Livslønninger for udvalgte grupper af offentligt ansatte i Grønland. Strukturen i rapporten er som følger: 2. Generelle forudsætninger

Transkript

1 Livslønninger 29. september 2003 Livslønninger for udvalgte grupper af offentligt ansatte i Grønland 1. Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af Grønlands Statistik for Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G). Arbejdet er udført i foråret/sommeren Strukturen i rapporten er som følger: I afsnit 2 beskrives de generelle forudsætninger som ligger til grund for beregningerne. I afsnit 3 præsenteres resultaterne af beregningerne for de udvalgte overenskomstområder. I afsnit 4 beskrives forudsætningerne for beregningerne af livslønningerne for de enkelte overenskomstområder. I afsnit 5 anføres endvidere forbehold som Grønlands Statistik anser for vigtige i vurderingen af resultaterne. Afslutningsvis beskrives i afsnit 6 strukturen i regnearket livsløn_29_ xls som indeholder de konkrete beregninger bag de resultater, der præsenteres i afsnit Generelle forudsætninger Beregningerne af livslønningerne er foretaget på baggrund af overenskomster indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og de respektive faggrupper, dvs. overenskomster gældende på det offentlige område i Grønland. I beregningerne er der taget udgangspunkt i de overenskomster der var gældende i Årsagen til at 2001 er valgt frem for 2002 er, at der i 2002 skete en indarbejdelse af ferierejsetillæggene i grundlønnen på visse områder, hvilket gør det sværere at beregne livslønninger, der kan sammenlignes med faggrupper, hvor ferierejsetillæg ikke er indarbejdet i grundlønnen, eller hvor der slet ikke ydes et ferierejsetillæg. Der foretages to beregninger for hver faggruppe: En, hvor der tages udgangspunkt i de grønlandske studieforhold, samt En, hvor der tages udgangspunkt i de danske studieforhold. Med studieforhold menes SU-regler og studietid.

2 Grønlands Statistiks uddannelsesregister er baseret på Uddannelsesstøtteforvaltningens register over samtlige studerende, der modtager grønlandsk uddannelsesstøtte. Den enkelte studerende er registreret med henholdsvis start- og slutår på de uddannelser, vedkommende har været i gang med, samt den studerendes status. På baggrund af disse oplysninger er beregnet de faktiske gennemførselstider for studerende, der under deres studier har modtaget grønlandsk studiestøtte. Beregningerne af gennemsnitlige studietider er baseret på oplysninger fra skoleåret 1980/81 til skoleåret 2000/01. Fra Uddannelsesstøtteforvaltningen er indhentet oplysninger om studiestøtte og studiegæld. Der er tale om gennemsnitsbetragtninger, hvorfor der kan være store forskelle mellem de enkelte studerende. Gennemførselstider for studerende i Danmark er indhentet fra det danske undervisningsministerium. Fra SU-styrelsen er indhentet oplysninger om studiestøtte og studiegæld. Også her er der tale om gennemsnitsbetragtninger. Forskellene mellem grønlandske og danske studieforhold er begrænsede. Studerende på dansk studiestøtte har marginalt højere studiestøtte, og har mulighed for at optage større studielån end studerende på grønlandsk studiestøtte. Omvendt har studerende på grønlandsk studiestøtte bedre muligheder for erhvervsarbejde, idet der ikke foretages fradrag i studiestøtten uanset lønindtægt ved siden af studiet. De forskelle i beløb for henholdsvis studiestøtte og studiegæld, der er betinget af om den studerende er modtager af dansk eller grønlandsk studiestøtte, er relativt små og påvirker kun i ringe grad det samlede billede. Beregningerne tager udgangspunkt i bruttolønninger, dvs. lønninger inkl. almindelige tillæg og pension. Tillæg som følge af særlig funktion (specialkonsulenttillæg, souscheftillæg m.v.) medregnes ikke. Det forudsættes at alle får arbejde i umiddelbar forlængelse af afslutningen af deres uddannelse, ligesom det forudsættes, at personerne ikke har afbrydelse i deres arbejdsliv uden fuld løn, fx i forbindelse med sygdom, barsel, ledighed m.v. Det antages desuden, at en person forbliver på den samme overenskomst hele arbejdslivet. For at kunne sammenligne lønindkomster i dag med lønindkomster der indtjenes om f.eks. 20 år skal alle fremtidige indkomster tilbagediskonteres med den relevante realrente. Således vil en højere realrente betyde, at fremtidige indkomster tillægges mindre vægt end indkomster, der oppebæres i dag. I modsat retning trækker, at fremtidige realindkomster må forventes at stige, hvorfor det antages at de to effekter udligner hinanden og diskonteringsfaktoren derfor er 0. Livslønningerne findes således ved summering af alle forventede fremtidige indkomster. Denne forudsætning er tidligere anvendt af Det Økonomiske Råd i forbindelse med beregning af livsindkomster i Danmark. Livslønninger Side 2

