Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner.

Transkript

1 Velkommen til Klub Æblebørn i den allerførste måned af Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner. Jeg glæder mig rigtig meget til dette år! Jeg glæder mig til at udbrede budskabet om naturlig sundhed til endnu flere børn og familier. Vi er allerede rigtigt mange, men det stopper jo på ingen måde her. Jeg nyder helt fantastisk meget at se alle de kommentarer, opbakning, idéer, erfaringer osv. som bliver delt på Klub Æblebørns facebook side! Jeg vil virkelig anbefale dig at hoppe med der. Måske er du slet ikke på facebook og har besluttet dig for, at det ikke er dig. Og det respekterer jeg selvfølgeligfuldt ud. Men hvis du har bare en lille smule lyst til at fantastisk deltage i et netværk af andre (fortrinsvist) mødre, som ønsker det allerbedste for deres børn og som støtter og deler ud. Så giv det en chance. Jeg ved jo, at rigtigt mange af jer synes det fylder (nogle mere end andre) at være lidt anderledes lidt mere helseagtig end mange andre eller lidt uenig med bedsteforældrene eller med de andre forældre i institutionerne. Og så er det bare GULD værd at kende nogle af de andre mælkebøtter, der også stikker hovedet lidt længere op i den friskeluft, men hvor det nogle gange blæser lidt mere. Der er så meget støtte og inspiration at hente der. Og min mad-guru Kristel kigger også forbi og deler lidt ud af viden og ind imellem opskrifter. Og jeg svarer på de spørgsmål du måtte have om månedens tema. Du kan selvfølgelig altid droppe det og lukke ned igen! ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1

2 Men lad os tage fat på denne måneds tema. Jeg har valgt temaet om at få sit barn til at spise sundt ved at kende udviklingen i smagssansen. Jeg har I hvert fald selv oplevet det med, at have en masse viden og intentioner om, hvad der skal spises hjemme i min familie. Men når jeg så disker op med diverse linser og grøntsager, så er det som om at jubelråbene ikke rigtigt indfinder sig. Og det som børnene guffer i lange baner når de er 1 år, vil de lige pludseligt ikke røre, når de bliver 3. Så hvad er det, der sker? Det vil jeg dykke lidt ned i i denne måned. Så hvordan foregår udviklingen af dit barns smagssans? Hjernen er sådan indrettet at den foretrækker smagen af sødt og af fedt. Og det er jo fordi, at da vi som naturmennesker måtte arbejde mere for at få mad, var det især vigtigt at vi fik kulhydrater (hurtig energi) og sunde fedtstoffer (mere langsigtet energi) til kroppen for at kunne overleve. I dag hvor vi i den vestlige verden har overflod af mad, er det i stedet en udfordring at tøjle lysten til især de hurtige kulhydrater og den usunde fedt. Hos barnet, der bliver ammet er det dog meget smart, da ammemælken jo netop opfylder de behov. Faktisk så er smags- og lugtesansen veludviklet allerede fra sjette graviditetsmåned. Dit barn får altså sine første smagsindtryk under graviditeten. Smagsstofferne overføres faktisk fra moderens mad med fostervandet til dit barn. Så også derfor er det en god idé for den gravide, at spise sundt og varieret. Også ammemælken er med til at forberede barnet på forskellige smage. Ammemælken tager nemlig også smag efter moderens kost. Visse smagsstoffer går faktisk direkte i modermælken. Det er bl.a. krydderier (f.eks. kommen og karry), mentol, anethole (smagsstof i lakrids). ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 2

