10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Lørdag 11. juni kl. 16.00 Berømte operakor DR KoncertKoret DR SymfoniOrkestret Dirigent: Frans Rasmussen Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 Lørdag 11. juni 2011 kl. 16.00 Koncerthuset, Koncertsalen DR KoncertKoret DR SymfoniOrkestret Dirigent: Frans Rasmussen Solister: Anne Margrethe Dahl, sopran, Henriette Neess Borup, sopran, Jens Christian Tvilum, tenor, Jakob Vad, bas/baryton Koncerten sendes i P2 Koncerten tirsdag 14. juni kl. 19 og genudsendes på DR Klassisk onsdag 15. juni kl. 16 Ludwig van Beethoven (1770-1827) Ouverturen til Fidelio Overraskelse Giuseppe Verdi (1813-1901) Triumfmarch fra Aida Ludwig van Beethoven Kvartet fra Fidelio Fangekoret fra Fidelio Korsolister: Poul Emborg, tenor, Steffen Bruun, bas Giuseppe Verdi Fangekoret fra Nabucco Sigøjnerkoret fra Trubaduren Drikkevise fra La Traviata E strano fra La Traviata Alexander Borodin (1833-1887) Polovetserdanse fra Fyrst Igor Producent: Ivar Munk Producer: Claus Due Korchef: Tatjana Kandel Orkesterchef: Ole Bækhøj Musikteknik: Jan Oldrup Korregissør: Peter G. Tönshoff Orkesterregissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Anja Helene Jensen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: e-types A/S Layout: Nicolai Michelsen
Værker Koncerthuset 2010/11 3 Gode melodier med politiske undertoner Af Claus Johansen Der er magi i de store operakor, og selv om mange af dem er gravalvorlige, er det ordet festligt, de fleste bruger til at beskrive dem. I foråret 1818 havde San Carlo-teatret i Napoli premiere på en ny opera. I anledning af påsken havde den et bibelsk emne: Jødernes flugt fra Ægypten med en ond Farao og en god Moses. Godt nok, men napolitanerne skreg af grin, da de opdagede den hær af små drenge, som håndterede teaterbølgerne i Det røde Hav. Noget måtte der gøres efter de første katastrofale opførelser, så Rossini fjernede de mest latterlige bølgeskvulp og indlagde et nyt pragtfuldt kor med både orkester og solister: Det kor gjorde operaen til en succes. En kendt læge i Napoli udtalte, at koret fra Moses var skyld i mere end fyrre tilfælde af nervøst sammenbrud. Han tilføjede, at hans patienter alle var yngre damer, som rent musikalsk var yderst følsomme. Allerede dengang var operakor en gammel opfindelse. Generationer tilbage og helt til og med Mozart møder vi skam kor af bønder, ægyptiske præster, grækere og romere. De er sjældent længe på scenen, for historierne handler aldrig om dem, men om enkeltpersoner som Don Juan, Figaro, Tamino osv. Koret i Moses er anderledes. Nu er Rossini ikke nødvendigvis rød lejesvend, fordi han skriver om Det røde Hav, men det er, som om hans kor betyder mere. Koret er folket, og folket det er jo os. Korsangerne deroppe er på vores side, når de beder om frihed. Beethovens udtærede fanger i Fidelio er nogle af de tidligste deltagere i det, man kunne kalde det politiske operakor. De kommer humpende med et klart budskab om frihed og tolerance. Det er i virkeligheden dem, operaen handler om, derfor får de noget af forestillingens bedste og mest gribende musik. Få år efter begynder de større teatre at ansætte professionelle
Værker Koncerthuset 2010/11 4 korsangere. Paris fører an, Milano og Wien følger efter, og så kommer de store operakors gyldne tid. Det er først og fremmest god underholdning. Når menneskemasserne myldrer ind, kan både instruktør og dirigent trykke den af, og de gør det i diverse jægerkor, brudekor, sigøjnerkor, sømandskor, soldaterkor, maskeradekor, røverkor samt indtogsmarcher for gladiatorer, bojarer, inkvisitorer og levende elefanter. Publikum har elsket det i snart 200 år, og man skal være ualmindelig kold for ikke at blive trukket med, når det store operakor går i gang. I Nabucco sørger hebræerene over deres tabte fædreland. Og med 'Fangekoret' lader Verdi dem sørge igennem med et af musikhistoriens virkelige hits. Det slog an fra den første aften, hvilket er fortjent. Men den umiddelbare succes hang sammen med, at koret kunne opfattes som en protest over for den østrigske besættelsesmagt i Norditalien. Historierne er mange, og Verdi leverede selv flere forskellige versioner. Sikkert er det, at 'Fangekoret' blev startskuddet til hans egen succes. Han fortalte stolt, hvordan både bygnings-håndværkere og scenefunktionærer lod arbejdet hvile, da koret blev prøvet første gang på La Scala. Operaen Nabucco gjorde Verdi verdensberømt, og 'Fangekoret' blev og er stadig