3 3. Resultater Tabel 1. Livslønninger i kroner Faggruppe Danske studieforhold Grønlandske studieforhold 1 DJØF kandidat Psykologer DIH Magistre - administration/ kand Psykologer administration DJØF Bachelor Folkeskolelærere Ingeniører Gymnasielærere Magistre - universitetsansatte Magistre - seminarieansatte Maskinmestre Arkitekter Magistre - administration /BA Seminarielærere (tjm.) SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) Som det fremgår af tabel 1 er det kandidater på en DJØF-overenskomst, der opnår den højeste livsløn. Den afgørende årsag til forskellen til eksempelvis magistre ansat i administrationen er det såkaldte kvalifikations- og fastholdelsestillæg. Præsternes placering som faggruppen med laveste livsløn skyldes bl.a. en lang faktisk studietid for cand. theol er. Den proportionale beskatning i Grønland gør, at rangordningen også vil gælde, såfremt der ses på livslønningerne fratrukket skattebetalingen. Dette er en forskel fra eksempelvis Danmark, hvor det er afgørende om man tjener sin løn i en kortere eller længere årrække på grund af en progressiv beskatning. Tabel 2. Beregningsoplysninger (Grønlandske studieforhold) Faggrupper Faktisk studietid Arbejdsår Marginal gevinst/tab 1 DJØF kandidat 5,3 36, Magistre - administration/ kand. 5,5 36, Folkeskolelærere 3,2 38, DJØF Bachelor 3,0 39, Psykologer DIH 8,2 33, Psykologer - administration 8,2 33, Gymnasielærere 5,5 36, Magistre - universitetsansatte 5,5 36, Magistre - seminarieansatte 5,5 36, Ingeniører 5,9 36, Maskinmestre 3,3 38, Arkitekter 6,5 35, Magistre - administration /BA 3,8 38, Seminarielærere 5,5 36, SIK kontorfuldmægtig 3,0 42, Præster 7,8 34, Livslønninger Side 3

