(Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER - Hvordan det? HENRIK - Jeres far er kommet hjem. LEANDER - Hvordan ved du det? HENRIK - Det ved jeg bare. LEANDER - Er der nogen, der har set ham? HENRIK - Jeg har selv set ham med mine egne øjne. Jeg har aldrig set så fælt et syn. Da jeg var ude i et ærinde for jer, fik jeg at vide, at han var nede ved toldboden. Jeg ville ikke tro det, men jeg løb straks derned. Og der så jeg ham ganske livagtig i hans egne rejseklæder. (Octavius falder drukken om på gulvet). LEANDER - Hvad gør vi nu Henrik? HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. LEANDER - Vi må vække Octavius. Han ligger der og snorker på gulvet. Hej mester. Vågn op! OCTAVIUS - Jeg er jo vågen. Hvorfor giver I mig ikke noget at drikke. I sultne hunde, der lader en mand ligge og tørste ihjel. HENRIK - Herren må hellere sige drikke sig ihjel. OCTAVIUS - Det er vel altid bedre at drikke sig ihjel end at tørste ihjel. LEANDER - Hej hej. Op med dig. Min far er kommet. OCTAVIUS - (synger) Og gid at det må gå ham vel, må gå ham vel LEANDER - Hør nu efter. Rejs dig op. Min far er kommet. OCTAVIUS - Sig til ham, at han skal rejse bort igen. Hvad har han at lave her?
LEANDER - For pokker da. Hvis nu han kommer. Slæb ham nu ind. (De slæber ham ind). OCTAVIUS - Hej, hej! Giv mig en natpotte. Hvis I ikke snart giver mig en natpotte, så er I nogle lede natpotter. LEANDER - Ak, jeg elendige menneske! HENRIK - Bare rolig herre. Jeg vil se, om jeg kan redde os. LEANDER - Hvordan skulle du dog kunne redde os? HENRIK - Hold nu bare mund og gør som jeg siger. LEANDER - Hvad skal jeg gøre? HENRIK - I skal bare gå ind og forholde jer ganske stille. Så det ser ud, som om huset er helt tomt. Og hvis den gamle banker på porten, så er der ingen, der svarer. LEANDER - Det skal jeg nok. HENRIK - Se nu at komme ind, og giv mig hovednøglen. Scene 7 (Henrik, gemmer sig. Jeronimus i rejseklæder). HENRIK - Nu må jeg se, om jeg kan tage den gamle ved næsen. JERONIMUS - Det er dog dejligt at se sin fædrene by og mit hus igen. Jeg skal aldrig i mit liv begive mig ud på havet igen. HENRIK - (sagte) Og jeg skal aldrig tilgive havet, at det tillod dig at komme hel og holden tilbage. JERONIMUS - Jeg er vis på, at min søn og mine husfolk vil byde mig velkommen. HENRIK - Enhver der havde fortalt os, at du var død, havde været mere velkommen. JERONIMUS - Men hvad er det? Porten er jo lukket. Hej! Luk op! (Han banker). HENRIK - (frem) Hvem er det, der vil ind i vores hus? JERONIMUS - Der ser jeg jo min tjener, Henrik. HENRIK - Og der ser jeg min herre, Jeronimus. Ak, jeg glæder mig ved herrens lykkelige tilbagekomst. Hvordan står det til med jeres sundhed herre?
JERONIMUS - Godt nok. Men hvordan er det fat med jer? HENRIK - Hvad mener herren? JERONIMUS - Det er nu noget mærkeligt, at alle har forladt huset, og at der ikke er nogen, der kan åbne døren eller svare, når man banker på. Nu har jeg stået så længe foran den, at jeg er blevet helt øm i begge mine ben. HENRIK - (spiller forskrækket) Har herren rørt ved døren? JERONIMUS - Hvorfor skulle jeg ikke røre ved den. Jeg har banket på den, så det er helt mærkeligt, den ikke er gået i stykker. HENRIK - Jamen har herren virkelig rørt ved døren? JERONIMUS - Jeg siger dig jo. Jeg har ikke alene rørt den. Jeg har banket på af alle kræfter. HENRIK - Ak Ak. Hvilke stor ulykke! JERONIMUS - Hvad pokker skal det betyde? Hvad skal det sige? HENRIK - Der venter os en stor ulykke. JERONIMUS - Hvordan det? Hvad skal det sige? HENRIK - Jeg tør slet ikke sige det. Alene det, at der er sket en stor ulykke. JERONIMUS - En ulykke? At banke på sin egen dør? HENRIK - Gå væk fra huset, herre. Væk fra huset og tag flugten. For hvis nu at Men har herren virkelig rørt ved porten? JERONIMUS - Jeg tror fyren er blevet skrupskør. Hvordan skulle jeg kunne banke på døren uden at røre ved den? HENRIK - I har styrtet os i stor ulykke. JERONIMUS - Hvem har jeg styrtet i ulykke? HENRIK - Jer selv. Og hele familien. JERONIMUS - Gid du må få en ulykke med dine spådomme. HENRIK - Der er blevet begået en misgerning, som aldrig kan forsones. Men har herren virkelig rørt ved døren? JERONIMUS - Jeg skal dreje halsen om på dig, hvis du ikke snart siger mig, hvad det er for en misgerning.
HENRIK - I de sidste syv måneder er der ikke en sjæl, der har sat foden indenfor døren. Og ingen har dristet sig til så meget som at røre ved porten. JERONIMUS - Jamen sig mig dog hvorfor! HENRIK - Ja, jeg tør sige, at ikke engang præsten selv har turdet driste sig til det. JERONIMUS - Gid du får pokker med din hr. præst. Det er ikke ham jeg spørger om. Jeg vil bare vide, hvad jeg har gjort forkert, og hvorfor der ikke har været nogen i huset i syv måneder. HENRIK - Vi må først se os om, om der ikke er nogen, der kan høre, hvad vi siger. JERONIMUS - Her er jo slet ingen. Tal frit frem. HENRIK - Nu skal jeg fortælle hele historien. Men er det virkelig sandt, at herren har rørt ved porten? JERONIMUS - (truende med stokken) Nej. Nu kan jeg ikke mere. Din hund står her og... HENRIK - Ja ja herre. Nu kommer det Det hus her er besmittet. JERONIMUS - Med pest? HENRIK - Ak, gid det bare var pest. Nej herre. Det er ti gange værre. Før huset blev solgt, blev der begået et mord. Og det er det, der nu truer os. JERONIMUS - Hvordan er det dog sket? HENRIK - Det er et mord, der er begået her i huset på en fremmed mand, og forbryderen er uden tvivl ham der har solgt huset til herren. JERONIMUS - Hvad siger du? HENRIK - Og efter at han har plyndret det døde legeme, har han begravet det hemmeligt i huset. JERONIMUS - Men hvordan har I fået den historie at vide? HENRIK - Det skal jeg nok forklare. Hr. Leander havde engang spist ude i byen. Da han kom hjem, gik vi alle i seng, men vi var næppe kommet til hvile, før vi hørte hr. Leander skrige højt. JERONIMUS - Min søn, siger du? HENRIK - Ja. Leander. Men hør nu bare videre. Da vi kom ind i hans sovekammer for at høre, hvad der var på færde, sagde han, at en dødning var kommet til ham, mens han sov.
JERONIMUS - I søvne, siger du? Ikke andet? Hvad er det for noget narreri. Jeg har så tit set både dig og andre spøgelser i søvne på min rejse. Men så snart jeg vågnede, mærkede jeg, at det var en drøm. HENRIK - Jeg kan nok mærke at herren har lært at vakle i sin tro i udlandet. Sådan går det tit med de forbandede udlandsrejser.