Italiens uofficielle nationalsang. Fra 1840 arbejdede Verdi helt bevidst med operakorets umådelige følelsesstyrke. Trubaduren er et litterært makværk, men korene indeholder de elementer, som gjorde Verdi elsket også af såkaldt jævne mennesker. Her er en rytmisk energi uden lige, en melodisk opfindsomhed, som ingen popkomponist har overgået og en dramatisk sans, der får enhver historie til at glide ned, så længe musikken spiller. I 'Sigøjnerkoret' fra begyndelsen af 2. akt bliver alle sejl sat til med glødende esser, flammende bål og stærke arme, som slår med hamre på ambolte. Det blev et sikkert hit, først i operahusene, siden for sangforeninger og arbejderkor over hele Europa. I Aida beskriver koret med enorm effekt både sejrsrusen, undertrykkelsen og kærligheden. Verdi skrev operaen til operahuset i Kairo i 1871. Det blev en pragtforestilling med masseoptrin som kontrast til to menneskers enkle kærlighed, der umuliggøres af storpolitik og etniske fordomme. Scenen, hvor den ægyptiske hær triumferer over de slagne etiopiere, er med god grund blevet et af musikhistoriens største slagnumre. Flot og tragisk på én gang. Men Verdi var også leveringsdygtig
Værker Koncerthuset 2010/11 5 i ren fest, f.eks. fungerer de valsende, champagnebrusende kor i La Traviata som dramatiske kontraster til Violettas håbløse kærlighedshistorie i E Strano. Borodin hørte til den nye russiske skole, som ville gøre sig fri af Vestens påvirkning for at kunne læne sig stærkere op ad den ægte gamle kultur. For de russiske komponister var folket et helligt begreb, og folket det var koret. Historien om Fyrst Igor fandt han i et folkedigt fra 800-tallet: Den russiske fyrste og hans søn Vladimir er gået i krig med de hedenske polovetsere, som vinder kampen. Fyrsten og hans søn er blevet fanget, men bliver behandlet godt. Vladimir har forelsket sig i Stor-khanens datter. Og Khanen glæder Igor og Vladimir med en fest i lejren, hvor de asiatiske horder opfører vilde danse og milde kor for at underholde de to fornemme fanger. Her går kor og orkester op i den højeste enhed.
Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Frans Rasmussen Frans Rasmussen er uddannet både pianist og dirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og han har igennem sin karriere dirigeret samtlige professionelle orkestre og ensembler i Danmark. Han har desuden været gæstedirigent i de fleste europæiske lande samt lande i Amerika, Afrika og Asien. Foruden sin dirigentvirksomhed er han en af de væsentligste musikformidlere herhjemme, og han er en aktiv foredragsholder og inspirator i mange sammenhænge. Hans store folkelige gennembrud kom med DR1-programserien Stemmer fra opgangen og senest Stemmer fra Vollsmose, hvor han med stor tydelighed viste, hvad musikformidling kan bidrage med til den sociale forståelse og til integrationen. Frans Rasmussen har udgivet et hav af cd er og er Ridder af Dannebrog.
Ensembler Koncerthuset 2010/11 7 Kor DR KoncertKoret Siden 2007 har DRs to professionelle kor været DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret, hvor DR VokalEnsemblet er grundstammen, i alt 74 professionelle sangere. Korets historie går tilbage til 1932, hvor det debuterede med opførelser af Verdis Requiem. Foruden det klassisk-romantiske koncertrepertoire for kor og orkester har den ny musik altid stået markant, f.eks. Per Nørgårds Symfoni nr. 3 og værker af Henze, Stockhausen, Sandström, Ligeti, Berio, Penderecki og MacMillan. I alle årene har den faste partner været DR SymfoniOrkestret ved DRs Torsdagskoncerter og i de seneste år DR UnderholdningsOrkestret ved DR Slotskoncerter. Orkester DR SymfoniOrkestret DR SymfoniOrkestret er Danmarks nationale symfoniorkester og har fra begyndelsen i 1925 været hjemsted for mange af de bedste orkestermusikere og nogle af verdens største dirigenter. I løbet af de seneste år har orkestret udviklet en levende musikalsk personlighed med en stærk nordisk profil. Dette er cementeret gennem en lang række internationale turneer, prisvindende indspilninger samt de traditionsrige Torsdagskoncerter i København, hvoraf mange kan opleves på nettet, radio og tv. Derudover arbejder orkestret med at forny de klassiske koncertformer, bl.a. ved de uformelle og populære Metrokoncerter, hvor publikum kan få en times koncert på vej hjem fra arbejde.
DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Korchef Tatjana Kandel, tak@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso