Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning

Transkript

1 Uddannelse 2001:1 Elever og studerende fra Grønland ved de faglige grunduddannelser, mellemuddannelser og videregående uddannelser i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/ /01 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Indhold og datagrundlag... 2 Påbegyndte uddannelsesforløb... 3 Afbrudte uddannelsesforløb... 5 Fuldførte uddannelsesforløb... 7 Igangværende uddannelsesforløb... 9 Metode Indledning Publikationen dækker uddannelser i Danmark samt universitetsuddannelserne ved Ilisimatusarfik Uddannelsesforløb henholdsvis personer Denne publikation indeholder statistik over elever og studerende fra Grønland, der studerer eller har studeret ved en faglig grunduddannelse, mellemuddannelse og/eller en videregående uddannelse i Danmark og/eller ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, i perioden 1980/ /01. I publikationen er ikke medtaget studieforberedende undervisning samt kursus- og efteruddannelser, og enkeltfagsstuderende ved Ilisimatusarfik. Publikationen belyser udviklingen i antallet af påbegyndte, afbrudte, gennemførte og aktive uddannelsesforløb. Som noget nyt i uddannelsesstatistikken er der medtaget oversigter over hvor mange personer uddannelsesforløbene fordeler sig på. En uddannelse kan godt være opdelt i flere forløb, hvor den studerende eksempelvis veksler mellem skoleophold og praktik der vil derfor altid være flere forløb end personer. Antallet af personer synes dog at være det mest interessante i den brede samfundsmæssige sammenhæng, da antallet af personer med en bestemt uddannelse siger noget om hvor mange, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Antallet af forløb vil ikke kunne give denne information. Ved Grønlands Hjemmestyres overtagelse af erhvervsuddannelsesområdet i 1981 blev det politisk vedtaget, at alle erhvervsmæssige grunduddannelser så vidt muligt skulle gennemføres i Grønland. Nedgangen i antallet af påbegyndte, afbrudte, gennemførte og aktive uddannelsesforløb bør ses i sammenhæng med hjemtagelsen af disse uddannelser fra skoleåret 1988/89. Hovedparten af de faglige grunduddannelser fungerer som vekseluddannelser, hvor eleven veksler mellem teori på erhvervs- eller brancheskolen og praktik, hvorimod mellemuddannelserne er mere tekniske/teoretiske. De videregående uddannelser foregår hovedsageligt på danske universiteter, ingeniør- eller handelshøjskoler, men med en tendens til, at flere studerende vælger en uddannelse ved Ilisimatusarfik. Side 1

2 Indhold og datagrundlag Analysen af udviklingen inden for de faglige grunduddannelser, mellemuddannelserne og de videregående uddannelser i Danmark samt universitetsuddannelserne ved Ilisimatusarfik, er baseret på dataudtræk fra Hjemmestyrets Danmarkskontors elevregister og Ilisimatusarfiks studenterregister. Disse registre indeholder oplysninger om personer, der har været eller er under uddannelse enten i Danmark eller ved Ilisimatusarfik. Et elevregister vil typisk indeholde oplysninger som: Personnummer Uddannelseskode Uddannelsessted Startdato Slutdato (eventuelt forventet slutdato) Status Forskellen på antal personer og antal uddannelsesforløb Skema 1 Dataudtrækkene indeholdt, for perioden 1980/ /01, uddannelsesforløb fra Danmarkskontorets register og 287 fra Ilisimatusarfiks register. Antallet af personer der optræder i registrene er henholdsvis personer under uddannelse i Danmark og 180 ved Ilisimatusarfik. Forklaringen på dette er, at én person kan optræde med flere forløb, hvis personen har taget flere uddannelser, har afbrudt en eller flere uddannelse og evt. efterfølgende har begyndt på èn anden, jf. skema 1. Oversigt over en fiktiv persons uddannelsesforløb Obs.nr. Udd.kode Udd.navn Startdato Slutdato Status Folkeskolelærer 01/08/ /11/1982 Afbrudt Folkeskolelærer 01/08/ /06/1989 Eksamen Samfundsfag, bach. 01/09/ /06/1998 Eksamen Samfundsfag, kand. 01/09/ /06/1999 Orlov Samfundsfag, kand. 01/09/ /06/2001 Aktiv Skema 1 giver et eksempel på hvordan én uddannelsessøgende kan optræder i registeret. Personen er registeret med i alt fem forløb, og vil kun tælle som én i de tabeller, hvor antallet af personer opgøres, men vil tælle flere gange i tabeller over uddannelsesforløb. Personen vil for eksempel optræde med tre forløb i tabellen med påbegyndte uddannelsesforløb, et for hver uddannelseskode. Videre vil personen optræde en gang i tabellen med afbrudte forløb, i tabellen over fuldførte forløb samt i tabellen over aktive forløb. I tabellen over personer, der har fuldført en uddannelse, vil det være den højeste uddannelse der, opgøres, da det er på dette niveau, personen er tilgængelig for arbejdsmarkedet. Udvalgsmetode og valideringsproces af dataudtrækkene beskrives nærmere i afsnittet om metode. Side 2

3 Påbegyndte uddannelsesforløb Tabel 1 Antal personer der har påbegyndt en uddannelse i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/ /01 Startår Danmark Ilisimatusarfik I alt / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / har påbegyndt en uddannelse i Danmark og 180 har påbegyndt en uddannelse ved Ilisimatusarfik påbegyndte et uddannelsesforløb i Danmark Tabel 1 viser antallet af personer, der har påbegyndt en uddannelse i Danmark eller ved Ilisimatusarfik i perioden 1980/ /2001. I Danmark har personer påbegyndt en uddannelse, heraf har 429 påbegyndt i skoleåret 1980/81, som var det år med den største tilgang til uddannelserne i Danmark i perioden. Antallet af personer, der påbegynder uddannelse i Danmark, er forholdsvis højt indtil STI-reformen i skoleåret 1988/89. Efter denne reform er der færre, der har påbegyndt uddannelse i Danmark, da de fleste uddannelser inden for de faglige grunduddannelser i dag er hjemtaget til Grønland. Antallet af studerende, der har valgt at starte på en uddannelse ved Ilisimatusarfik, har været jævnt stigende over årene med flest optagne i skoleåret 1999/00 med 30 studerende fordelt på universitetets fire institutter. Som det fremgår af tabel 2, har antallet af påbegyndte uddannelsesforløb i den analyserede periode ligget mellem om året med 445 uddannelsesforløb som det højeste i skoleåret 1983/84 og 210 som det laveste i skoleåret 1989/90. Disse fordeler sig med 51 pct. på faglige grunduddannelser, 26 pct. på mellemuddannelser og 23 pct. på de videregående uddannelser. Efter hjemtagelsen af de faglige grunduddannelser er antallet af påbegyndte uddannelsesforløb i Danmark inden for de faglige grunduddannelser naturligt faldet. Specielt ses dette i antallet af påbegyndte uddannelsesforløb inden for handel og kontor, som i begyndelsen af den analyserede periode (1980/ /90) var det mest søgte uddannelsesområde med 51 pct. af alle påbegyndte faglige grunduddannelsesforløb. Efter STI-reformen trådte i kraft i skoleåret 1988/89, oplevede området en kraftig nedgang med en andel på 6 pct. af alle påbegyndte grunduddannelser i Danmark (1990/ /01). En tilsvarende udvikling ses inden for jern- og metaluddannelserne, men her er antallet af uddannelsesforløb nået op på samme niveau i sidste halvdel af 1990 erne. Antallet af påbegyndte uddannelsesforløb inden for mellemuddannelserne har i perioden varieret fra 111 i skoleåret 1999/00 til 54 i skoleåret 1995/96. På dette niveau har de mest søgte uddannelser været de mellemtekniske uddannelser, med 888 påbegyndte uddannelsesforløb i alt, efterfulgt af handel, edb mv. samt sundhedsuddannelserne med henholdsvis 323 og 210 påbegyndte uddannelsesforløb i alt. Side 3

