Social og arbejdsmarked Pulje til microfleksjobkorps Udviklingsstrategi

Transkript

1 Nr. Fagchefens prioritering 6 Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Fagudvalg Fagområde Projektnavn Indsatsområde Social og arbejdsmarked Pulje til udvikling af Socialøkonomiske virksomheder Udviklingsstrategi Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Social og arbejdsmarked Outplacementforløb Udviklingsstrategi Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Social og arbejdsmarked Pulje til microfleksjobkorps Udviklingsstrategi Børne- og Uddannelsesudvalget 66 3 Børne- og Uddannelsesudvalget 67 4 Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget 261 Børne- og Uddannelsesudvalget 97 4 Kultur- og Fritidsudvalget 98 8 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børn - Undervisning Brugerportalsinitiativ Nye initiativer i øvrigt Børn - Undervisning Danmarks fremmeste digitale Udviklingsstrategi skolekommune Børn - Undervisning Partnerskaber, som bringer lokalområder og skoler i et tæt samspil Nye initiativer i øvrigt jf. udviklingsstrategien Børn - Undervisning Projekt kulturcafe Nye initiativer i øvrigt Børn - Dagtilbud Ressourcer til tosprogede børn i Nye initiativer i dagtilbud øvrigt Børn - Undervisning Det mobile iværksætterværksted for Udviklingsstrategi unge Bosætning og Erhverv Øget tempo på udvikling af Den Udviklingsstrategi Kulturelle Rygsæk Bosætning og Erhverv Young Village Lab - ungdomsprojekt Udviklingsstrategi Bosætning og Erhverv Biblioteket med styrket digital profil Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation) Bosætning og Erhverv Det gode børnefamilieliv i de nye bosætningsområder Bosætning og Erhverv Biblioteksbetjening af flygtninge i FMK og styrkelse af relationer mellem flygtninge og etniske danskere Bosætning flere borgere frem mod 2033 Bosætning flere borgere frem mod Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget 76 9 Lokalsamfunds- og Planudvalget Bosætning og Erhverv Opkvalificering af og øget tempo på udvikling af Øhavsporten Udviklingsstrategi Bosætning og Erhverv Honorarstøtte til Foderstoffen Nye initiativer i øvrigt Udviklingsstrategi Bosætning og Erhverv Screening af tilstanden af kommunens centrale byrum og grønne områder/legepladser i Ringe og Faaborg Socialudvalget Sundhed og Handicap Klar til start Nye initiativer i øvrigt Socialudvalget Sundhed og Handicap Befordring og aktiviteter fra kommunes specialinstitutioner Side 1 af 3 Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation)

2 Nr. Fagchefens prioritering Fagudvalg Fagområde Projektnavn Indsatsområde Socialudvalget Pleje og Omsorg Øget antal visitatorer Nye initiativer i øvrigt Socialudvalget Pleje og Omsorg Øget antal sygeplejersker på plejehjem Nye initiativer i over 32 beboere øvrigt Socialudvalget Pleje og Omsorg Bedre forhold for de svageste ældre / Nye initiativer i Beboerens trivsel og livskvalitet på øvrigt plejehjem Socialudvalget Pleje og Omsorg Bedre forhold for de svageste ældre / Nye initiativer i demenskoordinator øvrigt Socialudvalget Pleje og Omsorg Forebyggende indsats / Åbne caféer Nye initiativer i øvrigt Socialudvalget Pleje og Omsorg Forebyggende indsats / diætist Nye initiativer i øvrigt Socialudvalget Pleje og Omsorg Forebyggende indsats / terapeuter i Nye initiativer i plejen øvrigt Socialudvalget Pleje og Omsorg Forebyggende indsats / ældrekonsulent Nye initiativer i øvrigt 255 Socialudvalget Sundhed og Handicap Intensiv indsats til forebyggelse af Nye initiativer i tryksår øvrigt Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Styrkelse af kræftrehabilitering Nye initiativer i øvrigt Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap LIVA en ny kommunal app til borgere Nye initiativer i med kroniske lidelser øvrigt Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Styrket samarbejde mellem praktiserende læger og Faaborg- Midtfyn Kommune Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation) Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Ansættelse af Rusmiddelkonsulent i Nye initiativer i Psykiatrei og Misbrug øvrigt Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Brobygning mellem fritidscentre og Nye initiativer i Sundhedsområdet øvrigt Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Livsstilsguides til famiiliebaseret Nye initiativer i livsstilsvejledning øvrigt 246 Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Intensiveret genoptræning på Nye initiativer i Rehabiliteringscenter Bakkegården øvrigt 247 Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Individuelle trænings-tilbud i eget hjem Nye initiativer i til borgere med svær demens øvrigt 248 Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Ekstra vedligeholdende træningshold Nye initiativer i øvrigt Teknik- og Miljøudvalget Bosætning og Erhverv Tarup-Davinde som natur- og Bosætning friluftsområde - styrkelse af udviklingen flere borgere frem mod Teknik- og Miljøudvalget Bosætning og Erhverv Odense Bybus til Ferritslev Torv Nye initiativer i øvrigt 266 Teknik- og Miljøudvalget Bosætning og Erhverv Kollektiv trafik Årslev Sdr. Nærå Nye initiativer i øvrigt Udviklingsstrategi Økonomiudvalget Administration og Service Sammen om ny viden - vi skal styrke vores lyst og evne til samarbejde Side 2 af 3

3 Nr. Fagchefens prioritering Fagudvalg Fagområde Projektnavn Indsatsområde Økonomiudvalget Bosætning og Erhverv Oprettelse af en eventpulje Styrket omdømme - flere borgere (strategisk Økonomiudvalget Bosætning og Erhverv Øget økonomisk råderum til Den Ekstern Udviklingspulje kommunikation) Mere beskæftigelse - flere arbejdspladser Økonomiudvalget Bosætning og Erhverv Udvikling af App til byvandring for Udviklingsstrategi turister m.m. 212 Økonomiudvalget Administration og Markedsføring erhvervsjord og Udviklingsstrategi Service parcelhusudstykninger Økonomiudvalget Bosætning og Erhverv Styrkelse af fundrasing i organisationen Udviklingsstrategi Økonomiudvalget Bosætning og Erhverv Ejendoms- og boligudvikling i Årslev Udviklingsstrategi Økonomiudvalget Bosætning og Erhverv Pulje til opfølgende aktiviteter på byog egnsprofiler Udviklingsstrategi Økonomiudvalget Bosætning og Erhverv Markedsføring og kommunikation af Udviklingsstrategi udviklingsstrategiens fyrtårne 229 Økonomiudvalget Administration og Civilsamfundsstrategi Udviklingsstrategi Service Økonomiudvalget Bosætning og Erhverv Udvikling af by- og egnsprofiler Udviklingsstrategi Total Side 3 af 3

4 Nummer 6 Projektnavn Pulje til udvikling af Socialøkonomiske virksomheder Fagudvalg Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag Socialøkonomiske virksomheder vurderes at indeholde et stort potentiale for beskæftigelse til målgrupper længst fra det ordinære arbejdsmarked. Der er peget på dette potentiale i flere år i forbindelse med reformer på beskæftigelsesområdet. I forhold til udviklingsstrategiens tværgående indsatsområde vurderes det relevant med bredt udbud af arbejdspladser i forhold til ledige og arbejdskraftreserven. Andelen af Socialøkonomiske virksomheder i vores region er forholdsvis lav, og alene af denne årsag vurderes der at være et relavtivt uopdyrket potentiale. Erfaringer fra Socialøkonomiske virksomheder peger på, at det er vigtigt med et grundigt forarbejde i forhold til at identificere de relevante forretnings- og indsats områder, endvidere skal potentielle investorer identificeres. Der lægges op til et tværfagligt samarbejde mellem relevante områder, hvor der umiddelbart ses et potentiale mellem Arbejdsmarkedsområdet, Sundhed og Handicap samt Plan og Kultur, men andre områder kan ligeledes indgå. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Årsværk til projektleder Alternativt 500 konsulenttimer Succeskriterier for mål og delmål Identificering af forretningsområde og investorer Projektbeskrivelse og milepælsplan Pilotprojekt Etablering af en eller flere socialøkonomiske virksomheder Overordnet handleplan Der lægges op til at tilkøbe konsulent, alternativt ansætte projektleder i tidsbegrænset periode. Første væsentlige indsats vil være at udarbejde projektbeskrivelse samt milepælsplan. 7-1 Side 1

5 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Udarbejdes i forbindelse med projektbeskrivelse Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-2 Side 2

6 Nummer 7 Projektnavn Outplacementforløb Fagudvalg Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag Outplacement er kendt værktøj med dokumenterede effekter. Outplacement er i sin simpleste form en (meget) tidlig målrettet indsats, hvor medarbejdere i opsigelsesperioden indgår i målrettede forløb i forhold til ny beskæftigelse. I forhold til Faaborg Midtfyn Kommune som største arbejdsplads i kommunen vil det være et vigtigt signal, at der gøres en indsats for at minimere andelen af ydelsesmodtagere, og samtidig målrettet formidle relevant arbejdskraft. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 30 stk 6 uger forløb af kr.. Succeskriterier for mål og delmål Etablering af aftale om outplacementforløb Konkrete outplacementforløb Overordnet handleplan Indgåelse af aftale med leverandør af outplacementforløb Indgåelse af principaftale med HU om etablering af outplacement indsats Iværksættelse af konkrete forløb Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Udarbejdes i samarbejde med leverandør baseret på konkrete dokumenterede effekter i forhold til målgruppen Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-3 Side 3

7 Nummer 8 Projektnavn Pulje til microfleksjobkorps Fagudvalg Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag Hjørring Kommune har med succes etableret et "city-korps", bestående af fleksjob og førtidspensionsmodtagere. Korpset løser varienrende opgaver fra service til turister, understøttelse af arrangementer samt vedligeholdelse og renhold af by billedet. Der vurderes at være et potentiale i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor et sådan korps kan indtænkes i forbindelse med et eller flere fyrtårne. Der kan ses gode synergipotentialer med øget beskæftigelse til en udsat målgruppe, og en konkret værditilbringelse i sammenhæng med øvrige aktiviteter i relation til et fyrtårn. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag opstarts og implementeringsudgifter 200,000,- Lønsum til fleksjobbere , årligt (refusion ændres fra nuværende så det overvejende vil være ren kommunal udgift i ) Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Identificering af relevant fyrtårn/fyrtårne Stillingsopslag og rekruttering af medarbejdere (fleksjob) Udvælgelse af aftaleholder til daglig ledelse Opstart Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-4 Side 4

8 7-5 Side 5

9 Ny drift Nummer 64 Projektnavn Brugerportalsinitiativ Fagudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Undervisning Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag Den digitale omstilling af folkeskolen skal bidrage til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Derfor har regeringen og KL iværksat en række initiativer for at understøtte en øget brug af it i undervisningen og de forandringer, som folkeskolereformen medfører. Et centralt initiativ er, at der på alle skoler er adgang til en brugerportalsløsning, som fx skal give elever og forældre adgang til plan for skoledagen, elevplan, elevens læringsforløb og de læremidler, der anvendes i elevens læringsproces. Samtidig skal løsningen understøtte skoleledernes og lærernes kommunikation og arbejde med elevernes faglige progression i forhold til de forenklede Fælles Mål. Løsningen skal være fuldt implementeret inden udgangen af 2017 og forventes indkøbt ultimo Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Da kravspecifikation til brugerportalinitiativet endnu ikke er færdiggjort, er det på baggrund i de udmeldinger, der er kommet fra KL estimeret en pris på 0.5 mil Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Anskaffelse Ultimo 2016 Fuldt implementeret ultimo 2017 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres FMK vil ikke leve op til brugerportalsinitiativet Fagudvalgets bemærkninger Børne- og Uddannelsesudvalget 17. juni 2015: Det anbefales, at forslaget videresendes til budgetbehandling 7-6 Side 1

10 7-7 Side 2

11 Nummer 66 Projektnavn Danmarks fremmeste digitale skolekommune Fagudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Undervisning Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag Faaborg-Midtfyn Kommune har købt Europa største antal Chrome Books. Således har alle elever fra kl. en Chrome Book til råddighed. Satsningen har således høj signalværdi og kommunen kan blive en af landets fremmeste digitale skolekommuner. Anvendelse it viser sig at give høj motivation blandt eleverne, hvilket har stor betydning for eleverne læringsudbytte. De første erfaringer med Chrome Books er gode. Derfor søges der til en projektmedarbejder og til kompetenceudvikling blandt skolernes personale. Dette skal være med til at understøtte og fremme brugen af Chrome Books-ene pædagogiske muligheder.. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål At den digtale skole, ses i alle skolen fag. At kreativitet med digitale medier er kendtegnet i skolernes hverdag, f.eks. film, animation læsning, regning og idræt At motivationen er øget blandt eleverne i trivselsmålingerne At læringsudbyttet i øget indenfor de nationale målsætninger i skolereformen Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-8 Side 3

12 Børne- og uddannelsesudvalget 17 juni 2015: Det anbefales, at forslaget videresendes til budgetbehandling 7-9 Side 4

13 Ny drift Nummer 67 Projektnavn Partnerskaber, som bringer lokalområder og skoler i et tæt samspil jf. udviklingsstrategien Fagudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Undervisning Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag Folkeskolerne ligger alle i hver deres lokalområde med hver deres kendetegn og særpræg. Samspillet med disse lokalområder har stort potentiale både for lokalområdet og eleverne læring. Målet med dette udviklingsområde er at fjerne barrierer eller flaskehalse, som kan forsinke implementering af kommunens udviklingsstrategi og skolereformens fokus på den åbne skole. Gennem projektet ønskes det at skabe større hastighed i udviklingen i samspillet mellem lokalområde og skole. Dette har de enkelte skoler generelt vanskelig ved at udvikle alene, derfor ønskes det, at der bliver set på dette samlet i de enkelte lokalområder. Derudover ønskes det over tid at opbygge et systematisk samarbejdes i udvikling af de lokale partnerskaber. Skolerne skal udvikle samarbejder og partnerskaber indenfor de egnsprofiler, som der ligger i udviklingsstrategien. Der søges om 3 projektmedarbejdere, som sammen med Plan og Kultur og skolerne skal fremme et systematisk samspil mellem lokalområderne og skolerne. Målet er at gøre nærområderne til læringsområder. Vi skal blive den kommune i Danmark, som er bedst til at samarbejde og inddrage nærområdet i skolehverdagen. Dette er med til give eleverne og deres forældre et endnu bedre oplevelse af og forankring i lokalområderne. Den gode historie bliver således fortalt af elever og disses forældre. Eksempler - Film Fyn og Faaborgområdet. Skolevæsenet har fået tilbudt at få 2 skoler med via kulturregion Fyn, Fyn er Film. Her vil f.eks. den nye skole i Faaborg samt Tingagerskolen kunne være aktive medspillere. - Understøtte egens profil bl.a. via overbygningssamarbejde og Campus Faaborg - Brahesminde Skole i Horne og Svanninge vil understøtte den grønne egnsprofil ved inddragelse af det de grønne nærområder. Dette skal fremme mere bevægelse, trivsel og læring. - I Nord med forstadsbåndet vil der kunne blive øget fokus på den internationale dimension, som Brobyskolerne arbejder med. - Øget implementering af linjefag på overbygningsskolerne i samarbejde lokale aktører indenfor musik, kreativitet og idræt eller udvikling af samarbejde med virksomheder som Rynkeby, Lactosan. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 7-10 Side 5

14 Der er anslået løn og driftudgifter for tre medarbejdere. Derudover forventes det at området selv bidrager med ca kr. Succeskriterier for mål og delmål At der er hver af lokalområderne er etableret tydelige samarbejder mellem skoler og nærområde. At der er skabt en systematik i arbejdet, således at samarbejdet forstætter udover projektperioden. At der arbejdes op mod regionale og nationale aktører, som DGI og Kulturregion Fyn. Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger Børne- og Uddannelsesudvalget 17. juni 2015: Det anbefales, at forslaget videresendes til budgetbehandling 7-11 Side 6

15 Nummer 206 Projektnavn Projekt kulturcafe Fagudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion Aftaleenhed Ungdomsskolen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag I forbindelse med renovering af Byskolen inddrages Ungdomshusets underste etage til cafe samt kontor til Byskolens institutioner. I projektet er der ikke afsat midler til afledt drift, hvorfor der her søges om økonomi til ansættelse af en fuldtids cafemedarbejder, der kan sikre driften samt sørge for god ro og orden, hvilket, vi mener, er en forudsætning for at alle aldersgrupper og brugere kan være med til at gøre kulturhuset til et attraktivt mødested for unge og gamle i Faaborgområdet. Desuden søges midler til startdrift. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål Succeskriterier er: - at byskolens brugere benytter cafeen - at borgere i Faaborgområdet benytter cafeen og dermed får et hyggeligt mødested samt også får lyst til at bruge Byskolens tilbud og måske derigennem selv ønsker at investere kræfter og energi i Faabogrs kulturliv. Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger Økonomiudvalget 25. juni 2015: Forslaget drøftet 7-12 Side 7

16 Nummer 224 Projektnavn Ressourcer til tosprogede børn i dagtilbud Fagudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Børn Dagtilbud Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag Indsatsen vedrørende to-sprogede børn i dagtilbud har hidtil været løst via nøglemedarbejdere fra Fagsekretariatet Undervisning, idet indsatsen oprindeligt lovgivningsmæssigt var placeret i Folkeskolelovens 4a. Imidlertid er lovgivningen flyttet til Dagtilbudsloven og der er samtidig kommet øgede krav til indsatsen i form af 30-timers tilbud til børn, der ikke taler dansk derhjemme, mv. Samtidig er andelen af to-sprogede børn i dagtilbud steget i 2015 og forventes at stige yderligere i den kommende tid pga. flygtningesituationen. Det er vanskeligt at forudsige præcis hvor mange børn, der vil blive tale om, da det i høj grad handler om, hvor mange børn, der er i hjemlandet for de flygtninge, som kommunen skal modtage. En optælling i maj 2015 alene ud fra de flygtninge, som vi skal modtage senest 1.6. (og derfor kender deres familieforhold i hjemlandet) viser: 0-2 år : år : 9 De børn, der familiesammenføres, får tilbudt plads i almindeligt dagtilbud efter forældrenes ønsker og de almindelige opskrivningsregler, der er altså ikke tale om, at vi kan etablere særlige modtageklasser ligesom på undervisningsområdet. Derfor må vi påregne, at en stor del af de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt dagplejen skal understøttes med rådgivning og ressourcer ifht. at kunne løfte opgaven. Der har hidtil været budgetlagt (på undervisningsområdet) med 37 timers kompensation til dagtilbudsområdet, der er blevet udlagt som ekstra ressourcer efter en konkret visitation. Der er behov for både at øge tildelingen til den decentrale indsats og øge ressourcerne til en central rådgivningsfunktion, der har særlige kompetencer i dansk som andetsprog og samtidig har solid erfaring i tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis i dagtilbud. Forslaget til ny drift om ressourcer til tosprogsområdet er ikke behandlet i MED-systemet, men er drøftet med de kommunale og private institutionsledere. Der er tale om et helt nyt forslag og det fremgår af forslaget, at såfremt der ikke bevilges yderligere ressourcer vil de nuværende ressourcer blive centraliseret. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 7-13 Side 8

17 Der er bevilget 37 timer til indsatsen i dagtilbud svarende til ca. 1 helårsstilling. Ressourcene fordeles til dagtilbuddene efter en konkret visitation som et krone-beløb, der anvendes til at supplere den almindelige normering. Det antages, at en fordobling af bevillingen til indsatsen i dagtilbuddene modsvarer opgaven i 2016, ca kr. En central rådgivningsfunktion på dagtilbudsområdet vil - udover den faglige sparring til dagtilbudene omkring tilegnelse af dansk som andetsprog - skulle udvikle en hensigtsmæssig organisering af indsatsen i tæt samarbejde med institutioner, dagpleje og nøglemedarbejdere på undervisningsområdet. Der skal udpeges decentrale nøglepersoner, iværksættes kompetenceudvikling og måske udvikles styringsredskaber, der gør det muligt at følge udviklingen på området bedre end i dag. Det antages at en 30-timers stilling vil være nødvendigt i en opstartsperiode på 2 år, hvorefter tildelingen kan reduceres til en 20-timers stilling. Hhv kr. og kr. Succeskriterier for mål og delmål Det overordnede mål er, at tosprogede børn i Faaborg-Midtfyn Kommunes dagtilbud får mulighed for at trives, lære og udvikle sig ligesom børn med dansk baggrund, og det indebærer, at dagtilbuddene skal skabe rammer for, at de tosprogede børn lærer så meget dansk som de kan. Væsentlige delmål er i den forbindelse: - at alle to-sprogede børn mødes på det kompetenceniveau, de aktuelt befinder sig på og at der derfra arbejdes bevidst med nærmeste udviklingszone - at alle dagtilbud har adgang til kompetencer indenfor dansk som andetsprog, så den professionelle indsats baserer sig på viden om, hvad der virker - at indsatsen bidrager til den løbende videnopbygning gennem løbende opfølgning på resultater. Overordnet handleplan Ifb. med budgetopfølgningen pr. 31. maj 2015 søges om overflytning af ressourcer fra undervisningsområdet til dagtilbudsområdet. Umiddelbart herefter ansættes en centralt placeret medarbejder, der skal drive indsatsen i efteråret 2015 og frem. Institutionerne har tilkendegivet, at de med det nuværende bevillingsniveau hellere ønsker ressourcerne centralt placeret i form af en rådgivningsfunktion end at ressourcerne "smøres tyndt ud". Såfremt forslaget vedtages vil der imidlertid fra 2016 være 74 timer, der kan visiteres ud til dagtilbudene efter behov. Dette giver mulighed for at arbejde mere målrettet med roller, kompetencer og fælles værktøjer, hvilket vil kvalificere den samlede indsats. En projektbeskrivelse for indsatsen forelægges Børne- og uddannelsesudvalget i 1. kvartal Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Hvis forslaget ikke vedtages vil det betyde, at de nuværende 37 timers bevilling skal anvendes på en måde, hvor det giver mest mening. Institutionerne har tilkendegivet, at et så begrænset ressourceniveau giver mest mening i en central rådgivningsfunktion, da der er brug for kompetent rådgivning omkring små børns tilegnelse af dansk som andetsprog. Institutionerne kan ikke løse opgaven kvalificeret ved at de nuværende ressourcer smøres endnu tyndere ud pga. flere tosprogede børn i fremtiden. Dette skal også ses i lyset af, at hvor det i dag måske er 1/3 af institutionerne, der har tosprogede børn, må det forventes at det i fremtiden vil være næste alle institutioner. Der eksisterer ikke i dag de fornødne kompetencer i institutionerne til at arbejde med området på en professionel måde. Fagudvalgets bemærkninger 7-14 Side 9

18 Nummer 261 Projektnavn Det mobile iværksætterværksted for unge Fagudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion Aftaleenhed Ungdomsskolen Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag Det mobile iværksætter-værksted for unge FMK s Udviklingsstrategi I Udviklingsstrategien fastslår man flg.: Faaborg-Midtfyn Kommune har på 3 år mistet arbejdsplad ser (før lukningen af Danish Crowns produktion) svarende til 6.6 %. Det er et af de største tab både i antal og i procent i hele Region Syddanmark. Ef fekterne af globaliseringen har i hele Europa særligt ramt lavt-lønsjobs inden for industrivirk somheder og fødevareområdet, hvilket udgør en stor del af kom-munens virksomheder. Borgerne fraflytter kommunen for at søge job. Hvis vi kunne fastholde vore unge, så de efter endt uddannelse kunne skabe deres egne virksomheder som iværksættere, ville vi være med til at bremse fraflytningsprocessen og udvikle vores erhvervsliv. (Udviklingsspor beskæftigelse og erhverv / Udviklingsspor bosætning) Indledning Mange unge medtænker ikke muligheden for at etablere egen virksomhed, når de overvejer fremtidig beskæftigelse. Det er bl. a. fordi, vi ikke underviser dem nok i, hvordan man bliver iværksætter og starter op som selvstændig. Når vi samtidig ved, at ikke alle unge i FMK nødvendigvis vil kunne gennemføre en længerevarende akademisk uddannelse og når vi i FMK samtidig søger nye erhvervstiltag, øget bosætning og muligheder som har en chance for at udvikle sig i lokalområdet, så virker det åbenlyst og rigtigt, at fange og fastholde de unge i så tidlig i en alder og ikke mindst, så tidligt i ide-fasen og projektet som muligt. Som Sophie Trelles-Tvede udtrykker det i en artikel om hendes iværksætterdrøm (vedlagt)»jeg har ikke haft et ordentligt job, før jeg etablerede min egen virksomhed, og folk spørger mig, hvordan jeg kunne være klar. Men hvornår er du nogensinde klar til at springe ud i at starte din egen virksomhed? Hvis du venter for længe, er der måske andre, der har brugt din idé, eller der er måske ikke længere et marked for ideen. Prøv stille og roligt, og måske virker det og hvis ikke, så har du helt sikkert lært noget alligevel.«succeskriteriet for dette projekt er ikke, at skabe et bestemt antal nye iværksættere eller et bestemt antal nye arbejdspladser i kommunen, men mere et forsøg på, at give de unge mulighed for få "snuset" til det at være iværksætter og selvstændig og samtidig motivere de unge til at få sat gang i ideer og projekter - holde fokus på dem, lave markedsføring, og ikke mindst - få dem "afprøvet" Set herfra vil succeskriteriet være opfyldt, hvis projektet får bare én eller flere til at nedsætte sig lokalt som iværksætter og som base for en lokal virksomhed, som kan være med til at danne grundlag for skabelse af fjernarbejdspladser, øget bosætning og vækst til vores kommune. Vi vil derfor nu ansøge om at kunne tilbyde unge i Faaborg-Midtfyn kommune en mulighed for at erhverve sig et grundlæggende kendskab til iværksætteri og mulighederne for at springe ud som selvstændig. Projektet og projektbeskrivelse forventes yderligere uddybet, beskrevet og sammenfattet primo Mål At så mange unge som muligt får indblik i: hvad er iværksætteri? hvordan kan teknologien bruges til iværksætteri? (salg, markedsføring, webintegration, salgskanaler). At få "afprøvet" sin ide og få testet ideens potentiale? hvilke uddannelser understøtter unge iværksættere? hvilke netværk er gode at have? Hvordan beskytter man sin ide/projekt? hvor kan man hente hjælp? Hvordan kan man få hjælp til finansiering? Målgruppe 7-15 Side 10

19 Unge i Faaborg-Midtfyn kommune i alderen år. Hvordan? Der anskaffes et mobilt iværksætter/teknologiværksted, som har base i Ungdomshuset i Faaborg. Værkstedet kan flytte rundt til ungdomsklubberne og overbygningsskolerne alt efter, hvor den aktuelle indsats ligger. Koordinator på projektet er Kenneth Johansen, der har en baggrund som selvstændig, iværksætter og underviser. Koordinator sammensætter målrettede unge-tilbud, der inddrager overbygningsskoler, faglærere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, erhvervsråd mf. Det stående Værksted-tilbud til de unge er tre åbningsaftner kl med opstart i Faaborg og Årslev (i første omgang i klubben senere Polymere). Overbygningsskolerne kan bestille værkstedet i emneuger. Iværksætter-værkstedet kan i perioder placeres i en privat virksomhed og samarbejde med virksomheder i konkrete projekter og udviklings-indsatser. Indsatser Åbningstid aften mandag/tirsdag/onsdag kl Tilbud i skoletiden sammenlagt 6 emne-/linjefagsuger Ture til relevante samarbejdspartnere Projekter i virksomheder Foredrag -og inspirationsdage/aftener af andre unge iværksættere o.l. Samarbejdspartnere Erhvervsrådet Lokalrådene Handelsstandsforeningerne Udvalgte virksomheder Kommunale projekter med vækstpotentiale Uddannelsesinstitutioner Overbygningsskoler Innovationshøjskolen Økonomi A - Igangsætning Projektbeskrivelse / indkøb / indretning Maskinel, hardware, software, forbrugsstoffer Materialer B - Drift Koordinator arbejdstimer (205 kr. pr. arbejdstime) 4 timer pr uge Fast underviser (310 kr/lektion incl pause x 3x40 uger) Ad hoch lærere Materialebudget Kørsel Adm Overbygningsskoletimer i projektuger (6x37x310) C - Hardwarekrav/mobilitet - De unges egne pc ere Så meget undervisning som muligt baseres på, at de unge selv har deres egne PC ere med, idet de fleste unge i forvejen arbejder på denne måde i skolen, hjemmet og fra andre lokationer. Det mobile Iværksætter-værksted baseres således på fleksibilitet og mobilitet i forhold til brug af hardware. Samtidig skal der ikke foretages uhensigtsmæssige store investeringer i hardware og andet maskinel, men udelukkende fokuseres på kravspecifikationer til båndbredde, netværksforbindelser og mobilitet på de forskellige lokationer. Med venlig hilsen Kenneth Johansen og Susanne Sommer Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole Økonomi 7-16 Side 11

20 Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-17 Side 12

21 Nummer 76 Projektnavn Ny drift Screening af tilstanden af kommunens centrale byrum og grønne områder/legepladser i Ringe og Faaborg Fagudvalg Lokalsamfunds- og Planudvalget Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Stab Bosætning og Erhverv Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Kvalitetsløft af særlige byrum i Ringe og Faaborg. I de seneste år har der ikke været investeret i Ringe og Faaborgs byrum. Flere steder giver det et begyndende utidssvarende og slidt udtryk og det gør sig også gældende for byernes mest markante mødesteder og gadestrøg, som typisk også er byernes signaturområder - der hvor byens borgere og besøgende oftest oplever byen. Det er eksempelvis, torve og pladser, detailhandelsstrøg, vigtige sti- og gangforbindelser i byerne m.v. Der er behov for en tilstandsvurdering af byerne samt en vurdering af renoveringsbehov og af udviklingspotentialerne i at opgradere byrummets kvalitet og standard. Tilstandsvurderingen kan bruges til at prioritere behovet for investeringer og indsatser i byernes kvaliteter i de kommende år. Sådanne investeringer har indflydelse på byernes attraktivitet for investorer og tilflyttere. Udformning og indretning af legepladser har udviklet sig markant i de seneste år i takt med at mange nye legepladser er etableret i de store byer, da mange børnefamilier vælger at blive i storbyerne. En ændring i kvalitetsniveauet stiller også nogle nye krav og forventninger til, kvaliteten af de offentlige legepladser og til hvad de skal kunne. Idag har vi ikke et overblik over legepladsernes tilstand og kvalitet, og det vurderes at et sådan overblik vil være nyttigt i forhold til at vurdere antallet, placeringen, og udviklingen af sådanne pladser, da de er møde- og aktivitetssteder for familier med små børn. Her mødes tilflytterne med de øvrige borgere. Det anbefales derfor samet at gennemføre en screening af de centrale byrum der herunder rummer en screening af legepladserne i de to byer. Hvis økonomien rækker foreslås det, at screeningen også omfatter Årslev og Nr. Lyndelse. Hvis den ikke gør, vil der blive ansøgt herom til 2017 til næste år. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Det vurderes at screeningen skal prioritere at få kortlagt Faaborg og Ringe og både byrum og legepladser. Hvis økonomien rækker til også at medtage Nr. Lyndelse og Årslev/Sdr. Nærå, så vil de også indgå. Succeskriterier for mål og delmål En kortlægning af tilstand og kvalitet af byrum og legepladser foreligger inden årets udgang i Overordnet handleplan Kortlægning igangsættes primo 2016 og færdiggøres i 3 kvt Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Se succeskriterier Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres 7-18 Side 1

22 Yderligere forfald af byrum og legepladser og det vil medføre en fordyrelse, samt øgede driftsøkonomi til løbende vedligeholdelse af legepladser. Fagudvalgets bemærkninger 7-19 Side 2

23 Ny drift Nummer 97 Projektnavn Øget tempo på udvikling af Den Kulturelle Rygsæk Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Det foreslås, at bevilge kr. årligt til ansættelse af en projektudvikler/koordinator for Den Kulturelle Rygsæk i en 3-årig periode. På skolerne og kulturinstitutionerne i kommunen er begejstring over de første erfaringer med undervisningsforløbene i Den Kulturelle Rygsæk. Der er ligeledes store forventninger til, at Den Kulturelle Rygsæk vil sætte Faaborg-Midtfyn Kommune på landkortet som en innovativ og ambitiøs kommune - både på uddannelses- og på kulturområdet. Ud fra et bosætningsperspektiv vil Den Kulturelle Rygsæk være en vigtig brik i profileringen af Faaborg- Midtfyn Kommune, når det gælder den fremtidige tiltrækning af børnefamilier. Det betyder meget for kommunens muligheder for profilering og for eksterne økonomiske bidrag til udviklingen af rygsækken, at vi sætter tempo på arbejdet med at skabe de resterende undervisningsforløb samt evaluere og justere de eksisterende forløb. Det kræver tid til at håndtere de mange samarbejdsflader med skoler og og kulturaktører - samt de spændende udviklingsprojekter koblet til Den Kulturelle Rygsæk, som vi kan etablere med nationale aktører (Dansehallerne, Dansk Arkitektur Center, Levende Musik i Skolen m.fl.). Derfor er der behov for ansættelse af en projektudvikler/koordinator, som også kan bidrage til at søge fonds- og udviklingsmidler, så kvaliteten af undervisningsforløbene i Den Kulturelle Rygsæk sikres de kommende år, hvor der på grund af folkeskolereformen er bedre muligheder for ekstern medfinansiering til innovative tiltag med relation til undervisningsområdet. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Den eksisterende bevilling til Den Kulturelle Rygsæk er øremærket til de mange kulturelle aktiviteter, som skoleeleverne skal deltage i. Med udvidelsen af antallet af skoler fra 14 til 28 - i kraft af friskolernes deltagelse - er behovet for en central projektudvikling og koordinering af aktiviteter og transport samt håndteringen af den interne og eksterne kommunikation blevet markant større. Der skal formidles langt flere samarbejdsaftaler mellem skoler og kulturinstitutioner/kunstnere, der skal samles op på flere evalueringer af undervisningsforløb, og det skal håndteres sideløbende med den videre udvikling af undervisningsforløbene på de forskellige trin. Der er desuden brug for en projektudvikler/koordinator til at bidrage til arbejde med ansøgninger til de mange fonde og nationale udviklingsmidler, hvor der er mulighed for at hente ekstern medfinansiering til pædagogiske og kulturelle udviklingsprojekter med relation til folkeskolereformen. F.eks. har indsatsen inden for dans i Den Kulturelle Rygsæk betydet, at Faaborg-Midtfyn Kommune fra 2014 til 2017 er blevet en del af Dansefyrtårn Fyn, hvor et samarbejde med bl.a. Dansehallerne har skabt grundlag for ekstern medfinansiering til Den Kulturelle Rygsæk i kraft af en fondsbevilling. Kommunen er endvidere i forhandlinger med Dansk Arkitektur Center om at bidrage fagligt og økonomiske til udviklingen af undervisning og materialer til Den Kulturelle Rygsæks forløb om arkitektur og design. Succeskriterier for mål og delmål 7-20 Side 1

24 Det overordnede mål med ansættelsen af en projektudvikler/koordinator for Den Kulturelle Rygsæk er en hurtig og succesfuld udvikling, implementering og evaluering af de mange forskellige undervisningsforløb i Den Kulturelle Rygsæk, som med start i skoleåret udbredes til alle elever på alle skoler i kommunen. Delmålene for ansættelsen er følgende: - koordinering og håndtering af kontakter mellem skoler og kulturaktører - projektledelse i forbindelse med deltagelse i udviklingsprojekter med eksterne aktører - Dansefyrtårn Fyn o.lign. - fondraising med henblik på ekstern medfinansiering til udviklingen af Den Kulturelle Rygsæk - bidrag til øget ekstern kommunikation til medier, andre kommuner m.fl. Overordnet handleplan : Evaluering af eksisterende samt udvikling og afprøvning af nye undervisningsforløb. Deltagelse i udviklingsprojekter med eksterne/nationale kulturaktører. Intern og ekstern kommunikation i forhold til øget synlighed. Etablering af digital kommunikationsplatform : Justering af undervisningsforløb, markedsføring af Den Kulturelle Rygsæk og Faaborg-Midtfyn Kommune med afsæt i den fuldt udfoldede model. Videreudvikling af digital kommunikationsplatform. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget vil følge udviklingen og implementeringen af Den Kulturelle Rygsæk i de kommende skoleår. Udvalgene vil blive præsenteret for evalueringer af undervisningsforløbene og vil løbende blive orienteret om, hvorvidt det lykkes at koble Den Kulturelle Rygsæk til tværkommunale og nationale udviklingsprojekter med ekstern medfinansiering. Derudover orienteres udvalgene om, hvordan den eksterne kommunikation håndteres i forhold til branding af kommunen med afsæt i Den Kulturelle Rygsæk. Det er målet, at Den Kulturelle Rygsæk er fuldt implementeret med undervisningsforløb til alle elever i skoleåret Eksisterende undervisningsforløb skal løbende justeres og tilpasses nye krav og lovgivning i forlængelse af folkeskolereformen. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Uden en bevilling til en projektudvikler/koordinator til det videre arbejde med Den Kulturelle Rygsæk vil være vanskeligt for Faaborg-Midtfyn Kommune at håndtere de mange opgaver og opnå det fulde udbytte af Den Kulturelle Rygsæks potentiale i forhold til satsningen på bosætning. Innovative og nytænkende skoler og et kulturliv af høj kvalitet er vigtige parametre for børnefamilier, når de skal vælge bopæl, og derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune med Den Kulturelle Rygsæk en unik mulighed for at stå stærkt på det felt i de kommende år, hvis Den Kulturelle Rygsæk kan udvikles hurtigt og med høj kvalitet, hvad angår indhold, udvikling og samarbejdspartnere. Uden yderligere ressourcer til udvikling og koordinering af rygsækken er der stor risiko for, at det ikke er muligt at holde tilstrækkeligt momentum og udnytte mulighederne for at opbygge eksterne partnerskaber samt søge ekstern medfinansiering. Fagudvalgets bemærkninger 7-21 Side 2

25 Ny drift Nummer 98 Projektnavn Young Village Lab - ungdomsprojekt Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Det er politisk besluttet, at et hovedfokus i udviklingsstrategien er bosætning. For at kunne tiltrække tilflyttere, er det væsentligt med stærke og levende ungemiljøer. Derfor vil kommunen understøtte, at unge i Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK) får bedre rammer og muligheder for at skabe aktiviteter og events i deres fritid. Særligt i Faaborg og Ringe mødes mange årige unge fra byerne og oplandet, og FMK vil gerne understøtte udviklingen af innovative ungemiljøer, hvor de unge får mulighed for at afprøve egne idéer og kan indgå i samarbejdsrelationer med andre lokale aktører. Projektet Young Village Lab skal udgøre såvel en fast som mobil platform for udvikling af innovative ungemiljøer i Faaborg-Midtfyn. På kulturområdet er der bl.a. behov for at organisere og udvikle kreative ungemiljøer i et nyt ungdomskulturhus i Kulturzonen i Ringe, og i Faaborg har renoveringen af Kulturhuset Byskolen skabt bedre rammer til at understøtte unges planlægning og afprøvning af aktiviteter og events. På idrætsområdet er der store udfordringer med at holde på de unge i foreningslivet, og her vil vi sammen med de unge, idrætsforeninger, og ildsjæle i idrætscentre udvikle aktiviteter og ungemiljøer i synergi med kulturområdet. Realiseres projektet vil lab koordinatorer understøtte og vejlede de unge i opbygningen af en infrastruktur omkring ungemiljøerne med henblik på at skabe mere selvstyrende grupper. De skal håndtere organiseringen sammen med de unge for at skabe liv og aktivitet til hverdag og fest. Lab koordinatorer skal endvidere bidrage til etablering af tværgående iværksættercamps og komptenceudvikling for de unge, hvor deltagerne bliver klædt på til at organisere, planlægge og afvikle aktiviteter og events i lokalområdet. Det essentielle er at de unge skal mærke fællesskabet med andre unge, samt muligheden for at være en del af et korps af unge frivillige. Natur- og friluftslivet har nogle helt unikke muligheder, som flere unge skal være med til at udvikle. Faaborg Outdoor Event vokser år efter år, og her skal de unge skabe et attraktivt ungdomsmiljø i eventen. Frivillige unge skal bl.a. skabe et digitalt medie-miljø og bygge videre på vores stærke filmmiljø og udvikle en filmevent i eventen måske med dannelsen af en drone- eller action-film-festival for unge. Efter 3 år skal projektet evalueres og fortsættelsen af aktiviteterne skal vurderes på baggrund heraf af kommunalbestyrelsen. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Det økonomiske overslag er lavet på baggrund af en fondsansøgning, der i øjeblikket behandles og hvor der skønnes at være meget gode muligheder for at opnå finansiering, da ansøgningen er gået igennem det første nåleøje. Hvornår tilskuddet fra fonden udbetales er baseret på et skøn, hvorfor de nøjagtige udbetalingsrater endnu ikke kendes. Den kommunale medfinansiering er nødvendig for at den eksterne medfinansiering kan opnås. Succeskriterier for mål og delmål 7-22 Side 3

26 Behovet for investeringen understreges af, at der i øjeblikket er store renoveringer af kulturbygninger under vejs, der gør det nødvendigt at overveje, hvilke aktiviteter, der efterfølgende skal være i disse bygninger. I Ringe udvikles Kulturzonen og i Faaborg renoveres Helios og Byskolen. Desuden er der gang i flere andre satsningser i forlængelse af udviklingsstrategien, hvortil projektet også kan bidrage fx ved at rekruttere flere frivillige til Faaborg Outdoor Event og andre lignende events over hele kommunen. Et succeskriterie er bl.a. at faciliteringen af de unges involvering vil skabe et større ejerskab og flere arrangementer/aktiviteter med de unge som initiativtagere, samt at der skabes tværgående synergier mellem kulturelle, folkeoplysende og idrætslige aktiviteter i de udpegede centerbyer. Overordnet handleplan 2016: Mulighederne for ekstern medfinansiering afklares og om muligt igangsættes : Projektet afvikles Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-23 Side 4

27 Ny drift Nummer 99 Projektnavn Biblioteket med styrket digital profil Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion Aftaleenhed Bibliotek Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation) Beskrivelse af forslag Biblioteket med styrket digital profil. Brugsmønstrene ændrer sig i bibliotekerne: Flere og flere borgere efterspørger digitale ydelser, og mange nyindmeldte brugere kommer på biblioteket specifikt for at få adgang til Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes brede vifte af digitale muligheder. Det gælder tilflyttere og fastboende, unge og ældre. I bibliotekerne mærkes det tydeligt, at udviklingen mod digitale medier tager fart. Som bosætningskommune er det et stort aktiv at have et tilbud af digitale ressourcer, som svarer til de bedste, man kan få i de større byer. Når den nyetablerede børnefamilie, iværksætteren, pendleren eller den netop færdiguddannede skal bosætte sig, betyder det noget, at den nye kommune har et tilbud, som er mindst på samme niveau, som man er vant til. Den digitale strategi for Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne understøttes af Danskernes Digitale Bibliotek, som i stigende grad har godt og relevant indhold - som kommunerne kan få adgang til ved at tegne licenser på forskellige digitale del-tilbud. Det er tiltag som med begrænset personalemæssig indsats kan komme mange borgere til gode - forudsat der er økonomisk mulighed for at tegne de rette licenser, og forudsat der er økonomi til at tilbyde borgerne volumen på tjenesterne. Aktuelt viser det sig, at borgerne på én gang efterspørger fysiske og digitale materialer. Bøgerne kan derfor ikke udfases i samme tempo som først antaget. Bibliotekets materialekonti er således under dobbelt pres i disse år, fordi brugen af de digitale ressourcer stiger uden at brugen af de fysiske falder tilsvarende. Desuden er de digitale materialer forholdsmæssig dyrere Der ansøges om kr. årligt i 2016, 2017, 2018 og 2019 til en særlig aktiv indsats i forhold til alle borgeres brug af digitale kultur- og vidensbærende ressourcer på nettet. Biblioteket bruger i dag kr. årligt på dette område, hvilket er for lidt, men på grund af omfattende besparelser gennem en årrække, er der ikke luft i Bibliotekets budgetter til selv at klare denne oppriortering. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan 7-24 Side 5

28 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Nabokommunerne vil have bedre digitale bibliotekstilbud Fagudvalgets bemærkninger 7-25 Side 6

29 Ny drift Nummer 100 Projektnavn Det gode børnefamilieliv i de nye bosætningsområder Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion Aftaleenhed Bibliotek Indsatsområde Bosætning flere borgere frem mod Side 7

30 Beskrivelse af forslag Det gode børnefamilieliv i de nye bosætningsområder. Biblioteket søger om ekstra midler til udvikling af indsatser i forhold til børnefamilier. Grundet omfattende besparelser gennem en årrække er det ikke muligt at omprioritere indenfor eksisterende budget. Blebørn, sprog og tidlig læsning Babymusik Vi oplever stor interesse for Babymusik, der er målrettet de unge forældre på barsel og deres spædbørn mellem 3 og 12 måneder. Målgruppen befinder sig i et skift af livsførelse, hvor det nye spædbarn har massiv opmærksomhed. Samtidigt har gruppen brug for både social kontakt med andre voksne og relevant oplysning omkring udviklende samvær med barnet. Vi ønsker at udvikle vores nuværende tilbud om Babymusik til et fast koncept, der i første omgang dækker den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Både Ringe og Årslev biblioteker har gode afgrænsede lokaler til Babymusik, der kræver ro. Samtidigt kan Biblioteket nemt understøtte gruppens behov for yderligere oplysning og læring voksen/spædbarn. Babymusik er et must og meget trendy for forældre i de større byer. Selvfølgelig skal Faaborg-Midtfyn have det tilbud til den moderne børnefamilie. Dagplejebiblioteker Vi oprettede i 2012 et koncept Dagplejebiblioteket til kvalificeret støtte af de 0 til 3 åriges sprogudvikling. Foreløbigt kun i 4 af Faaborg-Midtfyns 11 legestuer. En succes, som biblioteket ønsker udbredt med særligt fokus på de nye børnefamilier Vi ønsker at indgå i et fast partnerskab med Dagtilbud Børn til udvikling af endnu 9 dagplejebiblioteker. Biblioteket og Sprogkonsulenten i Dagplejen iværksætter oprettelsen af Læsehjørner i de enkelte legestuer. De afholder mindre kurser i dialogisk læsning (det absolut hotteste i disse år) for både dagplejere og interesserede forældre. Derudover etablerer de et Bogpose-koncept, som både dagplejere og travle forældre kan benytte sig af. Igen ud fra devisen det skal være nemt og brugbart for målgruppen. Der er aftale med Dagtilbud Børn, der har sproglig udvikling som en del af Dagplejens læreplaner. Far, mor og børn. 0 til 7 år Kulturfrikadellen Et kanongodt brand for en kommune, der gerne vil tiltrække travle, men ressourcestærke familier Vi oplever, at familierne gerne vil opleve noget sammen. Men det er tydeligt, at tid er en sparsom ressource. Derfor bliver vi nødt til at indrette kultur og folkeoplysning efter den tid vi lever i. På de tidspunkter, hvor familierne har overskud,.eller sørge for at de får det overskud. Målet er Det gode børnefamilieliv. Kulturfrikadellen er et koncept, som fungerer flere steder i Danmark Det er i al sin enkelhed, at give en kulturel oplevelse sammen med et børnevenligt måltid til en overkommelig pris. Gerne en hverdag, hvor familierne slipper for ulvetime og stress og bare nyde at være sammen omkring en oplevelse Vi vil gerne udvikle konceptet sammen med andre aktører, -museer, spillested, sportsklubber, Kulturhuse.og markedsføre det hele samlet som en af Faaborg-Midtfyns særlige familievenlige tilbud. Projektet prøvekøres september 2015 på et enkelt bibliotek, -derefter kan vi i 2016 udvikle et fælles brand og program. Som kan give børnefamilierne levende kultur og fællesskab NEMT. Til ovenstående indsatser søges samlet om kr i 2016 og Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Side 8

31 Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål Projekterne skal styrke sprogstimuleringen og udvikle kulturoplevelser målrettet børnefamilier. Projektet skal udvikles, så det er nemt for børnefamilier at bruge tilbuddene - og med fokus på minimalt forbrug af personaleressourcer. Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-28 Side 9

32 Nummer 101 Projektnavn Ny drift Biblioteksbetjening af flygtninge i FMK og styrkelse af relationer mellem flygtninge og etniske danskere Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion Aftaleenhed Bibliotek Indsatsområde Bosætning flere borgere frem mod 2033 Beskrivelse af forslag 7-29 Side 10

33 Baggrund for ansøgningen er at Biblioteket gennem en årrække har gennemført omfattende besparelser, og derfor ikke har ressourcer til dette vigtige område. Biblioteksbetjening af flygtninge i FMK og styrkelse af relationer mellem flygtninge og etniske danskere. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne ønsker i samarbejde med frivillige borgere at fremme integrationen af de mange flygtninge, der allerede er kommet til FMK - og som kommer i den næste tid. Vi har udarbejdet følgende handlingsplan: 1. Udformning af arabisk- og engelsksproget folder, der fortæller om de lokale bibliotekstilbud. Folderen udleveres i kommunen og på sprogskolerne i Faaborg og Ringe, ligesom folderen også indgår i f.eks. AOF s materialer. Desuden vil vi få unge til at producere små film - på forskellige sprog - om bibliotekets tilbud. Disse film bliver tilgængelige fra bibliotekets hjemmeside og på Facebook - og der introduceres til filmene på sprogskolerne. 2. Alle flygtninge tilbydes en introduktion til biblioteket. Under introduktionen får flygtningene kendskab til hvordan et dansk bibliotek fungerer - og hvilke muligheder biblioteket tilbyder borgerne. 3. Bibliotekets rolle som kultur-, oplysnings- og læringsinstitution gælder også for flygtninge, der ligesom etniske danskere skal tilbydes fri og lige adgang til læring. Biblioteket skal motivere til livslang læring og til at være demokratisk borger i et velfungerende samfund. 4. Flygtningene skal gøres parate til at være borgere i et digitalt Danmark. Biblioteket har en stor rolle i at sikre digital dannelse for alle - også flygtninge - således at flygtningene kan blive deltagende og myndige medborgere i et demokratisk samfund, hvor stadig mere kommunikation og debat er digital. Biblioteket stiller pc'ere til rådighed - og tilbyder målrettede kurser i Borger.dk 5. Bibliotekerne i FMK er Åbne Biblioteker eller med andre ord: borgernes rum, hvor borgerne henter viden og hvor man har udviklende demokratiske diskussioner. Dette praktiseres allerede på Faaborg Bibliotek, hvor frivillige arrangerer ugentlige træf for flygtninge. Disse træf er også en øjenåbner for mange etniske danskere, som via kontakten med "de fremmede" bliver beriget med udsyn. Denne indsats ønsker biblioteket i samarbejde med frivillige at styrke. Biblioteket samarbejder allerede med relevante organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Ungdommens Røde Kors, AOF og flygtningeområdet i FMK. Biblioteket vil desuden forsøge at få engageret mentorer, som allerede har en del brugbar erfaring på dette område. 6. Der indkøbes "lær dansk" materiale samt danske læse-let-materialer for såvel bogligt og digitalt materiale på modersmål. Biblioteket vil også fremstille "Lær-dansk-kufferter" (i stil med bibliotekets velkendte sprogkufferter) til udlån. For at gøre det nemmere for flygtningene at begå sig på biblioteket indrettes der "Sproghjørner", hvor alt relevant materiale samles. Biblioteket kan også i samarbejde med sundhedsplejen og frivillige lave babycafeer for flygtninge/ børn som voksne. Desuden vil biblioteket gøre en stor indsats for at fremskaffe indvandrermødre på barselsorlov, hvor de kan mødes og f,eks. deltage i "rimetimer", hvor sproget leges frem for mor og barn ved hjælp af børnesange og rim og remser både på dansk og familiens modersmål. 7. Biblioteket er kommunens neutrale mødested, hvor der kan etableres relationer mennesker imellem. Det er i det personlige møde, at fordomme brydes ned og venskaber og respekt opstår. Bibliotekets rolle er delt mellem at stille materialer af enhver art til rådighed for sprogindlæring, viden og kulturel dannelse, men vi er også værter og dermed tilrettelæggere af de mange måder disse møder kan foregå på og det gør vi meget gerne i samarbejde med andre. Til ovenstående indsatser søges om kr. Beløbet dækker indkøb af materialer/licenser, udgifter til foredragsholdere/musikarrangementer samt personaleudgifter Side 11

34 Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-31 Side 12

35 Ny drift Nummer 102 Projektnavn Opkvalificering af og øget tempo på udvikling af Øhavsporten Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Øhavsmuseet har i samarbejde med kommunen udviklet konceptet for en ny attraktion til Faaborg Havn, der skal virke som et nationalt landskabsmuseum og en port til Øhavet. Projektet blev fremlagt for kommunalbestyrelsen ved et temamøde 9. september 2014 og er blevet støttet ved budgetforliget i form af en forøget driftsstøtte til det samlede museum - herunder driften af den ny attraktion - og ved tilsagn om en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. årligt fra og med For at øge kvaliteten i arbejdet med at rejse fondsmidler og for at øge tempoet på udviklingen af Øhavsporten foreslås det, at afsætte kr. til det videre arbejde med at realisere Øhavsporten - herunder ekspertbistand, attraktionsudvikling, fundraising m.m. - i samarbejde med styregruppen. Det vurderes, at det er vigtigt at kunne rykke hurtigt frem og gøre på basis af meget professionelle oplæg til fonde m.v, så projektets unikke karakter fastholdes i forhold til det oplevelsesøkonomiske potentiale. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Efter den overordnede udvikling af konceptet for Øhavsporten forestår der fremadrettet et stort arbejde med den videre projektudvikling - bl.a. hvad angår arbejdet med at skabe ekstern finansiering til anlægsopgaven. Det er en tidskrævende proces, som er vanskelig at håndtere for Øhavsmuseets stab sideløbende med den daglige drift. Derfor er der behov for ekstern bistand til at løfte det videre arbejde med attraktionen. Succeskriterier for mål og delmål Det overordnede mål er at understøtte en hurtig færdiggørelse af projektbeskrivelsen for Øhavsporten - herunder en afklaring af budget for etablering og drift samt en bæredygtig forretningsmodel. Delmålene er følgende: - opstart af arbejde i styregruppen - bearbejdning af projektbeskrivelse, budgetter og forretningsplan - samarbejde mellem Øhavsmuseet og kommunen omkring lokalplan m.m. - kontakt til og dialog med relevante fonde Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres 7-32 Side 13

36 Fagudvalgets bemærkninger 7-33 Side 14

37 Ny drift Nummer 103 Projektnavn Honorarstøtte til Foderstoffen Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag Musik-kulturforeningen Foderstoffen har igennem mange år modtaget støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for musik. Denne støtteordning er ophørt fra 2015, således at der ikke er nogen spillesteder der længere modtager fra denne pulje. Bestyrelsen anmoder derfor om, at den nuværende driftsstøtte ændres således at der fremover ydes kr. i honorarstøtte til foreningen, hvorved der kan forventes en tilsvarende statsstøtte efter Kulturministreriets honorarstøtteordning til rytmiske spillesteder. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Musik-kulturforeningen Fodestoffen er den eneste musikforening i Faaborg-Midtfyn kommune der har til huse i egne lokaler, hvortil der hidtil ikke har været ydet nogen form for driftsstøtte, udover et mindre tilskud til koncerter. Det betyder at foreningen bliver ekstra hårdt ramt når de fremover ikke modtager støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for musik. Foreningen har i flere år ønsket at overgå til honorarstøtteordning til rytmiske spillesteder. Kravet er en musikprofil af høj kvalitet/ og eller at de udviser særlig vilje til musikalsk og kunstnerisk nytænkning. Endvidere forudsættes 10 koncerter fordelt på min. 6 måneder, offentlig adgang, tarifmæssig honorering og en kommunal medfinansiering på 50%. Succeskriterier for mål og delmål Kommer Foderstoffen under honorarstøtteordningen vil foreningen opfylde betingelserne med at arrangere min. 10 koncerter fordelt over min. 6 måneder årligt, som de hidtil har gjort, men deres økonomiske råderum og muligheder for at konkurre med andre spillesteder på Fyn vil blive forbedret. Overordnet handleplan Såfremt budgetønsket vedtages ansøger foreningen Statens Kunstfond omat blive godkendt som rytmisk spillested under honorarstøtteordningen. Herved vil Foderstoffen være sikret en økonomi som muliggør et bredt koncertprogram fremadrettet. Det skal bemærkes at Foderstoffens koncerter konkurrerer med øvrige spillesteder på Fyn, der ligeledes er underlagt honorarstøtteordningen. Andre foreninger i kommunen modtager driftstilskud eller lejer kommunale koncertlokaler, således at disse foreninger ikke står med hele ansvaret for at sikre drift og finansering af spillestedets lokaler, modsat Foderstoffen som altså har ansvaret for det hele selv. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres 7-34 Side 15

38 Foderstoffen får meget vanskeligt ved at fastholde det nuværende musikalske niveau og det vil gå ud over de mange som bruger Foderstoffen som koncerthus. Foderstoffens publikum er hovedsageligt fra Midtfyn, men får også publikum fra resten af Fyn, Fagudvalgets bemærkninger 7-35 Side 16

39 Nummer 128 Projektnavn Klar til start Fagudvalg Socialudvalget Funktion 5 Aftaleenhed Fagsekretariat Sundhed og Handicap Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag Fakta om Tietgen Klar til Start med Jobgaranti Baggrund COOP betragter autisme som en kompetence, grundet disse menneskers meget systematiserede og strukturerede tilgang, til de forholdsvist trivielle og gentagne jobfunktioner i COOP koncernens dagligvarebutikker. COOP og unges uddannelsescenter har derfor sammen designet Klar til Start, som er en specielt designet fakta-uddannelse for borgere med ASF eller lignende diagnoser. COOP har specificeret arbejdsopgaver og sociale færdigheder og Unges har udarbejdet den autismespecifikke metode. Det er den helt specifikke metode/uddannelse i fakta, der er baggrund for at COOP giver 100% jobgaranti. Tietgen er Klar til Start uddannelsespartner på Fyn, Bornholm og i trekantsområdet. Målgruppe Borgere med autisme spektrum forstyrrelser(asf eller lignende forstyrrelser), i alle aldre. Fra såkaldt moderat til højt fungerende. Borgere med ASF diagnoser, der ikke er i beskæftigelse. Uddannelsens varighed 9-22 måneder Det er individuelt hvor hurtigt den enkelte borger er i stand til at tilegne sig fakta-specifikke kompetencer. Metode Uddannelsen foregår næsten udelukkende som sidemandsoplæring i en faktabutik. Der vil henover forløbet være 3-4 uger klassebaseret undervisning. Sidemandsoplæringen udføres af en dedikeret medarbejder fra Klar til Start, med høj grad af autismespecifik faglighed. Dette giver mulighed for at der undervejs i forløbet, kan foretages kvalificeret individuel tilpasning af metoderne til optræning af både praktisk faglige og personlige områder, ifald indlæringsudfordringer skulle opstå. Derved sikres, at borgeren uanset dennes udgangspunkt, får maksimal kompetenceopbygning henover forløbet og dermed maksimal arbejdseffektivitet, når borgeren efter endt uddannelse bliver fastansat. Geografi Ved flere end 3 deltagere fra samme kommune, vil muligheden for lokale træningsbutikker blive undersøgt. Det vil dog ikke altid være muligt med lokale træningsbutikker, da det stiller særlige krav til både butik og butikschef, ligesom det ikke er alle butikker der har den fornødne kapacitet til at rumme træning. I de 3-4 uger, spredt henover forløbet, som er klassebaseret undervisning foregår undervisningen på Tietgenskolen i enten Nyborg, Middelfart eller Odense, lige bag banegårdscentret. I særlige tilfælde kan undervisningen afholdes lokalt i træningsbutikken. Afklaring Gratis 2-ugers prøve-forløb inden egentlig opstart. Klar til Start udfærdiger på baggrund af prøveforløb, en foreløbig egnethedsvurdering. Prøveforløb foregår som udgangspunkt i træningsbutik beliggende i Odense for borgere på fyn, og i Vejle for borgere i trekantsområdet. Uddannelsesforløbet indeholder et dybdegående afklaringsforløb, varighed 12 uger. Jobgaranti Borgeren afslutter med et færdighedsbevis der nøje beskriver hvilke fakta-specifikke jobfunktioner borgeren mestrer. På baggrund af færdighedsbeviset er borgeren garanteret et job i en faktabutik, med udgangspunkt i borgerens bopæl. Jobgarantien udstedes af COOP. Jobgarantien gælder også selvom borgeren kun er i stand til at mestre meget få og simple jobfunktioner. Borgeren vil efter endt uddannelse blive tilbudt et job, i umiddelbar nærhed af borgerens bopæl, under hensyntagen til de enkelte butikkers kapacitet. Hvordan kan Klar til Start benyttes 7-36 Side 1

40 Som en del af et STU forløb. Et ressourceforløb. Revalidering. Opkvalificering af borgere der allerede er godkendt til flexjob, men hvor det viser sig svært at bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Som et generelt tilbud til borgere i målgruppen. Ansættelsesvilkår efter endt uddannelse Borgeren ansættes på ordinære vilkår. Borgeren ansættes på ordinære vilkår, med personlig assistance. Borgeren er tidligere godkendt til flexjob, og ansættes i flexjob. Borgeren godkendes under forløbet til flexjob, og ansættes i flexjob. Borgeren er/får tilkendt førtidspension, og ansættes i job med løntilskud til førtidspensionister. Visitation og optagelse Tietgenskolen [email protected], tlf Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Uddannelsen koster kr ,- per måned og gennemføres over perioder fra 9 måneder til 22 måneder. Med deltagelse af 3 borgere fra Faaborg-Midtfyn Kommune med gennemsnitlige forløb på 15,5 måneder vil investeringen andrage kr. i 2016 og kr. i Herefter skulle investeringen hvile i sig selv, hvor disse målrettede uddannelser vil erstatte beskyttet beskæftigelse eksempelvis efter Servicelovens 103. Succeskriterier for mål og delmål Løbende 3 forløb hvor Fakta i Ringe udpeges som træningsforretning. Målsætning 80% af deltagerne gennemfører Klar til Start - dette med jobgaranti Overordnet handleplan I 2015 identificeres, sammen med Tietgenskolen, 3 borgere med autisme bosiddende i Ringe og som kunne tænke sig "Klar til Start!. I denne identifikation inddrages arbejdsmarkedsområdet, Job og Aktiv og eventuelt autismecenter Holmehøj. I dialog med Tietgen og ASPIT tilrettelægges 3 uddannelsesforløb med sigte på at Fakta i Ringe bliver træningsforretning. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Årligt 3 uddannelsesforløb i Fakta Ringe 80% af deltagerne gennemfører Klar til Start med efterfølgende ordinært arbejde. I evaluseringen af de første beløb undersøges mulighederne for eventuelt at udvide projektet til også at omfatte Faaborg Side 2

41 Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Ringere mulighed for at få borgere med autisme i arbejde. Fagudvalgets bemærkninger 7-38 Side 3

42 Nummer 129 Projektnavn Befordring og aktiviteter fra kommunes specialinstitutioner Fagudvalg Socialudvalget Funktion 550 Aftaleenhed Fagsekretariat Sundhed og Handicap Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation) Ny drift Beskrivelse af forslag Gennem de sidste år har der været fokus på de muligheder, som beboerne på kommunens specialinstitutioner har for at deltage i aktiviteter og ferier væk fra institutionerne. Et øget fokus som er forårsaget af, at hidtige praksis, hvor borgerne betalte dels for personaleressourcer på ferieture, blev ændret i Faaborg-Midtfyn Kommune allerede i 2013 og siden blev kendt ulovlig af Ankestyrelsen. I forhold til brug af busser er det samtidig nu blevet indskærpet at borgerne kun må betale for drivmidler. Den ændrede praksis har fået den betydning, at såvel ferieture men også dagsture er reduceret til et minimum, idet der i institutionernes drift ikke er budgetteret med disse driftsudgifter. Sundhed og Handicap foreslår derfor, at budgettet i Sundhed og Handicap øges med kr. i 2016 til finansiering et pilotprojekt, hvor muligheden for at styrke busdrift/aktiviteter på- og især mellem institutionerne afdækkes og udvikles - dette med involvering af DH - Danske Handicaporganisationer. Det drejer sig om institutionerne: - Viften - Bo og Aktiv - Solskrænten - Psykiatri og Misbrug - Job og Aktiv Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Der afsættes kr. til et indledende projektet som skal afdække mulighederne for at øge aktiviteter ud af institutionerne dels gennem brug af egen vognpark, reklamefinansiering, involvering af frivillige og ændret/øget samarbejde mellem institutioner. Sagen genhandles til budget 2017 efter afdækning af organisatoriske muligheder, samdrift og eventuelt behov for øgede driftsmidler. De kr. skal gå til frikøb af projektleder, eventuel køb af fælles bus og forsøgsvise events som skal sætte fokus på samskabelse dels mellem institutionerne og dels mellem det specialiserede socialområde og frivillige initiativer i forsøget på at tilbyde aktiviteter til borgere med en væsentlig nedsat funktionsevne. Succeskriterier for mål og delmål 7-39 Side 4

43 Projektet skal styrke muligheden for, at borgere med væsentlig nedsat funktionsevne ( handicaps og psykiatiske lidelser) kan få brudt deres hverdag/ensomhed gennem ture væk fra institutionen og med et øget netværk på tværs af institutionerne. Busprojektet skal samtidig: Styrke samarbejdet mellem de enkelte institutioner med mulighed for at arrangere fælles ture, således at der sker en opblødning mellem de enkelte institutioners målgrupper. Involvere frivillige initiativer i aktiviteter ud af institutionen. Muligheden for reklamefinansiering og branding skal undersøges og udnyttes. Muligheden for at kunne optimere nuværende vognpark skal undersøges i 2015/16, hvorefter sagen genbehandles politisk til budget Overordnet handleplan I 4. kvartal 2015/1. kvartal 2016 udarbejdes en nærmere projektplan for drift af- og fordeling af busser mellem de enkelte institutioner. I projektplanen undersøges: - Det samlede behov for busser - En effektivisering af brug af nuværende vognpark - Mulighederne for medfinansiering gennem private og gennem reklamer - Mulighed for afløftning af potentiale der kan bruges til aktiviteter undersøges I 4. kvartal 2025/1. kvartal 2016 udarbejdes en analyse og overordnet plan for igangværende- og mulige aktiviteter/ferieture for beboere på specialinstitutioner: - Muligheden for involvering af frivillige i projektet undersøges - I 2016 afprøves mindre små delprojekter som pilot med foreløbig status i juni/august 2016 og fremlægges med rapport tili Socialudvalget. Projektet forankes i Sundhed og Handicap. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Den samlede vognpark på specialinstitutioner anvendes koordineretog effektivt mellem institutionerne. Alternative finansieringsmuligheder afdækkes. Projektets resultater afstemmes løbende med det øvrige fokus på befordring. Der udarbejdes en overordnet stratgi for aktiviteter ud af huset/ferieture. Beboerne oplever at få brudt dagligdagen gennem ture ud af huset. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Sundhed og Handicap vil forsøge et tilsvarende men nok begrænset projekt indenfor nuværende budgetramme. Fagudvalgets bemærkninger 7-40 Side 5

44 Ny drift Nummer 130 Projektnavn Øget antal visitatorer Fagudvalg Socialudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Pleje Omsorg Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag I forhold til den nuværende normering i visitationen, er det ikke muligt at nå alle opfølgningerne og tilsynene på de borgere der modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp jf. tilsynspolitikken. 1. januar 2015 blev der i lov om social service tilføjet 83 a, som indebærer, at borgere skal tilbydes et kortvarigt, tidsbegrænset rehabilteringsforløb. Hvis borgeren takker ja til tilbudet skal borgeren visiteres, og der skal udarbejdes en skriftlig afgørelse. Når tilbudet ophører, skal der foretages opfølgning, og borgeren skal igen have en skriftlig afgørelse. Hver visitator har ca. 250 sager. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Ansættelse af 2 visitatoerer a' kr. Succeskriterier for mål og delmål At visitationen kan overholde kvalitetsstandarden og tilsynspolitikken. Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Hvis indsatsområdet ikke gennemføres vil konsekvensen være, at visitationen ikke kan nå de revisitationer de skal, og det vil betyde, at der er borgere der fortsætter med at modtage hjemmehjælp, som de ikke er berettiget til. Fagudvalgets bemærkninger 7-41 Side 6

45 Ny drift Nummer 131 Projektnavn Øget antal sygeplejersker på plejehjem over 32 beboere Fagudvalg Socialudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Pleje Omsorg Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag Ansættelse af ekstra sygeplejersker på plejehjem over 32 beboere. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Ansættelse af 6 fuldtidssygeplejersker på løntrin 7, med løn efter lokalaftale kr * 6 = 2,550 mio. kr. Succeskriterier for mål og delmål Der er i 2012 truffet en politisk beslutning om, at alle plejehjem inden udgangen af 2013 skulle have ansat en fast sygeplejerske. Der er i perioden marts 2015 blevet gennemført en evaluering af tiltaget. Evalueringen viste at der opleves en højnet kvalitet i plejen. Dette ses bl.a. ved: - Samarbejde med almen praksis - Kommunikation i forhold til faglige problemstillinger - Koordinering og iværksættelse af faglige handlinger - Undervisning af basispersonale - Oplevelse af færre indlæggelser (dehydrering, Lungebetændelser og urinvejsinfektioner) Ved ansættelse af sygeplejerskerne på plejehjemmene oplever lederne at faglige opgaver er taget af deres skuldre, og der er blevet mere plads til personaleledelse. Evalueringen viste dog at der på de 6 store plejehjem (over 32 beboere) er behov for en øget sygeplejedækning, hvis sygeplejerskerne skal have mulighed for at kvalificere indsatsen i forhold til sygeplejestrategien, undervisning og den kommunikative opgave i forhold til samarbejdspartnere. Overordnet handleplan Set i lyset af den forestående opgaveglidning fra region til kommune, bl.a. ved de nye supersygehuse, ses et øget pres på de faglige kompetencer på plejehjemmene. For at imødegå dette pres på kommunes viden og kompetenceniveau vil højnes til gavn for borgeren. Samt sætter os i stand til at imødegå det pres der kommer fra regional side, med kortere eller ingen liggetid på sygehuset. Derudover resulterer det i færre indlæggelser, når det samlede faglige niveau er højnet Side 7

