Tilbagetrækning af LØNSTRUP KLINT

Tilbagetrækning af LØNSTRUP KLINT Kristian Rosborg Larsen Lars Schüsler Majken Primdal Bengtson Rasmus Thorup Juul Jensen Sophie Martine Bukholdt Andersen Geografi 3. semester 2013/14 Aalborg Universitet

Forsidebillede: Eget foto fra december 2013

Titel: Tilbagetrækning af Lønstrup Klint Tema: Kystsikring Projektperiode: P3 (13/9-13-8/1-14) Projektgruppe: GEO3-4 Deltagere: Kristian Rosborg Larsen Lars Schüsler Majken Primdal Bengtson Rasmus Thorup Juul Jensen Sophie Martine Bukholdt Andersen Vejleder: Torben Larsen Oplagstal: 7 Sideantal: 65 Bilagsantal og -art: 1 s. bilag Afsluttet: 8/1-14 Synopsis: I dette projekt er kystlinjens tilbagetrækning omkring den nordvestjyske by Lønstrup undersøgt. Herunder undersøges tre lokaliteter: Den kystsikrede lokalitet ved Lønstrup by samt strækninger henholdsvis syd og nord for kystsikringen. Ved inddragelse af empiriske data fra en felttur til området er det muligt estimere, hvor stor en volumendel af Lønstrup Klint der indeholder henholdsvis sand og silt/ler. Dette er estimeret ved at foretage en kornstørrelsesanalyse af de indsamlede prøver fra feltturen. Ved at bruge denne volumenfordeling samt tal for den kystnære sandtransport er det herefter muligt at beregne kystens tilbagetrækningsrate; hvor langt kysten trækker sig tilbage pr. år. Disse er endvidere brugt i konstruktionen af GIS-kort. Værdierne af disse tilbagetrækningsrater stemmer fint overens med værdier i sekundær litteratur, dog kan der argumenteres for, at de burde være større end først antaget.

Forord Dette projekt er udarbejdet af gruppe GEO3-4, 3. semesters geografistuderende på Aalborg Universitet i efteråret 2013. Projektet er udarbejdet under vejledning af Torben Larsen. Det overordnede tema for projektet er Landskabet dynamik og processer. Gruppen retter tak til ph-d. studerende Gitte Lyng Grønbech for hjælp til beregninger i resultatbehandlingen og Anette Næslund Pedersen for generel hjælp i laboratoriet. Der er igennem projektet anvendt Harvardmetoden til kildehenvendelser, så teksten refererer til kilden ved (Efternavn år), og ved citater er tilføjet et sidetal. Litteraturlisten er opstillet efter forfatternavn og årstal. Projektet er inddelt i kontinuerte nummererede afsnit, således at når der henvises til andre afsnit, gøres dette med afsnittes nummer (x.y.z). Samme metode gælder ved figurer, billeder og tabeller. Alle figurer er nummereret med to tal (x.n), hvor x henviser til kapitlet og n til figurens nummer. De fleste af figurerne er udarbejdet af gruppe GEO3-4, og der vil være figurtekst, som tydeligt fortæller, hvilke figurer der henvises til. Figurteksten er placeret under figurerne. Kristian Rosborg Larsen Lars Schüsler Majken Primdal Bengtson Rasmus Thorup Juul Jensen Sophie Martine Bukholdt Andersen

Indholdsfortegnelse 1 Projektpræsentation... 9 1.1 Problemanalyse... 9 1.2 Problemformulering... 12 1.3 Projektfokus... 13 2 Lønstrup Klint... 15 2.1 Den geologiske udvikling af Lønstrup Klint... 15 2.2 Erosion af Lønstrup Klint... 16 2.2.1 Kystsikring af Lønstrup Klint... 20 2.2.2 Konsekvenserne af kystsikring i Lønstrup... 22 2.3 Egne observationer... 23 2.3.1 Lokaliteten syd for kystsikringen... 24 2.3.2 Lokaliteten nord for kystsikringen... 25 3 Kystens morfodynamik... 27 3.1 Sedimenttransport... 27 3.2 Vindbølger... 28 3.3 Bølgeforhold... 30 3.4 Klintens tilbagerykning... 32 3.4.1 Sandvolumen... 32 3.4.2 Klintens volumenfordeling... 33 4 Dataindsamling... 37 4.1 Metode og dataindsamling i felten... 37 4.1.1 Valg af lokaliteter for prøvetagning... 37 4.1.2 Metode til indsamling af data... 37 4.2 Metode i laboratoriet... 39 5 Resultater... 41 5.1 Udregning af tilbagetrækningsraten... 41 5.2 Tilbagetrækningen syd for kystsikringen... 44 5.3 Tilbagetrækningen nord for kystsikringen... 46 6 Diskussion... 51

6.1 Kystlinjens tilbagetrækningsrate... 51 6.2 Kystsikring eller ej?... 54 7 Konklusion... 59 Litteraturliste... 63 Bilag 1 Aflejringer i Lønstrup Klint... 65

1 Projektpræsentation 1.1 Problemanalyse Danmark er et land med en kystlinje på 7300 kilometer, hvor ingen af landets borgere lever mere end 50 kilometer fra kysten (Sørensen 2013). Den danske kystlinje har skabt kystsamfund, hvor blandt andet fiskeri har været og er en stor ressource og indtægtskilde (Johansen et al 1993). Den store skibsfart og industrialiseringen har også været med til at skabe kystsamfundene (Kappel et al. 1997). I forbindelse med den stigende velfærd i det 19. århundrede blev det attraktivt at eje et sommerhus ved kysten, hvor de industrialiserede byboere kunne komme ud til naturlige og rekreative områder (Sørensen 2013). Disse to faktorer: Kystsamfundenes opståen samt betydningen af de rekreative sommerhusområder, er ikke bare skabt af menneskets fascination af kysten, de har også været med til at integrere mennesket i det naturlige kystmiljø (McFadden 2010). De danske kyster er naturens kampzone. Voldsomme kræfter æder løs af klinter, diger brydes, land oversvømmes, og tanger, revler og barreøer bygges langsomt op. Men kysten er også en kampzone mellem forskellige menneskelige interesser. Hvor skal kysten sikres, hvor skal naturen råde[ ] (Kappel et al. 1997 s. 6) Som Kappel et al. (1997) udtrykker, er der voldsomme kræfter på spil, når havet og kysten kæmper. Kystområder er dynamiske med skiftende vandstande og en varierende kystlinje (McFadden 2010) grundet de erosionsprocesser, som bølgerne og sedimenttransporten er en del af. Denne omskiftelighed af kysten er med til at skabe potentielle konsekvenser for kystsamfundene i kraft af øget kysterosion i fremtiden (McLaughlin & Cooper 2010). Kappel et al. henviser ligeledes til en anden kamp, nemlig den mellem menneskelige interesser. Der er forskellige meninger om, hvorvidt den naturlige morfodynamik ved de danske kyster skal opretholdes, eller om kystsamfundene skal beskyttes. Hvis kysterne i Danmark ikke sikres, finder en naturlig nedbrydning sted, hvor landarealer ved kysten eroderes væk, og værdien af bebyggelse og anlæg nært disse områder kan falde. Nedbrydningen kan dermed have en indflydelse på lokaløkonomien i kystsamfundene. Side 9 af 65

Kystsikring er derimod med til at sikre kysten mod kystlinjeændringer og voldsom erosion (Kristiansen 2012). I den nordvestjyske kystby Lønstrup sker der en nedbrydning af Lønstrup Klint. Denne nedbrydning er forårsaget af erosion, som opstår på grund af den konstante dynamik ved kysten. Vinden og bølgerne påvirker hele tiden Lønstrup Klint. Bølgernes op- og tilbageskyl transporterer sedimenter fra klinten. Hvis der fjernes mere sediment end der tilføres, betyder det, at klinten langsomt nedbrydes (Kystdirektoratet ukendt årstal; Kristiansen 2012). I Lønstrup har dette været scenariet, hvorfor der på nuværende tidspunkt er oprettet kystsikring på en del af kyststrækningen omkring selve Lønstrup by, jf. billede 1.1. Ved brug af forskellige former for kystsikring har det været muligt at mindske eller helt stoppe erosionen af klinten. De forskellige former for kystsikring har haft hver deres virkemåde, men fælles for dem alle er, at de har mindsket erosionen af klinten og dermed sedimenttransporten fra kysten (Kystdirektoratet ukendt årstal; Kristiansen 2012). Billede 1.1 Kystsikring ved Lønstrup by. Billedet er taget mod syd. Til venstre ses den bevoksede klint, og til højre ses bølgebrydere langs kysten. Kilde: Eget foto fra december 2013 Ved oprettelse af kystsikring sker en ændring af de naturlige processer, der udspiller sig ved den pågældende kyst. Det er derfor vigtigt, at der tages højde for forhold som vind, bølger, sedimenttransport samt sekundære faktorer i det pågældende område forud for oprettelsen. Kystsikring har både en negativ og positiv effekt på kysten (Kystdirektoratet ukendt årstal; Kristiansen 2012). Beskyttelsen af Lønstrup by er vigtig i det henseende, at byen ellers ikke ville eksistere, som den gør 2013, da dele af byen ellers ville være Side 10 af 65

endt i havet. Men hvor går grænsen for kystsikringen? Ifølge Kystdirektoratet kystsikres der kun, hvor det er nødvendigt. Det er centralt, at den menneskelige aktivitet, så vidt muligt, skal kunne beskyttes. Det er således som hovedregel ikke hensigten, at åbent land, landbrugsjord, skove eller ubebyggede grunde skal beskyttes mod havets nedbrydning [ ]. For de åbne områder, der alene trues af havets naturlige nedbrydende virkning, er bevarelsen af kystområdets dynamik afgørende. Det er vigtigt, at de åbne og ubeskyttede kyster fremstår som de unikke naturressourcer, de er, og at deres bevarelse som sådan prioriteres højt uden unødig kystbeskyttelse. (Kystdirektoratet 2011 s. 16) Dette bakkes op af regeringen (S-SF-R-regeringen 2011-), som satser på naturen som en form for turistattraktion i landdistrikterne (Miljøministeriet 2011 og 2013). I forhold til Lønstrup Klint er det hverken regeringens eller kommunens hensigt at øge kystsikringen ved Lønstrup by. Det er derimod deres hensigt at vedligeholde den nuværende kystsikring (Kristiansen 2012). I dette projekt vil kystudviklingen med og uden kystsikring blive belyst. Det vil ske ved behandling af egne målinger og ved sammenligning af indsamlet data. Det primære fokus ligger på konsekvenserne for Lønstrup by med og uden kystsikring. Der vil blive fokuseret på kystens tilbagetrækning, og hvilken indvirkning dette vil have på kystens udseende. Yderligere vil der blive redegjort for udviklingen af Lønstrup Klint ved Lønstrup by samt syd og nord for Lønstrup ved oprettelse af kystsikring. Dermed vil der kunne svares på nedenstående problemformulering. Side 11 af 65

1.2 Problemformulering Hvordan ville de morfodynamiske processer have påvirket kystlinjens tilbagetrækning ved henholdsvis Lønstrup Klint og Skallerup Strand uden den oprettede kystsikring ved Lønstrup by, og hvordan kan der fortsat argumenteres for opretholdelsen af denne? Side 12 af 65

1.3 Projektfokus Med udgangspunkt i 3. semesters kurser vedrørende erosion og landskabsudvikling samt eget kendskab til området er Lønstrup Klint valgt. I projektet undersøges tilbagetrækningen af Lønstrup Klint. Selve undersøgelsen tager udgangspunkt i strækningen syd for Lønstrup by til Skallerup Strand, jf. billede 1.2. På denne strækning undersøges tre lokaliteter; en kystsikret lokalitet, en lokalitet syd for kystsikringen og en lokalitet nord for kystsikringen. Disse tre er valgt, da kystens tilbagetrækning ønskes undersøgt for både den kystsikrede kystlinje og for de nabostrækninger, der kan være påvirket af oprettelsen af kystsikringen omkring Lønstrup. Billede 1.2 Definition af strækningen syd for kystsikringen ved Lønstrup by til Skallerup Strand nord for kystsikringen Kilde: Eget kort. Baggrundskort (COWI 2012) Side 13 af 65

Side 14 af 65

2 Lønstrup Klint 2.1 Den geologiske udvikling af Lønstrup Klint Lønstrup Klints geologiske sammensætning er præget af fortidens istider, hvor især den sidste istid, Weichselistiden, har sat sit præg på klintens geologiske sammensætning. Udviklingen ses i de skiftende sedimentære aflejringer, såsom sø-, flod-, hav- og gletsjeraflejringer, samt isskjoldets rolle i landskabsændringerne. Alle disse processer fandt sted for 34.000-14.000 år siden (Sand-Jensen 2006). Før Weichsel og under en stor del af denne istid var Nordjylland dækket af vand, hvilket betyder, at der i Lønstrup Klint findes hav- og issøaflejringer fra denne periode, jf. billede 2.1A. I forbindelse med det eurasiske isskjolds fremstød blev der transporteret store mængder sedimenter til det danske område, og der blev skabt det morænelandskab, som findes i dele af klinten. Efter hovedopholdslinjen havde nået sin maksimale fremskydning, og isen dækkede hele Nordjylland, jf. billede 2.1B, efterfulgte en tilbagetrækningsperiode, som varede cirka 6000 år. Under isens tilbagetrækning blev det nordjyske område igen dækket at vand; de to have Yoldia og Litorina, jf. billede 2.1C. I denne periode blev der igen aflejret ler i Nordjylland, indtil tilbagetrækningen af isskjoldet resulterede i en landhævning af Nordjylland, og dette blev umuligt, idet aflejringen af ler finder sted under vand (Sand-Jensen 2006). Billede 2.1 Isskjoldets fremstød fremstød under Weichselistiden A) tidlig B) hovedfremstødet og C) sen Kilde: Modificeret efter Sand-Jensen 2006 s. 294,296 og 301 Side 15 af 65

Den geologiske sammensætning af Lønstrup Klint ved Lønstrup by består hovedsagligt af aflejringer fra tiden, da Nordjylland lå under vand. Bilag 1 viser lagdelingen af aflejringerne ud for Lønstrup by. I kystsikringsområdet ved Lønstrup by findes hovedsagligt diluvialsand og flyvesand. Ydermere findes strandgrus, diluvialler, morænesand, yoldialer, saxicavasand og ferskvandssand. Syd for kystsikringen består klinten hovedsagligt af flyvesand og diluvialsand med et lille indhold af morænesand 1. Derudover består bunden af klinten, på nogle dele af strækningen, af leraflejringer (Jessen 1931). Fælles for alle aflejringerne er, at de er relativt bløde aflejringer, som nemt eroderes af vejret og havets bølger. Dette er dog ikke tilfældet for leraflejringerne, idet lerpartiklernes fine tekstur bevirker at sedimenterne er stærkt sammenpakket (Ashman & Puri 2002). 2.2 Erosion af Lønstrup Klint Erosion er en betegnelse for den proces, som skaber nedslibning eller afgnavning af jordoverfladen. Denne nedslibning er hyppigst forårsaget af vind, bølger, overflade- og grundvand eller gletsjere. Det er dog den erosion, som skabes af bølger, vind, overfladeog grundvand, som er særlig betydningsfuld for omfordelingen af sedimenter i kystmiljøet. Kystområdernes overflade undergår hele tiden ændringer som følge af de forskellige erosionsprocesser, der transporterer sedimenter til havs, hvor de ender som sedimentære aflejringer. Bølger, tidevand og havstrømme gnaver sig ind i landmasser, og vinden flytter sandpartikler rundt i kystlandskabet. Dette bevirker en vedvarende omfordeling af materiale, som er ekstra stor, når styrken af de individuelle erosionsprocesser stiger, som eksempelvis i forbindelse med storm (Hammer 2012). Vinderosion er en proces, hvor vind fjerner de fineste partikler fra en overflade. Denne proces vil fortsætte, indtil overfladen udgøres af partikler, der er så store, at de ikke kan fjernes af vinden. Dette er især tilfældet ved erodering af klitter, da klittens sandpartikler er blevet slebet fine, således at de er lette for vinden at flytte (Hammer 2012). 1 Navnene på aflejringerne refererer til aflejringsforhold og/eller periode. Side 16 af 65

Vanderosion finder sted, hvor rindende vand fjerner løse partikler fra en overflade. Dette ses i floder, vandløb og grundvand samt i forbindelse med kraftig regnskyl i form af overfladevand. Områder som klinter, med stor terrænhældning og ringe plantedække, er især udsat for stor erosion ved påvirkning af overfladevand og grundvand i kraft af, at erosionen afhænger af vandets strømningshastighed, og ved stor strømningshastighed kan større sedimenter såsom sten, grus og sand transporteres i strømretningen (Hammer 2012). Billede 2.2 Udsivning af grundvand fra klinten Kilde: Eget foto fra december 2013 Figur 2.1 Grundvandsspejlets placering i klinten Kilde: Kristiansen 2012, s. 13 I området ved Lønstrup Klint ses en tydelig udsivning af grundvand fra selve klinten, som strømmer i sedimentlagene og ud på klintfoden, jf. billede 2.2. Denne strøm af vand løber som konsekvens af grundvandsspejlets placering, hvilket er illustreret på figur 2.1. Grundvandsspejlet ligger højere i klinten end på stranden, hvilket gør det muligt for vandet at løbe ud i havet og samtidig erodere klinten (Kristensen 2012). På billede 2.2 ses det, hvordan udsivningen af grundvandet trækker mørke mineraler med sig gennem klinten og ud på klintfoden. Udover at erodere klinten er strømmen af grundvand med til at gøre klinten mere modtagelig overfor andre former for erosion, da grundvandet blødgører den nederste del af klinten, hvilket resulterer i, at bølger lettere kan erodere klinten (Skinner et al. 2004). Kysterosion er et problem for beboere ved Lønstrup Klint, da bebyggelse tæt ved kysten er i fare for at styrte i havet, som det eksempelvis ses ved Nørlev Strand nord for Lønstrup Klint, jf. billede 2.3. Side 17 af 65

Billede 2.3 Konsekvens af kysterosion ved Nørlev Strand nord for kystsikringen. Billedet er taget mod syd. Kilde: Eget foto fra december 2013 Udviklingen af erosionslandskaber er ofte en langvarig proces. Det er dog muligt, at den kan forløbe hurtigere, hvis udgangsmaterialet er blødt og har en finere tekstur og derved en lavere sammenpakningsgrad. Sådanne områder kan over relativt kort tid ændres radikalt som konsekvens af bølgernes påvirkning samt kraftig regn og blæst. Området ved Lønstrup er en af de få strækninger på Nordjyllands vestkyst, som har en relativ blød klintkyst, se figur 2.2. Det betyder, at denne strækning er ekstra sårbar overfor bølgernes påvirkning, og derfor vil mængden af materiale, der fjernes, potentielt være større end på kyster med en grovere tekstursammensætning udsat for samme bølgepåvirkning. Figur 2.2 Kystklassifikation i Nordjylland Kilde: Sørensen 2013 s. 97 Side 18 af 65

Kysterosion opstår i kraft af en bølgepåvirkning af klintens nederste sedimentære lag, hvorved de mindste sandpartikler føres ud i vandet. Hvis bølgepåvirkningen på klintfoden er stor nok, vil der kunne hentes større partikler. Når denne proces er sket i tilstrækkelig høj grad, vil der opstå en undergravning af klinten, hvilket kaldes en hulkele (Nielsen & Nielsen 1978), jf. billede 2.4. Derefter er det et spørgsmål om tid, før tyngdekraftens påvirkning af det udhængende materiale bliver for stor, og dele af klintfacaden falde i havet eller ned på klintfoden, hvilket kaldes talusdannelse, jf. billede 2.5. Hvis det nedfaldne klintmateriale er af finere kornstørrelser, vil det hurtigt blive transporteret ud i vandet og væk fra kysten, mens grovere materiale vil have sværere ved at blive eroderet. Hele processen forgår i ryk, da de nedfaldne sedimenter skal eroderes væk fra foden af klinten, inden talusdannelsen igen starter forfra. Hastigheden på disse ryk afhænger af kornstørrelsessammensætningen af sedimenterne fra klinten, der falder ned. Dette skyldes, at der i talus kan ske en stenakkumulation, som kan have neutraliserende effekt på bølgepåvirkningen, og derved gøre erosionsprocessen langsommere (Nielsen & Nielsen 1978). Billede 2.4 Hulkele ved Nørlev Strand Kilde: Eget foto fra december 2013 Billede 2.5 Talusdannelse Kilde: Eget foto fra december 2013 Den direkte kontakt mellem hav og land gør derfor sandstrande følsomme over for bølgernes aktivitet og erosion, hvilket udgør en trussel for bygninger og anden bebyggelse nær kysten (Hammer 2012). Side 19 af 65