4 Som det fremgår af tabel 2 er der store forskelle i studielængden og antallet af år på arbejdsmarkedet. Den faggruppe der har kortest tid på arbejdsmarkedet er præsterne, som i gennemsnit er 34,2 år på arbejdsmarkedet, mens SIK kontorfuldmægtige har 42 år på arbejdsmarkedet. Denne store forskel påvirker den samlede livsløn. I den sidste kolonne i tabel 2 angives genvinsten/tabet ved at være ét år mere/mindre på arbejdsmarkedet. Dvs. at en arkitekt som færdiggør studiet på 5,5 år i stedet for 6,5 år vil få en merindtægt på kr. Bliver man forsinket med et år under uddannelsen er det reelt set forbundet med et tab af en indtægt på kr. Tabel 3. Beregningsoplysninger (danske studieforhold) Faggrupper Faktisk studietid Arbejdsår Marginal gevinst/tab 1 DJØF kandidat 6,7 35, Psykologer DIH 6,1 35, Magistre - administration/ kand. 6,0 36, Psykologer - administration 6,1 35, DJØF Bachelor 3,3 38, Folkeskolelærere 4,1 37, Ingeniører 4,9 37, Gymnasielærere 6,0 36, Magistre - universitetsansatte 6,0 36, Magistre - seminarieansatte 6,0 36, Maskinmestre 3,0 39, Arkitekter 6,1 35, Magistre - administration /BA 3,3 38, Seminarielærere (tjm.) 6,0 36, SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) 7,8 34, Som det fremgår af tabel 3 er der ligeledes store forskelle i studielængden og antallet af år på arbejdsmarkedet, når der ses på danske studieforhold. Den faggruppe der har kortest tid på arbejdsmarkedet er præsterne, som er 34,2 år på arbejdsmarkedet i gennemsnit. Til sammenligning er ingeniørerne i gennemsnit kun 4,9 år om at gennemføre deres studie, hvilket resulterer i, at denne faggruppe har flere år på arbejdsmarkedet. Den sidste kolonne i tabel 3 angiver genvinsten/tabet ved at være ét år mere/mindre på arbejdsmarkedet. Dvs. en arkitekt, som færdiggør studiet på 5,5 år i stedet for 6,5 år, vil få en merindtægt på kr. Bliver man forsinket med et år under uddannelsen er det reelt set forbundet med et tab af en indtægt på kr. Bemærk at der ikke er forskel til tabel 2 hvor der tages udgangspunkt i Grønlandske studieforhold. Livslønninger Side 4

5 Tabel 4. Forskelle i studiestøtte mellem Grønland og Danmark Faggrupper Danske studieforhold Grønlandske studieforhold SU-gæld SU-stipendier SU-gæld SU-stipendier 1 DJØF kandidat Psykologer DIH Magistre administration/ kand Psykologer - administration DJØF Bachelor Folkeskolelærere Ingeniører Gymnasielærere Magistre - universitetsansatte Magistre - seminarieansatte Maskinmestre Arkitekter Magistre administration /BA Seminarielærere (tjm.) SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) Som det fremgår af tabel 4 er der kun mindre forskelle i studiestøtten for henholdsvis danske studerende og grønlandske studerende. Set i forhold til livslønningerne er forskellene ubetydelige beløbsmæssigt. De lidt større forskelle kan primært tilskrives forskelle i uddannelseslængden faggrupperne imellem. Tabel 5. Sammenligning af alternative beregninger (grønlandske studieforhold) Faggrupper Faktisk studietid Normeret studietid Alle 36 års arbejdsliv 1 DJØF kandidat Psykologer DIH Magistre adm./ kand Psykologer - administration DJØF Bachelor Folkeskolelærere Ingeniører Gymnasielærere Magistre - universitetsansatte Magistre - seminarieansatte Maskinmestre Arkitekter Magistre administration /BA Seminarielærere (tjm.) SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) I tabel 5 sammenlignes forskellige alternative beregninger. Beregningerne på baggrund af faktisk studietid er identisk med resultaterne i tabel 1. Herudover er der beregnet på baggrund af den normerede studietid og endelig er vist resultaterne af beregninger, hvor alle faggrupper har samme antal år på arbejdsmarkedet (36 år). Af tabellen ses, at for næsten alle faggrupper ville der være en økonomisk gevinst ved at færdiggøre studierne på normeret tid. Særlig stor gevinst vil der være for psykologer ansat i administrationen, hvor livslønnen vil være mere end 1. mio. kr. højere, hvis studierne i gennemsnit blev færdiggjort på normeret tid. Livslønninger Side 5

6 I den sidste kolonne i tabel 5 ses livslønningerne forudsat, at alle faggrupper arbejder 36 år. Under denne forudsætning sker der flere forskydninger i forholdet mellem livslønningerne for de enkelte faggrupper. Det er fortsat DJØF kandidater, der opretholder den højeste livsløn, men flere andre faggrupper, herunder psykologer, opnår en relativ højere livsløn. Tabel 6. Sammenligning af alternative beregninger (danske studieforhold) Faggrupper Faktisk studietid Normeret studietid Alle 36 års arbejdsliv 1 DJØF kandidat Psykologer DIH Magistre - administration/ kand Psykologer administration DJØF Bachelor Folkeskolelærere Ingeniører Gymnasielærere Magistre - universitetsansatte Magistre seminarieansatte Maskinmestre Arkitekter Magistre - administration /BA Seminarielærere (tjm.) SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) I lighed med tabel 5 sammenlignes forskellige alternative beregninger. Beregningerne på baggrund af faktisk studietid er identisk med resultaterne i tabel 1. Herudover er der beregnet på baggrund af den normerede studietid og endelig er vist resultaterne af beregninger, hvor alle faggrupper har samme antal år på arbejdsmarkedet (36 år). Sammenlignes livslønningerne beregnet på baggrund af faktisk studietid og normeret studietid ses det, at DJØF kandidaterne er de, som har den største økonomiske gevinst ved at reducere studietiden til normeret studietid. Gevinsten vil være ca kr. Livslønninger Side 6

7 4. Specifikke forudsætninger 4.1 DJØF Grundlønssatserne pr. 1. april 2001 anvendes. Kvalifikations- og fastholdelsestillæg forudsættes tildelt efter to år. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Herudover er der i henhold til overenskomsten mulighed for tildeling af specialkonsulenttillæg på kr. årligt eller et ikke nærmere beløbsmæssigt defineret tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten. Disse tillæg er heller ikke medregnet, ligesom souscheftillæg på kr. årligt samt ph.d. tillægget på kr. (1991 niveau) heller ikke er medregnet. Beregningen af den faktiske gennemsnitlige studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle samfundsvidenskabelige uddannelser, som dækkes af DJØFoverenskomsten, inkl. Cand. Scient. Adm. fra Ilisimatusarfik. I beregningen af den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold er det forudsat, at der er lige mange jurister og økonomer. Der er dog væsentlige forskelle i gennemsnitlige studietider, idet den er 5,4 år for jurister og 6,7 år for økonomer. 4.2 SIK kontorfuldmægtige Overenskomsten dækker ansatte i Hjemmestyret, Tele Greenland A/S, A/S boligselskabet INI og kommunerne, som ikke omfattes af anden overenskomst. Lønningerne pr. 1. april 2001 anvendes. De særlige vilkår for EVU ere er ikke indregnet. EVU ere modtager et særligt tillæg på kr. årligt i henhold til 13 i overenskomsten, ligesom skoleophold indgår i fastsættelse af anciennitet. For at blive fuldmægtig skal man have en efg, sti- eller lærlingeuddannelse. I beregningerne er det forudsat, at alle har en sti-uddannelse bag sig. Det gennemsnitlige kvalifikationstillæg på kr. ydes i henhold til 19 stk.2. Beløbet er beregnet på baggrund af oplysninger fra forhandlingsafdelingen om faktiske udbetalinger. 4.3 Maskinmestre Ansatte maskinmestre i Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne. Lønningerne pr. 1. april 2001 anvendes. Maskinmestre er lidt specielle, idet der er store stedbestemte tillæg samt tillæg for eksempelvis nattjeneste. Dvs. at de faktiske lønninger i mange tilfælde vil ligge væsentligt over de beregnede. Maskinmestrene kan pålægges rådighedstjeneste. Det gennemsnitlige månedlige rådighedsbeløb er beregnet på baggrund af faktiske tal fra hjemmestyrets forhandlingsafdeling og udgør kr. årligt. Ferierejsetillæg på kr. årligt er ikke medregnet. Tillæg for særlig stilling i henhold til 6, stedbestemte rekrutterings- og fastholdelsestillæg på kr. årligt for tjeneste i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Ammassalik, Qeqertarsuaq, Nanortalik, Uummannaq og Upernavik er ikke medregnet, ligesom tillægget på kr. årligt for ansatte ved Nukissiorfiit s hovedkontor i Nuuk ikke indgår i beregningerne. Livslønninger Side 7

8 I beregningen af gennemsnitlig studietid for maskinmestrene under danske studieforhold er det forudsat, at den gennemsnitlige studietid og den normerede studietid er sammenfaldende, da der ikke er oplysninger tilgængelige. 4.4 Folkeskolelærere (overenskomstansatte) Beregningerne omfatter personerne i 6 stk. 2 punkt 2, dvs. lærere med en 4-årig læreruddannelse, herunder lærere med kateketskoleuddannelse. Lærere, der ikke er omfattet er bl.a. forskolelærere, lærere med 2-årig faglæreruddannelse samt lærere med den 3-årige decentrale læreruddannelse. Læreruddannelsen i Grønland har haft varierende længde og gik således fra at være en 3-årig uddannelse til at være en 4-årig uddannelse i Beregningen af den faktiske gennemsnitlige studietid afspejler dette forhold, mens beregningen af livslønnen på baggrund af normeret studietid tager udgangspunkt i den nu gældende ordning (4-årig). I henhold til tjenestetidsaftalen ydes et undervisningstillæg. Dette er beregnet ud fra et undervisningsår på 38 uger. Grundbeløbet er reguleret i henhold til aftale om justering af tjenestemandslønninger af 25. april Det skal dog bemærkes, at beløbet kun ydes, hvis der er tale om konfrontationstimer. I henhold til Aftale om arbejdstiden m.v. i folkeskolen i Grønland af 25. april 2001 ydes der tillæg for en række specifikke opgaver, som ikke er medregnet. Eksempelvis udløser vidtgående specialundervisning 960,37 kr. pr. ugentlig time, såfremt læreren har eneansvaret ( 7). Ligeledes ydes et rådighedstillæg på 1.139,26 kr. pr. ugentlig time for undervisning i specialklasser samt på specialskoler. Disse tillæg er ikke medregnet. Værdien af feriefrirejse er heller ikke indregnet. 4.5 Ingeniører Der ses på civilingeniører ansat efter 1. april Teknikumingeniører følger en lidt anden skala. Lønskala pr. 1. april 2001 anvendes. I henhold til 8 stk. 3 i overenskomsten ydes et tillæg til ingeniører, ansat som fuldmægtige i Grønlands Hjemmestyre samt i selskaber og virksomheder ejet af Grønlands Hjemmestyre. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Det samme gælder tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten. 4.6 Arkitekter Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Det samme gælder tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten. I henhold til 8 stk. 3 i overenskomsten ydes et tillæg til arkitekter, ansat som fuldmægtige i Grønlands Hjemmestyre samt i selskaber og virksomheder ejet af Grønlands Hjemmestyre. Livslønninger Side 8

9 4.7 Magistre (administration) Lønskala pr. 1. april 2001 anvendes. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Beregningen af den faktiske studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle humanistiske uddannelser, herunder fra Ilisimatusarfik. Den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold kendes ikke for magistre, men er skønnet ud fra de øvrige gruppers gennemførselstider. Tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten er ikke medregnet. 4.8 Psykologer Der foretages beregninger for psykologer ansat i administrative stillinger samt for autoriserede psykologer, herunder for kliniske psykologer ansat ved Dronning Ingrids Hospital. Lønskala pr. 1. april 2001 anvendes. Kliniske psykologer ansat ved Dronning Ingrids Hospital modtager et kvalifikationstillæg på kr. om måneden, mens psykologer ansat i administrative stillinger modtager et administrationstillæg på 750 kr. om måneden. Tillæggene ydes i henhold til 12 og 7 i overenskomsten. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Det samme gælder tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten. 4.9 Gymnasielærere Ud over grundlønnen modtager gymnasielærerne et undervisningstillæg på kr. pr. måned i henhold til 7 i overenskomsten. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet, ligesom tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten ikke er medregnet. Beregningen af den faktiske studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle humanistiske uddannelser, herunder fra Ilisimatusarfik. Den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold kendes ikke for magistre, men er skønnet ud fra de øvrige gruppers gennemførselstider Seminarielærere (tjenestemænd) Beregninger foretaget med udgangspunkt i Aftale om justering af tjenestemandslønninger samt Aftale om klassificering af visse ledere og undervisere ved Ilinniarfissuaq, Socialpædagogisk seminarium, Socialrådgiveruddannelsen/ISI samt Sprogcenteret. Begge aftaler er af 8. juni I henhold til 5 stk. 1 i klassificeringsaftalen ydes undervisningstillæg på kr. årligt. Herudover ydes tillæg på kr. ved oprykning til lønramme 34, jf. 5 stk. 3 i klassificeringsaftalen. Endelig ydes et tillæg på kr. årligt, jf. Aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. Pensionssystemet for tjenestemænd er ret kompliceret og det kan være problematisk at beregne en generel månedlig indbetaling som en procentdel af grundlønnen, da det ikke er grundlønnen, men ancienniteten samt skalatrin ved pensionsalderen, der afgør størrelsen af tjenestemandspensionen. Herudover skal det nævnes, at personer, der flytter til Danmark, modtager en væsentlig højere pension. Livslønninger Side 9