46 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Systematisk optælling og opfølgning på indlæggelser fra plejehjem (dehydrering, lungebetændelse, forstoppelse og urinvejsinfektioner) Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Det bliver svært at opretholde de opnåede resultater fra evalueringen Sygeplejersker på plejehjem, på de store plejehjem, da der er for mange borgere til for få hænder. - Samarbejde med almen praksis - Kommunikation i forhold til faglige problemstillinger - Koordinering og iværksættelse af faglige handlinger - Undervisning af basispersonale - Oplevelse af færre indlæggelser (dehydrering, Lungebetændelser og urinvejsinfektioner) Derudover er det vanskeligt at opfylde de nye mål og handlinger i sygeplejestrategien. Fagudvalgets bemærkninger 7-43 Side 8

47 Ny drift Nummer 249 Projektnavn Bedre forhold for de svageste ældre / Beboerens trivsel og livskvalitet på plejehjem Fagudvalg Socialudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Pleje Omsorg Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Bedre forhold for de svageste ældre / Beboernes trivsel og livskvalitet på plejehjem: Formålet med indsatsen er at forbedre beboernes trivsel og livskvalitet på plejehjem ved ansættelse af personale i ydertimerne og ligeledes imødekomme den stigende udfordring med demensramte borgere. Indsatsen giver plads og ro til flere samtaler med de ældre, gåture og aktiviteter. Beboerne har større mulighed for at gøre det, de har lyst til. Årlig udgift til videreførelse af tiltag: kr. Det udmeldte OE sparemål for Pleje og Omsorg er 10,137 mio. kr. i For at nå OE sparemålet foreslår Pleje og Omsorg, at tiltag vedr. ydertimer på plejehjem reduceres med kr. Årlig udgift til reduceret tiltag: kr. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Der er oprindeligt søgt 4,1 mio. kr. til ydertimer på plejehjem. Pleje og Omsorg foreslår, at driftsudgiften reduceres med kr. og at beløbet tæller med i ældreområdets OE sparemål Side 9

48 Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Områdelederne vil iværksætte en proces for plejehjemsledere og MED for effektuering af rammebesparelsen. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Ved at indregne en rammebesparelse på kr. bliver der mindre tid til borgernære aktiviteter og samvær i ydertimerne. Ekstraordinært Med-udvalgsmøde den 22. juli Forslaget ses svært at gennemføre, uden at det giver forringelse for beboere på plejehjem. Indsatsen har generelt givet et stort kvalitetsløft i forhold til de svageste ældres trivsel og livskvalitet. Set i lyset af, at beboere på plejehjem bliver mere og mere komplekse, er det vanskeligt at se, hvordan de medarbejdere, der er ansat ud fra de kr., der er forslag om skal spares, kan undværes. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 10

49 Ny drift Nummer 250 Projektnavn Bedre forhold for de svageste ældre / demenskoordinator Fagudvalg Socialudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Pleje Omsorg Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Bedre forhold for de svageste ældre / demenskoordinator: Formålet med indsatsen er, at styrke helhedsindsatsen for og omkring den demensramte borger. Øget demenskoordination med fokus på støtte, hjælp og vejledning til den demensramte, pårørende og frivillige. Derudover skal demenskoordination indeholde faglig sparring, støtte og kompetenceudvikling til øvrige ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Oprindeligt beløb til tiltag: kr. Årlig udgift til videreførelse af tiltag: kr. Det udmeldte OE sparemål for Pleje og Omsorg er 10,137 mio. kr. i For at nå OE sparemålet foreslår Pleje og Omsorg, at mindreudgiften til løbende drift vedr. demenskoordinator på kr. tæller med i fagområdets OE sparemål. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Der er oprindeligt søgt kr. til demenskoordinator. Det koster kr. at videreføre tiltaget. Pleje og Omsorg foreslår, at mindreudgiften på kr. tæller med i ældreområdets OE sparemål Side 11

50 Succeskriterier for mål og delmål Øget demenskoordination med fokus på støtte, hjælp og vejledning til den demensramte, pårørende og frivillige. Derudover skal demenskoordination indeholde faglig sparring, støtte og kompetenceudvikling til øvrige ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Følgende kan ikke opnåes: Øget demenskoordination med fokus på støtte, hjælp og vejledning til den demensramte, pårørende og frivillige. Derudover skal demenskoordination indeholde faglig sparring, støtte og kompetenceudvikling til øvrige ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 12

51 Ny drift Nummer 251 Projektnavn Forebyggende indsats / Åbne caféer Fagudvalg Socialudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Pleje Omsorg Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Forebyggende indsats / Åbne caféer : Formålet med indsatsen er bl.a. at forebygge ensomhed blandt ældre borgere. Der er etableret åbne caféer geografisk fordelt i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der er forskellige sociale aktiviteter. Frivillige og den aktive borger involveres i opgaven. Oprindeligt beløb til tiltag: kr. Årlig udgift til videreførelse af de igangsatte tiltag på Tømmergaarden, Tingager, Humlehaven og Åløkkeparken: kr. Årlig udgift til videreførelse af café på Tømmergaarden, samt begrænset tilbud om middagsmåltid på Tingager, Humlehaven og Åløkkeparken: kr. Årlig udgift til videreførelse af café på Tømmergaarden: kr. Det udmeldte OE sparemål for Pleje og Omsorg er 10,137 mio. kr. i For at nå OE sparemålet foreslår Pleje og Omsorg, at tiltaget vedr. åbne caféer reduceres med kr. så det alene er caféen på Tømmergaarden, der videreføres i Årlig besparelse ved reduceret tiltag: kr. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 7-48 Side 13

52 Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Der er oprindeligt søgt kr. til åbne caféer. Pleje og Omsorg foreslår, at tiltaget reduceres, så det alene er caféen på Tømmergården, der videreføres i 2016 og at beløbet på kr. tæller med i ældreområdets OE sparemål. Succeskriterier for mål og delmål At ældre borgere som har behov for at spise i selskab med andre har et kommunalt tilbud til dette. At forebygge ensomhed blandt ældre gennem igangsætning af fælles aktiviteter og samvær. Borgere som deltager i tilbuddet får spist mere og bedre, med bedre ernæringstilstand til følge. Borgere som deltager i tilbuddet får skabt netværk og er blevet mindre ensomme. Frivillige bidrager til tilbuddet ved at tage medborgere med og ved at bidrage til det praktiske omkring aktiviteter og underholdning. Tilbuddet reduceres til at være uændret på Tømmergaarden i Faaborg, med åbning to halve dage om ugen hen over middag. Der er her stor søgning til tilbuddet. De øvrige tilbud foreslåes nedlagt som en del af OE. Overordnet handleplan Der er via ældrepuljen igangsat mulighed for fællesskab omkring middagsmåltidet og aktivitet 2 halve dage 4 steder i kommunen. Tilbuddet på Tømmergaarden bibeholdes, udvikles og fastholdes. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Hvis indsatområdet slet ikke gennemføres vil borgere, miste mulighed for at deltage i aktiviteter og for at spise et måltid sammen med andre flere gange om ugen, og er potentiel i risiko for øget ensomhed og dårligere ernæringstilstand. Hvis tilbudet gennemføres udelukkende som tilbud på Tømmergården i Faaborg og uden begrænset tilbud på de øvrige steder vil 4-5 borgere på Plejehjemmet Åløkkeparken, 5-6 borgere på Plejehjemmet Humlehaven og 5-6 borgeretingager miste muligheden for at deltage i middagsmåltidet sammen med andre. Ekstraordinært Med-udvalgsmøde den 22. juli Der hvor caféen lukker, har Med-udvalget en forventning om, at borgerne stadig kan få et måltid mad og socialt samvær, men mister den socialt støttende aktivitet. Taget til efterretning. Høingssvar MED-KOST, 23. juli 2015 Tilbudet om aktivitet og måltid for ensomme ældre er rigtig godt i gang i Faaborg og er først nu ved at komme i gang på Tingager, Humlehaven og Åløkkeparken. De borgere der kommer, har, selv om det nogle steder er få, rigtig god glæde af samværet og maden og det vil være et tab for disse hvis tilbuddet ophører. Aktivitsmedarbejderens rolle har i den grad været at hjælpe med at skabe netværk og igangsætte aktiviteter, vi oplever borgere, som er begyndt at besøge hinanden og hjælpe hinanden i andre sammenhænge, selv om de ikke kendte hinanden i forvejen. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 14

53 Ny drift Nummer 252 Projektnavn Forebyggende indsats / diætist Fagudvalg Socialudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Pleje Omsorg Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Forebyggende indsats / diætist: Formålet med ernæringsindsatsen er at kompetenceudvikle basispersonalet i Pleje og Omsorg med henblik på at forebygge fejl- og underernæring og dermed forebygge indlæggelser. Fejl- og underernæring kan medføre nedsat funktionsevne, øget sygelighed, nedsat evne til at klare sig selv, nedsat trivsel og nedsat livskvalitet hos den ældre. Oprindeligt beløb til tiltag: kr. Årlig udgift til videreførelse af tiltag: kr. Det udmeldte OE sparemål for Pleje og Omsorg er 10,137 mio. kr. i For at nå OE sparemålet foreslår Pleje og Omsorg, at tiltaget vedr. diætist ikke videreføres i Årlig besparelse ved ophør af tiltag: kr. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Der er oprindeligt søgt kr. til diætist. Pleje og Omsorg foreslår, at tiltaget ikke videreføres i 2016 og at beløbet tæller med i ældreområdets OE sparemål Side 15

54 Succeskriterier for mål og delmål Den rette ernæring for de ældre har stor betydning for bevarelse og forbedring af borgerens funktionsevne. Tiltag som forebyggelse af fald, sår og forbedring af borgerens funktionsevne er spildt, hvis borgerens kost ikke er den rigtige eller tilstrækkelig Det har vist sig, at der er stort behov for at øge basismedarbejdernes kompetencer og fokus omkring borgerens ernæring og ernæringstilstand og der er igangsat plan for undervisning af medarbejderne. At få tilført en kompetence som en diætist med autorisation er fantastisk. Foruden kompetenceudviklingen for medarbejderne generelt bakker diætisten op om arbejdet i sygeplejeklinikkerne ved at give individuel vejledning til borgerne, der kommer her, og hun er en god ressource ved tilpasning af kosten for borgere med mere komplekse ernæringsproblemer herunder især Rehabiliteringscenter Bakkegården. Efter at stillingen er blevet besat med en diætist med autorisation, kan vi virkelig se potentialet i at have en sådan ressource på ældreområdet. Det vil være en stor tilbageslag på ernæringsområdet hvis stillingen nedlægges. Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Det gode arbejde, der er igangsat med at få øget fokus på ernæringsscreening og opfølgning på denne vil gå tabt, med mindre fokus på borgerens ernæringstilstand til følge. Borgere i dårlig ernæringstilstand får oftere sår, falder oftere og bliver typisk oftere indlagt. Ekstraordinært Med-udvalgsmøde den 22. juli Ældreområderne. Da der endnu ikke er set en effekt af, at der har været ansat en diætist, er det svært at se, hvad vi mister. Der er i forvejen et stort fokus på kompetenceløft omkring ernæring igennem sygeplejefaglig udredning og opfølgning i borgerplaner. Taget til efterretning. HØRINGSSVAR MED-KOST 23. juli 2015 Den rette ernæring for de ældre har stor betydning for bevarelse og forbedring af borgerens funktionsevne. Tiltag som forebyggelse af fald, sår og forbedring af borgerens funktionsevne er spildt, hvis borgerens kost ikke er den rigtige eller tilstrækkelig Det har vist sig, at der er stort behov for at øge basismedarbejdernes kompetencer og fokus omkring borgerens ernæring og ernæringstilstand og der er igangsat plan for undervisning af medarbejderne. At få tilført en kompetence som en diætist med autorisation er fantastisk. Foruden kompetenceudviklingen for medarbejderne generelt bakker diætisten op om arbejdet i sygeplejeklinikkerne ved at give individuel vejledning til borgerne, der kommer her, og hun er en god ressource ved tilpasning af kosten for borgere med mere komplekse ernæringsproblemer herunder især Rehabiliteringscenter Bakkegården. Efter at stillingen er blevet besat med en diætist med autorisation, kan vi virkelig se potentialet i at have en sådan ressource på ældreområdet. Det vil være en stor tilbageslag på ernæringsområdet hvis stillingen nedlægges. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 16

55 Ny drift Nummer 253 Projektnavn Forebyggende indsats / terapeuter i plejen Fagudvalg Socialudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Pleje Omsorg Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Forebyggende indsats / terapeuter i plejen: Formålet med indsatsen er at bevare og styrke borgerens livskvalitet. Der ønskes øget fokus på implementering af velfærdsteknologiske hjælpemidler i borgerens eget hjem. Derudover skal terapeuterne støtte op om basispersonalets kompetenceudvikling i forhold til den motiverende samtale. Samarbejdet mellem kommune, sygehus og patient om den rehabiliterende indsats under indlæggelse skal videreudvikles så borgerens/patientens funktionsniveay øges eller bibeholdes under indlæggelsen. Oprindeligt beløb til tiltag: kr. Årlig udgift til videreførelse af tiltag: kr. Det udmeldte OE sparemål for Pleje og Omsorg er 10,137 mio. kr. i For at nå OE sparemålet foreslår Pleje og Omsorg, at mindreudgiften til løbende drift vedr. terapeuter i plejen på kr. tæller med i fagområdets OE sparemål. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 7-52 Side 17

56 Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Der er oprindeligt søgt kr. til demenskoordinator. Det koster kr. at videreføre tiltaget. Pleje og Omsorg foreslår, at mindreudgiften på kr. tæller med i ældreområdets OE sparemål. Succeskriterier for mål og delmål Jf. Servicelovens 83 a opstarte og afslutte rehabiliterende forløb hos borgere, der har udviklingspotentiale. Implementering af velfærdsteknologiske hjælpemidler i borgerens eget hjem. Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Det vil ikke være muligt at leve op til Servicelovens 83 a i forhold til at opstarte og afslutte rehabiliterende forløb hos borgere, der har udviklingspotentiale. Endvidere vil det ikke være muligt at støtte op omkring implementering af velfærdsteknologiske hjælpemidler i borgerens eget hjem. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 18

57 Ny drift Nummer 254 Projektnavn Forebyggende indsats / ældrekonsulent Fagudvalg Socialudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Pleje Omsorg Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Forebyggende indsats / ældrekonsulent: Formålet med indsatsen er, at øge sundhed og trivsel hos årige i særlige risikogrupper ved øget indsats i forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn og funktionstab. Dette er effektueret ved ansættelse af endnu en ældrekonsulent. Målgruppen er borgere fra år, der føler sig ensomme, eller som er i risiko for at føle sig ensomme, er socialt isoleret og/eller har svært ved at overskue sin dagligdag. En af udfordringerne for mange ældre er ensomhed, da den kan store helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte (Statens Institut for Folkesundhed, 2012). I Faaborg-Midtfyn Kommune er der borgere i alderen år, det vurderes at 3,9 procent af disse, føler sig ensomme. Af borgere over 75 år vurderes det at 8,7 procent føler sig ensomme (Danmarks Statistik, 2014). Derfor er der særligt fokus på at forebygge ensomhed og social isolation. Årlig udgift til videreførelse af tiltag: kr. Det udmeldte OE sparemål for Pleje og Omsorg er 10,137 mio. kr. i For at nå OE sparemålet foreslår Pleje og Omsorg, at tiltaget vedr. ældrekonsulent ikke videreføres i Årlig besparelse ved ophør af tiltag: kr. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 7-54 Side 19

58 Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Der er oprindeligt søgt kr. til ældrekonsulent. Pleje og Omsorg foreslår, at tiltaget ikke videreføres i 2016 og at beløbet tæller med i ældreområdets OE sparemål. Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Det vil ikke være muligt at indfri formålet, som er at øge sundhed og trivsel hos årige i særlige risikogrupper ved øget indsats i forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn og funktionstab. Forslaget har været behandlet på Fagsekretariatets MED-udvalgsmøde den 30. juni 2015, og der er enighed om forslagets indhold. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 20

59 Nummer 255 Projektnavn Intensiv indsats til forebyggelse af tryksår Fagudvalg Socialudvalget Funktion 535 Aftaleenhed Fagsekretariat Sundhed og Handicap Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Beskrivelse af forslag: Det stigende antal ældre og den hastige udskrivelser fra sygehuse med flere plejeopgaver i eget hjem og på plejehjem medfører også, at hjemmeplejen og plejehjem har ansvaret for mange borgere, der er sengeliggende. I forhold til denne målgruppe er det af største vigtighed at forebygge, at disse borgere udvikler tryksår som komplikation til deres svækkede almentilstand. De foreløbige resultater af "løft til ældreområdet" har vist at ved at sætte fokus på området gennem klare rollefordelinger, brug af hjælpemidler og vidensdeling, kan tryksår og herved store smerter og længere plejeforløb undgås for de mest plejekrævende borgere i vores kommune. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Midlerne anvendes til finansiering af et årsværk med afledt drift fordelt på 2 nødlepersoner, hvor den primære nøgleperson, som i , er en siddestillingsekspert i Sundhed og Handicaps hjælpemiddelteam, medens den anden er en sygeplejerske og sårekspert ansat i Pleje og Omsorg. Disse 2 medarbejdere skal som nøglepersoner sikre monitoreringen af tryksår, udvikle metoder til forebyggelse af tryksår og sikre videndeling og evidens omkring forebyggelse af tryksår. Succeskriterier for mål og delmål 7-56 Side 21

60 Fremover vil OUH ikke kunne konstatere tryksår hos borgere der indlægges fra OUH fra Faaborg-Midtfyn Kommune og hvor hjemmeplejen er involveret. Generelt vil antallet af tryksår falde. Personalet i hjemmeplejen er løbende opdateret på viden omkring forebyggelse af tryksår. Faaborg-Midtfyn Kommune har en hensigtsmæssig struktur og et godt tværgående samarbejde mellem Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap omkring forebyggelse af tryksår. Overordnet handleplan Indsatsen fra 2014 og 15 fortsætter i drift fra Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Fremover vil OUH ikke kunne konstatere tryksår hos borgere der indlægges fra OUH, hvor hjemmeplejen er involveret. Generelt vil antallet af tryksår falde. Personalet i hjemmeplejen er løbende opdateret på viden omkring forebyggelse af tryksår. Nedsættelse af antal genindlæggelse forårsaget af tryksår. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Faaborg-Midtfyn Kommune vil ikke kunne fastholde nuværende intensive indsats omkring forebyggelse af tryksår. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 22

61 Nummer 139 Projektnavn Styrkelse af kræftrehabilitering Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion 482 Aftaleenhed Træning Aktivitet og Rehab Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag Med baggrund i nationalt forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation er der fra 2013 givet årligt i centrale midler til kræftrehabilitering i Faaborg-Midtfyn kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at bruge midlerne til individuel vejledning til kræftramte ved sygeplejerske, fysioterapeut, diæstist og ergoterapeut, samt til opretteles af 1 årligt mindfullness hold for kræftramte med start fra Antallet af henvisninger til kræftrehabiliteringen er steget markant gennem hele primært fra egen læge og jobcenteret. Således var der i henvisninger til individuel vejledning til sygeplejerske og fysioterapeut - samt 11 henvisninger til diætistvejledning. 20 af de henviste borgere er døde undervejs i forløbet. Dette bevirker at de 2 x 8 timer om ugen, der er afsat til vejledning ved sygeplejerske eller fysioterapeut til de enkelte kræftramte borgere og deres familier- herunder børn ikke rækker. Vi har desuden valgt at gennemføre et mindfullnesshold både forår og efterår, da det ikke giver mening af tilbyde en kræftramt et mindfulnesshold et år frem i tiden. Det store fokus på kræftrehabiliteringen har samtidig bevirket et øget antal henvisninger til genoptræning i forbindelse med en kræftsygdom. Antallet af henvisninger er steget fra 90 i 2013 til 124 i 2014, svarende til en stigning på 55 %. TAR har i 2014 måtte udvide holdkapaciteten med kræfthold i såvel Ringe som Faaborg, foruden brystkræftholdet som TAR havde i forvejen. Antallet af henvisninger til kræftrehabiliteringen forventes at stige fremadrettet idet sygehuset indtil nu kun har henvist til genoptræning og ikke anden kræftrehabilitering, hvilket de er forpligtiget til i henhold til forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation Med begrundelse i ovenståede søges om midler til styrkelse af kræftrehabiilteringen med 8 timer ugentlig til vejledning hos sygeplejske og 8 timer ugentlig til dækning af vejlednings- og træningsopgaver ved fysioterapeut. Hertil kommer udvidelse med et ekstra mindfulnesshold om året svarende til 16 timer i alt. Kræftteamet arbejder med belastende personsager, hvorfor medarbejderne har behov supervision i forhold til håndtering af disse sager. Det vurderes at at teamet bør have supervision 1 x månedligt ved psykolog. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 8 X 2 timer til sygpleje/ fysioterapeut om ugen til svarer til 832 timer årligt.hertil kommer udvidelse med et ekstra mindfulnesshold om året svarende til 16 timer. Ialt 848 timer årligt Afregningsprisen er aftalt mellem Det Mobile Sundhedscenter, sygeplejen og TAR til 275 kr pr time, idet beløbet også dækker kørsel og kompetenceudvikling. Supervision af kræftteamet ved psykolog 1 x månedligt a kr + transport, svarende til kr årligt 7-58 Side 1

62 Succeskriterier for mål og delmål Den kræftramte borger tilbydes vejledningssamtaler inden for 14 dage efter at henvisningen er modtaget Den kræftramte giver i den elektroniske brugertilfredshedsundersøgelse udtryk for tilfredshed med det kommunale rehabiliteringstilbud Den kræftramte starter genoptræning inden for 14 dage efter henvisningen er modtaget Den kræftramte tilbydes plads på mindfulnesshold med max ventetid på 6 mdr. De enkelte medarbejdere i kræftteamet kan magte opgaverne - også på sigt Overordnet handleplan Fra 1. januar 2016 Sygeplejen afsætter en dag mere om ugen til vejledning Træningsområdet sikrer at der er den fornødne tid til vejledningen samt opretter et ekstra kræfthold eller minihold såfremt antallet af henvisninger til genoptræning fordrer dette. Herudover sikres det at der er to fysioterapeuter tilknyttet de eksisterende kræfthold. Der tilbydes fortsat 2 mindfulnesshold for kræftramte årligt. Der ydes supervision til kræftteamet fra januar 2016 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Den kræftramte borger udfylder i løbet af deres forløb- typisk ved ½ års opfølgning et elektronisk spørgeskema om deres udbytte af tilbuddet. Der følges op på om max ventetid på 14 dage for vejledningssamtaler og genoptræning overholdes. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Ventetid på at få vejledning eller at vejledningstiden ikke dækker de behov de kræftramte og deres familier har for vejledning,. Ventetid på genoptræning - hold eller individuel - vil forekomme.. Ventetid på mindfulnesshold på op til et år giver ikke mening for en kræftramt borger. Medarbejderne i kræfteamet risikerer stress- og udbrændthedssymptomer med sygemeldinger og evt. skift af job/jobfunktioner til følge. Fagudvalgets bemærkninger 7-59 Side 2

63 Nummer 140 Projektnavn LIVA en ny kommunal app til borgere med kroniske lidelser Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion 4 Aftaleenhed Fagsekretariat Sundhed og Handicap Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift 7-60 Side 3

64 Beskrivelse af forslag En række danske kommuner (bl.a. Vejle, Fredericia, Nyborg og Sønderborg) har besluttet at gå med i et nyt innovativt initiativ, LIVA, om digital håndtering af kronikere, hvor SDU samtidig deltager med forskning om effekten på kronikernes livsstil og gevinsten i den kommunale økonomi af elektroniske løsninger - LIVA har et stort ønske om at Faaborg-Midtfyn Kommune tiltræder projektet. LIVA er en nyudviklet app til smartphones og tablets, som kommunen kan tilbyde sine diabetikere, KOL-patienter, hjerte-kar-patienter og svært overvægtige, og som muliggør fem ting: Selvmonitorering af vitale data for patienten (blodsukker, blodtryk, vægt, motion etc); Et intuitivt program for at ændre livsstil (motion og kost); Online dialog med diætist, fysioterapeut eller anden sundhedsperson; E-konsultationer hos egen læge; Online fællesskab til at fastholde motivation gennem peer-to-peer-støtte. Samtidig giver systemet et fuldt overblik over alle deltagende kronikeres tilstand og udvikling med mulighed for at prioritere den kommunale indsats og dermed håndtere flere patienter for samme penge. Patientens egen læge kan også løbende få nøgledata ind i patientjournalen og har dermed et bedre behandlingsgrundlag. For kronikerne er LIVA et spændende værktøj til at overvåge og forbedre egen tilstand, ligesom kommunen får mulighed for at øge effektiviteten, assistere endnu flere kronikere med livsstilsændringer, og bedre kan fange forværringer i tide og sætte ind. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Forskningsenheden For Almen Medicin ved Syddansk Universitet, sundheds IT-virksomheden Liva Life Aps (de tidligere folk bag bl.a. NetDoktor og SundhedsDoktor) samt en række kommuner, der får sæde i projektets styregruppe og dermed kan være med til at præge udviklingen og projektet. Formålet med forskningen fra SDU er at undersøge sundhedseffekten samt hvor meget man kan nedbringe kommunens omkostninger til kronikergruppen til bl.a. medfinansiering af den regionale behandling af kronikerne (kr pr. indlæggelse samt 10-34% af omkostningen til læge, speciallæge eller anden behandling) samt de øvrige kommunale følgeomkostninger, som eksempelvis sygefravær, førtidspension, hjemmehjælp samt andre sociale omkostninger. Ca. hver 3. borger i kommunen er i dag diagnosticeret med en kroniske sygdom, og denne andel vil stige markant i de kommende år som følge af længere levealder samt usund livsstil (manglende bevægelse, overspisning og rygning), vurderer Sundhedsstyrelsen. Beskrivelse af projektet De deltagende kronikere introduceres til onlinetjenesten LIVA (via smartphone, tablet eller hjemmeside). Dette gøres eksempelvis under i kroniker-skole-sessioner, ved et hjemmesygeplejerskebesøg kort efter udskrivelse fra hospital eller efter henvisning fra praktiserende læge eller i anden sammenhæng, hvor der er kontakt mellem patient, kommune, læge, sygehus eller lignende. Via LIVA kan patienten dels monitorere sin egen sundhedstilstand ved at indtaste en række løbende målinger, dels være i dialog med en kommunal sundhedsvejleder, deltage i et motiverende forløb online for at komme i gang med fysisk bevægelse og sundere levevis. Endelig kan deltagerne interagere med hinanden og følge hinandens fremskridt anonymt for at anspore hinanden til at holde fast i et sundere liv. Kost og motionsvejeldere kan i et overskueligt digitalt cockpit fjernmonitorere tilstanden for de deltagende kronikere og således i god tid observere, patienter, der måtte have brug for tidlig intervention før deres tilstand forværres til et stærkt fordyrende niveau, så der i tide kan gives råd og vejledning samt henvise til læge eller igangsættes andre forebyggende foranstaltninger. Platformen integreres hos de praktiserende læger via Edifact, således at en kronikers praktiserende læge digitalt kan følge med i patientens monitorering/livsstil og yde e-konsultationer via systemet. På den måde kan patientens praktiserende læge intensivere den forebyggende dialog med patienten, på en intelligent og smart måde, hvilket er en stor mangel i den nuværende dialog mellem kronikere og praktiserende læger. Forskning Resultaterne af projektet overvåges af en række forskere fra Forskningsenheden For Almen Medicin ved Syddansk Universitet med henblik på at evaluere sundhedseffekten af en digital monitorering og vejledning af kronikere. Der vil således komme til at foreligge udførlig dokumentation for effekten, både sundhedsmæssigt og den økonomiske besparelse for kommunen ved tidlig intervention og mere effektiv håndtering af kronikergruppen. Repræsentation i styregruppe De kommuner som i 2015 slutter sig til projektet får sæde i en styregruppe med henblik på at øve indflydelse på udvikling og eksekveringen af projektet. I gruppen vil også være repræsentanter for forskerholdet samt ITsundhedsvirksomheden Liva Life Aps, der forestår den tekniske udvikling, koordination og drift af systemet, samt SDU. Kommunen vil få mulighed for at markere sig som en fremsynet og innovativ deltager i et af de mest banebrydende forsøg herhjemme inden for digital håndtering af kronikere. Økonomi 7-61 Side 4

65 Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Det koster hver kommune kr. at tiltræde projektet LIVA fra medio 2015 frem til medio 2016, hvor projekt skal implementeres. Halvdelen af implementeringsudgiften på kr. dækkes af Sundhed og Handicap i 2015, medens Sundhed og Handicap søger midler til dækning af implementeringsudgifterne for Herfter vil systemet koster årligt kr. til dækning af støtte og vejledning til 800 borgere med kroniske sygdomme er imidlertid gratis for de deltagende kommuner og herefter fratrækkes investeringsudgifterne på de kr. før yderligere betaling. Derfor bliver udgiften til LIVA primært de kr. til opstart og herefter er 2016 og 2017 gratis vil koste kr.og i 2019 vil den årlige omkostning være kr. - driftsugifter som bæres indenfor Sunded og Handicaps nuværende budgetramme, idet systemet skal kunne finansiere sig selv. Succeskriterier for mål og delmål Faaborg-Midtfyn Kommune kan stratificere sin vejledning til borgere med KOL, diabetes og hjertesygdomme, hvor de særligt sårbare kan få en håndholdt indsats men den største gruppe af borgere svarende til 800 årligt kan få støtte og vejledning via LIVA. Med LIVA styrkes samtidig netværk med grupper som på andre sociale medier. Samtidig forstærkes samarbejdet med praktiserende læger og herved sammenhængen i det kommunale sundehdsvæsen (det nære sundhedsvæsen) ved at dokumentation og data samtidig går direkte til den praktiserende læge. Overordnet handleplan Repræsentation i styregruppe De kommuner som i 2015 slutter sig til projektet får sæde i en styregruppe med henblik på at øve indflydelse på udvikling og eksekveringen af projektet. I gruppen vil også være repræsentanter for forskerholdet samt ITsundhedsvirksomheden Liva Life Aps, der forestår den tekniske udvikling, koordination og drift af systemet, samt SDU. Kommunen vil få mulighed for at markere sig som en fremsynet og innovativ deltager i et af de mest banebrydende forsøg herhjemme inden for digital håndtering af kronikere. Styregruppen tiltrædes af sundheds og handicapchef/leder af det mobile sundhedscenter. Styregruppen arbejder med projektet frem til medio 2016, hvor projekt søsættes og implementeres. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Projektet LIVA søsættes medio Projektet LIVA implementeres i et tæt samarbejde internt med Pleje og Omsorg og eksternt med praktiserende læger. I 2017 tilmeldes 400 til den nye app - dette med en samtidig styrkelse af stratificering. I 2018 tilmeldes 800 til den nye app - dette med en samtidig styrkelse af stratificering. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Faaborg-Midtfyn Kommune mister en betydelig chance for at imødegå store omkostninger især på diabetes området - dette med store omkostninger til følge. Faaborg-Midtfyn Kommune mister samtidig muligheden for at vise, at vi er i front i forhold til det nære sundhedsvæsen. LIVA er et godt redskab for en kommune med Faaborg-Midtfyn Kommunes demografi. Fagudvalgets bemærkninger Sundhed og Handicap havde oprindeligt lagt op til en fuld finansiering gennem udvidet drift, men begrundet i, at implementeringsudgiften i 2015 kan holdes indenfor Sundhed og Handicaps budgetramme og den fremtidige drift bør kunne hvile i sig selv, reduceres budgetønsket til implementeringsomkostningen for 2016 svarende til kr Side 5

66 Nummer 141 Projektnavn Styrket samarbejde mellem praktiserende læger og Faaborg-Midtfyn Kommune Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion 4 Aftaleenhed Fagsekretariat Sundhed og Handicap Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation) Ny drift Beskrivelse af forslag Med den nye sundhedsaftale, den nye praksisplan og det nære sundhedsvæsen skal samarbejdet mellem de praktiserende læger og den kommunale forvaltning styrkes i forsøget på at fremme sundhed og hindre unødige indlæggelser. I ovenstående lys har flere praktiserende læger henvendt sig for at indgå et mere forpligtende samarbejde - eventuelt gennem etablering af sundhedshuse. Etablering af sundhedshuse kunne ske efter forskellige modeller alt efter infrastruktur og behov. Sundhed og Handicap foreslår i samarbejde med Pleje og Omsorg at der afsættes kr. til at øge samarbejdet mellem de praktiserende læger og de forskellige grene af den offentlige forvaltning med det formål at styrke såvel tidlig opsporing og styrke sammenhængskraften i det nære sundhedsvæsen. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Indledningsvis afsættes kr. årligt til at afsøge mulighederne for et forbedret samarbejde. De kr. skal bruges til frikøb af praktiserende læge og kommunal projektleder som skal beskrive udviklingsmulighederne i det lægelige samarbejde - herunder etablering af sundhedshuse og læger på plejehjem. Efter analysefasen overgår det årlige beløb til honorering af de praktiserende lægers indsatser i det sundhedsfremmende arbejder jf. analysens resultater. Succeskriterier for mål og delmål Ud fra en politisk vedtaget projektbeskrivelse gennemføres et projekt fra sommeren 2015 til sommeren 2016, hvor mulighederne for et tættere samarbejde med praktiserende læger afdækkes - herunder mulige løsninger i forhold til etablering af sundhedshuse og lægedækning på plejehjem. Den indledende analyse fremlægges for såvel det kommunale lægeudvalg til de 2 politiske udvalg Socialudvalget og Sundhedudvalget i juni 2016, hvorefter eventuelle resultater implementeres efter politisk godkendelse. Overordnet handleplan 7-63 Side 6

67 I maj udarbejder fagsekretariat Sundhed og Handicap et udkast til kommissorium for projekt "styrket samarbejde om det nære sundhedsvæsen" - et projekt som dels retter sig mod at styrke samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og praktiserende læger, hvor sundhedshuse i forskellige former kan være det ultimative scenarium og dels en afdækning af behovet for plejehjemslæger i Faaborg-Midtfyn Kommune. I juni fremlægges foreløbige udkast til kommissorium for såvel KLU som for Sundhedsudvalget og Socialudvalget med input til en endelig projektbeskrivelse, som fremlægges på det årlige dialogmøde i september med praktiserende læger. I september drøftes kommissorium for "styrket samarbejde om det nære sundhedsvæsen" på det årlige dialogmøde med praktiserende læger I Oktober søsættes projektet i to spor i en tæt dialog med praktiserende læger: Spor 1 er en afdækning af tættere samarbejdsmuligheder mellem den kommunale forvaltning og de praktiserende læger med samtidig afdækning af behovet for- samt form for sundhedshuse Spor 1 forankres i Sundhed og Handicap Spor 2 er en foranalyse/pilot projekt som skal afdække etablering af plejehjemslæge på ét plejecenter Spor 2 forankres i Pleje og Omsorg I juni 2016 fremlægges foreløbige resultater af de 2 spor for Sundhedsudvalget, Socialudvalget og for KLU, og eventuelle afledte driftsudgifter tages med til budget 2017 i det omfang, at de 2 udvalg ønsker resultaterne implementeret. Den indledende projektfase finansieres i 2015 af fagsekretariatet Sundhed og Handicap gennem det opnåede mindreforbrug i I forhold til finansiering af projektperioden for 2016 søges finansiering gennem udvidelse af driften i Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Administrationen fortsætter dialogen med praktiserende læger om det nære sundhedsvæsen med udgangspunkt i nuværende serviceniveau og indenfor nuværende gældende budgetramme. Fagudvalgets bemærkninger 7-64 Side 7

68 Nummer 142 Projektnavn Ansættelse af Rusmiddelkonsulent i Psykiatrei og Misbrug Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion 544 Aftaleenhed Psykiatri og Misbrug Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag Konkret ønskes udvidelse af bemandingen i Alkoholbehandlingen med en Rusmiddelkonsulent. Igennem de sidste år er der blevet mere og mere fokus på en forebyggende indsats i forhold til Alkohol- og Stofmisbrug. Der er udarbejdet forebyggelsespakker, som kommunen generelt følger, men der kunne gøres endnu mere. Fra Rusmiddelcentret tilbydes allerede nu forebyggende kurser og tiltag overfor borgere og samarbejdspartnere, hvor vi tilbyder kurser for frontmedarbejdere, pårørende gruppe, pårørende samtaler, undervisning hos firmaer og institutioner, deltager i oplysningskampagner osv. I alkoholbehandlingen har vi i alt et budget på 2,658 mill. kr i Et meget beskedent budget i forhold til effekten og potentialet for menneskelige og økonomiske besparelser, hvis vi gjorde lidt mere. Med denne driftsudvidelse, ønsker vi at fastholde behandlingstiltagene og samtidig gøre endnu mere i form af tidlig intervention og forebyggende indsatser. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag At der ansættes en Rusmiddelkonsulent på fuld tid. en ny udgift på kr årligt, vil ud fra diverse rapporter og undersøgelser af behandling og forebyggende tiltag indenfor behandling af misbrugsproblemer, betyde øget trivsel for borgerne og på sidt mindre udgifter til afledte udgifter pga misbrug. Der er rigtig mange udgifter til borgere og familier med misbrug, hvor en forebyggende og tidlig indsats kan begrænse følgeskaderne og dermed udgiften. Det er vanskeligt at sætte niveau og mål for hvor meget der på sigt vil spares i sociale- og sundhedsudgifterne, men det er almindelig kendt at overforbrug og afhængighed af alkohol, og deraf afledte problemer i familier og sundhedsskader koster kommune rigtig mange penge. Succeskriterier for mål og delmål 7-65 Side 8

69 - At vi fra Rsumiddelcentret kan fastholde og udvide tilbudet om undervisning og konsulentbistand til firmaer, læger, insttutioner mv. - At der også fremover laves kurser for frontmedarbejdere om tidlig opsporing og hjælp til borgere med misbrug. - At den nuværende volumen på behandlerstaben fastholdes til behandling, og en konsulent kan have fokus på det forebyggende og opsøgende arbejde. - At vi som kommune kan leve op til anbefalinger i forebyggelsespakkerne i forhold til Misbrugsbehandling. - At konsulentfunktionen kan være en del af kommunens udviklingsstrategi, hvor det igennem konsulentfunktion og samarbejde på tværs i kommunen, kan forebygge og begrænse de sundhedsmæssige og sociale problemer, som misbrug medfører. - At fokus på tidlig intervention og forebyggende indsatser udbredes yderligere til alle aftaleområder i kommunen. Overordnet handleplan I efteråret 2015 udarbejdes detaljeret funktionsbeskrivelse for Rusmiddelkonsulenten. Fra 1. januar 2016 ansættes konsulenten, hvor der efterfølgende skal være særlig fokus på formidling til borgere og samarbejdspartnere om det øgede tilbud om konsulent og undervisning. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Borgere, firmaer og institutioner oplever at der er kvalificeret konsulentfunktion. At der kontinuerligt tilbydes og gennemføres kurser om tidlig opsporing af misbrugsproblemer for ansatte i kommunen. At Borgere med alkohol- eller stofmisbrug hurtigere kommer i behandling, og dermed bedre udsigten til vellykket behandling. Jo tidligere der iværksættes behandling, jo bedre for den enkelte og dennes familie, hvilket samtidig giver færre sundheds- og sociale følgeskader. Meget gerne et konsermål, hvori alle relevante aftaleområder forpligtes til at have frontmedarbejdere opdaterede på tidlid opsporing og hvordan og hvor man kommer i behandling for misbrug. Årlig resultatopfølgning, som forelægges social- og sundhedsudvalget. Konsulenten ansættes med base i Rusmiddelcentret. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres - Vi kan ikke fastholde det nuværende niveau for forebyggende tiltag og konsulentbistand. - Begrænset opfyldelse af de anbefalinger der er i forebyggelsespakkerne. - Mindre mulighed for at tilbyde konsulentbistand til private firmaer og institutioner i kommunen. Fagudvalgets bemærkninger 7-66 Side 9

70 Nummer 143 Projektnavn Brobygning mellem fritidscentre og Sundhedsområdet Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion 4 Aftaleenhed Fagsekretariat Sundhed og Handicap Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag Kommunerne har siden kommunesammenlægningen i 2007 indtaget en stadig større rolle i det samlede sundhedsvæsen. Kommunerne løser således i stigende grad komplekse sundhedsopgaver for særligt sårbare og udsatte målgrupper med højt uddannet og specialiseret personale. Sundhedsopgaverne løses i det såkaldte nære sundhedsvæsen, der dækker over kommunernes evne til at tilbyde sundhedsløsninger tættere på borgerens hverdagsliv samt med et bredt rehabiliteringsbegreb, der involverer en bred pallette af såvel somatiske, psykiske, sociale og arbejdsmarkedsrettede ydelser. Hertil kommer, at demografiske ændringer resulterer i flere ældre, flere med kroniske sygdomme samt flere med en uhensigtsmæssig livsstil. Det Mobile Sundhedscenter (herefter DMS)i Faaborg-Midtfyn Kommune oplever et stigende pres på antallet af henvisninger, øget behov for mobilitet i ydelserne samt mere sårbare målgrupper, der har brug for langvarig støtte. En del af disse udfordringer, kan imødekommes ved at: tilbyde sundhedsløsninger i satellitter til Det Mobile Sundhedscenter lokaler i Ryslinge hos Midtfyns Fritidscenter (herfter MFC) samt Forum Faaborg (herefter FF) i højere grad at afvikle holdbaserede sundhedsløsninger Systematisere forankringen af sundere livsstil i lokale initiativer Projektet involverer tre elementer: 1) Afvikling af holdbaseret motionsvejledning - Med udgangspunkt i de allerede eksisterende individuelle motionsvejledninger, identificerer motionsvejleder i Det Mobile Sundhedscenter deltagere, der har lyst til og behov for at motionere gruppebaseret i helholdsvis MFC og FF. - Der etableres et hold, når motionsvejleder har identificeret fem deltagere. Holdstørrelsen kan løbende udvides op til ti deltagere. Holdene afvikles op til fem gange i MFC og FF s lokaler med motionsvejleder fra DMS som instruktør. - Ved sidste undervisningsgang deltager personale fra MFC og FF - Deltagerne tilbydes derefter indmeldelse i MFC og FF på U-turn forløb 2) Afvikling af individuel motionsvejledning - Med udgangspunkt i de allerede eksisterende individuelle motionsvejledninger, identificerer motionsvejleder i Det Mobile Sundhedscenter deltagere, der har lyst til og behov for at motionere individuelt i helholdsvis MFC og FF. - Vejledningen afvikles op til fem gange i MFC og FF s lokaler med motionsvejleder fra DMS som instruktør. - Ved sidste vejledning deltager personale fra MFC og FF - Deltagerne tilbydes derefter indmeldelse i MFC og FF på U-turn forløb 3) Afvikling af holdbaseret diabetes-undervisning - Med udgangspunkt i det allerede eksisterende diabetes-rehabiltering, etableres U-turn forløb som fast tilvalgsmodul - Deltagerne tilbydes derefter indmeldelse i MFC og FF på U-turn forløb - U-turn forløbene afvikles i MFC og FF s lokaler og med disses instruktør - Motionsvejleder deltager på første undervisningsgang sammen med instruktører fra MFC og FF Økonomi 7-67 Side 10

71 Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Identifikationen af potentielle deltagere til projektet varetages af motionsvejledere i DMS. Disse frikøbes fra andre opgaver i projektperioden med hver ti timer ugentlige, svarende til et årligt beløb på Succeskriterier for mål og delmål Følgende succeskriterier indgå i projektet: borgeren følges af kendt person i overgangen fra kommunale tilbud til forankringstilbud Borgeren oplever øget fastholdelse af fortsat fysisk aktivitet for den enkelte borger efter stop af vejledning Borgeren oplever en øget koordination samt faglighed i sektorovergangen Overordnet handleplan Der etableres en styregruppe for projektet, bestående af repræsentanter fra MFC, FF samt fagsekretariat Sundhed og Handicap. Styregruppens opgaver er, at øve indflydelse på udvikling og eksekveringen af projektet. Der nedsættes ligeledes en arbejdsgruppe, der har til formål, at følge projektets daglige drift. Projektet søsættes primo Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Følgende resultatmål ligger til grund for indsatserne: Der etableres fem holdbaserede motionsvejledninger årligt i projektperioden Fire ud af fem deltagere i holdbaseret motionsvejledning fortsætter som medlem i MFC og FF Der etableres ti individuelle motionsvejledninger årligt i projektperioden En ud af tre deltagere i individuel motionsvejledning fortsætter som medlem i MFC og FF Der etableres et årligt U-turn forløb som efterfølger til diabetes rehabilitering Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Der er betydelige udfordringer relateret til foankringen af nye kompetencer om sund livsstil, ikke mindst i den mere sårbare målgruppe. Det er vanskeligt, at ændre gamle vaner uden løbende støtte, hvilket resulterer i større risiko for indlæggelse og genindlæggelser Fagudvalgets bemærkninger 7-68 Side 11

72 Nummer 144 Projektnavn Livsstilsguides til famiiliebaseret livsstilsvejledning Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion Aftaleenhed Fagsekretariat Sundhed og Handicap Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag Sundhed har ofte en social slagside, der forårsager at hele familier har udfordringer med livsstilen. Samtidig er det, at ændre livsstil en proces der ofte kræver betydelig involvering og støtte fra nærmeste familie. Det Mobile Sundhedscenter har primært fokus på den individuelle tilgang i de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Hertil kommer, at det kan være udfordrende for borgere at fastholde den sundere livsstil, når de står på egne ben efter at have deltaget i et tilbud fra Det Mobile Sundhedscenter. Der etableres derfor et korps af frivillige, der kan hjælpe såvel den enkelte borgere som hele familien med fortsat at fokusere på livsstil, herunder indkøb, madlavning og motion. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Der identificeres en projektleder i Det Mobile Sundhedscenter, der frikøbes fra andre aktiviteter. Hertil kommer annoncering efter frivillige samt initielt kompetenceudvikling og løbende supervision. Succeskriterier for mål og delmål Følgende succeskriterier ligger til grund for projektets indsatser: - Borgere som repræsentanter fra civilsamfundet inddrages i såvel planlægning som implementering af tilbuddet Alle inkluderede frivillige oplever kompetenceudvikling som værende på et højt fagligt og pædagogisk niveau samt relevant for deres efterfølgende vejledningsarbejde Det er en forudsætning at inkluderede frivillige rekrutteres fra eksisterende netværk eller foreninger Alle inkluderede borgere oplever den frivillige vejledning som relevant samt tilpasset deres behov og ressourcer Der foreligger en klar beskrivelse af arbejdsfordelingen mellem kommunalt ansatte og frivillige Overordnet handleplan Det mobile sundhedscenter anføres som projektejer samt bidrager med projektledelse, herunder kompetenceudvikling af frivillige, matching mellem borgere og frivillige samt administrativ opfølgning. Projektets indsatser planlægges og gennemføres så de er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende politikker og strategier på området, herunder strategi for civilsamfund og Politik for det frivillige sociale område. Projektets fremdrift under både udviklings- og implementeringsfasen afrapporteres løbende til Sundhedsudvalget. Der etableres en styregruppe samt en arbejdsgruppe, således at projektets egentlige aktiviteter kan påbegyndes i første halvår af Side 12

73 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav - Der identificeres i alt 35 frivillige livsstilsguides i løbet af projektperioden - I alt 50 borger tilbydes en livsstilguide i projektperioden - 95 % af borgere og frivillige oplever matchningen som værende succesfuld Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Faaborg-Midtfyn Kommune kan have vanskeligt ved at imødegå betydelige omkostninger relateret til indlæggelser og genindlæggelser, især for borgere med somatiske sygdomme Faaborg-Midtfyn Kommune mister samtidig muligheden for at vise, at vi er i front i forhold til det nære sundhedsvæsen. Fagudvalgets bemærkninger 7-70 Side 13

74 Nummer 246 Projektnavn Intensiveret genoptræning på Rehabiliteringscenter Bakkegården Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion Aftaleenhed Træning Aktivitet og Rehab Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Beskrivelse af forslag: Der ydes genoptræning 7 dage om ugen til borgere i midlertidigt ophold på Bakkegården- udskrevet med en genoptræningsplan fra sygehuset 3 deltidsansatte fysioterapeuter dækker tidsrummet fra kl alle ugens 7 dage, således at der er en på vagt af gangen bortset fra overlap midt på dagen i hverdagene. Hertil kommer træning og vejledning ved ergoterapeut svarende til 10 timer ugentlig Antallet af borgere varierer meget, men ligger primært mellem borgere. Tidligere fik borgeren gennemsnitlig genoptræning 2 gange om ugen, svarende til ydelsen i eget hjem. Der udtrykkes stor tilfredshed med det nye tilbud fra såvel borgerne som plejepersonalet på Bakkegården. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Midlerne anvendes til financiering af 3 deltidsstillinger som fysioterapeut med weekendvagter hver 3. weekend. De tre medarbejdere dækker ind for hinanden ved ferie, sygdom og kurser. Medarbejderne har base på Bakkegården men er faglig tilknyttet træningsafdelingen. Hertil ydes specifik ergoterapeutisk træning og vejledning i 10 timer ugentlig ved borgere med spise-synkebesvær 7-71 Side 14

75 Succeskriterier for mål og delmål Borgere indlagt på Bakkegården med en genotræningsplan fra sygehuset starter deres genoptræning fra 1. dag efter ankomsten og tilbydes genoptræning alle uges 7 dage. Borgerne og de pårørende oplever at der ydes genoptræning som lever op til det at være på et rehabiliteringscenter Personalet på Bakkegården oplever faglig sparring fra træningsterapeuterne. Overordnet handleplan Indsatsen er startet og har fungeret siden - forsætter i 2016 og fremadrettet. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Starttidspunkt for genoptræningen registreres i Træningsafdelingens database og genoptræningsydelserne SKS-kodes hos Sundhedsstyrelsen. Der følges op på indsatsen og den faglige sparring på tværfaglige møder på Bakkegården med plejepersonalet - samt ved en årlig opfølgning med deltagelse af ledelse i Pleje-Omsorg og TAR. Ved udskrivningssamtalerne følges op på borgerens og de pårørendes oplevelse af tilfredshed med genoptræningsindsatsen. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Borgerne vil kun modtage genoptræning 2 gange om ugen, hvilket vil betyde at borgernes funktionsniveau vil være lavere ved hjemskrivelsen fra Bakkegården og dermed påvirke behovet for andre ydelser som hjemmepleje og hjælpemidler. Fravær af den ergoterapeutiske indsats for borgere med spise-synkebesvær kan medføre flere uhensigtmæssige indlæggelser pga lungebetændelser som følge af fejlsynkninger. Plejepersonalet på Bakkegården vil mangle faglig sparring i forhold til at understøtte træningen i den daglige pleje under opholdet på Bakkegården. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 15

76 Nummer 247 Projektnavn Individuelle trænings-tilbud i eget hjem til borgere med svær demens Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion Aftaleenhed Træning Aktivitet og Rehab Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Beskrivelse af forslag: Der ydes et ugentligt trænings-og aktivitetsbesøg i hjemmet til borgere med svær demens. Målgruppen er borgere, der ikke magter eller er egnet til at deltage i et vedligeholdende holdtilbud. Tidligere var der ikke et tilbud til denne målgruppe. Indsatsen kan være med til at forhale en plejehjemsanbringelse. Der er normering til at varetage 35 træningsbesøg om ugen. Træningsbesøgene varetages af social og sundhedsfagligt personale i TAR som også varetager den vedligeholdende træning på kommunens centre. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Midlerne anvendes til financiering af social- og sundhedsfaglige medarbejdere fra Træningsafdelingen TAR til varetagelse af 35 hjemmetræningsseancer pr. uge. Der medgår gennemsnitlig 2 timer pr. hjemmestræning til dækning af transport, selve hjemmetræningen og evt. pårørendekontakt. Hertil kommer dokumentation i Care samt samarbejde med hjemmeplejen og demenskoordinator. Personalets transportudgifter indgår i beløbet. Succeskriterier for mål og delmål 7-73 Side 16

77 At borgerne og evt. pårørende giver udtryk for nytte af/ glæde ved hjemmetræningsbesøgene At plejen, såfremt de kommer i hjemmet, oplever tilbuddet giver merværdi i forhold den demensramte borger og evt. pårørende At nogle borgere kan blive i stand til at overgå fra individuel hjemmetræning til holdtræning At tilbuddet kan være med til at forhale en plejehjemsanbringelse Overordnet handleplan Indsatsen er startet august 2014 og er fortsat i Det tager tid at implementere et nyt tilbud, hvorfor vi først ved udgangen af 2015 forventer at have alle 35 borgere inkluderet. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Ved udgangen af 2015 opgøres antal borgere i tilbuddet i forhold til det max. antal med 35 borgere pr. uge Ved udgangen af 2015 opgøres antal borgere i tilbuddet, der har kunnet overgå til holdtræning Ved afslutningssamtaler med demensramte borgere og de pårørende spørges ind til nytte og effekt af tilbuddet. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Der er tale om de aller svageste demensramte borgere, som enten er for svage til at starte på hold med andre demensramte eller som må udvisiteres fra holdet, da de ikke længere magter dette. Såfremt tilbuddet om hjemmetræning ikke gennemføres vil borgeren sidde hjemme uden støtte til aktivitet og træning, og forventelig hurtigere skulle på plejehjem. De pårørende vil mangle den faglige støtte og sparring i hjemmet med en medarbejder med særligt kendskab til demens. Indsatsen har medført at nogle få borgere efter nogen tid med hjemmetræning er blevet klar til og motiveret for at deltage på hold-træning- hvilket vil bortfalde såfremt tilbuddet ophører. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 17

78 Nummer 248 Projektnavn Ekstra vedligeholdende træningshold Fagudvalg Sundhedsudvalget Funktion Aftaleenhed Træning Aktivitet og Rehab Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 er ældremilliarden udmøntet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. pr. år. Midlerne blev anvendt til at opstarte flere forskellige tiltag inden for de to fagområder, Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Tiltagene er fordelt med 8,5 mio. kr. til Pleje og Omsorg og 3 mio. kr. til Sundhed og Handicap. KORA har udfærdiget en evalueringsrapport for hver af de enkelte indsatser i april (Vedhæftet som bilag). Fra 2016 udmøntes midlerne som et generelt bloktilskud. Både Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap ønsker at fortsætte med de igangsatte tiltag. Derfor søges der om at det øgede bloktilskud fra ældremilliarden øremærkes de enkelte tiltag til løft af ældreområdet. Der fremsendes et skema for hvert indsatsområde. Ældremilliarden var oprindeligt tænkt som et permanent løft af det kommunale ældreområde, men da midlerne er overgået fra puljemidler til bloktilskud, giver det kommunalbestyrelsen mulighed for at omprioritere. Såfremt et eller flere af forslagene til ny drift fravælges eller beløbene reduceres, ønsker fagområderne at det omprioriterede beløb tæller med i fagområdernes OE sparemål. Beskrivelse af forslag: Det stigende antal ældre og et samtidigt fokus på faldforebyggelse har medført venteliste på over ½ år for at komme på vedligeholdende træningshold. Målgruppen er typisk rollatorbrugere, der ikke er i stand til at deltage i andre fysiske træningsaktiviteter og dermed har behov for støtte til at vedligeholde deres funktionsniveau. Samme målgruppe er kendetegnet ved at have behov for en kørselsordning for at komme til træningen på det lokale trænings-og aktivitetscenter. Kørselsbudget til de nye vedligeholdende hold er indregnet i budgettet. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Som nævnt har tiltaget tidligere været finansieret af puljemidlerne til løft af ældreområdet i 2014 og Midlerne til løft af ældreområdet er overgået som en del af bloktilskuddet. Derfor skal finansieringen af ny drift ses i sammenhæng med det øgede bloktilskud. Midlerne anvendes til opnormring af to social- og sundhedsassistenter, der varetager træning af et vedligeholdende hold på Tømmergården i Faaborg samt et hold på Tingager i Ringe. Hvert hold ( 8-10 deltagere) modtager en times fysisk træning samt efterfølgende støttende socialt samvær. I beløbet indgår udgifter til taxa- befordring til borgere, der visiteteres taxabefordring. Taxaudgiften vil skønsmæssigt vil kunne beløbe sig til kr afhænig af antallet af borgere med taxabefordring. Succeskriterier for mål og delmål 7-75 Side 18

79 At ventelisten og ventetiden på vedligeholdende træning minimeres i Ringe- og Faaborgområdet At borgerne i tilbuddet kan bevare deres funktionsniveau længst muligt, forebygge fald og undgå indlæggelser på sygehuset Overordnet handleplan Tilbuddet er iværksat april 2015 pga. lang venteliste til vedligeholdene holdtræning i Ringe og Faaborg. Midlerne hertil var oprindeligt tiltænkt hold for borgere under 65 år med tidligt udredt demens, men forekomsten i FMK er ikke tilstrækkelig til at oprette hold til målgruppen. Ud over varetagelsen af de to nye vedligeholdende hold arbejdes der på, at de to social - og sundhedsassistenter fra efteråret skal varetage vedligeholdende holdtræning over skærm af svage KOL- borgere i eget hjem med mini-hold a max. 4 borgere i eget hjem. Målgruppen er her KOL-ramte borgere, der er for dårlige til at deltage på hold uden for hjemmet. Denne opgave kan afholdes inden for opnormeringen af de to social- og sundhedsassistenter. Tilbuddene fortsætter i drift fra 2016 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Der gennemføres minimum 1 gang årligt en opfølgning på den enkelte borgers mål og effekt af træningsindsatsen ved det social - og sundhedsfaglige personale, der har holdet. Ledelsen i TAR følger månedligt op på ventelisten til vedligeholdende hold, såvel i Ringe og Faaborg, som andre andre områder af komnunen. Der foretages registrering i Care af eventuelle fald hos den enkelte borger. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Såfremt borgerne i målgruppen ikke tilbydes vedligholdende træning vil funktionsniveauet falde med risiko for at borgeren for øget behov for hjemmepleje og hjælpemidler, får øget risiko for fald og evt. indlæggelser på sygehuset. Fagudvalgets bemærkninger Der har været afholdt et temamøde for Social- og Sundhedsudvalget omkring ældrepuljen, hvor evalueringsrapporten fra KORA er taget til efterretning. Det anbefales fra Social- og Sundhedsudvalget at forslagene videresendes til budgetbehandlingen Side 19

80 Ny drift Nummer 184 Projektnavn Tarup-Davinde som natur- og friluftsområde - styrkelse af udviklingen Fagudvalg Teknik- og Miljøudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Bosætning flere borgere frem mod 2033 Beskrivelse af forslag Grusgravsområdet ved Tarup-Davinde skal i følge Struktur og Helhedsplan for området videreudvikles til et regionalt område for natur- og friluftsliv. Målet er på sigt at kunne tiltrække besøgende om året. Som en del af denne strategi er der de seneste år opkøbt centrale områder, der har skabt sammenhæng mellem de allerede opkøbte områder. Det offentligt ejede område, der drives af Tarup-davinde I/S er således udvidet med 157 ha til samlet ca. 350 ha. Forud for de seneste opkøb besluttede bestyrelsen for Tarup-Davinde I/S i marts 2011 en strateig for at holde driftsbudgettet på niveau med interessenternes indskud i perioden frem til Dette er lykkedes bl.a. via personalebesparelser og nedskæringer på driften (primært på den eksterne assistance i naturplejen). Der er siden det nuværende driftstilskud blev fastsat i 2007 sket udvidelser på følgende områder: - tilkøbt 157 ha, hvilket er en udvidelse af arealet med 80% - tilkøbt tre bygningsmasser (Møllevej 6, Rolighedsvej 128 og Langagervej 1) - opført en række faciliteter: p-pladser, toiletbygning, 2 bål- og madpakkehuse, køjekredse mv. - etableret et "Skovhjælperprojekt" i samarbejde med interesentkommunerne, hvor i alt 20 "skovhjælpere" medvirker til driften af området - omkostninger til el, vand, renovation og rengøring har været konstant stigende som følge af stigende besøgstal. Der skal i løbet af 2014 og 2015 etableres - ca. 9 km ny sti (gang/cykel, ride og tranpespor), - minimum 2 nye p-pladser, - en hundeskov samt - et MTB spor i området. Det hele skal efterfølgende vedligeholdes og driftes. I overensstemmelse med Struktur og Helhedsplanen arbejdes der desuden på at etablere et fælles Mødested/Besøgscenter i området. Den maskinpark, som selskabet råder over til naturpleje og drift af området er af ældre dato, og drift- og vedligeholdesomkostningerne på denne forventes at stige frem mod en udskiftning. Selskabet modtager ind i mellem klager fra borgere over den standard vi er i stand til at levere, specielt på affaldshåndteringen. Det forventes med udgangspunkt i ovenstående, at driften af området som helhed fremadrettet vil stige, dels med udgangspunkt i de nye arealer og bygninger samt en række nye tiltag og en forventning om stigende besøgstal. Bestyrelsen vedtog derfor på møde den 1. december 2014 at anmode de to interessentkommuner om en samlet forhøjelse af driftstilskudet på kr. per år fra 2016 fordelt efter den sædvanlige nøgle på 2:1. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Side 1

81 Forudsætninger for økonomisk overslag Bestyrelsens strategi fra 2011 for at tilpasse driftsudgifterne til interessenternes drifttilskud indebar bl.a. omlægning af naturplejen til mere kosteffektive metoder, og personalereduktion således at tilbuddet om naturvejledning blev reduceret fra 1,75 årsværk til 1,4 årsværk og der blev skåret en stilling væk inden for naturpleje. Der søges nu om samlet kr i øget driftstilskud til en ansættelse, så man kan komme tilbage på daværende personaleniveau. Beløbet fordelse efter den sædvanlige nøgle på 2:1 med kr til Odense Kommune og kr. til Faaborg- Midtfyn Kommune. For at beløbet kan udløses, forudsætter det, at begge kommuner bevilliger midlerne. Der er i 2015 afsat samlet kr. i budgettet som Faaborg-Midtfyns Kommunes bidrag til Tarup-Davinde I/S Det samlede budget for Tarup-Davinde I/S var i 2014 på kr. Succeskriterier for mål og delmål Det vil være af stor betydning for at kunne realisere Struktur- og Helhedsplanens mål om - at øge besøgstallet til besøgende om året, - leg og læring i naturen skal være et af omdrejninsgpunkterne for den fremtidige udvikling af området, - muligheden for bynære fritidsaktiviteter skal fremmes og - der skal fokuseres på at pleje, bevare og fremme naturværdierne i området. I følge planen skal tilgængeligheden til og fra området fra de omkring liggende byer desuden forbedres. Det vil desuden være vigtigt for den fortsatte udvikling af områdets aktiviteter inden for bl.a. inddragelse af frivillige care-takere, frivillige natur- og kulturfortællere, styrkelse af de sociale projekter som "skovhjælperordningen" samt den almindelige drift af området. Overordnet handleplan Den overordnede handleplan er skitseret i Struktur og Helhedsplan 2050 for området. Desuden vedtager bestyrelsen årligt et handleplan for det kommenden års indsats. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Bestyrelsen for Tarup-Davinde I/S følger løbende op på indsatsen. Der laves desuden årsrapport, der følger op på anlæg af faciliteter, besøgstal generelt, antal deltagere i naturvejledning, arrangement mv. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Udbygning og styrkelse af Tarup-Davinde I/S relaterer sig direkte til indsatsområdet omkring bosætning. Tarup-Davinde ligger i det nordøstlig højrne med Årslev og Sdr. Nærå som nabo og bidrager således til at styrke dette område i forhold til bosætning. Der er desuden stiadgang til Nr. Lyndelse, der således også har fin adgang til området. området ligger desuden tæt på Svendborg motorvejen og giver derfor let adgang for borgere særligt i "motorvejsbåndet". Området er dog også et meget fint samlet tilbud til kommunens øvrige borgere og bidrager til at styrke kommunens image. Aktiviteterne under Tarup - Davinde I/S bidrager i dag til det sociale område med den såkaldte "skovhjælperordning". Tarup-Davinde dirver desuden naturskolen Åløkkestedet, der bidrager med naturvejledning, undervisning mv. samt friluftsliv til kommunens skoler mv. Der er desuden planer om at udbygge hele samarbejdet som del af skolereformen. Området bidrager desuden til hele sundhedsområdet ved at styrke muligheder for motion og udeliv. Der er således lavet et sundhedsspor og har været afholdt forløb for forskellige sundhedsgrupper- diabetstræning osv. Der er store muligheder for at udbygge samarbejdet og bidraget til hele sundhedsområdet. Såfremt indsatsen ikke gennemføres er der risiko for, at man ikke får den fulde gevinst ud af de seneste års samlede opkøb af arealer i området og dermed ikke når i mål med vision og strategi i Struktur- og Helhedsplan 2050 for Tarup- Davinde området. Fagudvalgets bemærkninger 7-78 Side 2

82 7-79 Side 3

83 Ny drift Nummer 265 Projektnavn Odense Bybus til Ferritslev Torv Fagudvalg Teknik- og Miljøudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Beskrivelse af forslag Ferritslev Rolfsted Lokalråd har fremsendt Busbandens forslag om udvidelse af betjening med kollektiv trafik mellem Ferritslev og Odense. Busbanden indstiller til Faaborg-Midtfyn Kommune at iværksætte et forsøg med Odense Bybus til Ferritslev Torv således at Odense Bybus ikke kører ind til Fraugde men fortsætter ligeud til Ferritslev. Nettoforlængelse bliver 7,0 km. Fordel: At Birkum og Davinde også vil få en bedre busdækning Ulempe: At Fraugdeområdet vil miste bybussen gennem byen. Busbanden indstiller i første omgang til forsøg i 1 år. Om muligt en 2 årig forsøgsramme, da erfaringsopsamlingen m.v. almindeligvis først kan foretages efter et 2 årigt forløb. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Lokalrådet oplyser at de regner med en udgift til kørslen på kr. pr. år. Beløbet dækker 4 afgange på hverdage og 7 afgange lørdage og søndagen Der er ikke medregnet mindre udgift ved eventuel sløjfning af den nuværende teleløsning som supplement til rute 161/162 da denne er aftalt med Nyborg og Odense Kommune. Alle løsninger skal aftales med Odense kommune. Succeskriterier for mål og delmål At der kører gennemsnitlig mindst 5 med i bussen Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-80 Side 4

84 Teknik og miljøudvalget videresender forslaget til budgetforhandlingerne med bemærkning om, at forslaget bør afvente den netop igangsatte 2 årige forsøgsperiode med telebus samt Odense Kommunes planer for betjening af yderområderne. (Forventes i 2016) 7-81 Side 5

85 Nummer 266 Projektnavn Kollektiv trafik Årslev Sdr. Nærå Fagudvalg Teknik- og Miljøudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Ny drift Beskrivelse af forslag Årslev / Sdr. Nærå Lokalråd har sendt ønske om at bybussen i Odense forlænges til Årslev/Sdr. Nærå. Baggrunden er at togforbindelsen til Odense ikke tilgodeser behovet for forbindelse til den østlige del af Odense, hvor der er gymnasiet Tornbjerg og mange arbejdspladser. Desuden er der ønske om at forbindelsen til Nyborg og Ringe forbedres, idet den eksisterende busrute har fået en mindre frekvens end tidligere. For pendlere til Sjælland var det tidligere nemt at tage bussen til Nyborg og videre med tog, ligesom det var nemt at komme til og fra Ferritslev. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Strækningen mellem Højby og Årslev/Sdr. Nærå er 5 km. En afgang pr. time kl giver 16 ture pr dag. Overslagspris kr. pr år. Alle løsninger skal aftales med Odense kommune. Succeskriterier for mål og delmål At der kører gennemsnitlig mindst 5 med i bussen Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger Teknik og miljøudvalget videresender forslaget til budgetforhandlingerne med bemærkning om, at forslaget bør afvente Odense Kommunes planer for betjening af yderområderne. (Forventes i 2016) 7-82 Side 6

86 Nummer 207 Projektnavn Sammen om ny viden - vi skal styrke vores lyst og evne til samarbejde Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Fællessekretariatet Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag Som kommune skal vi spille på mange strenge for at skabe den nødvendige udvikling. Dette projektforslag udspringer af udviklingsstrategiens spor tre om borgertilfredshed og omdømme og om behovet for, at vi skaber udviklingen sammen. Vores evne til at realisere udviklingsstrategien er afhængig af, at borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere, ledere og politikere påtager sig et medansvar for at løse opgaven. Vi er nødt til selv at handle på nye måder, hvis vi vil have nye handlinger fra vores omgivelser. Med dette projekt ønsker vi at styrke relationerne mellem borgere, virksomheder, foreninger, medarbejdere, ansatte og politikere. På kryds og tværs. Med det klare formål at styrke grundlaget for, at vi sammen kan skabe den nødvendige udvikling. Dette forslag går ud på at lave en række arrangementer under overskriften Sammen om ny viden, som er åbne for alle interesserede interne som eksterne. Arrangementerne skal finde sted i løbet af Formål med projektet Formålet med projektet er at skabe et åbent netværk, hvor alle borgere, virksomheder, foreninger, medarbejdere, ledere og politikere har mulighed for at deltage i en række motiverende og engagerende arrangementer. Vi ønsker med disse arrangementer at skabe rum, hvor vi ligeværdigt kan få ny viden og skabe nye eller styrke eksisterende relationer. Målet er at skabe en vi-følelse i forhold til at føre udviklingsstrategien ud i livet. Ud over at understøtte implementering af udviklingsstrategien kan møderne og netværket understøtte den civilsamfundsstrategi. Nogle af aktiviteterne kan muligvis integreres i selve processen med at udarbejde civilsamfundsstrategien. Bygger på konkrete erfaringer Vi har gennem de seneste år eksperimenteret med en række forskellige bosætningstiltag. Det startede med Lægebusturen til Nr. Lyndelse og Sdr. Nærå, som har udviklet sig til et samarbejde med OUH om bosætningstilbud til professorer. Samarbejdet med borgere fra de to lokalsamfund har ligeledes udviklet sig, så vi nu arbejder sammen med grupper af borgere i andre lokalområder. Erfaringerne viser, at det er afgørende, at vi i et eller andet omfang understøtter de lokale initiativer. Vi oplever også, at der er et stort behov for, at vi som kommune anderkender deres indsatser. Vi har testet tankerne bag dette projekt blandt nogle af de borgere vi samarbejdede med og reaktionerne var meget positive. Arrangementerne De valgte emner skal bidrage til at styrke udviklingsarbejdet i både kommunen og i lokalsamfundene. Jo mere glæde deltagerne kan få af den viden de får jo mere motiverede vil de være for at deltage. For at imødekomme de potentielle deltageres forskellige behov vil vi arbejde med at udvikle forskellige former for mødeformer, tidspunkter, steder, kanaler mv. Dette konkrete projekt vil være ramme for 6-8 arrangementer, der finder sted i Vores umiddelbare tanker om emner er følgende: Hvad er samskabelse? Hvordan kan vi sammen skabe udvikling? o Manon de Jongh, chefkonsulent og partner i UKON A/S o Stine Hald, konsulent i KL 4 trin til succesfuld samskabelse Hvordan skaber vi følgeskab som lokalområde, kommune mv.? Det kunne eksempelvis være et oplæg om nudging Aktiv borger i eget liv, eget lokalsamfund og egen kommune Netværkskommunikation og ambassadørskab Facebook: Hvordan kan vi bruge Facebook til at skabe lokalt engagement og mobilisere til deltagelse? Gode råd til webkommunikation: Hvordan kan en stærk hjemmeside understøtte vores lokale indsats? 7-83 Side 1