4 Antallet af påbegyndte uddannelsesforløb på de videregående uddannelser i Danmark er steget fra 22 i skoleåret 1980/81 til 134 i skoleåret 1992/93, mens tallet ligger omkring 300 de sidste år. På universiteterne har i alt 487 påbegyndt et uddannelsesforløb indenfor det samfundsvidenskabelige område 31 pct. af alle påbegyndte videregående uddannelsesforløb i perioden. 204 forløb er påbegyndt indenfor det humanistiske område og 183 indenfor det naturvidenskabelige område. På handelshøjskolerne er der i alt påbegyndt 230 uddannelsesforløb, på ingeniøruddannelserne i alt 182. og 287 påbegyndte uddannelsesforløb ved Ilisimatusarfik Fra tabel 2 ses endvidere udviklingen i antallet af påbegyndte uddannelsesforløb ved Ilisimatusarfik i perioden 1986/ /01. I alt 287 forløb blev påbegyndt i den analyserede periode og disse fordeler sig med 31 pct. på en basisuddannelse (obligatorisk indtil 1995), 29 pct. ved Institut for Administration, 23 pct. på Institut for Kultur og Samfund, 13 pct. ved Institut for Grønlandsk og 4 pct. på Institut for Teologi. Basisuddannelsen ved Ilisimatusarfik var tidligere en obligatorisk del af universitetsuddannelsen. I dag er denne flyttet, så den ligger ind under de enkelte institutter. Dette forklarer nedgangen i uddannelsesforløb i denne gruppe. Personer, der har påbegyndte studieforløb før 1995/96, hvor den nye studieordning uden basisuddannelse trådte i kraft, vil, selvom man har afbrudt, også efterfølgende optræde under basisuddannelsen. Dette er forklaringen på, at der findes forløb påbegyndt efter 1995/ 96 som stadig er tilknyttet basisuddannelsen. Tabel 2 Antal påbegyndte uddannelsesforløb i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/ /01 Startår I alt 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern & Metal Bygge & Anlæg Handel & Kontor Levnedsmiddel Søfart & Fiskeri Landbrug mv Social & Sundhed Grafiske fag Servicefag Mellemuddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, Kommunikation & Navigation Kunst, Kultur & Medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Andre universitetsuddannelser Landinspektør Ingeniøruddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Ilisimatusarfik i alt Basisuddannelse Institut for Administration Institut for Kultur og Samfund Institut for Grønlandsk Institut for Teologi Side 4

5 Afbrudte uddannelsesforløb afbrudte uddannelsesforløb i Danmark Af tabel 3 fremgår det, at antallet af afbrudte uddannelser i skoleårene er faldet de senere år sammenlignet med de første år i den betragtede periode. De afbrudte uddannelsesforløb fordeler sig med 37 pct. på faglige grunduddannelser, 36 pct. på mellemuddannelserne og 27 pct. på de videregående uddannelser. Antallet af afbrudte uddannelsesforløb inden for de faglige grunduddannelser har varieret fra 7 i skoleåret 1997/98 til 99 i skoleåret 1983/84. På de faglige grunduddannelser har der hyppigst været afbrudte uddannelsesforløb indenfor handel- og kontorområdet ca. 31 pct. af alle afbrudte faglige grunduddannelsesforløb sker her. Dernæst følger uddannelser indenfor jern og metal samt bygge og anlæg med henholdsvis 20 pct. og 13 pct. af alle afbrudte uddannelsesforløb. Antallet af afbrudte uddannelsesforløb indenfor mellemuddannelserne i Danmark har i perioden varieret fra 17 i skoleårene 1990/91 og 1995/96 til 58 i skoleåret 1982/83. På mellemuddannelserne er det primært de mellemtekniske uddannelsesforløb, der afbrydes 397 har afbrudt en uddannelse, hvilket er 58 pct. af alle afbrudte mellemuddannelsesforløb. Dernæst følger uddannelsesforløb indenfor handel, edb mv. med 17 pct. Antallet af afbrudte uddannelsesforløb blandt de videregående uddannelser i Danmark har været varierende med 6 afbrudte uddannelser i skoleåret 1980/81 og 47 i skoleåret 1993/94. Dette tal er naturligt afhængigt af antallet af påbegyndte uddannelsesforløb. På universiteterne er samlet 158 uddannelsesforløb afbrudt indenfor de samfundsvidenskabelige uddannelser 30 pct. af alle afbrudte videregående uddannelsesforløb. Dernæst følger uddannelsesforløb indenfor handelshøjskoleområdet og de humanistiske uddannelser med henholdsvis 17 pct. og 13 pct. 64 afbrudte forløb ved Ilisimatusarfik Antallet af afbrudte forløb ved Ilisimatusarfik er steget i takt med antallet af påbegyndte forløb over årene. Dog skal nævnes, at ved Ilisimatusarfik forbliver man tilmeldt indtil man selv afmelder sig. For at få et overblik over antallet af afbrudte uddannelsesforløb, har Grønlands Statistik defineret et uddannelsesforløb som værende afbrudt, hvis der ikke har været studieaktivitet de tre seneste år, og der ikke er givet orlov. Dette er uddybet i afsnittet om metode. I alt 64 uddannelsesforløb blev afbrudt ved Ilisimatusarfik i den analyserede periode. Disse fordeler sig med 48 pct. på basisuddannelsen, 19 pct. ved Institut for Administration, 17 pct. ved Institut for Kultur og Samfund, 9 pct. ved Institut for Grønlandsk og 6 pct. ved Institut for Teologi. Det høje antal afbrydelser på basisuddannelserne 31 afbrudte uddannelsesforløb - kan forklares ved, at mange søger til universitetet, men efter en kort tid finder ud af, at det ikke er det rigtige for dem og derfor afbryder. Antallet af afbrudte forløb på det samfundsvidenskabelige område 23 afbrudte uddannelsesforløb hænger sammen med, at der her også er det største antal påbegyndte forløb. Side 5

6 Tabel 3 Antal afbrudte uddannelsesforløb i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/ /01 I alt Uoplyst 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 Komptencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern& Metal Bygge & Anlæg Handel & Kontor Levnedsmiddel Søfart & Fiskeri Landbrug mv Social & Sundhed Grafiske fag Servicefag Mellemuddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, Kommunikation & Navigation Kunst, Kultur & Medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Ingeniøruddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Uoplyst i alt Ilisimatusarfik i alt Basisuddannelse Institut for Administration Institut for Kultur og Samfund Institut for Grønlandsk Slutår Institut for Teologi Side 6

7 Fuldførte uddannelsesforløb Tabel 4 Antal fuldførte uddannelsesforløb i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/ /01 I alt 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern & Metal Bygge & Anlæg Handel & Kontor Levnedsmiddel Søfart & Fiskeri Landbrug mv Social & Sundhed Grafiske fag Servicefag Mellemuddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddelsuddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, Kommunikation & Navigation Kunst, Kultur & Medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Områdestudier Ingeniøruddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Slutår Uoplyst i alt Ilisimatusarfik i alt Basisuddannelse Institut for Administration Institut for Kultur og Samfund Institut for Grønlandsk Institut for Teologi fuldførte uddannelsesforløb i Danmark Tabel 4 viser de fuldførte erhvervsuddannelsesforløb i Danmark og ved Ilisimatusarfik. Antallet af fuldførte uddannelsesforløb i Danmark inden for gruppen af faglige grunduddannelser varierer fra 18 i 1982/83 til 1 i 1980/81. De fuldførte uddannelsesforløb fordeler sig i den analyserede periode med 52 pct. på mellemuddannelserne, 30 pct. på de videregående uddannelser og 19 pct. på de faglige grunduddannelser. Indenfor de faglige grunduddannelser har et uddannelsesforløb inden for handel- og kontorområdet været det hyppigst fuldførte med 61 fuldførte uddannelsesforløb 29 pct. af de faglige grunduddannelser. Dernæst følger bygge- og anlægsområdet med 22 pct. og levnedsmiddeluddannelserne med 16 pct. Antallet af fuldførte uddannelsesforløb på mellemuddannelserne har været mere stabil i den analyserede periode end ovennævnte uddannelsesgruppe. I alt 585 uddannelsesforløb er blevet fuldført, med flest fuldførte uddannelsesforløb indenfor de mellemtekniske uddannelser, Side 7