2.2.1 Kystsikring af Lønstrup Klint Ud for Lønstrup by er der anlagt kystsikring for at beskytte det kystnære område mod erosion. Hovedparten af kystsikringsanlæggene blev oprettet i 1982-83 (Kystinspektoratet 1993). På billede 2.6 er tre af de fire kystsikringsanlæg markeret - bølgebrydere, skråningsbeskyttelse og høfder. Kystfodring er ligeledes en del af kystsikringen, men er ikke direkte synlig. Som det ses på billede 2.6, er klinten bagved kystsikringen bevokset, hvilket er muligt, da kysten ikke eroderes, og vegetationen får dermed mulighed for slå rødder og vokse frem. Billede 2.6 Kystsikring ved Lønstrup by. Billedet er taget mod nord. Fra venstre ses to bølgebrydere, hvorefter der kan anes en høfde. Bag bølgebryderne er der sket en tombolo-dannelse. Langs klinten ses en del af skråningsbeskyttelsen Kilde: Eget foto fra december 2013 Bølgebrydere er opbygget af store stenblokke. Bølgebrydere har det formål at mindske den kraft hvormed bølgerne rammer kysten. Ved at etablere bølgebrydere mindskes energien af bølgerne, der rammer kysten, og dermed mindskes erosionen af kysten. Yderligere opstår der mellem strand og bølgebryder en zone, hvor vandet er forholdsvis roligt. Her kan sandet bundfælles og strandbredden øges. Med tiden vil strand og bølgebryder derfor komme i kontakt med hinanden. Det sker, hvis afstanden fra stranden til bølgebryderen er kortere end bølgebryderens længde. Dette kaldes tombolo-dannelse, jf. billede 2.6. Bølgebrydere er en populær kystsikringstype og anvendes ofte sammen med kystfodring. Kystfodring er en type af kystsikring, hvor der tilføres nyt sand til stranden. Da bølgeerosion fjerner eksisterende sand, og derved øger sandtransporten langs kysten, er kystfodring medvirkende til at mindske erosion af klinten. Tilførslen af nyt sand kan finde sted på tre forskellige måder, hvor forskellen ligger i placeringen af det nytilførte sand ved kysten. Der kan anvendes strandfodring, strandnær fodring eller revlefodring. Ved Side 20 af 65

strandfodring føres sandet helt ind på selve stranden, hvilket gøres ved enten brug af rørledninger eller anden transportform, som eksempelvis lastbil, jf. billede 2.7. Billede 2.7 Kystfodring ved Lønstrup Kilde: Sørensen 2012 Denne form for kystsikring er ofte anvendt i områder med allerede eksisterende kystsikringsanlæg, da disse er afhængige af sedimenter for at kunne fungere optimalt. Ved strandnær fodring pumpes sandet ud over forstranden. I kraft af tilførslen af sand tæt ved forkanten af stranden, vil bølgerne brydes længere ude på havet, og dermed mindskes erosionen tæt ved kysten. Revlefodring foregår, som det fremgår af navnet, ude på revlerne. Ligesom ved strandnær fodring bevirker denne form for sandfodring, at bølgerne brydes længere væk fra kysten, og erosion mindskes. Revlefodring foregår med skib, hvor sandet dumpes ned på revlerne. Kystfodring er en forholdsvis dyr kystsikringstype. Det er dog samtidig den mest fortrukne, da denne type medvirker til at bevare en naturlig kystprofil og samtidig bevare kystens naturlige udseende. Høfder er, ligesom bølgebrydere, opbygget af større stenblokke. Høfder bliver bygget ortogonalt ind på kysten, jf. billede 2.6. Formålet med denne type kystsikring er at forhindre den langsgående sedimenttransport, der foregår ved kysten, og dermed også en tilbagerykning af kysten. Høfdernes formål er at opfange det sand, der transporteres langs kysten. Ulempen ved denne form for kystsikring er, at den erosion, der opstår på nedstrømssiden i forhold til strømretningen, får en negativ betydning for strækningen Side 21 af 65

bag høfden. Derfor er det i forbindelse med høfder som kystsikringstype nødvendigt, at der kystfodres. Skråningsbeskyttelse anvendes helt inde ved klinten, jf. billede 2.8. Denne form for kystsikring består af stenblokke, der skal forhindre klinten i at erodere, dermed beskytter denne type kystsikring kun selve klinten og ikke forstranden. Billede 2.8. Skråningsbeskyttelse ved klinten. Billedet er taget mod nord. Til venstre ses bølgebrydere, som ligger langs kysten og til højre ses skråningsbeskyttelsen Kilde: Eget foto fra december 2013 Naturlig kystsikring eksisterer hvor leraflejringer har samlet sig til en residualblok, der er en klump af materiale, der eroderer langsommere end de omkringliggende sedimenter, jf. billede 2.11. Dette skyldes, at residualblokken består af ler, der er stærkt sammenpakket på grund af lermineralernes finkornet teksttur. Leret er derfor relativt hårdt sammenlignet med resten af sedimenterne i klinten, og på stederne, hvor det ligger, dannes en barriere, som kan have en beskyttende effekt på den bagvedliggende klint (Ashman & Puri 2002). 2.2.2 Konsekvenserne af kystsikring i Lønstrup I forbindelse med den oprettede kystsikring i Lønstrup, findes det relevant at kigge på konsekvenserne af denne. Som det er nævnt i ovenstående, kan kystsikringen have en Side 22 af 65

negativ indvirkning på nedstrømssiden af eksempelvis høfder. Den negative påvirkning kommer til udtryk ved, at de sedimenter, der transporteres langs kysten, aflejres på opstrømssiden af den pågældende type kystsikring. Der opstår dermed en form for underskud af sedimenter nedstrøms, da de sedimenter, som aflejres ved høfderne og bølgebryderne, mangler længere nede af kysten. Yderligere har havet ikke længere "adgang" til sedimenterne tæt ved kysten, og der opstår yderligere underskud. Brug af de hårde former for kystsikring, som høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse, har derfor konsekvenser for den efterfølgende strækning i transportretningen, da erosionen nedstrøms kystsikringen vokser. For derved at balancere en øget erosion er det nødvendigt at tilføre strækningen sand ved kystfodring. 2.3 Egne observationer I forbindelsen med feltturen til Lønstrup blev tre forskellige lokaliteter undersøgt: Et kystsikret område, et område syd for kystsikringen og et område nord for kystsikringen, jf. billede 2.9. Observationerne er fra mandag den 9. december 2013, fire dage efter at Danmark blev ramt af stormen Bodil. Billede 2.9 Kort over observationsområde. Den røde prik viser, hvor der er foretaget observationer syd for kystsikringen. Den blå, hvor der er kystsikring, og den gule, nord for kystsikringen ved Skallerup Strand. Kilde: Eget kort udarbejdet ud fra egne GPS-data. Baggrundskort (COWI 2012) Side 23 af 65

2.3.1 Lokaliteten syd for kystsikringen Syd for kystsikringen er klintstrækningen ubevokset, hvilket skyldes kraftig erosion, som forhindrer vegetationen i at slå rødder. På billede 2.10 ses grænsen mellem den vegetationsrige del af klinten og den ubeskyttede vegetationsfattige del. Klintstrækningen er ligeledes karakteriseret ved at være stejl og relativt høj i forhold til den del af klinten, som er beskyttet af kystsikring. Billede 2.10 Slutningen på kystsikringen syd for Lønstrup by. Billedet er taget mod nord. Der ses en tydelig grænse mellem den bevoksede klint og den ubevoksede klint, hvor skråningsbeskyttelsen slutter. Kilde: Eget foto fra december 2013 Længere sydpå er kysten præget af aflejringer af ler liggende på klintfoden, jf. billede 2.11. Disse leraflejringer er, som tidligere nævnt, relativt hårde og fungerer derved som en form for naturlig kystsikring, der ses i kraft af, at klinten, der ligger bagved sådanne aflejringer, ikke i så høj grad er eroderet. På samme strækning forekom vandholdige sandområder, der formentligt er opstået på grund af en udsivning af grundvand fra det højtliggende vandspejl, jf. afsnit 2.2. Side 24 af 65

Billede 2.11 Leret ved Lønstrup Klint. Billedet er taget mod syd. Kilde: Eget foto fra december 2013 2.3.2 Lokaliteten nord for kystsikringen Området nord for kystsikringen er stærkt præget af en øget erosion nedstrøms fra de høfder, der udgør kystsikringens nordligste grænse. Det er vigtigt at pointere, at der ikke længere er tale om Lønstrup Klint, da klinten slutter ved Harrerenden, nogle kilometer syd for pågældende område, jf. billede 2.9. Derfor bruges termen klit, i stedet for klint, når dette område benævnes. På billede 2.12 anes den nordligste høfde i baggrunden, mens erosionen af klitten tydeligt ses i forgrunden. Klitten er på skråningen ubevokset, og som konsekvens af erosionen i forbindelse med stormen Bodil er totter af vegetation faldet ned på stranden fra klittens top. Billede 2.12 Kysttilbagetrækning ved Skallerup Strand nord for kystsikringen. Billedet er taget mod syd. Kilde: Eget foto fra december 2013 Side 25 af 65

Længere nordpå ses nedstyrtede sommerhuse langs klitten, jf. billede 2.13. Sommerhuse der før Bodil lå placeret på toppen af klitten. Observationerne fra dette område peger derfor på, at flere meter af klitten er eroderet. Billede 2.13 Nedstyrtet sommerhus ved Nørlev Strand. Kilde: Eget foto fra december 2013 Side 26 af 65

3 Kystens morfodynamik Teorien gennemgået i det følgende kapitel danner baggrund for en kvantitativ vurdering af sandmængden, der på årsbasis fjernes fra Lønstrup Klint. Resultaterne bruges endvidere til at vurdere, hvor kystlinjen ville have ligget i 2013, hvis der ikke var oprettet kystsikring på klintstrækningen. Dette gøres ved at beregne tilbagetrækningsraten, der er et tal for, hvor mange meter kysten trækker sig tilbage på et år. Teorien bygger på matematiske udtryk for volumen af kornene i et givet rumfang af klintmateriale, og denne vil sammen med empiriske data blive anvendt i den senere resultatbehandling. Kapitlet bygger hovedsagligt på kilden Nielsen & Nielsen 1978. 3.1 Sedimenttransport Naturlige sedimentaflejringer indeholder korn af forskellig størrelse klassificeret på følgende måde: Fraktion Tabel 3.1 Forskellige kornstørrelsesfraktioner Kilde: Ovesen et al. 2012 s. 33 Størrelsesinterval [mm] Grus 2-60 Sand 0,06-2 Silt 0,002-0,06 Ler < 0,002 Sorteringsprocesser i naturen kan skævvride fordelingen, således at kornene fordeles asymmetrisk omkring en middelstørrelse. I marine miljøer er sorteringsgraden af de klastiske sedimenter høj, hvilket resulterer i den klassiske kornstørrelsesfordeling, der ses på en strand. Her føres de sedimenter, der lettere end andre bringes i suspension, væk fra kysten, hvor de aflejres på dybere vand. Det betyder, at størrelsen af silt- og leraflejringer er mindre i kystnære områder. For at et sedimentkorn, liggende på bunden af havet eller placeret i klinten, kan sættes i bevægelse, skal det påvirkes af en tangentialkraft, som øger kornets hastighed i overensstemmelse med tangentialkraftens angrebspunkt. Denne krafts oprindelse ligger i friktionen mellem strømmen af partikler og molekyler i vandet samt det øverste lag af sedimentkorn. Den kraft, som friktionen mel- Side 27 af 65

lem de to medier resulterer i, kaldes for forskydningsspændingen. Når værdien af forskydningsspændingen overstiger summen af de kræfter, der holder sedimentkornet på plads, kan kornet sættes i bevægelse. Det er klart, at en større relativ hastighed mellem de to medier medfører, at sedimenter af større kornstørrelser kan flyttes. Det er derfor ruheden (kornstørrelsessammensætning) og bevægelsen af vandet, der bestemmer hvilke sedimenter, der kan transporteres. Klintfoden er karakteriseret ved, at materialet transporteres væk, idet turbulenser i bølgernes brændingsområde bringer sedimentkornene i suspension. Således kan relativt svage bølgestrømme med strømningshastigheder, der ligger under den kritiske erosionshastighed, der er den hastighed, som minimum kræves for at sætte et korn i bevægelse, føre materialet bort. 3.2 Vindbølger Bølgerne, der eroderer Lønstrup Klint, er tyngdebølger; bølger, der af kontinuerte vinde er bragt ud af ligevægtspositionen, og derfor er påvirket af tyngdekraften. Dette sker idet, en stillestående vandoverflade påvirkes af en laminar strømning. Der vil i den laminare strømnings nederste region skabes friktion med havoverfladen grundet de to mediers forskellige hastigheder. Denne friktion bremser partiklerne i vinden, således at de øverstliggende partikellag i vinden har en højere relativ hastighed og tvinges i en nedadgående bevægelse, jf. figur 3.1 øverst. Figur 3.1 Dannelse af vindbølger Kilde: Nielsen & Nielsen 1978 s. 22 Side 28 af 65

Der dannes således hvirvler i vinden, der på nogle punkter påvirker vandoverfladen med overtryk og på andre et undertryk, jf. figur 3.1 midterst. Disse trykvariationer tvinger bølgen til at bevæge sig i vindens retning, jf. figur 3.1 nederst. Partiklerne i bølgen bevæger sig i cirkelbaner, hvis diametre ved havoverfladen er lig den lodrette afstand mellem bølgetop og bølgedal, også kaldet bølgehøjden. Størrelsen på partikelbanernes diameter aftager ved stigende dybde og er uden kystmorfologisk betydning, når bølgelængden, L, er halv så stor som vanddybden, d. Generelt gælder for mekaniske bølger: (0.0) Hvor C er bølgens hastighed, og T er bølgens periode, det vil sige, den tid et helt bølgeudsving tager. Når bølgerne når kysten, stiger friktionen med bunden, og de brydes i brændingszonen. Således vil bølgehastigheden falde, og da perioden er konstant, vil bølgelængen ifølge (0.0) ligeledes falde. Dette medfører, at partikelbanerne i bølgen får en højere ekscentricitet 2, og vandet presses derfor højere op, indtil bølgen falder forover. Dette skaber kraftige turbulente strømninger i brændingszonen, og transporten af sedimenter, som beskrevet i det foregående afsnit, kan finde sted. Det er klart, at jo højere bølgen vokser sig mod brændingszonen, desto mere energi må den have indeholdt på dybt vand. Energien af en bølge med en sinusoidal struktur er givet med følgende udtryk: (0.1) Hvor vand er densiteten af vand, g er tyngdeaccelerationen, H er bølgehøjden, og L er bølgelængden. I (0.1) ses det, at bølgeenergien er proportional med H 2 og L. Det betyder, at energien vokser med kvadratet på bølgehøjden. 2 Ekscentricitet: Et matematisk udtryk for, hvor langstrakt en ellipse er. Er ekscentriciteten nul, er ellipsen en perfekt cirkel, mens en værdi tæt på en svarer til en smal og lang ellipse. Side 29 af 65

3.3 Bølgeforhold Da Danmark befinder sig et sted på Jorden, der i stor grad er domineret af vestlige vinde, og bølgerne samtidig udbredes i vindens retning, er bølgepåvirkning af Lønstrup Klint primært vestlig. Det betyder, at Lønstrup Klint overvejende er udsat for pålandsvind, hvilket medfører en større erosion, end hvis vinden primært kom fra østlige retninger. Dette skyldes, at vindbølger, ligesom på resten af Vestkysten, har mulighed for at ramme klinten. På figur 3.2 ses vindforholdene ved Lønstrup, hvor spindelvævsstrukturen angiver den procentvise del af tiden på et år, vinden blæser fra en given retning. Søjlebredderne refererer endvidere til bølgehøjden, mens vindretningen ligeledes er angivet. Figur 3.2 Bølgerose med signifikant bølgehøjde H s som funktion af vindretningen i Lønstrup, gældende for bølgehøjder på cirka 11 meters dybde. Bølgehøjden er angivet i meter Kilde: Kystinspektoratet 1981 Det ses, at bølgernes højder er størst, når vindretningen er vestlig, vest-sydvestlig eller sydvestlig. Grunden til, at figur 3.2 ikke viser syd- og østlige bølgehøjder er, at disse vindretninger ikke medfører bølger, der medvirker til erosionen af Lønstrup Klint (Kystinspektoratet 1981). Side 30 af 65

Bølgernes indfaldsvinkel har ved Lønstrup Klint indflydelse på sedimenttransportens retning. Som det ses på figur 3.4, udbredes parallelle bølgefronter ind mod kystlinjen. Den del af bølgen, der først kommer i kontakt med kystlinjen, taber energi ved friktion mellem bølgefronten og kystsedimenterne og brækker af, hvilket kaldes refraktion. Dette resulterer i, at bølgens hastighed lokalt falder, mens den resterende bølgefront, der endnu ikke har været i kontakt med kystlinjen, fortsætter med samme hastighed. Friktionsenergien, som afsættes, når bølgefronten rammer kystlinjen, omdannes til kinetisk energi i kraft af sedimentkornets bevægelse, der er orienteret i samme retning som bølgen. Figur 3.4 Refraktionen idet bølgefronter rammer kysten Kilde: Nielsen & Nielsen 1978 s. 36 Lønstrup Klint har en hældning i forhold til nordsyd-medianen, hvilket betyder, at vestlige vinde ikke rammer ortogonalt på kyststrækningen. De vindinducerede bølger vil i stedet ramme kysten i en vinkel, der er forskellig fra 90. Derfor er der ved Lønstrup Klint en nordgående sedimenttransport, som konsekvens af den sydlige bølgepåvirkning. Side 31 af 65

3.4 Klintens tilbagerykning Igennem resultatbehandlingen vil det være et fokuspunkt at udregne volumen af det materiale, der eroderes fra Lønstrup klint. For at beregne dette, er det nødvendigt at kombinere data for sandtransporten med volumenfordeling over klintens sammensætning. Dette skyldes, at det kun er sandtransporten, der er mulig at finde estimerede værdier for, da transporten af de mindre kornstørrelser ikke kan måles. Disse mindre kornstørrelser udvaskes til dybhavet, hvor de aflejres. Der kan derfor helt generelt skrives, at en brøkdel af klinten består af sand: (0.2) Hvis volumen af sand, der eroderes samt volumenfordelingen af klinten, X, kendes, kan den oprindelige volumen af klinten beregnes ved at omskrive (0.2) (0.3) 3.4.1 Sandvolumen På Nordjyllands vestkyst sker der, som tidligere nævnt, en årlig sandtransport fra syd mod nord. Som figur 3.5 illustrerer, er transporten akkumulerende, og den samlede værdi vokser, desto længere mod nord man kommer. Der kan derfor findes en gennemsnitlig transport for Lønstrup Klint ved at tage den akkumulerede værdi og dividere med strækningen, sandtransporten er akkumuleret over: (0.4) Side 32 af 65

Figur 3.5 Den akkumulerede sandtransport Kilde: Sørensen 2013 s. 100 Det ses på figur 3.5, at sandtransporten fra Limfjordens indløb akkumuleres op til Skagen. Endvidere ses det, at den totale sandtransport stiger fra 540.000 m 3 /år til 900.000 m 3 /år på en strækning fra Blokhus til Hirtshals. Det betyder, at der fra Blokhus til Hirtshals transporteres 900.000 m 3 /år - 540.000 m 3 /år = 360.000 m 3 /år væk fra den 44000 meter lange kyststrækning. Således kan (0.4) bruges til at beregne den gennemsnitlige transport: Der transporteres derfor 8,182 m 3 /m/år. Herefter kan sandtransporten for en ønsket strækning af klinten findes ved at multiplicere gennemsnitstransporten med længden af strækningen, S: (0.5) 3.4.2 Klintens volumenfordeling Lønstrup Klint består af sand, silt, ler og porer, der er fyldt med vand eller luft. Det er dog kun den procentvise andel af sand i klinten, der er vigtig i forhold til beregning af den samlede volumen, der eroderes væk, jf. (0.3). Derfor er der indsamlet intaktprøver, Side 33 af 65

hvortil volumen kendes, og ud fra disse samt indsamlede data fra analysen af prøverne kan volumenfordelingen bestemmes. Nedenstående udledning er lavet på baggrund af (Ovesen et al. 2012): Hvor og vand er rumvægten for henholdsvis sedimentet og vand, ds er kornenes relative densitet, e er poretallet, og vandindholdet er et naturligt tal. Indføres der videre, at og fås: Omskrives denne fås: ( ) Her ønskes poretallet beregnet ved brug af den tørre prøves vægt samt volumen af den oprindelige prøve. Samtidig må der gælde følgende relation mellem vægten af den tørre og den våde prøve: Indsættes dette fås: (0.6) Side 34 af 65

Endvidere gælder følgende relation for poretallet: Antages det, at prøven er vandmættet betyder dette, at alle porerne er fyldt ud med vand, og ovenstående kan omskrives til: (0.7) Hvor volumen af vandet findes ved Indsættes (0.6) i (0.7) og antages det, at ds= sedi (=2,634 g/cm 3 ), fås: ( ) (0.8) (0.8) er dog kun gyldig under antagelsen, at den relative densitet, ds, er konstant, hvilket ikke er helt forkert for en strand, der primært indeholder sand. Kendes totalvolumen af kornene i prøven, kan volumen af henholdsvis sandfraktionen og silt-lerfraktionen findes ved at bruge fordelingen af de to fraktioner: ( ) Hvor F er fordelingen fundet på følgende måde: Side 35 af 65

Den totale volumen af den våde prøve kan således udtrykkes som: (0.9) Via denne sammenhæng kan der laves et cirkeldiagram, og X i (0.3) kan bestemmes. Således kan volumen af klinten, der eroderes, findes, og ud fra nedenstående udtryk er det muligt at beregne kystens tilbagetrækningsrate, l TT : (0.10) Hvor h er gennemsnitshøjden over den valgte strækning, S. Formel (0.10) er lavet under antagelse af at klinten er rektangulær, og der er derfor ikke taget højde for klintens vinkel. Side 36 af 65

4 Dataindsamling I forbindelse med besvarelsen af den første del af projektets problemformulering er det relevant at finde den årlige volumentransport af Lønstrup Klint. Det er derfor essentielt at definere sedimentteksturen, hvilket gøres ved en intaktprøve. Denne intaktprøve indgår i bestemmelsen en volumenfordeling i klinten for henholdsvis sandfraktionen og silt-lerfraktionen. For at finde denne fordeling benyttes en kornstørrelsesanalyse, hvor der skelnes mellem to kategorier af sedimenter; 1) sand og 2) silt og ler. Denne analyse skal bidrage til at illustrere hvor stor en andel af sedimenterne, der indgår i sandtransporten, og hvor stor en del der eroderes og aflejres på dybere vand. 4.1 Metode og dataindsamling i felten 4.1.1 Valg af lokaliteter for prøvetagning Prøverne er taget på tre forskellige lokaliteter ved Lønstrup Klint, jf. billede 2.8; kystsikringen ved Lønstrup by samt nord og syd for denne. Målingerne foretages således på tre strækninger, der, som tidligere beskrevet, hver især har forskellige karakteristika. Grunden til, at strækningen ved Lønstrup by er valgt, skyldes, at der her er oprettet kystsikring, og konsekvenserne af denne kystsikring er relevante i forhold til projektets problemstilling. Nord og syd for kystsikringen ved Lønstrup by er områder, hvor de naturlige dynamikker i landskabet har fået frit spil, og således er disse områder ikke direkte påvirket af en menneskelig indgriben. Alle tre lokaliteter har relevans for projektet, hver for sig og som helhed. 4.1.2 Metode til indsamling af data For at kunne tage de ønskede prøver i forbindelse med feltundersøgelsen benyttes følgende udstyr: En spade/skovl En cylinder - med kendt volumen En spartel En mukkert/hammer Poser Side 37 af 65

Strips Sprittusch Stang til at få prøven ud af cylinderen Differential-GPS Et kamera Intaktprøven foretages ved at banke et cylinderformet rør ind i prøvetagningspunkternene i klinten. Røret bankes ind i klinten ved hjælp af en spartel og en mukkert. Disse to instrumenter bruges til 1) at sørge for at materialet ikke falder ud af cylinderrøret og 2) til at banke cylinderrøret ind i materialet. Det er vigtigt, at spartlen dækker hele cylinderrøret, og at hele cylinderrøret fyldes med materiale. Intaktprøven lægges i en pose og navngives efter prøvens placering og nummer. Prøven tages ved at skrabe et område, således at overfladen er "ren". Derefter indføres cylinderen til indsamling af materiale. Det vil være optimalt at udtage prøven 50-100 cm inde i klinten, men grundet skredfare er dette ikke muligt, jf. billede 4.1. Billede 4.1 Prøvetagning i klinten Kilde: Eget foto fra december 2013 Når intaktprøven bringes hjem fra lokaliteten, skal den vejes og herefter indsættes i en 105 C varm ovn i 24 timer (Laboratoriet for Fundering Ukendt årstal). Side 38 af 65

I hvert prøvetagningspunkt foretages en GPS-måling, der danner baggrund for en illustration af de forskellige lokaliteter. Yderligere bruges GPS-målepunkterne til at bestemme afstandene mellem de respektive prøvetagningspunkter på kysten, jf. figur 2.8. 4.2 Metode i laboratoriet Til viderebehandling af de indsamlede data foretages en kornstørrelsesanalyse, hvor følgende udstyr bruges, jf. billede 4.2: Rystemaskine Sigter: 2,0 mm, 0,500 mm, 0,212 mm, 0,125 mm og 0,063 mm Børster Papir Ovn (105 C) Vægt Skåle Målekolber En lille og en stor tragt, som passer til kolberne. Billede 4.2 En del af det anvendte udstyr i laboratoriet Kilde: Eget foto fra december 2013 Side 39 af 65

De indhentede intaktprøver fra feltturen er, som tidligere nævnt, vejet og sat ind i en 105 C varm ovn i 24 timer. Dette er gjort for, at vandet i prøven fordamper, så der udelukkende er tørre sedimenter tilbage. Under vejning noteres vægten på sedimenterne samt vægten på den pågældende skål. Disse data skrives ind i regneprogrammet Excel, hvor de senere benyttes til resultatbehandling. Den valgte metode til behandling af intaktprøverne bruges til at lave en volumenfordeling for henholdsvis sandfraktionen og silt-lerfraktionen. Dette gøres ved at sigte prøverne i en rystemaskine. Det er vigtigt, at sedimenterne i de respektive prøver ikke er sammenklumpet, og derfor smuldres de inden sigtningen. Der bygges således et sigtetårn, som prøven hældes i. Dette sættes i rystemaskinen i 20 minutter, jf. billede 4.3. De enkelte sigter bliver herefter tømt ud på papiret ved, at sigterne børstes rene, jf. billede 4.4. Billede 4.3 Rystemaskinen Kilde: Eget foto fra december 2013 Billede 4.4 Tømning af sigterne Kilde: Eget foto fra december 2013 Der skelnes mellem to kategorier af sedimenter; 1) sand (d>0,063 mm) og 2) silt og ler (d<0,063 mm). Volumen af sedimenterne i de to kategorier måles ved brug af millimetermål og skrives derefter ind i Excel. Ud fra disse tal samt formlerne angivet i afsnit 3.4 er det muligt at udregne en volumenfordeling for hver af intaktprøverne. Side 40 af 65

5 Resultater 5.1 Udregning af tilbagetrækningsraten Kyststrækningen, der først behandles, ligger umiddelbart syd for kystsikringen ved Lønstrup by. For at beregne volumen af klinten, der eroderes, bruges (0.5). I denne formel indgår S, der er længden på strækningen, hvortil der ønskes at beregne den eroderede volumen. S defineres således til at være længden fra det sydligste punkt med kystsikring til punktet, hvor intaktprøven er udtaget ligeledes syd for kystsikringen. Denne længde er fundet i GIS-programmet ArcMap, således at S=173 meter, jf. billede 5.1. Billede 5.1 Længden på den sydlige klintstrækning Kilde: Eget kort udarbejdet i ArcMap ud fra egne GPS-data. Baggrundskortet (COWI 2012) Hermed kan den totale volumen sand, der eroderes fra den 173 meter lange klintstrækning syd for kystsikringen, beregnes: Side 41 af 65

Nu kendes værdien af sandvolumen, som bruges i (0.3) til at beregne den totale volumen. For at kunne benytte (0.3) er det dog først nødvendigt at kende volumenfordelingen af klintens bestanddele. Denne fordeling skal i så høj grad som muligt gengive den uberørte klints sammensætning, og derfor er fordelingen lavet ud fra intaktprøven, der er taget i området med kystsikring. Ved brug af formlerne (0.6) til (0.9) samt værdierne i tabel 5.1 er volumenfordelingen for intaktprøven i klinten med kystsikring udregnet, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2 indeholder ligeledes volumenfordelingen for de to andre intaktprøver. Formelelement Værdi Formelelement Værdi V vand 20,23 cm 3 F 0,911 V våd,sedi 181,53 cm 3 V sand,våd 24,94 cm 3 W sedi,tør 274,93 g V silt-ler,våd 2,43 cm 3 V sand,tør 164,5 cm 3 V 100% 47,6 cm 3 V silt-ler,tør 16 cm 3 V sand,100% 52,4% Tabel 5.1 Værdier fra intaktprøven i klinten med kystsikringen Klint Volumen af sandfraktionen, X [%] Volumen af siltlerfraktionen [%] Volumen af vand-pore [%] Med kystsikring 52,40 5,10 42,50 Nord for kystsikring Syd for kystsikring Tabel 5.2 Individuelle volumener for de tre intaktrøver 60,25 0,17 39,58 47,59 3,17 49,24 Side 42 af 65

På baggrund af værdierne i tabel 5.2 for klinten med kystsikring er følgende cirkeldiagram tegnet: Figur 5.1 Volumenfordelingen for intaktprøven i klinten med kystsikring Det ses på figur 5.1, at sandfraktionen udgør den største del af volumen med en værdi på cirka 52,4 % svarende til 0,524 gange klintens totalvolumen. Denne værdi bruges sammen med sandtransporten til at beregne totalvolumen af klinten, der eroderes: Herefter beregnes, hvor langt klintstrækningen trækker sig tilbage pr. år, tilbagetrækningsraten, hvilket gøres ved brug af (0.10) samt klintstrækningens højde. Højden er fundet via GPS-målinger, og registreringen af dette er gjort på et punkt, der vurderes til at være repræsentativt for klintstrækningens gennemsnitshøjde, h, jf. billede 5.1. Side 43 af 65

Billede 5.1 Højden af klinten Kilde: Eget kort udarbejdet ud fra eget GPS-punkt. Baggrundskort (COWI, 2012) Således er værdien fundet til at være h=15,2 meter: Hermed kan klintens potentielle tilbagerykning estimeres, var der ikke blevet anlagt kystsikring. 5.2 Tilbagetrækningen syd for kystsikringen På billede 5.2 ses kystlinjens beliggenhed indtegnet i 50-års intervaller med en tilbagetrækningsrate på 1,03 m/år. Dette betyder, at der mellem de fiktive linjer er en afstand på cirka 50 meter. Linjen, markeret med gul, angiver klintens position i 1954, mens den grønne linje markerer den potentielle klintposition fremskrevet til 2154. Side 44 af 65

Billede 5.2 Klintens tilbagetrækning tegnet på baggrund af den beregnede tilbagetrækningsrate på 1,03 m/år Kilde: Eget kort udarbejdet fra egne data. Baggrundskort (COWI 2012) Da GPS-målingerne viser at klinten i dag ligger længere inde i landskabet end de fremskrevne linjer indikerer (punkterne ligger på 2054-linjen), er det interessant at se på værdien af den faktiske tilbagetrækningsrate. Værdien af denne kan dog variere over tid, så derfor beregnes et gennemsnit fra 1954 til 2013. Dette gøres ved at finde afstanden fra klintens position i 1954 til klintens nuværende position, fastlagt via GPS-målinger, jf. billede 5.3. Billede 5.3 Afstanden fra kystlinjen 1954 til GPS-målepunktet for klinten 2013 Kilde: Eget kort udarbejdet fra egne data. Baggrundskort (COWI 1954) Side 45 af 65

Afstanden er således delt med antallet af år mellem 1954 og 2013. Således er tilbagetrækningsraten fundet til 2,19 m/år, og billede 5.4 er tegnet med fremskrivning til 2154. Det betyder, at der mellem de fiktive linjer er cirka 54 meter, og klintens tilbagetrækning er dobbelt så stor frem til år 2154, jf. billede 5.2. Endvidere ses det på billede 5.4, at den fremskrevne kystlinje for 2154 ligger i kontakt med selve Lønstrup by, hvilket ses, da kystlinjen potentielt trækker sig 150 meter tilbage fra 1954-2154. Billede 5.4 Klintens tilbagetrækning tegnet på baggrund af en ny tilbagetrækningsrate på 2,19 m/år Kilde: Eget kort udarbejdet ud fra egne data. Baggrundskort (COWI 2012) 5.3 Tilbagetrækningen nord for kystsikringen Dernæst er det interessant at se på kystlinjens tilbagetrækning nord for kystsikringen. Derfor betragtes Skallerup Strand; området nord for kystsikringen ved Lønstrup. Billede 5.5 Klittens tilbagetrækning fra 1954-2013 Kilde: Eget kort udarbejdet ud fra egne data. Baggrundskort (COWI 1954) Side 46 af 65

På billede 5.5 ses klittens tilbagetrækning, og det gule punkt angiver GPS-målingen, som blev lavet for klitten. Den røde linje viser distancen, klitten har trukket sig tilbage fra 1954-2013, hvilket svarer til 140,45 meter. Omregnes denne strækning til en tilbagetrækningsrate, resulterer dette i en tilbagetrækningsrate på 2,38 m/år. Billede 5.6 angiver kystens tilbagetrækning opdelt i intervaller fra 1954-1979 og fra 1979-2012. Disse to intervaller viser tilbagetrækningen af kystlinjen i perioder før og efter oprettelsen af kystsikringen. Billede 5.6 Skallerup Klits udvikling fra 1954-1979 og fra 1979-2012 Kilde: Eget kort udarbejdet ud fra egne data samt kystlinjen fra 1979 (Geonord). Baggrundskort (COWI 2012) På billede 5.6 illustrerer den gule streg kystlinjen i 1954. Den blå streg angiver klittens placering i 1979, 25 år efter 1954. I GIS-programmet ArcMap er denne distance målt til at være 11,58 meter. Det betyder, at der, før oprettelsen af kystsikring omkring Lønstrup, var en tilbagetrækningsrate på 0,46 m/år. Den røde streg angiver klittens placering i 2012, altså 33 år efter de første 11,58 meter var eroderet væk. Efter 33 år er klitten eroderet 126,33 meter længere ind i landet, hvilket resulterer i en tilbagetrækningsrate på 3,82 m/år, som svarer til en syvdobling af tilbagetrækningsraten. Der ses også en udvikling fra 2012-2013, hvor klitten er trukket tilbage med 2,52 meter, hvoraf en stor del af denne tilbagetrækning formodentligt skyldes stormen Bodil, som ramte Jyllands vestkyst den 5. december 2013. Dette er illustreret på billede 5.7. Side 47 af 65