialeberegning eller ex-post evaluering Sidstnævnte giver ikke den solstrålehistorie vi leder efter: Alle relativt kort sigt Hyppige tilbagefald Sjældent tilbage til normalt liv m. bolig og arbejde Men økonomiske gevinster opnås ofte af midlertidige effekter på kort sigt.. Oveni primære effekt for borgeren.. Særligt på misbrugsområdet.. Og nogle gevinster ikke målt

30 Relevans i et dansk kommunalt perspektiv? Få studier inddrager sparede sociale indsatser Mange skitserede gevinster er statslige; omkostninger kommunale Vigtigt at fremhæve virkning for borgeren Overførbarhed til Danmark? 30

31 31 Afrunding Ja, nogle økonomiske gevinster kan måles Økonomisk evaluering er redskab der kan skabe overblik og viden Manipulerbar, ingen mirakelkur Ikke bedre end sin effektmåling Bør ikke være en målestok der blindt rulles udover alle indsatser men ses som støtte til andre faglige indsigter mm

32 Tak for opmærksomheden 32

33 Eksempel: Udeladte konsekvenser 33

34 Fordeling på sektorer 34

35 35 Fordeling på typer af gevinster Hvis blot tilnærmelsesvis nær arbejdsmarkedet, fylder dette potentiale

36 36 Eksempel fra sundhedssektoren Vedligeholdelsesbehandling med metadon med og uden betinget stoffri præmie Indsats med præmie er dyrere (snit 119$), Resultater: 1% flere stoffri dage, sparer sundhedssektor 1.000$ over 4 md. Samlet set besparelse OG bedre med præmie

37 37 Måling af effekt for personer med sindslidelse For at give et indtryk af variationen i anvendte skalaler oplistes de her med angivelse af antal studier i er review, der anvender en given skala, i parentes: Becks depression inventory (1), the Brief Psychiatric Rating Scale (6), Daily Living Rating Scale (1), Diagnostic Interview Schedule (2), General Health Ques-tionnaire (1) (Children s) Global Assessment Scale (4), Hamilton, Depression and Anxiety Scale (2), Present State Examination (3), the Psychiatric Evaluation Form (2), Rand Health Status Measures (2), Social Adjustment Scale (1), Symptom Checklist List (3), Social Adjustment Scale (2), State-Trait Anxi-ety Inventory (1), the Visual Analogue Scale (1).