3 Børn der bliver ammet har også nemmere ved at tage nye smage til sig end de børn, der har fået modermælkserstatning. Den smager jo stort set ens til hvert eneste måltid. Meget tyder på, at børn er åbne overfor nye smage frem til ca. 2 års alderen. Herefter kommer næsten alle børn ind i en kræsen periode. Det giver jo meget god mening, når man tænker udviklingsmæssigt. For hos naturmenneskerne er det jo en alder, hvor børnene er begyndt at klare sig selv mere, men helst ikke skal gå og putte alting i munden. Det er altså en god idé at tilbyde sit lille barn en masse forskellige smage frem til 2 års alderen. Jo mere de har smagt frem til 2 års alderen og jo større variation der er i maden både hvad angår konsistens og smag, desto mere spiser de senere hen i den kræsne periode. Som jeg tidligere har fortalt, så er hjernen altså ligesom forprogrammeret til at foretrække det søde og det fede. Så det bitre og det sure, er noget som man skal lære hen ad vejen. Noget tyder på, at dit barn begynder at kunne smage bittert ved 3-4 mdr s alderen. De børn, der har fået nutramigen eller profylac modermælkserstatning er ofte mere glade for bitre smage, fordi de typer modermælkserstatninger er noget bitre. Smag har også en sammenhæng med det sociale miljø omkring måltiderne. Og det gælder jo både i institutionerne og hjemme hos familien. Børn lærer mange af deres madvaner ved at kopiere andre, for eksempel voksne eller større børn. De kopiere rigtig meget af det, som de ser omkring sig. Hvis holdningen generelt er, at alle spiser det, de bliver budt, vil fællesskabet indvirke positivt på børnenes oplevelse af maden. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 3

4 Skolebørn Hvis vi kigger på de lidt større børn, altså skolebørnene, så er der lavet en undersøgelse af 8900 danske skoleelever omkring smag. Et af de mange resultater viser, at piger generelt er dygtigere til at genkende smage end drenge. De har nemmere ved at genkende både søde og sure smage i alle koncentrationer. Forskellen er ikke voldsom, men den er tydelig. Det er også kendt hos voksne, at kvinder generelt har en mere følsom smagssans. "Vi fik også eleverne til at tælle smagspapiller eller "smagsløg" på tungen. Men forsøget viser, at piger og drenge stort set er ens udrustet i deres antal af smagspapiller. Det er altså tilsyneladende den måde drenge og piger bearbejder smagsindtryk på, der gør forskellen". Udtrykt i tal skal drengene i gennemsnit have ca. 10% mere kraft på det sure og ca. 20% mere kraft på det søde for at genkende smagen. Et andet opsigtsvækkende resultat er, at hvert tredje elev helst er fri for sukker i læskedrik. Alle eleverne blev udsat for en blindtest, hvor de skulle give points til 10 forskellige udgaver af samme læskedrik men med varierende sødme og surhed. Forbavsende nok foretrak hele 30% af alle eleverne læskedrikken helt uden sukker eller med kun ganske lidt i. "Dette er nyt. Så der behøver altså ikke altid at være sukker i produkter målrettet til børn og unge", siger Bodil Allesen-Holm. Omvendt kunne 48% af eleverne bare ikke få sukker nok: De gav topkarakter til den mest søde variant. "Det kan måske skyldes, at mange elever er så vant til at få en masse sodavand og slik", kommenterer Bodil Allesen-Holm Man fandt også ud af at Evnen til at genkende smage stiger jævnt med alderen, og omkring de år sker det største skift. Børnene bliver markant mere følsomme overfor syrlige smage. Præcis samtidig begynder forkærligheden for det meget søde at dale. Og samtidig siger klart flere, at de ikke selv synes, de er kræsne. Tidligere undersøgelser har vist, at børn, der godt kan lide syrlig smag, heller ikke er nær så kræsne, som børn, der ikke er så glade for det syrlige. Dem, der foretrækker syrlig smag, er også mere åbne for at smage på nye fødevarer. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 4