8 hvor 231 har fuldført et uddannelsesforløb: 39 pct. mens 18 pct. har fuldført et forløb indenfor handel, edb mv. og 16 pct. har fuldført et forløb indenfor sundhedsområdet. På de videregående uddannelser er antallet af fuldførte uddannelsesforløb steget og har ligget i overkanten af 20 fuldførte forløb årligt siden skoleåret 1992/93. Samlet står denne gruppe for 339 fuldførte uddannelsesforløb. De samfundsvidenskabelige uddannelser samt handelshøjskoleuddannelserne tæller begge 24 pct. af de fuldførte uddannelsesforløb blandt de videregående uddannelser. Dernæst følger ingeniøruddannelserne med 19 pct. 92 fuldførte uddannelsesforløb ved Ilisimatusarfik 1,4 fuldførte forløb pr. person der har taget en uddannelse i Danmark 837 personer har fuldført en uddannelse i Danmark Af tabel 4 ses endvidere antallet af fuldførte uddannelsesforløb ved de fire institutter og ved basisuddannelsen ved Ilisimatusarfik. Disse forløb fordeler sig med 45 pct. på basisuddannelsen,22 pct. ved Institut for Administration, 17 pct. ved Institut for Kultur og Samfund, 14 pct. ved Institut for Grønlandsk og 9 pct. ved Institut for Teologi. Igen kan fordelingen knyttes til fordelingen af antallet påbegyndte uddannelsesforløb, med flest ansøgere til samfundsvidenskabelige uddannelser, jf. tabel 1. I tabel 5 er antallet af personer der har fuldført et uddannelsesforløb, opgjort efter den højeste uddannelse, der er færdiggjort. Antallet af personer der har fuldført en uddannelse og antallet af fuldførte uddannelsesforløb er ikke det samme, da en person kan have fuldført flere uddannelsesforløb. Eksempelvis kan en person starte med en faglig grunduddannelse og derefter gå videre og fuldføre en mellemuddannelse. Et andet eksempel vil være en person der påbegynder en universitetsuddannelse tager en bachelorgrad og senere tager kandidatgraden. Ved at tage den højeste fuldførte uddannelse fås et klarere billede af hvor mange personer, der er tilgængelige for arbejdsmarkedet indenfor de forskellige områder. Antallet af personer der har fuldført en erhvervsuddannelse i Danmark i den analyserede periode er 837. Fordelt på de forskellige grupper viser dette, at 48 pct. af personerne har en mellemuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, 30 pct. en videregående uddannelse og 22 pct. har en faglig grunduddannelse som den højeste fuldførte uddannelse i Danmark. I gruppen af faglige grunduddannelser var der indenfor handel- og kontorområdet 57 personer: 31 pct., med fuldført uddannelse. Dernæst følger jern- og metalområdet og levnedsmiddelområdet med henholdsvis 18 pct. og 17 pct. På mellemuddannelserne har i alt 403 personer højeste fuldførte uddannelse med flest personer uddannet i skoleåret 1995/96 med 32 og færrest i skoleåret 1980/81 med 3. Flest personer har taget højeste fuldførte uddannelse indenfor det mellemtekniske område, 140 personer 35 pct. efterfulgt af uddannelser indenfor sundhedsområdet og handel, edb mv. med henholdsvis 21 pct. og 14 pct. På de videregående uddannelser har i alt 250 personer den højest fuldførte uddannelse, flest har fuldført en uddannelse indenfor ingeniøruddannelserne, 61 personer i overkanten af 24 pct. og dernæst følger de samfundsvidenskabelige uddannede med 59 personer i underkanten af 24 pct. Også indenfor handelshøjskoleområdet er der relativt mange, 43 personer eller 17 pct. af de fuldførte forløb blandt de videregående uddannelser. 3,2 fuldførte forløb pr. person der har taget en uddannelse ved Ilisimatusarfik 29 personer havde, ved tidspunktet for udtrækket fra Ilisimatusarfiks register (ultimo februar), fuldført en uddannelse ved Ilisimatusarfik. 45 pct. 13 personer havde fuldført en uddannelse ved Institut for Administration, 17 pct. 5 personer havde fuldført en uddannelse ved Institut for Kultur og Samfund, 31 pct. 9 personer havde fuldført en uddannelse ved Institut for Grønlandsk, medens 7 pct. 2 personer har fuldført en uddannelse ved instituttet for Teologi. Side 8

9 Tabel 5 Antal personer fordelt efter højest fuldførte uddannelser i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/ /01 Slutår I alt 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser Jern & Metal Bygge & Anlæg Handel & Kontor Levnedsmiddel Søfart & Fiskeri Landbrug mv Social & Sundhed Grafiske fag Servicefag Mellemuddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, Kommunikation & Navigation Kunst, Kultur & Medier Videregående uddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Landinspektør Ingeniøruddannelser Handelshøjskoleuddannelse Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Uoplyst i alt Ilisimatusarfik i alt Institut for Administration Institut for Kultur og Samfund Institut for Grønlandsk Institut for Teologi Igangværende uddannelsesforløb Ny opgørelsesmetode 384 igangværende uddannelsesforløb i Danmark og 118 igangværende uddannelsesforløb ved Ilisimatusarfik Grønlands statistik har i denne publikation valgt, at belyse både de igangværende forløb og personer ud fra hvor længe, den enkelte har været tilmeldt studiet, i modsætning til tidligere udgivelser, hvor man har set på antallet af forløb og personer som har været i gang opgjort for det aktuelle skoleår. Som det fremgår af tabel 6, er antallet af igangværende uddannelsesforløb 1. marts forløb. De igangværende forløb fordeler sig med 50 pct. på de videregående uddannelser, 33 pct. på mellemuddannelserne og 18 pct. på de faglige grunduddannelser. Tabellen viser ikke overraskende, at det er de videregående uddannelsesforløb, der tager længst tid. Ved Ilisimatusarfik er antallet af igangværende forløb 118, med langt de fleste ved Institut for Administration, med 42 pct. Dernæst følger uddannelser ved Institut for Kultur og Samfund, med 31 pct., uddannelser ved Institut for Grønlandsk, med 14 pct., basisuddannelserne med 7 pct. og uddannelser ved Institut for teologi med 5 pct., at der stadig findes uddannelsesforløb, der er i gang ved basisuddannelserne, kan skyldes, at der er personer, der er i gang med den øvrige del af uddannelsen, men som ikke har færdiggjort basisdelen. Side 9

10 Tabel 6 Antal aktive uddannelsesforløb i Danmark og ved Ilisimatusarfik Startår I alt 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern & Metal Bygge & Anlæg Handel & Kontor Søfart & Fiskeri Landbrug mv Grafiske fag Servicefag Mellemuddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, Kommunikation & Navigation Kunst, Kultur & Medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Landinspektør Ingeniøruddannelse Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Ilisimatusarfik i alt Basisuddannelse Institut for Administration Institut for Kultur og Samfund Institut for Grønlandsk Institut for Teologi personer i gang med en uddannelse i Danmark Tabel 7 viser antallet af personer der 1. marts 2001 var i gang med en uddannelse i Danmark. Langt de fleste, 51 pct. af de igangværende, er studerende ved de videregående uddannelser, efterfulgt af mellemuddannelserne med 32 pct. De faglige grunduddannelser har mange tilknyttet i sidste del af den analyserede periode, og forklaringen ligger i, at disse uddannelser er af kortere varighed, og langt de fleste bruger et til to år på at færdiggøre uddannelsen. På de faglige grunduddannelser er det jern og metal der har flest aktive uddannelsessøgende 39 pct. af alle aktive uddannelsessøgende tilhører denne gruppe. Dernæst følger levnedsmiddeluddannelserne med 11 pct. og serviceuddannelserne med 9 pct. På mellemuddannelserne er i alt 119 personer i gang, de fleste ved en mellemteknisk uddannelse: 33 pct., efterfulgt af sundhedsuddannelserne og uddannelser indenfor handel, edb mv. med henholdsvis 21 pct. og 20 pct. De videregående uddannelser har langt de fleste igangværende, over halvdelen af de personer der er i gang med et studie i Danmark tilhører denne gruppe. Størsteparten er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, 24 pct. Dernæst følger studerende ved en humanistisk uddannelse med 16 pct. og studerende ved medicin og handelshøjskolerne, begge med 12 pct. af de aktive. Side 10

11 97 studerende er tilmeldt Ilisimatusarfik Tabel 7 Tabel 7 viser videre antallet af tilmeldte studenter ved Ilisimatusarfik ultimo februar Universitetet har i alt 97 aktive studenter på den anvendte skæringsdato. Disse fordeler sig med 45 pct. igangværende ved Institut for Administration, 33 pct. ved Institut for Kultur og Samfund, 15 pct. ved Institut for Grønlandsk og 6 pct. ved Institut for Teologi. Antal personer der er under uddannelse i Danmark og ved Ilisimatusarfik pr Startår I alt 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser Jern & Metal Bygge & Anlæg Handel & Kontor Levnedsmiddel 11 Søfart & Fiskeri Landbrug mv Grafiske fag Servicefag Mellemuddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, Kommunikation & Navigation Kunst, Kultur & Medier Videregående uddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Landinspektør Ingeniøruddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Ilisimatusarfik i alt Institut for Administration Institut for Kultur og Samfund Institut for Grønlandsk Institut for Teologi Side 11

12 Metode Uddannelsesinstitutionerne i Grønland og Danmark indberetter årligt alle studerende, der har været tilmeldt en uddannelse det seneste år til uddannelsesstøtteforvaltningen, USF. Indberetningen omfatter oplysninger om den studerendes uddannelsesstatus (orlov, uddannelsen afsluttet mv.), samt oplysninger om afbrydelse, hvis den studerende er ophørt på uddannelsen i løbet af året uden at tage en afsluttende eksamen. Uddannelsesstøtteforvaltningen har tidligere leveret disse oplysninger til Grønlands Statistik, men på grund af registreringsproblemer har Grønlands Statistik valgt at hente oplysningerne til denne publikation direkte hos Hjemmestyrets Danmarkskontor samt Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Tidligere publikationer udgivet af Grønlands Statistik bygger på data fra erhvervsuddannelsesregistre indberettet af Uddannelsesstøtteforvaltningen. Grønlands Statistik validerer alle indkomne data Skema 2 Når Grønlands Statistik modtager data, gennemgås de indkomne oplysninger for manuelle og maskinelle fejl. I denne forbindelse sikres blandt andet, at den samme studerende ikke står tilmeldt den samme uddannelse ved flere institutioner eller ved samme uddannelsesforløb, og dermed tælles dobbelt. I de tilfælde hvor en studerende står opført med samme uddannelsesforløb flere gange, bliver personens forløb slået sammen ved at tage den første startdato og sidste slutdato. Dette er specielt aktuelt for de elever der veksler mellem teori og praksis, fx en tømrerlærling, jf. skema 2. Eksempel på validering af indberettet data Obs.nr. Udd.kode Udd.navn Startdato Slutdato Status EFG Byg & Anlæg 30/07/ /06/1985 afs EFG Byg & Anlæg 30/07/ /06/1985 afs Tømrer 06/01/ /05/1986 afs Tømrer 06/01/ /05/1986 afs Tømrer 12/09/ /10/1986 afs Tømrer 12/09/ /10/1986 afs Tømrer 12/05/ /06/1987 afs Tømrer 12/05/ /06/1987 afs Teknisk assistent 29/07/ /11/1991 afb Teknisk assistent 29/07/ /11/1991 afb Teknisk assistent 29/07/ /12/1998 afs Teknisk assistent 29/07/ /12/1998 afs Obs.nr. Udd.kode Udd.navn Startdato Slutdato Status EFG Byg & Anlæg 30/07/ /06/1985 afs Tømrer 06/01/ /06/1987 afs Teknisk assistent 29/07/ /11/1991 afb Teknisk assistent 29/07/ /12/1998 afs Signatur forklaring:... Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Susanne Hammernes smh@gh.gl Uddannelse 2001:1 ISSN: december 2001 Grønlands Statistik Postbox Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl Side 12