10 Personaledirektoratet har oplyst, at en person med 36 års anciennitet som afslutter på skalatrin 45 vil opretholde en årlig pension på kr. i Grønland. Såfremt dette skulle ske via løbende månedlige indbetalinger, skal den månedlige indbetaling ved en beregningsrente på 3 pct. (anvendes af JØP) være kr. Beregningen af den faktiske studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle humanistiske uddannelser, herunder fra Ilisimatusarfik. Den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold kendes ikke for magistre, men er skønnet ud fra de øvrige gruppers gennemførselstider Seminarielærere (overenskomstansatte) Løn og tillæg pr. 1. april 2001 anvendes som beregningsgrundlag. Der ydes et undervisningstillæg i henhold til overenskomstens 7 stk. 6 på kr. pr. måned. Ferierejsetillægget på kr. årligt er ikke medregnet. Beregningen af den faktiske studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle humanistiske uddannelser, herunder fra Ilisimatusarfik. Den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold kendes ikke for magistre, men er skønnet ud fra de øvrige gruppers gennemførselstider. Tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten er ikke medregnet Præster (tjenestemænd) Beregningerne tager udgangspunkt i en præst (Cand. theol.) ansat under Midtgrønland, Thule og Østgrønlands Provstikontor. Beregningerne sker på baggrund af Aftale om klassificering af visse tjenestemandsstillinger inden for den grønlandske kirke. Aftalen er indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og NAK 20. april Løn og tillæg pr anvendes som beregningsgrundlag. Tjenestemandspensionssystemet er ret kompliceret og det kan være problematisk at beregne en generel månedlig indbetaling som en procentdel af grundlønnen, da det ikke er grundlønnen, men ancienniteten samt skalatrin ved pensionsalderen, der afgør størrelsen af tjenestemandspensionen. Herudover skal det nævnes, at personer, der flytter til Danmark, modtager en væsentlig højere pension. Personaledirektoratet har oplyst, at en person med 34 års anciennitet som afslutter på skalatrin 44 vil opretholde en årlig pension på ,65 kr. i Grønland. Såfremt dette skulle ske via løbende månedlige indbetalinger, skal den månedlige indbetaling ved en beregningsrente på 3 pct. (anvendes af JØP) være kr. Det skal nævnes, at det med en 3-årig præsteuddannelse på Ilisimatusarfik er muligt at erhverve titlen Cand. theol. med tilhørende lønrettigheder. For disse personer vil livslønnen være højere end for de, der gennemfører en 6-årig præsteuddannelse ( kr. højere svarende til tre gange løn på afsluttende lønskala). På grund af et meget lille antal uddannede præster i Grønland er der taget udgangspunkt i de danske gennemførselstider. Livslønninger Side 10

