Refleksion En målrettet udviklingsmodel Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR
INTORDUCTION Refleksion En Målrettet Udviklingsmodel er et værktøj, der skal hjælpe dig til at lave målrettede strukturerede forløb, der kan understøtte udvikling hos både børnene og dig selv. Det betyder ikke, at dette værktøj skal bruges i alle daglige henseender. Det må altid være omsorg og nærværd, der kommer i første række. Dette værktøj er designet til, at give dig de bedste forudsætninger for, at lave en god og effektiv indsats på de særlige fokusområder du udvælger i samarbejde med pædagogerne. Værktøjet bliver derfor en del af den hverdag og praksis du allerede har, men hjælper samtidig med til at udvikle dig i dit daglige arbejde. Det er ikke mængden af teorier eller antallet af kurser, der afgør effekten af målrettet refleksion. Det er hyppig brug og evnen til at se, hvad man selv kan gøre bedre, der skaber udviklingen. 1
REFLEKSION At reflektere forbindes ofte med at se tilbage på, hvordan et givent forløb er gået. Denne beskrivelse passer dog langt bedre på en evaluering, og tegner derfor et fejlagtigt billede af refleksion. Ordet refleksion beskriver ikke kun seriøs tænkning over et emne, men også en afspejling af den, der ser. Det er et spejl. Refleksion er altså ikke kun det at tænke over et forløb, men at tænke over ens egen rolle, dens effekt og egne handlinger i forløbet. Uanset om et forløb er gået godt eller skidt, er der altid plads til forbedring. Refleksion handler om, hvad du selv kan gøre anderledes for at opnå et bedre eller anderledes resultat næste gang. Det er dog ikke nok at se indad. De bedste resultater nås ved hjælp af klare målsætninger. 2
ET KONKRET EKSEMPEL Det er vigtigt at sætte sig klare mål for, hvad der arbejdes med, før refleksion kan give meningsfulde resultater. Det må ikke forveksles med at se tilbage på sin dag for at afgøre, om den er gået godt eller skidt. Denne form for refleksion er en del af menneskelig natur og sker per automatik, men den er ikke tilstrækkelig, når det kommer til målrettet udvikling, da det bliver svært at holde overblik. Her følger en let øvelse til at vise, hvorfor det er vigtigt at sætte klare mål, så man har noget at reflektere ud fra. 1. Læs følgende ord Hest, gaffel, græs, TV, bog, køkken, Anders And, spisepinde, plastikkop, brænde, taske, hat, ur, papir, ring, sten. Kan du uden at gå tilbage huske hvor mange ting der var lavet af træ? 2. Læs følgende Dit mål er nu at holde øje med. hvor mange ting der normalt er lavet af plastik. Mursten, skærm, kniv, gåstol, tørklæde, rundstykke, tallerken, kugleleje, stol, smartphone, rangle, bamse, bord, sut, tomat, fjernbetjening. 3
Denne lille test skulle uden tvivl vise, at det er langt nemmere at overskue indtryk, når man ved, hvad man skal se efter. Selv om nogle af ordene var tvetydige og derfor svære at sætte i en kategori, viser dette blot, at testen skabte større indsigt. De tvetydige ord du fandt i testen, var formentlig alle fra del 2, da det var her, kategorierne gjorde det muligt at afsløre nogle af ordene som tvetydige. At fastsætte sig mål på forhånd, giver altså ikke bare bedre overblik, men også mulighed for at stille de rigtige spørgsmål. Derfor gør det en væsentlig forskel, at anvende struktureret refleksion frem for at tænke tilbage på dagens forløb. Hver gang noget er andres skyld eller fortjeneste, har man lavet en fejl i sin refleksion. Det lærer man ikke noget af. Det er din rolle og dens effekt, der er vigtig. 4
VÆRKTØJER For at støtte brugen af en effektiv refleksion, der skaber udvikling og bedre resultater, findes her to værktøjer, der kan hjælpe med til at skabe overblik. Værktøj 1 er til dem, der ønsker at starte stille ud, og indeholder de tre hovedpunkter, der muliggør udvikling gennem refleksion. Værktøj 2 er for de mere øvede, og indeholder alle SMTTE-modellens fem punkter. Ingen af de to er nemme, da det er svært at se kritisk på sig selv og hvad man kan gøre anderledes/bedre. Det bliver dog bedre. Jo mere det bruges, des lettere bliver det, og des bedre bliver du. VÆRKTØJ 1 Mål Tiltag Evaluering Mål: Et klart mål er som sagt vigtigt for at overskueliggøre den kommende refleksion. Start derfor med at beskrive kort, hvad målet er, og hvad du gerne vil opnå. Tiltag: Her beskriver du, hvilke tiltag der laves for at komme frem til målet. En stor del af den løbende og afsluttende refleksion vil fokusere på egen rolle i udførslen af dette. Det er dog vigtigt ikke at begrænse refleksionen til tiltaget, men også prøve at se på, hvordan projektet har påvirket omgivelserne. Evaluering: Hvordan er det gået? Har der været særlige udfordringer eller ting, der gjorde det lettere end forventet? 5
Eksempel: Mål: Thomas skal blive god til at sige S-lyde Tiltag: Øve med Thomas ved at læse bøger om slanger Evaluering: Thomas har gjort fremskridt med sine S-lyde, så det ser ud til, at aktiviteterne har virket. Refleksion: Det virkede godt med slangebøgerne, men valget af slangebøger har gjort, at Thomas primært har gjort fremskridt med SL-lyde, og ST-lyde mangler derfor stadig noget arbejde. Det kan være en fordel at fokusere på flere lyde fra starten næste gang, og se om det giver et bedre resultat, eller om det blot vil give mindre fremgang på flere områder. Det er i øvrigt vigtigt, at jeg selv bliver bedre til at artikulere ST-lydene over for Thomas, både når vi læser og i daglig tale. Lise har ikke taget læsningen om slanger så pænt. Hun er lidt utryg ved dem, og da der også har været øget fokus på Thomas i denne sammenhæng, er der nu et lidt anspændt forhold mellem de to. Ovenstående eksempel illustrerer, hvordan refleksionen sætter fokus på selvet. Dagplejeren tænker på, hvordan egen rolle kan forbedres, i den ramme målene og tiltagene fastsætter. Samtidig ser dagplejeren også på, hvordan egen rolle i forløbet har påvirket omgivelserne. Selvom vores eksempeldagplejer træffer nogle pædagogiske valg, der har utilsigtede virkninger, vil hun hurtigt udvikle sig, fordi et struktureret overblik gør det lettere at se, hvad der muligvis kan forbedres. Det 6
havde været let at erklære forløbet en succes og ønske sig selv tillykke, men ved i stedet at undersøge, hvordan egen rolle kan styrkes, sker der en målrettet og kompetencegivende udvikling på flere områder. Det er ikke vigtigt, om man oplever succes eller nederlag i sine projekter, så længe man lærer af det. Det er det, der giver succes på den lange bane. 7
VÆRKTØJ 2 Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Værktøj 2 afspejler på mange måder Værktøj 1, men tilbyder flere aspekter, idet den anvender den fulde SMTTE-model. Værktøj 2 opgraderer på den måde SMTTE-modellen ved at bruge refleksion som udgangspunkt. Ud over Mål, Tiltag og Evaluering medtages også Sammenhæng og Tegn. Sammenhæng: At tænke over hvilken sammenhæng et forløb udføres i, kan være en god hjælp. Man kan eksempelvis tænke over, hvad og hvem forløbet måske har påvirket, og hvordan man har handlet i denne sammenhæng. Det kan være en god øvelse at lave en liste over personer, der kan blive påvirket af et forløb. Børn, kolleger, forældre, andre børns forældre og dig selv. Når listen er færdig, får man et bedre overblik over, om der er personer, der skal tages særligt hensyn til eller have særligt fokus. Når forløbet er færdigt, bør man finde listen igen for at se, om der var noget, man kunne have gjort bedre eller anderledes i forhold til disse personer og egen rolle i forløbet. Tegn: Tegn bidrager mest til at udvikle dig og dine evner til at planlægge evalueringsforløb som SMTTE-modellen. Under eller efter et forløb er det en fordel at se på de tegn, man har skrevet ned i starten. Er/var de svære eller lette at observere? Hvorfor valgte du netop at se efter disse tegn? Kunne du have valgt nogen bedre? Som med al refleksion handler det om at 8
se ind i sig selv og finde ud af, hvorfor man gjorde, som man gjorde, og hvad der kunne gøres bedre. På den måde bliver man bedre til at vælge gode tegn at se efter næste gang, man laver en SMTTE-model. Hvis det er svært at se noget man kunne have gjort bedre i et forløb, man har lavet, kan det være nyttigt at gå ud fra, at der er mindst tre ting, i hver af SMTTE-modellens fem (tre for værktøj 1) punkter, man kunne have gjort anderledes eller bedre. Det er ofte lettere at finde noget, man kan gøre bedre, hvis man fra starten går ud fra, at resultatet ikke er perfekt. Hvis man ikke kan finde tre ting i hvert punkt, gør det selvfølgelig ikke noget. Det vigtige er, at man anerkender, at man kan mere end man tror, og lære noget af de forløb man har lavet. 9
AFSLUTNING Du vil hurtigt opdage, at man ikke kan blive perfekt som menneske, når man bruger refleksion som udviklingsværktøj. Der er altid noget, der kan laves bedre. Det er derfor vigtigt at have i tankerne, at det ikke handler om at være perfekt. Der er altid noget, man må prioritere frem for noget andet, og det er derfor, at det er vigtigt at se indad for at få indsigt i, hvordan du kan blive den bedst mulige udgave af dig selv. ARBEJDSGUIDE Tag nu et stykke papir, vælg hvilket værktøj du ønsker at anvende og lav en lille eller fuld udgave af SMTTE-modellen. Det anbefales at lave den mindre udgave de første par gange. Det er ikke en almindelig SMTTE-model der skal laves, men en model der er bygget op omkring og skaber grundlag for refleksion. Det er vigtigt, at du tænker din egen rolle ind i modellen. Ikke bare når modellens forløb er slut, men også under forløbet, og når du laver modellen. God fornøjelse 10
Tak til Vejen Kommunes Dagplejere samt Dagplejekontor, for et godt samarbejde og for inspiration til udarbejdelsen af dette værktøj.