87 Medietræning: Hvordan får vi de gode historier fortalt? Foto og video: Hvordan kan du gøre dine gode historier endnu mere spændende? Markedsføring: Hvordan får vi kreative idéer og giver dem liv? Hvem gør det godt og kan vi lære noget af dem? Allested-Vejle Aktionsgruppe hvad var det der virkede og kan det gøres igen? Det endelige program skal i sagens natur skabes sammen med de potentielle deltagere. Der skal ikke lange processer i gang for at finde ud af, hvad flest kunne tænke sig, men vi vil stikke en finger i jorden, spørge på Facebook mv. og indhente bud på emner blandt de potentielle deltagere. Og så vil vi bare kaste os ud i det. Målgruppe Dette udviklingstiltag vil være relevant for alle lokalområder inklusive fyrtårnene. Markedsføring Alle arrangementer vil blive annonceret: På kommunens Facebookside På kommunens hjemmeside I vores eksterne nyhedsbreve FMK i udvikling og FMK erhverv Alle lokalområder vil blive opfordret til at bruge deres kanaler til at markedsføre arrangementerne Vi vil bruge vores formelle samarbejde med lokalrådene til at sende invitationer gennem deres netværk Vi vil benytte vores medarbejderes netværk i lokalområderne til at få udbredt kendskab til arrangementerne Pressemeddelelser Plakater og postkort på biblioteker, borgerservice og Jobcenter Mv. Tidsplan For at opnå en hurtig effekt i forhold til implementering af udviklingsstrategien skal forløbet gennemføres i Der er foretaget ændringer i tidsplaner i forhold til tidligere fremsendte skema da projektet ikke starter før i 2016 Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Økonomi Eksterne oplægsholdere (8 stk.) kr. Forplejning x 8 møder x personer kr. Diverse materialer kr. Leje af lokaler kr. Gaver til lokale oplægsholdere kr. Markedsføring kr. Diverse kr. I alt kr. Det er svært at vurdere antallet af deltagere, prisen på oplægsholdere mv. og nogle møder bliver helt sikkert dyrere end andre. Målet er at afholde minimum 8 arrangementer, og er der stadig midler tilbage efter de 8 møder, så vil der være mulighed for at fortsætte til puljen er brugt. Succeskriterier for mål og delmål 7-84 Side 2

88 Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-85 Side 3

89 Ny drift Nummer 209 Projektnavn Oprettelse af en eventpulje Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation) Beskrivelse af forslag Den eksterne udviklingspulje har gennem årene finansieret større og mindre eventtiltag enten som engangstilskud, løbende tilskud over flere udviklingsår og endelig har puljen de senere år finansieret en eventkoordinator som har understøttet og indgået som lokal egenfinansiering i udviklingen af events som Faaborg Outdoor Event og Fynske Fristelser/kulinariske oplevelsespakker. Puljen finansierede i 2014 mindre events for kr. Dette beløb gik bl.a. til Søsletteløbet, Hjerterdametour, Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe, Faaborg Orienteringsklub og Horne Liverpool Camp. Endvidere har puljen finansieret større events som DM i landevejscykling og forestillingen CARL på Bramstrup Gods med i alt kr. Finansiel understøttelse af et større projekt som den planlagte festival på Egeskov er delvist finansieret med supplerende bevilling. Events er blevet en vigtig del af branding og udvikling af en moderne kommune for bosætning og erhverv. Det vurderes, at der i årene fremover vil være et fortsat og stigende behov for at kunne støtte udvikling og i nogle tilfælde yde løbende tilskud til centrale events i forhold til at markedsføre/brande kommunen. Det gælder både i forhold til at tiltrække tilflyttere og turister. Sidstnævnte rummer således også et erhvervsfremmeperspektiv. En række events rummer også sundhedsfremmende perspektiver. Events som Faaborg Outdoor Event og Rynkebys aktiviteter må forventes at være eksempler på tiltag der i en årrække vil have behov for støtte for kunne fastholdes og videre udvikles og for at få de ønskede effekter. Der har også løbende vist sig behov for at kunne understøttte nye eventtiltag. Ofte er der interne diskusisoner om hvilke rationaler, der ligger bag diverse events og hvilke "kasser" der således bør understøtte dem. Det foreslås, at der oprettes en ny særskilt eventpulje for støtte af events som har et erhvervs- og brandingpotentiale, der understøtter kommunens udviklingsstrategi god. Dette gælder hvad enten de vedrører kultur, idrætstiltag eller andre tiltag (fødevarer, sundhed mv.). En samlet pulje giver også mulighed for at sikre størrst muligt strategisk udbytte og en sammenhængende eventindsats. Ud fra de seneste års udviling og erfaringer, herunder potentialerne og mulighederne for ekstern medfinansiering, hvis kommunen har en "kapital" til events, foreslås det at den årlige pulje er på minimum 1 mio kr. Puljen bør primært støtte events der tager afsæt i stedbundne ressourcer og lokale potentialer og med særligt fokus på tilbagevendende events, der skaber varige afkast. Der bør laves et overordnet sæt kriterier at vurdere projekter ud fra. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Se ovenfor Succeskriterier for mål og delmål 7-86 Side 4

90 Fastlægges for de enkelte events, der gives støtte. Overordnet handleplan Der opstillles nogle kortfattede overordnede kriterier for støtte, herunder krav om at events skal passe ind i/understøtte kommunens udviklingsstrategi og normalt tage afsæt i særlige stedbundne ressourcer og kvaliteter. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Evalueres ved om eventpuljen har den tilsigtede effekt med udgangspunkt i kriterier for vurdering af ansøgninger og de konkrete mål for de enkelte projekter. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Det vil ikke være muligt at afvikle kommunalt støttede events i Faaborg-Midtfyn Kommune på samme niveau som tidligere, pga de begrænsede midler i den eksterne udviklingspulje og kommunen risikerer at tabe terræn i konkurrencen med andre kommuner/egne om bosætning og erhverv, hvor events er blevet en væsentlig konkurrenceparameter. Fagudvalgets bemærkninger 7-87 Side 5

91 Ny drift Nummer 210 Projektnavn Øget økonomisk råderum til Den Ekstern Udviklingspulje Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Mere beskæftigelse - flere arbejdspladser Beskrivelse af forslag Den eksterne udviklingspulje finansierer en række af kommunens bidrag til erhvervs- og turismefremmende organisationer og projekter som Udvikling Fyn, Naturturisme, Film Fyn, Væksthus Syddanmark, Havørred Fyn, Det Syddanske EU-kontor, Faaborg-Midtfyn Kommunes egen turist og erhvervsenhed m.m, tilskud til lokalsamfund, landdistrikskoordinatoren mv. En del af især erhvervstiltagene er samarbejder indgået med andre kommuner i Region Syddanmark. Derudover finansierer udviklingspuljen en række eventtilag herunder Faaborg Outdoor Event/ kommunens eventmanager. Disse bidrag medvirker til at fremme beskæftigelsen, turismen og erhvervslivet samt levende lokalsamfund i Faaborg- Midtfyn og i Region Syddanma i tråd med kommunens udviklingsstrategi. Den eksterne udviklingspulje vil få et skønnet underskud på over kr i 2016 voksende til ca. 1,5 mio kr i årene fremover, såfremt der ikke tildeles yderligere midler til puljen eller der alternativt gribes ind overfor igangværende aktiviteter. Der henvises til oversigter løbende fremlagt for Økonomiudvalget. En række af aktiviterne, som puljen finansierer, er langsigtige indsatser med behov for årlige tilskud over en længere årrække således at de har fået driftslignende karakter.. Det vurderes, at hovedparten af igangværende aktiviteter i puljen med fordel kan videreføres i en årrække og at kun begrænsede beløb vil derfor blive frigjort til nye tiltag ved gennem omprioriteringer. Den eksterne udviklingspulje er central i at realisere udvilingsstrategiens erhvervsfyrtårn med behov for råderum til nye supplerende indsatser de kommende år. Det foreslås derfor, at den eksterne udviklingspulje tildeles yderligere midler til dækning af forventet underskud og med ekstra midler (fx. 0,75 mio kr årligt) til yderligere indsatser. Samlet søges således ialt om 1,5 mio ekstra i 2016 fra 2017 om årligt 2,25 mio kr ekstra til puljen. Det foreslås endvidere, at der oprettes en særskilt eventpulje til denne type projekter som et særligt indsatsområde både i forhold til at styrke bosætning og erhverv. Der henvises til særskilt skema herfor. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Det økonomiske overslag forudsætter, at forbruget på den eksterne udviklingspulje vil fortsætte på samme niveau som tidligere, og at der derfor er behov for yderligere midler. Succeskriterier for mål og delmål Puljen kan fortsætte med at være erhvervs- og turismefremmende. Overordnet handleplan 7-88 Side 6

92 Der sker en løbende evaluering af igangværende aktiviteter. Nye erhvervstiltag iværksættes i forlængelse af en konkretisering af relevante tiltag i forhold til realisering af udviklinsstrategiens erhvevsfyrtårn. Fremover finansieres nye events af en særlig eventpulje ligesom igangværende eventtiltag indenfor den eksterne udviklingspulje lægges over i eventpuljen. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Der er lagt en plan for løbende evaluering af aktiviteterne i den eksterne udviklingspulje bl.a. knyttet op på hvornår der sker evalueringer i fælles fynske projekter, som midlerne er med til at finansiere. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Såfremt indsatsområdet ikke gennemføres skal der findes væsentlige besparelser på den eksterne udviklingspulje. Dette kan afhængig af prioriteringen betyde neddrosling af erhvervs- og turismefremmende tiltag og af de aktiviteter der understøtter lokalsamfundene. Tilføres puljen ikke ekstra midler vil det vanskeliggøre betingelserne for at arbejde med realiseringen af udviklinsstrategiens erhvervsfyrtårn. Fagudvalgets bemærkninger 7-89 Side 7

93 Ny drift Nummer 211 Projektnavn Udvikling af App til byvandring for turister m.m. Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Udvikling af Faaborg Byvandrings App. Visit Faaborgs / Turistbureauets vision er at udvikle en App indeholdende forskellige byvandringer og ø-vandringer til erstatning af trykt materiale og til forbedring af viden- informationsniveau og serviceniveau. Der er i dag stor efterspørgsel fra såvel turister som borgere på forslag til byvandringer som: Historisk byvandring -middelalderbyen Historisk byvandring - Industrialismen Faaborg Arkitektur byvandring Maritim byvandring Avernakø Lyø Med en App kan flere byvandringer og ture i kommunen lægges ind, efterhånden som de udarbejdes. Det sker online, og der er ikke behov for at udgive en ny app, hver gang der lægges nye turforslag og lydguides ind. I Faaborg vil det være Lokalhistorisk Arkiv og Visit Faaborg, som er omdrejningspunktet for udarbejdelsen af byvandringerne. Det er visionen, at app en også skal kunne findes i en tysk og engelsk version. App'en skal kunne trække data direkte fra Visit Faaborgs hjemmeside (CMS) der eksistere i forvejen - således at data ikke skal tastes ind flere steder, og opdateringer dermed foretages af de lokale medarbejdere i Visit Faaborg, når de opdatere hjemmesiden. Udviklingen af den digitale løsning købes "ude i byen", men skal ske i tæt samarbejde med medarbejderne på Visit Faaborg - for at sikre at medarbejderne selv vil kunne editere - og dermed at Visit Faaborg ikke bliver afhængige af konsulenter fremadrettet. Faaborg Byvandrings App blive tilmeldt Apple Store og Google - således at der på sigt er mulighed for at lave brugerbetaling. Idag findes bykort i bl.a. turistguide og samt handelsstandsforenings guide. De er overordnede og rummer ikke specifikke turmuligheder. Et alternativ er at udvikle trykte kortbilag med forslag til ture. Dette vil medføre en løbende driftsudgift. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 7-90 Side 8

94 Det forudsættes at FMK får udviklet en App "ude i byen". Der er flere årsager til at FMK skal gå foran og selv få udvikle en App til byvandring frem for at komble sig til en eksisternde App eller afvente at f.eks. Udvikling Fyn gør det. For det første vil vi gerne selv kunne redigere/editere - og have egen værktøjskasse in-house. Vi arbejder ud fra en vision om at være værksted for turisterhvervet. Med egen udviklet App kan vi sikre at det vil være muligt at få lagt relevant turistinformationer ind i by-vandringesruterne. For det andet er der p.t. er ingen åbne projekter i gang - hvilket betyder, at det vil blive dyrt for os at koble os op på andres lukkede projekter. -såfremt vi har specielle features der skal udvikles. Udvikling Fyn har ingen udspil igang vedrørende en fælles fynsk App. For det tredie er der ikke nogle oplagte projekter at være en del af. Naturturismes App er færdig udviklet, men har et andet fokus (f.eks. shelters og kajak i DSØ) og det vil virke mærkeligt hvis vi fik byvandringer fra Faaborg lagt ind over en app om de forskellige special interesst spor og shelter muligheder. Det er vigtigt at bemærke at App'en skal kunne trække data direkte fra Visit Faaborgs hjemmeside (CMS) der eksistere i forvejen såvel som der kan hentes baggrundskort via GIS kontoret. Med det udgangspunkt er det heller ikke logisk at koble sig op på Ø-havsmuseets App, der bruge en løsning hvor det ikke kan lade sig gøre uden en ombygning af App'en Succeskriterier for mål og delmål En App til byvandring understøtter direkt udviklingsstrategiens mål om styrkelse af erhverv og turisme. En App til byvandring vil forbedre borgere, besøgende og turisters oplevelse af Faaborg og øerne, Hermed vil turismen såvel som erhverv styrkes. Succeskriterie er en udviklet App klar til brug for sæson Overordnet handleplan App udvikles i løbet af 2016 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Der er tale om en ny aktivitet der skal forbedre borgere og turisters oplevelse ved besøg i Faaborg og øerne. Det er forventningen at det øger tilfredsheden ved et besøg som igen vil føre til at turisten i højere grad vil fortælle sine venner "den gode historie" om Faaborg, såvel som sandsynligheden for genbesøg øges. Konsekvenser ved ikke at gennemfører indsatsen er således ikke umiddelbart en reduktion i besøg, men mere en midstet mulighed for endnu flere besøgende. En anden konsekvens er at turistbureauet vil skulle medfinansierne trykning af flere fysiske kort, f.eks. i brochure med flere driftudgifter til følge En App tilmeldt Apple Store og Google giver mulighed for på sigt at opkræve betaling for download (f.eks 1 Euro). Herved kan skabes en medfinansierning af den tid medarbejdere bruger til at opdatere ruter m.m. Fagudvalgets bemærkninger 7-91 Side 9

95 Nummer 212 Projektnavn Markedsføring erhvervsjord og parcelhusudstykninger Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Fællessekretariatet Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag For at understøtte udviklingsstrategienes 2. spor om øget beskæftigelse og erhverv, ønsker vi at kunne yde en endnu bedre service, når potentielle købere henvender sig med interesse for kommunens erhvervsjord og byggegrunde. Der er allerede etableret et uformelt netværk af medarbejdere, der beskæftiger sig med salg af byggegrunde, erhvervsjord, byggeri, planlægning og vejforhold, men vi savner noget professionelt udarbejdet præsentationsmateriale om de enkelte udstykninger. Der søges derfor kr. til at udarbejde materiale til brug for markedsføringen af kommunens erhvervsjord og parcelhusudstykninger. Der skal udarbejdes profilbeskrivelser på de enkelte udstykninger, som kan præsenteres for potentielle købere, både billed- og tekstmateriale. Dette materiale skal dels bruges på hjemmesiden og dels til udlevering til potentielle købere. Her ud over skal der udarbejdes generelt præsentationsmateriale af kommunens erhvervsjord. Det forudsættes, at dette materiale også vil kunne anvendes opsøgende. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Kommunen udbyder 14 forskellige eerhvervsjordsudstykninger beliggende over hele kommunen, samt 10 større og mindre udstykninger, samt et antal steder med 1-2 grunde til salg. Hvis der skal udarbejdes materiale for alle udstykninger og et generelt materiale, forudsættes det at kunne ske for kr. pr. udstykning. Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres 7-92 Side 10

96 Fagudvalgets bemærkninger 7-93 Side 11

97 Ny drift Nummer 213 Projektnavn Styrkelse af fundrasing i organisationen Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Plan og Kultur får mange henvendelser fra andre fagsekretariater og fra borgergrupper, foreninger, m.v der udtrykker behov for konkret hjælp til at udarbejde ansøgninger til fonde med afsæt i lokalt udviklede projekter. Derudover er der flere muligheder for at søge fondsmidler end de daglige vilkår kan sikre at vi får søgt, da tiden ikke altid er til det. Det vurderes, at en ekspert i fondraising samlet set vil kunne indhente medfinansiering til projekter, der overstiger omkostningerne der er forbundet med at ansætte en sådan. Det foreslås, at der entreres med en fondraiser i 3 år som en prøveperiode, hvorefter funktionen evalueres. Fondraiseren ville i givet fald skulle have følgende opgaver. Strategisk fundraiser inden for projekter, der fremmer realiseringen af udviklingsstrategiens mål inden for hele organisationen. Understøtte og samarbejde med, landsbyer, byer, foreninger, borgergrupper, haller, mv. projekter som fremmer udviklingsstrategiens mål Understøtte fx. Faaborg Museum og Øhavsmuseet med at få ekstern medfinansiering til udviklingsprojekter de kommende år Udvikling af Polymeren i Årslev vil også kalde på fundraising til udviklingsindsatser Såfremt behovet viser sig at overstige kapaciteten vil Økonomiudvalget kunne udarbejde retningslinier for prioriteringen af projekter der abrejdes med. Funktionen vil kunne sættes i værk allerede fra efteråret 2015 ved en kickstartfinansiering Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Beløbet svarer til en ansættelse i ca. 3 år. Om opgaven løses på netop denne måde er dog ikke klarlagt. Succeskriterier for mål og delmål At det lykkes fondraiseren at få ekstern medfinansiering til udviklingsprojekter, der samlet set overstiger omkostningerne. Overordnet handleplan Forår Aktiviteten igangsættes. Koncernledelsen involveres i løsningsmodel. Direktion og evt. Økonomiudvalg behandler kriterier for at få bistand til fundraising - både rådgivning og hjælp til at skriver fondsansøgninger. Foreninger, lokalråd o.lign. gøres opmærksom på muligheden for at få støtte til at få rådgivning, sparring og udarbejdelse af fondsansøgninger i henhold til økonomiudvalgets kriterier herfor. Koncernledelse, foreninger, landsbyer skal løbende have mulighed for at få rådgivning og støtte, såfremt det ligger inden for ØUs kriterier. Om nødvendigt vil ØU løbende foretage prioritering af indsatsen, hvis der er behov for at afstemme behov og ressourcer Side 12

98 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Økonomiudvalget for hvert kvartal en redegørelse for indsatser og resultater. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Færre projekter får medfinansiering og projekter kommer senere eller aldrig igang, på grund af lang ansøgningsprocedure, eller manglen på at få søgt. Fagudvalgets bemærkninger 7-95 Side 13

99 Ny drift Nummer 214 Projektnavn Ejendoms- og boligudvikling i Årslev Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Udviklingen af de nye boligområder i Årslev skal igang og der er flere faser heri. Der ansøges om økonomi til realiseringen af de første faser som er: Udvikling af samarbejdsmodel med private parter om ejendoms- og boligudvikling i Årslev Indgåelse af aftale med de private parter herunder også med de private lodsejere Tegning og skitsering af boligområder og boligtyper. I forbindelse med udviklingen af nye boligområder i Årslev, skal der udvikles nye boligområder, med forskellige boligtyper og boformer til ca. 600 nye boliger fordelt på mellem ha jord syd for Årslev. Ved besigtigelser og besøg i byer der har gennemgået en større boligudbygning i de senere år haft succes hermed, har det vist sig, at flere faktorer har været afgørende for succesen. Dels har der været private parter med til at udvikle og realisere planerne og dels har boligomåderne og boligerne været designet af anerkendte danske eller udenlandske arktektfirmaer og derudover har kommunerne også været en aktiv part som myndighed og til tider som jordejer. Disse former for samarbejder giver kommunen nogle fordele, da der dels indgår professionelle ejendomsudviklere med en proffessionel forretningsforståelse i forhold til udvikling af arealer, boligtyper, størrelser, og boformer, efterspørgsel og salg. Arkitektfirmaerne har sikret, at områderne og boligerne fik en kvalitet og udformning, som var tidssvarende og attraktiv og som samtidig kunne brande området. Mange kommuner har således efterhånden gode erfaringer med at indgå i forskellige former for samarbejde med private parter, der fremmer en attraktiv udbygning af deres byer. Erfaringer de både sparer tid, penge og ressourcer at indgå i. Det anbefales at kommunen så vidt muligt afsøger mulighederne for at indgå i sådanne samarbejder, for at skabe de bedste muligheder for at udvikle attraktiv by i Årslev inden for de økonomiske rammer der er til rådighed. De private parter går typisk ikke gratis ind i sådanne samarbejder, hvorfor det må forudses, at kommunen lægger en form for kapital ind i det, mod at de private parter også gør det i form af lavere takster, prisniveauer for ydelser m.v. Det forudsætter dog juridisk bistand til etablering af et sådant samarbejde, så det sikres, at alle regler herfor overholdes. I forbindelse med udviklingen af de ønskede arealer til boligudbygning vil der ske en prisstigning af byggejordens værdi, hvilket kan fordyre kommunens muligheder for at erhverve jorden og efterfølgende at realisere udviklingsplanerne. Mulighederne for at imødegå det er flere, herunder enten at købe jorden til en start, eller ved at indgå privatretlige aftaler om priser med lodsejerne, eller ved at købe dem op i et OPP. Der er fordele og ulemper ved alle modellerne, og der er her behov for at få juridisk bistand til at udforske mulige modeller, samt til realiseringen og udviklingen af den fortrukne model. Mange kommuner har efterhånden gode erfaringer med at indgå i forskellige konstruktioner og aftaler med private lodsejere om udvikling af deres arealer til by- og boligområder, men det forudsætter juridisk bistand fra jurister der har erfaringer hermed. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag 7-96 Side 14

100 Økonomien skal række til: Juridisk bistand ved indgåelse af aftaler med lodsejere om udvikling af arealer og priser på jord. Kapital til en samarbejdskonstruktion til finansiering af ydelser fra ejendomsudviklere og arkitekter til udvikling af boligområder og boligtyper, som er tidssvarende, og attraktive både i sit udtryk og i sin økonomi, der ligger på et niveau, der matcher de relevante mål/kundegrupper. Succeskriterier for mål og delmål At der udpeges en model, og at der indgås aftale med private lodsejere og evt. private investorer om udvikling af jord og pris herfor. At der er udarbejdet en overordnet plan for boligområderne, boligtyperne, boligernes udformning, og økonomi ved udgangen af Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav se succeskriterier Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres At udvikling og opkøb af arealer kommer til at ske langsommere og måske på et ikke så økonomisk fordelagtigt grundlag. At de boligområder og boliger der udvikles ikke kan matche de relevante målgrupper. Fagudvalgets bemærkninger 7-97 Side 15

101 Ny drift Nummer 215 Projektnavn Pulje til opfølgende aktiviteter på by- og egnsprofiler Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Udviklingen af by- og egnsprofiler er et af udviklingsstrategiens centrale projekter for det kommende år. Arbejdet med profilerne forventes færdig til marts/april Udpegningen af de endelige profiler med tilhørende bud på handlinger sker således i begyndelsen af et nyt budgetår. Hvis ikke projektet med at skabe ejerskab til profilerne og hvis projektet ikke skal tabe den energi, der forhåbentlig blive skabt henover arbejdet med udvikling af profilerne, så vurderes det at være vigtigt, at arbejdet med at udvikle profilerne, kan starte op umiddelbart efter at profilerne er fundet og vedtaget. Da vi af naturlige årsager endnu ikke kender til, hvilke handlinger der anbefales udviklet, så foreslås det, at der reserveres økonomi en pulje, der kan bruges til at igangsætte udvalgte aktiviteter i Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-98 Side 16

102 Ny drift Nummer 217 Projektnavn Markedsføring og kommunikation af udviklingsstrategiens fyrtårne Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Beskrivelse af forslag Branding er et af udviklingsstrategien 3 indsatsområder. I august 2015 ansættes i forlængelse heraf en medarbejder, der skal udvikle kommunens kommunikation og markedsføring af udviklingsstrategiens 4 fyrtårne. En medarbejder kan nå langt med sociale medier og pressehåndtering. Men der er mange flere muligheder for at kommunikere de gode historier ud om fyrtårnene, men det kræver, at der er økonomi hertil. Forskellige målgrupper bruger forskellige medier og måske flere på en gang. Hvis vi skal ramme bredt og solidt, er det nødvendigt at kunne bruge flere former for aktiviteter og medier i markedsføringen af kommunens fyrtårne, og dermed også af en moderne bosætnings- og erhvervskommune. Midlerne kan bruges på forskellige markedsføring og branding initiativer, hvor alle muligheder så vidt muligt skal tages i anvendelse. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål følger Overordnet handleplan følger Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav følger Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger 7-99 Side 17

103 Nummer 229 Projektnavn Civilsamfundsstrategi Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Fællessekretariatet Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag Kommunalbestyrelsen behandler på deres møde den 9/6 forslag til nedsættelse at et 17 stk. 4 udvalg, hvis opgave det bliver at formulere en civilsamfundsstrategi i samarbejde med de frivillige organisationer og andre interessenter. For at opgaven kan gennemføres, er det nødvendigt at afsætte en pulje til udvalget, som skal bruges til borgerinddragelsesprocesser, eventuelle eksklusioner, konferencer, inddragelse af eksperter, markedsføringsmateriale m.v. Formuleringen af en civilsamfundsstrategi og borgerinvolveringen forventes at give et positivt brand. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Succeskriterier for mål og delmål Overordnet handleplan Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Fagudvalgets bemærkninger Side 18

104 Nummer 230 Projektnavn Udvikling af by- og egnsprofiler Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Aftaleenhed Stab Bosætning og Erhverv Indsatsområde Udviklingsstrategi Ny drift Beskrivelse af forslag I forlængelse af udviklingsstrategien skal der igangsættes et arbejde med at udvikle 3 by- og egnsprofiler. Kommunen har i tilknytning hertil ansøgt en pulje, som er finanseret af Realdania og By- bolig og landdistriktsministeriet i fælleskab, og har modtaget kr. mod at kommunen medfinansierer med kr og med kr i medarbejdertimer. Der ansøges om kr til at medfinansiere projektet. Økonomi Beløb i hele kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Forventet udgiftsreduktion Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag Projektets realisering afhænger af den kommunale medfinansiering på kr. Pengene skal sammen med de kr fra Realdania og MBBL (ministeriet for by- bolig og landdistrikter) bruges til at entrere med eksterne konsulenter, der skal facilitetere processen og bidrage med viden og inspiration. Det er et MBBLs og Realdanias krav at midlerne skal bruges hertil. Der skal trækkes fondsmoms fra de kr. svarende til 17.5 % af beløbet. Succeskriterier for mål og delmål At der i foråret 2016 er udviklet og vedtaget 3 by- og egnsprofiler, som er lokalt forankret og som der er politisk ejerskab til. At der er udarbejdet et handlingskatalog der både angiver handlinger på kort og lang sigt, for hver af de 3 by- og egnsprofiler, hvor flere kan igangsættes lokalt og/eller kommunalt. Overordnet handleplan Opgaven udbydes i overensstemmelse med ovennævnte krav. Prækvalifikation juni 2015 Valg af 4 rådgiverteams juni 2015 af politisk udpeget styregruppe. Valg af endelig rådgiver august 2015 Udvikling af by- og egnsprofiler ultimo 2015 Upegning af endelige by- og egnsprofiler forår 2016 Udvikling af handlekataloger primo Vedtagelse af handleplaner og profiler forår Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav Sker ved styregruppemøderne, som afholdes løbende under processen. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres Side 19

105 Medfinansieringen bortfalder og udpegningen af by- og egnsprofiler vil i givet fald skubbe øvrige udviklingsstrategiprojekter som planlægning for boligudbygning m.v. yderligere. Fagudvalgets bemærkninger Side 20

106 !" BILAG TIL SKEMAERNE !"!" #$ %!&'( ' ) " #! *+" " #,##-" ","" #" " " #!" #$ % # "./0 /1 # %/!#) /0 2 "$ -+3 4) %5 6 "$ # 5 +7# ##$"$ -5 #8 3( 9: # ;, : " 7 ) %7# "$#$#! # ##) #", + ##) #" #) " " # # ",0 *!' ( <!&'(/!&'(" # $ =$#$ # ' ##< /"!&'( 8)", ###$ 2 >? %## 8)" # ## +? ## " 7-103

107 !"# BILAG TIL SKEMAERNE !"# $%&'(# 7-104

108 BILAG TIL SKEMAERNE Martin Sandberg Buch og Pernille Thygesen Status på Faaborg-Midtfyn Kommunes udmøntning af regeringens ældrepulje Kvalitativ erfaringsopsamling 7-105

109 BILAG TIL SKEMAERNE Status på Faaborg-Midtfyn Kommunes udmøntning af regeringens ældrepulje Kvalitativ erfaringsopsamling kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor

110 BILAG TIL SKEMAERNE Forord Regeringens ældremilliard tilfører permanent det kommunale ældreområde en milliard kroner om året fra 2014 og frem. I har det været et krav, at de enkelte kommuner beskriver, hvilke indsatser der prioriteres, samt om disse realiseres som forventet. Dette stopper dog fra udgangen af 2016 og frem, hvor midlerne udmøntes som et egentligt bloktilskud. Derved har hver enkelt kommune en vigtig opgave med at beslutte, hvilke indsatser der skal videreføres, hvilke der fortsat kræver udvikling, og evt. hvilke nye indsatser der fremadrettet bør prioriteres. Denne erfaringsopsamling omhandler Faaborg-Midtfyn Kommunes erfaringer med at omsætte ældremilliarden til praksis. Faaborg-Midtfyn Kommune er i denne sammenhæng særlig, fordi en stor del af midlerne er prioriteret til flerårige satsninger på kompetence- og kvalitetsudvikling, der går på tværs af sundheds- og ældreområdet. Så store satsninger på kompetenceudvikling tager tid at gennemføre, ligesom det kræver tid og opmærksomhed at sikre, at kompetencerne bliver anvendt og vedligeholdt i den hverdag, der følger efter selve undervisningen. Der er således ikke tale om en indsats, der slutter ved udgangen af 2015, og det er baggrunden for, at KORA er blevet bedt om at gennemføre nærværende erfa- ringsopsamling. Formålet er dels at undersøge de kortsigtede erfaringer og resultater, som er skabt via ældremilliarden. Dels at udpege de områder, hvor der ses et behov for at arbejde videre med at implementere og konsolidere de prioriterede indsatser. Første udkast af opsamlingen har været til kommentering hos Faaborg-Midtfyn Kommune. Herudover er der gennemført en afsluttende kvalitetssikring af analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen fra KORA. KORA ønsker at takke de borgere, medarbejdere og ledere, der har bidraget til erfaringsop- samlingen gennem deres deltagelse i interview. Forfatterne April

111 BILAG TIL SKEMAERNE Indhold Resumé... 6 Erfaringsopsamlingens baggrund og formål... 6 Der er bred opbakning til arbejdet med ældreløftet... 6 Status på udmøntningen af de direkte borgerrettede indsatser... 6 Status på udmøntningen af kompetence- og kvalitetsudvikling... 6 Overvejelser om evaluering af ældreløftet... 7 Anvendte metoder Baggrund, formål og anvendt metode Introduktion til ældreløftet i Faaborg-Midtfyn Kommune Erfaringsopsamlingens formål og nedslagspunkter Datagrundlag og anvendte metoder Bemærkninger om rækkevidden af opsamlingens konklusioner Notatets opbygning Ældreløftets organisering og indhold Ældreløftets projektorganisation Ældreløftets ledelse og den overordnede prioritering af indsatser Ældreløftets 11 indsatser Nye indsatser Indsatser der udvider eksisterende drift Kompetenceudvikling Kvalitetsudvikling og optimering af arbejdsgange Erfaringer med at omsætte ældreløftet til praksis Nye indsatser Forebyggende hjemmebesøg til årige Åbne ældrecafeer Træning/aktivitet i eget hjem for svært demente, der ikke kan profitere af eksisterende dagtilbud Træning til tidligt udredte demente Opsamling Øget normering på eksisterende områder Ekstra personale i ydertimerne på plejehjem Træning på Bakkegården alle ugens syv dage Ansættelse af en ekstra demenskoordinator Opsamling Kompetenceudvikling Uddannelse i blomstringsmodellen på demensområdet Den motiverende samtale Uddannelse i neurorehabilitering Opsamling Nye rutiner og kvalitetsudvikling Forebyggelse af tryksår

112 BILAG TIL SKEMAERNE Ernæringsscreening Ekstra terapeuter i hjemmeplejen med fokus på velfærdsteknologi Opsamling Delkonklusion Konklusion Status på udmøntningen af de direkte borgerrettede indsatser Status på udmøntningen af kompetence- og kvalitetsudvikling Overvejelser om evaluering af ældreløftet Litteratur

113 BILAG TIL SKEMAERNE Resumé Erfaringsopsamlingens baggrund og formål Faaborg-Midtfyn Kommune (herefter FMK) har i perioden haft 11,5 millioner kr. årligt fra regeringens ældrepulje til at styrke ældre- og sundhedsområdet. Midlerne er anvendt til at prioritere 11 indsatser, som skal løfte indsatsen over for udvalgte grupper af ældre, samtidig med at ældre- og sundhedsområdet styrkes på lang sigt. De prioriterede indsatser dækker bl.a. over nye tilbud inden for afgrænsede områder (fx træning til demente), tilførsel af personaleressourcer til eksisterende funktioner, kompetenceudvikling samt styrkelse af eksisterende kvalitetsprojekter. For at få et pejlemærke for det fortsatte arbejde med ældreløftets indsatser har FMK bedt KORA om at gennemføre nærværende erfaringsopsamling. Opsamlingen afdækker de foreløbige erfaringer og resultater fra ældreløftet, samt hvor og hvordan de involverede ser et behov for at arbejde videre med implementeringen af de prioriterede indsatser. Der er bred opbakning til arbejdet med ældreløftet Erfaringsopsamlingen viser, at de interviewede projektdeltagere bakker op om ældreløftets indsatskatalog, der opleves som et vigtigt skridt på vejen til at ruste ældreområdet til en fremtid med flere demente borgere og flere komplekse opgaver på sundheds- og ældreområdet. Interviewpersonerne oplever i det store og hele, at ældreløftets projektorganisation er velfungerende, ligesom der er en delt oplevelse af, at de involverede ledere og medarbejdere arbejder dedikeret med at implementere de 11 indsatser. Flere peger i den forbindelse på, at arbejdet med at realisere ældreløftets 11 indsatser skaber nye relationer og fælles viden på tværs af fagsekretariaterne for henholdsvis Sundhed og Handicap samt Ældre og Omsorg. Endelig er der en udbredt oplevelse af, at de prioriterede indsatser, med en enkelt undtagelse, har ramt rigtigt i forhold til både borgere og fagpersoners behov. Status på udmøntningen af de direkte borgerrettede indsatser De nye borgerrettede indsatser og de indsatser, der udvider eksisterende funktioner, er nået så langt i udmøntningen, at de involverede kan vurdere de foreløbige resultater. Oplevelsen er i den forbindelse, at indsatserne understøtter de opstillede mål. Derfor er der også et gennemgående ønske om, at indsatserne fremadrettet gøres permanente. Det fremgår dog også, at de nye borgerrettede indsatser (opsøgende indsats for årige, åbne ældrecafeer og hjemmetræning til svært demente) endnu ikke har inkluderet det forventede antal borgere. Derfor er det vigtigt, at der løbende følges op på fremdriften af de enkelte indsatser, samt at der gøres endelig status for, om indsatserne er klar til og relevante at blive videreført i drift fra 2016 og frem. Status på udmøntningen af kompetence- og kvalitetsudvikling Udmøntningen af de indsatser, der omhandler kompetence- og kvalitetsudvikling, er endnu ikke nået så langt, at der kan peges på konkrete resultater, som har nået FMK s borgere

114 BILAG TIL SKEMAERNE Oplevelsen er dog, at de igangsatte indsatser er på vej til at blive udmøntet som planlagt, og det forventes, at de ønskede resultater vil opnås, hvis der holdes fokus på implementering og konsolidering af indsatserne hen over de kommende år. Dette gælder i særdeleshed arbejdet med blomstringsmodellen. Her opleves fremgangsmåden med, at alle medarbejde- re og ledere så vidt muligt får den samme undervisning på den samme tid, som et meget positivt afsæt for de ønskede forandringer på demensområdet. De relationelle kompetencer, som går igen i alle tre kompetenceudviklingsforløb, opleves også som et vigtigt input i forhold til samarbejdet på tværs af personalegrupper, så vel som en kilde til bedre relationer mellem medarbejdere og borgere. Det fremgår dog også, at det er en stor og kompliceret opgave at gennemføre mere end kompetenceudviklingsforløb i løbet af , og at kurserne alene sætter driftsor- ganisationerne under pres. Samtidig peger mange interviewpersoner på, at der er grænser for organisationernes og medarbejdernes evne til at omsætte nye indsatser til en ny daglig praksis, som når borgerne. Derfor efterlyses ro, tid og langsigtet opmærksomhed på at forankre de nye kompetencer og rutiner i hverdagen. Det fremgår af interviewene med de ledere, som er ansvarlige for ældreløftet, at der i løbet af foråret 2015 vil blive lagt konkretet planer for konsolideringen af de nye kompetencer i takt med, at der indkommer erfaringer fra de områder, der har gennemført de planlagte kurser. Derefter følger en vigtig opgave med at tage stilling til, hvordan der fra 2016 og frem skal arbejdes videre med konsolideringen af indsatserne. Overvejelser om evaluering af ældreløftet På tværs af de gennemførte interview er det løbende drøftet, hvilke muligheder og behov for evaluering de involverede peger på i relation til ældreløftets indsatser. Konklusionen er, at der for de fleste af ældreløftets individuelle indsatser ikke opleves et behov for evaluering, der ligger ud over den opfølgning, som i forvejen er aftalt. Til gengæld efterspørger mange en evaluering, der kan understøtte afkastet af den store investering, der er gjort i personalets kompetencer på demensområdet. Formålet skulle være at skabe et nuanceret og validt billede af udbytte, udfordringer og opmærksomhedspunkter. Undersøgelses- spørgsmålene for en sådan evaluering kunne bl.a. være: Hvordan og til hvad anvendes de nye kompetencer i praksis? Hvilken betydning har de i det daglige arbejde? Hvilke roller får blomstringsfacilitatorerne, og hvilke behov er der for at understøtte deres funktion? I hvilket omfang lykkes det at bevare det momentum og den fælles involvering i arbej- det med blomstring, som er etableret via undervisningsforløbene? Oplever den brede kreds af medarbejdere, borgere og pårørende de samme positive effekter, som er afdækket/forventes af deltagerne i erfaringsopsamlingen? Anvendte metoder Erfaringsopsamlingen er baseret på gennemgang af skriftligt materiale, syv gruppeinterview med i alt 30 ledere og fagpersoner og to interview med i alt fem borgere

115 BILAG TIL SKEMAERNE Baggrund, formål og anvendt metode 1.1 Introduktion til ældreløftet i Faaborg-Midtfyn Kommune Som en del af finansloven for 2014 afsatte regeringen en milliard kroner årligt til at give et varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Det fremgår af udmøntningsplanen, at midlerne skal løfte ældreplejen der, hvor det største behov er i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være bedre praktisk hjælp og personlig pleje, bedre forhold på plejehjemmene eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Ifølge regeringen tilrettelægges ældreplejen bedst med respekt for lokale forhold og med respekt for mødet mellem den enkelte hjemmehjælper og borgeren. Derfor er det kommunerne selv, som prioriterer, hvilke indsatser der lokalt på bedste vis bidrager til en bedre ældrepleje. Midlerne er derfor udmøntet som bloktilskud på baggrund af ansøgninger, hvor hver enkelt kommune overordnet har beskrevet og begrundet, hvordan midlerne tænkes anvendt. Det er ikke endeligt besluttet, hvordan ældremilliarden skal udmøntes fra 2016 og frem, men der er fra regeringens side lagt op til, at midlerne fremadrettet udmøntes som et generelt bloktilskud, hvor de enkelte kommuner får fri råderet over midlerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes (herefter FMK) andel af ældremilliarden (herefter ældreløftet ) udgør i ,5 millioner kr. årligt. I forlængelse af de ovennævnte formål har FMK prioriteret at anvende midlerne til 11 indsatsområder, som på kort sigt skal løfte indsatsen over for udvalgte grupper af ældre, samtidig med at ældre- og sundhedsområdet styrkes på lang sigt. De prioriterede indsatser dækker bl.a. over nye tilbud inden for afgrænsede områder, tilførsel af personaleressourcer inden for afgrænsede områder, kompe- tenceudvikling samt styrkelse af eksisterende kvalitetsprojekter 1. Indsatserne i FMKs ældreløft udgør tilsammen et komplekst indsatskatalog og de ansvarlige i FMK er opmærksomme på, at en del af de ønskede effekter først kan forventes at vise sig på længere sigt, når indsatserne er fuldt implementeret og konsolideret. Samtidig er der mange snitflader imellem indsatserne, som betyder, at en række af de ønskede effekter afhænger af, at der skabes synergi på tværs af det samlede indsatskatalog. FMK skal imidlertid allerede i 2015 prioritere, hvordan midlerne fra ældremilliarden skal anvendes i de kommende år. FMK har derfor bedt KORA om at gennemføre nærværende erfaringsopsamling for at få et pejlemærke for de fremadrettede beslutninger, der skal træffes vedrørende ældreløftets indsatser og den fortsatte udvikling af ældre- og sundhedsområdet. 1.2 Erfaringsopsamlingens formål og nedslagspunkter Formålet med erfaringsopsamlingen er at indsamle og formidle de foreløbige erfaringer fra ældreløftets indsatser for derved at kvalificere beslutningerne omkring ældreløftets fremadrettede implementering og konsolidering. Med dette afsæt undersøger og formidler vi, hvordan de involverede ledere, fagpersoner og udvalgte borgere/pårørende: Vurderer, at det er gået med at udmønte ældreløftets indsatser, samt om der er udfordrin- ger for udmøntningen, som FMK skal være opmærksom på i forhold til det videre arbejde med at konsolidere resultaterne af ældreløftet 1 De enkelte områder og indsatser præsenteres i kapitel

116 BILAG TIL SKEMAERNE oplever det overordnede udbytte af ældreløftets indsatser samt evt. synergieffekter, der opleves på tværs af de igangsatte indsatser vurderer behovet for at evaluere udvalgte dele af ældreløftet, samt hvordan dette i givet fald kan gribes an. 1.3 Datagrundlag og anvendte metoder Erfaringsopsamlingen er baseret på kvalitative interview med relevante ledere, medarbejdere og borgere (gennemført i februar-marts 2015) samt skriftligt materiale og aktivitetsopgørelser fra FMK. Interviewene er forberedt med afsæt i beskrivelser af ældreløftets ind- satser, lokale erfaringsopsamlinger på de enkelte indsatser og en indledende dialog med de ansvarlige ledere fra sundheds- og ældreområdet i FMK. Interviewene er tilrettelagt ud fra et ønske om at få et bredt indblik i erfaringerne fra arbejdet med ældreløftet. Interviewdeltagerne repræsenterer derfor alle ældreløftets indsatsområder og deltagerne er valgt strategisk, således at vi har talt med de ledere og fagpersoner, som er direkte involveret i udmøntningen af ældrepuljens indsatsområder. På samme måde er der valgt et mindre antal borgere/pårørende, som modtager rådgivning fra henholdsvis FMKs demenskoordinatorer og de ældrekonsulenter, der arbejder med den opsøgende indsats for årige borgere. Fordelingen af interview og deltagere er sammenfattet i Tabel 1.1 nedenfor: Tabel 1.1 Oversigt over erfaringsopsamlingens interviewdeltagere Interviewdeltagere Aktiviteter forankret i genoptræningsog rehabiliteringsområdet Aktiviteter forankret i ældreområdet Fagchefer De to fagchefer der er projektejere for ældreløftet Ledere og aftaleholdere Teamledere Medarbejdere Borgerinterview Seks ledere, der er ansvarlige for udmøntning af ældreløftets indsatser relateret til genoptræning og rehabilitering Fire teamledere, der arbejder med ældreløftets indsatser Fem medarbejdere, der er tilknyttet ældreløftets indsatser En enkemand, der er i kontakt med FMKs ældrekonsulenter Fire ledere, som er ansvarlige for udmøntning af ældreløftets indsatser på demensområdet Fire teamledere, der arbejder med ældreløftets indsatser Fem medarbejdere, der er tilknyttet ældreløftets demensindsatser Fire borgere (en let dement og tre pårørende til demente), der er tilknyttet FMKs demenskoordinatorer Som det fremgår, er der gennemført syv gruppeinterview med i alt 30 ledere/fagpersoner, og målet om at komme bredt rundt i ældreløftets projektorganisation er opnået. Samtidig er der stor konsistens i de perspektiver og pointer, som er afdækket på tværs af interviewpersonerne, hvorfor det vurderes, at undersøgelsen giver et validt billede af, hvordan æl- dreløftet opleves blandt de formelle projektdeltagere. De to interview, som er gennemført med borgere fra udvalgte indsatser under ældreløftet, har til formål at give et indblik i, hvordan borgerne oplever disse. Borgernes perspektiver har primært omhandlet de konkrete indsatser, de er tilknyttet. Pointerne fra demensinterviewet er indarbejdet i afsnit om demenskoordinatorerne. Som det fremgår af tabel

117 BILAG TIL SKEMAERNE len ovenfor mødte der kun en borger til interviewet om den opsøgende indsats for årige, og derved er datagrundlaget for lille til at medtage i erfaringsopsamlingen. Da det ikke har været muligt at gennemføre yderligere interview inden for erfaringsopsamlingens rammer, har vi været nødt til at lade borgerperspektivet på den opsøgende indsats udgå fra erfaringsopsamlingen FMK har organiseret interviewene, og der har været afsat to timer til hvert af disse. De enkelte interview er gennemført med afsæt i semistrukturerede interviewguides 2, som er udarbejdet med afsæt i nedslagspunkterne fra afsnit 1.2 og erfaringsopsamlinger vedrørende ældreløftets specifikke indsatser, som FMK har lavet og sendt til KORA. Alle interview er optaget elektronisk, og der er skrevet et udførligt referat. Efterfølgende er referaterne gennemlæst og kondenseret med udgangspunkt i erfaringsopsamlingens nedslagspunkter, hvorefter de er anvendt som afsæt for citat og analyse Bemærkninger om rækkevidden af opsamlingens konklusioner De strategiske valg, der er truffet omkring sammensætningen af undersøgelsens interview og informanter, betyder for det første, at interviewdeltagerne har et større engagement og en viden om ældreløftet end den gennemsnitlige medarbejder på ældre- og sundhedsområ- det i FMK. Det kan derfor ikke forventes, at den viden og de erfaringer, som er afdækket i erfaringsopsamlingen, afspejler FMKs ældre- og sundhedsområde som helhed. For det andet betyder valget om at belyse alle ældreløftets indsatser, at der er detaljer omkring udmøntningen af de enkelte indsatser, som det ikke har været muligt at belyse inden for erfaringsopsamlingens rammer. Opsamlingen giver derfor et overblik og pejlemærker for de beslutninger, der skal træffes om videreførelsen af ældreløftets indsatsom- råder. Derfor kan der være behov for at supplere opsamlingen med specifik og nuanceret viden omkring udmøntningen af disse i takt med, at disse bliver udmøntet fuldt ud. Det gælder også, at borgerinterviewene skal ses som enkeltstående eksempler på, hvordan udvalgte borgere oplever dele af indsatsen under ældreløftet. Derfor skal det understreges, at borgerinterviewene ikke kan bruges som afsæt for generelle konklusioner vedrørende ældreløftets betydning for FMKs borgere. Sådanne konklusioner kræver et større og mere systematisk datagrundlag. 1.4 Notatets opbygning Notatet præsenterer erfaringsopsamlingens resultater i nedenstående tre hovedkapitler. Kapitel 2 præsenterer ældreløftets projektorganisation og de overvejelser, der ligger til grund for denne. Kapitel 3 præsenterer ledere og fagpersoners erfaringer med at omsætte ældreløftets ind- satser til praksis samt de foreløbige resultater, som de oplever, at der er fulgt med dette. Kapitel 4 sammenfatter resultaterne og vurderer mulighederne/relevansen af at gennemføre en egentlig evaluering af ældreløftets indsatser i Interviewguides er vedlagt som bilag

118 BILAG TIL SKEMAERNE Ældreløftets organisering og indhold Dette kapitel præsenterer organiseringen af ældreløftet i FMK samt indhold og forventninger til de 11 prioriterede indsatser. Kapitlet er udarbejdet på baggrund af interview med fagchefer og projektejere samt projektbeskrivelser og lokalt udarbejdede erfaringsopsamlinger. 2.1 Ældreløftets projektorganisation Ældreløftets projektorganisation er illustreret i Figur 2.1 nedenfor og de enkelte elementer i projektorganisationen præsenteres og forklares nedenfor: Figur 2.1 Ældreløftets projektorganisation

119 BILAG TIL SKEMAERNE Ældreløftets ledelse og den overordnede prioritering af indsatser Ældreløftets midler er fordelt, så Pleje- og Omsorg har fået 2/3, mens Sundhed- og Handikap har fået en 1/3. Dette afspejler sig også i ledelsen af projektorganisationen, der er delt imellem fagcheferne fra de to fagsekretariater. Fagchefernes ansvar knytter sig dels til den overordnede prioritering af de igangsatte indsatser. Fagcheferne fortæller om denne opgave at: Vi gør det meget på samme måde, når der kommer centrale puljer: Vi sætter os sammen og kigger på, hvad formålet er, og hvor der er muligheder for, at vi kan støtte hinanden. Her [i forhold til ældremilliarden] kiggede vi på, hvor de største opgaver og udfordringer er, og så gik vi tilbage til hvert vores bagland og for at prioritere og koordinere de konkrete indsatser. (Fagchef) Fagcheferne fortæller videre, at ældreløftets indsatser så vidt muligt skal styrke eksisterende indsatsområder frem for at igangsætte nye udviklingsprojekter. Dette er fx afspejlet i satsningerne på demensområdet, hvor FMK i forvejen var i gang med at udarbejde en samlet demensstrategi, ligesom satsningerne på forebyggelse af tryksår og ernæringsscreening viderefører og styrker eksisterende indsatser. Som det fremgår af nedenstående citat, er formålet med disse prioriteringer at skabe kontinuitet samt at undgå den kompleksitet, der følger med at have mange forskellige projekter i gang på samme tid: Ældremilliarden har givet os en rigtigt god mulighed for at styrke de projekter, vi havde i gang i forvejen. Det har været vigtigt for os at understøtte og optimere den eksisterende drift og at fremtidssikre denne. (Fagchef) Som det fremgår af nedenstående citat, har det også været et bærende princip for ældre- løftets indsatser, at midlerne skulle anvendes til andet og mere end et serviceløft: Selvfølgelig er der nogle af midlerne, der er gået til drift, men en stor del er også gået til tværgående opgaver og kompetenceudvikling det er meget bevidst, at vi ikke bare vil have mere af det hele i stedet vil vi have mere fokus på forebyggende indsatser. Vi har en stor udfordring med demografien og den opgave- overførelse, der sker fra regionen til kommunen. (Fagchef) En stor del af midlerne er derfor gået til at styrke personalets kompetencer til at agere forebyggende i arbejdet med kommunens borgere samt til at implementere rutiner og handlemuligheder, der fx forebygger tryksår og fejlernæring. Ældreløftets projektstyregruppe Fagcheferne og mange af de andre interviewpersoner lægger vægt på, at ældreløftet skal øge integrationen og den gensidige viden på tværs af de involverede enheder og fagpersoner. Samtidig fremgår det, at de involverede ledere i ældreløftets styregruppe og i dagligdagen skal gå forrest i denne proces: Det er vigtigt at ældreløftet bliver en kilde til integration på tværs af vores fagsekretariater, og vores rolle er at være værdisættere for den integration. Derfor gør

120 BILAG TIL SKEMAERNE vi meget ud af at signalere, at det her er en opgave, vi skal løse integreret imel- lem os. Det er også derfor, vi sidder sammen i en fælles styregruppe, der går på tværs af fagsekretariaterne. Vi skal huske, at det her det er kun projektmidler, vi har hele vores store organisationer bag os. Man må ikke se sådan nogle projekter som isoleret, man skal se det som to store organisationers boldbane til at spille noget nyt på. (Fagchef) Som vi vender tilbage til i afsnit 2.2 betyder ovenstående, at ledelsen selv deltager i den kompetenceudvikling, der er planlagt for at signalere vigtigheden over for de udførende medarbejdere. Denne prioritering er begrundet i tidligere erfaringer med, at hvis der ikke er ledelsesmæssig opbakning og forståelse til det, der sker, så når man ikke ret langt. Samtidig er der nedsat en tværgående styre- og projektgruppe, hvor de projektansvarlige for hver af de 11 indsatser sidder sammen med fagcheferne og en fælles økonomigruppe. Denne gruppe samles hver anden måned for at gøre status på udmøntningen af ældreløftets indsatser og koordinere de overordnede aktiviteter. I perioderne mellem styregruppens møder foregår der endvidere en løbende koordinering imellem projektledere for de enkelte indsatser. 2.2 Ældreløftets 11 indsatser Som nævnt, består ældreløftet af 11 indsatser. Disse er hver især forankret hos en projektleder, der har ansvaret for den praktiske udmøntning. Indsatserne spænder bredt, hvad angår indhold, omfang og virkemidler og der er mange snitflader mellem de forskellige indsatser. Som det fremgår af Figur 2.1, er det imidlertid muligt at gruppere indsatserne under fire overskrifter, der er fællesnævnere i indsatsernes karakter og indhold (nye indsatser, øget normering på eksisterende områder, kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling). Nedenfor præsenterer vi kortfattet indholdet af de enkelte indsatser samt de projektansvarliges forventninger til effekterne af disse. Formålet med præsentationerne er at tydeliggøre de antagelser og prioriteringer, som vi i de efterfølgende kapitler holder ældreløftets foreløbige resultater op imod Nye indsatser En mindre del af ældreløftets midler er anvendt til at etablere fire nye indsatser målrettet specifikke grupper af borgere/udvalgte problemstillinger. Indsatserne, hvoraf to er målrettet forebyggelse af ensomhed og sygdom, og to er målrettet demente borgere, præsenteres nedenfor. Forebyggende hjemmebesøg til borgere mellem 65 og 74 år: Det er besluttet at ansætte en ekstra ældrekonsulent i det team, der arbejder med forebyggende hjemmebesøg, så ensomme borgere i aldersgruppen år kan opspores og tilbydes forebyggende samtaler. Der er således tale om en udvidelse af en eksisterende indsats til en ny målgruppe. Forventningen er, at indsatsen kan medvirke til at identificere tidlige tegn på sygdom og funktionstab og derved forebygge ensomhed og social isolation for de identificerede borgere

121 BILAG TIL SKEMAERNE Etablering af ældrecafeer uden visitation: Det er besluttet at etablere tre åbne dagca- feer i henholdsvis Faaborg, Nr. Lyndelse og Ringe. Cafeerne adskiller sig fra de eksisterende dagcentertilbud, ved at borgerne ikke skal være visiteret af kommunen for at kunne deltage. Formålet med de åbne cafeer er at give selvhjulpne ældre et tilbud, der forebygger ensomhed via socialt samvær og aktiviteter i forbindelse med et måltid. Holdtræning og dagtilbud til tidligt udredte yngre demente: Under dette initiativ er det besluttet at oprette et træningstilbud for tidligt udredte yngre demente samt et dagtilbud med fokus på hverdagsaktiviteter og socialt samvær. Formålet med de to komplemen- tære tilbud er dels at øge målgruppens muligheder for samvær med ligestillede, og dels at bevare borgernes fysiske og mentale funktionsniveau længst muligt, så de negative konsekvenser af demenssygdommen udskydes. Tilbud om individuelle aktiviteter i eget hjem til svært demente: Dette tilbud er mål- rettet demente borgere, som ikke er i stand til at indgå på holdtilbud. Formålet er at bevare borgernes funktionsniveau, og indsatsen leveres individuelt i borgerens hjem. Personaleressourcerne giver mulighed for at gennemføre 35 ugentlige trænings- og aktivitetsbesøg som fx kan bestå af gåture, have- og køkkenaktiviteter, spil eller reminiscens snak om gamle dage Indsatser der udvider eksisterende drift En væsentlig del af ældreløftets midler er anvendt til at styrke eller udvide eksisterende funktioner, hvilket vil sige, at indsatserne i udgangspunktet er permanente. Forventninger- ne til indhold og udbytte af de prioriterede indsatser er sammenfattet nedenfor. Aktivitetsmedarbejdere på plejehjem i ydertimerne: En væsentlig del af ældreløftets midler er anvendt til at ansætte ekstra medarbejdere på FMKs ni plejehjem. Formålet med indsatsen er at skabe bedre vilkår for demensramte beboere samt at øge antallet af sociale og fysiske aktiviteter for beboerne. Midlerne til ansættelse af aktivitetsmedarbejdere er fordelt efter en nøgle på baggrund af antallet af beboere på de enkelte plejehjem hvilket vil sige, at de enkelte plejehjem har fået en til to ekstra medarbejdere. Det er lederne af de enkelte plejehjem, som ansætter og definerer aktivitetsmedarbejdernes opgaver, således at indsatsen målrettes det enkelte plejehjems vilkår og behov. Som supplement til de ekstra aktivitetsmedarbejdere er der også afsat midler til at etablere sansehaver på udvalgte plejehjem. Forventningen er, at haverne i en tryg ramme skal skabe muligheder for aktiviteter, der i sær er målrettet demente beboere. Intensiveret genoptræning på rehabiliteringscenter Bakkegården: Antallet af tera- peuter på Bakkegårdens 3 midlertidige pladser er øget med tre deltidsstillinger, så indlagte borgere kan tilbydes genoptræning alle ugens syv dage. Målet med indsatsen er at opnå et højere funktionsniveau hos de borgere, der er indlagt på Bakkegården samt at styrke samarbejdet mellem terapeuter og plejepersonale. En ekstra demenskoordinator: En del af ældreløftets midler anvendes til at udvide antal- let af demenskoordinatorer i FMK fra en til to. Baggrunden er, at den eksisterende demenskoordinator er presset af, at antallet af demente borgere er steget i FMK. Formålet med udvidelsen er således for det første at øge tilgængeligheden til støtte og vejledning for de- mente og deres pårørende. For det andet skal udvidelsen sikre, at demenskoordinatorerne 3 Bakkegården er et tidligere plejehjem, som er omdannet til rehabiliteringscenter. Centeret indeholder bl.a. 26 midlertidige pladser til borgere, der har brug for rehabilitering fx efter en sygehusindlæggelse

122 BILAG TIL SKEMAERNE fortsat har mulighed for at bidrage med faglig sparring og kompetenceudvikling af FMKs ansatte på sundheds- og ældreområdet Kompetenceudvikling En stor del af midlerne fra ældremilliarden er allokeret til kompetenceudvikling af medarbejdere i ældreplejen inden for demensområdet, rehabilitering ved senhjerneskade og den motiverende samtale. Formålet er at ruste personalet til mere komplekse opgaver, der forventes at følge med et stigende antal ældre og en øget udlægning af opgaver fra sekundær til primær sektor i de kommende år. Fællesnævneren for de prioriterede indsatser er, at de omhandler nogle af de mest komplekse og ressourcekrævende ældre borgere i den kommunale pleje. Samtidig gælder det for alle tre forløb, at kompetenceudviklingen har et særligt fokus på at styrke deltagernes relationelle kompetencer og evne til at omgås, forstå og imødekomme borgernes behov. Det gælder for alle tre indsatser, at de gennemføres i to faser: Første fase fokuserer på at gennemføre selve kompetenceudviklingen, hvilket i sig selv er en stor opgave, fordi der skal gennemføres kompetenceudviklingsforløb inden for en kort tidshorisont. Anden fase fokuserer på løbende opfølgning på anvendelsen af de nye kompetencer i praksis. Det er planlagt, at de konkrete planer for opfølgning og konsolidering vil blive udarbejdet i løbet af 2015, i takt med at medarbejderne gennemfører de planlagte kurser. Indholdet og målene for de tre indsatsområder er beskrevet nedenfor. Kurser i blomstringsmodellen på demensområdet: Midlerne fra ældremilliarden er tænkt ind i FMKs demensstrategi, som blev vedtaget i marts Dette betyder, at alle 800 medarbejdere og ledere på ældre- og enkelte ledere på sundhedsområdet i løbet af bliver uddannet i blomstringsmodellen, der tager afsæt i Tom Kittwoods personcentrerede omsorgsforståelse (Kitwood 1999). Midlerne fra ældremilliarden har således muliggjort en massiv satsning på kompetenceudvikling, som skal understøtte udmøntnin- gen af demensstrategien. Satsningen skal bidrage til, at medarbejdere og ledere får en fælles tilgang og redskaber til at løfte demensindsatsen hvor afsættet er menneskelig blomstring for medarbejdere såvel som demente og deres pårørende. For at understøtte indsatsen, er det planlagt, at ledelsen af ældre- og sundhedsområdet samt de politiske udvalg skal være blandt de første, som introduceres til blomstringsmodellen, således at disse kan fremstå som aktive ambassadører for den ønskede udvikling. Endvidere er det i forhold til den brede forankring af de nye kompetencer planlagt, at medarbejdere og ledere fra de enkelte områder/enheder i kommunen så vidt muligt kommer på kursus sammen. Formålet med dette er, at kurserne skal kickstarte udviklingen og give et fælles afsæt for arbejdet på demensområdet. Endelig udvælges der i hver enhed et mindre antal nøglepersoner (fx de eksisterende demensvejledere), der får et længerevarende uddannelsesforløb som blomstringsfacilitatorer. Facilitatorerne har fremadrettet et særligt ansvar for at fastholde et fokus på arbejdet med blomstringsmodellen. Kurser i den motiverende samtale: Indsatsen omkring kompetenceudvikling i den motiverende samtale (herefter MI) skal sikre, at der er et bredt forankret netværk af fagperso- ner og ledere, der kender og anvender den motiverende samtale (Miller and Rollnick 1991) i deres relation med borgerne. Formålet er således, at borgernes egen motivation og res- sourcer til at gennemføre adfærds- eller livsstilsændringer i højere grad bliver aktiveret og bliver afsæt for de øvrige aktiviteter/den pleje, som borgerne modtager

123 BILAG TIL SKEMAERNE Der er afsat midler til at gennemføre ni kursusforløb med 16 deltagere på hvert hold. Der er tillige iværksat et forløb for medarbejdere i fagsekretariat. De 144 pladser er fordelt således, at en 1/3 del af deltagerne kommer fra centrale funktioner i fagsekretariaterne, mens 2/3 dele kommer fra de udførende enheder i Pleje- og Omsorg. Uddannelse i neurorehabilitering: FMK har tidligere gennemført et større projekt om neurorehabilitering, der involverede en række terapeuter og medarbejdere fra sundhedsog ældreområdet. Disse medarbejdere modtog kompetenceudvikling og arbejdede med at anvende denne viden til at bedre plejen for borgere med erhvervet senhjerneskade. Erfaringen var, at kompetenceudviklingen var nyttig, men også at der var behov for at involvere en bredere kreds af medarbejdere, hvis indsatsen for alvor skulle gøre en forskel for borgerne. Dette er baggrunden for, at der i ældreløftet er afsat midler til, at ca. 250 medarbejdere fra pleje- og omsorgsområdet gennemfører et kursusforløb, der består af to moduler à tre kursusdage. Målet med indsatsen er, at kursusdeltagerne får kompetencer til at integrere rehabilitering i det daglige arbejde med senhjerneskadede borgere, således at borgerens fysiske, kognitive, og sociale funktionsevner i videst muligt omfang bevares. Samtidig er det et mål, at personalet bliver mere opmærksomme på/kompetente til at inddrage borgere og pårørendes ønsker og ressourcer aktivt i plejen Kvalitetsudvikling og optimering af arbejdsgange Ældreløftet indeholder tre indsatser, som har til formål at udvikle og optimere arbejdsgange på ældreområdet. Indsatserne bygger videre på eksisterende satsningsområder, som det har været muligt at styrke med midlerne fra ældremilliarden. Indsatserne præsenteres hver for sig nedenunder, men da der især imellem tryksår og ernæringsindsatsen er mange snitflader og fælles træk, er det meningen, at de projektansvarlige skal have et tæt samarbejde omkring indhold og timing af det materiale, og de aktiviteter der igangsættes. Forebyggelse af tryksår: Tryksårsindsatsen består af kompetenceudvikling og implementering af nye rutiner, der til sammen skal sikre, at alle 800 medarbejdere i plejen anvender en fælles procedure for screening af risiko for tryksår, samt at der er aftaler og kendte handleveje for borgere i risiko for at udvikle tryksår. Som led i indsatsen skal der etableres et korps på ca. 50 ressourcepersoner, som får særlig uddannelse i at forebygge tryksår, samt behandle disse, når de opstår. Nøglepersonerne er efterfølgende ansvarlige for at undervise øvrigt relevant personale om forebyggelse af tryksår samt for at introducere tryksårspakkens nye rutiner for hjemmeplejen og medarbejdere på kommunens plejehjem. Som led i tryksårsindsatsen er der også planlagt et specifikt projekt, hvor to af kommunens plejehjem afprøver de nye fælles rutiner, og målet er, at disse via projektet helt skal undgå, at der opstår nye tryksår i den periode, projektet løber. Ernæringsscreening: FMK har siden 2013 haft fokus på at systematisere indsatsen for ernæringsscreening, således at der er systematik og handling i forhold til plejekrævende borgeres ernæringstilstand. Indsatsen har været forankret hos en kost- og ernæringsvejle- der, der bl.a. har udarbejdet procedurer for ernæringsområdet i FMK. Det er imidlertid en stor opgave at implementere de udarbejdede procedurer i praksis. Dels fordi de nye arbejdsgange skal indarbejdes i de eksisterende journalredskaber på en meningsfuld måde, og dels fordi en del af plejepersonalet mangler kompetencer og opmærksomhed på borgernes ernæringstilstand

124 BILAG TIL SKEMAERNE På den baggrund er der ansat en ekstra kost- og ernæringsvejleder med ansvar for kompe- tenceudvikling og undervisning/implementering af de udarbejdede procedurer for ernæringsscreening. Undervisningen skal ske efter et årshjul, der sikrer, at alle relevante medarbejdere i FMK modtager den relevante undervisning, samt at der bliver fulgt op på im- plementering og udbytte af de nye rutiner. Øget fokus på implementering af velfærdsteknologi hos plejekrævende borgere i eget hjem: Der er afsat midler til at ansætte to terapeuter og en teknologikonsulent, der skal fungere som spydspidser for implementering af velfærdsteknologi i Pleje og Omsorg. De skal således støtte op om borgernes og personalets engagement og motivation til at anvende velfærdsteknologiske løsninger. Indsatsen er prioriteret, fordi antallet af antal ældre med behov for pleje stiger, samtidig med at der i de kommende år forventes udfordringer med at rekruttere medarbejdere til plejen. Målet er, at nye teknologier kan frigive personaleressourcer og give borgerne mulighed for at være selvhjulpne i længere tid, således at livskvaliteten øges og indlæggelser forebygges. Det første indsatsområde er screening af alle borgere, der modtager hjælp til personlig pleje samt implementering af skyllebræt hos de borgere, der kan profitere af dette. Herudover gennemføres et projekt omkring udvikling og afprøvning af en robotkørestol. Dette projekt gennemføres i samarbejde med japanske firmaer og Det Japanske Teknologiministerium

125 BILAG TIL SKEMAERNE Erfaringer med at omsætte ældreløftet til praksis Dette kapitel sammenfatter erfaringer og foreløbige resultater for ældreløftets 11 indsatser, hvor langt indsatserne forventes at nå frem til udgangen af 2015, samt hvilke muligheder og behov der peges på i relation til videreførelsen af indsatserne fra 2016 og frem. Kapitlet afsluttes med en opsamling, der sammenligner de afdækkede erfaringer med forventnin- gerne, som blev beskrevet i kapitel Nye indsatser Som beskrevet i kapitel 2, er der igangsat fire nye indsatser, der skal forebygge social isolation og tab af funktionsevne for udvalgte grupper af borgere. Erfaringerne fra de enkelte indsatser præsenteres nedenfor Forebyggende hjemmebesøg til årige Status og erfaringer Den nye ældrekonsulent er, som planlagt, blevet ansat i det eksisterende forebyggelsesteam, der således er udvidet fra to til tre medarbejdere. Samtidig deles de tre medarbejdere om alle teamets opgaver, så hver medarbejder anvender 2/3 af sin tid på forebyggende hjemmebesøg til +75-årige og den resterende 1/3 på den nye indsats. De involverede oplever nedenstående fordele ved denne løsning: For det første har den nye konsulent haft mulighed for at trække på de øvrige konsulenters viden, samt de arbejdsgange og samarbejdsrelationer disse har opbygget For det andet er opgaven mindre sårbar, fordi teamet dækker for hinanden ved sygdom og ferie For det tredje mindskes transporttiden, når der er tre ældrekonsulenter, som hver især koncentrerer sig om en afgrænset del af FMKs geografi. For det fjerde har den enkelte konsulent bedre mulighed for at være opdateret på de tilbud og arrangementer, der findes i de enkelte lokalområder. Indsatsen er overordnet målrettet årige borgere med risiko for ensomhed og social isolation, som truer deres helbred. Det fremgår af interview, at målgruppen i det konkrete arbejde er bredt sammensat, samt at ældrekonsulenterne i vidt omfang er afhængige af hjælp fra andre for at komme i kontakt med borgerne: Efterladte borgere, borgere der mangler socialt netværk/omgangskreds, tidligere misbrugere, borgere hvis partner/ægtefælle er kommet på plejehjem, borgere med nedsat syn og hørelse, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere uden netværk. Det, der er fælles for grupperne, er, at de på forskellig vis er i en sårbar livssituation, som er svær at håndtere, og som udgør en risiko for deres helbred. Men samtidig er der med mindre der er tale om efterladte, som vi automatisk får besked om heller ikke tale om borgere, som er lette at identificere. (Ældrekonsulent)

126 BILAG TIL SKEMAERNE Den brede målgruppe betyder, at ældrekonsulenterne under opstarten af indsatsen har anvendt en del af deres ressourcer på at definere og beskrive målgruppen, udarbejde informationsmateriale og rammerne for selve den forebyggende indsats. Ældrekonsulenterne har desuden anvendt en betydelig andel af deres ressourcer på at formidle budskabet om det nye tiltag til kommunale kollegaer samt til eksterne interessenter, herunder praktiserende læger og frivillige foreninger, således at disse kan sætte relevante borgere i kontakt med ældrekonsulenterne. Fremadrettede perspektiver Ved interviewtidspunktet havde ældrekonsulenterne i alt været i kontakt med årige borgere og erfaringen er, at ca. en tredjedel af kontakterne resulterer i et eller flere hjemmebesøg. Da ældrekonsulenterne vurderer, at de har mulighed for at have ca aktive forløb ad gangen, ses det, at der er en relativt stor ledig kapacitet. Konsulenterne forventer dog, at kapaciteten i løbet af 2015 bliver udnyttet i takt med, at relevante aktører lærer muligheden at kende. Derfor dokumenterer konsulenterne løbende antallet af gennemførte besøg samt indhold og udbytte af disse for at kunne gøre status på indsatsen ved udgangen af Åbne ældrecafeer Status og erfaringer Som planlagt er der ansat en aktivitetsmedarbejder, som har været med til at åbne ældrecafeer i Faaborg, Ringe og Nr. Lyndelse. Desuden er der planer om at åbne yderligere en cafe i Brobyværk. De etablerede cafeer har åbent to halve dage om ugen hvert sted. Der tilbydes varm mad og forskellige sociale aktiviteter, som deltagerne selv er med til at beslutte, fx sang, oplæsning, foredrag og banko. Det fremgår, at cafeen er en succes i Faaborg, hvor der er deltagere pr. gang, og hvor flere af deltagerne har dannet uformelle sociale netværk, som mødes i andre sammenhænge: Flere har udvidet deres netværk og er ikke så ensomme mere. Det har blandt andet betydet, at nogle finder sammen i weekenderne også. De ringer også til hinanden og fortæller, hvis de ikke kommer i cafeen. Det er en vigtig indsats, både i forhold til det sociale, men også fordi dem, der ikke laver mad selv, kan komme og få et måltid. (Aktivitetsmedarbejder) Til gengæld lever tilslutningen ikke op til forventningerne på cafeerne i Ringe og Nr. Lyn- delse, hvor der kun deltager i gennemsnit 5-6 borgere pr. gang. De ansvarlige har gjort en indsats for at udbrede kendskabet til cafeen ved blandt andet at reklamere i lokalavisen, ligesom FMKs ældrekonsulenter arbejder med at udbrede kendskabet til cafeerne hos de borgere og fagpersoner, de er i kontakt med. Fremadrettede perspektiver De ansvarlige peger på forskellige barrierer, som vurderes at påvirke fremmødet til de åbne cafeer. På den mere praktiske side peges på, at der er brugerbetaling på maden og på enkelte aktiviteter, ligesom borgerne skal transportere sig selv til cafeen

127 BILAG TIL SKEMAERNE Interviewpersonerne peger dog også på de fysiske rammer og cafeernes placering som en mulig forklaring på det lave antal deltagere i Ringe og Nr. Lyndelse. I Faaborg, hvor tilslutningen er størst, ligger cafeen nemlig på et nybygget og moderne aktivitetscenter, mens cafeerne i Ringe og Nr. Lyndelse låner lokaler på det lokale plejehjem. I forlængelse af det- te udtaler ældrekonsulenten: Det, jeg hører, når jeg er ude, det er, at de selvhjulpne borgere ikke vil associe- res med plejehjemmet, for de synes ikke, de er syge. (Ældrekonsulent) Desuden er der forskel på rammerne på de tre cafeer. I Faaborg er der tale om et helt nyt aktivitetscenter, mens rammerne i Nr. Lyndelse er noget anderledes, idet cafeen startede op midt i en større ombygning af plejehjemmet, hvor håndværkere stadig arbejdede, og faciliteterne ikke var klar til brug. De involverede fagpersoner og ledere planlægger at arbejde videre med at udbrede kendskabet til cafeerne gennem opslag i aviser og information til hjemmeplejen, samt ved at ældrekonsulenterne informerer om tilbuddet til de borgere, de er i kontakt med. Samtidig anbefales det at gøre status igen ved udgangen af 2015 for at vurdere behovet for evt. justeringer/videreførelse af cafetilbuddene Træning/aktivitet i eget hjem for svært demente, der ikke kan profitere af eksisterende dagtilbud Status og erfaringer De interviewede fagpersoner og ledere fortæller, at det nye tilbud rammer rigtigt, fordi svært demente borgere i eget hjem oftest er for dårlige til at indgå i de gruppetilbud, der findes på kommunens plejehjem og derfor, i alt for stort omfang har fået lov til at passe sig selv, mens det stille og roligt går ned af bakke. Samtidig oplever de involverede fagpersoner, at tilbuddet giver mulighed for at tilgodese borgernes individuelle behov. Medarbejderne har den tid, det kræver at skabe en tryg relation til den demente, hvilket er vigtigt, når man arbejder med denne patientgruppe. De aktiviteter, der gennemføres sammen med borgeren, kombinerer typisk elementer af vedli- geholdende træning med hverdagsaktiviteter, hvor borgeren fx får mulighed for at gå en tur, lave lettere havearbejde, gå med til bageren, bage selv etc. De interviewede fagpersoner vurderer også, at de berørte borgere og deres pårørende har taget godt imod indsatsen. Indsatsen ses i den forbindelse som en mindre men vigtig brik i arbejdet med at støtte og aflaste de pårørende, som bor sammen med svært demente. Fremadrettede perspektiver Ved interviewtidspunktet var der omkring 20 borgere i aktive forløb, hvilket svarer til, at godt halvdelen af kapaciteten på 35 aktive forløb udnyttes. De ansvarlige fortæller i den forbindelse, at det tager tid at få indsatsen ordentligt i gang, fordi borgerne skal findes og henvises af personale i hjemme(syge)plejen. Oplevelsen er imidlertid, at der bl.a. med hjælp fra FMKs demenskoordinatorer er skabt et godt kendskab til det nye tilbud. Forventningen er således, at kapaciteten vil blive udnyttet i løbet af 2015, så tilbuddet kan overgå til almindelig drift fra udgangen af året

128 BILAG TIL SKEMAERNE Træning til tidligt udredte demente De to tilbud om træning til yngre/tidligt udredte borgere med demens blev oprettet som planlagt i Tilslutningen til de to tilbud har i imidlertid været meget lav, og selvom der er gjort en del for at informere relevante samarbejdsparter om tilbuddet, deltog der i efteråret 2014 kun en borger på hvert af de to tilbud. Fremadrettede perspektiver På baggrund af de manglende deltagere har de ansvarlige vurderet, at efterspørgslen på tilbuddene er for lille formentlig fordi tidligt udredte demente fortsat er aktive i andre sammenhænge. Derfor er de to demenstilbud, efter aftale med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, nedlagt ved udgangen af marts I 2015 anvendes ressourcerne i stedet til at oprette to ekstra vedligeholdende træningshold for ældre. Baggrunden for denne prioritering er, at der i længere tid har været venteliste til disse hold. Derfor anbefaler de in- volverede også at opretholde de ekstra træningshold, hvis det fortsat er muligt at fylde holdene op ved udgangen af Opsamling Det fremgår på tværs af de nye indsatser, at der er investeret en del ressourcer i udvikling og implementering, samt at det har taget længere tid end forventet at komme i gang. Det gælder således for de forebyggende hjemmebesøg, de åbne cafeer og træningen til demente i eget hjem, at kapaciteten, selvom der er brugt relativt mange ressourcer på at udbrede kendskabet til de nye tilbud, endnu ikke udnyttes fuldt ud. Dette forklares dels med, at indsatsernes indhold og målgruppe skal defineres, og dels med at det ikke er lige til at matche indsatserne med deres målgrupper. Interviewpersonerne oplever dog, at der findes en relevant målgruppe til de tre indsatser, samt at de borgere, der inkluderes, har et godt udbytte. Endvidere forventes det, at udnyttelsen af kapaciteten vil stige frem til udgangen af 2015, hvor der vil blive lavet en afsluttende status for de enkelte initiativer. Interviewpersonerne oplever ikke behov for yderligere evaluering af de tre indsatser. Det fremgår også, at det ikke er lykkedes at koble tilbuddet om træning til tidligt udredte demente til den ønskede målgruppe. På den baggrund har de ansvarlige taget konsekvensen og allokeret ressourcerne til vedligeholdende træning, hvor der i længere tid har manglet kapacitet. Det anbefales i den forbindelse, at videreføre udvidelsen, hvis der ved udgan- gen af 2015 fortsat er fuld udnyttelse af kapaciteten. 3.2 Øget normering på eksisterende områder En stor del af ældreløftes midler er anvendt til at styrke eksisterende funktioner, således at der kan gives et serviceløft for udvalgte borgere. Erfaringerne fra disse indsatser præsenteres nedenfor Ekstra personale i ydertimerne på plejehjem 4 Status og erfaringer Det fremgår, at det på flere plejehjem har taget længere tid end forventet at komme på plads med de nye aktivitetsmedarbejdere. Det skyldes først og fremmest, at det har taget 4 Afsnittet er baseret på de gennemførte interview samt skriftlige opsamlinger fra den evaluering, de enkelte plejehjem gennemførte ved udgangen af

129 BILAG TIL SKEMAERNE tid at finde medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, men et enkelt plejehjem har også måttet genopslå en stilling, da den nyansatte medarbejder sagde op efter den første måned. Ved interviewtidspunktet havde alle plejehjem imidlertid rekrutteret de ønskede aktivitetsmedarbejdere, og som illustreret i nedenstående citater, er der stor tilfredshed med de aktiviteter, som indsatsen har gjort mulig: Resultaterne er meget positive. Det har givet plads og ro til flere samtaler, gåture og aktiviteter med den enkelte. Vi har fået bedre mulighed for at spørge borgerne og gøre det, de har lyst til. (Plejehjemsleder 1) Jeg oplever øget livsglæde hos beboerne og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Vi har fået en indpisker i forhold til at skabe stjernestunder i hverdagen. Det kan både være i forhold til at organisere en fest, hvor hele personalet og mange beboere er aktive eller i forhold til at være ved en borger i en periode, hvor tingene er gået i hårdknude. (Plejehjemsleder 3) Ovenstående tilfredshed går igen på tværs af interview og de skriftlige erfaringsopsamlinger, som de enkelte plejehjem har lavet. Det fremgår i den forbindelse også, at aktivitetsmedarbejderne medvirker til, at der opstår færre konflikter mellem ikke demente og demente beboere. I forhold til de konkrete aktiviteter fremgår det, at der er afholdt et bredt udvalg af forskellige aktiviteter, som typisk er samtaler, gåture, biografture, oplæsning, erindringsgrupper og madgrupper. Desuden er der på enkelte plejehjem tilbudt geriatriskmassage, og andre plejehjem har arrangeret fester. Endelig har flere plejehjem fået midler til at etablere sansehaver. Haverne er endnu ikke taget i brug, men forventningen er, at de vil skabe yderligere muligheder for aktiviteter med de demente beboere. Plejehjemslederne ser det som en fordel, at de har haft frie hænder til at tilpasse indsatsen til de behov, der følger af de enkelte plejehjems beboersammensætning, størrelse og indretning. Opsamlingen viser i den forbindelse, at plejehjemmene overordnet arbejder med to forskellige strategier for at realisere målet om at øge antallet af aktiviteter. På den ene side, har flertallet af plejehjemmene ansat specialiserede aktivitetsmedarbejdere, hvis primære opgave er at udvikle og afvikle aktiviteter i samarbejde med resten af personalegruppen. De faglige baggrunde blandt disse medarbejdere spænder over ergo- og fysioterapeuter, SOSU-assistenter og pædagogisk uddannede. De plejehjem, der har valgt denne model, oplever, at de har fået bedre mulighed for at tænke kreativt omkring beboernes aktiviteter og være primus motor for de ting, resten af medarbejderne gerne vil, men ikke har tid til og fokus på at planlægge. Der har enkelte steder været misforståelser omkring aktivitetsmedarbejdernes rolle og misundelse, fordi aktivitetsmedarbejderne havde tid til at sidde og snakke med beboerne, mens resten af personalet havde travlt. Lederne, som nævner dette, har derfor haft fokus på at tale med personalet om formålet med aktivitetsmedarbejderne samt at tydeliggøre det ønskede samarbejde omkring beboernes aktiviteter. De to ledere, der nævnte ovenstående problemstilling, vurderer i dag, at:

130 BILAG TIL SKEMAERNE Nu er det fint, og det øvrige personale kan se fordelene både i forhold til beboernes trivsel og i forhold til, at det øvrige personale aflastes. (Plejehjemsleder 2) På den anden side har enkelte plejehjem valgt at forankre det øgede fokus på aktivitet, som et fælles ansvar for hele personalegruppen, fordi: Alle de ansatte ville gerne, og de havde ideer, men de oplevede bare, at de ikke havde tid. Derfor gjorde vi det til en fælles opgave. (Plejehjemsleder 1). Plejehjemsleder 1 lægger i den forbindelse vægt på, at den fælles forankring understøtter arbejdet med blomstringsmodellen 5, hvor arbejdet med aktiviteter skal indgå som en tilgang til hele plejen, frem for noget det kun er enkelte medarbejdere, der står for. Den pågældende leder oplever i den forbindelse, at personalet er blevet bedre til at møde de demente der, hvor de er. For at understøtte fokus på sociale aktiviteter fører medarbejderne samtidig en logbog over de nye aktiviteter, som dokumenterer, at de ekstra ressourcer ikke forsvinder i den almindelige pleje. Som det fremgår ovenfor, vurderer de interviewede plejehjemsledere således, at de opnår ca. de samme resultater til trods for de forskellige fremgangsmåder. Fremadrettede perspektiver Det fremgår af FMKs erfaringsopsamlinger og de gennemførte interview, at indsatsen omkring personale i ydertimerne er realiseret, og at den opleves at lede til de ønskede resulta- ter. Derfor anbefaler de involverede, at indsatserne videreføres og udover den løbende erfaringsopsamling og udvikling, som allerede er aftalt, bliver der ikke peget på udfordringer eller fremadrettede behov for justeringer Træning på Bakkegården alle ugens syv dage Status og erfaringer I maj 2014 blev der ansat tre ekstra fysioterapeuter på Rehabiliteringscenteret Bakkegården. Ansættelserne er hver på 24 timer om ugen, og terapeuterne er på arbejde en af gangen, så tidsrummet 9-17 er dækket alle ugens syv dage. De ansvarlige ledere forventede i udgangspunktet, at det ville være svært at besætte stillingerne pga. det lave timeantal og de skæve arbejdstider. Dette har imidlertid ikke været tilfældet, og udover enkelte udfordringer med at finde vikarer ved sygdom samt at vænne sig til den løbende vagtplanlægning, bliver der ikke nævnt udfordringer for at realisere indsatsen. De ekstra terapeuter giver mulighed for genoptræning alle ugens syv dage samt mulighed for, at træningen starter dagen efter, at borgerne indlægges. Dette opleves som et stort løft, der ifølge de involverede betyder, at: Den træning, vi nu har på Bakkegården, svarer til den træning, vi helt fra starten af gerne ville have haft, men som der har manglet midler til. (Leder fra Aktivitet og Træning) 5 Som beskrives senere under afsnittet omkring kompetenceudvikling

131 BILAG TIL SKEMAERNE Der er ikke gennemført evalueringer eller systematiske opgørelser vedrørende effekten af den ekstra træning, men interviewpersonerne vurderer at indsatsen giver: tilfredse indlagte borgere og pårørende: Borgere og pårørende klager ikke længere over ventetid på træningen, fordi denne starter fra første dag, borgeren er på Bakkegården kontinuitet og fleksibilitet i træningen: Den udvidede bemanding betyder, dels at de indlagte borgere får træningen hver dag, og dels at terapeuterne kan tilrettelægge dagsprogrammet mere fleksibelt. Dette er fx til nytte for de borgere, der ikke kan træne så længe af gangen, da disse i stedet får tilbudt to korte træningspas i stedet for et langt højere funktionsniveau: De involverede vurderer, at den udvidede træning sam- menlignet med tidligere giver et højere funktionsniveau blandt de borgere, der indlægges på Bakkegården øget tværfagligt samarbejde: En sidegevinst ved indsatsen er, at den har resulteret i en tættere kontakt mellem terapeuter og øvrigt plejepersonale. Plejepersonalet er i den forbindelse blevet mere opmærksomme på at anvende aktive forflytninger, som understøtter terapeuternes træning af borgerne ind i plejen. Fremadrettede perspektiver Interviewpersonerne er enige om, at den udvidede træning er fuldt implementeret, samt at den har de ønskede effekter. Derfor er der ikke peget på behov for justeringer, og de invol- verede anbefaler, at indsatsen gøres permanent fra 2016 og frem Ansættelse af en ekstra demenskoordinator Status og erfaringer Som planlagt er der ansat yderligere en demenskoordinator, der sammen med den eksisterende koordinator, har til opgave at støtte og vejlede demensramte borgere og deres pårørende. Herudover indgår demenskoordinatorerne som ressourcepersoner i forhold til demensstrategien, kompetenceudvikling og en række øvrige udviklingsprojekter på demensområdet. Nedenfor præsenteres først borgernes og herefter fagpersonernes perspektiver på demenskoordinatorfunktionen. Borgernes perspektiver på demenskoordinatorfunktionen er belyst via et gruppeinterview med tre pårørende til demente og en borger, som er nydiagnosticeret med demens. To var pårørende til demente, som var tidligt i deres sygdomsforløb, mens en var pårørende til en svært dement. Interviewet afdækkede borgernes perspektiver på FMKs demensindsats, og fokus var særligt på relationen til den kommunale demenskoordinator. Pointerne fra inter- viewet præsenteres nedenfor. Som illustreret i nedenstående citat, oplever de interviewede borgere og pårørende demenskoordinatorerne som en kilde til kontinuitet og tryghed i det lange og nogle gange opslidende forløb, der følger af en demensdiagnose: Hun er god til at samle trådene og fortælle, hvordan man styrer det, når man er i sådan en krise. Der har også været situationer, hvor hun har været med til at samle op, når det går galt. (Pårørende til svært dement)

132 BILAG TIL SKEMAERNE Borgerne lægger således vægt på, at demenskoordinatorerne udgør en stor hjælp i forhold til de mange ting, man skal forholde sig til og være opmærksom på som dement eller pårørende. Som illustreret i nedenstående citater, gælder det særligt i starten af forløbet, hvor koordinatorerne er gode til at vise vej til forskellige tilbud og foreninger, der findes i kommunen og oplyse om forskellige muligheder: Det er rart at have en livline og vide, at der er en, jeg kan ringe til. Jeg ved der vil komme en masse ting, som jeg ikke ved noget om, fx skal vi sælge huset og sådan noget, og så er det rart at vide, at der en jeg kan ringe og spørge. (Pårørende til dement) Vi har været glade for hende (demensvejlederen), og jeg har været meget imponeret over alt det, hun har kunnet hjælpe os med. Hun gjorde os opmærksom på ting, vi aldrig selv havde overvejet, fx juridiske spørgsmål. Nu har vi fået lavet en fuldmagt, og det havde jeg aldrig selv tænkt på. Hun har også foreslået en psykolog og har forskellige forslag til, hvad man kan gøre i den her situation. Vi kan altid ringe til hende, hvis det hele går i kage. (Pårørende til dement) Det fremgår også, at koordinatorerne hjælper med at koordinere og vejlede senere i forløbet, når øvrige kommunale aktører i hjemmepleje, dagcentre o.l. bliver en del af hverdagen for de demente og deres pårørende. I den forbindelse lægger de pårørende vægt på, at det giver kontinuitet at have en fast koordinator, der kender situationen, så de slipper for at fortælle den igen og igen, hver gang de møder nye ansigter i det kommunale system. Dette aspekt er vigtigt for de demente og pårørende, og de ville ønske, at der i højere grad var personkontinuitet i mødet med ældreplejen generelt. Borgerne er enige om, at de altid bliver lyttet til og taget alvorligt, når de er i kontakt med demenskoordinatorerne, samt at koordinatorerne er gode til at etablere en tryg relation med den demente. Dette er, ifølge en af de pårørende, ikke en selvfølge i ældreplejen som helhed. Denne pårørende fortæller således, at hun har haft blandede erfaringer i forhold til hendes mands møde med plejepersonale, fordi der i flere tilfælde har været tale om personale, der manglede tid og kompetencer til at omgås demente: Min mand var på et tidspunkt på aflastning på et plejehjem. Han er normalt jordens sødeste, mest rolige menneske, der findes, og han lægger sig aldrig ud med folk. Jeg fik så af vide, han havde været aggressiv bl.a. i forbindelse med, at han skulle i bad. Han kan ikke finde ud af at gå i bad, fordi han ikke kan finde ud af at tænde amaturet. Og de havde så bare spurgt, om ikke han skulle i bad uden at hjælpe ham, og de havde ikke været opmærksomme på, at han fik sin medicin mod sukkersyge, eller hvad han spiste, så blodsukkeret var tårnhøjt. Det var fagligt uansvarligt, og det endte med, at jeg kom og hentede ham. Personale, der arbejder med demente, skal vide, at den demente ikke selv beder om hjælp, og at de er meget syge, selvom de ser raske ud. Samtidig skal de kunne gå ind i relationen, så fx ønsket om at komme i bad kommer fra patienten selv. (Pårørende til dement) Det fremgår i forlængelse af ovenstående, at den tilknyttede demenskoordinator efterføl- gende havde hjulpet med at finde et andet plejehjem, hvor personalet er opmærksomt og

133 BILAG TIL SKEMAERNE fagligt kompetente. Interviewdeltagerne drøftede efterfølgende erfaringerne, og der var enighed om, at det er meget frustrerende, hvis plejepersonalet mangler kompetencer til at møde de demente der, hvor de er. Derfor var der også stor opbakning til FMKs satsning på at introducere blomstringsmodellen som grundlag for arbejdet med demente. Borgernes perspektiver på udvidelsen af demenskoordinatorfunktionen er i overensstemmelse med fagpersonernes perspektiver. Det fremgår af interviewene, at den ekstra de- menskoordinator har givet en tiltrængt aflastning af den eksisterende koordinator. Begge koordinatorer er således fuldt bookede med tilknyttede borgere (i december 2014 havde den nye koordinator 41 aktive borgerforløb). Det fremgår også, at demenskoordinatorerne spiller en vigtig rolle i forhold til at koordinere de forskellige indsatser under ældreløftet vedrørende demens og vejlede personale, borgere og pårørende om tilstedeværelsen af de nye tilbud. Fremadrettede perspektiver De involverede fagpersoner og ledere vurderer, at udvidelsen af demenskoordinatorfunktionen har ledt til de ønskede resultater for demente borgere og deres pårørende. Samtidig fremgår det, at den tidligere demenskoordinator takket være udvidelsen har fået en passende arbejdsbyrde. Der bliver således ikke peget på udfordringer eller fremadrettede behov for justeringer af demenskoordinatorernes ressourcer og funktion. Det fremgår også, at de interviewede borgere generelt er tilfredse med den støtte, de modtager fra demenskoordinatorerne, ligesom de oplever, at koordinatorerne er blevet mere tilgængelige efter udvidelsen af funktionen. Endelig bakker borgerne op om ældremilliardens udmøntning på demensområdet, fordi de ser et behov for at styrke plejepersonalets muligheder og kompetencer til at indgå i trygge relationer med demente borgere Opsamling Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der bred enighed om, at de tre udvidelser af eksisterende funktioner er realiseret som planlagt, samt at indsatserne skaber de ønskede resultater. Ud over den erfaringsopsamling og videndeling, der allerede er aftalt, bliver der ikke peget på fremadrettede behov for justeringer eller evaluering, og de involverede anbefaler, at indsatserne videreføres i drift fra 2016 og frem. 3.3 Kompetenceudvikling Interviewpersonerne oplever overordnet, at de tre store indsatsområder for kompetenceud- viklingen understøtter hinanden, samt at indsatserne er relevante i forhold til de opgaver, som personalet fremadrettet står overfor. Det fremstår til gengæld også som en tværgåen- de pointe, at der er sat så meget kompetence- og kvalitetsudvikling i gang, at det især i forhold til opfølgning og anvendelse af de nye kompetencer udfordrer driftsorganisationerne: Det er 800 mennesker, vi snakker om. Og vi har også en kerneopgave med at passe borgerne. Medarbejderne vil rigtig gerne, men det er svært at implementere noget nyt i en travl hverdag. De bliver overhalet af hverdagen. Vi vil gerne fylde på, men det skal også implementeres. (Leder fra Pleje og Omsorg)

134 BILAG TIL SKEMAERNE Der har været sat så mange skibe i søen sidste efterår, at vi har været affolket og ikke kunne rumme mere. Vi har trukket hårdt på vikarkontoen, og det skaber uro i sygeplejen, selvom det ikke er noget, vi har snakket om. Så selvom alle har været på neurorehabilitering, bliver det ikke brugt, selvom det måske er indlysende. Det er simpelthen, fordi der sker for meget, til at vi kan nå at sætte os ind i den nye viden og rent faktisk anvende den. (Medarbejder fra Pleje og Omsorg) Mange af de decentrale ledere og medarbejdere oplever således, at grænsen for, hvor meget organisationerne og de ansatte kan håndtere, delvist er overskredet. Dette gælder både de nøglepersoner (fx hjemmesygeplejersker og demensvejledere), som er dem, der hele tiden bliver trukket ud, når vi skal noget og basispersonalet, der er praktikere, som skal have mulighed for at prøve det af, når de kommer hjem. Tid og fokus på anvendelsen af de nye kompetencer står derfor højt på interviewpersonernes ønskeliste til den fortsatte indsats i 2016: Om ikke andet, så er det en pointe i forhold til det politiske niveau, når man snakker udmøntning af de kommende års midler. Det tager lang tid det her med kompetenceudvikling det tager lang tid at implementere og se en effekt. (Leder fra Aktivitet og Træning) I forlængelse af ovenstående skal det understreges, at de ansvarlige ledere er opmærksomme på de udfordringer kompetenceudviklingen giver for driftsorganisationerne. Derfor understreges det også, at der ikke bliver igangsat nye indsatser i 2015, samt der i løbet af foråret 2015 skal laves konkrete planer for, hvordan der følges op på anvendelsen af de nye kompetencer Uddannelse i blomstringsmodellen på demensområdet Kompetenceudviklingen på demensområdet forløber som planlagt. Relevante politikere og ledere samt nøglepersoner på tværs af de to fagsekretariater har således gennemført de planlagte forløb, og interviewpersonerne fortæller samstemmende, at udbyttet har været stort, og der er meget stor tilfredshed med underviseren. Samtidig fremgår det, at de relevante ledere som forudsat aktivt arbejder som ambassadører for blomstringsmodellen og de ændringer, som denne signalerer i plejen af demente. I forhold til den brede forankring af blomstringsmodellen var der ved interviewtidspunktet kun et af ældreplejens tre geografiske områder, hvor alle medarbejdere havde gennemført de planlagte kurser. Interviewdeltagerne fra det pågældende område beskriver, at der er et stort engagement til arbejdet med blomstringsstrategien. Muligheden, for at medarbejdere og ledere kommer på kursus sammen, udpeges i den forbindelse som en central del af forklaringen: Det giver så meget fællesskab og begejstring, at alle er med på samme kursus. Vi havde alle med, endda pedeller og køkkenpersonale, fordi alle skal have en fælles forståelse for tilgangen til den demente beboer. På den måde bliver det et fællesskab med nogle kendte værdier og metoder, som er bærende for hele huset. (Leder fra Pleje og Omsorg)

135 BILAG TIL SKEMAERNE Vi var alle sammen i vores gruppe på blomstringsdage sammen. Det kan godt være, man kan dele det op, så man kommer af sted af omgange, men det er ikke det samme som at være afsted på samme tid og høre det samme. Selvom det er besværligt, så er det godt, vi hører det på samme tid. (SOSU-hjælper fra Pleje og Omsorg) De interviewede beskriver, at der med blomstringsstrategien er tale om en helt ny tilgang til plejen og relationen med den demente patient og peger på, at det derfor er vigtigt, at alle med berøring til demente patienter er en del af kompetenceudviklingen og bliver uddannet i strategien: Det her med blomstringsstrategien er en kulturændring i plejen af den demente. Det handler om tilretning til den enkelte demente, og det gør strategien op med. Det handler om, at alle skal bakke op omkring, hvad Fru Hansen nu har brug for, og så det er ikke nok, hvis der kun er en medarbejder, der gør det. Det er en kulturændring, og sådan noget tager tid! (Leder fra Pleje og Omsorg) Blomstringsfacilitatorer Det indgår som en central del af blomstringsmodellen, at der skal uddannes et korps af procesledere, der kan facilitere reflekterende møder for grupper af fagpersoner, der er tilknyttet den enkelte demente. Formålet med disse møder er dels at komme hele vejen omkring udvalgte demente borgere, hvor der er mulighed for at optimere plejen og samarbejdet omkring dette. Dels at fastholde og videreudvikle de kompetencer, der er introduceret via blomstringsuddannelsen. Flere ledere fortæller imidlertid, at de har haft svært ved at finde de rette medarbejdere til det udvidede kursus, og de forventer, at en del af proceslederne får brug for ekstra støtte og sparring i proceslederrollen. Det forklares dels med, at der indgår meget skriftligt materiale i det tidages uddannelsesforløb, og dels at: Det kræver tro på sig selv og gode kommunikative evner, og man skal kunne være på og facilitere processen for en bred gruppe af medarbejdere. (Leder fra Pleje og Omsorg) Det fremgår således, at det ikke kan forudsættes, at man bliver en god procesleder, bare fordi man i forvejen er demensvejleder eller har stor faglig viden om demens. Derfor anbefales det, at der fremadrettet er opmærksomhed på at vælge de rette procesledere samt at give disse den fornødne sparring til rollen. Opnåede resultater Arbejdet med blomstringsmodellen er endnu ikke nået så langt, at interviewpersonerne kan pege på egentlige ændringer i det daglige arbejde med demente. Der er dog et plejehjem, som har været pilotprojekt for arbejdet med blomstringsmodellen, og interviewpersonerne forventer, at resultaterne herfra vil kunne genskabes i FMK som helhed. Det fremgår i den forbindelse, at blomstringsmodellen på pilotplejehjemmet fungerer som en fælles værdi og tilgang til plejen, der har haft positiv betydning for relationen til de demente beboere. Oplevelsen er således, at der er færre konflikter omkring de demente beboere og bedre trivsel

136 BILAG TIL SKEMAERNE for beboerne som helhed og personalet 6. Endvidere er der, som illustreret i nedenstående citat om plejehjemmets vagtplanlægning, i det små begyndt at ske ændringer af arbejdets strukturer: De arbejder på at omlægge vagtplanlægningen. Eksempelvis hvis flere beboere vil i bad på bestemte tidspunkter, så må plejepersonalet være på arbejde der. Så i stedet for, at alle arbejder fra 7-13, så er der nogle, som eksempelvis er på arbejde fra hvis det er der, de fleste borgere vil have hjælp. Det er en helt ny måde at tilrettelægge arbejdet ud fra beboernes behov fremfor organisationens behov. (Leder fra Pleje og Omsorg) Fremadrettede perspektiver Resten af 2015 skal bruges til, at de to resterende områder gennemfører de planlagte blomstringskurser samt til at konkretisere den fremadrettede opfølgning og konsolidering af de nye kompetencer. Samtidig forventes det, at korpset af procesledere får mulighed for at afprøve og vokse i rollen som procesledere i de enkelte områder. En del interviewpersoner anbefaler i forlængelse af ovenstående, at udmøntningen af demensstrategien og blomstringsmodellen følges tæt i I den forbindelse anbefales også, at der gennemføres en evaluering, som på det udførende niveau samler op på resultater, erfaringer og fremadrettede opmærksomhedspunkter Den motiverende samtale Status og erfaringer Det fremgår af interviewene, at der (især på ledelsesniveau) har været problemer med at finde nok relevante deltagere til kurserne i den motiverende samtale, samt at en del deltagere er faldet fra undervejs i forløbet. Derfor er der kun ca. 100 (svarende til 2/3 af det forventede deltagerantal) ledere og medarbejdere, som har gennemført kurset. Der er gennemført en kvalitativ erfaringsopsamling, hvor kursisterne skriftligt har haft mulighed for at beskrive udbyttet og tilfredsheden med kurset. Erfaringsopsamlingen er således ikke systematisk eller repræsentativ, men deltagernes tilbagemeldinger indeholder mange eksempler på, hvordan de har haft nytte af kurset i mødet med konkrete borgere. Det oplevede udbytte blandt interviewdeltagerne er mere blandet. Flere fortæller således, at de ikke har lært noget nyt, eller at kurset ikke var brugbart for dem, mens andre udtrykker, at de/medarbejderne har fået nyttige redskaber, de kan bruge i forskellige situationer med ældre: Der er medarbejdere, der har nået at bruge det med god effekt. For eksempel i visitationen hvor der er borgere, som ligefrem har takket for god behandling, selvom de fik afslag på det, de søgte om. Det er, fordi de er blevet hørt og ordentligt behandlet. (Leder fra Pleje og Omsorg) 6 Interviewpersonerne oplever også positivt, at kompetenceudviklingen og de nyansatte aktivitetsmedarbejdere (jf. afsnit 3.2.1) gensidigt understøtter de beskrevne resultater/de resultater, der forventes på sigt