11 5. Forbehold og begrænsninger For at skabe mulighed for en sammenligning mellem de enkelte faggrupper, er der taget udgangspunkt i standardlønninger. Dvs. at overtidsbetaling, stedtillæg o.l. ikke er medregnet. Da især overtidsbetaling kan have en afgørende indflydelse på livslønnen, bør man være forsigtig med at lave en konkret sammenligning uden at medtage disse forhold. Livslønningerne kan kun anvendes til at vurdere indkomsten i et helt arbejdsliv, da den rangordning, der er vist i tabel 1 i afsnit 3, kan være anderledes, hvis man sammenligner den årlige løn mellem to faggrupper. Forskelle i livslønninger kan bl.a. tilskrives forskelle i den gennemsnitlige studietid. Livslønninger Side 11

12 6. Beskrivelse af regnearket livsløn_29_09_2003.xls Regnearket indeholder beregningerne af livslønningerne og er struktureret så der er et separat faneblad for hver beregning, fx for skolelærere. Det er muligt at se udviklingen i grundløn samt tillæg og pensionsindbetalinger, ligesom det er muligt at se hvorledes livslønnen udvikler sig med ancienniteten. Den første fane i regnearket benævnt Master er det centrale element i beregningerne af livslønningerne. Kolonne A angiver faggruppe Kolonne B angiver overenskomsttype, dvs. overenskomstansat eller tjenestemandsansat. Kolonne C angiver faktisk gennemsnitlig studietid for den enkelte faggruppe. Data er indhentet fra Undervisningsministeriet i Danmark samt fra Grønlands Statistiks uddannelsesregister. Kolonne D angiver normeret studietid. Kolonne E angiver alder ved arbejdsstart. Det antages, at man er 6,5 år ved start i børnehaveklasse (1. klasse i Grønland). Det antages at man i gennemsnit går i skole 10,5 år, svarende til et år i børnehaveklasse samt 9,5 år i almindelig skole. 6,5 plus 10,5 år resulterer i, at man i gennemsnit er 17 år ved afslutningen af folkeskolen. For at tage en videregående uddannelse forudsættes der en gymnasial uddannelse eller tilsvarende. Vi antager en sådan tager tre år og ser således bort fra muligheden for eksempelvis en 2-årig HF. Når man er klar til at tage en videregående uddannelse, vil man således være 17 år plus 3 år, altså 20 år. Alder ved arbejdsstart beregnes ved at lægge faktisk gennemsnitlig studietid sammen med 20. Kolonne F angiver studiegælden for de enkelte faggrupper. Tallene for de danske forhold er baseret på faktiske gennemsnitlige lånebeløb oplyst af SU-styrelsen. Der er desuden foretaget egne beregninger på baggrund af disse. Gældsbeløbene under Grønlandske forhold er beregnet på baggrund af antal studieår samt de mulige årlige lånebeløb. Kolonne G angiver stipendiebeløbene og er beregnet på baggrund af de månedlige satser samt antal studieår. Kolonne H angiver antal arbejdsår og er beregnet som pensionsalder fratrukket alder ved arbejdsstart. Kolonne I angiver arbejdsindkomsten og er beregnet på baggrund af antal arbejdsår i kolonne H samt beregningerne i arkene for de enkelte faggrupper. Livsindkomsten (livslønnen) er beregnet som arbejdsindkomsten plus SU-stipendier fratrukket SU-gæld. Kolonne K angiver gevinsten/tabet ved et år mere/mindre på arbejdsmarkedet og svarer til et års løn ved fuld anciennitet for alle faggrupper. Arkene master36 og masternorm indeholder beregningerne af livslønnen i tilfældet hvor alle faggrupper har 36 års anciennitet, samt tilfældet, hvor alle faggrupper gennemfører uddannelsen på normeret tid. I regnearket er der indsat kommentarer, der beskriver kilder, beregningsmetoder og forudsætninger. Livslønninger Side 12

13 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Lars Kjærgård Leth lle@gh.gl Udarbejdet september 2003 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl