Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUF Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf-enkeltfag Samfundsfag C Marie-Louise Schwitter Christensen Hold 690f hf-e samfundsfag turbohold Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Hvorfor mener de det? Ideologier, partier og vælgere Hvem bestemmer? Demokrati, magt og politisk system Det danske velfærdssamfund velfærd fra vugge til grav Identitetsdannelse, socialisation og levevilkår Side 1 af 6
Forsiden Titel 1 Hvorfor mener de det? Ideologier, partier og vælgere Jacobsen, Benny m.fl.: Liv i Danmark kapitel 3 s.42-56 Hansen, Lise m.fl.: Hvorfor mener de det? En introduktion til de politiske ideologier, s.10-15 +s.40-46 +s.54-62 + s.81-88 + s.114-117 Skov, Oliver B.m.fl.: B-bogen s.96-108 Supplerende materiale: Social baggrund afgør igen partivalg, Politiken 20.06.11 Liberalisme kort og godt, Fredericia Dagblad 27.06.11 De liberale fornyer, Jyllandsposten 17.10.11 Statsministerens nytårstale Partiernes hjemmesider og valgvideoer, folketinget.dk, google-søgning Minifilm fra filmstriben og youtube Samfundsstatistik 2011 Forsiden Projekt: Gruppeprojekter om de danske partier forskelligt materiale fra internettet. Mundtlig fremlæggelse og opponering. 48 lektioner á 25 minutter Fokus har ligget på at vække den samfundsfaglige interesse samt introducere til fagets politologiske kerneområder. Der har især været fokus på mundtlig fremstilling, herunder kursistoplæg. Introduktion til og træning af de taksonomiske niveauer med henblik på eksamen og faglig argumentationsevne. Der har været fokus på forståelse for forskellige ideologiske tilgange til samfundet og den udvikling, de danske partier har været igennem med henblik på, hvor dansk politik er i dag. Arbejdsformen har især bestået af en blanding mellem almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Ydermere har kursisterne set små filmklip om forskellige ideologier og partier samt om valgkamp.. Forløbet er blevet startet op med et brainstormforløb Holdet er ydermere blevet undervist ud fra en CL-struktur, hvor forskellige CL øvelser har indgået i undervisningen. Kursisterne har også på skift holdt mundtlige oplæg om forskellige aktuelle politiske nyheder. Side 2 af 6
Forsiden Titel 2 Hvem bestemmer? Demokrati, magt og politisk system Jacobsen, Benny m.fl.: Liv i Danmark kapitel 4 + 5, s-57-86 Skov, Oliver Boserup: B-Bogen s.19-28 + 64-68 Supplerende: Elitens demokrati, Fyns Stiftstidende 13.09.11 Hovsa, grundloven mangler ordet demokrati Regeringen lynbehandler lovgivning, Politiken 20.11.10 Kanon skal oplære ny generation, Ritzau 12.03.08 Hård kritik af ultrakorte høringsfrister, Altinget.dk 02.06.10 Opgør mellem embedsmænd og spindoktorer, Ritzau 24.11.11 Farvel til den fjerde statsmagt, Jyllandsposten 11.02.12 Diverse tv-klip Grundloven MBU s publikation om demokratikanon, uvm.dk Kongekabale film om det politiske spil, mediernes magt og spindoktorer Samfundsstatistik 2011 54 lektioner á 25 minutter Fokus har ligget på at give kursisterne indsigt i det danske politiske system samt forskellige holdninger til og opfatter af demokrati og magt. Formålet har været at forstå de problemstillinger, der følger med ved at være et demokratisk land, og hvordan magt hurtigt kan misbruges. Der har endvidere været fokus på mediernes rolle i forbindelse med formel og reel magt. Herudover har der været fokus på træning af mundtlighed og argumentationsevner, de taksonomiske niveauer, træning af statistiklæsning samt diskussionsevne. Arbejdsformen har især bestået af en blanding mellem almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Ydermere har kursisterne set små filmklip Forløbet er blevet startet op med et brainstormforløb. Ydermere har eleverne på skift fremlagt siden sidst (kort oplæg om de vigtigste politiske nyheder siden sidst vi sås). Side 3 af 6
Titel 3 Det danske velfærdssamfund velfærd fra vugge til grav Jacobsen, Benny m.fl.: Liv i Danmark kapitel 6, s.87-123 Skov, Oliver Boserup m.fl.: B-bogen s.169-178 + 185-194 Supplerende: Hver tredje blå vælger ønsker mere velfærd, Ritzau 13.09.11 Maksimalstaten og minimalstaten, Information 09.11.11 Farewellness?, Jyllandsposten 06.03.11 Vi skal selv betale mere af vores velfærd, Ritzau 20.07.10 Det økonomiske kredsløb Samfundsstatistik 2011 Diverse internetsider Minifilm fra Filmstriben og Youtube om velfærdsfinansiering Danskernes akademi: velfærdsstatens historie Film: Sicko - om det amerikanske velfærdssystem Projekt: Miniprojekt om sociale ydelser i Danmark, hvor kursisterne har valgt en social ydelse at beskæftige sig med, fundet relevant info om ydelsen samt fundet en case, der alt sammen er blevet fremlagt og diskuteret for/med resten af holdet. 42 lektioner á 25 minutter Fokus på at opnå forståelse for velfærdsstatens nuværende og fremtidige situation i forbindelse med de konkrete prioriteringsproblemer, der gør sig gældende. Forløbet har endvidere haft et komparativt element i at sammenligne velfærdsmodeller på tværs af lande, samt et internationalt perspektiv i form af fokus på EU's og globaliseringens påvirkning af den danske velfærdsstat. Træning af den økonomiske del af samfundsfaget og skabe sammenhæng mellem økonomiske og sociale problemstillinger. Det økonomiske kredsløb, styringsinstrumenter og andre økonomiske faglige mål er indgået i dette forløb. Fokus på mundtlighed og skriftlig fremstilling. Oplæg fra ppp samt skriftlighed i form af skriftlig hjemmeopgave om velfærdsstaten. Træning af mundtlig fremstilling og argumentationsevne i forbindelse med siden sidst -oplæggende Træning af de taksonomiske niveauer, Træning af statistiklæsning Introduktion til forskellige samfundsfaglige metoder og empiriindsamling. Arbejdsformen har især bestået af en blanding mellem almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, projektudformning og fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Side 4 af 6
Ydermere har kursisterne set små filmklip om finansiering af velfærdsstaten og om velfærdsstatens historie og fremtid. Internettet er ligeledes blevet brugt i forbindelse med undersøgelse af sociale ydelser. Forløbet er blevet startet op med et brainstormforløb og afsluttet med en skriftlig test, som kursisterne har besvaret i timen og derhjemme og afleveret elektronisk. Ydermere har eleverne på skift fremlagt siden sidst (kort oplæg om de vigtigste politiske nyheder siden sidst vi sås). Ydermere er kursisterne blevet undervist ud fra undervisningsmaterialet fra KIEmodellen (forskellige rollekort, billedkort, idestafetter m.m.) Forsiden Titel 4 Identitetsdannelse, socialisation og levevilkår Morten Hansen Thorndal, 2008: Sociologi ABC s.10-38 + s.56-63 Liv i Danmark kap. 2, s.25-41 Supplerende: Internettet skaber de unges identitet Familiens opbrud øger krav til forældre Den moderne familie er under pres Familien lever og har det godt Vi kan, hvad vi vil, og andre illusioner, Weekendavisen 13.01.12 Citathistorie fra Kristeligt Dagblad: Foreningsdanmark er i fremgang, Ritzau 11.01.11 Verdens lykkeligste folk, Emilia van Hauen, Danskernes akademi Facebookøvelse Personlighedstest Diverse mini-tv-klip 36 lektioner á 25 minutter Opnå kendskab til den sociologiske del af samfundsfaget. Træning af mundtlighed og argumentationsevne. Træning af sociologiske begreber. Forløbet har endvidere haft det sigte at give kursisterne et overblik over samfundsændringerne siden landbrugssamfundet til at give bedre forståelse af den moderne identitetsdannelse og i denne forbindelse påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre. Undervisningen har bestået af tavlegennemgang, mundtligt og skriftligt gruppearbejde, individuel læsning og skrivning, CL-øvelser, brainstorm, filmvisning, debatoplæg, fælles diskussion og eksamenstræning. Kursisterne har endvidere lavet forskellige interviewøvelser, både for at lære at bruge de forskellige sociologiske begreber samt at få kendskab til kvalitativ metode. Side 5 af 6
Side 6 af 6