137 BILAG TIL SKEMAERNE De interviewdeltagere, der oplever, at udbyttet kunne være bedre, peger dels på, at det ikke er alle deltagere, der har været motiverede/haft overskud til at deltage kurset, selvom lederne har forsøgt at finde de rigtige og relevante kursusdeltagere. Samtidig har der også været deltagere afsted, som sidder i en funktion, hvor kurset ikke er relevant. Som årsag henvises igen til de mange initiativer, som er igangsat. Fremadrettede perspektiver Interviewpersonerne peger på, at der er et stort behov for opfølgning på anvendelsen af MI blandt de medarbejdere, som har gennemført kurset. Derfor er der allerede ansat/uddannet interne fagpersoner, der fremadrettet kan fungere som undervisere og ressourcepersoner i MI. Meningen er, at disse medarbejdere skal fungere som interne undervisere og ressourcepersoner, der fx kan bestilles til at yde sparring og supervision, fx når der er opstået konflikter med borgere: Gryden skal holdes i kog hele tiden. Vi er nødt til at have de kompetencer i egen virksomhed frem for at købe det ude af byen. For at være så fleksible som muligt. Så kan vi lave små eller store hold afhængigt af, hvad der er brug for, og kompetencerne forsvinder ikke ud af organisationen kl 16, når underviseren går hjem. (Leder fra Pleje og Omsorg) Uddannelse i neurorehabilitering Status og erfaringer 244 medarbejdere har gennemført de udbudte kurser, og selve undervisningen er dermed gennemført som planlagt. Samtidig er der, ifølge interviewpersonerne, generelt tilfredshed med udbyttet fra kurserne. Deltagerne er rekrutteret, således at alle sygeplejersker og assistenter på kommunens plejehjem samt en til to hjemmesygeplejersker fra hvert område i hjemmeplejen har været af sted. Det fremgår dog også, at der, på samme måde som det er beskrevet i forhold til den motiverende samtale, er deltagere, som oplever, at det var lidt tilfældigt, hvem der kom af sted, samt at der mangler tid og anledning til at anvende de nye kompetencer i dagligdagen: I forhold til neurorehabilitering virkede det, som om man fik en pose penge og så skulle alle bare af sted. Jeg havde nogle berigende kursusdage, men jeg har ikke fået noget ud af det i det daglige. (Medarbejder fra Pleje og Omsorg) Fremadrettede perspektiver Interviewdeltagerne peger på de samme behov for opfølgning, som er gengivet under den motiverende samtale ovenfor Opsamling Interviewene viser, at de indsatser vedrørende kompetenceudvikling overordnet forløber som planlagt, samt at interviewpersonerne generelt er tilfredse med indhold og udbytte. Dette gælder i særligt stor grad på demensområdet, hvor der er store forventninger til resultaterne af det fremadrettede arbejde med blomstringsmodellen

138 BILAG TIL SKEMAERNE Der peges dog også på tværs af de undersøgte indsatser på, at der er grænser for, hvor meget kompetenceudvikling organisationen og medarbejderne kan håndtere på samme tid. Dette betyder dels, at konsolideringen af de nyerhvervede kompetencer opleves mangelfuld, og dels at der blandt de formelle deltagere i ældreløftet peges på, at der er ledere og medarbejdere, som ikke har opnået det forventede udbytte af kurserne i neurorehabilitering og MI. Opsamlingen giver ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang disse udfordringer gælder for den brede gruppe af medarbejdere, da disse ikke er interviewet. Det fremstår imidlertid som en tværgående anbefaling fra de formelle deltagere i ældreløftet, at der er et ikke adresseret behov for at arbejde videre med implementeringen af de nye kompetencer i 2016 og frem. Dels ved at støtte op om nøglepersoner og ledernes roller og opgaver. Dels via en evaluering, der systematisk afdækker, hvorvidt den brede kreds af medarbejdere og borgere oplever de opnåede resultater og evt. fortsatte behov for konsolidering. 3.4 Nye rutiner og kvalitetsudvikling Indsatserne vedrørende velfærdsteknologi, ernæringsscreening og forebyggelse af tryksår er organiseret som projekter, hvor der er ansat projektmedarbejdere, som skal udvikle og introducere nye rutiner til en bred kreds af udførende medarbejdere på pleje- og omsorgsområdet. De ansatte projektmedarbejdere sidder sammen på det gamle rådhus i Ryslinge, og det fremgår, at de har god nytte af nærheden til hinanden. Dels fordi indsatserne på mange måder er gensidigt forbundne, og dels fordi det er vigtigt at afstemme udformningen og udrulningen af de nye redskaber: Vi (ernæringsteamet) har sammenkørt vores projekt med tryksårsindsatsen og arbejder meget sammen. Tryksår hænger jo enormt meget sammen med ernæring, og det nytter ikke, vi går ind med hver vores redskaber. Det er vigtigt, vi får det tænkt sammen, ellers drukner alle de her nye redskaber i mængden, blandt dem der er på gulvet og arbejder med redskaberne. (Projektleder, Ernæringsscreening) Det fremgår af FMKs egne erfaringsopsamlinger, at de projektansvarlige er de eneste formelle deltagere i ældreløftet, som peger på egentlige udfordringer i forhold til at koordinere ældreløftets indsatser på tværs af de to involverede fagsekretariater. Det fremgår også, at kvalitetsprojekterne i et vist omfang udfordres, fordi de konkurrerer med de store satsninger på kompetenceudvikling om medarbejdernes tid og fokus. Derfor har vi haft særligt fokus på undersøge baggrunden for dette, samt hvilke muligheder de involverede ser for at imødekomme de oplevede udfordringer. Resultaterne præsenteres sammen med de øvrige erfaringer i nedenstående afsnit Forebyggelse af tryksår Status og erfaringer Tryksårsindsatsen er forankret i en tværfaglig projektgruppe, og der har været holdt workshops hvor relevante medarbejdergrupper (diætister, terapeuter fra ældreplejen, ældrekonsulenter, hjemmeplejeledere, SOSU-assistenter og -hjælpere) har været involveret i udviklingen af de arbejdsgange, der skal forebygge, at der opstår tryksår

139 BILAG TIL SKEMAERNE Endvidere er der udarbejdet vejledninger og undervisningsmateriale, som skal understøtte implementeringen af de nye arbejdsgange og screeningsredskaber for forebyggelse af tryksår. Implementeringen af redskaberne og det projekt, der på tre plejehjem skal afprøve og evaluere disse, er forsinket i forhold til det planlagte. Status er dog, at afprøvningen er klar til at blive igangsat, og at der er indgået konkrete aftaler med de plejehjem, hvor arbejdsgangene og de valgte redskaber skal afprøves i løbet af foråret Som en del af indsatsen ønsker proceslederne at uddanne ca. 30 nøglepersoner i forebyggelse og behandling af tryksår. Disse nøglepersoner skal efterfølgende have ansvar for at undervise det øvrige relevante personale i forebyggelse af tryksår samt at introducere tryksårsindsatsens nye arbejdsgange for hjemmeplejen og plejehjemmene. Uddannelsen af nøglepersoner besluttes dog først, når resultaterne fra pilotprojektet på de tre plejehjem foreligger. Det vurderes også hensigtsmæssigt at vente, fordi personalet pt. er optaget af de øvrige kompetenceudviklingsprojekter. Projektlederne er således opmærksomme på, at der foregår meget kompetenceudvikling på ældreområdet i FMK for tiden og lægger derfor vægt på, at tryksårsindsatsen ikke skal belaste medarbejderne mere end nødvendigt: Det, vi kommer med i forbindelse med det her projekt, skal bare være så kort og præcist som muligt. Vi kommer ikke og ændrer en hel masse, men vi vil sætte nogle strukturer, der giver systematik omkring det, medarbejderne gør. Det er det, vi skal sige til dem. Vi har også bedt de plejehjem, der har overskud til at være med i projektet, melde sig, så vi ikke pålægger nogen noget. På den måde forsøger vi at sikre, at dem, der deltager, har overskud til at være med. Udmøntningen af tryksårsindsatsen er forsinket, og de ansvarlige vurderer, at dette dels skyldes hensynet til den øvrige kompetenceudvikling, der er igangsat under ældreløftet. Det fremgår dog også, at projektlederne oplever det som en særskilt udfordring, at projektet er forankret i Sundhed og Handicap, når indsatsen er målrettet medarbejdere i Pleje og Omsorg. Udfordringerne har primært knyttet sig til en oplevelse af langsom og ufuldstændig kommunikation mellem de to fagsekretariater om de beslutninger, der er aftalt for projektet. Eksempelvis nævnes der tilfælde, hvor beslutninger, truffet af ældreløftets styregruppe, ikke er blevet kommunikeret ud til de berørte decentrale ledere og medarbejdere i Pleje og Omsorg. Samtidig peges der på, at arbejdsgangen i nogle tilfælde bliver langtrukken, når der arbejdes på tværs af de to fagsekretariater, fordi det ikke altid er gennemskueligt, hvem der har det ledelsesmæssige ansvar for projektet i Pleje- og Omsorg. Fremadrettede perspektiver Det er aftalt, at ældreløftets styregruppe fremadrettet er opmærksom på at sikre en mere entydig ledelsesmæssig forankring og kommunikation - omkring tryksårsprojektet på tværs af de to fagsekretariater. Derfor er der også en forventning om, at indsatsen fremadrettet vil blive udmøntet som planlagt. Efter pilotprojektet på de tre plejehjem er gennemført til maj 2015, vil projektlederne, sammen med de ansvarlige ledere vurdere, hvordan projektet skal implementeres på de øvrige plejehjem, og om der skal uddannes nøglepersoner. De ansvarlige forventer, at de ved udgangen af 2015 vil have implementeret tryksårsindsatsen på alle plejehjem i FMK og igangsat implementering i hjemmeplejen med henblik på, at dette sker i løbet af

140 BILAG TIL SKEMAERNE Ernæringsscreening I 2014 er der blevet udarbejdet en arbejdsgangsanalyse over den måde FMK hidtil har lavet ernæringsscreening på. Det fremgår, at det er de medarbejdere, der er i daglig kontakt med borgerne, som har været med til at udvikle de nye arbejdsgange. De interviewede plejehjemsledere oplever dette positivt, fordi de forventer, at dette gør implementeringen lettere. Samtidig fremhæves det som positivt, at undervisningen foregår ude på pleje- hjemmene, og der gives nedenstående eksempler på opnåede resultater: På grund af indsatsen om ernæringsscreening har vi nu fået et større fokus på, at vores beboere skal have madindtag, og at dette skal ske på de rette tidspunkter. (Plejehjemsleder) Indsatsen om ernæringsscreening er en understøttelse og reminder, mere end det er et stort nyt projekt. Ved at hun (ernæringsvejlederen) har været i vores hverdag og observere, så har vi fået nogle nye øjne på forholdene, og det er en god hjælp. (Plejehjemsleder) Med det afsæt er de eksisterende rutiner og arbejdsgange for plejehjemmene og hjemmeplejen optimeret, og der er lagt en plan for, hvordan disse skal implementeres i Samtidig har de projektansvarlige udviklet et årshjul, som sikrer, at personalet på alle plejehjem årligt modtager opfølgende undervisning og mulighed for erfaringsopsamling. I forbindelse med kompetenceudviklingen lægger ernæringsteamet vægt på at give alt plejepersonale og køkkenpersonalet en grundlæggende viden om kost til ældre og småtspisende ældre for at skabe et fælles udgangspunkt. Det fremgår også, at de enkelte plejehjem har udnævnt nøglepersoner med særligt ansvar for beboernes ernæring. Det er disse nøglepersoner, der har ansvaret for, at beboerne screenes, og som sikrer, at der laves ernæringshandleplaner for relevante beboere. Disse har mulighed for at anvende ernæringsteamet som ressourcepersoner, der kan involveres i tilfælde, hvor der er udfordringer med eksempelvis småtspisende beboere. Status og fremadrettede perspektiver De ansvarlige forventer, at de inden sommeren 2015 vil have implementeret de nye arbejdsgange på alle plejehjem samt have udarbejdet et årshjul for hjemmeplejen. Fremadrettet har de ønsker om at understøtte kompetenceudviklingen via e-learning, samt at inkludere tandstatus som en del af ernæringsscreeningsprojektet Ekstra terapeuter i hjemmeplejen med fokus på velfærdsteknologi Som planlagt blev der i 2014 ansat to terapeuter og en teknologikonsulent i hjemmeplejen. Hovedopgaven har indtil videre været at implementere skyllebræt hos de borgere, der kan profitere af dette. Forventningen var, at der ved udgangen af 2014 skulle være installeret skyllebræt hos 50 til 60 borgere, men på interviewtidspunktet var dette kun sket hos 25 borgere. Det fremgår af interviewene, at nedenstående forhold udfordrer udbredelsen af skyllebræt i plejen. For det første er der tale om en ny teknologi, der endnu ikke fremstår som et naturligt alternativ iblandt plejepersonalet. Det giver udfordringer, fordi terapeuterne langt hen ad vejen er afhængige af, at plejepersonalet melder relevante borgere ind til vurdering. Derfor

141 BILAG TIL SKEMAERNE har terapeuterne brugt meget tid på at informere hjemmeplejens plejepersonale om indsat- sen og de perspektiver, der er for, at et skyllebræt kan understøtte mange borgere til at forblive selvhjulpne i længere tid. Der er imidlertid også udfordringer af mere praktisk karakter, fordi installeringen af skyllebræt ofte kræver ombygninger af badeværelset, som tager tid og ressourcer samtidig med, at fx boligforeninger og udlejere skal godkende ombygningen. Derfor har terapeuterne brugt meget arbejdstid på at få disse praktiske forhold i orden hos de relevante borgere. Fremadrettede perspektiver De involverede vil arbejde videre med at udbrede brugen af skyllebræt i hjemmeplejen, og der vil blive gjort status for indsatsen ved udgangen af Målet er, at skyllebrættet er installeret og anvendes hos 60 borgere ved udgangen af året. Fremadrettet er det meningen, at de to terapeuter i plejen og den sundhedsfaglige teknologikonsulent i en bredere kontekst skal være med til at vurdere, hvor det er mest hensigtsmæssigt at anvende nye velfærdsteknologiske hjælpemidler, opgøre driftspotentialer, udarbejde evalueringer og sikre vidensdeling og implementering Opsamling Som det fremgår af ovenstående afsnit, er de to projekter vedrørende ernæringsscreening og forebyggelse af tryksår udfordret, fordi de projektansvarlige kan løbe hurtigere end de store driftsorganisationer, hvor indsatserne skal implementeres. Dette forstærkes af, at ernærings- og tryksårsindsatsen konkurrerer med de store satsninger på kompetenceudvik- ling om at få medarbejdernes tid og opmærksomhed. Desuden oplever de projektansvarlige, at kommunikation og beslutningsvejene nogle gange er tunge på tværs af de to fagsekretariater. Derfor er tryksårsindsatsen blevet forsinket i forhold til det planlagte, på trods af at projektlederne har været opmærksomme på at tilrettelægge indsatsen sådan, at den belaster medarbejderne mindst muligt. De ansvarlige for de to projekter forventer dog, at tryksårsindsatsen og de nye arbejdsgange for ernæringsscreening vil blive implementeret på alle FMKs plejehjem i løbet af Det fremgår også, at kun ca. halvdelen af det forventede antal borgere har fået installeret skyllebræt i deres hjem. Dette forklares dels med, at det tager tid at finde de relevante borgere, samt at der ofte opstår praktiske problemer i forbindelse med installeringen af skyllebræt. Derfor vil de i 2015 fortsat arbejde på at udbrede kendskabet til skyllebræt. 3.5 Delkonklusion Dette kapitel har givet en detaljeret gennemgang af, hvordan interviewdeltagerne arbejder med at omsætte ældreløftet til praksis, samt hvilke erfaringer og resultater der indtil videre opleves. Endvidere er interviewdeltagernes forslag til det fortsatte arbejde løbende gengivet. De vigtigste pointer og perspektiver er sammenfattet i Tabel 3.1 nedenfor

142 BILAG TIL SKEMAERNE Tabel 3.1 Oplevede erfaringer og fremadrettede perspektiver på ældreløftet Indsats Status Fremadrettede perspektiver Forebyggende hjemmebesøg til årige Ældrecafeer Træning og aktivitet i eget hjem for svært demente Træning til tidligt udredte demente Aktivitetsmedarbejdere i ydertimerne på plejehjem Intensiveret genoptræning på Bakkegården Ansættelse af ekstra demenskoordinator Kompetenceudvikling inden for demens, den motiverende samtale og senhjerneskade Forebyggelse af tryksår Nye indsatser Ældrekonsulent er ansat, målgrupper er defineret og relevante aktører er informeret om indsatsen. Indsatsen opleves relevant, men det tager tid at komme i gang. Derfor er der pt. kun ca. halvt så mange borgere i aktive forløb, som teamet har kapacitet til. Ældrecafeerne er åbnet, og der er et stort fremmøde i Faaborg. Til gengæld mangler der deltagere i Ringe og Nr. Lyndelse. Brugerbetaling, transport og cafeernes placering på plejehjem udpeges som mulige barri erer for borgernes del tagel se. Indsatsen er realiseret som planlagt, og den opleves relevant. Der var dog kun ca. halvt så mange aktive forløb, som der er kapaci tet til ved i ntervi ewti dspunktet. Det er ikke lykkedes at finde tilstrækkeligt med borgere til dette tilbud. Øget normering på eksisterende områder Stillingerne er besat, og oplevelsen er, at indsatsen leder til de ønskede resultater. Endvidere opleves der god synergi mellem aktivitetsmedarbejderne og arbejdet med blomstringsmodellen. De tre stillinger er besat, og oplevelsen er, at indsatsen giver mere tilfredse borgere, tidligere og mere kontinuerlig træning, samt øget opmærksomhed på genoptræning som en i ntegreret del af pl ejen. Den ekstra demenskoordinator er ansat, og dette har ført til den ønskede aflastning af den eksisterende demenskoordinator. Desuden fremstår koordinatorerne som en kilde til kontinuitet og tryghed for de interviewede borgere. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen forløber som planlagt, og deltagerne er tilfredse med udbyttet. Dette gælder særligt på demensområdet, hvor der er høje forventninger til de fremadrettede Dog peges der på, at den megen kompetenceudvikling, der er i gang på samme tid, er en udfordring for opfølgningen og anvendelsen af de nye kompetencer. Nye rutiner og kvalitetssikring Der er udarbejdet nye arbejdsgange og rutiner, der skal forebygge tryksår, og disse skal nu afprøves på tre plejehjem. Indsatsen tager tid at gennemføre, fordi den foregår på tværs af fagsekretariater, og fordi der opstår flaskehalse som følge af de øvrige kompetenceudviklingsprojekter. Ernæringsscreening De eksisterende procedurer for ernæringsscreening er revideret og rammerne for løbende undervisning af plejepersonalet er aftalt. Ekstra terapeuter i hjemmeplejen med fokus på velfærdsteknologi Indtil videre har 25 borgere fået installeret skyllebræt, hvilket er cirka halvdelen af det forventede. Det fremgår, at det tager tid at finde de relevante borgere, samt at der ofte opstår praktiske problemer/forsinkelser i forbindelse med boli gændri nger. Det forventes, at kapaciteten vil blive fuldt udnyttet i løbet af 2015, i takt med at relevante aktører lærer indsatsen at kende. De involverede fagpersoner og ledere vil i 2015 arbejde videre på at udbrede kendskabet til cafeerne gennem opslag i aviser og information til hjemmeplejen. De ansvarlige forventer, at kapaciteten vil blive fuldt udnyttet i 2015, og at tilbuddet kan overgå til drift ved udgangen af året. Indtil videre er tilbuddet konverteret til vedligeholdende træning Indsatsen er realiseret og har ført til de ønskede resultater, derfor anbefaler de involverede, at indsatsen videreføres. Der er igangsat en proces for løbende erfaringsopsamling og videndeling på tværs af plejehjemmene. Indsatsen er realiseret og har ført til de ønskede resultater, derfor anbefaler de involverede, at indsatsen videreføres fra 2016 og frem. De involverede anbefaler, at indsatsen videreføres fra 2016 og frem. Inden udgangen af 2015 skal der udarbejdes konkrete planer for den fremadrettede opfølgning og implementering. Fremadrettet skal der internt i FMK findes nøglepersoner med undervisningskompetence inden for de prioriterede indsatsområder Ældreløftets styregruppe har drøftet problemstillingen og lavet fremadrettede aftaler for det ledelsesmæssige ansvar. Efter pilottestning på de tre plejehjem, afgøres det, om og hvordan nøglepersoner skal uddannes. De ansvarlige forventer, at tryksårsindsatsen er implementeret på plejehjem ved udgangen af 2015, mens hjemmepl ejen kommer på i De ansvarlige forventer, at de nye arbejdsgange er implementeret på alle plejehjem inden sommeren 2015, samt et årshjul for hjemmepl ejen er udvi kl et. De involverede vil arbejde videre med at udbrede kendskabet til skyllebræt og anvendelsen af disse i de hjem, hvor de er installeret. Der vil løbende blive gjort status på fremdriften

143 BILAG TIL SKEMAERNE Som det fremgår af tabellen, oplever fagpersoner og ledere i stort omfang, at ældreløftets indsatser er meningsfulde, og de gensidigt understøtter hinanden. Der er også god konsistens i de perspektiver, der præsenteres på tværs af indsatser og på tværs af medarbejdere og ledere. Forventningen er, at de nye borgerrettede indsatser 7, samt de indsatser der udvider eksisterende områder, leder til de ønskede resultater, samt at de er/vil være klar til at overgå til drift ved udgangen af For disse indsatser gælder også, at der ikke er peget på behov for evaluering ud over den erfaringsopsamling og dokumentation, der i forvejen indgår i ældreløftet. Indsatserne vedrørende kompetenceudvikling og kvalitetssikring er endnu i en opstartsfase. Derfor er der kun afdækket få og anekdotiske eksempler på resultater, der vurderes at have nået borgerne i FMK. Arbejdet med at anvende og fastholde de nye kompetencer og nye rutiner er heller ikke for alvor kommet i gang. Den massive satsning på kompetenceudvikling har sat de involverede enheder og medarbejdere under pres, og der opleves et stort behov for ro og ressourcer til at arbejde videre med indsatområderne i 2016 og frem. Som led i dette arbejde ses der også et behov for systematisk evaluering, der kan doku- mentere, i hvilket omfang det lykkes at implementere indsatserne, som forventet, samt i hvilket omfang dette skaber de ønskede resultater. 7 Undtaget træning til tidligt udredte yngre demente

144 BILAG TIL SKEMAERNE Konklusion Erfaringsopsamlingen viser, at de formelle projektdeltagere bakker op om ældreløftets indsatskatalog, der opleves som et vigtigt skridt på vejen til at imødekomme de fremtidige udfordringer på sundheds- og ældreområdet i FMK. Samtidig er der etableret en projektorganisation, der i det store hele opleves velfungerende af interviewpersonerne. Der er også en oplevelse af, at de involverede ledere og medarbejdere arbejder dedikeret på at implementere ældreløftets indsatser, samt at der er enighed om målet og vejen dertil. Flere peger i den forbindelse på, at ældreløftet og arbejdet med at realisere de 11 indsatser skaber nye relationer og fælles viden på tværs af de to fagsekretariater. Endelig er der en udbredt oplevelse af, at de prioriterede indsatser, med en enkelt undtagelse, har ramt rigtigt i forhold til både borgere og fagpersoners behov Status på udmøntningen af de direkte borgerrettede indsatser De nye borgerrettede indsatser og de indsatser, der udvider eksisterende funktioner, er nået så langt i udmøntningen, at de involverede kan vurdere de foreløbige resultater. De involverede oplever i den forbindelse, at indsatserne implementeres som planlagt, og at de leder til de ønskede resultater. Derfor er der også et gennemgående ønske om, at indsatserne fremadrettet gøres permanente. Det fremgår dog også, at de nye borgerrettede ind- satser (opsøgende indsats for årige, åbne ældrecafeer og hjemmetræning til svært demente) endnu ikke når det forventede antal borgere. Derfor fremstår det vigtigt, at der løbende følges op på fremdriften af de enkelte indsatser, samt at der gøres endelig status for, om indsatserne er klar til og relevante at videreføre i drift fra 2016 og frem Status på udmøntningen af kompetence- og kvalitetsudvikling Udmøntningen af de indsatser, der omhandler kompetence- og kvalitetsudvikling, er endnu ikke nået så langt, at der kan peges på konkrete resultater, som har nået FMKs borgere. Oplevelsen er dog, at de igangsatte indsatser er på vej til at blive udmøntet som planlagt. Det forventes således, at de ønskede resultater vil indfinde sig, såfremt der fortsat holdes fokus på at implementere og konsolidere indsatserne fuldt ud hen over de kommende år. Dette gælder i særdeleshed arbejdet med blomstringsmodellen. Her opleves fremgangsmåden med, at alle medarbejdere og ledere så vidt muligt får den samme undervisning på den samme tid, som et meget positivt afsæt for de ønskede forandringer. De relationelle kompetencer, som går igen i alle tre kompetenceudviklingsforløb, opleves også som et vigtigt input i forhold til samarbejdet på tværs af personalegrupper, så vel som redskab til mere konstruktive relationer mellem medarbejdere og borgere. Det fremgår dog også, at udmøntningen af ældreløftet er en kompliceret og tidskrævende proces, som sætter driftsorganisationerne under pres. I den forbindelse peger mange på, at der er grænser for organisationernes og medarbejdernes evne til at omsætte indsatserne til ny praksis, der reelt når borgerne. Derfor efterlyses ro, tid og opmærksomhed på at forankre de nye kompetencer og rutiner i hverdagen. De konkrete planer for denne opfølgning og konsolidering fastlægges i løbet af foråret 2015 i takt med, at der indkommer erfaringer fra de områder, der har været igennem kompetenceudviklingen. Men der mangler at blive taget stilling til, hvordan der fra 2016 og frem skal arbejdes videre med indsatserne

145 BILAG TIL SKEMAERNE Overvejelser om evaluering af ældreløftet På tværs af de gennemførte interview er det løbende drøftet, hvilke muligheder og behov for evaluering de involverede peger på i relation til ældreløftets indsatser. Konklusionen er, at der for de fleste af ældreløftets individuelle indsatser ikke opleves et behov for evalue- ring, der ligger ud over den opfølgning, som i forvejen er aftalt. Til gengæld efterspørger mange en evaluering, der kan understøtte afkastet af den store investering, der er gjort i personalets kompetencer på demensområdet. Formålet skulle være at skabe et nuanceret og validt billede af udbytte, udfordringer og opmærksomhedspunkter. Undersøgelsesspørgsmålene for en sådan evaluering kunne bl.a. være: Hvordan og til hvad anvendes de nye kompetencer i praksis? Hvilken betydning har de i det daglige arbejde? Hvilke roller får blomstringsfacilitatorerne, og hvilke behov er der for at understøtte deres funktion? I hvilket omfang lykkes det at bevare det momentum og den fælles involvering i arbejdet med blomstring, som er etableret via undervisningsforløbene? Oplever den brede kreds af medarbejdere, borgere og pårørende de samme positive effekter, som er afdækket/forventes af deltagerne i erfaringsopsamlingen?

146 BILAG TIL SKEMAERNE Litteratur 1) Kitwood Tom (1999) En revurdering af demens - personen kommer i første række. Frederikshavn: Dafolo. 2) Miller, W. R. and Rollnick, S. (1991) Motivational interviewing: Preparing people to change addictive behavior. New York: Guilford Press,

147 BILAG TIL SKEMAERNE Bilag 1 Eksempler på anvendte interview- guides Interviewguide aftaleholdere FMK Introduktion til interviewform (optages på bånd og vi anvender citater i anonymiseret form dvs. tilstræbt anonymitet). Præsentation af interviewer og referent. Undersøgelsen er baseret på interview med ledere, medarbejdere og borgere/pårørende Formålet er: Status og overblik til jer/ledelsen af ældre- og sundhedsområdet og det politiske niveau Hvor er der evt. udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed Hvad kan og hvad bør evalueres og hvordan kan dette gøres. Spørgsmål til undersøgelsen/interviewet? Jeres opgaver og rolle Præsentation + beskriv kort jeres roller og opgaver i forhold til ældreløftet. Hvordan koordinerer I på tværs af ældre- og sundhedsområdet? Hvor og hvordan følger I op på udmøntningen af indsatserne? Forankring af ældreløftet på tværs af ældre- og sundhedsområdet bliver enkelte steder i erfaringsopsamlingerne nævnt som udfordring, hvad tænker I om det? Ledelsens rolle og implementering Hvad har I brug for fra topledelsen? I hvilket omfang bliver jeres behov imødekommet? Har der været udfordringer, som topledelsen har været nødt til at gå ind i? Hvad efterspørger den øverste ledelse fra jer? Oplever I andre barrierer i forhold til udmøntningen af indsatsområderne under ældrepuljen? Har i overblik over igangsatte indsatser og aktiviteter? Er det en udfordring? (lidt svært for os at få overblik mange overlap i beskrivelserne af de forskellige indsatser) Hvordan koordinerer I igangsatte indsatser og aktiviteter? Resultater Kan I komme med eksempler på, hvordan I på baggrund af ældreløftet får løst ting på nye måder for borgere?

148 BILAG TIL SKEMAERNE Kan I komme med eksempler på, hvordan der skabes synergi på tværs af indsatserne i ældreløftet? Eksempler på hvordan der opnås synergi mellem ældreløftet og øvrige områder i kommunen? De specifikke indsatser Terapeuter i hjemmeplejen/øget anvendelse af velfærdsteknologi i hjemmeplejen Hvor mange terapeuter i hvor mange timer er der tale om? Kan I beskrive terapeuternes arbejdsopgaver vedrørende den nye robotkørestol (udviklingsprojekt)og installeringen af skyllebræt? Er der en udfordring med at holde fokus på anvendelse af skyllebræt? Hvad skal man være opmærksom på, hvis indsatsen skulle udvides til andre plejehjem? Andre opgaver for terapeuterne: Relateret til den motiverende samtale/øvrige indsatser i ældreløftet? Samarbejde mellem sygehus, kommune og patient omkring genoptræning? Intensiveret genoptræning på Bakkegården Indfrier indsatsen målet om genoptræning syv dage om ugen? Oplever I det har en positiv effekt for brugernes funktionsniveau, og hvordan har brugerne taget imod tilbuddet? Fortsætter tilbuddet formentlig ja? Virker meget godt eller noget at tilføje? Har I data, der underbygger ovenstående? Fx samlet antal borgere der har fået tilbuddet? Opgørelser over deres funktionsniveau? Tanker omkring evaluering af resultater? Træningstilbud til tidligt udredte med demens Ifølge jeres erfaringsopsamlinger er der kun to deltagere. Har det været svært at finde borgere? I har, ifølge erfaringsopsamlingen, søgt om lov til at ændre til vedligeholdende træning, er det kommet på plads? Andet at tilføje i den forbindelse? Fremadrettet læring? Individuelle træningstilbud til demente i eget hjem Kan I beskrive jeres erfaringer med dette tilbud? Hvor mange er i fast forløb? Hvem henviser til tilbuddet? Forventer I at komme op på 35 forløb i løbet af 2015? Konkrete eksempler på effekter?

149 BILAG TIL SKEMAERNE Ellers noget at tilføje? Etablering af ældrecafeer uden visitation Hvor mange borgere deltagere til hver enkelt cafe? Det fremgår af erfaringsopsamlingen, at Nørre Lyndelse og Ringe har meget få borgere hvor mange er det? Hvad skal der til, for at det er værd at fortsætte med tilbuddet i de byer? Hvad skulle i givet fald ændre på fremmødet? Brugerbetalig på maden som barriere er det en anbefaling at fjerne denne? Hvad så med transport? Ansættelse af ældrekonsulent forebyggende hjemmebesøg Indgår vedkommende i et team med de andre konsulenter? Er der nok opgaver? Udfordringer/erfaringer i forhold til at identificere særlige risikogrupper samt at besøge disse i alderen år? Ernæringsscreening og ansættelse af en yderligere diætist til at følge op på borgere med dårlig ernæringstilstand Hvad er status? - Er der udviklet nye procedurer, og er der lagt plan for kompetenceudvikling? Er der en eller to nye ernæringskonsulenter? En der skal følge op på borgere, som iden- tificeres, og en der er involveret i kompetenceudvikling og sparring eller? Det er nævnt i erfaringsopsamlingen, at der er udfordringer med at arbejde på tværs af fagsekretariater. Der står bl.a., at der er forskellige mål og mange processer i gang hvad ligger der i det? Tanker i forhold til implementering noget vi skal tage med videre? Er der udfordringer i forhold til at have overblik? Forebyggelse af tryksår Generel kompetenceudvikling Hvor langt er I med processen? - I procesbeskrivelsen står der, at I skal udvikle fælles procedure for risikoscoring, og fælles handleveje for borgere i risiko for at udvikle tryksår. Kompetenceudvikling af 90 nøglepersoner. Undervisning af 800 personaler i de nye procedurer for risikoscoring og sikring af handleveje for borgere i risikogruppe. Har I gennemført det? Hvad er de fremadrettede planer? Det specifikke tryksårsprojekt Hvor langt er I i forhold til at gennemføre projektet? Er der udfordringer i den forbindelse?

150 BILAG TIL SKEMAERNE Ellers noget vi bør tage med videre i erfaringsopsamlingen omkring tryksårsprojektet? I erfaringsopsamlingen står der: projektet er funderet i Sundhed- og Handikap, men indsatsen ligger primært i Pleje og omsorg, primært på ledelsesplan. Kan I uddybe, hvad der ligger i den formulering? Demens: Ansættelse af plejepersonale i ydertimerne på plejehjem Er medarbejderne ansat, og hvordan arbejder de? Hvordan sikrer I, at de ekstra ressourcer målrettes aktiviteter med demente/at de ikke bare bliver en generel opnormering af personalet? Udfordringer ud over at det har skullet gå hurtigt med at rekruttere? Uddybning af oplevede positive effekter herunder samspil mellem indsatser Andet at tilføje? Yderligere en demenskoordinator Ser ud til demenskoordinator har nok at lave en del af team? Matcher koordinatorens opgaver de øvrige demenskoordinatorers opgaver? Ellers noget at tilføje om demenskoordinator? Kompetenceudvikling demens og den motiverende samtale Har I selv været på kursus? Hvordan oplever I udbyttet af de uddannelser, der er oprettet? Hvor tilfredse er deltagerne med undervisningen? Er der opgørelser, vi kan referere til i erfaringsopsamlingen? Hvad ligger der i formuleringen fælles koordinering og langsigtet planlægning på ledel- sesniveau? Kommer I i mål med at sende alle på kursus i løbet af 2015? Hvilke muligheder er der for at anvende nye kompetencer efter kurset? Er det noget, I har tænkt på/arbejdet med? Hvad ligger der i formuleringen: fortløbende opfølgning på implementeringen af de nye kompetencer? Hvem, hvad, hvordan? Hvilke effekter oplever I af kompetenceudviklingen? Kan I give konkrete eksempler? Kulturforandring i forhold til demens- og hjerneskadeområdet Planer for evaluering? Afsluttende spørgsmål Synes I, der er noget, vi mangler at spørge om? Har I spørgsmål til os?

151 BILAG TIL SKEMAERNE Interviewguide: Borgerinterview Faaborg-Midtfyn Kommune Præsentation af interviewer og referent. Introduktion til interviewform (optages på bånd og vi anvender citater i anonymiseret form dvs. alt, hvad I siger, er anonymt, og vi behandler interviewet fuldt fortroligt). Formål: at hjælpe FMK til at udvikle indsatsen på ældreområdet, vi interviewer også medarbejdere og ledere fra FMK. Spørgsmål til undersøgelsen/interviewet? Præsentation af deltagere Baggrunden for at I kom i kontakt med henholdsvis forebyggelseskonsulent/demenskoordinator Indgang Hvordan kom I i kontakt med demenskoordinatoren? Hvad var gået forud for, at I kom i kontakt med ordningen? Hvad tænkte I om tilbuddet, da I blev opmærksom på det første gang? Prøv at beskrive, hvad der skete på det første møde med demenskoordinatoren. Hvad blev drøftet? Hvad blev foreslået? Hvad blev gjort? Hvor meget kontakt har I ellers haft med demenskoordinatoren, og hvad er der sket i den forbindelse? Eksempler på hvordan I er blevet hjulpet? Hvad har I været mest glade for ved kontakten? Er der noget, I gerne ville have hjælp til, som jeres kontakter ikke har kunnet hjælpe jer med? Forslag til hvordan indsatsen kan blive bedre dels den konkrete og dels generelt? Afsluttende spørgsmål Synes I, der er noget, vi mangler at spørge om andet I gerne vil fortælle? Har I spørgsmål til os?

152 BILAG TIL SKEMAERNE

153 BILAG TIL SKEMAERNE