5 En anden dansk undersøgelse har set på betydningen af fødevarers sammensætning, smag og udseende på, hvad børn foretrækker. Forskerne fandt bl.a. ud af, at for børn betyder udseende, form og farver en hel del. Når børn eksempelvis vælger yoghurt ud fra dets udseende, foretrækker de et produkt med farve og uden synlige stykker frugt. Skal de have æbler, synes de, at det er lækkert, når æblerne er skåret i mindre stykker, og at der måske endda er flere forskellige farver at vælge i mellem på tallerkenen. Vælger de derimod ud fra smag, skal yoghurten helst have meget frugt tilsat, hvilket understreger vigtigheden af, at forældrene søger for, at børnene smager på maden. Generelt betragtet er børn ikke vilde med noget, der er for surt, men der er en vis gruppe af børn, som godt kan lide drikkevarer med sur smag. I den anden ende af skalaen viste det sig, at børn er glade for den søde smag, men at der er en øvre grænse for, hvor sødt sagerne må være. - Det viser, at der ingen grund er til at pumpe fødevarer med sukker. Faktisk er der nogle børn, der foretrækker den sure smag. Smagsløg Fra naturens side, så er der forskel på, hvordan vi smager. Det hænger sammen med, hvor mange smagsløg vi har på tungen. Man kan faktisk opdele personer i forskellige smagstyper. Med færre end 15 papiller er man en ufølsom ikke-smager. Med mellem 15 og 35 papiller er man en gennemsnitlig smager. Med over 35 papiller er man en supersmager. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 5

6 Forsøg viser, at piger og drenge stort set er ens udrustet i deres antal af smagspapiller. Det er altså tilsyneladende den måde drenge og piger bearbejder smagsindtryk på, der gør forskellen i drenges og pigers smagssans. Jeg synes ikke, du skal give dig til at tælle dit barns papiller (det kan ellers ret nemt lade sig gøre med noget frugtfarve og et lille stykke papir). Men de her informationer kan du bruge til at være bevidst om, at både børn og voksne har meget forskellig oplevelser af forskellige smage. Så hvad kan vi bruge den her viden og de her undersøgelser til? Først og fremmest, så synes jeg jo, at vi kan bruge det til at tænke lidt mere nuanceret over vores børns oplevelser af mad. Så det ikke kommer til at handle om stædighed eller idéer, når dit barn siger det ikke kan lide maden. Eller spytter det ud igen. Og derudover så kan vi jo også bruge det til at finde nogle gode redskaber til at komme videre. For jeg synes selvfølgelig ikke bare, at vi som forældre så kun skal give vores børn, det de beder om. Men vi skal hjælpe dem til at spise sunde og varieret og det kræver, at smagsløgene bliver udfordret lidt engang imellem. Her kommer en hel stribe af redskaber. Du tager selvfølgelig bare dem, som I kan bruge i jeres familie. 1) Skab en god atmosfære omkring måltidet. Mad er mere end ernæring. Spis så vidt muligt sammen. 2) Sæt så lidt fokus som muligt på dit barn og hvor meget eller lidt, det spiser. Hvis dit barn sidder for enden af bordet, så flyt det over til en af siderne, så det deltager ligeværdigt i måltidet. Det gælder også de helt små børn. 3) Accepter at børns appetit er svingende. Hvis ikke barnet spiser nu, så tager det sikkert bare revanche næste gang. Hav is i maven. Vær ikke bekymret, hvis barnet ikke spiser noget til aftensmaden, men har spist et sundt mellemmåltid om eftermiddagen. (gerne med grøntsager) ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 6

7 4) Undgå at lave særlige retter til barnet. Men hav gerne et par børnevenlige menuer et par gange om ugen. 5) Tag dit barn med i køkkenet. Det er meget mere spændende at smage på mad, som man selv har været med til at lave. 6) Brug ikke søde sager og dessert som belønning for at spise maden. Det signalerer, at den sunde mad bare er noget, der skal overståes. 7) Tænk på, om dit barn er sækket ind med vitaminer og mineraler? Giv altid en god multivitamin/mineral. Men deriver kan du være opmærlsom på, om dit barn mangler zink. Zink har nemlig stor betydning for smagssansen. Lav evt. en zink-test: Tag 1 tskf. (10 ml) af en zinksulfatopløsning. Fordel den over hele tungen, og lad den blive i munden i 10 sekunder. Spyt den derefter ud eller synk den. Beskriv derefter hvad du smager: 1. Smager som "vand": betydelig mangel på zink (fx. anorexi). 2. Tør metalsmag efter sek.: moderat mangel (fx. bulimi). 3. Lidt ubehagelig smag straks: Let zinkmangel. 4. Meget ubehagelig smag straks, der holder sig næsten en halv time: betyder at en evt. mangel på zink ikke er særlig udtalt. Undgå mad og drikke 30 min. før smagstesten. 8) Hav god tålmodighed. Forsøg viser, at det tager op til smagsforsøg at ændre et barns oplevelse og præference for en smag eksempelvis hvor sur eller sød man vurderer den samme juice efter 1. og 15. gang. Vi ved f.eks. også, at det tager cirka en måned at afvænne sig med eksempelvis for megen salt i maden. 9) Tag ikke barnets livretter væk på en gang, men introducer nye retter sammen med de gamle "livretter". Og lav livretterne på nye måder med nye ingredienser. Bare det hedder lasagne kan det tit være helt ok, at fyldet smager anderledes og har mange grøntsager i. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 7

8 10) Hvis børnene er lidt større, så snak med dem om sund mad. Fortæl lidt om, hvad sund mad gør ved kroppen og hvad man bliver endnu bedre til, hvis man spiser sundt (sport, dansk, koncentrere sig om skak eller computerspil). Teenageren kan måske fanges, hvis man fortæller om, hvad det betyder for udseendet og potensen 11) Hold dit barns blodsukker stabilt. Undgå søde sager og hurtige kulhydrater. En sød tand bliver hurtigt en vane og så er det svært at synes godt om andre smage. Undgå mellemmåltider af hurtige kulhydrater, der tager appetitten fra den sunde mad. 12) Server maden, så den ser indbydende ud. Det er en god idé ikke at blande og mose det hele sammen til ukendelighed. Server i stedet grønsager hver for sig, så barnet kan vælge dem, det kan lide. Lad barnet selv tage maden over på sin tallerken. 13) Og så har jeg lyst til at gentage: Hav is i maven! Hvis dit barn er sund og rask, så kan det sagtens holde til ikke at spise noget til et måltid, fordi menuen ikke lige er livretten. Jeg ved godt, at jeg også er stor fortaler for, at børn skal have et stabilt blodsukker og derfor spise regelmæssigt. Men hvis dit barn har oplevet nogle gange at blive temmelig sulten og ikke har fået lov at gå i køkkenet og spise mellemmåltider ud over grøntsager, så finder langt de fleste ret hurtigt ud af at spise til måltiderne. Hårknude Hvis alting er gået helt i hårknude og alle måltider er præget af negativ stemning nærmest inden i har sat jer til bordet, så brug gerne overraskelse som et kampvåben til at bryde den onde cirkel. Dæk op på gulvet og hold skovtur. Spis i haven. Dæk flot op med servietter og høje glas til alle. Sluk for lyset og spis i mørke kun med stearinlys. Lav flaskehalsen peger på i de første 10 minutter om, hvem der må tage en bid. Spis med pinde. Lad børnene være tjenere på Restaurant Villafamilia osv. osv. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 8

9 Jeg håber du er blevet lidt klogere på dit barns smag og smagsudvikling. Og hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn med at spise sundt og varieret. Jeg er helt sikker på, at mange jer har oplevelser med det her tema. Både gode og mere udfordrende. Jeg vil opfordre jer alle til at brug den lukkede facebook gruppe til at dele erfaringer både succeshistorierne og udfordringerne. Søg på facebook efter Klub Æblebørn og anmod om optagelse. Så lukker jeg dig ind. Der er allerede rigtigt meget værdi derinde både i form af mange gode erfaringer og også påskrifter. Og husk at I kan stille spørgsmål til månedens tema der. Kilder: ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 9

10 ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 10