Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1
Indhold Hvem er vi? Hvorfor udpege BNBO? Tilskudsordningen Hvad er et BNBO? Hvem bestemmer, hvad man må (ikke må) i et BNBO? Påbud, Erstatning og prisloft Frivillig aftale, køb af jord Samspil mellem BNBO, 25 m zonen og indsatsplanerne Ledelsessystemer på vandforsyninger SIDE 2
Hvem er vi? BNBO-rejseholdet er en del af Naturstyrelsen i Miljøministeriet Vi administrerer BNBO-tilskudsordningen og rejser rundt til kommuner, vandforsyninger, landbrugsorganisationer o.l. og vejleder om ordningen samt om regler indenfor grundvand og drikkevand. Rejseholdet består af ca. 6 kvinder/mænd med geologisk, juridisk eller ingeniørmæssig baggrund SIDE 3
Hvorfor udpege BNBO? For at beskytte grundvandet omkring boringen så vi kan bibeholde vandforsyningen og sikre forbrugeren godt drikkevand SIDE 4
Tilskudsordning Som led i finansloven for 2012 er der afsat 2 x 20 mio. kr. i 2012 og 2013 til en tilskudsordning til kommuners nødvendige tekniske vurderinger af behovet for boringsnære beskyttelsesområder, jf. miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1. Tilskuddet ydes til 1. nødvendige tekniske vurderinger 2. kommunens nødvendige arbejde i forbindelse med udpegning af BNBO 3. udgifter til beregning af eventuel erstatning til berørte lodsejere 4. udvikling eller videreudvikling af tekniske modeller mv. til kommuners arbejde med boringsnære beskyttelsesområder Bekendtgørelsen om tilskudsordningen trådte i kraft 1. juli 2012. SIDE 5
Hvad er et BNBO? Et område på jordoverfladen omkring en indvindingsboring, hvor der på grund af specifikke forhold vedrørende hydrogeologien, indvindingsmængden (og dermed analysefrekvensen) og aktiviteter, der forurener eller kan forurene, er behov for en konkret grundvandsbeskyttelse. Beregning af arealet og vurdering af eventuelle rådighedsindskrænkninger kan ske ud fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om boringsnære beskyttelseszoner BNBO og Naturstyrelsens vejledningsnotat af 12. december 2011 SIDE 6
Illustration af BNBO SIDE 7
Beregning af BNBO Indvinding fra 8 meter sandlag overlejret af moræneler Indvinding m3/år 20000 50000 400000 radius af BNBO meter 80 89 178 areal af BNBO hektar 2 2,5 10 Men en beregning af et areal beskytter ikke grundvandet! SIDE 8
Hvem bestemmer, hvad man må (ikke må) i et BNBO? Det gør kommunen (påbud) eller lodsejeren sammen med vandforsyningen og/eller kommunen (frivillig aftale, f.eks. dyrkningsaftale) SIDE 9
Påbud Miljøbeskyttelseslovens 24 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Kommunen skal sandsynliggøre, at der ved den pågældende brug af f.eks. pesticider, er en risiko for forurening ved nedsivning. 24 kan anvendes forebyggende, dvs. ingen grund til at afvente, at der allerede er sket en forurening, eller at grænseværdierne overskrides. Gælder for enhver forurening, ikke kun nitrat og pesticider. SIDE 10
Påbud Både landbruget, andet erhverv og private (parcelhushaver) kan pålægges rådighedsindskrænkninger jf. 24, som kan berettige en erstatning til lodsejeren. Der er tale om en regulering af lovlige aktiviteter, som derfor kræver fuldstændig erstatning. Dvs. i alt forskellen i ejendommens handelspris før og efter rådighedsindskrænkninger. Erstatningen skal sikre, at ejerens formue er intakt. SIDE 11
Erstatning ved påbud Erstatningen skal betales af de brugere af vandet, der har fordel af forbuddet eller påbuddet, dvs. vandforsyningens kunder. Det kan betyde behov for prisstigning på vandet, for at vandforsyningen kan afholde udgiften til erstatningen. Vær opmærksom på Forsyningssekretariatets krav til påbuddet, hvis vandforsyningen skal have tillæg til prisloftet. SIDE 12
Prisloftet Erstatningen skal afholdes over vandprisen, og kan anses som en driftsomkostning til miljømål i forhold til prisloftet. Det er muligt for forsyningerne at få tillæg til prisloftet for denne udgift. Krav Beslutning i kommunalbestyrelsen om, at grundvandsbeskyttelse er et miljømål Beslutningen skal være konkretiseret. F.eks. hvis påbuddet angiver, at X vandforsyning skal betale. Husk fristerne for indberetning af budgetter! 15. april året før. Vandforsyningen kan også finansiere udgiften, hvis de kan finde besparelser i det udmeldte prisloft. Dvs. uden at få det indregnet som en driftsomkostning til miljømål. SIDE 13
Klagemulighed Erstatning fastsættes som udgangspunkt efter forhandling med lodsejeren. Er der ikke enighed, skal spørgsmålet indbringes for taksationsmyndighederne. Taksationsmyndigheden afgør erstatningens størrelse. Taksationsmyndighedernes afgørelse kan indbringes for domstolene. Natur- og Miljøklagenævnet er klageinstans for indholdet af påbuddet. Kan forsyningen klage? SIDE 14
Frivillig aftale (f.eks. dyrkningsaftale) Frivillige aftaler mellem lodsejeren og vandforsyningen indgås på privatretslige vilkår. Vær omhyggelig ved formulering af aftalen! Der bør tilføjes vilkår om tilsyn og håndhævelse i aftalerne. Ellers er der ingen mulighed for nemt at holde styr på aftalen. SIDE 15
Kan vandforsyningen købe BNBO-arealer? Vandforsyninger ikke omfattet af vandsektorloven VFL s 52 a:. Herudover kan indregnes udgifter til beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende beskyttelse ud over den offentlige beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Vandforsyninger omfattet af vandsektorloven Køb - Som det er i dag kan køb af jord ikke afskrives og dermed kan vandforsyningen ikke få tillæg til prisloftet som følge af jordkøb Vandforsyningen kan købe jord, hvis forsyningen kan finansiere udgiften via besparelser i det udmeldte prisloft. Forpagtning - Det er en årlig driftsomkostning. Naturstyrelsen er ikke bekendt med sager på området. SIDE 16
Samspil mellem BNBO og 25 m zonen 25 m zonen var en del af Grøn Vækst-lovforslaget, og trådte i kraft sommeren 2011. Zonen indebærer, at der i en radius på 25 m omkring indvindingsboringer til almene vandforsyninger ikke må Gødskes dyrkes anvendes pesticider SIDE 17
25 m zonen Miljøbeskyttelseslovens 21 b 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Stk.2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter 24, stk. 1, har udstedt et påbud eller nedlagt et forbud, som er gældende længere væk end 10 m fra vandindvindingsanlægget, og som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning som efter stk. 1. SIDE 18
25 m zonen - godtgørelse for 25 m zonen Standardiseret godtgørelse 429 kr. pr. boring før skat! Lodsejer skal ansøge vandforsyning om udbetaling af godtgørelsen senest den 1. september for godtgørelse det pågældende år. Lovændring 2012? Miljøministeren fremsætter et lovforslag i oktober, vedrørende godtgørelse for 25 m zonen i de tilfælde, hvor forsyningen har købt fredningsbæltet. Godtgørelse vil skulle gives til den lodsejer, der ejer størstedelen af ejendommen omkring fredningsbæltet Husk: stadig kun et lovforslag SIDE 19
Indsatsplanlægning Kommunen har mulighed for at give påbud om rådighedsindskrænkninger på baggrund af 26 a. Betingelser: Vedtaget indsatsplan Forgæves forsøg på aftale med lodsejeren Erhvervsmæssig brug af ejendommen Hvor kan der pålægges rådighedsindskrænkninger? Landbrug Andet erhverv Parcelhushaver? SIDE 20
Indsatsplanlægning 26 a kan udelukkende benyttes ved forureninger med - Nitrat - Pesticider Intet andet! Til gengæld kan 26 a benyttes i hele området, hvor der er vedtaget en indsatsplan (dvs. uafhængigt af BNBO), også hvor indsatsplanen kun vedrører nitrat. Lodsejer skal have fuldstændig erstatning. Bemærk! Vejledning om indsatsplaner er under udarbejdelse SIDE 21
Ledelsessystemer på vandforsyninger SIDE 22
Tak for ordet SIDE 23