SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER



Relaterede dokumenter
SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-

Figur 1 Figur 2 Figur 3. Figur 4 Figur 5 Figur 6

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Figur 1 Figur 2 Figur 3

Egå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra

Yachtskippereksamen af 3. grad

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Kort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER

Fulde navn: NAVIGATION II

Egå sejlklub. 8. Aften. Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage aften

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3

Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul

Yachtskipper 3 kursus

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

6 deltagere pr censor.

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften

Kong Frederik IXs Bro

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven. Version: 14 / 2014 FACITLISTEN

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 VAGTTJENESTE

Opgaver til kort 152

Fulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den?

Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 SØRET

Kronprins Frederiks Bro

Prøvekrav for speedbådsprøven

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Version 1.0 Dato: 27. juni 2013

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

Navigation & søvejsregler, lektion 6-3. Synopsis - søvejsregler. Almindelige bestemmelser. Søvejsregler

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften

For at indstille sig til Yacthskipper Y-3 prøven skal man have bestået og dokumenteret følgende punkter og redegøre for sin civile myndighedsstatus.

Løgstør Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Uddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis. Danish Yacht Union DYU. Dato: 24 april 2018

Prøvekrav for navigatører

Fiskeskib VESTERVIG Forlis efter kollision med fiskeskib ZENTENE 25. februar 2003

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget København Ø Tlf

Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

UKLASSIFICERET FAGPLAN

A. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer.

Duelighedsbevis i sejlads

Prøvekrav: Duelighedsprøve leveret af Duelighedsklubben.

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE

Karrebæksminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

Egernsundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

12 deltagere pr censor.

Transkript:

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv 2/00 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag A24 med "billeder" af skibslys. 1. De er fører af et maskindrevet skib A, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 120, da De 130 om bagbord får øje på skibslys som vist i bilag A24, ramme 1. Alle lys tilhører skibet B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? c) Hvordan vil De i skibet A forholde Dem, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Side 1 af 11

d) Hvilket tågesignal skal skibet A afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? e) Hvilket tågesignal skal skibet B afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? f) Hvilket signal skal skibet B vise om dagen i stedet for de i ramme 1 viste lys? 2: De er fører af et sejlskib C, der om natten for sejl i rum sø i klart vejr styrer 300 for en let vind fra SW, da De 100 om bagbord får øje på skibslys som vist i bilag A24, ramme 2. Lyset tilhører skibet D. a) Hvad fortæller det i ramme 2 viste lys om skibet D? b) Hvordan skal De i skibet C forholde Dem, når det ved gentagne pejlinger viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og D? Side 2 af 11

Vinden aftager og drejer, således at De beslutter Dem til uden at nedtage sejlene også at gå frem ved hjælp af motor. c) Hvilke ændringer skal De i den forbindelse foretage med hensyn til skibslys og signalfigurer? d) Hvilket tågesignal skal De afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed, når skibet fremdrives ved både sejl og motor? 3. Senere på natten i rum sø i klart vejr, mens skibet C styrer 300 og fortsat fremdrives ved både sejl og motor, får de 40 om bagbord øje på skibslys som vist i bilag A24, ramme 2 (samme som i forrige opgave). Lyset tilhører nu skibet E. Hvordan vil De i skibet C forholde Dem, når det ved gentagne pejlinger viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og E? Side 3 af 11

Side 4 af 11

4. Hvilke lydsignaler skal et skib på 12 m eller derover i længde afgive, når det ligger til ankers i usigtbart vejr? 5. I et snævert løb ønsker De at overhale et andet skib ved at passere dette på dets bagbord side. a) Hvilket lydsignal skal De anvende for at tilkendegive, at De ønsker at udføre passagen? b) Hvorledes skal det skib, som De ønsker at passere, forholde sig for at tilkendegive, at passagen skønnes at kunne gennemføres uden fare? 6. De fleste lande har et sæt af nationale regler, der bl.a. beskriver, hvordan man skal forholde sig i landets havne. Hvilken hovedregel gælder for vigepligt ind og ud af en dansk havn, hvis der ikke udtrykkeligt er anført en særlig regel for havnen? Side 5 af 11

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2-2/00 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1. Hvad vil det sige, at en genstand a) er tværs? b) passeres? 2. Affarende sted er 30 16'3 N 11 24'2 W og påkommende sted er 17 21'0 N 39 44'6 W. a) Angiv breddeforandringen. b) Angiv længdeforandringen. 3. To objekter skal krydspejles for at bestemme et observeret sted. Det ene objekt skønnes at befinde sig 6 om bb., og det andet befinder sig 85 om stb. Hvilket af objekterne skal normalt pejles først? Svaret skal begrundes. 4. I sideafmærkningssystemet skelnes der mellem indgående og udgående. Hvorledes skal en grøn bøje passeres, når man er for udgående i et løb? Side 6 af 11

5. Hvilken forkortelse i et søkort angiver, at en rød bøje i sideafmærkningssystemet blinker 3 gruppeblink hvert 10. sekund? 6. Angiv bøjens og lysrefleksbånds farver for et E.-sømærke i kompasafmærkningssystemet. 7a) Med hvilken type farvandsafmærkning afmærkes midtlinien i en anbefalet rute? b) Hvilken topbetegnelse, fyrkarakter og lysrefleksbånd har det i spørgsmål a) nævnte sømærke? 8. Ved passage af en bøje i en rute aflæses loggen til 71,8. Sejlet distance til næste bøje er udtaget til 16,4 sm. Logkorrektionen er 14%. Ved hvilken logvisning må næste bøje forventes at passeres? 9. Hvorledes angives strømmen i navigation? 10. Til hvilket niveau angives vanddybden i danske søkort over farvandsområder inden for Skagen? Side 7 af 11

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør - 2/00 SØRET Hjælpemidler: "Uddrag af danske søfartslove" (for fritidssejlere). 1. Et fritidsfartøj ombygges, og i den forbindelse bliver et hidtil "lukket rum" nu "åbent". Er målebrevet stadig gyldigt? (Svaret skal begrundes). 2. Et fritidsfartøj på 26 BT med fremdrivningsmaskineri på 220 kw skal sejle i indre danske farvande og i Østersøen. Hvilke krav stilles til besætningens uddannelse og kvalifikationer? 3. Hvilket affald kan lovligt udtømmes fra et fritidsfartøj i Østersøen? 4. Et skib på 15 BT, der har været anvendt erhvervsmæssigt, er optaget i Skibsregistret. Skibet sælges til en ny ejer, som vil anvende skibet til privat fritidsfartøj i international fart. Kan skibet ved denne lejlighed optages i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) eller i Fartøjsfortegnelsen? 5. I forbindelse med udstedelse af nationalitetsbevis skal der udføres en særlig, fysisk manipulering på en fast del af selve skibet. Hvad er det, der skal udføres? Side 8 af 11

Besvarelsen af følgende spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af evt., stk. og pkt.nr. 6. De er ejer af et fritidsfartøj på 32 tons med et fremdrivningsmaskineri på 400 kw, som kan reguleres og manøvreres fra styrepladsen. De er selv i besiddelse af bevis som Yachtskipper af 3. grad og duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. De ønsker i forbindelse med en ferie at sejle fra Løgstør gennem Limfjorden nord om Skotland til Cork i Irland. Deres veninde, som er i besiddelse af duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere og duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere, ansættes som styrmand. Deres kollega og dennes veninde ansættes som henholdsvis kok og gast med fratrædelse i Løgstør ved hjemkomst fra ferieturen. a) Vil gældende lovkrav med hensyn til besætningens uddannelse og kvalifikationer være opfyldt for den påtænkte ferierejse? På rejsen gøres der ophold i Lock Ewe i Skotland for proviantering. Mens De og styrmanden tager på sightseeing, har kokken og gasten fået besked på at proviantere hos en nærliggende købmand. Da De og styrmanden kommer tilbage, ligger skibet ikke ved den bro i lystbådehavnen, hvor De havde fortøjet det, men ligger nu i trafikhavnen. Da De kommer om bord forklarer kokken, at han på eget initiativ havde valgt at flytte skibet til trafikhavnen, hvor købmandens varebil kunne køre helt hen til skibet. Ved forhalingen var kokken kommet til at påsejle et fremmed skib, selv om gasten af al magt havde forsøgt at støde fra med fødderne. Ved påsejlingen opstod der ingen skader på Deres skib, men en "prædikestol" og et beslag på det fremmede skib var ødelagt. b) Kan De som fører og ejer pålægge kokken at refundere det af Dem kontant betalte erstatningsbeløb til det fremmede skibs ejer og de 20, De har måttet betale i havneafgift i trafikhavnen? På den videre rejse mod Cork klager gasten over, at de smerter, hun fik i ryggen ved forsøget på at afværge kollisionen i Lock Ewe, er blevet værre. Hun frygter, at skaden er alvorlig og langvarig og mener, at der kan være tale om en arbejdsskade c) Hvis der kan være tale om en arbejdsskade, skal denne skade så anmeldes? d) Hvis skaden skal anmeldes, hvilken myndighed skal den så anmeldes til, når De fuldt lovligt ikke har forsikret gasten gennem et forsikringsselskab? Umiddelbart efter ankomst til Cork bringes gasten hjulpet af kokken til hospital. Nogle timer senere kommer kokken tilbage med erklæring om, at gasten er uarbejdsdygtig på grund af en rygskade. e) Kan De på denne baggrund afskedige gasten? f) Hvilke ydelser har gasten ret til i forbindelse med afskedigelsen? Side 9 af 11

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søm-2/00 Hjælpemidler: Ingen. SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Et stålskibs bundkonstruktion med pladekøl giver normalt skibet den største del af den langskibs styrke. Beskriv kort denne bundkonstruktion. 2. Hvad forstås ved et skibs dødvægt? 3. Et sejl, der er sat rigtigt, driver skibet frem på grund af vindkraften, men det er kun en del af vindkraften, der medgår til fremdrivningen. I hvilken retning virker vindkraften på sejlet? Side 10 af 11

4. En wire består af kordeler, der er lavet af enkelttråde. Hvilken egenskab ved en wires opbygning er normalt bestemmende for wirens bøjelighed? 5. Nævn de faktorer, der har indflydelse på et rors drejevirkning, når roret drejes væk fra midterstillingen. 6. Beskriv kort opbygningen og brugen af et drivanker. 7. Hvad vil det sige, at et maskindrevet skib ligger "underdrejet", og hvordan bringes skibet til at ligge "underdrejet"? 8. Et skib ligger med dybgang 1,90 m agter og trimmet (s) er 16 cm. Beregn middeldybgangen. 9. Et stykke tovværk har en brudstyrke på 2,4 t. Hvor stor må arbejdsbelastningen maksimalt være, såfremt man ønsker en sikkerhedsfaktor på 5 overholdt? Side 11 af 11