Dette hellige evangelium til Trinitatis søndag skriver evangelisten Mattæus (Gud være lovet)

Transkript

1 Prædiken til d.15. juni Trinitatis søndag. Kirken ved Tange sø og Lemvig Bykirke kl (rytmisk) v/brian Christensen Tekster: Ef 1,3-14; Matt 28, Dette hellige evangelium til Trinitatis søndag skriver evangelisten Mattæus (Gud være lovet) De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. v17 Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. v18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde:»mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«bøn: Tema: Se Jesus er med

2 Det hænder ret tit, når man møder nye mennesker, at man så bliver spurgt om, hvem man er. Det er et meget naturligt spørgsmål, når man møder et nyt menneske, så vil man gerne vide lidt mere om den man står eller sidder overfor. Og efterhånden som man fortæller mere om sig selv, så lærer man hinanden at kende. Det kan også være at man gerne vil ansøge om et nyt arbejde og i den forbindelse vedlægger man sammen med sin ansøgning et CV et Curriculum Vitae en beskrivelse af sig selv og det som man har bedrevet i livet. Men hvad skal man egentlig sige, når man sådan skal fortælle noget om sig selv? Hvem er jeg? Ja, jeg kunne jo starte med at fortælle om mine forældre, hvad de hedder og hvor jeg så er fra Min mor hed Mariane og er død for over 20 år siden og min far hedder Anders. Jeg kommer fra en landboejendom i Simmelkær, hvor jeg voksede op. Så jeg er jyde, dansker, europæer.

3 Jeg kunne også sige noget om det som er åbenlyst, når man ser mig jeg er en mand, midaldrende på 47 år, efterhånden lidt gråt hår, men ellers sund og rask, bor i Holstebro. Sammen med min familie, så jeg er ægtemand, far til fire, bror til tre. Jeg interesser mig for haven, især køkkenhaven og kæmper lidt med fuglene om jordbærrene i den her tid, kan godt lide sport og en god politisk diskussion. Nå ja, så er jeg også en kristen, faktisk er det mit arbejde at være præst og bidrage til at et kirkeligt netværk kan styrke og inspirere den lutherske kirke i Danmark. Alt det kan jeg sige om mig selv og på alle de samme områder kunne I fortælle om jer selv. Jeres slægt, fakta om jeres udseende og de relationer I er en del af og de interesser, som I har. Og gad vist, hvor i jeres fortælling om jer selv, at det med kirke og kristendom kommer ind. Er det noget af det første vi fortæller?

4 Er det noget som nævnes som én af vores mange interesser? - eller er det noget som vi lige til sidst da også skal huske at få med. 1. del Der kan siges meget om, hvem vi er, men samtidig kan mange også være i tvivl om, hvem man egentlig er. Man ser sig selv i spejlet og har svært ved at svare på, hvem man egentlig er. Spørgsmål om identitet og selvforståelse er noget som mange er optaget af, for vi lever i et samfund, som sætter ekstremt meget fokus på at den enkelte skal iscenesætte sig selv. De ydre fakta er ikke bare noget, som man konstaterer noget om ved at se sig i spejlet, det er noget som er under forandring. Mange bor ikke længere i det lokalsamfund, hvor man voksede op og alle kender alle og man skal finde sig en ny identitet i en ny sammenhæng. Mange oplever at relationer ikke varer hele livet, men kun for en tid og det samme med arbejde og interesser.

5 Vi prøver at forbedre vores ydre, skjule vores alder eller vælge vores seksualitet. Man kan indsende en ansøgning om at skifte køn og efter 6 måneder kan man få et brev fra det offentlige om at nu er jeg ikke længere mand, men kvinde eller blevet til en mand i stedet for en kvinde. Transhumanister er en international voksende bevægelse, hvor man vil flytte grænserne for, hvad et menneske er, så man med den nye teknologi kan koble os sammen med computere og gøre os mere intelligente. Transhumanister drømmer om at man med tiden kan oploade vores bevidsthed og så downloade den til en ny krop og leve videre. Man ved ikke bare, hvem man er det er altid under forandring eller til forhandling. Men i dag kommer Paulus os til hjælp os moderne danskere, lidt forvirrede, lidt rodløse, lidt spørgende og meget søgende danskere. For vi har hørt ham tale klart

6 og tydeligt til menigheden i Efesus om, hvem de er. Han har faktisk et svar på det spørgsmål som vi stiller os selv: Hvem er jeg? Og hans svar er formet som en lovprisning, for det som han har at sige om os, handler om det som vi er i Guds øjne. Hvad der er at sige om mig som et kristent menneske. Det er faktisk rigtig godt at lytte til, for her jo noget der ikke rokkes, noget der ikke forandres, alt efter det samfund vi lever i eller de forandringer som jeg oplever i mit menneskeliv. Paulus taler klart og tydeligt om, hvad Gud har sige om mig og det er faktisk meget vigtigere end, hvad jeg selv har at sige for han kender mig bedre end jeg selv gør. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.

7 Gud har udvalgt os. I verdens vrimmel har Gud set os, helt fra vores undfangelse, før vi selv tænkte en tanke, har Gud tænkt tanker om os. Gud har udvalgt os i Ham, altså i Jesus Kristus, til at være hellige og stå for Guds ansigt. Det er Guds vilje med os, det har det altid været, at jeg skulle have lov til at stå for Hans ansigt, hellig og ren. Og det kan jeg på grund af, hvad Jesus har gjort for mig ved at dø på korset. Jeg ved godt at jeg ikke kan stå der i mig selv der er meget i mit liv, som ikke tåler lyset, der stråler fra Guds ansigt men jeg kan stå der i Ham og når jeg står der, så er jeg uden fejl. Så skal jeg da ikke være optaget af alle de fejl, som jeg kan se i mit liv og alt det hos mig selv, som jeg ville ønske var anderledes dem skal jeg ikke stirre på og ærgre mig over. Nej, jeg skal se på Jesus og se, at jeg i Ham er hellig og uden fejl. I ham og med ham ved min side, kan jeg træde frem for Guds trone.

8 Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Hebr. 4,16. Jeg er udvalgt det er Guds vilje med mig, at være hos Ham. Vi kan træde frem for vores Hellige far, for vi har fået barnekår hos Ham ved Jesus Kristus. Vi er døbt i Faderens navn det var det navn, som lød ved den første håndfuld vand ved vores dåb vi er børn af himmelens og jordens skaber. Vi skal ikke nøjes med at nævne vores jordiske forældre, når vi skal fortælle om os selv. Mine forældre her på jorden er Mariane og Anders og jeg er så glad for alt det som de har givet mig med i livet. Men ikke alle kender deres jordiske forældre, man er måske vokset op som forældreløs eller man har måske et kompliceret forhold til sin jordiske familie men uanset, hvordan vores historie er med vores familie her på jorden, så er Gud vores himmelske far og Jesus vores bror.

9 Her har vi en familie, som altid vil være hos os, som vil fejre de skønne mærkedage med os og som er hos os, når livet virkelig går os i mod. Vi er døbt ind i Guds familie - og dermed også døbt til et fællesskab med alle de andre børn i Guds rige. Når vi sidder til gudstjeneste, så er vi sammen med vores familie. Vi tror nemlig at Jesus selv er stede og når vi er alle børn af vores himmelske far, så holder vi jo gudstjeneste sammen med vores åndelige søskende og det gør vi for at ære Gud og lovprise Ham for hans store nåde. Vi er udvalgt af Gud. Vi er døbt til Faderens navn, for at vi skal være Guds børn. Og Paulus bliver ved med at tale om, hvem vi er. Og I Ham, i Jesus Kristus, har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder. Sådan skal vi se på os selv.

10 Som nogen der er sat fri, forløst, sat fri til at være de mennesker, som Gud har skabt os til at være. Vi er ikke defineret af vores fortid. Vores nederlag eller mislykkede projekter. Selvom vi ser tilbage og synes at vi ikke fik det liv, som vi havde troet og håbet, så giver Gud os en ny begyndelse. Se Jesus har tilgivet alt det spildte og forsømte, som du selv har gjort eller som du har måttet opleve andre gøre mod dig. Og han rejser dig op til en ny begyndelse. Han kender alt det som vil binde os til fortiden og han ved, hvor meget det kan tynge os ned. Måske må vejen til frihed og forløsning gå gennem samtaler med en sjælesørger eller en terapeut, det kommer an på, hvor meget man bærer på, men stol på at Jesus vil gå med og lede dig også i det. Han vil hjælpe dig til at se den skyld og skam, som der må tales ud om og som hans tilgivende kærlighed alene kan sone og sætte os fri fra.

11 Så hvis du synes det er svært at bære de byrder, som du har, så husk at du er døbt til i Sønnens navn og der er tegnet korstegn for pande og bryst på dig. Se din frelser og forsoner går med dig hver dag indtil verdens ende. Hvem er jeg? Jeg er udvalgt af Gud. Jeg er døbt i Faderens navn til at være et Guds barn. Jeg er døbt i Sønnens navn til i frihed at vandre med Jesus. Og så har jeg fået et løfte. Et løfte om et evigt liv for jeg har fået del i arven. I ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk. Jeg er også døbt i Helligåndens navn og ved dåben modtog jeg den hellige ånd, som nu bor i mig.

12 Det er faktisk større end man kan begribe og prøve at beskrive med ord. Men lad mig prøve alligevel. At Guds hellige ånd bor i et kristent menneske betyder at alt det som Gud er, nu er kommet mig helt nær. Vi lærer i den athanasianske trosbekendelse, som er én af de tre oldkirkelige trosbekendelser, at i den hellige treenighed, så er alle tre personer fuldt og helt Gud. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig. På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud. På samme måde er Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men een Herre. Det er et mysterium at Gud kan være tre og samtidig være én, men det er den sandhed, som springer ud af den bibelske åbenbaring og som der er sat ord på i kirkens tradition.

13 At vi nu er beseglet med Helligånden og tror at Han bor i os, betyder jo ikke at så hersker vi over Gud og vi er blevet guddommelige. Men det betyder at den evige, almægtige Gud og herre vil bo hos mig og er med mig i alt hvad jeg foretager mig. Hvorend jeg er, i lys eller mørke, i arbejde eller fritid, når jeg spiser eller sover, overalt og altid er Gud nær ved mig ved sin Hellige ånd. Jeg kan mærke det i glimt, engang imellem ser jeg i alt det skønne Gud har skabt omkring mig og som han skaber ved min hånd en flig af nådens trone, som Kaj Munk synger det om den lille anemone. Jeg mærker det en gang imellem, men uanset, hvor tæt jeg føler mig på Gud og uanset om jeg ser hans finger på spil i mit liv, så er han nær ved mig. Og den relation, det nærvær er en forsmag, et tegn på det som skal blive til fuld virkelighed en dag. Den dag, hvor vi skal arve den himmelske herlighed. Vi skal altså ikke være i tvivl om, hvem vi er.

14 Jeg er skabt af Gud, udvalgt til et evigt liv som et Guds barn. Jeg er frelst og alle mine synder er tilgivet, for Jesus er død for mig og allerede nu lever Guds hellige ånd i mig og bekræfter for mig, at jeg er et kristent menneske. Jeg er udvalgt og døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Se Jesus er med dig hver eneste dag. Det er vigtigt at finde sin identitet som menneske og kende sig selv, men hvor er det godt om vi kunne begynde alle vore tanker om os selv med at lytte til det som Guds ord siger jeg er. 2. del Vi skal have lidt mere med i dag. Vi har hørt om hvem vi er, men vi skal også høre, hvad vi skal være. Jesus talte i sin afsked med disciplene om, hvordan de skulle gøre folkeslagene til disciple nemlig ved at døbe dem til den herlighed, som vi har hørt om i dag.

15 Men samtidig med det, så skal de som døbes også selv blive disciple. De skal nemlig lære at holde alt det som Jesus har befalet dem. Det er definitionen på at være en discipel. At man lytter til Jesu ord og lærer at leve efter det ord. Jesus giver selv et billede på det i lignelsen om de to huse. Han siger: Den som hører mine ord og handler efter dem er som en mand der bygger sit hus på klippegrund. Men den som hører mine ord og ikke handler efter dem er som en mand der bygger et hus på sandgrund. Det første hus består, mens det andet falder sammen. Den første er discipel, den anden har måske nok hørt om Jesus, er måske endda blevet døbt, men han handler ikke som en discipel og hans hus falder sammen. Men hvordan handler vi efter det ord vi har hørt? Hvordan lærer vi at holde Jesu befalinger? Det korte svar er: Ved at gøre det i praksis.

16 Det er i det daglige liv med hinanden, at Jesu befalinger skal holdes. At være discipel er ikke en teori, der bare skal læres udenad og noget som vi kan gøre rede for til en eksamen det er i det liv jeg leder, at det kristne liv skal praktiseres. Derfor skal jeg øve mig på ikke at have andre guder, at holde hviledagen hellig, at være tro mod min ægtefælle, elske og ære hende/ham. Det er her efter gudstjenesten, at jeg ikke skal sige falsk vidnesbyrd mod min næste, elske min fjende, ikke være misundelig og hjælpe den som jeg møder på vej hjem. Det er nu, i dag, at jeg skal gøre, hvad jeg kan for at flere hører evangeliet om Jesus Kristus og tager imod ham som deres herre og frelser, så de ikke skal gå fortabt. Det er i dag at jeg skal forlige mig med min næste, som jeg har et mellemværende med. Jeg holder kun Jesu befalinger ved faktisk at gøre det som han befaler.

17 Det er det vi skal være. Vi skal være disciple, der lever det liv, som Jesus har lært os. Det er ikke noget, som man bare kan gøre, men noget som vi skal øve os på, det er noget vi skal lære. Som enhver anden færdighed, så kræver det øvelse at følge Jesu befalinger det var ikke let for de 12 apostle dengang og vi ved, at det ofte mislykkes for os. Men Jesus er tålmodig. Han var tålmodig med disciplene dengang og han vil gerne hjælpe os med det. Han står ikke på sidelinjen og skælder ud på os, når vi snubler og ikke rammer bolden eller skyder ved siden af målet. Han opmuntrer os og inden næste kamp, så får vi noget skudtræning. Så vi skal være disciple i praksis ved at øve os. Men det vigtigste vi skal øve os på er faktisk at stole på Guds magt og ikke vores egne kræfter. Vi skal ikke se på, hvor godt det lykkes for os, men se på Jesus og vide, at der er tilgivelse for enhver synd vi gør.

18 For der er det forunderlige ved Jesu befalinger, at det vi kun har en chance for at opfylde dem, hvis vi stoler på Jesus og bønnens kraft. Hans vigtigste befaling er at vi ikke skal tro at vi går alene. Han går med os. Se Jesus er med. Han baner vejen. Han leder os. At være discipel er at lade Jesus bære vore byrder. Og leve som den jeg virkelig er et Guds barn, frelst til et evigt liv med Ham. Amen